Sundhed: En akut patient hentet i ambulance måtte ligge og vente 45 minutter i bilen uden for akutmodtagelsen, fordi der ikke var plads til flere patienter.

Det er virkeligheden på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup i Herning, kan Dagbladet Holstebro-Struer fredag afsløre. 

Det skyldes, at antallet af patienter er langt større, end der er personale til at håndtere dem, fortæller overlæge på afdelingen, Anders Brøns Møllekær.

- Vi gør vores bedste. Men var det min egen familie, der blev udsat for de forhold, som patienterne gør, så ville jeg føle det utrygt, siger Anders Brøns Møllekær.

Gødstrup er ikke det eneste sygehus, der er presset. De massive udfordringer i sundhedsvæsnet var et stort emne under valgkampen i efteråret.

Nu har Indenrigs- og Sundhedsministeriet lavet et eftersyn af sygehusvæsenet, og konklusionen er klar: Det står værre til end forventet.

Akutafdelingerne er pressede. Sengepladser lukkes som følge af medarbejdermangel. Ventetiderne til behandling tårner sig op. Færre patienter bliver udredt inden for udredningsgarantien på 30 dage. Aktivitetsniveauet er faldet. Medarbejdere på deltid arbejder nu i snit en halv time mindre om ugen.

- Vi er nødt til at være helt ærlige overfor danskerne om, at det her ikke kan løses fra den ene dag til den anden, udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Trods tilførsel af ekstra midler i både 2021 og 2022, er problemerne ikke blevet nedbragt. Det viser eftersynet, som blev offentliggjort fredag - samme dag, som regeringen indleder forhandlinger med regionerne om en akutplan.

Regeringen har bl.a. lagt op til, at der skal tilføres to milliarder kroner til sundhedsvæsnet over de kommende to år. Pengene skal bl.a. gå til løntillæg.

Presset på sygehusene kan bl.a. mærkes på landets akutafdelinger, der lige nu får mange patienter ind med covid-19, influenza og rs-virus.

Akutafdelingerne er ifølge eftersynet også udfordrede af medarbejdermangel og nedlagte sengepladser.

Det er ikke kun på Gødstrup. Horsens Folkeblad kunne tidligere på ugen fortælle, hvordan ti akutte patienter på en enkelt dag måtte indlægges på andre hospitaler i regionen, fordi der ikke var plads på Regionshospitalet Horsens.

På Regionshospitalet Viborg er der så massiv travlhed, at oversygeplejersker må servere kiks og saft for kolleger, beskrev Viborg Stifts Folkeblad torsdag.

Også på Aarhus Universitetshospital, Skejby, er der travlt på akutafdelingen, fortæller cheflæge Ole Mølgaard.

- Vi er under pres, og vi har svært ved at nå det hele. Det er blevet værre, fordi der er kommet flere patienter, siger han, der dog understreger, at det ikke kompromitterer patientsikkerheden.

Bl.a. er der et samarbejde på tværs af hospitalet, så det lykkes at finde plads til de mange akutte patienter, fortæller han.

- Vi har endnu ikke været i en situation, hvor vi ikke har haft en seng til patienterne, siger han.

Hos SF kommer dagens nyhed ikke ligefrem bag på sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen. Hun mener, at billedet af det pressede sundhedsvæsen længe har tegnet sig.

Og ifølge hende handler det om, at der skal skabes tryghed omkring sundhedspersonalets arbejdstider.

- Hvis man hele tiden får ændret sine vagter eller skal overarbejde i tide og utide, så bliver det uholdbart for medarbejderne. Vi er simpelthen nødt til at få skabt bedre arbejdsforhold for dem med faste stillinger, fordi det er et paradoks, at vikarerne ofte har bedre vilkår, siger Kirsten Normann Andersen

Samtidig kritiserer hun, at forskellige ekspertudvalg, der blev nedsat under den forhenværende regering, endnu ikke er blevet færdige med deres anbefalinger. Det gælder blandt andet Lønkomiteen, der kigger på ligeløn og Robusthedskommissionen, der undersøger om andre faggrupper kan aflaste sundhedspersonalet på hospitalerne.

- Jeg er bange for, at der findes patienter, der ikke bliver uredt i tide, og dermed ikke får behandling i tide, siger Kirsten Normann Andersen.

