Sundhedsvæsenet: Det har været en god forretning for de enkelte tandlægeklinikker, at Tandlægeforeningen i årevis har opkrævet i alt 59 millioner skattekroner, som foreningen ifølge de danske regioner slet ikke har ret til.

Hver enkelt tandlægeklinik har nemlig fået mere end halveret prisen på deres tandskadeforsikring blandt andet som afledt konsekvens af de mange millioner, som er blevet opkrævet fra regionerne. Det har været medvirkende til, at tandlægeklinikker i gennemsnit har opnået en besparelse på cirka 12.000 kroner. Det viser et internt dokument, som Avisen Danmark er i besiddelse af.

Afsløringerne får nu politikere på Christiansborg til at skrue op for kritikken af Tandlægeforeningen, som ikke vil betale de 59 millioner kroner tilbage, da tandlægerne mener, de har ret til pengene.

- Det viser med al tydelighed, at det er penge, de ikke skulle have haft og ikke havde regnet med, når de kan bruge dem til at sætte forsikringsprisen ned, mener Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Avisen Danmark kunne sidste uge afsløre, hvordan regionerne har kastet store millionbeløb i hænderne på Tandlægeforeningen til trods for flere advarsler og klare meldinger om at holde pengene tilbage. Pengene gik til et administrationsgebyr for en erstatningsordning, som sikrer, at patienter kan få erstatning, hvis noget går galt i tandlægestolen.

Indtil 2019 stod Tandlægeforeningen for at betale gebyret, men da en aftale med Danske Regioner røg i vasken, begyndte tandlægerne at opkræve udgifterne direkte hos regionerne. Det har medført, at Tandlægeforeningen siden 2019 har modtaget 59 millioner skattekroner fra de danske regioner, og en del af de penge har gjort, at de enkelte klinikker har fået en billigere forsikring viser det interne dokument.

I april 2021 skrev Tandlægeforeningens Praksisforsikring i en nyhed på sin hjemmeside, at prisen på klinikkernes forsikring faldt drastisk. Mens tandlægerne for 2019 skulle betale 0,39 procent af deres omsætning for forsikringen, skulle de i 2020 nu betale 0,15 procent af deres omsætning. Nu viser det sig, at prisnedsættelsen blandt andet skyldes, at regionerne har betalt for administrationsgebyret. Det fremgår tydeligt af et svar fra en intern side, som kun Tandlægeforeningens medlemmer har adgang til, men Avisen Danmark er kommet i besiddelse af.

Samtidig står der i svaret, at tandlægerne ikke nedsatte forsikringsprisen året forinden, da Tandlægeforeningen på det tidspunkt ikke var sikre på, at regionerne ville betale regningerne for blandt andet administrationsgebyret, som er den millionudgift, som regionerne og tandlægerne strides om.

- Imidlertid har alle regioner betalt, skriver Tandlægeforeningen i det interne svar.

- Og dette er baggrunden for, at præmien for den kollektive dækning mellem 1000 kroner og 10.000 kroner er nedsat for 2020, skriver foreningen videre i svaret.

En mail fra Tandlægeforeningen til Sundhedsministeriet, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, peger også på, at pengene fra regionerne har gjort, at Tandlægeforeningen har kunnet sænke prisen. Her fremgår det nemlig, at Tandlægeforeningen har halveret de forudbetalte opkrævninger til forsikringen hos tandlægerne, fordi regionerne har betalt administrationsomkostningerne.

Ifølge en rapport fra revisionsfirmaet PwC omsatte en tandlægeklinik i gennemsnit for fem millioner kroner i 2020. Dermed har tandlægeklinikker i gennemsnit sparet 12.000 kroner på forsikringen.

Særligt regionerne har mødt hård kritik, efter Avisen Danmark tidligere har afsløret, hvordan regionerne i årevis har ignoreret advarsler og udbetalt de 59 millioner kroner til Tandlægeforeningen. Konservatives sundhedsordfører Per Larsen kritiserer nu særligt Tandlægeforeningen for ikke at være villig til at betale pengene tilbage til regionerne.

