Vaccination: Selv om en stor del af Danmarks befolkning valgte at modtage corona-vaccinen henover de seneste par år, så er der alligevel grupper, hvor det ikke helt lykkedes Sundhedsstyrelsen at få dem ind i vaccinations-teltene.

Dem med kort uddannelse, minoritetsbaggrund og generelt lave socioøkonomiske vilkår, blev nemlig stukket i markant lavere grad end andre.

Den ulighed håber Sundhedsstyrelsen nu, at de kan råde bod på. Ved at bruge den information, som de tilegnede sig gennem det første store vaccine-rul, håber de, at kunne nå ud til dem, der ikke lod sig overtale i første omgang, når de igen begynder med vaccinationerne her til efteråret, fortæller Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Bilsted Probst.

Hvordan kan det være, at de befolkningsgrupper valgte stikket i markant lavere grad end andre?

- En koordineret og nationalt styret vaccinationsindsats, som den vi har haft under covid-19, gjorde, at vi kunne få rigtig mange med. Men for at nå alle skal der mere til. Her er det simpelthen ikke tilstrækkeligt, at vi har kampagner, sender pjecer, breve og information på vores hjemmeside. Det indså vi nok lidt for sent i første fase af vaccinations­udrulningen. Så vi satte ind med udgående vaccinationstilbud til områderne med lav vaccinationsdeltagelse og, vi oversatte vores materiale til 15 forskellige sprog.

- Men vi erkendte alt for sent, at det ikke kun handlede om tilgængeligheden. Det handler om at forstå, hvad der er på spil for folk og om tillid.

Sundhedsstyrelsen tog en masse læring og strategier til sig i løbet af den første store corona-vaccinerunde. Nu er håbet hos vicedirektøren, at de kan bruge den information i løbet af efteråret, hvor de forventer en stor bølge af virussen.

- Vi forventer en covid-bølge i efteråret og vaccination er fuldstændig afgørende i forhold til at forebygge alvorlig sygdom. Så vi starter op igen, og man kommer til at opleve kampagner, breve i E-boks, og hele den koordinerede indsats, men, vi skal også benytte os af de nye ting, som vi har lært. For det er vigtigt, at nå ud til alle, forklarer Helene Probst.

Og hvad lærte I helt præcist af den første runde, som kan bruges nu?

- Vi skal være mindre bange for at komme ud af den klassiske embedsmandsrolle og erkende, at vi er nødt til at række ud. Da vi begyndte at have dialoger med kommunerne, religiøse trossamfund og civile organisationer i de udsatte områder, så hjalp det. Det kunne vi se på tallene.

Og hvordan bruger i det, som I har lært, her til efteråret, for at få deltagelsen op blandt dem, der ikke rigtig fik det gjort første gang. Sådan helt specifikt?

- Denne gang skal vi i gang med det samme. Det handler stadig om tilgængelighed og information i områder med lav tilslutning, men tillid er helt afgørende. Så vi starter simpelthen ud med at gøre det, som vi ikke gjorde tidligt nok sidst. Vi går i dialog med dem, der kender områderne, og får dem til at hjælpe os med, at få fortalt, hvorfor det er vigtigt at lade sig vaccinere. Og der er det igen kommunerne, de religiøse trossamfund og civile organisationer, som vi allierer os med.

For blot et års tid siden, kunne man ikke gå en eneste dag, uden at blive mindet om corona-epidemien. Epidemien er væk, men coronaen er der stadig. Men man tænker måske mindre over den. Alligevel er vicedirektøren optimistisk, når det kommer til, at få folk ind til stikket.

Nu tænker jeg bare: coronaen er der jo stadig. Men den er nok ikke i fronten af folks tanker længere. Tror I virkelig, at I kan komme op på en høj vaccinationsrate, som tingene ser ud nu?

- Det er klart, at tilslutningen godt kan blive påvirket af, at folk ikke har covid helt så meget på dagsordenen i øjeblikket. De ældste vil nok have det største incitament til, at blive vaccineret, fordi der er bekymrede for at blive syge. Det kan også være en udfordring at jo, for at forebygge, starter med at vaccinere inden bølgen er der, fortæller vicedirektøren og tilføjer.

- Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor det er nødvendigt. Men vi sætter ind med information, vores kampagner går i gang igen. Så det er vores opgave, at få forklaret, hvorfor det er vigtigt både for den enkelte og ofr at undgå at sundhedsvæsenet bliver overbelastet.

Så I regner med samme antal vaccinerede denne gang, som i det helt store roll-out?

