Konkurser: Restauratører har pligt til at hænge sure smileyer op i indgangspartiet eller på en anden fremtrædende placering, så kunder kan se, at fødevare-lovgivningen er blevet brudt på den ene eller anden måde.

Det kræver ikke mere end et par klik med musen at finde frem til, hvilke firmaer og offentlige institutioner der er kommet i den sorte bog hos Arbejdstilsynet og har fået et påbud.

Men når det handler om direktører, der har drevet deres forretning mod konkurs på en groft uforsvarlig måde og ofte har snydt både samfundet og leverandører for millioner, er der langt fra samme åbenhed.

Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn kunne torsdag afdække, hvordan den bedrageridømte, tyske bygge-bagmand Osman Celik ikke bare én, men to gange er blevet idømt en konkurskarantæne, men alligevel har kunnet fortsætte sit arbejde for LH Gulve og den nu tidligere formand for den fynske byggebranche, Dan Virkelyst Johansen. Osman Celik undgik nogen former for sanktioner, fordi han fremgik som to forskellige personer i cvr-registret, og på baggrund af afdækningen vil Erhvervsstyrelsen nu kigge kontrollen efter i sømmene.

Men selv hvis Osman Celiks konkurskarantæner var blevet registreret korrekt, ville ingen af hans samarbejdspartnere og leverandører have haft mulighed for at vide, at han var blevet idømt de to karantæner for skattesnyd, regnskabs-fusk og en kulsort økonomi.

Mere end 4100 personer står lige nu på en liste over personer med konkurskarantæne, og tallet har aldrig været større. Men listen har i snart ni år været dybt hemmelig, selvom både kuratorer og det store flertal af lovlydige virksomheder gentagne gange har opfordret til at offentliggøre listen med navnene, så man kan beskytte sig imod direktører, der er i karantæne.

Carsten Ceutz er partner i advokatfirmaet 360 Law Firm og er som formand for Danske Insolvensadvokater talsperson for de kuratorer, der på daglig basis undersøger omstændighederne, når firmaer går konkurs.

Kuratorerne har blandt andet en pligt til at undersøge, om direktøren for det konkursramte selskab eller andre reelle ledere af virksomheden skal indstilles til konkurskarantæne. Men selv ikke kuratorerne har fri adgang til registret over de lige nu over 4100 personer, der er i karantæne.

- Der er helt generelt offentlighed i vores retspleje, så du som journalist kan dække retssager – både i det civile- og det strafferetslige system. Derfor er det jo lidt pudsigt, at der pludselig ikke er offentlighed til et register, der sammenstykker allerede offentlige oplysninger, når politikerne nu engang ønsker at have et register over personer, der er idømt konkurskarantæne, fordi de har begået groft uforsvarlig forretningsførelse, siger Carsten Ceutz, der mener, at registret taber en stor del af sin værdi, når listen ikke er offentlig.

Derfor forsøgte foreningen også at presse på for, at listen blev offentlig, da politikerne i Folketinget i foråret 2013 behandlede loven om de dengang nye regler om konkurskarantæne.

- Som fagspecialister har vi igennem hele forløbet stået på, at det var uhensigtsmæssigt og ikke med fuld hindrende effekt, at man lukkede for adgangen til registret. Det giver jo kun mening at have sådan et register, hvis leverandører og andre samarbejdspartnere kan beskytte sig selv mod de her personer, siger Carsten Ceutz.

SMVdanmark er hovedorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark og var fra start - da foreningen hed Håndværksrådet - en af de største fortalere for selve indførelsen af konkurskarantæne-reglerne.

Juridisk chef i SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer, peger på, at der vil ligge en større beskyttelse mod bedrageri og svindel, hvis listen over karantænedømte direktører bliver mere offentlig.

Han peger samtidigt på, at antallet af konkurskarantæner er blevet markant højere, end man havde ventet, før loven blev vedtaget.