- Regionerne har brug for de penge. Det er penge, der skulle bruges i sundhedsvæsenet, og så bliver de i stedet brugt på alt muligt andet. Det er ikke i orden, siger han.

Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund kalder det uacceptabelt, at regionernes betaling har været medvirkende til, at Tandlægeforeningen har sat prisen ned på sin forsikring.

Er det ikke fair nok, at Tandlægeforeningen giver nogle af pengene til klinikkerne, når foreningen mener, de har ret til dem?

- Problemet er, at tandlægerne ser ud til at stå lidt alene med den opfattelse. Og så er det også et problem, at Tandlægeforeningen allerede bruger pengene, inden tvisten med regionerne er afgjort. Det er afgørende, at regionerne sørger for at få de her penge tilbagebetalt og får strammet op på deres praksis, så sådan en tåbelig sag her ikke gentager sig, siger Peder Hvelplund.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh vurderer ikke, at regionerne burde have betalt de 59 millioner kroner, som har været med til at give tandlægeklinikkerne billige forsikringer. Men nu hvor regionerne alligevel har betalt regningerne, er der ikke noget forkert i, at Tandlægeforeningen nedsætter forsikringsprisen for medlemmerne, fortæller han.

- Tandlægeforeningen kan enten få dækket udgifterne gennem medlemmerne eller gennem regionerne. Nu har regionerne betalt, og så er det naturligt, at de sætter prisen ned for tandlægerne, da foreningen ikke skal have dobbeltbetaling for administration, siger han.

Intet tyder lige nu på, at Tandlægeforeningen vil betale de 59 millioner kroner, regionerne kræver tilbagebetalt. Avisen Danmark har tidligere afsløret, at Tandlægeforeningen har hyret topadvokaten Jon Lauritzen, der vurderer, at regionerne ikke kan kræve pengene tilbage. Det skyldes blandt andet, at regionerne har været fuldt oplyst om, at de betalte administrationsgebyret, og der er derfor tale om stiltiende accept af regningerne, vurderer advokaten ifølge Avisen Danmarks oplysninger.

Hos Danske Regioner synes man, at det “er hovedrystende”, at Tandlægeforeningen har valgt at at sænke prisen på medlemmernes forsikring på baggrund af millionerne fra regionerne.

- Det er jeg selvfølgelig forarget over. Helt grundlæggende er det mod bedrevidende, at Tandlægeforeningen har sendt de her regninger ud. Det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at regionerne er kommet til at betale regningerne, fordi man i de enkelte regioner åbenbart ikke har kendt reglerne lige så grundigt, som man burde, siger Bo Libergren (V), der er næstformand for Danske Regioners Løn og Praksisudvalg.

Tandlægeforeningen mener, at de har ret til pengene, er det så ikke fair, at de bruger dem på at nedsætte deres forsikring?

- Jeg synes ikke, det er fair, når man er vidende om, at man ikke har ret til at opkræve de her penge, eller der som minimum er uenighed omkring det. Så kan man ikke bare sende regninger ud, og lade de fleste af pengene gå til medlemmerne, fordi nogen ved en beklagelig fejl har betalt regningerne. Det har vi tænkt os at forfølge og også ved domstolene, hvis det bliver nødvendigt, siger han.

Avisen Danmark har forgæves forsøgt at kontakte Tandlægeforeningen vedrørende nedsættelsen af medlemmers forsikringspræmie, og foreningen har efter flere henvendelser afvist at stille op til interview. I et skriftligt svar skriver den, at de 59 millioner ikke er gået til andet end at administrere erstatningssager, som pengene er tiltænkt. Men foreningen vil ikke svare på, om de mange millioner, som fra 2019 begyndte at lande på foreningens konto, har været medvirkende til, at tandlægerne har fået en billigere forsikring, som det direkte er beskrevet på deres egne interne hjemmeside og i et brev til sundhedsministeriet.

- Vi kan klart afvise, at midlerne fra regionerne er blevet brugt til andet end administration af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Vi støtter os i den sammenhæng til den juridiske vurdering, vi har fået foretaget og ser frem til drøftelser med de relevante parter, så denne sag kan blive afsluttet. Den ordning, vi har i dag, er en god og velfungerende ordning, som er til gavn for både patienter og tandlæger, og en eventuel afskaffelse af ordningen vil have store konsekvenser for de danske tandpatienter, skriver Tandlægeforeningen.

