Svindelsager:  Gennem de seneste år har Landbrugsstyrelsen flere gange fået massive hug for ikke at gøre nok for at bremse svindlen blandt landmænd. Blandt andet har Statsrevisorerne udtalt en skarp kritik af styrelsen for at se gennem fingre med landmænd, der fuskede sig til støttekroner.

Siden 2019 har Landbrugsstyrelsen dog anmeldt en række sager, hvor landmænd var mistænkt for fusk med støttekroner, der var øremærket miljøet og dyrevelfærd. Men i stort set ingen af sagerne har der været stærke nok beviser til, at politiet vil føre en retssag mod landmændene.

Det drejer sig om i alt 127 sager, hvor 85 af sagerne nu er færdigefterforsket. Og hele 83 af sagerne er blevet droppet. I mellemtiden er kun én landmand dømt, og politiet forventer at rejse tiltale i yderligere én sag.

Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen, som Avisen Danmark har modtaget. De nye oplysninger vækker frustration i landbruget.

- Det viser desværre, at der alt for hurtigt skrides til anmeldelser, selvom reglerne er for komplicerede selv for myndigheden, lyder det fra Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, i et skriftligt svar.

Samtidig viser dokumenter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at anklagemyndigheden flere gang i processen har forsøgt at stoppe efterforskningen, fordi det ikke kunne bevises, at landmændene bevidst havde snydt.

Derfor kritiserer Landmændenes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, styrelsen for at have lagt et unødvendigt pres på politiet og landmændene gennem de mange anmeldelser.

- Undervejs bruger alle spildte ressourcer, og for vores medlemmer er det også en enorm belastning menneskeligt at være under mistanke, lyder det fra Niels Peter Nørring.

Sagen om de flere end 100 mulige svindelsager fik især stor opmærksomhed på Christiansborg, da Avisen Danmark kunne afdække, hvordan først 17 sager og senere 20 sager var blevet droppet på grund af forældelse. Det skete efter langsom sagsbehandling hos både Landbrugsstyrelsen og Syd- og Sønderjyllands Politi. Politiet beklagede og påtog sig ansvaret for brøleren, men det var ikke nok for Statsrevisorerne, der igangsatte en kulegravning af politiets arbejde i sagerne.

Men dokumenter fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, viser nu, at det ikke kun var den langsomme efterforskning hos politiet, der fik svindelanklagerne til at forsvinde.

I det første sagskompleks med 17 sager forsøgte politiet først i september 2019 og senere i maj 2020 at henlægge sagerne, fordi der ikke var stærke nok beviser for, at landmænd havde forsøgt at snyde med støtteansøgninger.

Landbrugsstyrelsen politianmeldte oprindeligt landmændene for at have opdigtet et tilbud på en landbrugsmaskine fra en virksomhed, der aldrig har eksisteret. Ifølge reglerne skal der indhentes to tilbud fra to uafhængige leverandører, når de skulle godkendes til støttemidler. Men politiets efterforskning viste, at landmændene ikke havde opdigtet et af tilbuddene. Til gengæld kom tilbuddene reelt fra samme leverandør. Men det er uklart, om det var i strid med reglerne, som Landbrugsstyrelsen havde vejledt om, vurderer politiet, der blandt andet derfor ville droppe sagerne.

Landbrugsstyrelsen protesterede over politiets beslutning, og Syd- og Sønderjyllands Politi genoptog efterforskningen. Først i 2022 droppede politiet endegyldigt sagerne på grund af forældelse, viser en afgørelse til en af de politianmeldte, som Avisen Danmark er i besiddelse af.

I september i år meldte Syd- og Sønderjyllands så ud, at 20 yderligere sager var blevet forældet i politiets varetægt. Derudover blev 18 sager droppet, fordi der ikke var tilstrækkeligt bevis for svindel.

