AARHUS/VIBORG: Det var et seksuelt overgreb i Aarhus, som fik sagen til at rulle - men sagen imod en 30-årig læge handler også om hans tid på Regionshospitalet Viborg.

Manden, der er født og opvokset i netop Viborg, er under anklage for på det groveste at have misbrugt sin titel som læge. Både i Viborg og på Aarhus Universitetshospital har han ifølge politiet begået voldtægter og overgreb imod flere kvindelige patienter.

Sagen begynder ved Retten i Aarhus i dag. Lægen har været varetægtsfængslet siden marts, og nu får offentligheden så endelig lov til at høre hans forklaringer.

Den nyuddannede læge er tiltalt for både overgreb og voldtægt. I alt fire kvindelige patienter har løbende forklaret politiet, hvordan de mødte op på sygehusene i henholdsvis Viborg og Aarhus med eksempelvis en brækket fod eller med feber.

Lægen valgte ifølge deres forklaringer at beføle dem på brysterne eller endda undersøge dem vaginalt og rektalt. Han har siden mistet sin autorisation og har brugt det meste af året i et arresthus.

Sagen kom frem, da den 27-årige kvindelige patient fra Aarhus fortalte Århus Stiftstidende om sine oplevelser. Det var over for hende, at lægen angiveligt havde omtalt sig som "Hr. Doktor".

"Hvis du tisser på Hr. Doktor, skylder du kvajekage," sagde lægen ifølge patienten, mens han forgreb sig på den stærkt feberramte kvinde, der over for avisen forklarede, at lægen senere tog sit mundbind af, så "hun kunne se, hvordan han rigtigt ser ud".

Kvinden var blevet undersøgt på akutafdelingen, hvor lægen ikke engang var ansat. Han havde i øvrigt fri den pågældende dag. Han blev afskediget, politianmeldt og altså varetægtsfængslet.

I kølvandet på medieomtalen tikkede der tre anmeldelser om overgreb begået af samme læge - men på Regionshospitalet Viborg - ind.

Der er sat fire dage af til den opsigtsvækkende retssag. Sagen fortsætter i morgen, onsdag, samt tirsdag og onsdag i næste uge, hvor der også forventes at falde dom.

Avisen er naturligvis til stede i retten, og man vil kunne følge retssagen via en liveblog på vores site fra klokken 09.00.

Politik: Da Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, trådte frem foran pressen ved Marienborg og bekendtgjorde, at partiet har droppet sit krav om en advokatvurdering af Mette Frederiksens (S) rolle i minksagen, sendte det chokbølger gennem dele af partiets bagland.

Mens nogle overvejer deres fremtid i partiet, har andre taget konsekvensen og meldt sig helt ud af Venstre.

Ole Hansen har været medlem af Venstre siden 1979 og formand flere gange. De seneste seks-syv år for de cirka 150 medlemmer i Varde Sydvest.

Indtil nu i hvert fald. Mandag eftermiddag har han meldt sig ud af partiet.

Siden han hørte sin egen formand sige, at Venstre nu har droppet kravet om en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen, har Ole Hansen - der også er tidligere minkavler - mistet tilliden til både politik og demokratiet.

- Hvis man kan slippe godt fra det, så ophører al retsfølelse for mig. Så har jeg fået nok af politik, siger Ole Hansen om ordren i november 2020, der fik alle mink i Danmark aflivet.

Jeppe Ugilt, der er viceborgmester i Rebild Kommune, har mandag taget "den kedelige konsekvens" og meldt sig ud af Venstre, skriver han i et længere opslag på Facebook.

- Det er en fuldstændig grotesk kovending, Venstre har taget. Jeg har aldrig oplevet noget så utroværdigt før, og jeg bliver både voldsom arrig, men også skuffet og ked af det, når politik tager sig sådan ud, skriver han.

På Thyholm overvejer Lene Houe - tidligere minkavler, mangeårig lokalpolitiker og medlem af Venstre i 30-35 år - at melde sig helt ud af partiet.

- Jeg synes, det er skammeligt, og jeg er bange for, at det kan ses på medlemstallet inden længe, siger hun.

