Slagtilbud på flæskesteg skabte sidste jul lange køer foran butikkerne, her Rema 1000 i Frederikshavn. Dagligvarekæderne vil ikke afsløre deres prisstrategi for den kommende jul, men Danish Crown er ikke bange for at konkludere ud fra antallet af flæskestege, som butikkerne har bestilt. Privatfoto Ekstrem billig gris i indkøbskurven? Supermarkederne er hemmelighedsfulde om prisen på julens flæskesteg Resumé Jens Bertelsen jenbe@jfmedier.dk Danish Crown har modtaget bestillinger på tonsvis af flæskesteg fra de danske dagligvarebutikker, og dermed er der udsigt til priskrig - igen i år. Det forventer slagterigigantens topchef, Jais Valeur, der ser det samme mønster som tidligere år: Butikkerne indkøber kød, som sælges videre til langt under indkøbspris. Men efter nytår er der igen udsigt til prisstigninger, som også vil ramme forbrugerne, varsler direktøren. Kun faldende energiomkostninger kan forhindre, at grisekødet stiger endnu mere i pris. Fuld artikel tirsdag 22. nov. 2022 kl. 17:33 Jens Bertelsen jenbe@jfmedier.dk Kødspisende forbrugere kan glæde sig til en ny og blodig priskrig om flæskestegen, som sidste år blev solgt for under fem kroner for et halvt kilo. Det forventer slagterikæmpen Danish Crown. Butikkerne vil ikke afsløre deres taktik. Men priserne vil stige igen i 2023. Priser: Kan du huske, da en flæskesteg sidste år kostede under fem kroner pr. halve kilo i dagene til jul?Det kan blive virkeligheden igen i år, hvor butikkerne for længst har bestilt tonsvis af svinekød hos slagterigiganten Danish Crown.- Vi kan se de ordrer, der bliver lagt ind, og derfor tør jeg godt at sige, at der også bliver konkurrence om flæskestegen i år, siger Jais Valeur, topchef i Danish Crown, til Avisen Danmark. Artiklen fortsætter efter annoncen Har du også en idé om, hvad prisen bliver?- Det ved jeg simpelthen ikke. Vi har ingen holdning til de priser, butikkerne sælger kødet til. Men der skal nok komme nogle gode tilbud, siger Jais Valeur.Han ser et mønster fra tidligere år, hvor butikkerne indkøber kød tættere og tættere på jul.- Til gengæld bliver det mere og mere voldsomme kampagner (tilbud, red.). Det tror jeg også, at vi kommer til at se i år, uanset hvad der så må blive sagt og skrevet. Der vil blive solgt meget grisekød også i år, siger Jais Valeur.Julepriserne på dagligvarer er omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri hos dagligvarekæderne, der foretrækker at overraske konkurrenterne med deres tilbud. - Vi har ingen holdning til de priser, butikkerne sælger kødet til. Men der skal nok komme nogle gode tilbud, siger Jais Valeur, topchef i Danish Crown. Arkivfoto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix - Læs juleavisenDerfor vil ingen af de største detailvirksomheder fortælle om udsigten til gode tilbud i december.- Det løfter vi sløret for i de første juleaviser, der snart kommer, lyder det fra presseafdelingen i Salling Group, der står bag kæderne Netto, Føtex og Bilka.Sidste år var især Rema 1000 aggressiv med flæskestegene og tvang dermed Netto til at sænke sine priser, efter at tilbudsaviserne var trykt.Dermed endte Netto med den laveste pris på 4,75 kroner for et halvt kilo flæskesteg. Det udløste kaotiske scener i visse butikker med lange køer, højlydte skænderier og skældud til butiksansatte, når køledisken var tom.Rema 1000 er også fåmælt om dette års prisstrategi.- Det er af konkurrencehensyn ikke noget, vi oplyser på forhånd, siger kommunikationschef Jonas Schrøder.Hos Coop, der står bag Kvickly, Superbrugsen, Dagli’brugsen, Fakta og 365discount, satser man på flæskestege i et mindre vanvittigt prisleje.