Tilbudsvarer: Det er ikke særligt langt tid siden, at landets tøj, møbel og skoforretninger klagede over, at de ikke kunne levere den nyeste trend til kunderne. Efterspørgslen oversteg med længder udbuddet, blandt andet på grund af proppen i Suez-kanalen og den generelle træghed i shippingbranchen.

Den situation ville langt de fleste virksomheder gerne undgå at stå i igen til dette års julehandel, så butikkernes varelagre er blevet fyldt ekstraordinært godt op, og alt var sådan set klar til at skyde julen i gang.

Men nu har danskernes købelyst ret pludseligt ændret sig. Næsten alt er blevet markant dyrere og trangen til at hive dankortet frem er blevet væsentligt mindre.

- Vi kan ret præcist se, at danskernes indkøbsvaner ændrede sig i august, hvor forbruget pludseligt begyndte at falde. Det skyldes især energipriserne himmelflugt, mens reallønnen også for alvor kom under pres, siger Dorte Wimmer, forbrugerekspert i Retail Institute Scandinavia.

Det betyder, at de mange indkøbte varer nu står og samler støv på butikslagre landet over. Varer som butikkerne ikke lige umiddelbart kan forvente at få afsat. Ifølge Danmarks Statistik er flere virksomheder da også bekymrede for, at de har for mange varer på lager, efter at inflation og højere renter har fået danskerne til at købe mindre.

43 procent af virksomhederne inden for anden detailhandel, som blandt andet dækker over elektronik, møbler og tøj, mener nemlig, at deres lagerbeholdning er for stor. I begyndelsen af året var det tal nede  på 23 procent.

Og det er et problem for langt de fleste i detailhandlen, forklarer Dorte Wimmer.

- Lige nu og her vil langt de fleste i detailhandlen brænde inde med en masse varer, som de kan blive tvunget til at sælge langt billigere end de havde forventet, siger hun og fortsætter:

- Vi skal bare huske, at den her udvikling kommer på bagkant af nogle meget stærke år for detailhandlen, hvor de har solgt nonfood-varer (alt andet end fødevarer, red.) som aldrig før. Så for de flestes vedkommende vil det tab, de bliver tvunget til at tage nu og her, være til at leve med.

Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, er ikke i tvivl om, hvad det betyder.

- Forbrugerne har udsigt til en forrygende Black Friday fredag den 25. november. Vi vil se store kampagner med slagtilbud, som vi aldrig har set før. Der skal virkelig tømmes lagre, siger han og forventer, at det også vil fortsætte med gode tilbud frem mod jul, hvor butikkerne tidligere forsøgte at sælge mest muligt til normalprisen.

I dagligvaregiganten Salling Group mærker direktør Per Bank tydeligt, at danskernes forbrugsmønstre har ændret sig markant på kort tid. I Salling-koncernen døjer de nemlig også med fyldte lagre.

- Sidste år, da vi købte ind, gik alt godt i samfundet. Derfor var næsten alle butikskæder for optimistiske og købte meget ind til lageret. Der er rigtig mange, der ikke kan lade de varer overvintre, men har brug for at få dem solgt for at få nogle penge i kassen til at betale deres regninger. Jeg vil tro, at man vil benytte Black Friday til at få solgt de varer, siger Per Bank.

Er det både elektronik, tøj og køkkengrej?

- Ja, det er det sådan set. Og cykler og havemøbler og grill, der kommer hjem i containere fra Asien. Men der er alligevel forskel. En grill er en grill og kan også sælges til næste år. Et tv er lidt anderledes, for kunderne vil altid gerne have de nye modeller, siger Per Bank.

Dorte Wimmer forventer også, at forbrugerne går en meget prisvenlig sæson i møde, hvor Black Friday og julehandlen helt generelt bliver spækket med gode tilbud.

- Ud over elektronik, så tror jeg, at forbrugerne vil se store prisfald på sæsonvarer som tøj og møbler. Og så er mit bud, at en lang række butikker har købt for stort ind til julehandlen, så julepynt og juletilbehør kan også blive ekstraordinært billigt.

Prisfaldet på alt fra elektronik til tøj og møbler er dog et varsel om stilhed før stormen. Derfor kan det være en god ide at se og få købt det, du skal bruge, mens priserne er lave. For meget tyder på, at næstes års varelagre vil blive fyldt op med varer, som vil blive solgt til helt andre priser. Det mener Per Bank fra Salling.

