Grænsekontrol: Den midlertidige grænsekontrol har drevet gæk med de mange bilister ved særligt den dansk-tyske grænse, hvor de har måttet sande, at hvad der var en smertefri overgang ved for eksempel grænserne til Frankrig, Belgien eller Holland ikke har kunnet lade sig gøre, når de skulle ind i Danmark.

Det har skabt politisk uro, hvor adskillige af regeringens støttepartier har sagt, at man bør droppe grænsekontrollen, mens det hos oppositionen ikke har skabt samme utilfredshed.

Her mener Venstre og Konservative på Christiansborg fortsat, at Danmark bør bevare den midlertidige grænsekontrol, der har eksisteret siden 2016.

Men i dele af det politiske bagland i Venstre og Konservative er man lodret uenige i folketingsgruppens holdning om at bevare grænsekontrollen.

- Det er ikke rimeligt, at man skal chikanere danskere og turister på grund af en imaginær grænse, fordi der tegnes et trusselbillede på flygtninge og terrorisme, siger 2. viceborgmester i Aabenraa Thomas Andresen (V).

Han uddyber med, at indbyggerne i grænselandet efterhånden har en vis erfaring med håndteringen af flygtninge, hvor de "kan se på banegården i Hamborg, når det presser på".

- Og når det sker, så er jeg helt indforstået med, at der skal kontrolleres og lukkes for grænsen, siger Thomas Andresen, der også er forhenværende borgmester i kommunen.

Grænsekontrollen blev senest forlænget i maj 2022 med begrundelsen om, at Center for Terroranalyse vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig.

Men spørgsmålet om sikkerhed i forhold til terrorisme giver venstrepolitikeren i Aabenraa ikke meget for.

- Hvis vedkommende er dum nok til at tage over en bevogtet grænse, når der er så mange ubevogtede, så ved jeg ærligt talt ikke, hvor stor truslen er. Det holder ikke nogen tilbage, fordi de kan til enhver tid komme over, hvis de har lyst, siger han.

Også hos Det Konservative Folkeparti er der tilsyneladende uoverensstemmelser mellem folketingsgruppen og baglandet nær grænsen i spørgsmålet om grænsekontrollen.

Rasmus Elkjær Larsen, der er folketingskandidat og byrådsmedlem i Aabenraa for partiet, skriver i et indlæg her i Avisen Danmark, at han som konservativ er tilhænger af ”strikse øjne på dem, der krydser grænsen med kriminelle hensigter, og for kontante sanktioner mod dem, der ikke kan overholde reglerne”.

"Men at bilde danskerne ind, at grænsekontrollen er et godt værktøj i den henseende, er ganske enkelt absurd", skriver han videre og fortsætter:

"Kampen mod grænseoverskridende kriminalitet kan moderne politiarbejde fint løse, uden at vi låser betjentene i hobetal til et grænseskur, frem for at være synligt til stede med relevant politiarbejde i resten af Danmark".

Avisen Danmark har spurgt Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti på Christiansborg, hvad partiet mener i debatten om grænsekontrollen, og om det stemmer overens med Rasmus Elkjær Larsens holdning.

"Det Konservative Folkeparti har bakket op om den forlængelse af grænsekontrollen, som trådte i kraft i maj 2022 og løber seks måneder frem. Når det udløber til november, revurderer vi naturligvis situationen og afvejer de forskellige hensyn", skriver Mette Abildgaard i en sms.

På avisens efterfølgende anmodning om svar på spørgsmålet om, hvorvidt Rasmus Elkær Larsens holdning flugter med partiets, understreger hun:

"Vi bakker op om den nuværende forlængelse, og det er dermed partiets politik".

Debatten om grænsekontrol er blusset op i disse dage, hvor mange har delt billeder af køer ved grænsen til Danmark fra Tyskland, og for Venstre er det erhvervsordfører og fungerende politisk ordfører Torsten Schack Pedersen, der har fået til opgave at forsvare den midlertidige grænsekontrol, som Venstre selv var med til at indføre i 2016

Han forstår godt, at kontrollen kan skabe frustration hos de mange borgere i især grænselandet, men han fastholder, at så længe trusselvurderingen er, som den er, så ønsker Venstre at fastholde grænsekontrollen.

- Der bliver løbende afvist folk ved grænsen, så selvfølgelig har den en effekt, selvom jeg er fuldt klar over, at det ikke er et nidkært net, der fanger det hele, siger Torsten Schack Pedersen.