I en skrivelse fra politiet, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, bliver det konkluderet, at det ikke kan bevises ud over enhver tvivl, at landmændene har haft forsæt til at videregive forkerte oplysninger. Samtidig bliver der lagt vægt på, at landmændene alle har haft den samme rådgiver, der har vejledt dem og haft kontakten til myndighederne, og landmændene derfor ikke havde forsæt til at snyde sig til støttekroner.

Avisen Danmark har været i kontakt med en konsulent, der blev politianmeldt, og som har rådgivet en lang række af de landmænd, der er blevet politianmeldt. Landbrugskonsulenten ønsker ikke at udtale sig om sagerne. Syd- og Sønderjyllands mener ikke, at det kan bevises, at konsulenten har svindlet og har derfor droppet sagerne imod konsulenten.

Landbrug & Fødevarer mener, at de mange politianmeldelser er et udtryk for alt for uklare regler, og kritiserer, at landmænd har ventet flere år på at få en afklaring.

- Vi ønsker klare regler, og det lader til, at Landbrugsstyrelsen også selv har svært ved at tolke egne regler. Desuden er det kritisabelt, at sagsbehandlingstiden for mange af disse sager trækker ud, og det er ikke urimeligt at forvente kortere reaktionstid fra myndighederne i disse sager.

- En politianmeldelse er et drastisk værktøj, og det er en stor belastning for en landmand at blive politianmeldt. Derfor er ingen tjent med den årelange uvished, siger Niels Peter Nørring.

Selvom der ifølge politiet ikke er beviser for, at landmænd i 86 ud af 88 sager har begået noget strafbart, er en række af sagerne udelukkende droppet på grund af forældelse .

Syd- og Sønderjyllands Politi erkendte over for Avisen Danmark i september, at 20 sager var forældet, efter de undervejs havde “ligget stille”, og da der var tale om “store og komplekse sager”. Men alligevel afviser Liselotte Bøhm, chefanklager i Syd- og Sønderjyllands Politi, at politiet ikke er kommet til bunds i efterforskningen af sagerne.

20 sager er ikke efterforsket, fordi de er forældede. Synes du, at I har undersøgt de her svindelanklager til bunds?

- Ja, det mener jeg.

Også selvom der slet ikke fremføres beviser i de 20 sager, der er forældede?

- Det forhold, at 20 af sagerne er forældet, betyder ikke, at de slet ikke er efterforsket. I anklagemyndigheden har man ikke vurderet, at der er grund til at foretage yderligere efterforskningsskridt. Havde vi vurderet, at der var det, havde vi sendt sagen tilbage til efterforskning, siger hun.

Hun mener ikke, at Landbrugsstyrelsen har overreageret ved at anmelde de mange sager om mulig svindel.

- Jeg er ikke af den opfattelse, at det er grundløse anklager. Landbrugsstyrelsen mener, at politiet skal undersøge sagerne, og derfor skal de selvfølgelig også anmelde dem. Jeg har ikke noget belæg for, at nogen har spildt nogens tid. Vi vurderer bare ikke, at det var strafbart, siger Liselotte Bøhm.

Det er statens faste advokat, Kammeradvokaten, der i først omgang anbefalede Landbrugsstyrelsen at politianmelde en lang række af sagerne.

Avisen Danmark har over flere dage forsøgt at få et interview fra Landbrugsstyrelsen. Vi vil blandt andet gerne have spurgt om, hvorfor styrelsen protesterede over, at politiet mente, at efterforskningen af de første 17 mulige svindelsager skulle indstilles på grund af manglende beviser. Styrelsen har ikke valgt at svare på spørgsmålene, men skriver i et skriftligt svar, at:

- Hvis Landbrugsstyrelsen i en sag finder tydelige indikationer på, at der kan have foregået svig, anmelder styrelsen som udgangspunkt sagen til politiet. Herefter er det op til politiet at foretage evt. efterforskning i sagen og vurdere, om der er tilstrækkeligt med beviser til, at der kan rejses tiltale.