Avisen Danmark ville blandt andet også gerne have haft svar på, om Tandlægeforeningen ikke burde have afventet en afgørelse i tvisten med regionerne, før de satte forsikringsprisen ned, og hvad Tandlægeforeningen har tænkt sig at gøre, hvis de nu bliver tvunget til at tilbagebetale de 59 millioner kroner. Men Tandlægeforeningen afviser at svare på Avisen Danmarks spørgsmål.

Ved valget i 2019 blev det kaldt "det største bluff i dansk politik i flere genererationer" af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han talte om den såkaldte "Arne-pension".

Men det var ikke bluff, for Mette Frederiksen (S) og regeringen fik deres ret til tidlig tilbagetrækning gennemført. Nu - i 2022-valgkampen - er det igen de hårde ord, de borgerlige statsministerkandidater har fundet frem om en politisk ambition fra deres socialdemokratiske hovedmodstander. "Valgflæsk" kalder Venstres Jakob Ellemann-Jensen det, når Mette Frederiksen taler om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at arbejde i det offentlige - især i velfærdsfagene såsom sygeplejerske, sosu-assistent eller pædagog.

"Hvis vi skal have et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden, bliver vi nødt til at kigge hele vejen rundt. Og anerkende at her spiller løn- og arbejdsvilkår en rolle," sagde statsministeren til Jyllands-Posten for et par uger siden, da hun første gang løftede låget til Pandoras æske: Debatten om løn i den offentlige sektor.

I tv-debatten på DR1 i søndags uddybede hun sin lidt kryptiske melding:

"Hvis ikke vi lader det være en del af den politiske diskussion, tror jeg ikke, vi løser de problemer, der er," sagde hun om den offentlige sektor.

Mere konkret bliver Mette Frederiksen ikke på nuværende tidspunkt. Men hun har dog lovet at folde tankerne mere ud, når vi kommer tættere på en valgdato. Minder det om noget? Det var nøjagtig samme strategi, Socialdemokratiet brugte, da de i begyndelsen af 2019 lancerede de første tanker om retten til tidlig tilbagetrækning; "Arne-pensionen". Her fremlagde partiet heller intet fikst og færdigt forslag. Der lå en overvejelse, en ambition, en politisk prioritering. Hvad man kalder det i dag er lige meget, for det virkede. Forskning fra 2019-valget slår fast, at klima og retten til tidlig pension fik vælgerne til at vandre fra blå til rød blok. Lige nu har Socialdemokratiet brug for, at den samme vandring bliver sat i bevægelse.

Udover diskussionen om løn- og arbejdsvilkår har Mette Frederiksen også blæst til kamp mod vikarerne i den offentlige sektor.

"Vi kigger på, hvordan vi kan sørge for, at de penge, der i dag bliver brugt på vikarbureauer, som jo betyder færre mennesker på arbejde, kan blive brugt til kerneopgaven for at gøre det bedre for vores medarbejdere," sagde statsministeren i weekenden til Politiken.

Endnu en strøtanke, der skal foldes ud senere. Også denne socialdemokratiske ambition vækker mindelser om valget i 2019. Her var det de eksterne konsulenter, som regeringspartiet ønskede at spare tre milliarder kroner på. Pengene fra de eksterne konsulenter skulle tilbage i velfærdssystemet, og det samme skal midlerne fra vikarforbruget. Vikarerne skal gøres til fastansatte.

Fælles for både ønsket om at diskutere løn- og arbejdsvilkår samt reduktion i vikarforbruget er, at det er den samme minister, der skal stå for at konkretisere og måske også gennemføre det. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fik mingeleret "Arne-pensionen" igennem, og nu kan han se frem til endnu en gang at stå i spidsen for dét valgløfte, der skal sikre regeringen genvalg. Og selv om de politiske modstandere har et stort fokus på alle de benspænd, der er for at gennemføre nogle af tankerne, så har Hummelgaard faktisk flere muligheder for at lykkes.