Før og under valgkampen fremturede Venstre med krav om en undersøgelse af Mette Frederiksen - det blev gentaget igen og igen - men at man nu har droppet det "slår hovedet på sømmet" for Lene Houe, der i forvejen havde tyndslidt tillid til politik og demokratiet på grund af minksagen.

- I valgkampen ville de hjælpe minkavlerne, men når man så lige pludselig sidder inde i varmen, skal vi det ikke alligevel. Det bryder jeg mig ikke om, siger Lene Houe.

Thomas Rahbek Sloth, der er Venstres lokalformand i Ringkøbing, forstår godt, hvis minkavlerne føler sig snydt. Men han mener samtidig, at det er nødvendigt, at Venstre går ind i en regering hen over midten.

- Det er langt bedre end en regering, der baserer sig på den yderste venstrefløj. Men jeg synes, det er ærgerligt, at minksagen nu aldrig bliver undersøgt til bunds, siger han.

Bent Østergaard, der er tidligere minkavler og bestyrelsesmedlem i Venstres Ringkøbing-afdeling, har også svært ved at sluge formandens melding.

Han vil dog først se resultatet af forhandlingerne fra Marienborg, før han vil afgøre, om det er prisen værd.

- Der skal være rigtig meget blå politik i det kommende regeringsgrundlag. Og så kunne jeg godt tænke mig, at der blev gjort noget så minkavlerne får en langt hurtigere afklaring på den erstatning, de skal have. Det er utilfredsstillende, at de skal vente fire år eller mere bare for at gå deres sager afklaret. Sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort bør droppes. Der er mange ting, man kunne ønske sig, siger Bent Østergaard.

I Varde Kommune er formanden for partiets kommuneforening, Poul Rosendahl, bekymret for, hvad kovendingen ved forhandlingsbordet kan betyde for Venstres fremtidige udvikling.

-  Jeg er lige en smule ked af den situation, der udvikler sig i øjeblikket. Jeg synes, Mette Frederiksen bør stå til regnskab, og jeg kan godt frygte, at minksagen mere eller mindre går i glemmebogen, hvis man får dannet en regering, og det vil jeg godt nok være lidt træt af. Det er jeg nødt til at sige, siger han.

Han mener ikke, partiet skal gå med i en regering, hvis ikke kravet om en advokatundersøgelse får plads i regeringsgrundlaget.

- Jeg ved godt, at Jakob Ellemann-Jensen på vores landsmøde fik grønt lys til at indgå i de her forhandlinger, men det var ikke dermed sagt, at Mette Frederiksen skulle fritages i sagen. Det, synes jeg ikke, der var nogen, som gav udtryk for, siger Poul Rosendahl.

På Christiansborg forstår Folketingets nye formand, Venstres Søren Gade, godt, at flere forholder sig kritisk til partiets kursændring.

Men han fastholder, at Venstre ikke kan få indflydelse i en kommende regering, hvis man starter med at kræve, at den kommende statsminister skal være fokus for en advokatundersøgelse.

- Så kan man godt mene, at vi slet ikke skulle forhandle med statsministeren om et regeringsgrundlag. Men der tror jeg bare, at alternativet er værre. Det vil bestemt også være værre for minkavlerne og for landbruget, siger Søren Gade.

Mandag aften kl. 20 er Venstres hovedbestyrelse ifølge TV 2 indkaldt til et digitalt møde, hvor Jakob Ellemann-Jensen vil give "en status på det sidste døgns begivenheder samt de igangværende forhandlinger."

Privatøkonomi: Der landede gode nyheder mandag morgen til alle de danskere, der er hårdt ramt af inflationen og prisstigninger helt generelt. De nyeste tal fra Danmarks statistik viser, at inflationen er bøjet af. Inflationen faldt som økonomerne forventede nemlig fra 10,1 procent i oktober til 8,9 procent i november.

Alligevel vil det for de fleste danskere være ganske mærkbart, når de sidste julegaveindkøb og julemaden skal handles ind. Men der er markante forskelle på, hvor du skal kigge hen, hvis du gerne vil købe ind efter, hvor priserne er steget mindst.

