Energi: - Det var først dagen efter, at det gik op for mig, hvor stor handlen er, siger Ole Hvelplund og viser vej ind i Nature Energys laboratorium.

Handlen, som han taler om, fyldte danske og internationale avisforsider i sidste uge og sender 14,3 milliarder kroner fra oliegiganten Shells pengetank i hænderne på ejerne bag den fynske biogasvirksomhed, Nature Energy.

Det er ikke tilfældigt, at Ole Hvelplund vil starte interviewet inde i laboratoriet.

Mange vil forbinde biogas med en forfærdelig lugt, fordi gassen groft sagt udvindes af gylle, slagteriaffald og skrald fra vores private husholdninger.

Men det er ikke affaldet, der skruede salgsprisen op på et tocifret milliardbeløb. Det er i høj grad den viden, som Nature Energy skaber i de lave bygninger i hovedkvarteret i udkanten af Odense.

På bordene står glaskolber med slanger, der er forbundet til apparater, der betjenes af specialister med hvide kitler og blå gummihandsker.

- Det er små biogasanlæg, vi har stående her, og vi tester biomasse, som vi køber ude i verden, inden vi smider det ud i de store anlæg. Vi skal se, hvor stort gaspotentialet er i det, siger Ole Hvelplund.

Det er også her, at nye metoder afprøves, inden de bygges i større skala. Industriel skala, som det kaldes. Det er ikke små biogasanlæg i forbindelse med en bondegård, som har gjort Nature Energy synlig på verdensmarkedet.

- Derfor er jeg ikke bleg for at sige, at vi er verdens største. Der er ikke andre, der leverer lige så meget biogas ud i et gasnet, som vi gør. Vi er også de største på den måde, at vi er de eneste i verden, der kører alle vores biogasanlæg som én stor fabrik, siger Ole Hvelplund.

Vi forlader laboratoriet og passerer gennem det julepyntede hovedsæde til et mødelokale. Direktøren fortæller, at både nogle af Shells klassiske konkurrenter og store kapitalfonde var med i opløbet om at købe Nature Energy.

Selskabet, der oprindeligt hed Naturgas Fyn, havde siden starten i 1979 til opgave at drive et gasnetværk på Fyn. I en banebrydende beslutning i 2014 valgte bestyrelsen at satse massivt på produktion af biogas. Det faldt sammen med, at staten var begyndt at yde støtte til dansk biogas.

Siden er der opbygget 14 biogasanlæg og med yderligere 30 på vej i Danmark og udlandet. De nødvendige milliardinvesteringer gjorde det umuligt for de fynske kommuner at beholde Nature Energy, som derfor blev solgt i 2018.

Køberne var to udenlandske kapitalfonde og det danske pensionsselskab, Sampension, som lagde 1,1 milliarder kroner for virksomheden, som dengang havde bygget fem biogasanlæg.

Tilhængerne var begejstrede over muligheden for at producere klimavenligt gas, mens skeptikerne havde svært ved at tro, at biogas nogensinde ville blive konkurrencedygtigt over for den gas, der pumpes op fra undergrunden.

Alligevel fortsatte Nature Energy med udrulningen af flere gasværker, men producerede samtidig masser af ny viden om, hvordan de forskellige affaldstyper fungerer med hinanden. Anlæggene skal fodres med det rigtige mix for at sikre det største udbytte. En forkert sammensætning, hvor man blot anvender de affaldsprodukter, der kan skaffes på markedet, kan risikere at hæmme gasproduktionen.

Shell og de andre bydere havde selvfølgelig øje for de konkrete projekter, som Nature Energy har planlagt, men også for den professionelle tilgang til at optimere gasproduktionen bedst muligt.

- Det er kæmpestort, og vi er selvfølgelig begejstrede for, at nogen ser en så stor værdi i os - og at handlen kom igennem. Folk her i huset har gået og tænkt på, hvem der ville tage den næste runde med os, siger Ole Hvelplund.

Der er mange, der har tvivlet på projektet gennem årene. Tænker du: "Hvad sagde jeg"?