- Vi vil kortsigtet se deflation (faldende priser, red.) på en masse nonfood-varer. Når de er solgt, vil man til gengæld se en stor inflation (stigende priser, red.) på de varer til næste år, for så er der kommet nye varer hjem, som er blevet meget dyrere, siger Per Bank.

Helt så bekymret er Dorte Wimmer dog ikke. Selvom det er meget svært at spå om prisudviklingen i denne tid, så påpeger hun nemlig, at der generelt i detailhandlen er så stor en konkurrence om forbrugerne penge, at tilbuddene næppe vil udeblive.

- Det kan godt være, at tilbuddene ikke bliver lige så skarpe som tidligere, men der vil altid være kamp om kurven, og danskerne er meget snusfornuftige, så jeg tror ikke, at man skal frygte, at det hele bliver tre gange så dyrt som i år.

Enhedslisten smider nu sit første og vigtigste krav på bordet, som Mette Frederiksen skal forholde sig til, hvis hun efter valget vil danne regering på partiets mandater:

Der skal gives et konkret løfte om fem milliarder til ligeløn i det offentlige, så kvindedominerede fag som f.eks. sygeplejersker og sosu-assistenter, får et løft på lønsedlen, de kan mærke. Løftet skal skrives ind i et forståelsespapir, før en regering kan træde til.

Milliarderne skal skydes ind i de offentlige overenskomster, hvor arbejdsmarkedets parter så kan fordele dem med.

Kravet fra Enhedslisten er ikke nyt. Efter sidste valg var det bare ikke afgørende for, om partiet ville lade Mette Frederiksen blive statsminister. Det er det nu.

- Efter tre år er det blevet meget klart for os, at skal vi nå noget med en regering, er det ved indgangen, vores krav skal falde - ellers bliver det for svært at vinde armlægningen, siger Enhedslisten politiske leder Mai Villadsen.

- Mette Frederiksen og jeg har stået i hvert vores ringhjørne på dette spørgsmål. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har diskuteret det med hende både i offentligheden og under private former. Hver gang har jeg har fået et lodret nej. Nu har vi behov for konkrete løfter. Vi står med en velfærd, hvor det har været vigtigt at investere i den, og vi har sat penge af til flere sygeplejersker, til psykiatrien, sundhedsvæsen, ældrepleje og alt muligt. Men det hjælper ikke meget, hvis ingen vil arbejde i de stillinger, siger hun.

Når I skruer op for styrken på jeres krav om milliarder til ligeløn, er det så, fordi I har lært, at den måde, I har arbejdet indtil nu, ikke har virket?

- Ja, det er jo ikke lykkedes for os. Helt tilbage i 2007 havde vi et forslag om en lav- og ligelønspulje, som Socialdemokratiet tilsluttede sig, men efterfølgende skred fra. Vi skal sikre os, at de ikke igen løber fra den forhåbning, de har skabt nu. Derfor er det så afgørende for os, at vi får noget håndfast, før vi kan lade en ny regering træde til.

Hvad betyder det, at I har brug for noget håndfast?

- At vi kræver at få et tilsagn i regeringsforhandlinger om en lavt- og ligelønspulje på fem milliarder.

Altså en linje i et forståelsespapir, hvor der står, at partierne bag en regering er enige om at afsætte fem milliarder til dette?

- Ja. Og vi kommer jo af princip ikke med ultimative krav, men man skal høre det sådan, at dette er meget afgørende for, at vi kan lade en regering træde til. Velfærd er hjerteblod for os, men vi kan se, at når vi sætter penge af til det, nytter det på nogle områder næsten ikke noget, fordi der ikke er medarbejdere. Operationer bliver udskudt nærmest i det uendelige, fordi der ikke er sygeplejersker. Der er ikke pædagoger til minimumsnormeringer. Ældreplejen er ved at smuldre, fordi der mangler sosu-assistenter. Hvis jeg skal bruge et udtryk fra højrefløjen, vil jeg sige, at det er vildt vigtigt for os at løse problemet fra bunden. Og så er det bare bunduretfærdigt, at vi i 2022 stadig har uligeløn. Der skal handling til nu.

Det er Nye Borgerlige, der bruger udtrykket "at løse problemet fra bunden", når de taler om deres statsministerkrav på udlændingeområdet. Og partiet knytter udtrykket til tre "ufravigelige krav", der er det samme som "ultimative krav".

Er dette, det nærmeste I kommer at stille et ultimativt krav?