For selv om der er masser af udfordringer, og selv om de borgerlige partier anklager regeringen for at ville ødelægge den danske model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere forhandler løn- og arbejdsvilkår uden politikernes indblanding, har regeringen og støttepartierne allerede med den såkaldte "vinterpakke" fra finanslovsaftalen sidste år givet en ekstra milliard kroner til regionerne. Den milliard kroner har regionerne fordelt i ekstra løn og tillæg til personalet på landets hospitaler. Modellen kan gentages eller endda udvides til regulære trepartsforhandlinger, hvor fagbevægelsen og de store erhvervsorganisationer også deltager. Her kunne arbejdsmiljø også spille en rolle, fordi velfærdssamfundets udfordringer med både rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft næppe udelukkende løses med højere løn til udvalgte faggrupper. Det ville i øvrigt også blive rasende dyrt. Penge, som regeringen får svært ved at finde, med mindre den med den anden hånd vil lave skrappe reformer, der kan frigive nogle ressourcer.

Mens de borgerlige partiledere bruger hårde ord om Mette Frederiksens tanker om løndannelsen i den offentlige sektor, er hendes tidligere hovedmodstander, Lars Løkke Rasmussen, nu leder af Moderaterne, anderledes positiv stemt:

"Det starter med, at du går ind og sørger for at gøre noget ved lønnen til de sygeplejersker, der vælger at dedikere hele deres arbejdsliv til det offentlige sygevæsen. Det, jeg primært sigter efter, er noget fuldtids- og fastholdelsestillæg," sagde han til Altinget.

Mens sygeplejersker, lærere, pædagoger, politibetjente og andre offentligt ansatte går rundt og venter på, at det socialdemokratiske slogan fra 2019 om, at "nu er det Arnes tur" bliver opdateret til 2022-udgaven - "nu er det sygeplejerskernes tur" - har Mette Frederiksen fundet den gamle vinderopskrift frem.

MINK: 28-årige Esben Friis Jacobsen nåede kun at være selvstændig minkavler i syv måneder, før han fik at vide, at han skulle slå hele sin besætning på 7500 dyr ned.

Ligesom andre tidligere minkavlere venter han nu på at få den erstatning, han er blevet lovet af staten, så farmen, der samler støv, kan blive revet ned - og han kan komme videre i tilværelsen.

Men han risikerer at vente længe endnu.

Egentlig var Esben og de andre stillet i udsigt, at den sidste minkavler ville få udbetalt sin erstatning i 2024.

Det går bare ikke hurtigt nok med at få udbetalt erstatningerne, hvis det skal lykkes at nå målet i 2024, lyder det i en orientering fra Trafikstyrelsen til Fødevareministeriet.

25 prøvesager er forsinkede og stadig under behandling, ni måneder efter de gik i gang, og derfor kan der ende med at stå 2027 i kalenderen, før den sidste erstatning er udbetalt.

Det skriver Jyllands-Posten.

Esben Friis Jacobsen ved nærmest ikke, hvad han skal sige til den besked.

- Det er chokerende, at de ikke kan få mere fart på det. Der er mange familier, der er fanget i det her, siger han til Avisen Danmark.

Også Ole Bakke, der er tidligere minkavler i Snedsted og formand for Nordjyllands Pelsdyravlerforening, er rystet.

- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at der skulle gå syv år, inden man fik sådan en erstatning på plads, siger han til Radio4.

Esben Friis Jacobsen, der tidligere har fortalt Avisen Danmark om sin drøm om at skifte minkene ud med velfærdskyllinger, tjener i øjeblikket til dagen og vejen som arbejdsmand i et tømrerfirma, mens han passer den smule jord, han har lidt uden for Holstebro.

Planen med kyllingerne har han lagt på hylden, for indtil han har vished om størrelsen af og tidspunktet for udbetalingen af erstatningen, gider Esben ikke bruge tid på at tænke store tanker om fremtiden.

- Jeg kan gå og få alle mulige forventninger om, at jeg gerne vil have kyllinger i 2024, men det kunne jeg jo så udskyde til 2027, hvis det var det, der var planen. Jeg er blevet skuffet så mange gange, at jeg ikke synes, det er min tid værd at spekulere over, indtil der faktisk sker noget, siger Esben Friis Jacobsen.