- Sådan vil jeg ikke sige det. Det er ikke på den måde. Men vi har ikke selv tvivlet på, at dette var den rigtige vej, siger Ole Hvelplund.

Han peger på det hastigt voksende fokus på at bruge strøm fra vindmøller eller solceller som erstatning for de gammeldags, sorte energikilder.

- Vi lavede jo tidligt analyser af markedet og så, at vi kan nå langt med elektrificering, men ikke hele vejen. Der vil være brug for produkter som vores. Hvis vi kunne udvikle det og få omkostningerne ned, så kunne vi komme til et sted, hvor vi ikke ville være afhængige af støtte, siger Ole Hvelplund.

Vi er kommet til den salgstale, som den 61-årige direktør kan til fingerspidserne, og som igennem tiden har overbevist alt fra byrådspolitikere til EU-kommissærer, fra kapitalfondsejere til Shells øverste ledelse.

- Det er jo derfor, vi har været så stålsatte i det, vi har gjort. Det er sund fornuft hele vejen igennem. At kunne genanvende vores organiske affald ved at lave det om til kulbrinter, som vi kan bruge i stedet for fossile kulbrinter. Resterne bliver til gødningsprodukter til landmændene, så de kan producere næste år fødevarer. Det er så rørende en historie, for hvis vi kan få det op i skala og skabe en god økonomi omkring det, så vil det være noget, man vil gøre altid fremover. Vi skal jo have håndteret vores organiske affald på en fornuftig måde, siger Ole Hvelplund.

Hvor meget kan I mærke, at interessen er vokset siden Ruslands invasion af Ukraine?

- Det er blevet styrket meget efter den 24. februar. Forsyningssikkerheden er kommet i langt større fokus, efter at Rusland gik ind i Ukraine. Her er biogas et virkelig godt produkt, fordi vi laver det på lokale affaldsprodukter og leverer det ud på det lokale gasnet. Den gas har en stor forsyningssikkerhed, og det kører jo bare 24 timer i døgnet, siger Ole Hvelplund.

EU har med programmet REPowerEU drastisk fremskyndet sine klimaambitioner for at gøre Europa uafhængig af russisk gas og olie inden 2030. Det betyder blandt andet, at industrien i EU-landene skal spare 35 milliarder kubikmeter naturgas.

- EU-Kommissionen har ringet og bedt os om at vise, at der er nogen, der tør gøre det. Derfor er vi en af de spillere, man regner med i Europa - også inden, at Shell købte os, siger Ole Hvelplund.

Handlen med Shell skal godkendes af konkurrencemyndighederne, og derfor forventes overtagelsen først at finde sted i starten af 2023. Ole Hvelplund har udsigt til at fortsætte sit arbejde, som har en temmelig speciel profil.

- Mit job er både at snakke med Frans Timmermans (EU-kommissær for klimapolitik, red.) og sidde ved et kaffebord med en landmand i USA, Frankrig eller i Danmark. Det er det spænd, vi skal være gode til at håndtere, siger Ole Hvelplund.

Hvad kan Shell løfte jer til?

- Shell er en interessant ejer, fordi de er store. Når man skal bygge mange biogasanlæg, er der to ting, som er meget vigtige: Det koster mange penge, og der har Shell en solid balance og kan understøtte os finansielt. Den anden er, at når man skal lave et biogasprojekt, så skal man gerne have et billede af, at man kan sælge gassen, inden man går i gang med at bygge anlægget. Shell er nærmest verdensmester i at sælge gas, siger Ole Hvelplund.

Hvilke benspænd venter så forude? Hvornår er det svært at producere biogas?

- Det er nemt at sætte vindmøller og solceller op. Vind og sol kender du nogenlunde i forvejen. Det er heller ikke svært at drive dem. Med biogas tager vi det svære og hårde arbejde. Vi skal skaffe organisk affald ind til vores biogasanlæg hver eneste time over mange år. Derfor skal vi bygge noget, der er robust i forhold til de forandringer, der vil komme over tid. Det er i virkeligheden det, der er det svære, og det er derfor, at det er vigtigt at have mange forskellige partnere, som vi har lange og gode aftaler med, siger Ole Hvelplund.

