Folketingsvalg: Med få minutters varsel indkaldte Det Radikale Venstre onsdag til pressemøde på Christiansborg. Her meddelte Sofie Carsten Nielsen, at hun trækker sig som politisk leder oven på et dårligt personligt valg.

- I de her minutter og timer er der kommet de personlige stemmetal ind. Og jeg har sagt de sidste par dage, at selvfølgelig bliver jeg valgt, når I har spurgt. Fordi man skal tro på det, man gør, i politik. Og derfor svarede jeg, som jeg gjorde. Men stemmetallene viser også meget tydeligt, at der ikke er tillid til mig. Og uanset om jeg bliver valgt ind eller ej, så er mandatet for svagt. Vælgernes stemmer vil noget andet, og det har jeg den største respekt for. Derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke forsætte som politisk leder, siger Sofie Carsten Nielsen.

Meldingen kommer oveni, at den politiske ordfører Andreas Steenberg er ude af folketinget. Han fik ikke nok personlige stemmer i Aarhus-Kredsen. Derfor sagde Sofie Carsten Nielsen, at der nu skal findes en ny radikal ledelse.

Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, er det en dramatisk udvikling, vi oplever i Det Radikale Venstre.

- Folketingsvalget har været fyldt med drama, og nu kræver vælgernes dom også sit første offer, siger Casper Dall

- Det er ikke overraskende, at Sofie Carsten Nielsen trækker sig. Det har ligget i kortene, at hun dels ville få svært ved at genvinde sit mandat, dels har hun og resten af Det Radikale Venstre oplevet utrolig stor kritik og modstand i denne valgkamp.

Næstformanden for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, sagde efterfølgende på TV 2 News, at partiet nu skal finde en ny leder. Han ville ikke svare på, om han skal være den kommende leder. Ifølge Casper Dall kan flere kandidater være inde i billedet.

- Det er den nyvalgte folketingsgruppe for Det Radikale Venstre, som bestemmer, hvem der skal være partiets politiske leder, og derfor kan partiet ganske hurtigt have en ny leder på plads. Det er naturligt at se mod næstformand Martin Lidegaard, når det handler om at finde en ny politisk leder. Han stillede op til kampvalg mod Sofie Carsten Nielsen, da hun overtog efter Morten Østergaard. Et andet bud kunne være Samira Nawa, som må formodes at vinde partiets mandat i København. Hun spås af flere en stor karriere i partiet, lyder vurderingen.

Uanset hvem der bliver ny radikal formand, så venter der en stor opgave for partiet.

- Der venter den nye politiske leder en kæmpe opgave med at genrejse partiet. Dels skal partiets bagland have ny energi efter vælgerlussingen ved valget, partiet skal genvinde vælgernes gunst, og så skal relationerne til de andre partiledere bygges. Det Radikale Venstre har en nøgleposition i de kommende forhandlinger om en ny regering - både hvis det lykkes for Mette Frederiksen at danne en regering hen over midten, eller om hun bliver nødt til at se ud mod centrum-venstre-partierne.

- Martin Lidegaard er kendt for at have en mere konstruktiv tilgang til politik, hvor der ikke sættes for mange snubletråde op i form af ultimative krav, så hvis han vælges, kan det ende med at gøre Mette Frederiksens opgave med at danne en ny regering lidt lettere.

Valg: Venstre har tabt intet mindre end 20 mandater.

Radikale Venstre er blevet mere end halveret.

Det Konservative Folkeparti blev slet ikke så stort et parti, som det så ud til for bare få måneder siden.

Vælgernes dom er faldet.

Og nu, da de personlige stemmer er talt op, står det klart, at en række politiske profiler må finde flyttekasserne frem, forlade Folketinget og se sig om efter anden beskæftigelse, fordi partiets mandater er forsvundet.

Avisen Danmark giver dig overblik over de store dramaer, nedture og overraskelser.

Energi: Det er den tid på året, hvor lysten til at skrue op for varmen i vores boliger stiger. Men temperaturerne i de danske stuer bliver lavere i år. En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at seks ud af ti danskere forventer at spare mere på varmen denne vinter sammenlignet med sidste år.