Hos Konservative er man heller ikke overrasket over, at sundhedsvæsenet er mere presset end først antaget. Ifølge sundhedsordfører Per Larsen (K) bør der særligt være fokus på, hvordan man aflaster sundhedspersonalet på sygehusene.

- Sygeplejerskerne har for få kollegaer, og det betyder, at de får endnu mere travlt. Det skyldes nok også, at de skal udføre en del opgaver, der egentlig ikke har med deres kompetencer at gøre. Gøre rent og lave administrative opgaver. Der må vi simpelthen supplere med andre medarbejdergrupper, siger Per Larsen.

Til DR har formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) udtalt, at han er enig med den hårde dom fra ministeriets eftersyn.

Han peger bl.a. på personalemæssige udfordringer.

- En ting er at få tilført flere penge, en anden ting er vores mulighed for at få rekrutteret det personale, vi har brug for, siger Anders Kühnau til DR.

Biler: Fredagens historisk store prisfald på Teslas nye el-biler Model Y og Model 3 trækker overskrifter verden over.

Mens kommende elbilsejere sikkert glæder sig over, at markedet tager et dyk, så er fredagens store prisfald ikke gode nyheder for alle.

De, der købte en Tesla i sidste halvdel af 2022, har nemlig god grund til at ærgre sig, lyder det fra Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.

- De står med et stort værditab på deres nye elbil. Det gode råd er her, at de ikke skal sælge deres bil, men holde fast i den så længe som muligt, så tabet kan blive udlignet, siger Jan Lang.

En af dem, som for alvor mærker Teslas prisfald ramme hårdt, er radioværten Rasmus Scharling Toft fra Djursland, der købte en Tesla Model Y Long Range til 530.000 kroner, inden januarudsalget ramte. Den var næsten ny, da han købte den, men det gør kun prisfaldet værre. Den model kan du nu købe fra ny til 430.000 kroner - altså 100.000 kroner mindre.

- Min model er den, der er faldet mest markant i pris, så det er jeg meget ærgerlig over, fortæller han, og tilføjer med en tilpas grad af tør humor:

- Kender du det der med at have købt et par smarte bukser før jul og så opdage, at de er blevet sat ret markant ned i pris efter jul.... gang det med 10.000, siger han.

Samme tørre humør gør han brug af på Facebook, hvor han i et opslag skriver:

-  Alle der har en Tesla vittighed holder mund i dag. Det er faktisk ikke sjovt!

Rasmus Scharling Toft er bare en af mange nye danske Tesla-ejere, der står i samme situation. Ifølge" De Danske bilimportører" købte 2316 danskere sig en Model Y sidste år.

Ud over at Rasmus Scharling Toft går rundt og ærgrer sig, så kommer prisfaldet også til at spænde ben for hans fremtidige bilkøb.

- Jeg skifter normalt bil ofte, og i denne omgang gjorde jeg det, fordi markedet har været ret vildt for elbiler. Nu vil det nok være klogest at beholde bilen i lang tid, siger han.

Ifølge Jan Lang var markedet for brugte elbiler i 2022 historisk, fordi priserne for brugte elbiler bare steg og steg i takt med, at bilproducenterne fik store problemer med at levere nye biler til deres kunder. Men den del af markedet er vendt på hovedet nu.

I Avisen Danmark konstaterede Jan Lang allerede i slutningen af sidste år, at prisboblen på markedet for elbiler var bristet.

Det var en propfyldt retssal, der fredag morgen stod klar til at tage hul på hovedtiltalen i sagen mod den dræbte Frank Dan Nørgaard Jørgensen, hvor en 26-årig sigtet og senere på dagen tiltalt ville tilstå sin rolle. Alle pladser, og det er omkring 40, blev taget i brug, og de syv af dem var med folk fra pressen.

Den dræbtes nærmeste og familie var mødt talstærkt op. Og de havde alle et stort ønske. At få svar på, hvorfor Frank skulle dø.

Men svaret fik vi ikke.

Forklaringen og tilståelsen foregik bag lukkede døre, efter begæring af anklageren, der ikke mente, at det ville fremme opklaringen af sagen, hvis offentligheden hørte forklaringen. Og da offentligheden igen fik adgang var sigtelserne forvandlet til tiltaler.

Her kunne man læse noget ud af ændringerne. Blandt andet var ordet "formentlig" taget ud i sætningen om hvordan Frank Dan Nørgaard Jørgensen døde.