Er du ikke bekymret for at blive en meget lille fisk i et meget stort Shell-system, hvor der er mange direktører på dit niveau?

- Nej, jeg ved godt, hvordan man skal gebærde sig i store organisationer, men det bliver anderledes end at have en kapitalfond som ejer. Jeg er også sikker på, vi stadig kan være agile og hurtige. Det skal jeg nok få snakket med Shell om, siger Ole Hvelplund.

Nature Energy har i dag ca. 450 ansatte og forventer at skulle ansætte en stribe nye medarbejdere efter Shells overtagelse.

Discount: Prøv at tage et kig på hjemmesiden Trustpilot, hvor forbrugere kan anmelde en virksomhed eller et brand.

Søger du på eksempelvis Aldi eller Lidl og til dels Netto, så vil de første mange sider indeholde en hel del klager fra kunder, der er vrede over at være gået forgæves efter et tilbud, som hurtigt var udsolgt.

Fællesnævneren for de fleste klager er, at kunderne er gået forgæves i begyndelsen af tilbudsperioden, men ofte er den pågældende vare udsolgt allerede på førstedagen.

I discountbutikken Aldi var der søndag den 4. december slagtilbud på en bakke æg til 8.95 kroner. Her er de dårlige anmeldelser væltet ind, fordi æggene i flere butikker var udsolgt med det samme.

Aldi i Danmark erkender da også, at deres tilbud på æg var for godt til at være sandt for de fleste af deres kunder.

- Vi har absolut ingen interesse i at skuffe vores kunder, men vi blev simpelthen løbet over ende i søndags, så mange butikker desværre måtte melde tidligt udsolgt af vores rigtig gode tilbud på æg, siger kommunikationschef i Aldi, Louise Wendelbo, og fortsætter:

- Vi gør vores bedste for at forudse efterspørgslen på tilbudsvarer, så vi kan ramme den rette pris og varemængde, men i øjeblikket er det særdeles svært.

Kunderne på Trustpilot har dog den oplevelse, at de mange udsolgte slagtilbud ikke er hændelige uheld, men et udtryk for en bevidst strategi. Det mener brugeren Henrik, som er en af de kunder, der er kørt forgæves i Aldi.

- Det er ikke i orden, at tilbud konsekvent ikke haves få timer efter åbningstid. Det ville give mening, hvis der var tale om udsalg. Men ikke desto mindre sker det hver gang, at man kører forgæves, man bliver som kunde holdt for nar. Så ikke mere Aldi i vores familie, det er livet for kort til. Stram op eller luk.

Per Østergaard Jacobsen, der er ekspert i detailhandel og lektor på Copenhagen Business School, forstår godt, at kunderne er frustrerede. Det har de nemlig god grund til at være, for de såkaldte lokketilbud har eksisteret i mange år.

Det er heller ikke helt forkert, at nogle discountbutikker er mere eller mindre bevidste om, at de vil skuffe en lang række kunder, når de kører deres slagtilbud på populære varer, vurderer Per Østergaard Jacobsen.

- Fra centralt hold ved kæderne godt, at de ikke kan levere til alle deres kunder. De krydser fingre for, at det nok skal gå alligevel. Men personalet ude i butikkerne synes ikke, det er sjovt. Det er dem, der skal håndtere de sure kunder, siger han.

Ifølge Per Jacobsen er en del af discountkæderne i Danmark styret fra centralt hold. Det gælder eksempelvis butikkerne Aldi, Lidl og Netto. Det betyder, at der sidder en central indkøbsafdeling og markedsføringsafdeling, som planlægger tilbud og kampagner otte uger frem i tiden. Og det kan være svært - og i nogle tilfælde tæt på umuligt - at ramme den rette mænge varer til kunderne ude i de enkelte butikker.