Den opfattelse deler partifællen Thomas Andresen dog ikke. Han er "helt uenig".

- Grænsekontrollen skaber højst en falsk tryghed, den giver ikke den lukkethed, som mange forestiller sig. Det mest lukkede, vi har, det er vildsvinehegnet, og det bliver også kritiseret. Vi river ressourcer væk fra politiet, som vi har brug for i gaden, hvor politiet skal være synligt og klare den reelle kriminalitet, siger lokalpolitikeren.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har afvist at stille op til interview om grænsekontrollen, og Avisen Danmark har forgæves forsøgt at få en kommentar fra regeringspartiets retsordfører, Bjørn Brandenborg (S).

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Politiforbundet i Syd- og Sønderjylland til påstandene om, at grænsekontrollen skulle være spild af politiets ressourcer.

Rådhuspladsen, København: Der findes et råstof fra Thy, som i disse dage er mere værdifuldt end det meste andet i Danmark. Farven er gul, og forkortelsen er “Vingen”. De folkevalgte aser og maser for at komme tæt på mirakelstoffet. Journalister træder hinanden over tæerne for at fotografere det.

Efter tre uger i Frankrig vender Jonas Vingegaard onsdag hjem til stor ståhej, som landets mest eftertragtede mand. På alle danske strande flagede livredderne med gult, en familie i Kåstrup i Thy har opkaldt et nyt kuld på otte hundehvalpe efter rytterne på Vingegaards hold, Jumbo-Visma, og titusindvis af danskere har trodset julis efterårsvejr for at se giraffen.

Danmarks første Tour de France-vinder siden 1996 - den “største individuelle sportspræstation af nogen dansker nogensinde” ifølge kronprins Frederik - bliver fulgt af flight trackers og F16-fly fra Holland til Danmark. Helikoptere og motorcykler med kameraer følger ham, præcis som i Touren, men i det her løb kører han solo.

Det er Jonas Vingegaards dag. Men mange vil gerne tage del i den.

Først Rådhuspladsen i København. Så Tivoli lige overfor. Og så hjem til Glyngøre på Salling, hvor mennesker i hobetal også ventes at dukke op.

Vingegaard har sagt nej til et hyldestarrangement i Thisted - hvor han i sin tid lærte at træde i pedalerne - selv om det er en stor skuffelse for hans gamle cykelklub. Til gengæld får klubben sig en stor overraskelse, som kommer til at bringe tårer frem, senere.

Da Vingegaards fly lander i Kastrup 11.55, jubler de på Rådhuspladsen. På en kæmpe storskærm bliver der vist livebilleder af den knap 60 kilo tunge cykelrytter, som træder ud af maskinen og angribes af de første journalister.

En mand af få ord bliver tvunget til at sætte ord på alt - hele dagen lang.

Hvad tænker du lige nu?

Hvordan er det?

Hvilke følelser løber igennem kroppen på dig i dette øjeblik?

Med et forsigtigt smil og korte replikker der plejer at starter på “jamen-øhm” og oftest slutter på “fantastisk”, “vanvittigt” og “tusind tak” besvarer Vingegaard. Og ligegyldigt hvordan han udtrykker sig, bliver der hujet og klappet.

På Rådshuspladsen - der er lige så tætpakket som en dåse med fisk fra Glyngøre - står børn med maling på kinderne og pensionister i stramtsiddende cykeltrikot og synger sange om Vingegaard. En ung gut med krøllet hår og solbrillerne sat omvendt på prøver igen og igen at starte “Vejle Boldklub, allez!”, men råbet spreder sig aldrig.

Det gør til gengæld grinene, når Jimmy Bøjgaard cracker vittigheder ind i mikrofonen.

- Hvis tidsplanen skrider lidt, så kan Vingegaard bare spørge Pogacar, hvordan det er at halse to-tre minutter bagefter, siger studieværten, som er hyret ind som en form for hype-mand på Rådhuspladsen.

Både DR1 og TV2 har sat studier op og ryddet hele fladen for at dække hans hjemkomst. Andre journalister - herunder jeres udsendte reporter - står i såkaldte presse-pools, som ikke har noget med vand at gøre, men er afmærkede små firkanter foran rådhuset.

Herfra ser vi ministre og borgmestre ankomme én efter én. Vi ser, hvordan de stopper op og venter med at gå ind, til de har set, at kameraerne er ledige. Vi ser dem danse for rampelyset.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at “Vingegaard har bundet os sammen”, at han har “givet os lyst til at være sammen”.

