Sundhedsvæsenet: De danske tandlæger har taget tungt skyts i brug for at undersøge, om de kan beholde mere end 59 millioner skattekroner. Penge, som Danske Regioner slet ikke mener, at Tandlægeforeningen havde ret til at indkassere fra regionerne.

Foreningen har ifølge Avisen Danmarks oplysninger hyret den kendte topadvokat Jon Lauritzen - der blandt andet er kendt fra Tibet-kommissionen og rigsretssagen mod Inger Støjberg. I en ny advokatvurdering råder han tandlægerne til at beholde de 59 millioner kroner. Det har Tandlægeforeningen senere bekræftet.

- Vi har fået foretaget en juridisk vurdering af sagen fra DLA Piper på baggrund af henvendelse fra Danske Regioner. En vurdering, som vi støtter os til, skriver foreningen til Avisen Danmark.

Det står i kontrast til det, foreningen tidligere har fortalt. Dokumenter, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, afslører nemlig, at Tandlægeforeningen ifølge eget udsagn "naturligvis" ville tilbagebetale regionerne de mange millioner, hvis det sammen med Sundhedsministeriet blev besluttet, at tandlægerne ikke har ret til pengene. En afsløring, der vækker vrede på Christiansborg hos blandt andre Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Det er helt absurd. Det juridiske spørgsmål om pengene skal selvfølgelig afklares endeligt, men jeg synes ikke, der kan være tvivl om, at Tandlægeforeningen ikke skal have de penge fra regionerne, siger han.

Som Avisen Danmark afslørede mandag har de fem danske regioner i årevis trods flere advarsler betalt samlet 59 millioner kroner til Tandlægeforeningen, som Danske Regioner vurderer, at tandlægerne slet ikke har ret til. Det drejer sig om et administrationsgebyr i forbindelse med den erstatningsordning, der sikrer, at patienter kan få en pose penge, hvis de bliver fejlbehandlet i tandlægestolen.

Mod slutningen af 2021 havde samtlige regioner valgt at stoppe betalingerne af gebyret - undtagen Region Hovedstaden. Efter først at have protesteret over endnu en opkrævning fra tandlægerne, beroligede Tandlægeforeningen regionen ved at åbne for en fremtidig tilbagebetaling. Helt konkret skrev foreningen, at hvis drøftelser med Sundhedsministeriet skulle resultere i, at regionerne ikke skal betale for administrationsgebyret, vil "alle opkrævede administrationsbidrag siden 2019 naturligvis blive tilbagebetalt."

Det fik Region Hovedstaden overtalt til at betale regningen.

- Vi har noteret os, at Tandlægeforeningen drøfter problematikken med Sundhedsministeriet og er indstillet på at tilbagebetale alle betalte administrationsbidrag siden 2019, hvis det er ministeriets konklusion, skriver regionen i et brev til Tandlægeforeningen, hvor de begrunder beslutningen om alligevel at betale regningen.

I dag er Tandlægeforeningen fortsat ikke nået frem til nogen konklusion i drøftelserne med Sundhedsministeriet. Til gengæld har Tandlægeforeningen hyret den kendte advokat Jon Lauritzen til blandt andet at undersøge, om regionerne kan kræve de 59 millioner kroner tilbagebetalt. Og konklusionen i hans undersøgelse er ifølge Avisen Danmarks oplysninger klar: Regionerne kan ikke kræve pengene tilbage. Blandt andet fordi regionerne på et stiltiende og oplyst grundlag har betalt for administrationsomkostningerne. Med andre ord kan Tandlægeforeningen ifølge advokaten beholde pengene, fordi regionerne med åbne øjne har valgt at betale regningerne.

Foreningen afviser at stille op til interview og vil heller ikke svare på, hvordan den nye advokatvurdering harmonerer med, at de tidligere har lovet at tilbagebetale pengene til regionerne, hvis de sammen med Sundhedsministeriet kom frem til, at de aldrig skulle have haft pengene.

Danske Regioner ønsker heller ikke at stille op til interview i sagen, men skriver i et svar, at:

- Det er dog bemærkelsesværdigt, at Tandlægeforeningen i forbindelse med opsigelse af Overenskomsten om tandlægehjælp, hvor der skete mange omvæltninger, vælger at sende en regning ud til regionerne, som de godt ved, de ikke har ret til at få betalt. Og nu mener Tandlægeforeningens advokat, at det er regionerne, som skal hænge på den regning, som Tandlægeforeningen godt vidste, at de ikke havde ret til at opkræve, skriver Bo Libergren (V), der er næstformand for Danske Regioners Løn og Praksisudvalg.

