Finanslov: Tre gange tidligere havde han prøvet det - og nu blev det så fjerde og muligvis sidste gang: Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret regeringens udspil til en finanslov for 2023.

De tre foregående gange er det regeringens støttepartier - Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten - som har lagt stemmer til finansloven. Normalt bliver finansloven først forhandlet på plads i løbet af november og december, og til den tid kan vi have haft et folketingsvalg, hvis Mette Frederiksen lytter til De Radikales valgultimatum om at udskrive et valg senest ved Folketingets åbning den 4. oktober.

Skifter magten fra rød til blå ved et valg, så får den nye finansminister travlt med at skrue en mere blålig finanslovsaftale sammen. Men indtil da har Avisen Danmarks politisk redaktør, Casper Dall, samlet fem punkter, som er vigtige at hæfte sig ved i dette års finanslovsudspil:

Grænsekontrol: Debatten om den midlertidige grænsekontrol, der er blevet forlænget igen og igen, siden den blev indført i 2016, blussede op i sommer, da den førte til timelange køer og protester blandt pendlere over grænsen, lokalbefolkningen i grænselandet og venstrefløjen i Folketinget.

Men også den tyske regering er begyndt at kritisere den danske grænsekontrol i skarpe vendinger.

- Drop den, lød det mandag fra den tyske vicekansler og minister Robert Habeck til avisen Der Nordschleswiger.

Nu viser nye tal fra politiets arbejde ved grænsen, at kontrollen har ført til et hav af afvisninger, sigtelser og konfiskationer af våben – heriblandt både otte skydevåben, 56 strømpistoler, mange hundrede pebersprays og knive.

Langt størstedelen af afvisningerne er dog sket som følge af de skærpede indrejserestriktioner under coronaepidemien.

Det oplyser de tre politikredse, der står for grænsekontrollen, til Justitsministeriet, Rigspolitiet og Folketingets retsudvalg.

Prisen? Den vil for bare 2022 løbe op i cirka 207 millioner kroner, oplyser Rigspolitiet.

- Det er tal, der taler sit eget klare sprog: Grænsekontrollen har været en meget stor succes. Det har været det helt rigtige at gøre, og spørger du os, skal vi ikke af med grænsekontrollen. Det er lidt en ynk at høre på, at den tyske regering bliver ved med at hyle over det her. De skal blande sig udenom, siger Peter Kofod, der er medlem af Europa-Parlamentet og folketingskandidat for Dansk Folkeparti.

I Radikale Venstre er man modstander af grænsekontrollen, som den udføres nu, hvor den efterhånden – ifølge partiet - har taget karakter af noget permanent.

De Radikales europaordfører, Anne Sophie Callesen, tror, at politiet kunne have fanget lige så mange banditter og våben, hvis de havde vinket biler til side ethvert andet sted i landet – for eksempel på Rådhuspladsen i København.

- Det overrasker mig ikke specielt meget, at politiet finder noget, når de stopper en masse biler. Spørgsmålet er, om det står mål med ressourceforbruget. Jeg synes ikke, det er en effektiv måde at bekæmpe kriminalitet på, siger hun.

I Dansk Folkeparti mener Peter Kofod derimod, at de godt 207 millioner kroner er godt givet ud.

- Det er en god investering. Det sender et signal til forbrydere ude omkring i Europa om, at de skal holde sig væk, fordi vi her i Danmark passer på og har et politi, der er godt forberedt, siger han.

Kofod er også overbevist om, at grænsekontrollen har en præventiv effekt. I Radikale Venstre savner man konkrete svar på, at det er tilfældet, når det kommer til regeringens seneste begrundelse for at forlænge grænsekontrollen: At der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Avisen Der Nordschleswiger spurgte i begyndelsen af august Politiets Efterretningstjeneste (PET), om der fandtes pålidelige statistikker, der uden tvivl viste, at den stationære grænsekontrol er effektiv til at forebygge terrorisme i Danmark.