Ikke så overraskende viser Energistyrelsens undersøgelse, at hele 80 procent vil skrue ned for varmen for at spare penge. Men hvad, der måske er mere overraskende, er, at 50 procent af alle dem, der skruer ned, gør det for at mindske Danmarks afhængighed af russisk energi. Det motiv overgår altså de andre populære motiver som "klimahensyn" og "at sikre at Danmark ikke løber tør for energi".

- Vi kan se, at danskernes lyst til at spare på energien ikke kun handler om at spare penge. Tallene fortæller mig, at danskerne i stigende grad forstår, at vi er i en kritisk situation, hvor vores energiforsyning er udfordret, siger Stine Leth Rasmussen, der er vicedirektør hos Energistyrelsen.

Når danskerne så markant vælger at skrue ned for både varme og strøm, er det virkelig gode nyheder for Danmark. Det mener Peter Hauge Madsen, institutdirektør for DTU Vindenergi.

- Det er meget positivt, at mange danskere viser et personligt ansvar og engagement i den grønne omstilling ved at være villige til at tilpasse deres energiforbrug. Det vil bestemt gøre en forskel i den hastighed, vi kan gøre os uafhængige af russisk gas og opfylde de klimapolitiske mål, siger han.

Men danskernes villighed til at ændre adfærd er også altafgørende, hvis vi nogen sinde skal komme i mål med den grønne omstilling. Det siger Kristian Borch, der er forsker ved Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i energiplanlægning.

- Problemet er, at Putin er det mindste problem. Klimakrisen er langt større, men også sværere at kommunikere, fordi det ligger ude i fremtiden - lidt endnu. Med andre ord skal politikere og myndigheder smede, mens jernet er varmt, og vi som borgere skal være villige til at ændre vores adfærd, siger han.

Kristian Borch understreger, at vi i Danmark har teknologien til at blive uafhængig af den russiske energi. Men der er stadig for mange bump på vejen.

- Ved at satse på vedvarende energi på land (bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi, red), så kan det gå ret hurtigt. Vestas siger, de har 800 megawatt-vindmøller klar til opsætning, men det kræver, at kommunerne bliver meget bedre til strategisk energiplanlægning, for det er den, der tager tid - specielt, hvis naboerne klager, siger Kristian Borch og fortsætter:

- Hvis planlægning og opsætning går glat, vil jeg tro, vi kan gøre det på et par år. Hvis vi samtidig sparer på energien endnu hurtigere, siger han.

Selvom danskernes radiatorkrig gør en stor forskel, er det i sidste ende det lange seje træk med at få omstillet Danmark til grøn energi, som skal sikre vores uafhængighed af russisk energi permanent. Og der er vi stadig bagud.

Det er vi blandt andet, fordi Danmark er en del af det europæiske energisamarbejde, hvilket er en del mere komplekst end den nationale energiforsyning, mener Peter Hauge Madsen.

Kristian Borch er enig med Peter Hauge Madsen i, at vi i Danmark langt fra har førertrøjen på, når det kommer til at implementere de grønne løsninger, som kan gøre os uafhængige af Rusland.

- Nogle EU-lande rykker hurtigere end andre. Her er Skotland og Østrig gode eksempler. Vi er bestemt ikke blandt de hurtigste, siger han.

I første omgang er danskernes ændrede energivaner dog et stort første skridt. Men også et skridt, som skal udbygges, lyder det fra Energistyrelsen.

- Vi står i en ekstraordinær situation med rekordhøje energipriser og en udfordret forsyningssikkerhed. Det er derfor virkelig godt, at så mange danskere klart tilkendegiver, at de vil spare på varmen hen over vinteren, siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør hos Energistyrelsen og fortsætter:

- Men vi skal gerne have endnu flere til at skrue lidt ned på termostaten. Derfor har vi netop lanceret en række nye, sæson-aktuelle spareråd til danskerne. Et af dem er at skrue ned for varmen. Man sparer nemlig fem procent på varmeforbruget for hver grad, man skruer ned. Og besparelserne har stor betydning. Både for varmeregningen og for Danmarks energiforsyning.