Trine Bramsen (S) - der i dagens anledning understreger, at hun er cykelminister - håber, at den danske Tour-succes vil få flere danskere til at cykle. Fire skridt længere oppe ad trappen udtaler hun sig som ligestillingsminister og minder om, at der i øjeblikket også køres et kvindeligt Tour de France.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fortæller, at Tour de France har været “alle pengene værd”.

- Selvom det selvfølgelig har været en udgift, siger han.

Naturligvis er det ikke kun politikerne, der soler sig i skæret fra Vingegaard og profiterer på hans succes. Det gør pressen også. Så da den lille mand ankommer i en Audi cabriolet, og får hjertet af København til at eksplodere i jubelbrøl, fægter fotograferne med deres kameralinser for at komme frem i presse-poolen.

Da Vingegaard er gået ind ad hoveddøren og bevæger sig mod festsalen på anden sal, løber journalisterne op ad trapperne.

Kun nogle få udvalgte medier har fået lov til at filme manden i gult på balkonen, så de andre løber rundt mellem ledninger på gulvet og våbenskjold på væggene for at finde vinduer, de kan åbne og læne sig ud ad.

- Kan I så komme ned fra karmene, lyder det vredt fra en af de ansatte på rådhuset.

Overborgmester og formand for Grand Départ Copenhagen Denmark Sophie Hæstorp Andersen (S), der er rådhusarrangementets officielle vært, står også og møver og hopper på tæer for at fotografere Vingegaard med sin iPhone, da han står på balkonen til skue for menneskehavet.

Samme trængsel er der for at få en selfie med Tour-vinderen, da han kommer ind i festsalen igen. Politikere fra Københavns Borgerrepræsentation, tidligere statsministre og nuværende ministre skal alle lige have et billede. En enkelt journalist får sågar tillusket sig en autograf, og Jonas Vingegaard når ikke selv at spise mange af de berømte pandekager.

Til stede er også sejrherrens forældre, Claus og Karina, der begge krakelerer i glædesgråd, da de får et stort, langt og varmt fælleskram af deres søn. Og det meste af Thy Cykle Ring er her også - Vingegaards første klub - der får en helt speciel plads i hovedpersonens egen tale.

- Det hele startede i Thy Cykle Ring for mange år siden. Jeg har været i lidt forskellige klubber, men jeg synes, vi skal takke de mange frivillige i klubberne. Uden dem så ville jeg aldrig kunne vinde Tour de France, siger han og giver flere af medlemmerne i sin gamle klub tårer i øjnene.

Men den bedste tale - bliver der snakket om i krogene - er Simon Kollerups. Ligesom Jonas Vingegaard kommer erhvervsministeren fra Thy, og han har registreret, at der efter Jumbo-Visma-rytterens sejr bliver brugt helt nye gloser på de vestjyske kanter:

- I de her dage svinger man sig op til ord som “historisk” og “fantastisk”. Og med så store ord, så ved vi godt, hvad det er for nogle følelser, du har sat i gang - ikke kun i Hillerslev og Glyngøre, men i hele Danmark, siger Kollerup og fortsætter:

- Det er ikke kun dét, at du vandt verdens største cykelløb. Det er også måden, du vandt på. Vi har set ordentlighed, vi har set en gentleman, vi har set en ægte sportsmand, som lod Pogačar komme op fra sit styrt og gav ham hånden - og så gik konkurrencen videre uden at score billige sekunder. Vi har set, at du er meget mere end verdens bedste cykelrytter.

Klapsalver spreder sig i salen. Ikke mod Kollerup, men mod Vingegaard, der står med sit karakteristiske smil og nikker lidt med hovedet.

Før dagen er omme, skal han igennem hundredvis flere selfie-poseringer og håndtryk. Fra København til Glyngøre før sofaen endelig kalder på ham torsdag, som han har sagt.

Det er “Vingen”, Danmarks mest eftertragtede råstof.

Ligestilling: Tallene taler deres tydelige sprog. Danske fædre tager 35 dages barsel i gennemsnit, mens mødrene tager 280 dage.

Den store forskel vil med al sandsynlighed blive noget mindre efter 2. august, når reglerne om øremærket barsel træder i kraft. Men det er ikke noget vidundermiddel for den økonomiske ligestilling. Det forklarer seniorøkonom Britt Dinesen Christiansen fra Danica Pension, der i en ny analyse har kigget på økonomien rundt omkring barslen.