- Vi kommer ikke med ultimative krav, men dette er noget af det mest afgørende. Vi lægger rigtigt meget vægt bag.

Det lyder, som om det ER det nærmeste, I kommer et ultimativt krav?

- Vi er ikke et enkeltsagsparti og kommer selvfølgelig også med krav til den grønne omstilling, men når det gælder velfærden, er dette fundamentet og fuldstændigt afgørende.

Enhedslisten arbejder selv med, at det vil koste i omegnen af 20 milliarder at gøre op med uligeløn i det offentlige. Alligevel er kravet til en kommende statsminister blot på fem milliarder. Almindelig politisk logik tilsiger, at man typisk kommer ud af forhandlinger med mindre end de krav, man gik ind med.

Kan I stille jer tilfreds med mindre end fem milliarder?

- Jeg ville være en idiot, hvis jeg sad her og begyndte at gå på kompromis med vores krav, og jeg synes faktisk, det er ret ydmygt i forhold til problemets størrelse. Det skal jo blot være en start.

Hvorfor er jeres krav ikke på det beløb, I mener, der skal til, men kun omkring en fjerdedel?

- Vi vil gerne arbejde hen mod det, der skal til, men dette er, hvad vi tror, man kan gøre på kort sigt, som også vil gøre en forskel, siger Mai Villadsen, der peger på, at de fem milliarder kan findes i en varig beskatning af virksomheders overnormale profitter eller gennem formuebeskatning.

Når Mai Villadsen taler om, at Socialdemokratiet har skabt en forhåbning om højere lønninger i det offentlige, handler det om, at statsminister Mette Frederiksen i en historie i Jyllands-Posten om mangel på offentlig arbejdskraft i slutningen af august blev citeret for:

"Der er så store strukturelle udfordringer, at vi bliver nødt til at have alle brikkerne inde på bordet. Det er også løn."

For Villadsen var det et velkomment lys, der pludselig trængte igennem den socialdemokratiske mur, hun oplever at have stået foran i hele sin tid som politisk leder i Enhedslisten.

- En af de dage, jeg blev gladest, var den dag, hvor jeg kunne forstå, at Socialdemokratiet er begyndt at rykke sig, siger Mai Villadsen.

Man kunne godt mistænke jer for, at årsagen til, at det nu er blevet et afgørende krav, er, at I har fanget, at Socialdemokratiet allerede er på vej i den retning, så nu skal I sikre jer, at I får del i gevinsten?

- Jeg har det som rigtigt mange af de sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger, jeg har talt med: Jeg skal godt nok se det, før jeg tror det. Socialdemokratiet er løbet fra det før. Dette er vores måde at få en garanti.

Regeringen greb i august 2021 sammen med et flertal i Folketinget ind i sygeplejerskernes strejke for højere løn med lov. Efterfølgende blev der som et plaster på såret til sygeplejerskerne nedsat Lønstrukturkomiteen, der blandt andet skal finde "muligheder for at udvikle løndannelse i den offentlige sektor." Komiteens afrapportering ventes af komme til december.

Hvorfor venter I ikke og ser, om den har bedre bud på en løsning, før I begynder at gøre jeres krav gældende?

- Min klare læsning er, at hvis man vil have noget igennem, skal man slå til i den periode, man har de bedste kort på hånden - særligt, når det er noget, der er så stort, dyrt og vigtigt. Det har vi, når der er forhandlinger om, hvorvidt en regering kan træde til på vores mandater. Og så har jeg det også sådan, at regeringen skulle have handlet. Ligelønsproblemerne er velbelyste. Man skal godt nok have haft skyklapper på eller levet under en sten, hvis man ikke anerkender, at der er et problem.

Hvorfor er det ikke nye og højere mål i klimapolitikken, I gør til jeres hovedkrav?

- Vi kommer også med væsentlige krav på det grønne område.

Gevinsten ved at stille ultimative krav er, at ens prioriteter bliver meget tydelige. Prioriterer I ligeløn eller klimakrav højst?

- Enhedslisten er navngivet De rødgrønne. Vi kommer selvfølgelig med både røde og grønne krav, men ligelønspuljen er noget, vi vægter meget, meget højt.

Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere kravet fra Enhedslisten. Statsministeriets presseafdeling har i stedet henvist til politisk ordfører Rasmus Stoklund (S), der siger dette:

- Vi er som bekendt ikke ved at lave et forståelsespapir i disse dage, men når det er sagt, er vi jo enige med Enhedslisten om, at løn også spiller en rolle, når vi skal forholde os til de rekrutteringsudfordringer, som vi står over for inden for blandt andet sundheds- og ældreområdet.

Bilbranchen: Det er sket meget med danskernes forbrug af biler de seneste par år. Vi køber flere elbiler og efterspørgslen på nye biler gør, at bilbranchen ikke kan følge med.

Alligevel er bilsalget på et historisk lavpunkt - også på brugtvognsmarkedet. Det viser en ny rapport fra Autobranchen Danmark.

- Det er første gang, at vi laver rapporten og den understreger virkelige, at bilen betyder utrolig meget for rigtig mange danskerne, fortæller Gitte Seberg.

Hun er administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, som står bag rapporten. Men trods danskernes bilglæde, er bilsalget faldet meget. Faktisk overraskende meget.

- Det har gået langsommere med bilsalget i den seneste tid på grund af krigen i Ukraine og de forsyningsproblemer, som coronapandemien har skabt, hvilket har presset branchen betydeligt. Når man ser tallene sort på hvidt, er det både voldsomt og bekymrende, at bilsalget er så lavt, siger Gitte Seeberg.

Rapporten viser, at i perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022 blev solgt 162.364 solgte nye biler, hvor samme periode for fem år siden blev solgt 229.792 solgte nye biler.

Som konsekvens er det blevet markant sværere og dyrere at finde brugte biler. Men det har også ramt bilforhandlerne, for 67 procent fortæller at de kunne sælge flere, viser rapporten.

Grunden til bilsalgsfaldet er velbeskrevet, og skyldes blandt andet, at autobranchen gennem de sidste tre år har haft svært ved at levere en tilstrækkelig mængde biler. Årsagerne er bl.a. mangel på mikrochips, corona-relaterede fabrikslukninger i 2020 og senest krigen i Ukraine, hvor flere underleverandører til autobranchen er blevet påvirket.

Nu bliver det måske en smule paradoksalt.

For det har næsten altid været meget populært at sige, at Danmark er et land bestående af gamle biler. Vi har trods alt den voldsomme registreringsafgift, som gør, at vi i større grad må overveje indkøbet af en ny bil end mange af andre landes indbyggere.

Men den talemåde skal vi til at lave om. Med et gennemsnit på 8,8 år i 2020 er de danske personbiler blandt de yngre i Europa. Den danske bilpark, som man kalder den danske bilstand, er den yngste i Skandinavien, og blandt vores nabolande er det kun Storbritannien, der har en yngre bilpark med 8,0 år.

Det er lidt af et paradoks: Vi kører altså i større grad i nyere biler, men der er sket et "voldsomt og bekymrende" fald af lige præcis nye biler de sidste fem år. Men det er der flere gode grunde til, fortæller Gitte Seeberg.

- Vi danskere har nyere biler end mange andre europæere, fordi vi er mere velstående og generelt er mere tilbøjelige til at skifte den gamle skrotkasse ud med en spritny bil. Det skyldes til dels den afgiftsreform, der blev gennemført for nogle år siden, der gjorde mellemklassebilerne billigere, siger hun.

Samtidig kan forklaringen også være den grønne omstilling, som har gjort, at folk er blevet opmærksomme på, at gamle biler ikke er holdbare i længden i forhold til elbiler, som er ottedoblet i antal, siden der sidst var folketingsvalg, siger Gitte Seeberg.

I perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 blev der solgt 1206 elbiler. Det svarer til 0,52 procent af det samlede bilsalg dengang. Spoler vi tiden fem år er tilstanden helt anderledes. Nu er salget af elbiler på hele 29.660. Det svarer til, at næsten hver femte bil solgt i Danmark, er en elbil.

- Elbilsalget er mildest talt eksploderet. Vi har tydeligvis taget den grønne omstilling til os, og det kommer til at gå endnu stærkere i fremtiden, eftersom overraskende mange danskere fortæller, at deres næste bil skal være en elbil, siger Gitte Seeberg.

De grønne biler udgør i sommeren 2022 godt 6,5 procent (ca. 180.000 biler) af den samlede danske bilpark, hvilket er en markant stigning fra tidligere år.

Musik: Jenny Rossander kunne mærke, hun var nødt til at gøre noget drastisk efter sit seneste Lydmor-album ”Capacity” fra 2021.