På Christiansborg er Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, forarget over, at Tandlægeforeningen rådes til at beholde pengene, når Danske Regioner vurderer, at de er blevet opkrævet i strid med reglerne.

- Har man modtaget penge uretmæssigt, så er det helt uforståeligt, hvis man ikke betaler pengene tilbage, siger han.

Spørger man professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er det dog ikke så underligt, at Tandlægeforeningen hyrer en advokat i bestræbelserne på at beholde de 59 millioner kroner. Også selvom de har tilkendegivet, at de var klar til at betale pengene tilbage.

- Man kan selvfølgelig synes, at det er skummelt, men vi havde nok alle gjort det samme, hvis vi eksempelvis var i strid med en håndværker om en regning. Så havde vi også forsøgt at positionere os bedst muligt, siger Per Nikolaj Bukh.

Professoren kritiserede mandag regionerne for at overhøre flere advarsler og for uden protester gennem flere år at betale de 59 millioner kroner til Tandlægeforeningen - særligt Region Hovedstaden fik kritik for at ignorere opfordringer til ikke at betale i slutningen af 2021. Avisen Danmarks nye oplysninger får professoren til at intensivere kritikken af Region Hovedstaden, der vælger at betale regningen, fordi Tandlægeforeningen forsikrer, at pengene ville blive tilbagebetalt, hvis Tandlægeforeningens "drøftelser" med Sundhedsministeriet ender med, at regionerne ikke skal betale for administrationen.

- Det er et ubrugeligt svar, som regionen får fra Tandlægeforeningen. Man kan have nok så mange drøftelser, men er Tandlægeforeningen fortsat uenig i, at de skal betale administrationsomkostningerne, så når drøftelserne jo aldrig i mål. Svaret siger sådan set bare, at Tandlægeforeningen nok skal betale, hvis de selv også finder frem til, at de burde have betalt. Det når de jo nok formentlig ikke frem til, siger Per Nikolaj Bukh.

Han kritiserer Region Hovedstaden for ikke at have fået en klar aftale om tilbagebetaling, hvis Sundhedsministeriet vurderer, at pengene er uberettiget opkrævet.

- Region Hovedstaden har virkelig sovet i timen, siger han.

Hos Konservative mener sundhedsordfører Per Larsen at sagen bør give anledning til, at regionerne undersøger, om de betaler andre regninger, som muligvis opkræves i strid med reglerne.

- Sagen er jo helt absurd, og jeg håber ikke, at der er andre tilfælde, hvor regioner betaler noget, de slet ikke skal betale, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Hovedstaden om sagen. I et skriftligt svar skriver regionen, at den og Tandlægeforeningen længe har haft et tæt samarbejde om tandskadeerstatning, og det er et samarbejde “der fortsætter ud i fremtiden.” I modsætning til Per Nikolaj Bukh mener de, at Tandlægeforeningen har lovet at tilbagebetale pengene, hvis Sundhedsministeriet når frem til, at regionerne ikke skal betale for administrationen.

- Region Hovedstaden afholdt administrationsudgifterne i 2021 efter aftale med Tandlægeforeningen og under forudsætning af, at Tandlægeforeningen betaler alle administrationsomkostninger fra 2019 og frem tilbage til regionen, såfremt Sundhedsministeriet kommer frem til, at regionen ikke skal afholde udgiften hertil.

Sundhedsministeriet og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker “på nuværende tidspunkt” ikke at kommentere sagen. Men Ifølge et notat fra Danske Regioner, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, har Sundhedsministeriet over for Danske Regioner bekræftet, at det er en aftale mellem Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen fra 2003, der i dag er gældende. Og her fremgår det, at det er Tandlægeforeningen, der skal betale for administrationsgebyret.

Beskæftigelse: Når sultne vestjyder eller tyske turister vil sætte sig til bordet på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing, kan de blive venligt afvist i døren. Der er hverken kokke eller tjenere til at tage sig af de gæster, der ikke i forvejen bor på hotellet.