- Vi forventer også skarpe priser på flæskesteg i år til jul, men ikke til lige så ekstremt lave priser som sidste år, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.En typisk tilbudspris på en flæskesteg i supermarkederne ligger på 20-25 kroner pr. halvkilo. Hvis prisen presses ned omkring fem kroner, koster det store tab for butikkerne - som til gengæld håber på, at kunderne fylder indkøbsvognen med deres øvrige juleindkøb. Tre hurtige om Danish Crown Danish Crown er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Danish Crown beskæftiger omkring 26.600 medarbejdere - heraf cirka 8000 i Danmark. Flertallet af dem er slagteriarbejdere. Virksomheden omsatte i regnskabsåret 2021/2022 for 64 milliarder kroner og tjente et overskud på 2,2 milliarder kroner. Artiklen fortsætter efter annoncen Energi koster dyrtDe lave julepriser vil stå i skærende kontrast til udviklingen i dagligvarepriser i år. Danish Crown er selv blevet mødt af kraftigt stigende omkostninger, og det samme er de landmænd, der leverer svin til slagterierne.- Det er energi, der driver det med alt fra foderomkostninger, gødning, transport og emballage. Alle mulige steder vælter det ind med energiomkostninger i vores værdikæde. Når du omsætter for 64 milliarder kroner, så bliver det hurtigt til nogle store tal, siger Jais Valeur, som tirsdag morgen præsenterede et årsregnskab med tal, der løb indtil udgangen af september.Danish Crown løftede omsætningen med 10 procent til 64,2 milliarder kroner. Alligevel kunne overskuddet kun med nød og næppe holdes på samme niveau som året før på ca. 2,2 milliarder kroner. Hovedparten af overskuddet sendes direkte videre til de 5.400 landmænd, der ejer Danish Crown. En typisk tilbudspris på en flæskesteg i supermarkederne ligger på 20-25 kroner pr. halvkilo. Hvis prisen presses ned omkring fem kroner, koster det store tab for butikkerne. Arkivfoto: Mette Mørk Artiklen fortsætter efter annoncen Kunder under presJais Valeur oplyser, at inflationen i det seneste år har kostet Danish Crown ekstra udgifter på 1,5 milliarder kroner, og at tallet forventes at blive det samme i det nye regnskabsår, som altså løber til 30. september 2023. Det betyder, at prisstigningerne over for kunderne - altså dagligvarebutikkerne - slet ikke er ovre endnu.- Jo mere, du sætter prisen op, jo mere falder forbruget. Og så er du igen nødt til at sætte prisen op. Sådan er markedslogikken i øjeblikket, siger Jais Valeur, der ser en lille trøst i energipriserne, som i øjeblikket er lavere end tidligere på efteråret.- Hvis det fald fortsætter, så får vi ikke brug for så store prisstigninger, siger Jais Valeur.Men kan I fortsat slippe af sted med at hæve priserne over for jeres kunder?- Du kan ikke komme valsende ind og sige, at nu skal prisen op med x procent. Du skal vise, hvorfor det sker, og den dialog har vi hver eneste dag. Vi skal dokumentere, at der er tale om rigtige omkostninger. Men vi kan også godt mærke, at vores kunder er under pres, siger Jais Valeur.Antallet af grise til slagtning var sidste år på samme niveau som i 2017-2018, men i den samme periode er der blevet en femtedel færre ejere - altså landmænd - af Danish Crown. Læs også Erhvervsredaktøren: Derfor kan du få et halvt kilo flæskeste... Læs også Aldi lovede billige æg, men kunderne mødte op til tomme hyld... Læs også Inflationen i EU når nyt rekordniveau - 11,4 procent i Danma...
