Sundhed: Daniella Bach-Holm er overlæge i øjenkirurgi ved Rigshospitalet, hvor hun opererer patienter for øjenlidelserne grå- og grøn stær. Hun har i alt 16 års lægeuddannelse bag sig inklusive en ph.d., og hun er også klinisk lektor ved Københavns Universitet.

Men nogle dage må hun - ligesom en del af afdelingens øvrige øjenlæger - bistå med at lave sygeplejerskearbejde under operationer for at få afdelingen til at køre rundt.

- Det går ud på at pakke instrumenter ud og rense dem. Åbne nye pakker. Sætte maskinen til under operationen. Og pakke ned igen, forklarer Daniella Bach-Holm, der også er formand for øjenlægernes videnskabelige selskab, Dansk Oftamologisk Selskab.

- Det er frustrerende. Særligt, fordi vi har så lange ventelister, at vi er nødt til at sende patienter ud i det private, i stedet for at vi selv kan operere dem. Og det er ikke det, vi er uddannede til.

- Det er totalt ressourcespild, siger hun

Daniella Bach-Holm fortæller, at det efter sygeplejerskestrejken har været svært at få sygeplejersker nok. For at kompensere for det har Afdelingen for Øjensygdomme omlagt arbejdet, så der kun er én sygeplejerske med til nogle af operationerne i stedet for de normale to, fortæller hun.

- Men i tilfælde af at den løsning ikke rækker, har vi været nødt til at tage to grå-stær-kirurger og sætte dem til at arbejde sammen på ét operationsleje.

- Vi skal også gøre det i næste uge. Der er planlagt endnu et operationsleje, hvor vi er to kirurger. Så assisterer den ene kirurg den første halvdel af dagen som sygeplejerske, og så bytter vi rundt.

Ifølge Daniella Bach-Holm er der lige nu seks måneders ventetid på en operation for grå stær på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet. En øjenkirurg kan typisk operere 10-14 øjne på et operationsleje hver dag, fortæller hun.

Daniella Bach-Holm har ikke hørt om, at der er andre afdelinger rundt om i landet, der på lignende vis bruger læger til at lave sygeplejerskearbejde.

- Det er kun hos os, fordi vi simpelthen var så frustrerede. Hvis der ikke er sygeplejersker den dag, så er der to kirurger, der slet ikke har noget at lave. Så er det til trods alt bedre, at vi får opereret på et operationsleje sammen - for patienternes skyld, siger hun og fortæller, at selv teamlederen på afdelingen assisterer på operationer nogle gange.

Overlægen fortæller, at de ledige stillinger som operationssygeplejerske ikke kræver en specialuddannelse. Der er oplæring ved tiltrædelsen, og arbejdet ligger inden for normal arbejdstid: Fra klokken 7:45 om morgenen til kvart over tre om eftermiddagen.

Hvordan kan det så være, at det er svært at tiltrække sygeplejersker?

- Fordi der mangler. Jeg tror, vi er en ret attraktiv afdeling, og derfor tror jeg også, at problemet er kommet senere til os end mange andre steder. Men ja, der er bare for få sygeplejersker, der byder ind på en stilling.

- Vi har også luftet tanken om at kunne bruge medicinstuderende, sosu-assistenter eller andre faggrupper til til at assistere til operationerne. Det arbejder vi på, men der er vi bare ikke langt nok endnu.

Hvad står i vejen for, at I ikke bare hyrer en medicinstuderende eller sosu-assistent ind i morgen?

- Det er fagpolitisk betændt. Samtidigt med at der mangler sygeplejersker, vil sygeplejerskerne også gerne bevare deres fagområder. De stritter imod, at deres arbejde bliver overtaget af andre faggrupper.

- Det skal også siges, at sygeplejerskemanglen til dels skyldes, at sygeplejersker bliver ansat indenfor områder, hvor der ingen patientkontakt er, og som andre faggrupper kunne bestride, siger hun og nævner eksempelvis it og kvalitetssikring.

Morten Dornonville de la Cour, der er cheflæge for Rigshospitalets afdeling for øjensygdomme, bekræfter, at læger bruges til sygeplejerskearbejde under operationer nogle gange.

Han fortæller, at der på afdelingen er ansat medicinstuderende, optikere og sosu-assistenter til at overtage noget af sygeplejerskearbejdet. Men på operationsgangen er ledelsen stadig i gang med at finde en løsning.

- Det er ikke gnidningsfrit, siger han, der også er klinisk professor ved Københavns Universitet.