Efter flere års fokus på den elektroniske musiks bombastiske virkemidler følte hun behov for at gå i en anden retning. En mere enkel retning.

Derfor besluttede hun at udgive et akustisk album. Eller i hvert fald et album, hvor klaveret er omdrejningspunkt og de samplede, pulserende beats er pakket væk.

For at gå planken ud rejste hun til den lille norske ø Giske tæt på Ålesund, hvor hun tilbragte en hel måned i pladestudiet Ocean Sound. Et studie, der kaldes det mest øde i hele verden. Det var grænseoverskridende, angstprovokerende og øjenåbnende at tilbringe hele december 2021 i sit eget selskab, fortæller Jenny Rossander i sin og hendes kærestes lejlighed på Amager.

- Jeg kommer aldrig til at gøre det igen. Jeg græd dagligt, fordi jeg ikke har prøvet at stå med ansvaret for alt. Der har altid været en tekniker, en kollega eller en co-producer at spørge til råds og sparre med. I Ocean Sound kunne jeg udelukkende spørge mig selv. Det var spændende at befinde sig så langt ude i afkrogene at sit sind, men også virkelig skræmmende, siger Jenny Rossander.

Hun har været vant til at sende skitser og brudstykker af sine sange til andre for at blive pejlet ind på, om hun havde fat i den lange ende. På Giske var hun nødt til at lytte og udelukkende bruge sin kunstneriske mavefornemmelse.

- Det var interessant konstant at tvivle på sine beslutninger, men det var også pissehårdt hele tiden at skulle finde svaret og træffe svære valg. De fleste dage arbejdede jeg 12-14 timer, så jeg spurgte mig selv til råds mange gange hver dag.

Studiet ligger på stranden på nordsiden af den forblæste ø. Få meter fra Norskehavet som buldrede de fleste timer i døgnet. Fra næsten samtlige vinduer kan man se golde bjerge.

- Det var dødeligt smukt, hvis man kan sige det … Magisk og overvældende. Og mytisk, hvilket passer perfekt med albummets titel, siger Jenny Rossander.

Nimue-sagnet udspringer af myten om Kong Arthur og sværdet Excalibur. Troldkvinden Nimue fortryller og forfører Merlin, men hun ender med at blive ramt af sin egen kærlighedsfortryllelse. Derfor drukner hun sig selv, da Merlin spærres inde i et træ, som rammes af lynet.

- Jeg læste en bog om myten som barn. Myten om Nimue mindede mig om, at når man vil have noget af hele sit hjerte, så ejer det også dig. Når jeg stiller mig op på scenen, har jeg et ønske om, at publikum forelsker sig i mig, i situationen og i musikken. Men lige så meget, de længes efter mig, længes jeg efter dem, siger Jenny Rossander.

Hun kom på albumnavnet på Giske efter to uger. På stranden en sen aften, hvor hun var ude for at ryge.

- Det var bølgerne, der fik mig til at tænke på Nimue. Det var elementer i hendes fortælling, som flugtede med albummet. Fordi det er min kærlighedserklæring til dem, som har fulgt mig siden begyndelsen. Fordi det er et dødsensalvorligt album, da jeg er mere privat og intim end nogensinde, siger Jenny Rossander.

Da hun havde styr på albummets titel, vidste hun instinktivt, at havet skulle spille en central rolle. Derfor er der flere sange, hvor man kan høre optagelser af bølgerne.

- Man kan høre bølgerne døgnet rundt i studiet. Når man er på toilettet, når man sover, og når man spiser. Det eneste tidspunkt, man ikke kan, er inde i det lydisolerede studie. Optagelserne af bølgerne er derfor en vigtig del af rammen, siger Jenny Rossander.

Hun har også optaget lyden af knirkende sne, trægulve, der knirker, og dørhængsler, som piber.

- Der er ikke et knirk på det album, som ikke skal være der. Man skal kunne mærke huset og naturen omkring det. Jeg synes, det er ret interessant, at jeg på ”Capacity” sigtede efter at sende lytteren langt ud i rummet, mens jeg på ”Nimue” gerne vil have, at de er sammen med mig i det hus, jeg følte, jeg ikke kunne flygte fra, siger Jenny Rossander.

Hun blev i studiet længere end planlagt. Derfor måtte hun ringe til sin mor og søster for at forklare, at hun ikke kom hjem til jul.