I valgkampen dyrkede de uenighederne mellem hinanden - Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Skal de i regering, skal de i stedet dyrke enigheden mellem de to partier, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. (Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Dalls analyse: Her er knasterne, når Mette Frederiksen skal skrive regeringsgrundlag med Jakob Ellemann-Jensen Resumé Casper Dall casda@jfmedier.dk Der er mange, der snakker om et muligt regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Men hvad kan partierne egentlig blive enige om - og er uenighederne ikke alt for store? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig i denne analyse et overblik over fire områder, som de to partier hurtigt kan blive enige om, og fire områder hvor det nok kræver lidt flere kander kaffe, før Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) kan nå frem til en fælles linje. Fuld artikel onsdag 23. nov. 2022 kl. 05:03 Casper Dall casda@jfmedier.dk Hvis Venstre og Socialdemokratiet skal ende i regering, har Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) mange svære forhandlinger foran sig. For selv om de to partier er enige om en del, udestår der store politiske knaster, vurderer Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall. Rygterne ryger rundt på Christiansborg: Er Venstre og Socialdemokratiet ved at finde hinanden i et nyt regeringssamarbejde? Ingen ved det, men før Mette Frederiksen (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V) - måske - skal til at fordele ministerposter, skal de lige blive politisk enige.Og selvom der er en pæn stor mængde af politik, som de to partier er enige om, så er der også delikate udeståender, som skal afklares ved forhandlingsbordet. Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver her et overblik over nogle af de største politiske knaster mellem Socialdemokratiet og Venstre, når han fremhæver fire områder, hvor partierne er uenige, og fire områder hvor partierne er enige: Artiklen fortsætter efter annoncen Uenige: Gymnasieaftale Det har været en af de største politiske diskussioner i dette kalenderår, og det er et emne, som Venstre kørte hårdt på i valgkampen: Gymnasieaftalen, som blandt andet betyder, at kommende gymnasieelever skal fordeles på forskellige gymnasier, så der sikres en bedre fordeling. Venstre mener, at der er tale om tvangsfordeling, og partiet gik til valg på at ændre ordningen.Blandt socialdemokrater og Venstre-folk er det gymnasieaftalen, der blandt begge partier nævnes som det første og som den største udfordring. For her der nemlig tale om ideologi. Venstre vil insistere på det frie valg, men Socialdemokratiet ideologisk mener, at staten skal være med til at sikre, at der skabes etnisk blandede uddannelsesinstitutioner. Uenige: Ydelser Under valgkampen havde Venstre store annoncer i aviserne og store plakater på landets togstationer: "466.800 kroner!" stod der med blå bogstaver på hvid baggrund. Beløbet viste ifølge Venstre, hvad et kontanthjælpspar med tre børn få i offentlige ydelser og tilskud hvert eneste år.- Det er resultatet efter, at den socialdemokratiske regering har valgt at hæve ydelserne i Danmark, skrev Jakob Ellemann-Jensen på partiets hjemmeside i forbindelse med lanceringen af kampagnen.Aftalen mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne nåede ikke at blive stemt igennem i seneste valgperiode, men hvis ikke Socialdemokratiet stadig står bag aftalen, vil Mette Frederiksen blive enormt presset af de andre partier, der er med i aftalen. Enhedslisten har allerede annonceret, at de vil fremsætte dele af aftalen i folketingssalen, så Socialdemokratiet bliver tvunget til at tage stilling. Uenige: Arbejdsudbud Mette Frederiksen har allerede sagt det: Der kommer reformer i den kommende valgperiode. Men i udgangspunktet er Venstre og