Han fortæller, at problemet bunder i, at mange patienter pga. behandlingsgarantien henvises til det private i øjeblikket, fordi ventetiden overstiger 30 dage.

- Der er bonanza ude i den private sektor. Vi mister en del af vores erfarne sygeplejersker og læger derud. Derfor har vi i en periode haft læger til at assistere på operationer. Og det er jo demotiverende for lægerne, fordi de helst vil operere.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, har ikke umiddelbart hørt om lignende brug af læger andre steder. Men det er ”meget tydeligt”, hvordan manglen på medarbejdere påvirker lægers arbejde på mange afdelinger rundt om i landet, siger hun.

- Landet er stort, så jeg skal ikke kunne sige, hvad der tages i brug af lokale løsninger rundt omkring. Hvad enten det er speciallæger, læger under uddannelse eller andre faggrupper, der træder til. Jeg tror efterhånden, at folks kreativitet er stor.

Hos Dansk Sygeplejeråd overrasker situationen ikke 2. næstforkvinden, Dorthe Boe Danbjørg.

Hun peger på, at knap hvert andet forsøg på at rekruttere sygeplejersker til sundhedsvæsenet mislykkes.

- Vi har set rigtig mange eksempler på, at andre faggrupper bliver ansat i sygeplejerskestillinger som midlertidige lappeløsninger. Så derfor overrasker det mig ikke.

- Vi er i en situation, hvor der er mangel på sygeplejersker, fordi mange ikke vil arbejde til den løn, der gives i det offentlige.

- Jeg kan godt se, at man ude på hospitalerne er nødt til at gøre noget her og nu. Men det er jo ikke hensigtsmæssigt, at læger, der er ansat til at lave noget andet, så kommer til at lave en sygeplejerskes arbejde.

Dorthe Boe Danbjørg mener, at der skal fokus på problemets kerne, som for hende er, at lønnen er for lav til, at sygeplejersker vil tage jobbet. Hun fortæller, at en nyuddannet sygeplejerske tjener ca. 25.500 kr. i grundløn ekskl. ferie, pension og evt. tillæg.

- Vi har fremlagt 12 punkter til, hvordan sygeplejerskemanglen løses, og det starter altså ved lønnen, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Næstforkvinden synes ikke, at det er en god idé, hvis forskellige faggrupper laver hinandens arbejde. Men Dorthe Boe Danbjørg giver ikke meget for, at ansættelsen af andre til sygeplejerskearbejde er noget, der ifølge overlæge Daniella Bach-Holm er ”fagpolitisk betændt”.

- Det er jo en ledelsesmæssig opgave at besætte stillingerne, så det forstår jeg ikke, hvad der menes med.

- Det, der måske ligger i dit spørgsmål, er, om vi er sådan lidt fag-chauvinistiske? Nej, jeg er optaget af patientsikkerhed, helhed i patientforløb, og at vi giver de bedste muligheder for patientforløb. Der er en grund til, at vi har delt opgaverne, som vi har gjort.

- Hvis man har brug for en sygeplejerske, så er det fordi, man har brug for en, der er uddannet til at yde sygepleje. Det er en optiker eller en ergoterapeut jo ikke. Derfor skal man jo tænke sig om, før man ansætter en person med en anden faglig baggrund.

At overlæger må lave sygeplejerskearbejde vækker opsigt blandt politikerne på Christiansborg. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er enig med Daniella Bach-Holm i, at det er et ressourcespild.

- Det er jeg fuldstændig enig med hende i. Det jo er en nødløsning, men slet ikke en holdbar nødløsning, siger han, der er åben overfor, at der bruges andre faggrupper til sygeplejerskearbejdet.

- Alt, hvad der kan bidrage til at hjælpe, skal vi gøre. Men vi kommer heller ikke uden om, at vi har et vedvarende problem med at rekruttere sygeplejersker.

Magnus Heunicke peger på, at der "heller ikke findes sygeplejersker i Europa, som vi kan importere".

- Så vi er nødt til at forbedre løn og arbejdsvilkår for de medarbejdergrupper, som vi har svært ved at fastholde. Det er mennesker, som har haft en drøm om at blive sygeplejerske, og som så forlader faget, fordi der er for lidt i løn og for hårde arbejdsvilkår.

Løsningen skal dog samtidig respektere den danske model, understreger han. Den danske model indebærer, at løn og arbejdsvilkår normalt aftales mellem arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Regeringen fremlægger nogle principper for, hvordan det kan ske, senere i valgkampen, siger han.