Stine Leth Rasmussen understreger dog, at det er vigtigt at holde rumtemperaturen på mindst 18 grader, da man ellers risikerer at få skimmelsvamp i sit hus.

Det er ikke kun varmen, vi forventer at spare på. Syv ud af ti danskere angiver, at de forventer at reducere deres elforbrug den kommende vinter sammenlignet med sidste år.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne, som ellers fik et flot valg, fik alligevel ikke chancen for at blive kongemager. De nordatlantiske mandater sikrede sent på valgnatten som bekendt et  rødt flertal. Og det faktum ligefrem raser han over ifølge flere overskrifter.

- Hvis du ser på Danmark - ikke riget Danmark, men Danmark - så er der jo ikke et rødt flertal, siger han.

Og det har han ret i. For uden de fire nordatlantiske mandater, hvoraf tre faldt til rød side, havde Mette Frederiksen og rød blok ikke kunnet tælle til 90. Det til trods at alene socialdemokraterne fik opbakning fra mere end hver fjerde dansker.

Andre blå mænd følger i Lars Løkkes frustrerede spor. Blandt andre Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh og Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der over for DR kalder situationen for tankevækkende.

- Det er da tankevækkende, at danskerne har sagt, at de vil have en anden statsminister, men at nordatlantiske stemmer skal afgøre det. De nordatlantiske mandater må gøre op med sig selv, om de synes, at de skal afgøre, hvem der skal være statsminister i Danmark, siger Søren Pape, der blandt andet kom galt afsted i valgkampen ved at kalde Grønland for "Africa on Ice" og efterfølgende måtte ud med en undskyldning.

Nu er det altså således, at Danmark er et rige, der også indbefatter både Grønland og Færøerne. Og det er også således, at vi i sin tid har vedtaget et valgsystem, som man kunne have forsøgt ændret på i fredstid -  hvad enten man havde magten til det klædt i blå jakkesæt eller røde kjoler. Det er nemlig langt fra første gang, at de nordatlantiske mandater har været udslagsgivende og ført til højlydt utilfredshed.

Uanset hvad, er det uklædeligt at skælde ud over disse dagen efter vores demokratiske festdag, som vi ynder at kalde et valg. Det svarer til - beklager den lidt banale sammenligning - efter en tabt fodboldkamp at bebrejde tilskuerne, dommeren, spillereglerne og naboens hund for sit nederlag, selv om man godt ved, at det ikke er deres skyld, men derimod det ubehagelig faktum, at modstanderen var dygtigere eller heldigere.

Når man som her langer ud efter de nordatlantiske mandater, ja så kan man også hurtigt komme til at skabe et land eller et rige inddelt i "dem og os". Et A- og et B-hold, hvor udkanten åbenlyst er på B-siden.

Hvad bliver så det næste? Bornholm?

Her skal der også langt færre stemmer til at sikre et mandat end i det mere befolkningstætte Nordsjælland. Eller hvad med at udskamme Nordjylland?

For nylig skrev Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester for SF i København en kronik i Politiken, hvori hun kaldte det absurd, at københavnernes stemmer er mindre værd ved et folketingsvalg end nordjyders.

- Blev antallet af folketingspladser fordelt efter befolkningstal, ville København have fem pladser mere, skrev hun blandt andet.

Valgsystemet er indviklet, og alle stemmer tæller ikke lige meget, selv om vi måske går og tror det. Det kan meget vel være på sin plads at justere og opdatere. Det er jo netop den slags, vi har et folketing til.

Men hold dog op med gøre dele af vores rige til syndebukke. Det er ringeagt, og den slags kommer der aldrig noget godt ud af. Der er rigelig splittelse mellem land og by, inderkant og yderkant. Vi har ikke brug for at få pustet til den ild. Tværtimod.

I virkeligheden er de nordatlantiske mandaters status som særligt afgørende jo primært bundet op på den tidsmæssige forskydning. Hvis vi sørgede for at afvikle valget på Grønland og på Færøerne med en passende tidsforskydning, så de nordatlantiske stemmer var talt op klokken 20 dansk tid, ville de ikke falde som de sidste og afgørende og invitere til diskussion og dårlige undskyldninger.