Socialdemokratiet ikke enige om ambitionsniveauet for reformerne. Socialdemokratiet lægger op til reformer med godt 7000 i øget arbejdsudbud, men Venstre i partiets økonomiske 2030-plan har konkrete reformforslag - blandt andet en SU-reform - som i løbet af perioden vil give et arbejdsudbud på 15.000. Uenige: Politiforlig I den seneste valgperiode blev der indgået virkelig mange brede forlig hen over den politiske midte. Men i ét vigtigt forlig valgte Venstre at stå udenfor: Politiforliget.Den gang var det partiets retsordfører Inger Støjberg, som til allersidst måtte meddele de øvrige partier, at Venstre ikke ville være med. Partiet var enige med de andre partier om indholdet i aftalen - men finansieringen kunne partiet ikke være med til. Det drejede sig blandt andet om øgede gebyrer på nye jagttegn. Her kom Venstres skattestop i vejen.Så enten skal Venstre lempe på skattestoppet, eller også skal der findes en ny finansiering, som forligskredsen kan blive enige om - for det vil være lidt underligt, hvis et regeringsparti ikke bliver en del af så vigtig en politisk aftale, som politiforliget trods alt er. Enige: Skattelettelser I Venstre er holdningen klar: Ingen skat er for lav. Derfor løftede man også en ekstra gang på øjenbrynene, da finansminister Nicolai Wammen i valgkampen blev sendt i byen med budskabet om, at Socialdemokratiet er klar til at lette skatterne for fire milliarder kroner. Men den er god nok.Beskæftigelsesfradraget skal hæves med to procentpoint, og det vil i praksis - ifølge Socialdemokratiet - betyde, at en arbejderfamilie med to voksne i arbejde vil få 3-4200 kroner i årlig skattelettelse. Enige: Demografiske træk Venstre ville i forrige valgperiode ikke være med til at stemme den socialdemokratiske etpartiregerings forslag om en velfærdslov igennem. Men partierne er enige om, at det såkaldte demografiske træk skal dækkes, så der hvert år tilføres yderligere milliarder til velfærden. Det betyder, at et større milliard-beløb hvert år skal tages fra det økonomiske råderum - og dermed kan pengene ikke bruges til andre initiativer, så som eksempelvis skattelettelser. Enige: CO2-afgift på landbruget CO2-afgift på landbrugets produktion eller ej? Det burde egentlig ikke være blevet den store politiske debat, fordi et bredt flertal allerede har indgået politiske aftaler, hvor man forpligter sig på at indføre en CO2-afgift, men det blev det. Og her var også et emne, hvor Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen efter lidt tøven fra V-formanden kunne finde hinanden - og nu er Ellemann-Jensen også gået i gang med at forberede landbruget på, at der kommer en CO2-afgift. Spørgsmålet er kun, hvor høj den bliver. Enige: Reform af jobcentrene Hvis politikerne vil have nogle penge til nye initiativer, skal de selv ud at finde dem. Nogle penge kan en kommende regering finde gennem reformer, men ellers er Socialdemokratiet og Venstre i hvert fald enige om, at der skal spares på landets jobcentre.Der er allerede i forrige valgperiode indgået aftaler om, at der skal findes besparelser for 1,1 milliarder kroner på jobcentrene, og i valgkampen foreslog Socialdemokratiet, at der kan findes yderligere tre milliarder kroner i en såkaldt "jobcenterreform". En ambition, som Venstre er med på. Læs også Dalls analyse: Nu er der gået fire uger siden valgdagen - he... Læs også Hemmeligholdte lydfiler og interne mails: Helt nye beviser i... Læs også Dalls analyse: Ellemann gør klar til at droppe blå blok og i... Læs også Enhedslisten og Alternativet revser S for uforløste aftaler:... Læs også Dalls analyse: Nu er brandslukkeren fundet frem - derfor er ...