I Jordrup nær Kolding er en anden tidligere minkavler - Peter Hindbo - også dybt utilfreds over, at erstatningssagerne trækker ud.

Han er i fuld gang med at lægge sin bedrift om til blandt andet økologisk plantebrug, men det står i stampe, fordi han ikke kan bruge det produktionsanlæg, han har bygget op omkring minkavlen- og brugt i omegnen af 10 millioner kroner på - til noget som helst.

- Jeg kan ikke komme til at bygge de haller, jeg skal bruge, før jeg får den erstatning. Derfor lejer jeg mig ind andre steder. Så jeg mangler også en afklaring, siger Peter Hindbo.

Den tidligere minkavler i Jordrup, hvis farm blev kendt i godt og vel hele Danmark, da statsminister Mette Frederiksen (S) kiggede forbi og havde svært ved at holde tårerne tilbage, bekymrer sig mest om dem, der er gået psykisk i sort, efter de nærmest henover natten skulle sige farvel til deres livsværk og identitet som minkavlere.

- Dem har jeg ondt af. Også de unge mennesker, der ikke kan komme videre, før de får deres erstatning. I mange tilfælde har de sparet en formue op og brugt på minkene, men nu har de ikke andet end en bankgæld tilbage, som de gerne vil have afviklet. Det er sgu hårdt for mange. Og dem, der har det rigtig hårdt, kommer jo ikke frem i medierne, for de vil ikke udtale sig. Men de er altså derude, siger Peter Hindbo.

Ole Bakke fra Snedsted har taget imod et forskud på sin erstatning, men det er ikke alle, der har haft mulighed for at søge om det.

- Jeg tror da nok, jeg skal overleve, men der er da andre, der ikke overlever til 2027 med at få deres erstatning, siger han til Radio4.

49-årige Martin From, der havde minkavl ved Otterup på Fyn, har også fået et forskud på erstatningen i form af et acontobeløb.

Det har han investeret i en robotvirksomhed, han har startet op med tre kammerater.

- Os, der starter nye virksomheder op, vil jo gerne snart have en større del af den erstatning, vi har udsigt til, siger han.

At han og andre tidligere minkavlere nu ser ud til at må vente endnu længere på at få udbetalt hele erstatningen, finder han meget kritisabelt.

- Det er især kritisabelt med hensyn til de avlere, der er oppe i alderen og måske ikke har råd til at tage årene for givet. Det er sgu synd for dem, at de ikke kan nå at nyde deres alderdom men i stedet skal gå og vente på det her, siger Martin From.

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, føler sig elendigt behandlet, fordi det er via medierne og ikke myndighederne, at minkavlerne får beskeden om, at deres erstatningssager trækker ud.

- Det er fuldstændig absurd. Vi har hele tiden fået at vide, at den bagkant kunne man sagtens overholde, selv om man var forsinket. Lige pludselig melder man ud, at man skal bruge tre år ekstra. Det er helt ude i hampen, siger han til Ritzau.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Jyllands-Posten, at politikerne har en forpligtelse til at nå at udbetale samtlige erstatninger inden udgangen af 2024. Men han kan ikke garantere, at der ikke bliver forsinkelser.

- Jeg ville elske at kunne give den garanti, men det ville være helt urimeligt, når nu vi ved, hvor mange bump og barrierer, der har været på vejen indtil nu, siger han til avisen.

Imens frygter Esben Friis Jacobsen, at tempoet ikke ligefrem bliver skruet op, når nu folketingsvalget nærmer sig.

- Man føler sig meget magtesløs. Du kan intet gøre selv. Som selvstændig er man vant til, at man kan gøre noget, ændre tingene. Med her kan du gå og vente på noget, der bliver udskudt igen og igen, siger han.

Energikrise: Danskerne er vilde med udendørs og indendørs lyskæder. Så vilde at vi fra 2016-2020 indkøbte en million nye lyskæder, som vi lod rykke både ind og udenfor i de danske hjem. Det viser en opgørelse fra Energistyrelsen.