- Landbrugsstyrelsen udbetaler hvert år milliarder af kroner i landbrugsstøtte, og vi har derfor en forpligtelse til at kontrollere, at der ikke er nogen, som uberettiget modtager tilskud, da de penge ellers kunne være blevet brugt på andre formål, der har fællesskabets interesse. Det er derfor i samfundets, Landbrugsstyrelsens og erhvervets interesse, at kontrollen med svig er så effektiv som mulig.

Sundhed: Fire gange om ugen i gennemsnit bliver en ulovlig forsendelse af søvnhormonet melatonin snuppet af Toldstyrelsens stikprøvekontroller.

I år har der nemlig været ca. 200 sager indtil videre om illegale køb af melatonin i udlandet, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Søvnhormonet melatonin kræver recept fra lægen i Danmark, mens det i andre lande som f.eks. USA kan købes i håndkøb.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, er brugen af melatonin til børn og unge med søvnproblemer mere end tidoblet siden 2010. Sundhedsstyrelsen har for nyligt anbefalet, at ikke-medicinske søvntiltag som mindre skærm og faste sovetider skal afprøves i mindst fire uger, før lægerne overvejer at udskrive en recept.

Men det kan faktisk være lovligt som privatperson at købe melatonin i et land, hvor det sælges i håndkøb.

Reglerne er dog forskellige, alt efter om melatonin købes på nettet, eller om det tages med hjem fra ferie. Online er det kun tilladt at bestille melatonin på netbutikker fra de lande inden for EU, hvor melatonin sælges uden recept. Det er altså ikke lovligt at bestille det hjem fra f.eks. USA.

Der er dog et andet regelsæt, der gælder, hvis man tager på ferie og køber det i en fysisk butik. Her er det helt efter bogen at tage melatonin med hjem fra lande uden for EU, hvis det er til eget forbrug og sælges som håndkøb i landet. Dog maksimalt svarende til tre måneders forbrug.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det ikke ved, i hvor stort et omfang danskere på lovlig vis køber melatonin i udlandet.

Mange børn og unge med ADHD oplever søvnproblemer, og hos ADHD-foreningen fortæller direktør Camilla Louise Lydiksen, at hun også hørt historier om, at forældre køber det hjem fra udlandet.

Camilla Louise Lydiksen peger på, at det typisk hænger sammen med, at der er lange ventetider for at komme til i psykiatrien.

- Søvnen er bare så enormt vigtig. Når den først sættes ud af spil, så er det jo svært at opretholde en god døgnrytme og have overskud til alt det i løbet af dagen, der kan være lidt svært, når man også har ADHD.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, er der usikkerhed om, hvordan melatoninindtag påvirker kroppen på lang sigt. Camilla Louise Lydiksen understreger, at det også er noget, som bekymrer ADHD-foreningen.

- Generelt set er vi altid bekymrede for langtidsvirkninger af medicin. Men det er også et spørgsmål om bivirkninger kontra virkninger, for hvor er det bare vigtigt, at børnene får det bedre. Så hvis man skal vente i lang tid, kan jeg godt forstå, at forældrene selv tyer til løsninger, siger Camilla Louise Lydiksen.

Også Torsten Bjørn Jacobsen, som arbejder som psykiater og er formand for Psykiatrifonden, fortæller, at han har hørt om, at danskere køber melatonin i udlandet, hvis de ikke kan få recept i Danmark eller afventer udredning.

- Det gør de da. Men når man køber det i udlandet, sker det uden den faglige vejledning, som folk ellers ville få, for eksempel i forhold til dosering, siger han.

Torsten Bjørn Jacobsen mener, at brugen af melatonin til børn og unge er dilemmafyldt. På den ene side giver det god mening at begrænse adgangen til melatonin, fordi langtidseffekterne er uklare. På den anden side kan den restriktive tilgang medføre ulighed i sundheden, samt at folk køber det udenlands, siger han.

- Jeg taler ikke for, at det skal pilles af recept og være håndkøb. Men man løser ikke problemet ved at gøre det meget restriktivt, hvis vi ligger som en enlig ø i et verdenssamfund, hvor det kan købes som håndkøb, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der ønsker sig mere forskning i effekterne af melatonin.