I marts blev en kvinde anholdt og sigtet for drab og forsøg på drab. Nu er anklagemyndigheden klar til at rejse tiltale. Arkivfoto: Annelene Petersen Forsker i sundhedsret kalder det 'en af de værste sager her i landet': Plejehjemsansat blev tirsdag tiltalt for drab og syv drabsforsøg Resumé Eva Maria Jørgensen evmjo@amtsavisen.dk Østjyllands Politis anklagemyndighed har efter ni måneders efterforskning nu tiltalt en kvinde, som var ansat på Plejecenter Tirsdalen i Randers, for et drab og syv forsøg på drab i februar og marts i år. Forsker i sundhedsjura Kent Kristensen fortæller, at sagen er en af de enkeltstående største sager her i landet indenfor sundhedsjura. Kvinden reagerede ifølge forsvarsadvokaten voldsomt på tiltalen. Fuld artikel tirsdag 22. nov. 2022 kl. 09:38 Eva Maria Jørgensen evmjo@amtsavisen.dk Østjyllands Politis anklagemyndighed har efter ni måneders efterforskning nu tiltalt en kvinde, som var ansat på Plejecenter Tirsdalen i Randers, for et drab og syv forsøg på drab i februar og marts i år. Forsker i sundhedsjura Kent Kristensen fortæller, at sagen er en af de enkeltstående største sager her i landet indenfor sundhedsjura. Kvinden reagerede ifølge forsvarsadvokaten voldsomt på tiltalen. Randers: En kvinde, der har været ansat på Plejecenter Tirsdalen i Randers, er nu tiltalt for at have dræbt en beboer og forsøgt at dræbe tre andre ved bevidst at have givet dem forkert og farlig medicin. Det fortæller Østjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.Efter nogle mistænkelige indlæggelser af flere plejehjemsbeboere i februar og marts påbegyndte Østjyllands Politi en intensiv efterforskning, der 14. marts førte til anholdelsen af kvinden, der for dobbelt lukkede døre blev sigtet i sagen.Siden har hun siddet varetægtsfængslet under navneforbud, og anklagemyndigheden har altså vurderet, at der nu er grundlag for at rejse tiltale mod kvinden. Artiklen fortsætter efter annoncen - Vi har ved anklagemyndigheden gennemgået det omfattende efterforskningsmateriale, som politiet har udarbejdet under efterforskningen, og det er vores beslutning, at der med baggrund i materialet skal rejses tiltale mod kvinden, siger specialanklager ved Østjyllands Politi Jesper Rubow i pressemeddelelsen.Han fortsætter:- Hun er tiltalt for et manddrab og derudover for syv forsøg på manddrab begået ad flere omgange mod to mænd og en kvinde, som stærkt svækkede blev indlagt til behandling. Derudover tiltales hun blandt andet også for at have stjålet medicin fra flere beboere på plejehjemmet. Nu er det op til retten at vurdere sagen.En af de værste sagerKent Kristensen, forsker i sundhedsret ved Syddansk Universitet, fortæller, at der er tale om en af de værste sager, vi har af denne type i Danmark.- Der er få sager af den her karakter, og det er en af de største enkeltstående sager, vi har, forklarer han.Når sådan en sag er i en særlig kategori, skyldes det blandt andet det ansvar, som sundhedspersoner har overfor dem, de tager sig af og behandler.- Som sundhedsperson, så skal hun handle under det ansvar, man har som autoriseret. Det er særligt tillidsforhold, som hun handler meget i strid mod her, forklarer han. Artiklen fortsætter efter annoncen Skal køre som nævningesagIfølge anklageskriftet var det 26. februar, at den tiltalte under sit arbejde på plejehjemmet gav en ældre beboer et lægemiddel, der endte med at føre til hendes død nogle dage senere.Det var også 26. februar, at kvinden ifølge tiltalen gav de tre andre beboere farlig medicin, så de efterfølgende måtte indlægges. De øvrige drabsforsøg, som de tre beboere blev udsat for, fandt ifølge tiltalen sted i starten af marts.Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, før den har været for retten.Sagen kommer til at køre som en nævningesag ved retten i Randers over flere retsmøder i januar og februar. Ifølge Kent Kristensen er der tidligere givet domme på omkring 12 års fængsel i lignende sager. Artiklen fortsætter efter annoncen Stram tidsplanDen midaldrende kvinde, som er tiltalt i sagen, blev først tirsdag morgen gjort bekendt anklagemyndighedens præcise tiltale.- Anklagemyndigheden har tilsyneladende valgt at køre en stram tidsplan, hvor pressen får informationen samme dag som tiltalen er blevet kundgjort for min klient og mig, siger kvindens forsvarer, Henrik Garlik, som er erfaren forsvarsadvokat med møderet for både landsret og højesteret.Ifølge forsvaret var det meget voldsomt for kvinden for at høre tiltalen, og det gjorde hende dårligt tilpas.- Det handler om chokket ved at blive konfronteret med det, forklarer Henrik Garlik, som i øvrigt ikke vil kritisere politiet for tempoet i efterforskningen.- Vi vil selvfølgelig altid gerne have, at det går så hurtigt, som muligt. Men det tager tid at efterforske sådan en sag, siger den erfarne forsvarsadvokat.Den tiltalte kvinde er fortsat omfattet af navneforbud. Et navneforbud er et identifikationsforbud og betyder, at hverken pressen eller andre må videregive oplysninger, der er egnede til at identificere en sigtet eller tiltalt, som de måtte være blevet bekendt med ved at overvære retssagen.Grundlovsforhørene er foregået for dobbelt lukkede døre. Men dette vil ikke være tilfældet, når det kommer til selve retssagen, da der i udgangspunkt altid er åbne døre til retssager med domsafsigelse. Eneste undtagelser kan være sager, som omhandler seksuelle krænkelser, eller hvis der er nationale hemmeligheder på spil. Læs også Drabssigtet kvinde kæmper for løsladelse i plejehjemssag
Vejen til at kunne aflevere en fyldt kurv med pakkekalender-pakker kan være både svær og lang. Foto: Anette Hyllested I panik over pakkekalenderen? Så prøv med alien-kranier, Gamle Else og femlinger Resumé Anette Hyllested ahy@jfmedier.dk Hvis dine børn, niecer og nevøer eller børnebørn forventer en pakkekalender af dig - eller en adventsgave - og du endnu ikke er gået i gang, er der hjælp at hente her. Kulturredaktør Anette Hyllested har kigget stakken med nyere børnebøger igennem og anbefaler fire danske og en svensk til at supplere gavebunken. Fuld artikel onsdag 23. nov. 2022 kl. 10:31 Anette Hyllested ahy@jfmedier.dk Det vrimler med nye børnebøger. Her er fem bud til adventsgaver, pakkekalender eller julegave. Hvis du skal bidrage til en adventskalender eller i lynets hast få 24 gode ideer til børnenes pakkekalendere, er det ikke urimeligt, hvis du sveder lidt over opgaven. Det kan være svært at finde på til børnene, hvis ikke de skal stopfodres med slik hele julemåneden.Et godt supplerende bud er bøger. De kan naturligvis også gives som julegaver. Bøger holder længe og kan nydes sammen. Man kan for eksempel give en serie - de ældste i en serie er tit billigere - små pixibøger, aktivitetsbøger eller bare en bog med én god historie.Der er også mange nye udgivelser, som samler flere historier. For eksempel godnathistorier: "Skoleklar. Godnathistorier, der giver børn det bedste frikvarter". Eller julehistorier: "Snip, Snak, Snork. Julehistorier fra Sovgodtersgade." Eller nyfortolkninger af klassikere: "En gang til! Alle tiders yndlingshistorier genfortalt." Der er heller ikke noget i vejen med at give en klassiker-samling som "Den store bog om Alfons Åberg." Artiklen fortsætter efter annoncen Der