- Når du planlægger otte uger frem, så er der meget, der kan gå galt. Butikkerne kan ende med ikke at få leveret alle de partier, de skulle have haft, fordi der enten er bestilt for lidt, eller fordi de oplever distributionsproblemer. Sådan noget sker, når det ikke er butikscheferne selv, der er med til at bestemme, siger Per Østergaard Jacobsen og fortsætter:

- Men der sidder også nogle folk centralt, som satser på, at det nok skal gå. De bruger de her tilbud som lokkemiddel, og når de måler på kundestrømmen i butikkerne, så ser det jo godt ud. Problemet er bare, hvis kunderne er gået sure fra butikkerne, siger han.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk skal alle butikker være meget påpasselige, når de reklamerer med tilbud, som hurtigt kan bliver udsolgt. De kan nemlig nemt overskride markedsføringsloven, og det er der noget, der tyder på er tilfældet i det specifikke eksempel med tilbuddet på æg i Aldi. Det fortæller Marie Frank-Nielsen, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Loven siger meget præcist, at hvis der er en begrænset mængde af en annonceret vare, så skal butikken meget tydeligt i deres markedsføring gøre opmærksom på det. Det er ikke sket i Aldis annoncering. Her fremgår det blot, at tilbuddet kun gælder søndag, siger Marie Frank-Nielsen.

Hun påpeger, på linje med Per Østergaard Jacobsen, at det er meget uheldigt, når butikkerne ikke kan levere det, de annoncerer med, for særligt i denne tid er forbrugerne meget søgende mod de gode tilbud.

- Der skal være en reel mulighed for, at forbrugerne kan få fat i produkterne. Hvis butikkerne kun har meget få pakker smør til salg, synes vi ikke, det er supergod stil. Det giver forbrugerne en følelse af at blive lokket ned i butikken, uden at det faktisk er muligt at få netop det tilbud.

Aldis kommunikationschef Louise Wendelbo afviser, at der er tale om en bevidst strategi fra discountkædens side.

- Tomme hylder og udsolgte tilbud er noget af det, der kan gøre kunderne mest utilfredse, så det er naturligvis ikke noget, vi stiler efter, siger hun og fortsætter:

- Vi har desværre både på grund af covid og efterveerne heraf og de senere måneders energi- og forsyningskrise oplevet problemer med levering af nogle varer, som simpelthen er svære at skaffe hjem i tilstrækkelige mængder (aktuelt eksempelvis skrabeæg) eller bliver forsinkede. Vi deler kundernes frustration over dette, men vi må også konstatere, at der er blevet meget mere rift om de gode tilbud, og det er en svær ny virkelighed for os at navigere i.

Hos Netto afviser pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen også, at kæden bevidst sætter for få tilbudsvarer til salg.

- Vi lever af at have glade og tilfredse kunder, så at spekulere i at lokke dem forgæves i Netto vil være en rigtig dårlig ide, siger han, men uddyber også, hvorfor nogle kunder går forgæves i Netto:

- Selvom vi helst ville være det foruden, er udsolgt-situationer en uundgåelig, men naturlig del af det at drive dagligvarebutik, når et tilbud er så godt, at mange suser afsted for at få del i det. Vi forsøger naturligvis altid at ramme det gyldne punkt, hvor udbud og efterspørgsel mødes, så der er nok til alle, men i en tid præget af store udsving på handelsmarkederne og ændrede forbrugsvaner kan det være ekstra udfordrende.

Lektor Per Jacobsen vurderer også, at en del af problemet skyldes distributionsvanskeligheder. Netop derfor bør butikkerne ændre deres indkøbs- og markedsføringsstrategi, så resultatet ikke bliver skuffede kunder, lyder det.

Lektoren påpeger nemlig, at der ude i de enkelte butikker kan opstå store problemer, hvis det er de loyale kunder, der går skuffede ud af butikken.

- Det er med til at ødelægge butikkernes troværdighed, og det kan sagtens ende med, at de loyale kunder vælger en butik fra, hvis de har haft gentagne dårlige oplevelser, siger han.

Per Jacobsen opfordrer derfor til, at kæderne, der styres fra centralt hold, gentænker deres strategi, så de ikke risikerer at ødelægge deres gode navn og rygte.