- Der er dage, hvor vi må sige nej til gæster i vores a la carte-restaurant, fordi vi ikke har kapaciteten i køkkenet og restauranten. Det er ærgerligt, for det er jo den sidste gæst, du tjener de fleste penge på, konstaterer Ole Olsen, der er nytiltrådt direktør på hotellet.

Han har i øjeblikket fem opslåede stillinger og har sat en headhunter til at hjælpe sig med at tiltrække personale. Men det er svært, for der er få ledige til at besætte de ledige stillinger.

Landets næststørste erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, har beregnet, at der på landsplan er blot 1,1 fuldtidsledig per ledig stilling på jobportalen Jobnet. I Sydjylland, Vestjylland og på Bornholm er der endda færre ledige end ledige stillinger.

På Bornholm er der blot 0,6 fuldtidsledige pr. ledig stilling, mens tallene i Sydjylland og Vestjylland er henholdsvis 0,7 og 0,8 fuldtidsledige pr. ledig stilling. Dansk Erhverv har brugt de seneste opgjorte tal fra juni i år, og jobopslag fra det offentlige er ikke talt med.

- Det er skrupskørt, at der i dele af landet er så stor en mangel på arbejdskraft, at vi har færre ledige, end der er ledige stillinger, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, til Avisen Danmark.

Ifølge Dansk Erhvervs udregninger gik virksomhederne glip af 49 milliarder kroner i tabt omsætning alene i de første tre måneder af 2022, og manglen på arbejdskraft er nu i særklasse det største problem for erhvervslivet.

- Virksomhederne er desperate. Nogle steder lukker man produktion ned, nogle steder dropper man udvikling. Nogle steder holder man lukket visse dage, fordi der ikke er personale nok, siger Brian Mikkelsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering spørger løbende virksomhederne om, hvordan det går med at besætte ledige job. I perioden fra september 2021 til februar 2022 var der 135.000 forgæves rekrutteringer, og det svarer til, at 29 procent af de ledige job ikke blev besat.

Hoteller, restauranter og landbruget er hårdest ramt, og udviklingen er ikke blevet bedre siden, mener Dansk Erhverv.

- Det er ærgerligt for virksomhederne, der mister omsætning, men samfundet mister også velfærd og arbejdspladser, hvis vi ikke får besat de stillinger. Så går virksomhederne i stå, og der bliver ikke skabt udvikling i virksomhederne, siger Brian Mikkelsen.

Men mange økonomer varsler jo, at vi har en recession forude, så er der ikke udsigt til, at vi snart står i en helt anden situation, hvor det bliver meget nemmere at rekruttere folk?

- Når jeg taler med virksomhederne, så frygter de jo, at der sker et eller andet. Men indtil videre er det ikke sket. Udviklingen vil nok vende lidt, blandt andet fordi højere renter gør det dyrere at investere. Men manglen på arbejdskraft vil stadig være den største udfordring for virksomhederne, siger Brian Mikkelsen.

Han foreslår endnu bedre muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft og en lempelse af SU-reglerne, så studerende kan arbejde flere timer uden at blive modregnet i deres uddannelsesstøtte.

- Vi skal også stoppe med at ansætte flere mennesker i den offentlige sektor. Der er kommet 34.000 flere offentligt ansatte i forhold til før coronakrisen, og det er folk, der kunne have arbejdet i den private sektor, siger Brian Mikkelsen.

På Fjordgaarden i Ringkøbing er det ikke kun svært at skaffe nye folk. Det buldrende jobmarked gør det også svært at fastholde de erfarne medarbejdere, der oplever et stort pres, når travlheden bliver en permanent tilstand.

- De er nogen, der søger ud i brancher, hvor der ikke er det samme pres. Lige som på et fodboldhold er det altid den gode, man spiller bolden over til, og så håber man på det bedste. Derfor mister vi kvalificeret arbejdskraft, fordi det hele spidser til, siger Ole Olsen, direktør på Fjordgaarden.

Er I kreative nok til at fastholde og tiltrække det personale, I har brug for?

- Hvis der ikke er nok faglærte kokke i markedet, så kan jeg være nok så kreativ. Det får de ikke en uddannelse af, siger Ole Olsen, der beskæftiger omkring 70 ansatte fra ni forskellige lande.

Han tilslutter sig Dansk Erhvervs forslag til, hvordan man kan skaffe mere arbejdskraft, men han ser også gerne, at man arbejder mere strategisk for at løse problemet på længere sigt.