Konkursrådet under Justitsministeriet havde således ventet, at mellem 150 og 250 personer ville blive idømt konkurskarantæne om året. Allerede ved udgangen af 2016 stod der dog 1000 personer i registret. Et års tid efter var antallet fordoblet til omkring 2000 konkursdirektører. Og i dag er antallet altså igen fordoblet til det hidtil højeste niveau med over 4100 personer, der lige nu er i karantæne, fordi de har handlet groft uforsvarligt.

Ifølge Jeppe Rosenmejer og SMVdanmark er det ikke nødvendigvis alle 4100 personer, der fortjener at få deres navn på en liste, der er offentlig.

- Man kan diskutere, om der bliver givet for mange konkurskarantæner, hvor folk, der mest af alt har mistet overblikket før en konkurs, bliver straffet med karantæne. Men i forhold til egentlige konkursryttere, mener vi, at der bør være offentlighed, så andre virksomheder i hvert fald har en mulighed for at beskytte sig selv mod de personer, siger Jeppe Rosenmejer.

SMVdanmark foreslår mere konkret, at man indfører en skærpet kategori i reglerne om konkurskarantæne, der i dag bliver givet til alle, som ifølge en dommer ved skifteretten har begået det, der bliver betegnet som ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.

- Nettet glemmer aldrig, så vi mener ikke, at folk der har glemt nogle bilag, skal stå på sådan en liste. På den anden side har vi intet behov for at holde hånden over konkursryttere. Dem vil vi meget gerne have, at andre virksomheder kan blive advaret imod igennem en offentlig liste, siger Jeppe Rosenmejer, der peger på, at en dommer kunne vurdere, hvad der var ”særdeles groft uforsvarligt”, når kuratorerne fører sagerne om konkurskarantæne i skifteretterne.

Kæledyr: Tingene strammer stadig til i manges privatøkonomi på grund af den skyhøje inflation. Det får nu flere til at skære ned på udgifterne til menneskets bedste venner.

Flere dyreinternater beretter i øjeblikket om exceptionelt mange indleveringer og kasseringer af kæledyr i naturen. Mange internater er allerede fyldt op og mere til.

Hvor indleveringerne sidste år i høj grad blev begrundet med folks tilbagevenden til hverdagen efter flere coronanedlukninger, er det nu i høj grad økonomien, der ifølge internaterne presser husholdningerne.

Alligevel er det langt fra givet, at man kan få lov at kaste sin kærlighed på et af de mange kæledyr, der overlades til et nyt hjem. Det oplevede Gitte Averhoff fra Vojens sidste år, hvor der også var tryk på internaterne i landsdelen.

- Jeg fik at vide, at jeg havde været lemfældig med min kat Mulle, som jeg havde adopteret samme sted to år tidligere, men som desværre blev kørt over, efter jeg havde haft den i halvandet år. Derfor kunne jeg ikke få lov at købe en ny, siger Gitte Averhoff uforstående.

- For mig at se giver det ikke mening, for de har så mange katte, og min tidligere kat havde haft det som blommen i et æg. Man betaler jo for at få en, så det har ikke været et spørgsmål om penge, at jeg er gået til internat, men derimod om at gøre en god gerning og kunne være lidt ekstra god ved en kat, der trænger til et nyt hjem, siger hun.

Gitte Averhoff uddyber, at afslaget blev begrundet med, at katten fra internatet skulle være holdt på egen matrikel. Hun mener imidlertid ikke, at man kan byde en kat at "holde den indespærret".

- Jeg holdt katten inde det første halve år, inden den så småt fik lov at komme ud og lære sit territorium at kende. Det skal en kat have lov til efter min opfattelse, siger Gitte Averhoff.

Hos det pågældende internat, hun fik afslag fra, Sønderjyllands Dyreværnsforening, husker formand Ellen Gjelstrup godt situationen. Hun fortæller, at alle pladser på foreningens internat i Vojens ganske rigtigt er fyldt op i en grad, så det er overbelagt.