På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der en informationsside specifikt til dem, der overvejer at købe melatonin i udlandet. Her lyder anbefalingen, at man taler med sin læge, hvis man oplever problemer med at sove.

- Det er vigtigt, at du kommer i den rette behandling, og i visse tilfælde er medicin måske ikke den bedste løsning, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Fankultur: Iført rød-hvid cowboyhat og landsholdstrøje lader han sit pausebytte hvile mod vommen, mens han let-foroverbøjet bevæger sig op ad trapperne til tribunen i noget, der ligner slowmotion. 12 store fadøl i plastikkrus - stablet i tre rækker ovenpå hinanden - balancerer han med. En fransk hotdog titter frem mellem de øverste fire bajere. Folk filmer det utrolige syn, enkelte klapper.

"GREAT DANE: Watch heroic Denmark fan carry at least TWELVE beers and a HOT DOG as fans clap him to seat,” står der dagen efter på engelske The Sun, tabloidavisen over dem alle. De har delt videoen og tilføjet temasangen fra Baywatch til hele herligheden. Internettet går amok.

Manden under cowboyhatten går verden rundt og hyldes for både kammeratskab, gåpåmod, ingeniørkunst og festånd. Han bliver billedet på "at tage en for holdet".

Scenerne udspillede sig mandag den 21. juni 2021, da det danske fodboldlandshold udraderede Rusland med 4-1 i Parken i København og spillede sig videre fra EM-gruppespillet i en regn af ølkast. Og på mange måder var det helt i tråd med det karikerede billede af danske fodboldfans; af de såkaldte roligans.

- Det karikerede billede har jo været, at vi var middelaldrende mænd i 40’erne med lidt for store ølvomme, som har klædt sig fjollet ud. Ja, at en roligan var lidt sådan en klaphat, siger 56-årige Kenn Rønning, som ikke var manden i videoen, men har været med i roligan-bevægelsen i tre årtier.

Han husker ikke præcist, hvornår eller hvorfor "en klaphat" gik fra at være noget, man tog på hovedet - til også at være dansk slang for "et fjols". Men han ved, at det er et image, som roligan-foreningen har sloges med i årevis. Og han ved, at der skete noget for halvandet år siden, da Danmark gik i semifinalen ved EM. En eufori og en fællesskabsfølelse, han ikke selv havde oplevet siden 1992, brusede igennem befolkningen. Et comeback til roliganen. En genrejsning, som nu er truet af slutrunden i ørkenstaten Qatar.

For hvordan passer den fredelige og festlige fodboldfan ind i et land, hvor menneskerettigheder bliver brudt, og alkoholen mange steder er forbudt? Vi spørger Kenn Rønning, som selv er i Qatar lige nu.

Men først kommer her den korte skabelsesberetning om den danske roligan.

En roligan skal ses som den direkte modsætning til en hooligan, den voldelige fodboldfan. Tilbage i 1970’erne og 80’erne gik butikstyveri, knytnæveslag og tribunesammenstød så meget hånd i hånd med fodboldkampe i Storbritannien, at det blev kaldt “den engelske syge”. Nogen advokerede ligefrem for, at sporten burde indstilles, og den konservative premierminister Margaret Thatcher gjorde fodbold til et spørgsmål om lov og orden.

I konteksten af al den ballade fik verden øjnene op for de rød-hvide, berusede fodbold-fredsduer. Ved EM i 1984 i Frankrig - hvor Danmark for første gang i 20 år var med til europamesterskaberne - fik de danske fans et fair play-diplom af det internationale fodboldforbund. Danskerne drak sig i hegnet, men de skabte også en fest og lavede ingen ballade, hed det sig.

- Det var BT, der opfandt ordet “roligan” efter 4-2 over Sovjetunionen i Idrætsparken 5. juni 1985, siger Kenn Rønning, der selv var for ung til at tage med til slutrunderne i midt-1980’erne.

Til gengæld blev hans far en af de første formænd for foreningen, som blev stiftet i 1986: De Danske Roligans.