Fra PET lød svaret, at man ikke havde kendskab til sådanne statistikker.

- Jeg er interesseret i at få at vide, om der er andre, der har noget dokumentation, og om det overhovedet er PET, der skal vurdere, om den er effektiv. Regeringen har dokumenteret, at der er en terrortrussel, men så må man også kunne bevise, at det, man sætter ind med, forebygger terror. Kan man ikke det, bortfalder grunden til at have en permanent grænsekontrol, siger Anne Sophie Callesen.

Men kan det ikke være svært at bevise– eller måle statistisk – at grænsekontrollen har en præventiv effekt?

- Både ja og nej. Man kan se i statistikken, at der er beslaglagt nogle våben. Hvad de våben skulle have været anvendt til, ved vi ikke. Det kan være, nogle er kommet til at køre med en kniv og er faldet for vores ret restriktive knivlov.

- Men der er selvfølgelig også en del af det, som er en faglig eller kvalitativ vurdering. Men når PET ikke vil lægge hovedet på blokken og sige, at grænsekontrollen har virket, er spørgsmålet, hvem der så kan, siger Anne Sophie Callesen.

Fodbold: Søndag aften tilbragte Cornelius Gabe i Roskilde Lufthavn. Tirsdag var han i Kastrup. Og nu - onsdag formiddag - står han i Roskilde og venter igen.

Den 16-årige gymnasieelev checker ikke selv ind på nogle fly, men han tjekker ud, hvem der stiger ud af dem. Helt specifikt holder han øje med nye FC København-spillere.

Er man en af de knap 2.500 der følger Cornelius på Twitter, forventer man, at han er først med transfernyhederne. Tilbage i januar var det den blonde teenager som breakede, at FCK købte Mamoudou Karamoko. Dengang gik Cornelius og lurede omkring Parken, da han spottede den franske angriber på vej ind til kontraktunderskrivning.

I dag venter Cornelius på sin navnebror. Den danske landsholdsbomber Andreas Cornelius vender hjem til FCK, og det er en offentlig hemmelighed, at han sidder i privatfly fra Trazbon i Tyrkiet, som 14:05 lander i Roskilde. Den unge Cornelius er således ikke den eneste transferjæger i lufthavnen.

En 45-årig FCK-fan har været her hele ugen. Han har flyttet sin kaffevogn ud foran landingsbanen, så han kan servicere ligesindede med mokka - og selv være en af de første, der spotter nyindkøb.

En anden fan har taget den to timer lange køretur fra Lolland Falster for at være her. En tredje har taget en brunsvigermand med til den hjemvendte stjernespiller.

I alt venter en velkomstkomité af 14 fans og cirka lige så mange journalister. Og hvis du synes, at det lyder skørt, så bare vent. For Cornelius og co. i Roskilde Lufthavn er bare bittesmå aktører i en international begivenhed og milliardindustri, som vokser og vokser i størrelse.

Det er den såkaldte ‘Deadline Day’. Eller, som vi ville sige på dansk: Deadline-dag.

Når den 31. august bliver til den 1. september, når sommer bliver til efterår, klapper de professionelle fodboldklubbers transfervindue i. Og i panikken før lukketid bliver milliondyre spillere fløjet i privatfly mellem klubberne. Stjerner bliver købt og solgt, sæsoner afgjort, ønsker opfyldt, rygter manet til jorden, og drømme knust.

Og du behøver ikke tage ud i nogen lufthavn for at se spektaklet. Hvis du har en fodboldinteresseret kollega på din arbejdsplads, så skæv lige til ham eller hende i dag. Formentlig vil vedkommende kigge på sin telefon eller opdatere den samme hjemmeside på sin computer umanerligt mange gange. Bliv ikke overrasket, hvis det sker op mod 10-12 gange i timen.

- Det er lidt ligesom juleaften, siger René Schrøder, som er chefredaktør på fodboldmediet Bold.dk.