Den pointe bliver bakket op af Jens Bertelsen, der er erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Vi har jo også lige hørt om butikspersonale, der i stigende grad udsættes for ukvemsord, trusler og endda vold fra vrede kunder. Som kæde hjælper man ikke sine ansatte ved at lokke kunderne med tilbud, som ikke kan leveres, for det gør i hvert fald ikke frustrationerne mindre, siger Jens Bertelsen.

Lidl har i et skriftlig svar forklaret, at de ikke kan genkende problemstillingen.

De har ikke talt med hinanden i 10 år. Casper Christensen og Iben Hjejle. De to kendisser dannede par i ni år. Nu mødes de igen. I Portugal ved nordkysten.

Mødet finder sted foran kameraer, for Casper Christensen og journalist Mikael Bertelsen har fundet på et såkaldt nyt dokumentarisk intervieweksperiment.

Programmet, som hedder "All Exclusive", går ud på, at Casper er vært for en gæst ad gangen. Og den første er så hans ekskæreste.

Den dygtige interviewer Mikael Bertelsen er Caspers stemme i øret - en sparringspartner, som skal sikre, at Casper får så meget som muligt ud af sin gæst. Og samtidig agerer Bertelsen tjener og kommer hyppigt springende med øl og vin.

"All Exclusive" er et visuelt smukt program. Der er pænt i Portugal, og hvem kan ikke nyde billedet af en hvid villa med egen swimmingpool i grønne omgivelser?  Dronen er i brug, og Bertelsen klæder sig som en overklassemand fra 50'erne i hvide bukser og strikket vest. Og naturligvis henter han Iben Hjejle i lufthavnen i en svaggul retro-Mercedes.

Stemningen er lige så afslappet, som solbrillerne er moderne. Den skal antyde, at det meste er improviseret. Men det er det nu ikke - man mærker orkestreringen. Også når den svipser i detaljen.

Da en flaske rødvin vælter, viser næste klip et rent bord, mens tredje klip igen er fyldt af flydende, røde dråber. Hov!

Og hvad taler de så om: Hjejle og Christensen? De taler om deres tid sammen - og kun lidt om bruddet.  Vi hører, at Iben blev forpustet og fandt det stressende, at hun og Casper konstant skulle ud at spise dyrt. At Casper var optaget af sit tøj, og at de var Danmarks celebrity-par nummer to - kun overgået af kronprinsparret - vel at mærke som figurerne Casper og Iben i tv-serien "Klovn". De taler om, at Casper til de sammenbragte børns store morskab igennem måneder brugte en hanefigur kaldet "McFlurry" til med fistelstemme at kalde Iben for en dum kælling og en møgfisse.

Hvorfor fik du lov til det? spørger Iben.

Det gjorde jeg heller ikke. Du forlod jo bordet, og vi blev skilt et år senere, svarer Casper.

Til dit forsvar: Du gjorde mig altid opmærksom på, at vanviddet var dit. Det handlede ikke om mig, siger Iben.

Og det gør "All Exclusive" egentlig heller ikke. Det handler især om Casper og de følelser, der optager ham. Som skyld, der kan pakkes væk i humor, om at kunne se sig selv tydeligt udefra, men have svært ved at være inde i sig selv, om at have en ensom side, hungre efter anerkendelse og om at have svært ved at overgive sig til andre mennesker - at lukke kærlighed ind.

Casper ville gerne være en 75-årig sammen med Iben. Men han kunne ikke se de 30 år, der manglede inden, fortæller han.

Det er eksistentielle emner, Casper Christensen tager op. Der er ingen tvivl om, at han gør sig umage med at være autentisk og reflektorisk - at pille i sin egen facade. Alligevel føles "All Exclusive" som et dyneløfter-agtigt program hos de kendte fra København og Nordsjælland. Hvilket mange formentlig vil finde interessant.

Hjejle og Christensen kan tale roligt sammen, grine og hygge sig trods et træls brud. Det er der mange skilte, som ikke kan. De foretrækker et livslangt uvenskab. Bertelsen forsøger da også at fremhæve netop den forsonende tone og lægge op til andægtighed.

I kan tale stille og roligt og sætte hinanden fri. Det er rørende, siger han.