- Det er fair nok med alle de hurtige quickfix. Det arbejder vi alle sammen med. Men jeg er mere optaget af at kigge fem og ti år frem. Det skal politikerne, erhvervsskolerne og erhvervsorganisationerne og branchen selv være klar til at løse, siger Ole Olsen og foreslår en model, der belønner de arbejdspladser, der tager mange elever. Dem er der i øjeblikket seks af på Fjordgaarden.

I sidste uge glædede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig over endnu en jobrekord, efter at der i juni - for 17. måned i træk - var flere lønmodtagere end måneden før. Dermed var der næsten tre millioner danskere i arbejde .

Ligesom Ole Olsen er han opmærksom på, at der i de kommende år vil mangle titusindvis af faglærte på det danske arbejdsmarked.

- Derfor skal vi fortsat investere massivt i opkvalificering af vores arbejdsstyrke, ligesom vi kommer til at præsentere en lang række oplæg til, hvordan vi kan løse rekrutteringsudfordringerne, sagde Peter Hummelgaard til Ritzau.

Amputation: De er ikke blandt de patienter, der vurderes til muligvis at have mistet deres ben uden grund. Alligevel er Jørn Ranners, Svend Pedersen og Lillian Bech skuffede og vrede.

Tirsdag offentliggjorde Region Midtjylland, at en gennemgang af flere end 1800 amputeredes journaler har resulteret i, at der er fundet 150 sager, hvor patienter enten kunne have undgået eller have udskudt deres amputation. 92 er i dag døde, og derfor er der 57 nulevende benamputationer, der i deres e-boks eller postkasse har modtaget en vejledning i at søge erstatning hos Patienterstatningen.

Jørn Ranners, Svend Pedersen og Lillian Bech er blandt de mange amputerede og pårørende, der siden april har ventet på svar på, om de var en del af amputationsskandalen. Men ingen af de tre har endnu fået brev fra regionen. Og det er de alt andet end tilfredse med.

81-årige Jørn Ranners fra Malling nær Aarhus var overbevist om, at han ville modtage et brev fra regionen.

- Jamen, jeg er utilfreds med det. Det er jo klart. Det gør mig vred, at andre får det og jeg ikke gør. Men der sker sgu så mange mærkelige ting i den region, siger Jørn Ranners, der fortsat er overbevist om,at han er fejlbehandlet.

Han har derfor på egen hånd søgt erstatning.

- Min erstatningssag kører på fuld skrue hele tiden, og det bliver den ved med. En læge er lige nu ved at gennemgå mine journaler, den får lov til at køre hele vejen, for det hele ser mærkeligt ud i mine øjne, fortæller Jørn Ranners.

Også 72-årige Svend Pedersen fra Viborg har selv søgt erstatning.

- Jeg har ikke modtaget noget endnu, men jeg forventer da helt klart at få et. Der er helt sikkert sket en fejl hos mig. Det mener min egen læge også, tilføjer Svend Pedersen, som i 2018 fik amputeret højre ben på Regionshospitalet i Viborg.

Regionen understreger, at det endnu ikke er sikkert, at de 150 borgere der har modtaget brevet, rent faktisk er blevet fejlbehandlet.

- Vi har nu ud fra hospitalsjournalerne identificeret patienter, hvor der er er tvivl om, hvorvidt deres amputationer kunne have været undgået eller udskudt, og vi er i fuld gang med at udsende breve til disse patienter med erstatningsvejledning. Enhver patient kan desuden uanset fagfolkenes vurdering anmelde en sag til patienterstatningen, hvis man mener, at der er sket fejl i behandlingen. Det samlede antal benamputerede, som skal have erstatning, kendes først efter Patienterstatningen har behandlet anmeldte sager, siger regionsdirektør Pernille Blach Hansen i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun de amputerede, som er vrede over det manglende brev. 93 ud af de 150 borgere, der kan være blevet fejlamputeret, er døde, og det betyder, at det i stedet er deres pårørende, der vil blive kontaktet.

Lillian Bech er datter til en amputeret og har endnu ikke modtaget et brev fra regionen. Hun er fortsat overbevist om, at hendes mor også blev udsat for en fejl i forbindelse med hendes amputation. Hun har derfor også på egen hånd søgt erstatning hos Patienterstatningen.