- Vi er lige så ambitiøse denne gang, som vi var sidst. Vi vil gerne have en vaccinationstilslutning på 95 procent hos dem over 65, og 90 procent hos dem mellem 50 og 64. Det tror jeg, vi kan lykkes med. Derudover vil jo gerne have samme tilslutning, i de områder med lav socioøkonomisk baggrund. Det er en meget ambitiøs målsætning, som vi kun kan nå, hvis vi får hjælp fra andre.

Vi regner med den samme procentvise vaccinationsrate, men hvor vi også har dem med lav socioøkonomisk baggrund med på lige fod.

I jeres udgivelser vedrørende vaccinationerne i efteråret, kalder I det at få bugt med uligheden i vaccinationsraterne en "must-win battle". Hvad sker der, hvis I taber den?

- Vi ved, at der i det hele taget er en høj grad af ulighed i sundhed i Danmark, og vi er alt for dårlige til at omsætte det til handling.

- Dem med bedre sociale vilkår, bedre økonomi, bedre uddannelse, de udnytter sundhedssystemet bedre. Dem med lavere socioøkonomisk baggrund, de er bare ikke lige så gode til det. Og den ulighed, den skal vi have bugt med, for den betyder vaccinationsulighed og ulighed i sygelighed, hvilket betyder øget dødelighed for de grupper. Sundhedsstyrelsens vision er sundhed for alle. Det er vores forpligtigelse at gøre noget særligt for dem, som har sværest ved at udnytte de tilbud, som vi har.

- Så hvis vi taber, så har det konsekvenser både med øget sygelighed, men også øget dødelighed. Så simpelt er det. Der er folk som dør, som ikke havde behøvet at dø.

Mens juli-temperaturen bare steg og steg, og varmerekorderne faldt på stribe, satte formanden for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, sig til tasterne og skrev på Twitter:

"Venstre har fået hedeslag og holder sommerudsalg i afdelingen for holdninger og grundprincipper. Havde egentligt været sjovt, hvis ikke det var så trist at sælge ud for stemmer."

Det var onsdag den 20. juli, og VU-formanden havde i Avisen Danmark kunne læse en kronik, hvor formanden for moderpartiet, Jakob Ellemann-Jensen, erklærer sin støtte til Socialdemokratiets store slagnummer fra 2019-valgkampen: Den såkaldte Arne-pension.

For mens det meste af det politiske Danmark holdt sommerferie og forsøgte at fylde energidepoterne mest muligt inden et hæsblæsende politisk efterår, beholdt Jakob Ellemann-Jensen arbejdstøjet på. Venstre gearede nemlig ikke ned i denne juli. Tværtimod brugte Ellemann & Co. sommermåneden på at rydde op i de politiske hængepartier, lancere et par nye politiske forslag og strøtanker og reelt tyvstarte valgkampen. Partiet skal optimeres på alle tænkelige måder.

Mest markant er naturligvis partiets pludselige omfavnelse af Arne-pensionen. Selv om partiet gennem de seneste fire år har brugt masser af energi på at kritisere Arne-pensionen, har Venstre ikke brug for at forære Socialdemokratiet endnu en valgkamp, hvor retten til tidlig tilbagetrækning kommer til at overskygge andre - og ifølge Venstre - vigtigere emner. Arne-pensionen er populær - også blandt Venstre-vælgere - og derfor skulle den flanke effektivt lukkes, lød analysen fra V-toppen.

Derudover har Ellemann-Jensen brugt sommeren til at præsentere sine første tanker om, hvordan en regering ledet af ham skal organiseres. I Jyllands-Posten indviede Ellemann læserne i sine tanker om at oprette nyt, internt regeringsudvalg - et "reformudvalg" - med ham selv for bordenden. Udvalget skal lade sig inspirere af eksperter og sørge for, at den gennemføres de nødvendige reformer i den offentlige sektor. I Berlingske var det ungdommen, der havde V-formandens fokus. Her blev et nyt politisk forslag om give unge bedre muligheder for at kombinere uddannelse og fritidsjob lanceret.

Ellemann har også kunnet notere sig et par positive V-målinger. Der er langt til fordums tid, hvor mere end 20 procent af vælgerne - ja, endda over 30 procent af vælgerne - ville sætte deres kryds ved Venstre. Men Venstre forventer at blive et mindre parti, og så er ambitionsniveauet allerede sat derefter. Efter lang tids tilbagegang peger pilen på fremgang, når danskerne bliver spurgt om, hvor de vil sætte deres kryds på valgdagen. Selv om Jakob Ellemann-Jensen stadig halter langt efter flere af de øvrige, borgerlige partiledere på de personlige målinger, er der også her fremgang at spore.