- Men det er ikke ensbetydende med, at vi går på kompromis med vores ansvar og de ting, vi står for. For os gælder det ikke om bare at komme af med kattene igen, og derfor er der også nogle, vi må afvise, siger Ellen Gjelstrup.

Ifølge hende er foreningen selektiv ud fra flere parametre, når det kommer til at finde et match mellem kat og ny ejer, såsom hvor interesserede de mulige aftagere virker, hvordan de bor, og hvor mange personer de er i hjemmet.

Dertil understreger hun, at alle købere af internatets katte skriver under på en kontrakt, hvor det blandt andet fremgår, at ejerne skal overholde den danske mark- og vejfredslov, som indebærer, at husdyr skal holdes inden for havens fire hække. De informationer afviser Gitte Averhoff imidlertid at have fået.

Ellen Gjelstrup anerkender, at lovgivningen kan være svær at leve op til som katteejer, men i Gitte Averhoffs tilfælde har foreningen altså vurderet, at hun har været for uansvarlig til at få lov til atter at adoptere en kat fra internatet.

- Hvis hun kommer og vil have en kat, som skal leve det frie liv, så siger vi nej. Så må hun gå til et andet sted, og der er trods alt mange andre steder, man kan købe en kat, siger Ellen Gjelstrup.

En tilsvarende holdning møder man hos den landsdækkende dyreværnsorganisation Dyreværnet, der har internater i Kolding og Rødovre. Også her er der fuld belægning og venteliste for at få interneret såvel hunde som katte, men det afholder altså ikke organisationen fra at afvise interesserede. Det fortæller internatchef Maria Rønde Jakobsen.

- Grunden til, at internater generelt gør meget ud af at finde det perfekte match, er, at de her dyr allerede har været igennem et skifte. Sender man bare dyrene ud til de første og bedste, så risikerer vi, at de kommer retur igen kort efter, siger hun.

Derfor tager organisationen i høj grad det enkelte dyr over for den enkelte familie eller person i betragtning, når de vurderer, om der er et match.

- Vi kigger blandt andet på dyrets historik. Om det eksempelvis har været vant til børn, hvor det tidligere har været, og hvordan det reagerer på andre. Er det en fuldblods-jagthund, vi har med at gøre, skal den selvfølgelig ikke være sofadyr, siger internatchefen.

Og den praksis betyder altså, at folk jævnligt må gå skuffede fra internatet, selv om det er fuldt belagt.

- Det sker tit, at vi må afvise nogen. Men så kan det være, at der kommer nogle andre dyr ind senere, og man måske kan finde et andet match, siger Maria Rønde Jakobsen.

Hos Gitte Averhoff i Vojens er der da også forståelse for, at organisationer tager deres forholdsregler, når de skal omplacere et dyr.

- Man ser jo mange sager med misrøgt af dyr, og de kan jo ikke selv bestemme, hvor de skal bo. Stod det til mig, burde man indføre et "dyrekort", så det ville være åbent, hvis man havde noget på samvittigheden. Derfor kan jeg også godt følge internaterne langt hen ad vejen om, at de skal være påpasselige, siger hun og tilføjer:

- Men i mit tilfælde synes jeg, at de tacklede situationen forkert. Jeg håber jo bare, at alle kære dyr rundt omkring finder nogle skønne familier at komme ud til. For det gør godt nok ondt at læse om, at internaterne må sige nej til mange af dem, der i øjeblikket kommer for at aflevere deres kæledyr.

Det er så utroligt nemt. Åbn Wolt-app’en på din telefon, bestil en pizza og få den leveret til din gadedør af et cykelbud, imens pizzaen stadig er varm.

Udbringningen koster ofte omkring 50 kroner, hvilket svarer til halvdelen af prisen på din pizza. Men så slipper du også for at tage frakken på og drysse over til det lokale pizzeria.

Tilbage står pizzabageren med et anstrengt smil efter at have afgivet op mod 30 procent af prisen på pizzaen til Wolt. Wolt leverer til gengæld app, betalingssystem og kundeservice.