Med mottoet "fodbold uden vold" og 10 bud, der prædikede fair play, spraglet tøj og ubetinget opbakning til landsholdet, voksede fanklubben. Klaphatten blev et vartegn.

- Dengang var det sejt at være roligan. Det var cool. Det var et fællesskab, hvor der var plads til alle. Fra den ensomme nørd uden særlig mange venner til direktøren, der drak lidt for mange fadbamser, siger Kenn Rønning.

Ser man bort fra hans tre sønners fødsler, har roligan-kulturen og fodboldlandsholdet givet ham de største oplevelser i livet. Og intet slår EM i 1992.

- Jeg har redet på elefanter, delt fodbolde ud til fattige børn i Thailand og rejst i det halve af verden, men jeg har aldrig oplevet noget, som da vi slog Holland i semifinalen, hvor vi bed neglene til blods, før vi eksploderede i vild eufori. Det var det største.

I 1990’erne red roligan-bevægelsen på en bølge, siger Kenn Rønning. Der var 3500 medlemmer fordelt i hele landet, fede slutrunder og fine danske præstationer på banen.

Men i starten af det nye årtusinde, var der noget, der ændrede sig. Landsholdets præstationer blev mere middelmådige, klubfodbolden vandt indpas, og billedet af en roligan forandrede sig.

- Jeg kan ikke pege på, hvornår det sker, men pludselig var det ikke længere så cool. Det var som om, at vi ikke havde fornyet os. Vi var blevet låst fast i klaphats-metaforen, siger Kenn.

Som daværende formand for De danske Roligans tog han i 2007 en drastisk beslutning: Klaphatten måtte pensioneres. Ligeså måtte den stribede badedragt og det rød-hvide halstørklæde med teksten "vi er stive, men vi er i live".

- Vi har i mange år været forbundet med pølser og fuldskab. Selvfølgelig skal der stadig være plads til at drikke øl og have det sjovt, men der er for meget karikatur over det gamle billede, sagde Kenn Rønning dengang til Ekstra Bladet.

Få dage senere spillede Danmark mod Sverige i Parken, en afgørende kvalifikationskamp, hvor et berusende dansk comeback fra 0-3 til 3-3 druknede i en regulær skandale. Med to minutter igen fik Christian Poulsen direkte rødt kort for at slå en svensk spiller i maven. En spritstiv dansk fan i rød landsholdstrøje hoppede over banden og løb med direkte kurs mod dommeren for at pande ham ned. I sidste sekund sprang forsvarsspilleren Michael Gravgaard imellem, men skaden var sket. Hjemmeholdet blev taberdømt, fodbold-Danmark var i chok, og Kenn Rønning blev kimet ned.

Alle medierne ville vide, om "fodboldtossen", som baneløberen blev døbt, var en del af roligan-foreningen. Det var han ikke.

Men der skete også noget andet i de dage: Alle klaphatte blev udsolgt fra fanklubbens hjemmeside. Og Richard Møller Nielsen - den fynske landstræner, som førte Danmark til EM-triumfen i 1992 - ringede også til Kenn Rønning.

- Han ville købe en klaphat, fordi han anså det som et dansk klenodie. Og jeg sagde til ham, at vi ikke kunne sælge ham noget, men at vi selvfølgelig ville forære ham to klaphatte.

Men selvom klaphattene blev revet væk, forblev fanscenen omkring landsholdet i en form for dvaletilstand. Og efter 28 års foreningsliv nedlagde De Danske Roligans sig selv den 1. januar 2015. Tiden var løbet fra dem, sagde Kenn Rønning dengang.

På en måde tog han fejl. Spoler vi seks år frem i tiden - til EM 2021 - er gaderne fyldt med danskere i rødt og hvidt. Danskere som falder hinanden om halsen, danser på toppen af busser og tyrer fadøl mod hinanden i begejstring over landsholdet.

Klip til efteråret 2022, og så bliver landsholdets hjemmekampe i Parken i Nations League udsolgt på få timer. Hvis de havde haft plads til det, kunne DBU have solgt dobbelt så mange billetter til Nations League-kampen mod Frankrig i oktober.