Senere i august holder Venstre sommergruppemøde på Hotel Marienlyst i Helsingør. Her vil partiet sandsynligvis fremlægge et eller flere økonomiske udspil. Vælgerne plejer at vurdere de borgerlige partier højt, når det handler om økonomisk ansvarlighed, og selv om regeringen vil fremlægge en økonomisk 2030-plan om ganske kort tid, er det Ellemanns håb, at Venstre kan sætte sig på den dagsorden og på den måde vise lederskab - både i blå blok og for hele landet.

Hvad lavede de borgerliges skygge-statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, mens Ellemann trimmede Venstre?

Ifølge videoerne på Instagram havde han fundet stråhatten frem og hyggede sig i det jyske sommerland sammen med hunden, Maggie. Langt væk fra politiske forslag og forberedelse til valg. Ifølge Ekstra Bladet har partiet brugt sommeren på at slette et visionsoplæg på partiets hjemmeside. Et visionsoplæg, der blandt andet indeholdt tanker om, at selskabsskatten helt skal fjernes, og at der burde indføres en flad skat på 33 procent. Den slags visioner matcher ikke ambitionerne om at indtage Statsministeriet, så mens Venstre ifølge VU-formanden holdt "sommerudsalg", lavede De Konservative "sommeroprydning".

Boligmarked: De seneste måneder er der blevet trådt på bremsen på boligmarkedet - først og fremmest på grund af stigende renter.

Og derfor er der blevet flere boligannoncer for kommende boligkøbere.

Det forklarer Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit.

Antallet af boliger til salg er steget for femte måned i træk på landsplan, viser tal fra Boligsiden, som drives af ejendomsmæglerne og ejendomsmæglerkæderne.

- De boliger, som kommer på markedet, bliver ikke længere solgt i den fart, som de gjorde før, siger Mira Lie Nielsen.

Selv om farten er sænket på markedet, er priserne dog overordnet steget, hvis man ser på det seneste år. Det hænger sammen med et meget lavt udbud på boligmarkedet, forklarer hun.

- Sælgerne har kunnet holde fast i deres priser, fordi køberne ikke har haft mange andre steder at gå hen.

- Det er de så begyndt at få nu. Det betyder, at de vil have lettere ved at presse priserne ned, siger boligøkonomen.

Den mest markante stigning i antallet af til salg-skiltet ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af huse og ejerlejligheder er steget med mere end syv procent i begyndelsen af august sammenlignet med måneden før.

Og det seneste år er udbuddet øget med 53 procent for villaer og rækkehuse og 41 procent for lejligheder i Hovedstaden.

I den anden ende af skalaen findes Region Nordjylland og Region Syddanmark, hvor der er tale om en mere beskeden udvikling.

Eksempelvis er udbuddet af villaer og rækkehuse i Nordjylland og Syddanmark steget med henholdsvis 0,5 og 2 procent det seneste år.

Ligesom Mira Lie Nielsen påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank, at udviklingen endnu ikke har rykket ved priserne.

Han påpeger, at udbuddet historisk set stadig er meget lavt.

Men hvis der fortsat kommer flere og flere boliger på markedet, stiger sandsynligheden for prisfald.

Samtidig er stigende renter, energipriser og inflation med til at skabe usikkerhed hos såvel sælgere som potentielle købere.

- Samlet forventer vi, at boligpriserne skal falde med fem-ti procent på landsplan inden for et års tid, lyder vurderingen fra cheføkonomen.

Netop på grund af de ventede prisfald er det en god idé at slå koldt vand i blodet, hvis man går med tanker om at købe hus eller lejlighed.

Især hvis behovet for en ny bolig ikke er akut, og man leder efter bolig i en af de største byer, påpeger Mira Lie Nielsen.

- For tiden på især ejerlejlighedsmarkedet omkring København og Aarhus er meget usikkert lige nu, siger hun.

Hvis man omvendt har et stort behov for at flytte og i øvrigt har en lang tidshorisont og kan blive boende i en ny bolig i hvert fald ti år frem i tiden, så skal man ikke holde sig tilbage, lyder rådet.

Mira Lie Nielsen forventer, at priserne på ejerlejligheder vil falde 10-15 procent det næste halvandet år, mens huspriserne vil falde 5-10 procent.

De største prisfald forventer hun i hovedstadsområdet.

Renteniveauet betyder meget for boligpriserne.