- Min mor døde en uge efter. Jeg har fået beskeden om, at sagen kører. Men jeg har ikke modtaget noget brev. Jeg har det jo skrækkeligt med det hele. Jeg bliver ked af det og vred, fortæller Lillian Bech, hvis nu afdøde mor blev amputeret i 2021.

Også Amputationsforeningen tror, at der gemmer sig flere ofre for amputationsskandalen.

- Det er positivt, at regionen har fundet frem til 150, hvor de er ret sikre på, at der er sket en fejl. Men nogle sager er bare ikke så snorlige, at man kan se dem i journalerne uden at kende til journalerne ude fra de privatpraktiserende læger. Så jeg tror ikke på, at det kun er 150, siger Marianne Palm, forperson for foreningen.

Lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Vest, Jens Friis Bak, mener dog at de med disse 150 breve har gjort deres arbejde.

- Det er vigtigt at huske på, at da det her startede, omhandlede det problemer i karkirurgisk afdeling i Region Midtjylland. Det tænkte vi, at vi så måtte kigge på. Vi har været inde og kigge efter om patienter simpelthen er ladt i stikken. Der startede sagen jo, og derfor vi kiggede forløbene igennem. Så dukkede det med praktiserende lægers journaler op, og det var jo ikke en del af den originale opgave.

Han kan heller ikke sige noget om, hvorvidt dem, der ikke har modtaget brev, vil kunne få medhold eller afslag i en eventuel klage.

- Alle patienter kan jo klage. Ingen har frataget dem retten til at klage, brev eller ej. Føler man sig fejlbehandlet, så kan man klage. Men der er lavet en meget kvalificeret gennemgang. En specialist i karkirurgi har gennemset forløbene for at se, om alt er gået rigtigt til. Vores specialister har fundet de gange, hvor der måske er begået en fejl eller mistanke om fejl. Dem, der ikke har fået brev, der har man sagt, at sådan er forløbet. Det kunne ikke være anderledes, siger Jens Friis Bak.

Onsdag morgen talte Radio4 med Tage Andersen, som også har fået amputeret et ben, og med Marianne Palm, forperson for Amputationsforeningen. Du kan lytte til interviewet her.

Energi: Efterhånden som priserne på el er strøget til himmels, er vi begyndt at tage ekstra midler i brug for at sikre et forbrug, der er så effektivt og billigt som muligt.

Lige nu er fem ud af ti af de mest downloadede gratis apps på android-telefoner nemlig diverse energiassistenter. Heriblandt på de fire toppladser, hvor appsene "Elpriser", "Elspotpriser", "Watts - energiassistent" og "Andel Energi" lige nu dominerer blandt de tusindvis af tilgængelige apps.

I App-store er det seks ud af de ti mest downloadede apps med "Min Strøm" og "Elpriser" som de to mest downloadede apps.

- Priserne har i 2022 været mere svingende, hvilket øger det økonomiske incitament til at flytte sit elforbrug fra dyrere til billigere timer, siger Jesper Kronborg Jensen, seniorforretningsudvikler hos Energinet.

Og appsene har netop til formål at hjælpe med at styre forbruget samt fortælle dig, hvornår du billigst kan tænde for vaskemaskinen eller binge-watche dine yndlingsserier.

Det vil typisk være i weekenderne eller om natten, hvor store dele af industrien ikke bruger elektricitet, men nogle gange er der også huller i løbet af dagen, som flere og flere almene borgere nu planlægger efter.

- Der er timer midt på dagen, hvor det faktisk i gennemsnit er billigere at bruge strøm end om natten. Dette er sandsynligvis på grund af udbygningen af solcellekapaciteten i Danmark og udlandet, forklarer Jesper Kronborg.

Og der kan være rigtig gode penge at spare, hvis man følger de huller, hvilket appsene blandt andet kan bruges til at finde.

30. august var prisforskellen mellem den dyreste el-time og den billigste for eksempel 2,8 kroner per kilowatt strøm.

Det betyder kort fortalt, at hvis du tænder vaskemaskinen klokken 14-15 tirsdag, vasker du tøjet for 5,15 kroner per kilowatt, mens prisen klokken 19-20 vil ramme 7,95 kroner. Det fortæller en af de mest downloadede af appsne, "Elpriser", tirsdag eftermiddag. Den trækker sine tal fra den europæiske energibørs, Nord Pool, og omsætter dem til danske priser.