Kunne du som minister have gjort mere for, at der ikke var dette problem i dag?

- Det er et problem, vi har i hele Europa.

- Vi satte midler af til at ansætte 1000 flere sygeplejersker. Det lykkes os at komme op på 1009 flere. Så gik det desværre ned igen. Men pengene er sat af, så der er midler derude til at give løn til flere kollegaer. Det viste sig ikke at være nok. Der skal bedre løn- og arbejdsvilkår til.

Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, kalder det "en kritisk situation". Han er "fuldstændig enig" med overlægen i, at det er ressourcespild.

- Det er en kritisk situation, vi er kommet ud i, når læger skal stå og assistere hinanden med noget, som basalt set skulle klares af andre faggrupper. Vi mangler jo rent faktisk speciallæger i sundhedsvæsenet også.

Han mener "bestemt", at det er en løsning at oplære andre faggrupper.

- Vi er nødt til at lave en opgaveglidning, når man mangler det personale, der skal til. Jeg synes den diskussion må ophøre i det samme øjeblik, at der mangler medarbejdere i en personalegruppe. Så må man jo lade andre tage over.

Per Larsen peger også på, at sundhedsvæsenet efter hans mening skal blive bedre til at tage ny teknologi i brug, som kan frigøre hænder til plejearbejdet.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, mener, at det "er blevet helt åbenlyst for alle", at der er ikke personale nok til at løse opgaverne i sundhedsvæsenet.

- Det er megaalvorligt.

Hun peger på, at der er behov for akutte løsninger, men også det langsigtede lys med bedre løn- og arbejdsvilkår til sygeplejerskerne.

Fiskeri: Et forbud mod trawlfiskeri i store dele af bælterne, som er planlagt til at gælde fra årsskiftet, er slet ikke nok. Det skal mangedobles, mener Enhedslisten. Partiet er klar med et udspil, som vil udvide trawlforbuddet, så det omfatter omkring 30 procent af de danske farvande. Planerne i bælterne udgør sammen med et allerede eksisterende forbud i Øresund 5,7 procent.

-  For det første er vores havnatur enormt presset, og EUs målsætning om, at ti procent af naturen skal være strengt beskyttet, omfatter også naturen til havs. For det andet ved vi, at nogle af vores fiskebestande befinder sig på randen af kollaps, primært torsken. Det er både natur og kulturarv, der er ved at forsvinde, hvis vi ikke griber ind akut, siger Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten og ordfører for grøn omstilling.

Enhedslistens forslag om et udvidet trawlforbud omfatter tre endnu ikke præcist afgrænsede områder: gydearealer i den sydlige del af Bælthavet, der ikke er omfattet af det eksisterende trawlforbud, et område i Kattegat og et område langs det meste af vesterhavskysten.

- Der er brug for en faglig vurdering, f. eks. fra Naturstyrelsen, af de præcise områder, hvor det giver mest mening at omstille til mere skånsomt fiskeri, siger Peder Hvelplund

En bekendtgørelse om trawlforbud i dele af bælthavet blev for tre uger siden sendt i høring. Det omfatter Lillebælt og Storebælt, ned syd for Als, Langeland og Lolland. I forvejen har hele Øresund haft trawlforbud siden 1932.

- Det er vigtigt, at dansk fiskeri omlægges til at benytte sig af mere skånsomme fiskeredskaber, så vi undgår, at naturen og fiskebestandene ødelægges, som det sker nu. Et udvidet trawlforbud vil sætte turbu på denne helt nødvendige omlægning, siger Peder Hvelplund.

Danmarks Fiskeriforening er lodret uenig.

- Det er en omgang populistisk valgpropaganda, der mangler fagligt belæg og i stort omfang er ukonkret, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen og påpeger fraværet af præcist definerede områder for et udvidet trawlforbud.

Selv uden disse præcise områdebeskrivelser mener han, at forslaget vil få alvorlige konsekvenser for fiskerierhvervet, hvis det skulle blive vedtaget, f. eks. hvad angår hesterejefiskeriet langs vestkysten.

- Hesterejen er ikke så kendt herhjemme, men her har vi en stor eksport til især Belgien og Holland. Det drejer sig om 27 fartøjer med to-tre mand beskæftiget på hver af dem, som må lægge op.

Tilsvarende konsekvenser vil et forbud i Kattegat få, mener Thomas Christiansen, der er hummerfisker fra Læsø.