- Når renterne på kort sigt stiger, er der mindre for køberne at købe for, fordi deres indkomster ikke følger med op. Så priserne vil give sig, siger hun.

Ulighed i sundhed er udbredt og veldokumenteret. Vi ved, at sygdom, dårlig livskvalitet og dødelighed er ulige fordelt i befolkningen, men vi er ikke gode nok til at omsætte den viden til handling.

Vaccination er en både lettilgængelig og lavteknologisk indsats, der på verdensplan hvert år redder millioner af liv. Desværre ser vi overalt i verden stor ulighed i, hvem der bliver vaccineret. Også i Danmark, hvor vi generelt har en høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet – men når vi ser på, hvem der har fået alle børnevacciner, så gælder det godt halvdelen, når forældrene har en grundskoleuddannelse, mens det er næsten 3 ud af 4, når forældrene har en længerevarende uddannelse.

Tilslutningen til covid-19 vaccination var også ulige fordelt, og i boligområder med for eksempel mange borgere med en kort uddannelse, ledighed eller med minoritetsbaggrund var tilslutningen markant lavere end i resten af landet.

Udfordringen med at sikre lighed i vaccination er global. I 2020 vedtog alle verdens lande en ny global strategi, der frem mod 2030 skal sikre lige adgang til vacciner, men også, at alle lande i deres vaccinestrategier indarbejder indsatser, der skal sikre lighed i vaccination. Vi har tidligere set eksempler på, at styrket indsats med klare mål og en klar strategi har øget lighed i vaccination. Både globalt med DTP vaccination og i Danmark med HPV.

Sundhedsstyrelsens ambition er, at deltagelsen i vaccinationsprogrammer skal være lige høj på tværs af landet og på tværs af uddannelsesgrupper.

Tre faktorer, som er centrale, når folk beslutter, om de skal lade sig vaccinere, er tillid, opfattelse af vaccinationstilbuddets relevans og tilgængelighed. Alle disse elementer skal der arbejdes målrettet med, hvis ambitionen om lighed i vaccination skal opnås.

I forbindelse med den første fase af covid-19 vaccinationsindsatsen blev det klart, at vi alt for sent fik fokus på, at vi som myndighed havde en særlig opgave med at nå hele befolkningen. At der var større grupper af borgere, som ikke automatisk fik gavn af den massive udrulning af vaccinationer.

Sammen med kommuner, regioner, foreninger, virksomheder og mange andre parter, satte vi i foråret 2021 gang i en række initiativer der, hvor vaccinationsdeltagelsen var særligt lav. Let adgang til vaccination og god (masse)kommunikation er vigtig, men langt fra nok. Det vi blandt andet lærte var, at det er mindst lige så vigtigt, at man kan få informationerne og dialogen med nogen, man kender og har tillid til. Det betyder, at sundhedsplejersker, praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, foreninger og trossamfund spiller en utrolig vigtig rolle i at nå ud med information til alle borgere.

Særligt tillid er det væsentligt at fokusere på. Der skal være tillid til vores vaccinationsprogrammer og anbefalinger. Det kræver en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed i de faglige beslutninger, som ligger til grund for vaccinationsprogrammerne. Det betyder også, at det er helt afgørende, at vi som myndigheder, kommuner, regioner og fagfolk stiller os selv til rådighed for spørgsmål, at vi prioriterer alle dele af samfundet, og at vi stiller op og står på mål for de beslutninger vi træffer. Men tillid bygger på mere end det. Blandt andet er der noget, der tyder på, at det er vigtigt, at alle borgere ser sig som en del af samfundet og de fællesskaber, der er.

Inden for de kommende måneder skal vi igen vaccinere en stor del af befolkningen mod covid-19 og influenza. Vi skal sikre, at dem, der skal vaccineres, opfatter det som relevant, lettilgængeligt, og at man får svar på de spørgsmål, man har, af nogen, man stoler på. Det er selvfølgelig i orden at takke nej til et tilbud om vaccination, men vores opgave er at sikre, at det sker på et velinformeret og oplyst grundlag.

For os er det her et ’must win battle for uligheden’ og vores ambition er, at tilslutningen skal være lige høj i boligområder med mange sårbare borgere, i alle egne af landet og på tværs af uddannelsesgrupper.

På den lidt længere bane skal de erfaringer, vi har fået fra vaccinationsindsatsen, sættes i spil på andre områder, hvor vi ser tilsvarende ulighed i sundhed, og hvor der også er behov for et bredt samarbejde om indsatser på tværs af sektorer. Målet må være, at vi i højere grad omsætter viden til handling.