Men med tanke på de stigende el-priser og det faktum at Danmark kan blive ramt af decideret strømmangel denne vinter, er det ved at være tid til at overveje, om det er i år, du skal lade kasserne med julebelysning blive oppe på loftet.

- Vi skal lave energisparekampagner i et omfang, som vi ikke kan forestille os, og alle skal tage ansvar, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet til TV 2.

Den pointe bliver bakket op at Tue Patursson, der er energiekspert hos videncenteret Bolius.

- Hvis vi kigger på det her som en helhedsindsats, hvor Danmark skal stå sammen om at begrænse vores strømforbrug, så gør mange bække små en forskel, siger Tue Patursson, der understreger at én helt almindelige lyskæde nok ikke vælter den almindelige danskers budget, men markante begrænsninger på den samlede julebelysning vil gøre en stor forskel i både udgifter og strømforbrug.

Den samme overvejelse bør kommunerne i Danmark gøre sig, for i langt de fleste byer i Danmark bruger kommunerne mange penge på at pynte op i gader og stræder med glødende julelys og kæder.

- Manglen på strøm i Danmark ser ud til at blive så markant, at vi vil se en skarp prioritering. Der vil blive set skævt til, hvis nogle spilder strøm på noget som helst, og det gælder både i danskernes private hjem såvel som i kommunerne, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Brian Vad Mathiesen var allerede i sidste uge ude og anbefale at Danmark indfører restriktioner på strøm og varme på samme måde som de gør i Tyskland. Her blev der 1. september indført restriktioner, så der i offentlige bygninger med undtagelse af sygehuse og skoler højst må være 19 grader, monumenter og mindesmærker skal have slukket lys fra klokken 22 til klokken 16 næste dag, der må ikke bruges varmt vand til håndvask, private svømmebassiner både inde og ude må ikke længere opvarmes med gas og strøm, og også private virksomheder bør være tilbageholdende.

Brian Vad Mathiesen påpeger, at der er en reel fare for strømmangel i Danmark den kommende vinter, og risikoen er enormt stor.

-  Vi skal finde mentaliteten fra oliekriserne i 1970'erne frem igen og spare på strømmen alle de steder, hvor vi kan, siger han til TV 2.

Hvis vi for en stund ser bort fra den mængde af strøm, vi kommer til at "spilde" på julebelysning, så er det værd at bruge lidt ekstra tid på at regne din samlede ekstraregning ud, hvis lyskæderne alligevel skal lyse i løbet af vinteren.

Lige nu ser vi ind i en vinter, hvor Rusland meget nemt kan finde på at fortsætte med nedlukningen af gas via Nord stream 1 til Europa. Det er afgørende for den mængde af strøm, vi har til rådighed i Danmark, fordi Tyskland bruger relativt meget gas til at producere strøm. Derfor skal vi håbe på, at vinteren byder på blidt vejr, så vi kan klare os mest muligt med grøn energi. Det fortæller Lars Bonderup Bjørn, der er direktør for energiselskabet Ewii.

- Situationen gør, at der generelt er grund til mådehold, og det gælder selvfølgelig også for lyskæder. Det er en balance, at vi gerne vil leve livet og udfolde os og så samtidig håndtere en ekstraordinær situation, siger han og fortsætter:

- Forbliver det tørt og vindstille, og får vi en iskold vinter med samtidige russiske gasreduktioner, skal der slukkes for lyskæderne. Men får vi masser af regn i løbet af efteråret, god vind og en blid vinter, så kan vi tage det mere afslappet.

Hvis du alligevel vælger at tænde op i lyskæderne, så er det en god ide at være yderst sparsommelig og planlægge dit lysforbrug.

Gevinsten bliver nemlig meget mærkbar, hvis du kan nøjes med at have dine lyskæder tændt i færre timer i døgnet. Du kan selvfølgelig bare slukke kontakten, men ellers er det nemt at indstille med et tænd/sluk-ur, som kan købes relativt billigt i de fleste byggemarkeder.

Ifølge Energistyrelsen kan du spare 70 % af energiforbruget ved, at lyskæderne lyser fra kl. 16-23 i stedet for døgnet rundt.