Nu lød det, at han døde ved kvælning og slag med metalrør eller lignende. Hvilket altså er det, som Jesper Jensen har tilstået, at han har været med til sammen med de to 39-årige.

I tiltalen mod den 26-årige var de to yngste medsigtede i sagen, de to yngste, en kvinde på 24 år og en mand på 24 år, taget ud af tiltalen for drab og drabsforsøg. Men en kvinde og en mand, begge 39 år, stod der altså stadig sammen med den 26-årige.

En forklaring, som anklager Jesper Rubow oversatte til:

- Han kastede dem under bussen.

Den 26-årige tilstod medvirken til drabsforsøg på den 40-årige ved dagen inden drabet at havde forsøgt at slå ham ihjel, men det blev opfattet som en slags forsøgsfase, inden det egentlige drab, lød det i retten.

Desuden tilstod Jesper Jensen medvirken til usømmelig omgang med lig, at have været med til at klæde liget af, pakke det ind i plastik og tape, transportere liget rundt i Østjylland og efterlade det i en skov ved Gassum.

Han tilstod også medvirken til tyveri ved at have været med til at stjæle de to nummerplader fra den dræbtes firmabil, en hvid Mercedes Vito, som han ligeledes erkendte at have været med til at brænde af.

I og med at Jesper Jensen havde tilstået de væsentlige forhold i sagen, ville anklager Jesper Rubow ikke komme nærmere ind på de enkelte forhold.

Derfor fik vi ikke svar på, hvorfor Jesper Jensen mente, at Frank skulle dø.

Anklager Jesper Rubow dokumenterede nogle få bilag i sagen, blandt andet anmeldelsesrapport, hvor der stod, at Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev meldt savnet og ikke var set i live siden 14. juli. Derudover viste han en fotorapport angående den udbrændte varebil, et kort over sagen, samt en dødsattest på afdøde, der blev erklæret død af en retsmediciner.

Og to bistandsadvokater nedlagde påstande om erstatning og tortgodtgørelse til den dræbtes efterladte.

Det kom frem, at der var lavet en mentalundersøgelse af den 26-årige, men hverken anklager eller forsvarer ville nærmere ind på den, for der var ikke noget i den, der var alarmerende.

Mette Grith Stage spurgte, om den 26-årige var vokset op i en kernefamilie, hvortil Jesper Jensen svarede:

- Det skulle jeg mene.

Hun spurgte ham så, hvordan sådan en almindelig mand fra en kernefamilie kunne ende i så voldsom en drabssag:

- Det kan nemt komme til at lyde som en dårlig undskyldning. Og jeg er klar over, at der sidder mennesker her, der ser mig som en djævel. Men jeg er blevet manipuleret med og presset til det. Jeg er ikke decideret blevet truet, men jeg er blevet udsat for ubehageligheder. Og jeg vil ikke acceptere det her, sagde han og tilføjede, at den 39-årige medsigtede kvinde i sagen ville gøre alt for at rense sit navn.

Anklageren gik efter 12 års fængsel. Han forklarede, at der var skærpende omstændigheder. Blandt andet at drabet var sket i forening med flere og efter tydelig planlægning. At der havde været klarhed i forsættet. Og at den 25-årige havde gjort det mod betaling, eller rettere for at få slettet sin gæld, lød det fra anklageren. Omvendt var det en formildende omstændighed, at Jesper Jensen nu lagde kortene på bordet og medvirkede til en opklaring af sagen og fortalte om sin egen rolle.

- Og hans tilståelse vil i nogen grad få betydning for de andre sigtede i sagen, lød det fra Jesper Rubow.

Anklageren understregede, at havde den 26-årige ikke hjulpet i sagen med at tilstå, så ville anklageren være gået efter 14 års fængsel i stedet for de 12.

Forsvareren Mette Grith Stage gik i stedet efter 10 til 11 år.

- Og her er jeg nok klar over, at det mest realistiske er 11 år, sagde hun indledningsvis.

Hun mente, at hendes klient havde bistået politi og anklagemyndighed på væsentlige punkter.

- Han har lagt sig fuldstændigt fladt ned, ikke prøvet på at pynte på sin egen rolle i det her. Han har fortalt, at han følte sig presset og manipuleret. Desuden havde han også fortalt politiet om findestedet af Frank Dan Nørgaard Jørgensen, sagde hun.