Han forklarer:

- Spændingen bygges op frem mod Deadline Day, som var det den 24. december. Fans har ønskesedler, der er hemmelighedskræmmeri og gaveindpakning, og når vi så rammer dagen, eksploderer det hele. Der er alt for mange gaver, alle fiser rundt og pakker ud og ind, og det er svært at følge med, siger han.

Sidst, der var Deadline Day, pumpede Bold.dk 217 artikler ud på 18 timer. Det svarer til en ny artikel hvert femte minut, og appetitten hos de fodboldgale var, som de fleste danskeres er, når vi sidder med brun sovs, rødkål og and eller flæskesteg på tallerkenen til juleaften: Glubsk.

4,5 millioner clicks blev den dag registreret på Bold.dk, der månedligt får besøg af 1,8 millioner unikke brugere på deres hjemmeside.

Og de er langtfra det eneste sportsmedie, som går all in på Deadline Day. Efterhånden sender både danske TV-stationer og aviser live hele dagen. Det samme gør utallige frivilligt drevne fanmedier. Flere steder i landet bliver der sågar holdt fysiske arrangementer, hvor fans mødes på pubber for at følge med i rygterne.

I dag - på Deadline Day - er det ikke dem med benskinner og dupper under støvlerne, som er de egentlige superstars. Det er snarere transferjægerne, dem som først kan bekræfte, når spillerhandler går i hus.

- Der er meget branding i at være dem, der kan fortælle en masse om, hvad der sker i transfervinduet. De journalister, som laver transfernyheder, de har flest følgere på sociale medier, siger Michel Wikkelsø Davidsen, som er sportschef på Ekstra Bladet.

Cornelius Gabe - den 16-årige FCK-fan - har fået 500 nye følgere på Twitter siden søndag, mens han har gået rundt i lufthavne og filmet sig selv.

Der er nogle af hans klassekammerater, som har lidt svært ved at forstå, at han gider bruge så meget tid på det. Hans mor synes også, det er lidt skørt.

- Nogle gange har jeg da også selv tænkt: ‘Hvad er det egentlig du laver, Cornelius?’ siger han.

Det gjorde han for eksempel, da han søndag brugte 12 timer af sin dag på FCK: Først på at se dem tabe til FC Nordsjælland i Superligaen, dernæst på at få sin far til at køre ham ud i Roskilde Lufthavn og blive derude det halve af aftenen - uden at der skete noget som helst.

Men det gør der i dag, og Cornelius lægger mærke til ting, som de fleste andre ikke gør. Da en stor, sort Audi parkerer foran lufthavnen, stopper han for en stund med at hamre ting ind på sin telefon og får et vildt blik i øjnene.

- Audi er FCK’s hovedsponsor. Jeg tror, det er Carina, der kommer der, siger han og bevæger sig med hastige skridt tættere på bilen.

En kvinde træder ud, og Cornelius nikker bekræftende til sin egen tese.

- Carina er klubbens bonusmor. Hun hjælper nye spillere med alle mulige praktiske ting, forklarer han mig, før han går i gang med endnu en live-udsendelse med fanmediet Copenhagen Sundays, som han arbejder frivilligt for.

En af de fremmødte journalister ser på, mens fansene, som han er kommet for at interviewe, interviewer hinanden.

- I ved mere om, hvad der sker i FCK i dag, end jeg gør, siger han højt, mens han ryster på hovedet.

Spekulation i spillerskifte er på ingen måde et nyt fænomen. Helt tilbage i slutningen af 1800-tallet kan man finde virak om fodboldtransfers i de engelske aviser.

Men hastigheden i historierne, mængden af rygter, såvel som antallet af platforme, som de udkommer på, er gået grassat.

- Alt er blevet skruet voldsomt i vejret indenfor de seneste 5-10 år. Rygterne kører 24/7, spillerne skifter langt oftere klub, og pengene er blevet abnormt store, siger Asker Hedegaard Boye, som er skribent på Weekendavisen og forfatter til bogen “Spillets forvandling: Europæisk fodbold i 30 år”.