- Juleaften klokken 20 indspillede jeg vokalen til sangen ”LSD Heart”, hvor jeg råbte af mine lungers fulde kraft. Det var helt absurd og fjernt fra den kontekst, man normalt forbinder med juleaften. Men på det tidspunkt var jeg så dybt inde i processen, at jeg ikke spekulerede over det. Jeg skreg bare.

Hun prøvede at se tv, når hun holdt fri. Spillede PlayStation. Læste. Men den dårlige samvittighed og tidspresset mindede hende konstant om, at hun befandt sig i et af verdens dyreste studier. Der skulle produceres.

- Jeg tvang mig selv til at holde en halv fridag, men det var næsten umuligt ikke at spekulere på tekster eller melodier. Især i begyndelsen, hvor jeg var ekstremt presset. Jeg troede, jeg ville træde i karakter som en mellemting mellem Bon Iver og James Blake. I stedet var jeg bare lort. Sådan tænkte jeg i hvert fald de første dage, hvor der blev grædt mange tårer.

Jenny Rossander så andre mennesker i løbet af måneden. Der blev lavet filmoptagelser til en dokumentar, og en dag fik hun også lokale gæster i studiet. Hun havde fået idéen, at folk fra Giske og Ålesund skulle synge kor.

- Terje, som ejer studiet, hjalp med at få kontakt til folk fra området, som sang i kor. De kom 22. december og brugte fire timer på at øve og optage. Der var både en 40-årig revisor og en 16-årig pige, der drømte om at blive popstjerne. En herlig underlig gruppe af vidt forskellige mennesker, siger Jenny Rossander.

Sangen, de medvirker på, hedder ”Helium High”. Den er firestemmig og temmelig kompliceret.

- Korarrangementet er skrevet af Matilde Arenholt, som er korleder for Concordia. Det er et rimelig avanceret arrangement, så jeg var nødt til at piske gæsterne. Heldigvis havde Terje købt julekager som plaster på såret. Efter den dag kunne jeg mærke, at albummet løftede sig til et andet niveau. Fordi jeg arbejder meget med kontraster. Jeg manglede noget kontrapunktisk til alt det intime. Det gav havet og koret, siger Jenny Rossander.

Tidligere har hun har haft lyst til at dele sangene fra sine udgivelser med hele verden. Med ”Nimue” forholder det sig helt anderledes.

- Du er ét af meget få mennesker, der har lyttet. Fordi sangene er så private og personlige, at jeg næsten får ondt i maven ved tanken om, at andre skal lytte med.

Jenny Rossander kunne godt finde på at tage tilbage til Ocean Sound for at producere filmmusik sammen med andre. Men hun lader sig ikke frivilligt isolere en hel måned.

- Det kommer ikke til at ske. Derfor er ”Nimue” også et album, jeg kun laver én gang i min karriere. Det er med til at understrege den røde tråd med myten, siger Jenny Rossander.

Den 32-årige multikunstner er muligvis også i færd med at skabe en myte med navnet Lydmor. Det passer hende fint.

- Jeg kan godt lide myter og har ikke noget problem med at gøre mig selv til en. Men man skal ikke være en myte døgnet rundt. Så er man jo megaloman, siger Jenny Rossander og ler.

Hun har også en ambition om at gøre verden mere magisk.

- Det er noget af det, jeg elsker mest ved at lave musik. At man kan skabe noget, der er magisk for andre. Det er også magisk for mig at høre andres musik, siger Jenny Rossander.

Hun nævner første gang, hun lyttede til Peter Sommers ”Skønne spildte kræfter”, hvor hun ikke kunne begribe, at han var et levende menneske.

- Hans niveau er overjordisk, og jeg konkluderede, at han måtte komme fra en anden planet. Det er det, jeg stræber efter. Det er derfor, jeg lader mig isolere på en ø og laver musik 14 timer i døgnet. Det er derfor, jeg nogle gange hverken får sovet eller spist, siger Jenny Rossander.

De næste uger drager hun rundt i landet for at spille sangene fra ”Nimue”. Helt alene ved et klaver. Koncertrækken har titlen ”Naked”, og det handler ikke om, at Lydmor igen går på scenen nøgen som til Gaffa Awards i 2018. Det handler om den ekstreme intimitet.

- Det er et eksperiment, hvor jeg undersøger, hvor meget jeg kan klæde mig af emotionelt foran et publikum. Jeg har tænkt mig at tvinge publikum til at græde hver aften, fordi jeg ikke orker at græde mere selv.