Og det er fornuftigt at planlægge sine juleindkøb grundigt i år. Det siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

- Selvom der er visse lyspunkter i juleinflationen, så er der ingen tvivl om, at der er flere familier, der er presset på økonomien i år end tidligere. For efter snart et år med stigende priser, så er overskuddet i økonomien skrumpet kraftigt i mange familier, siger hun.

Sammen med Louise Aggerstrøm Hansen, tager vi dig her igennem de store søjler i julehandlen, så du kan planlægge dine indkøb bedst.

Er du en af dem, der helst vil spise and eller kalkun til juleaften, så er du også en af dem, der skal punge ud med ekstraordinært flere penge, end hvis du udelukkende valgte en julemenu bestående af svin.

Prisen på svinekød er godt nok steget med 10,2 procent siden sidste år, og det er derfor blevet en del dyrere at servere flæskesteg til julemaden. Alligevel er det fornuftigt at kigge i retningen af den sprøde gris, da prisen på fjerkræ er steget med hele 26,4 procent sammenlignet med for et år siden.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, så er det især på den klassiske julemad, at ekstraregningen bliver størst.

- Prisen på sovs og fond er steget med 18,1 procent, og prisen på smør er steget med hele 39,7 procent siden sidste år. Til den søde side er chokolade blevet 6,5 procent dyrere, mens slik og marcipan er steget 10,5 procent i pris siden sidste år, fortæller hun og fortsætter:

- Samlet set er der ingen tvivl om, at skal man have den samme julemad som sidste år, bliver det en markant dyrere fornøjelse i år, siger hun.

Når det gælder julegaverne er prisudviklingen heldigvis ikke stukket helt så meget af, som prisen på julemad. På nogle af de populære typer af julegaver er priserne faldet markant, mens de på andre er steget.

- Prisudviklingen har generelt været mere gunstig for de hårde end de bløde pakker. Prisen på tøj til mænd er steget 5,8 procent i pris, mens tøj til kvinder er steget 2,1 procent, og tøj til børn er blevet 0,5 procent dyrere, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen og fortsætter:

- Skal børnene have hårde pakker, så kan du glæde dig over at prisen på spil, legetøj og hobbyartikler er faldet med hele -1,5 procent.

Er det bøger der står øverst på ønskelisten, så kan du håbe på, at det er fiktionsbøger, der er de mest eftertragtede.

- På skønlitteratur er priserne hele 20,5 procent lavere end for et år siden, mens faglitteraturen er steget 13,1 procent i pris. Bogpriserne er dog meget omskiftelige, og hvad statistikken viser er meget afhængig af, hvad der lige er på bestsellerlisten den ene måned frem for den anden, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ofte er der mange, der ønsker sig elektronik til jul og i år kan det vise sig at være en fordel for gavegiverne. Her er fjernsyn nemlig blevet 5 procent billigere, og IT-udstyr som computere fortsætter med at falde i pris, og er -3,2 procent billigere end sidste år. Til gengæld er husholdningsapparater blevet 10,7 procent dyrere, og møbler og boligudstyr er ligeledes blevet 14,4 procent dyrere, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen.

Har du besluttet dig for at tage rundt i landet til jul, er der dårligt nyt, hvis du tager bilen. Siden sidste år er det blevet 26,2 procent dyrere at fylde tanken op, hvis du har dieselbil, og 8,2 procent dyrere hvis du har benzinbil. Alligevel, så er der lidt godt nyt at lune sig ved, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen.

- På det seneste har vi set en del af inflationspresset aftage på disse grupper, så det kan godt være, det er dyrere end sidste jul, men man kan måske glæde sig ved, at det er billigere end de forgangne måneder.

Transport med tog er ifølge forbrugerprisindekset hos Danmarks statistik den samme som for et år siden, så kan du tage toget på tværs af landet til jul, er der potentielt mange penge at spare.

Til gengæld er der dårligt nyt, hvis du skal ud at rejse med fly. Indenrigsflyvninger er nemlig blevet 4,2 procent dyrere, og udenrigsflyvninger er steget 8,7 procent i pris.