- I dag har det hele ændret sig igen. De unge er kommet med, og de har hørt alle røverhistorierne. De unge giver den gas, roliganen er blevet in igen. Drømmen er genopstået, siger Kenn Rønning og fortsætter:

- Og det er derfor, det her er så pisse ærgerligt.

Han sukker dybt. Bedst som fodboldfesten var på sit højeste, landsholdet nævnes som en outsider til VM-titlen, og DBU’s mantra om at være "en del af noget større" virkede gyldigt, er nationen blevet splittet.

Kan vi tillade os at nyde en VM-slutrunde, der med - i kritikernes blodige beskrivelser - er "bygget på døde migrantarbejdere"? En fodboldfest, som homoseksuelle er forment adgang til, og som fungerer som et propagandaværktøj for et autoritært regime?

- Ja, siger Kenn Rønning uden at tøve.

Han er selv i Qatar tirsdag, når Danmark spiller mod Tunesien, og han bliver der under resten af slutrunden. Men den rød-hvide opbakning bliver på ingen måde lige så stor, som den plejer at være. På grund af det politiske bagtapet - og fordi at priserne for at komme til ørkenstaten og bo i hovedstaden i Doha også hurtigt løber op i titusindvis af kroner - bliver mange hjemme.

I alt er der solgt mellem 700 og 800 dansker-billetter til hver af Danmarks tre gruppekampe. Til sammenligning har Australien, som Danmark møder i sin tredje kamp, efter sigende solgt 7500 billetter.

Avisen Danmark kontakter flere danskere, som skal til Qatar og se fodbold, men en del af dem takker pænt nej til at medvirke i nogen artikel:

- Jeg tænker ikke, at der kommer noget positivt ud af at blive eksponeret overfor den danske folkedomstol, skriver en.

Kenn Rønning er dødtræt af det.

- Der er jo ingen af os, som synes, det er en god idé, at det foregår i Qatar. Men i Danmark bliver vi også bare lynhurtigt politisk forskrækkede, fordi vi er så gode til at udskamme hinanden. Lidt ligesom med de 10 procent, der ikke ville vaccineres for corona, eller de danske kendisser, der rejste til Dubai.

Men er den danske roligan - med alt hvad han står for at glædesspredning, festlighed og fordragelighed - ikke også bare fejlcastet til sådan en begivenhed? Risikerer I ikke at blive Qatars nyttige idioter?

- Jeg har valgt at tage det synspunkt, at jeg er fan af fodboldlandsholdet. Alt det politiske og udskamningen må andre tage sig af.

Kriminal: Måske så du TV 2's nytårsshow "Årets store øjeblikke" sidste år.

Et af de mest bevægende indslag var historien om den afghanske familie, der under dramatiske omstændigheder var blevet fløjet ud af Kabul, hvor Taliban-styret havde taget over.

Said Bahram Sherzad havde under dæknavnet Hector arbejdet som tolk for de danske FN-styrker. Derfor blev han og familien evakueret til Danmark. Men familiens femte og yngste barn, en lille pige, kom ikke med. Familien blev først genforenet nogle uger senere.

- Det er som en drøm at komme her. Mine børn har en fremtid i Danmark. Det havde de ikke i Afghanistan, sagde Hector.

Det var vitterligt et af årets store øjeblikke.

Mindre end en måned efter tv-showet fik familieidyllen en både brat, brutal og tragisk ende. På asylcentret Aaløkke i Løgumkloster angreb og dræbte tolken sin 27-årige hustru. Mandag blev han idømt 12 års fængsel samt udvisning for bestandig for det dødelige overfald. Dermed lagde retten sig præcis i midten mellem anklager og forsvarer, der havde nedlagt påstand om henholdsvis 13 og 11 års fængsel.

Domsafsigelsen var kulminationen på fire retsdage, hvor den tiltalte fra starten havde erkendt vold med døden til følge, men altså nægtede manddrab. Han huskede at have hentet kniven i køkkenet, men havde ingen erindring om selve overfaldet.