Da dommer Lars Gaaei gav det sidste ord til den tiltalte, inden han gik ud for at votere, vendte Jesper Jensen sig om og talte direkte til den dræbtes familie og pårørende på tilhørerpladserne:

- Jeg vil gerne sige undskyld. Jeg har altid sagt, at undskyld er et fattigt ord, men jeg vil gerne sige undskyld. Og jeg håber, at I med tiden vil kunne tilgive mig, sagde han grådkvalt.

Det fik efterfølgende flere til at græde højlydt.

Det tog dommeren 20 minutter at nå frem til dommen på 12 år, som den tiltalte modtog med det samme.

Han fik efterfølgende et knus af sin forsvarer, inden han blev ført væk af politiet.

De fire, der fortsat sidder varetægtsfængslet i sagen, nægter sig alle skyldige. Tre af dem, den 39-årige kvinde, den 24-årige kvinde og den 24-årige mand var mødt op i retten og sad og hørte på, at Jesper Jensen tilstod. Den sidste, den 39-årige mand, var ikke mødt frem.

Jesper Rubow sagde efterfølgende til Randers Amtsavis, at han var tilfreds med dommen:

- Jeg er tilfreds med, at der nu er taget hul på bylden. Og at der nu er en dømt for medvirken på drabet, sagde han.

På spørgsmålet om, hvornår det forventes, at der kommer en retssag mod de øvrige sigtede i sagen, svarer han.

- Der er startet en proces, nærmere kan jeg ikke komme det, lød det fra anklageren.

Det væltede fredag formiddag ind med varme hilsner i landsformand Johnny Nims indbakke som reaktion på hans udmelding, at store bededag også fremover vil være en betalt fridag for flere end 400 medarbejdere i Det Faglige Hus, uanset om et flertal i Folketinget afskaffer denne helligdag.

- Jeg har været skeptisk over for regeringens udspil fra første øjeblik, både fordi man nu blander sig i de løn- og arbejdsvilkår, som vi ellers aftaler med vores overenskomst-modpart, og fordi timingen er helt til månen. Vi står i en krise med inflation og krig i ”vores baghave”, og så er tiden ikke til hverken at forringe arbejdsvilkårene for danske arbejdere eller øge udgiftsbyrden hos danske arbejdsgivere, det være sig både erhvervslivet og organisationer som den, jeg selv står i spidsen for, siger landsformand Johnny Nim i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig samtidig ved, at det danske arbejdsmarked igen og igen bliver rost for høj effektivitet og størst fleksibilitet. Det oplever Johnny Nim også i den organisation, som han leder, og i det lys er det slet ikke rimeligt at lægge yderligere pres på hverken Det Faglige Hus’ medarbejdere eller andre danske lønmodtagere, mener han.

- Jeg kan godt se logikken i, at en tre-parti regering på tværs af Folketinget har en ønskeseddel, der er tre gange længere end ellers, når både Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne skal have deres mærkesager igennem. Men det er da helt kikset at komme med et udspil om at stramme omkostningsniveauet på det danske arbejdsmarked i netop disse dage, hvor det vælter ind med konkurser, og hvor telefonerne gløder hos vores faglige konsulenter, fordi medlemmer har fået varsel om afskedigelser eller arbejdsfordeling, siger Johnny Nim.

Hvis loven om afskaffelse af store bededag vedtages, vil den dermed ikke få betydning for de over 400 funktionæransatte medarbejdere i Det Faglige Hus. De vil fortsat have fri en fredag i maj måned, ligesom beslutningen vil være udgiftsneutral for Det Faglige Hus.

- Jeg er sikker på, at mange andre arbejdsgivere vælger samme løsning. Når vi i næste uge skal drøfte vores høringssvar til lovforslaget om store bededag, vil vi også tage en snak om at fremsætte det som et ønske overfor vores overenskomstpart, Arbejdsgiverforeningen KA, når vi alligevel skal aftale lønsum for det tredje år i vores overenskomstperiode – fra 2024 til 2025, siger Johnny Nim.

Det Faglige Hus har hovedsæde i Esbjerg og afdelinger rundt om i landet, og det er ikke første gang, organisationen vækker opsigt dispositioner til gavn for sine ansatte.

For cirka halvandet år siden udbetalte Det Faglige Hus over to millioner kroner i ”corona-bonus” til sine ansatte for at påskønne en ekstraordinær indsats under pandemien. Bonussen betød 5000 kroner til hver enkelt medarbejder i organisationen.