Han kalder transfervinduerne for en on going-sæbeopera, hvor fans som 16-årige Cornelius har en lige så stor rolle, som den 29-årige Cornelius, der er på vej til at blive købt af FCK for 45 millioner kroner.

- Den fan, der står og venter i lufthavnen eller ude ved træningsanlægget, er lige så meget en deltager i fodboldverdenen, som træneren eller spilleren eller agenten eller journalisten er det. For uden den her helt vilde interesse, ville klubberne ikke tjene en brøkdel af, hvad de gør nu.

Ifølge Asker Hedegaard Boye består Deadline Day af mere underholdning end egentlig journalistik. Og hos de største af de største af transferjægerne - for eksempel italienske Fabrizio Romano, der har 11,5 millioner følgere på Twitter og sit eget catchphrase Here We Go - er det svært at skelne mellem journalistik og PR- og lobbyarbejde for klubberne og spilleragenterne.

- Alt det her er et symptom på, hvor populær fodbolden er blevet. Selvom vi er mange - inklusive mig selv - der skriver om sportens skyggesider, så kommer der hele tiden flere fans på stadion, flere tv-seere og flere penge i fodbold. Det hele handler i højere og højere grad om alt det, der sker udenfor banen.

Og netop dét - som Asker Hedegaard Boye kalder for “den evig snak og rygteproduktion” - er grunden til, at fodbolden på få årtier har distanceret alle andre sportsgrene i popularitet, siger han.

- Vi går også enormt meget op i cykling, når der er Tour de France, håndbold, når der er slutrunder, og badminton, når Viktor Axelsen vinder. Men i fodboldverdenen sker der altid noget, og de halvårlige transfervinduer er en vigtig motor.

Motoren i privatflyet fra Tyrkiet slukker klokken lidt over 14. Ned ad trapperne og ud på asfalten i Roskilde Lufthavn træder Andreas Cornelius iført en trinet skjorte og birkenstock-sandaler.

Cornelius Gabe står med koncentreret blik og filmer. Ligesom de andre journalister er den 16-årige københavner iført en gul vest, så han kan stå på landingsbanen.

Angriberen til 45 millioner smiler smøret, men virker også en smule forbavset over fremmødet af fans og pressefolk.

- Hvad sker der, siger han.

Cornelius Gabe ved godt, hvad der sker. Og han har fået det, som han kom efter. Mens  landsholdsangriberen får overrakt sin brunsvigermand og smager på den, går den unge Cornelius i gang med uploade en video på sin Twitter: En ni sekunder lang film af privatflyet, der lander, som han rammer ind med et enkelt ord:

"TOUCHDOWN".

Serie: Bare rolig. Denne anmeldelse kommer ikke til at afsløre vigtige handlingsforløb i den nye Ringenes Herre-serie, "The Rings of Power", som kan ses fra 2. september. På dansk hedder den "Ringenes Herre: Magtringene".

Serien, der forudses at blive verdens dyreste nogensinde og strække sig over fem sæsoner, er ventet med spænding verden over, og der er så stor opmærksomhed, at man næsten kun kan blive skuffet. Og det blev jeg.

Vi anmeldere har fået lov at se de to første afsnit af første sæson på forhånd - en oplevelse, der holdt min puls på uændret. Bortset fra en enkelt scene var der intet, der greb mig om hjertet eller vibrerede mine nerver. Hovedpersonerne mærkes som karakterer - ikke virkelige mennesker - og der er så mange af dem, at jeg ikke nåede at føle noget for nogen.

Her i seriens begyndelse introduceres vi for fire fortællespor med flere hovedpersoner og mange andre i, og det gør det ikke kun lidt indviklet at holde styr på, men også overfladisk.

Som bekendt er mange penge ikke lig med et godt liv, og det gælder også i filmverdenen. Et stort budget - det forlyder, at det er på omkring én milliard dollars - gør ikke automatisk en film eller serie god, men det kan hjælpe, og det gør det også her.