udkommer læssevis af børne-og billedbøger i årets løb. Både danske og udenlandske. Vi har læst en stak af de nye og anbefaler på den baggrund følgende: 1 Piger på en julemission 1. "Julemissionen". Pigeliv-serien er populær blandt de 10 til 12-årige piger, og i år får de heldige af dem "Julemissionen", som indeholder 24 kapitler - en til hver dag i december. I bogen, som naturligvis skal øverst i pakkekalenderstakken, vil Josefine arrangere det vildeste luciaoptog, Emma er blevet nisse for en julehader og Amanda er træt af julens gaveræs. Sammen må pigerne også slås for at redde nogle dyr.Bagest i bogen er der opskrifter på hjemmelavede julegaver, peberkager og diverse aktiviteter.Som altid er skribenten Sara Ejersbo, og Pernille Ørum Nielsen har tegnet. 192 sider. Gyldendal. 2 Gamle Else og lillepigen Vega 2. "Fuglepigen Vega". Vega er lidt ensom , men hygger sig med gamle Else, der har været linedanser i et cirkus. Else har en magisk fugledragt, og nu får Vega en fortryllende magi ind i sit liv.Historien om Vega handler om ensomhed og glæden ved nærvær, og den er både kærlig, fantasifuld og smukt skrevet. Den er velegnet til højtlæsning for børn fra seks år og opefter, men kan læses selv fra cirka ni år.Bogen er fyldt med detaljerede og kulørte tegninger, der giver historien ekstra lag at dykke ned i.Kristina Stoltz har skrevet, og Nana Torp har tegnet. 72 sider. Gads Forlag. 3 Indviklet stof - nemt at forstå 3. "Kloge neandertalere, alienkranier og syge vikinger". Børn fra ni år og opefter vil få stor viden, sjov og glæde ud af af få læst og siden genlæse bogen "Kloge neandertalere, alienkranier og syge vikinger". Bogen handler om evolution, så mon ikke også mange voksne kan lære lidt, og den er skrevet af DNA-forskeren, professoren og meget andet Eske Willerslev i samarbejde med Thomas Brunstrøm. Det svære stof er formidlet, så alle uden anstrengelse kan være med - også takket være Bjørn Nørbo Andersens understøttende og muntre tegninger.Bogen er en del af Carlsens "Er du rigtig klog-serie" og er på 56 sider. 4 Bogen, der virkelig ikke vil læses 4. "Bogen der virkelig ikke ville læses". Det her er en vidunderligt skør bog, for den vil ikke læses og udsætter sin læser for en masse krumspring og små opgaver, der skal klares, for at komme videre i teksten. Der er lagt op til fjollerier og grin."Bogen, der virkelig ikke ville læses" er skrevet af svenske David Sundin og illustreret af Caroline Linhult. Den er en selvstændig opfølger til "Bogen, der ikke ville læses", som udkom sidste år.Den er visuelt gammeldags på den romantiske og detaljerige måde, men nyskabende i sit indhold."Bogen, der virkelig ikke ville læses" henvender sig til børn fra tre år, er oversat af Line Beck Rasmussen og på 36 sider. Gutkind. 5 Uden nogen form for logik 5. "Femlingerne til kamp mod den syge ost". Man skal nogle gange huske på, at børns fantasi er rigere end ens egen, at de er mere rummelige, og at de elsker alt, som er skørt. Og med det i baghovedet er "Femlingerne - til kamp mod den syge ost" et godt bud til otteårige og opefter.Femlingerne hedder Allan, Allan, Allan, Allan og Allan, og de er vanvittigt opfindsomme. Da en ny nabo medbringer en sær og stinkende ost, som ødelægger humøret for alle gadens beboerne, finder Allan gange fem på det ene påhit efter det andet for at slippe af med osten. Det er ikke let, men det er sjovt - selv for en halvgammel oplæser.Bogen er skrevet af Anders Morgenthaler, som også har illustreret, Mikael Wulff og Pernille Bønløkke Toustrup. 128 sider. Politikens Forlag. Læs også Carmen Curlers holdt oppe af kvinder: Og de er slet, slet ik...