Velkommen til platform-økonomien, hvor it-platforme som Wolt, Just-Eat og Hungry er lykkedes med at klemme sig ind mellem kunden og restauratøren.

For nogle ligner det et absurd regnestykke, der er hammerdyrt for såvel kunde som pizzabager. Men sandheden er, at Wolt - lige som andre mad-udbringningstjenester - er en stor succes.

Coronatiden skabte et åbenlyst gennembrud, fordi vi skulle blive hjemme, men kunne få Wolt-buddet til at ringe på dørklokken og sætte takeaway-stedernes velduftende måltider på trappestenen. Så undgik man personlig kontakt.

Succesen har hængt ved og skyldes groft sagt vores egen dovenskab. Den trumfer de skyhøje energipriser, mærkbar inflation på dagligvarer, stigende renter og den øvrige usikkerhed omkring vores økonomi, som rammer alle, men altså ikke forhindrer os i at åbne Wolt-app’en for at stille sulten.

I Aalborg har restauratørerne fået nok og forsøgt at smide Wolt ud af byen. Det lykkedes ikke, og aktionen er et eksempel på, hvor stærk platform-økonomien er blevet.

Tilbage i oktober opsagde 30 aalborgensiske restauratører deres samarbejde med Wolt i protest mod tjenestens høje priser. Pizzasteder, caféer, falafelhuse og burgerbarer fik opbakning fra Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), der har anmeldt Wolt til Konkurrencestyrelsen.

Problemet er en særlig klausul, som restauratørerne skal skrive under på, når de går i lag med Wolt: De må ikke have forskellige priser på menukortet i restauranten og på Wolts app. De må altså ikke læsse noget af Wolt-gebyret over på kunden, der i dovenskab vil have bragt sin mad ud af Wolt-budene.

Det tygger konkurrencemyndighederne på, imens restauratørerne i Aalborg i et sjældent anfald af sammenhold har forsøgt at vende Wolt ryggen. Men aktionen varede kort, og der er kun to spisesteder tilbage, der ikke har gentegnet deres kontrakt med Wolt.

Årsag? Det har vist sig, at de ikke kan undvære Wolt. Kunderne holder sig væk. De færreste rejser sig fra sofaen og bevæger sig ud på gaden for at hente mad. Det udløser store tab i takeaway-branchen, der i forvejen er hårdt spændt for med coronalån og stigende råvarepriser.

- For mange er det ren og skær overlevelse. De har ikke et bedre alternativ lige nu. Jeg forstår godt, at de ikke ser anden udvej, hvis de skal undgå yderligere tab og i værste fald kæmper for at overleve, siger Ann-Britt Pedersen til Nordjyske.

Hun er indehaver af pizzeriaet Casa Pazza, er talsperson for Aalborgs restauranter og henter selv 90 procent af sin omsætning gennem Wolt. Hun får støtte fra brancheorganisationen DRC, der omtaler kontrakterne med Wolt som et ”usundt tvangsægteskab, der ikke er til at vriste sig ud af”.

- Restauranter kan på den ene side ikke leve med aftalen, fordi de kan ikke tjene penge på Wolts platform, men på den anden side kan de heller ikke leve uden, fordi Wolt som platform giver dem synligheden med deres vilde markedsføringsmuskler - og det spil har de ganske enkelt ikke råd til at udeblive fra, skriver Freja Brandhøj, politisk direktør i DRC, i en kommentar.

Wolt har selvfølgelig reageret på kritikken og understreger, at der blot er tale om et ”forretningssamarbejde” mellem spisestederne og Wolt. Med andre ord: Restauratørerne kan bare droppe Wolt, hvis de har lyst.

Det gør restauratørerne ikke, men til gengæld har de blodsmag i munden, hver gang en kunde bestiller mad gennem it-platformene.