- Det vil være altødelæggende for fiskeriet og for de samfund, der har fiskeriet som hovedindtægt, og det har vi på Læsø. Vi havde også mink, men den er jo også væk. Vi har hummerpakkefabrikken, Læsø Fiskeindustri, den vil der så heller ikke være behov for længere. For turisterne vil der ikke være meget tilbage, hvis de heller ikke har vores fiskeri at se på. Der vil ikke være meget tilbage af Læsø, siger Thomas Christiansen.

Han er 51 år, fik sin første fiskerjolle, da han var 11 år, og har været selvstændig fisker siden han var 15, mens han stadig gik i skole.

Hans formand i Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, bestrider i øvrigt, at et trawlforbud og en overgang til mere skånsomme fiskeredskaber har nogen gavnlige virkning på torskebestanden.

- Det er en forfejlet opfattelse. For 14 år siden stoppede trawlfiskeriet i Kattegat ud for Gilleleleje for at få torsken tilbage, men det er den ikke kommet. Det hjælper ikke noget og giver ingen mening at tale om skånsomme fiskeredskaber, for fisken er ligeglad med, hvilket redskab, der slår den ihjel, siger Svend-Erik Andersen.

Dén køber de ikke i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det vigtige i forslaget er, at det fremmer fiskeriets omlægning til at blive mere skånsomt, så det ikke belaster havmiljøet og fiskebestandene. Det er det, trawlfiskeriet gør. Jeg er overbevist om, at en sådan omlægning vil hjælpe og ikke mindst torsken vil få det meget bedre, siger havpolitisk seniorrådgiver Cathrine Pedersen Schirmer.

Ifølge Thomas Kirk Sørensen, der er havbiolog i miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden, er Enhedslistens udspil en nødvendighed.

- Havbunden omkring Danmark er blandt de mest forstyrrede havbunde i hele verden på grund af intensivt brug af bundtrawl. Det er en permanent forstyrret tilstand. Omfattende trawlforbud er en absolut nødvendighed, og det er vigtigt, at det bliver de rigtige områder, der bliver udpeget, altså de områder, hvor der rent faktisk fiskes, ellers vil det være resultatløst, siger Thomas Kirk Sørensen.

I fiskeriet er der også nogle, der i modsætning til Danmarks Fiskeriforening deler disse synspunkter. Det gælder Foreningen for Skånsomt Fiskeri.

- Forvaltningen af fiskeriet hidtil er slået helt fejl. Vi har færre fiskere, færre fartøjer, færre fisk. Havnaturen er i den grad ude af balance, siger foreningens formand, Søren Jacobsen..

Han betegner sig selv som heldig, fordi han de seneste 25 år primært har fisket i Øresund.

- Her har vi et af de bedste områder i Europa. Jeg er ikke i tvivl om, det er fordi, vi her har haft trawlforbud siden 1932, siger han.

Imidlertid kan man ikke foretage en direkte sammenligning. I Øresund gør andre gennemstrømnings- og dybdeforhold sig gældende i forhold til eksempelvis bælthavet og Kattegat, og det har også indflydelse på havmiljøet.

Det fortæller Jørgen Dalskov, der er cheffiskerikonsulent på Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet. Han siger også, at trawls betydning afhænger af, hvad man ser efter.

- Hvis man går fra trawl, som man bruger mest i dag, til garnfiskeri, og man fisker den samme mængde, har det ingen betydning for bestanden.

- Men forskellige redskaber har forskellig påvirkning af systemet. Trawl påvirker havbunden og udrydder eller reduceret antallet af følsomme arter. Det gør garn ikke, men har så til gengæld en større bifangst af fugle og havpattedyr som marsvin, siger Jørgen Dalskov.

Ifølge Peder Hvelplund vil Enhedslisten prøve at få ideen med i forståelsespapiret med en rød regering, hvis vi får sådan en igen.

-  Hvis det bliver en blå regering, får vi nok sværere ved at komme igennem med det, siger han.

Det har han ret i.

-  Det er, hvad jeg frygtede, da Enhedslisten fik forbuddet i bælthavet presset igennem - at det ville udvikle sig vildt og voldsom. Det er helt virkelighedsfjernt i betragtning af, at 80 procent af alle danske landingsværdier stammer fra trawlfiskeri, og at trawl også udvikles mere og mere skånsomt, siger Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen.

Da trawlforbuddet i bælthavet for tre uger siden blev sendt i høring, sagde fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at "hvis  vi ikke gør noget nu, risikerer vi, at der er fiskearter, der forsvinder fuldstændig."

Det får ham dog ikke til at storjuble over Enhedslistens forslag.