"The Rings of Power" er proppet med betagende, smukke og fantasifyldte landskaber. Der er vidunderlige kulisser, som man aner er bygget op fra grunden med en overvældende detaljerigdom som en sammenklappelig landsby. Og dværgenes underjordiske hjem i Khazad-dûm er mageløst godt skabt. Der er også storslået og melodisk musik.

Til gengæld kan man finde mere passion og hjerte i en lille film på lavbudget, end man finder her. Ikke kun på grund af seriens mange fortællespor, men også fordi nogle af de greb, der benyttes til knytte os til hovedpersonerne, ligner klicheer. Fra de vise ord, man hørte i barndommen, og som nu bliver definerende for ens livsvalg. Fra den støvede bog, der naturligvis slås sammen for næsen af en, så man må hoste, til nedkæmpelsen af et monster – en scene, der bliver en iskold Marvel-agtig opvisning i kampsport mere end en medrivende og svedig kamp på liv og død.

Skuespillet er også svingende. Der er grænser for hvor meget, man behøver at udtrykke sin forbavselse, sorg, tvivl og aggression, før vi har fattet det. Antydningens kunst er presset, måske også der dvæles længe ved disse følelsesudtryk.

"Ringenes Herre" er skrevet af den engelske forfatter J.R.R. Tolkien, der også skrev efterskrifter. Det har inspireret til denne nye historie, hvor vi befinder os tusindvis af år før handlingsforløbet i "Ringenes Herre". Vi er Midgårds Anden Alder.

Tiden er forholdsvis fredelig, men ondskaben, Sauron, lurer. For det er Sauron, der smeder ringe til elver, dværge, mennesker og en til sig selv, som han bruger til at bedrage dem alle.

Vi møder mange nye figurer, men også kendte fra "Ringenes Herre". Blandt andre elverkvinden Galadriel, nu karakteriseret som en krigerkvinde. Når hun kan optræde flere tusind år før tiden i ”Ringenes Herre”, skyldes det, at elevere har evigt liv – hvis de ikke bliver slået ihjel undervejs ...

Vi møder også hobbitter – her kaldet harfoots. Serien forsøger at genskabe den samme varme stemning omkring dem som Peter Jackson gjorde i sin filmtrilogi over "Ringenes Herre", men kommer trods stor og munter fantasi ikke i mål med det.

Serien tilstræber diversitet, og det er godt. Kvinder kan slås, være en dværg - endda sort - og en elver må gerne være mørk i huden. Det går fint i spænd med Tolkiens overordnede livssyn om, at man kan samle sig på tværs af kulturer, vaner og udseende og sammen slås for det gode.

Denne anmeldelse forholder sig kun til de to første afsnit og skal derfor læses med forbehold. Serien er kun lige begyndt, og den er ved at bygge en verden op, som kun de følgende afsnit kan vise, om vi ender med at kunne glemme os selv i. Der er mange karakterer, der skal på plads – og de skal også udvikle sig undervejs. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er lidt med vilje, at de fleste er så blege her i begyndelsen.

Efterhånden får vi formentlig også besvaret nogle af de mange spørgsmål til handlingen, som i løbet af de første afsnit hober sig op.

Alt det sagt er det dog tankevækkende, at HBO-serien "Game of Thrones", der også skulle introducere os for en stor og indviklet verden, var i stand til at gribe fra begyndelsen.

Første afsnit af otte kan ses på Prime Video 2. september. Nyt afsnit hver uge.

Skabt af de forholdsvis ukendte J.D. Payne og Patrick McKay, mens spanskfødte J.A. Bayona, kendt fra bl.a. gyserfilmen "Børnehjemmet" og "Jurassic World: Fallen Kingdom", er konceptuerende instruktør. En af medinstruktørerne er svenske Charlotte Brändström, der har instrueret bl.a. "The Witcher" og "Away". Den canadiske komponist Howard Leslie Shore, der skrev musikken til filmtrilogien "Ringenes Herre" og vandt to Oscars for det, har komponeret seriens vigtigste temamelodi.