Indbrudstyve kommer i vid udstrækning ualmindeligt nemt ind ad vinduer og terrasse- og altandøre. I lejligheder kommer de endda ofte ind gennem åbne vinduer og ulåste døre. De vader lige ind.

Det viser en ny undersøgelse af 3.000 indbrud og indbrudsforsøg i huse og lejligheder.

Undersøgelsen er udført af Center for Kriminalitetsanalyse for "Bo trygt", hvor TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd samarbejder med det formål at mindske antallet af indbrud.

- Indbrudstyvene har i dag for let spil, og vi har nu fået mere viden om, hvordan vi bedst forebygger indbrud, siger Britt Wendelboe, der er programchef i "Bo trygt."

Mindst et forebyggende greb ligger lige for: Luk vinduerne og lås dørene. Undersøgelsen viser nemlig, at i flere end hvert fjerde indbrud i lejligheder går indbrudstyvene ind uden at skulle bruge kræfter på at brække døre og vinduer op. De er ulåste og åbne.

- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange glemmer at låse døren og lukke vinduerne, fordi det gør risikoen for indbrud klart større.

- Undersøgelsen peger på, at beboere i lejligheder bør være mere opmærksomme på at låse døren eller lukke vinduet, når de forlader boligen, siger Lasse Nikolaj Staun, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Undersøgelsen viser også, at vinduerne er indbrudstyves foretrukne adgangsvej. I 66 procent af alle indbrudstilfældene trænger tyven ind gennem et vindue, mens 23 procent af indbruddene sker via terrasse- og altandøren.

- For at undgå at tyven kommer på besøg, er det en god idé at sikre vinduerne og ikke mindst terrasse- og altandøren, siger Lasse Nikolaj Staun.

I øvrigt er det en god ide at orientere sig om indbrudsforekomsten i kvarteret, hvor man bor. Den nye undersøgelse viser, at i otte procent af tilfældene bliver der begået indbrud på samme vej inden for et døgn.

- Hvis man ser et mærke fra et koben, en skruetrækker, eller hvis ens bolig har andre tegn på indbrudsforsøg, er det vigtigt at dele den viden med resten af nabolaget. Det er vigtigt at fortælle naboerne om både indbrud og indbrudsforsøg, siger Lasse Nikolaj Staun.

”Bo trygt” opfordrer efter undersøgelsens resultater til et øget samarbejde om indbrudsforebyggelse mellem borgere, politi og kommuner.

- I nogle af de mest indbrudsplagede områder i Danmark ser vi en helt ny og effektiv måde at samarbejde på i kampen mod indbrud. Her går politi, nabohjælpere og kommuner sammen. Den slags skal vi have mere af, og den nye undersøgelse understreger behovet for at dele viden, ikke mindst når der sker indbrudsforsøg i et område, siger Bo Britt Wendelboe fra ”Bo trygt.”

Itzehoe: Den 97-årige Irmgard Furchner fra Quickborn i det sydlige Slesvig-Holsten blev tirsdag idømt to års betinget fængsel for medvirken til drab i mindst 10.000 tilfælde i sin tid som sekretær for kommandanten i koncentrationslejren Stutthof nær den dengang tyske by Danzig – nu Gdansk i Polen.

Afgørelsen faldt i retten i Itzehoe i der vestlige Slesvig-Holsten.

Dommen blev betinget, fordi tysk straffelov skelner mellem kriminalitet begået af modne, voksne mennesker og af unge. Irmgard Furchner tilhører sidstnævnte kategori, fordi hun kun var henholdsvis 18 og 19 år i det tidsrum mellem juni 1943 og april 1945, hvor hun gjorde tjeneste i lejren.

Den 97-årige har stort set forholdt sig tavs under den 14 måneder lange retssag. Kun en enkelt gang har hun udtalt sig.

- Det gør mig ondt, hvad der alt sammen skete. Jeg fortryder, at jeg dengang netop opholdt mig i Stutthof. Mere kan jeg ikke sige, lød budskabet fra den 97-årige.

Retssagen fik en dramatisk start. På første retsdag den 30. september sidste år var både dommere, nævninge og talrige repræsentanter for tysk og udenlandsk presse til stede i retssalen i Itzehoe. Men den dengang 96-årige tiltalte manglede. Hun var om morgenen flygtet i en taxa fra det plejehjem i Quickborn, hvor hun bor.

Domstolen udstedte en arrestordre på kvinden, der samme dag ved middagstid blev pågrebet af politiet på åben gade nær lufthavnen i Hamborg. I første omgang blev den tiltalte varetægtsfængslet, men senere løsladt med en elektronisk fodlænke.

I årtier havde Irmgard Furchner intet at frygte fra det tyske retsvæsen. Her rejste man i lange tider efter krigen ikke tiltaler mod personale fra kz-lejre, med mindre de pågældende aktivt havde deltaget i drab eller mishandling. Ingen af delene havde den 97-årige gjort sig skyldig i, idet hun udelukkende havde arbejdet på kontoret i Stutthof.

Først i 1990-erne blev retspraksis ændret, så der også kunne rejses tiltale for medvirken mod personer, som på anden vis havde bidraget til at holde det morderiske system i gang. Derfor blev en dengang 93-årig tidligere vagt i Stutthof i 2020 ved retten i Hamborg idømt to års betinget fængsel for medvirken til 5232 drab, mens han gjorde tjeneste i august 1944 til april 1945.

Dommen over Irmgard Furchner kan meget vel blive den sidste af sin art. Endnu er sagen mod en tidligere ss-vagt i lejren Sachsenhausen nord for Berlin ganske vist ikke afgjort. Manden blev i første instans i år idømt fem års fængsel, men ankede straks til frifindelse. Al den stund manden formentlig har rundet de 103 år, inden der bliver truffet en afgørelse til i 2023, er det tvivlsomt, om han kommer til at opleve domfældelsen.