Men problemet er, at det aldrig bliver nært og inspirerende for alvor. Det hele er nærmere et kig ind hos hoffet - hoffet for mere eller mindre velbjergede A-kendisser - hvor Casper er selvudråbt hovedperson med en gæst. (Senere følger blandt andre Sofie Linde, Helle Thorning-Schmidt og Medina og emner som berømmelse, grådighed, forældreskab, succes m.m.)

"Hoffet" kæmper ikke overraskende med nogle af de samme problemer som alle os andre, men at være kendt giver ikke nødvendigvis så stor tyngde, at man er selvskreven til at besidde eksemplets magt.

"All Exclusive". Viaplay. Fire af 12 planlagte programmer a ca. 60 min. frigives et ad gangen på onsdage. Første afsnit kan ses fra 7. december. Denne omtale baserer sig udelukkende på første afsnit. 

Royalt: Et nyt stormvejr truer forude for det britiske kongehus. Og denne gang rammer det uden dronning Elizabeth, som døde for tre måneder siden, i spidsen som samlende figur til at rede trådene ud.

Der er tale om en ny serie med Harry og hertuginde Meghan som hovedpersoner, der ser ud til at rive op i gamle sår, som endnu knapt er helet. Og som lover at fortælle, hvad der er sket "bag lukkede døre".

Netflix kalder det bramfrit en "verdensomspændende begivenhed", at streamingtjenesten torsdag udgiver de første tre af i alt seks afsnit i dokumentarserien, som går tæt på parret.

- Jeg forventer, at de vil eje deres egen historie, det vil sige, at de vil fortælle, hvordan de ser på hele situationen. Altså deres exit af kongehuset, hvorfor de forlod det, og hvordan de har det i dag. Jeg forventer mig, at det vil være en salgs forsvarstale for dem selv, siger Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested forud for dokumentarseriens premiere.

- Det bliver spændende at se, hvor hårdt de går til det britiske kongehus. Jeg tror, at de går hårdt til dem. Efter at Harrys elskede farmor, dronning Elizabeth, ikke længere er her, så gætter jeg på, at ordet er endnu mere frit. Jeg forudser, at det bliver hårdt at være kong Charles og det britiske kongehus, tilføjer hun.

Og ifølge kulturredaktøren er det vigtig at have de to hovedpersoners agenda for øje, inden at man som seer sætter sig naivt foran skærmen.

- Man er nødt til at have for øje, at Harry og Meghan har en historie, de gerne vil fortælle, og de vil selv bestemme, hvordan den bliver fortalt. De sætter sig selv i scene, og de ser sig selv som ofre. Det skal man huske. Her er jo ikke tale om en dokumentar, som sætter en uvildig undersøgelse i gang, om hvad der er sket i det britiske kongehus. Det er med to klare hovedpersoner og to klare synspunkter, fortæller Anette Hyllested.

- Det her med, at de tidligere har udtalt, at de rejste, fordi de gerne vil have fred og ro. Ja, altså de kan ikke leve af fred og ro. De bruger ligesom så mange andre deres navne og deres brand på at forsøde tilværelsen og skaffe indtægter, tilføjer hun.

At spå om, om dokumentarserien kan få briternes empati for Harry og hans hustru til at tippe over og gøre mere skade end gavn for parret selv, er ifølge avisens kulturredaktør svært.

Men sikkert er det, at det er et interessant spørgsmål at have for øje.

- Briterne har længe haft stor sympati for Harry, og den lille dreng der skulle gå bag ved sin mors kiste. Men hvor længe synes briterne, at det bliver ved med at være synd for dem, og hvor længe vil de blive ved med at høre om deres eget kongehus blive udsat for massiv kritik? Der er ingen tvivl om, at det er en balance, der er interessant at følge med i, fortæller Anette Hyllested og tilføjer:

- Så kan man spørge, om briterne ikke kunne være lidt ligeglade, men det kan de ikke, fordi kongehuset er en offentlig institution og langt fra en almindelig familie.

Det er endnu uvist, hvor sprængfarlig dokumentarserien er. Men klart står det, at det britiske kongehus igen får opmærksomhed, som det nok helst havde været foruden.