– Jeg var fuld, jeg kunne ikke styre mig, sagde han.

Overfaldet var i følge ham begrundet med frustration over hustruens mulige utroskab.

- Hun havde kontakt til andre mænd, sagde han.

Allerede i fredags havde et enigt nævningeting fundet den 33-årige skyldig i drab. Mandagens retsmøde handlede alene om strafudmålingen. Her var der tale om en flertalsafgørelse. En blandt de seks nævninge og tre juridiske dommere stemte for 13 års fængsel.

Enighed var der til gengæld i spørgsmålet om udvisning. Det havde anklageren nedlagt påstand om, blandt andet med henvisning til, at den dømte ikke havde nogen tilknytning til Danmark.

Hans fem børn har fået opholdstilladelse i Danmark.

- Deres opholdsret bliver ikke påvirket af, at faderen bliver udvist, lød det fra anklageren.

Forsvarer Lone Adolphsen havde modsat sig udvisningspåstanden. Det skete med henvisning til børnene, som Tønder Kommune nu har ansvaret for, og hendes klients sikkerhed.

- Der er et "beskyttelsesværdigt familieliv" at tage hensyn til. Der er intet, der tyder på, at faderen ikke kan tage sig af børnene efter endt afsoning, lød det fra forsvareren.

Hun pegede også på, at Danmark netop havde evakueret hendes klient og familien, fordi han havde arbejdet for Danmark og var i fare.

- Hvis han sendes tilbage, er der stor risiko for, at han bliver forfulgt for det arbejde, han har udført for FN, sagde hun.

I løbet af retssagen hørte nævningetinget om et ægteskab, der var kommet i stand i Kabul i 2012. De havde mødt hinanden i forbindelse med brylluppet.

- Vi havde det okay, fortalte den nu drabsdømte om samlivet.

Men forholdene ændrede sig, da de kom til Danmark.

- Hun havde sine egne meninger. Hun ville ikke høre efter og gjorde mig fortræd. Hun søgte forbindelser til andre mænd, forklarede manden i retten.

De havde talt om skilsmisse.

Familien boede i første omgang på Center Sandholm og blev senere overflyttet til asylcentret i Hviding. Under retsmøderne kom det frem, at der under opholdet i Hviding havde været uro omkring familien. Politiet var tilkaldt mindst en gang.

Forældrene og de fem børn kom til centret Aaløkke blot 10 dage forud for den skæbnesvangre aften i slutningen af januar.

Der findes ingen øjenvidner til knivoverfaldet, men faktisk havde et familiemedlem overhørt de dramatiske minutter. I telefon.

Forud for overfaldet havde drabsmanden talt med en fætter i Sverige, der samtidig er hustruens onkel. I samtalen klagede ægtefællen over hustruens angivelige utroskab.

Fætteren spurgte: Har du set det?

- Nej. Men jeg har heller ikke set gud, og ham tror jeg også på.

Hustruen overhørte samtalen, rev telefonen til sig og råbte, at hendes mand var fuld af løgn. Desuden drak han og tog narko, sagde hun.

Da han hørte det, gik han ud i køkkenet og hentede en kniv.

Umiddelbart efter hørte fætteren/onklen, der afgav vidneforklaring i retten, Hector råbe i telefonen:

- Du har ikke hørt efter. Har jeg ikke sagt, at du ikke skulle gøre det.

Derefter fornemmende vidnet, at der foregik voldsom tumult, og kort tid efter hørte han et barn råbe:

- Du har slået mor ihjel.

Ud over 12 års fængsel og udvisning er den dømte også blevet dømt til at betale godt 1,2 millioner kroner i forsøgertabserstatning til sine fem børn.

Inden nævningetinget trak sig tilbage for at votere, havde Said Bahram Sherzad rettet en sidste, nærmest fortvivlet appel til nævningene for at undgå udvisning:

- Mine børn har brug for mig. Jeg har brug for mine børn.