Fra 1939 til 1945 blev omkring 110.000 mænd, kvinder og børn fra 28 lande holdt fanget i Stutthof. Næsten 65.000 af dem blev myrdet eller døde af overanstrengelse, sult og sygdom.

Snerydning: Du må til lommerne, hvis vinteren byder på alt for megen sne. Med en EU-indskærpning af reglerne for arbejdstid og køre- og hviletid, er de vognmænd, som kommunerne har hyret til at fjerne sne fra vejene, nødt til at ansætte flere folk. Det giver øgede lønomkostningerne, og dermed bliver regningen til kommunerne større - og i kommunekasserne er det dine penge, der ligger.

Det er Radio4, der har bragt problemstillingen op i form af interviews med bl.a. John Skovrup, formand for transportbrancheforeningen ITD, og vognmand Henrik Vestergaard i Langeskov.

Henrik Vestergaard har snerydningskontrakt med Kerteminde Kommune. Han forudser, at han efter denne vintersæson får en ekstra udgift på op mod 800.000 kroner.

- Jeg har været nødt til at ansætte to mand flere pr. saltbil, for at det skal hænge sammen.

- Det giver ekstra lønomkostninger, siger Henrik Vestergaard  til Radio4.

Han siger også, at han kun har kommunen at sende regningen til, selv om det ikke er kommunens skyld.

Det er en indskærpning fra EU tidligere på året, som for alvor bliver at mærke i kommunerne, hvis vinteren bliver snerig.

Indskærpningen handler om, at dels skal de gældende regler for køre- og hviletid  holdes, dels må en arbejdsuge ikke komme over 60 timer og ikke over 48 timer i gennemsnit over fire  uger.

- Det er umuligt at overholde, siger Henrik Vestergaard.

ITD-formanden John Skovrup siger, at det allerede har fået alvorlige konsekvenser.

- Mange vognmænd har simpelt hen undladt at byde på snerydning rundt i kommunerne, siger han.

Han fortæller, at i mange kommuner er det derfor kun med nød og næppe lykkedes at få etableret en snerydningsordning i denne vintersæson.

- Det har givet en merpris i forhold til det, der er budgetteret med, men ekstraomkostningerne skal dækkes, siger John Skovrup til Radio4.

Et af problemerne i denne sammenhæng er, at det også regnes som arbejdstid, hvis en vognmand blot bærer rundt på en vagttelefon, uden at flytte så meget som et snefnug.

Ifølge Henrik Vestergaard er alternativet ikke at lægge vagttelefonen væk og udelukkende  tilrettelægge arbejdet ud fra vejrprognoserne. De er for usikre i forhold til at planlægge snerydning, mener han.

- Der kan hurtigt komme et omslag i vejret, det ved vi ikke på forhånd.

Desuden kan man som vognmand ikke ansætte og afskedige chauffører hele tiden, mener han.

- Vi er nødt til at sørge for ordentlige forhold. Når de er ansatte, er de ansatte, siger Henrik Vestergaard.

Elpriser: Selvom energipriserne har været skyhøje i år, ser julen ikke ud til at blive dyrere end ellers.

Elpriserne er - på trods af en stigning i starten af december - begyndt at miste pusten. Det varer med al sandsynlighed ved til den 24. december.

- Vi kender dem ikke endnu, så det er svært at spå om. Men generelt er situationen bedre nu, end den var i sidste uge, da vi havde kulde og ingen vind, forklarer chefkonsulent i Green Power Denmark, Kristian Rune Poulsen.

De seneste dage er prisen for den rene strøm faldet. Fredag lå den gennemsnitlige pris per kilowatt-time på 4,1 kroner. Søndag og i starten af denne uge er den faldet til under 2 kroner.

De endelige priser vil vise sig lillejuleaftensdag.

Generelt er juleaften dog ikke garant for særligt høje elpriser.

- Selvom vi laver meget mad, er der ikke mange på arbejde. Ude i husstandene er elforbruget højt, men industrien er lukket, så elforbruget er generelt lavt i juledagene. Det plejer at være med til at tage toppen af elpriserne, siger Kristian Rune Poulsen.

Ingeniør med 10 års erfaring fra energibranchen Henrik Møller Jørgensen forventer også lave priser på strøm juleaften. Han er manden bag Facebook-gruppen "Grønnere Elforbrug", hvor 33.000 brugere følger med i de svingende elpriser.

- Det bliver ikke tårnhøje priser. Vi har ikke den store vind i Danmark, men det er der sydpå. Vi får hjælp af resten af Europa, siger han.

Den 24. december er alligevel atypisk. I privaten bruger vi ifølge Danmarks Statistik mere strøm juleaftensdag end på en almindelig decemberdag.

Det skyldes blandt andet, at vi starter juleforberedelserne - og dermed strømforbruget i køkkenet -  tidligt netop denne dag. Strømforbruget topper mellem klokken 16 og 17, hvilket er en time tidligere end ellers.

Ifølge Danmarks Statistik er det øboerne på Fanø, Samsø og Langeland, der sidste år brugte mest ekstra strøm. I Fanø Kommune var strømforbruget 41,5 procent højere juleaften sidste år sammenlignet med en gennemsnitlig dag i samme måned.

Det skyldes dog ikke nødvendigvis madlavning.

- Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til, fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik Thomas Eisler i en pressemeddelelse.

- I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.

Borgerne i Aarhus Kommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er dem, der bruger mindst strøm udover det sædvanlige. I Aarhus Kommune brugte indbyggerne 7,5 procent mere strøm juleaften, end de gjorde de resterende dage af december.