Hvad den sultne takeaway-kunde kan gøre? Hvis man vil hjælpe sit lokale spisested igennem den økonomiske krise, er det på med frakken. Hvis du orker at hente pizzaen selv, sparer både du og pizzabageren penge.

Inflation: Den galoperende inflation har gjort det meget dyrere at fylde indkøbskurven i år.

Seneste inflationstal for oktober på 10,1 procent betyder, at en gennemsnitlig dansk børnefamilie må have 45.000 kroner mere op af lommen for at købe det samme, som den gjorde sidste år. Det har Arbejdernes Landsbank beregnet.

De pressede madbudgetter går nu også ud over vores madvaner på en måde, hvor det ikke længere er et spørgsmål om at fravælge bøffer til hverdag eller at bage sit eget brød.

Hos Røde Kors viser en ny undersøgelse blandt trængte børnefamilier, at hver fjerde forælder har set sig nødsaget til at springe et af børnenes nødvendige måltider over som følge af højere priser på mad.

Ziga Friberg, chef for Røde Kors' familieaktiviteter, kalder udviklingen for svært foruroligende.

- Tidligere har forældre i vores undersøgelser skånet børnene ved at undlade at købe medicin eller tøj til sig selv. Men nu kan vi se, at det begynder at ramme børnene i sådan en grad, at det handler om nødvendige måltider og ikke eksempelvis kun manglende sociale aktiviteter eller fødselsdagsgaver, siger Ziga Friberg.

Resultaterne af undersøgelsen bygger på svar fra 623 forældre fra trængte familier ud af 1.037 adspurgte. Forældregruppen er ofte uden for arbejdsmarkedet, i lavtlønnede job eller enlige forsørgere.

Røde Kors oplever, at forældre fortæller, at de er nødt til at give deres børn havregryn som hovedmåltid flere gange om dagen. Nogle har også givet udtryk for, at de har holdt børn hjemme fra skole, fordi de ikke har råd til madpakker, forklarer Ziga Friberg.

56 procent af forældre med børn i alderen 6-16 år svarer i organisationens undersøgelse, at de afholder sig fra at deltage i sociale arrangementer af økonomiske årsager. et er også en stigning i forhold til tidligere år, lyder det.

- Man skal huske, at det er familier, som i forvejen lever i social usikkerhed, men det viser, at økonomien nu er så presset, at det går ud over basale fornødenheder, som vi herhjemme tager for givet, siger Ziga Friberg.

Organisationen frygter for, hvad udviklingen kan betyde for børns sundhed og helbred på både kort og længere sigt.

- Hvis det varer ved i længere tid, har det betydning for børnenes trivsel. Økonomien påvirker stressniveauet hos forældrene, og dermed går det også ud over deres forældreskab. Det er ikke noget, vi som humanitær organisation kan løse med akuthjælp, det kalder på langsigtet politisk handling, siger Ziga Friberg.

Det er ikke kun ifølge Røde Kors' undersøgelse, at trængte familier kæmper med at få mad på bordet i kølvandet på dyrere varer i supermarkedet.

I en ny undersøgelse fra Madkulturen, som er en organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, svarer 48 procent, at de nu spiser og køber ind på en anden måde en tidligere. Det skriver dr.dk.

Når det gælder husstande med en indkomst på under 300.000 kroner, svarer 17 procent i indkomstgruppen ifølge undersøgelsen, at de - ligesom de trængte børnefamilier - til tider springer et måltid over.

I en YouGov-undersøgelse lavet for Aldi Danmark i september svarede 11 procent af unge i alderen 18-30 år ligeledes, at de springer måltider over som følge af stigende priser.

20 procent af de unge svarede også, at de har været nødt til at sige nej til sociale arrangementer, fordi de ikke har haft luft nok i budgettet.

22-årige Julie Olsen sagde dengang til Avisen Danmark, at "det er ubehageligt, at et så velstillet land som Danmark kan komme i den situation".

- Jeg har også ondt i maven over min økonomi, og sådan har jeg aldrig haft det før, lød det fra den studerende.