Samlet set så forstår Louise Aggerstrøm Hansen godt, hvis prisstigningerne får den almindelige dansker til at føle sig lidt forpustet. Men med lidt ekstra god planlægning, så er der en chance for, at budgettet ikke behøver at blive markant overskredet.

- Særligt julemiddagen kommer til, at blive dyrere i år, men kan man nøjes med svinekød, er man forskånet for en større del af prisstigningerne, end hvis man ikke kan undvære anden, kalkunen eller gåsen på middagsbordet juleaften. Den gode nyhed er, at mange af de ting, vi typisk giver i julegave, ikke er steget i pris i nær samme grad, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Ligestilling: Bør bind og tamponer gøres gratis og sidestilles med toiletpapir i de danske skoler?

Svaret er ja, hvis det stod til Jeppe Hald, der er daglig leder hos Sex & Samfunds rådgivning til børn og unge.

- Vi har på et eller andet tidspunkt valgt, at på uddannelsessteder stiller vi toiletpapir til rådighed. Det skal eleverne ikke selv have med og finansiere. Men man har altid overladt det til pigerne selv at sørge for deres menstruationsprodukter. Og det er ikke en ligestilling, fortæller han til DR.

Som det er lige nu, hverken anbefaler eller fraråder Sex & Samfund, at menstruationsprodukter skal være gratis tilgængeligt. Men et bind ér lige så naturligt som toiletpapir, understeger de.

Tilbage i maj sidste år blev der i Folketinget stillet et forslag om, at menstruationsprodukter burde være til rådighed i det offentlige rum.

Men forslaget fik dengang en hård medfart blandt de danske politikere og blev ikke stemt igennem.

Siden har Skotland været forgangsland på området og tiltrukket sig stor opmærksomhed, efter landet i august i år vedtog en lov, som sikrer gratis adgang til tamponer, bind og andre menstruationsrelaterede produkter for alle skotter.

Flere steder i Danmark har skoler allerede valgt at stille bind og tamponer gratis til rådighed for de elever.

På Midtfyns Gymnasium har toiletterne altid været udstyret med gratis toiletpapir, sæbe og andre sanitære produkter. Men siden en flok skoleelever for et år siden foreslog, at tamponer og bind også skulle ligge frit til rådighed, har et medicinskab med netop menstruationsprodukter hængt på hvert pigetoilet.

Noget, som rektor på skolen, Søren Hvarregaard, kalder for et lille tiltag, som andre nemt ville kunne kopiere.

- Det er en meget lille ting, og hvis det kan løfte vores ethos, så er det billige point. Det fungerer udmærket. Det er en praktisk løsning, ligesom når der skal fyldes op med toiletruller, lyder ordene fra Søren Hvarregaard.

Et af argumenterne fra gymnasieeleverne var, at ligestillingen ville blive forbedret med gratis menstruationsprodukter.

- Hvis man skal blive lidt filosofisk, så bliver manglende ligestilling i vores samfund forstærket af ulighedsparametre som dette. På den måde bidrager gratis bind og tamponer til ligestillingen. Sådan betragter vi det også, fortæller Søren Hvarregaard, rektor på Midtfyns Gymnasium.

Som det ser ud i dag, har Danmark verdens højeste moms på bind og tamponer. Noget som Dansk Kvindesamfund ønsker afskaffet, ligesom man har gjort i Canada, Frankrig og England.

På Twitter skriver Dansk Kvindesamfund:

- I en uge hver måned i omkring 40 år har kvinder en ekstra udgift, som mænd slipper for. Det er hverken kvinders eller mænds skyld. Det er biologiens. En kvinde menstruerer omkring 500 gange i løbet af et liv, og det vurderes til at koster hende rundt regnet 50.000 kroner.

Ligesom Sex & Samfund mener Dansk Kvindesamfund, at der bør kigges på, om menstruationsprodukter skal gøres gratis for de danske elever.

- I Dansk Kvindesamfund mener vi, at vi i Danmark bør følge trop med de andre lande og se på enten at fjerne momsen eller gøre bind, og meget gerne menstruationskopper, gratis for for eksempel skoleelever og studerende, skiver de på Twitter.