- Vi ser altid gerne på mulige natur- og miljøforbedringer, men det er utryghedsskabende for et erhverv, der i forvejen er presset, straks at komme med et nyt og så udvidet forslag, siger Rasmus Prehn.

Dét er hummerfisker Thomas Christiansen næppe uenig i, men generelt, siger han, trækkes fiskeriet med et kedeligt problem:

- Der er tre ting, der karakteriserer politikere, der taler om fiskeri: Uvidenhed, uvidenhed og uvidenhed.

Kontrasten virkede stor, da landbruget i sommeren 2021 kastede sig over crowdfunding-bølgen. Et af verdens ældste erhverv mødte tidens mest moderne instrument til at skaffe risikovillig kapital.

Det skete, da en stribe landboforeninger med østjyske Sagro i spidsen grundlagde Ingreen Agrofunding. Idéen var, at den nye konstruktion skulle træde til og hjælpe landmændene, når genstridige banker sagde nej.

Så kunne alt fra forbrugere til landmandskolleger og andet godtfolk skillinge sammen med små og store beløb, indtil et landbrugsprojekt - en svinestald, et opkøb eller andre udvidelser - kunne føres ud i livet.

Det er nemlig hele fidusen med crowdfunding, og landboforeningerne forventede 15-20 gennemførte projekter om året. Loftet blev sat på omkring tre millioner kroner pr. projekt, og det udelukkede naturligt en god del af de investeringer, der foretages i landbruget.

Til gengæld gav det medvind, da statens finansieringsfond, Vækstfonden, hurtigt stod klar til at matche kapital fra andre investorer. Hvis en landmand søgte en million kroner til et projekt, og en stribe investorer stillede med 500.000 kroner, så åbnede Vækstfonden pengetanken og toppede op med resten.

Hvordan er det så gået? Løb Ingreen Agrofunding med alle de spændende projekter, mens bankerne slukøret måtte se til for enden af markvejen?

Ikke just. Efter mere end et år er der gennemført to (2) projekter gennem Ingreen Agrofunding.

Lidt har også ret, og den ukrainske landmand Kostiantyn Pikhnovskyi formåede på tre uger at rejse 1,5 millioner kroner til at overtage en svinebesætning i Spjald i Vestjylland. 12 långivere meldte sig.

Det andet projekt hører hjemme på Lyø i Det Sydfynske Øhav, hvor Laust Longfors Hansen - 12. generation på Strandgaarden - efterlyste en million kroner til en ny stald til 96 økologiske køer.

Det lykkedes efter lidt over en måned, men så havde Laust også opbakning fra hele 30 långivere, som har udsigt til en årlig rente på 5,5 procent i 10 år.

Men to projekter gør ingen sommer, og allerede nu overvejer folkene bag Ingreen Agrofunding, om landbruget overhovedet var klar til crowdfunding.

- Vi taber penge lige nu, og det giver selvfølgelig anledning til overvejelser, sagde bestyrelsesformand René Andresen i sidste uge til fagmediet Agriwatch.

Han pegede på, at en række projekter måtte afvises, fordi de ikke blev vurderet som levedygtige. De fleste andre projekter endte med at blive finansieret gennem banken. Lige som i gamle dage.

- Det er jo godt for landbruget, at man kan få penge via de traditionelle kanaler, men det er ikke så godt for os, konstaterede formanden.

Alligevel vil det være en fejl at skyde tanken om crowdfunding ned. Brugsforeningerne driver Coop Crowdfunding med succes og oplyser at have 100 procent succesrate på sine lån. Her er idéen, at virksomheden låner penge af forbrugere, som dermed bliver kunder og ambassadører for virksomhedens produkter. Det virker.

Det lille, økologiske gårdbryggeri Herslev Bryghus lånte i august en million kroner af 265 forbrugere. Der gik kun én dag, inden der var udsolgt.

I nogle tilfælde får man kolde kontanter - renter - til gengæld for at stille penge til rådighed. Andre gange får man en reward (belønning).

Det sidste valgte pølseproducenten Falkensteen for nylig at gøre, da der skulle skaffes 20.000 kroner til at producere bæredygtige insekt-grillpølser. 50 pølser kunne erhverves mod betaling af 499 kroner.

Blev alle pølserne solgt? Det kan du tro.

Dagens største historie har helt klart været politikernes noget laissez-faire omgang med partistøttereglerne, som Frihedsbrevet har afsløret. Men samtidig er vi også blevet lidt klogere på, om Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen kan finde sammen i en regering.