- Den økonomiske ligestilling har lange udsigter, for den øremærkede barsel kommer ikke til at gøre en forskel fra dag ét. Men vi har over en lang periode set, at danske mænd i stigende grad tager mere barsel, og den øremærkede barsel vil sætte yderligere fart på den udvikling, fortæller Britt Dinesen Christiansen.

En af de helt store tørner i ligestillingsdebatten er, hvordan man udligner de økonomiske forskelle hos mænd og kvinder. Forskelle, der gør sig gældende i for eksempel pensionen.

Gennemsnitligt er mænds pension cirka 250.000 kroner større end kvinders, og ifølge Danica Pensions beregninger skal kvinder – alene på grund af forskellen i barsel – spare fire procent mere op til pension end mænd fra de er 30 år.

- Hidtil har det været dybt forankret i samfundet, at manden tjente størstedelen af pengene, og at det var kvinden, der passede børnene. Men vi kan se nogle store skred i den kultur, og der kan den øremærkede barsel være en faktor, der stille og roligt gør det mere legitimt for faren at vælge familie over karriere. Og den udvikling kan virkelig komme til at batte noget i den økonomiske ligestilling på sigt, forklarer hun.

Men selvom den øremærkede barsel vil give mere ligestilling inden for pasningen af de danske børn, så påpeger Brit Dinesen Christiansen i sin analyse, at man altså ikke for nu skal sætte næsen op efter en stor udligning af den økonomiske ulighed.

- Tidligere studier af øremærket barsel til fædre viser, at det ikke har nogen umiddelbart afsmittende effekt på forskellen i kvinder og mænds løn. Så den vigtigste konsekvens af den øremærkede barsel er i første omgang nok mere i familielivet og i pligterne, end det er økonomisk. Vi kan for eksempel se, at faren i højere grad tager barnets første sygedag i de familier, hvor faren tager mere barsel, siger Brit Dinesen Christiansen.

Tidligere studier har dog kigget på øremærket barsel på blot to-fire uger, men da den nye lov er på 11 uger kan det muligvis få en større effekt, mener cheføkonomen.

- Hvis du udfører den samme opgave, så bør man tjene det samme, uanset om du er mand eller kvinde. Så man kan godt kalde det er samfundsproblem, fordi vi kan se i kvindernes pensionsopsparing, at der lige nu er lønforskelle blandt andet grundet barslen.

Når man kigger på de danske fædres afholdelse af barsel, er det ikke uvæsentligt, hvor i landet man kigger hen. Der er nemlig store regionale forskelle, hvor fædrene i København tager den længste barsel på tværs af landsdelene.

Fædrene i København tog i gennemsnit 50 dages barsel i 2020, hvilket er en stigning på 19 procent siden 2015. I den modsatte ende finder man fædrene i Vestjylland, som i gennemsnit tog 26,1 dages barsel i 2020, hvilket svarer til en stigning på 14 procent fra 2015.

Dermed holder de københavnske mænd altså næsten dobbelt så meget barsel som mænd fra Vestjylland.

- Vi kan se en klar sammenhæng mellem barsel og uddannelse, så det handler ikke nødvendigvis så meget om manglende vilje, men snarere om de muligheder, man har for at tage barslen som følge af ens arbejdsforhold, siger Britt Dinesen Christiansen.

Arbejde: Der er A-mennesker, der veludhvilede springer ud af sengen tidligt om morgenen, og der er B-mennesker, som trives bedst med at starte dagen senere, end de fleste arbejdsgivere vil godtage. Men sådan bør det ikke blive ved med at være, hvis man skeler til den nyeste forskning inden for det, der kaldes kronobiologi - studiet i døgnrytmens betydning for mennesket.

Den peger på, at der er store gevinster at hente, hvis især vores arbejdsliv bliver synkroniseret mere efter vores individuelle indre ur, end det er tilfældet i dag.

- Rent biologisk er vi ikke synkroniseret ens. Hvis alle sov og var aktive på samme tidspunkt af døgnet, havde vi aldrig overlevet som art. Derfor har vi hver især et indre ur, som følger Jordens rejse om sin akse, men de er ikke stillet ens, og den ubalance vil der kun være en lang række fordele ved at få rettet op på. Især for den gruppe, som lige nu lider under, at vores samfund først og fremmest tilgodeser A-menneskets døgnrytme, siger Camilla Kring, som er en af verdens førende inden for netop anvendt kronobiologi.

Hun har en ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv og er forfatteren bag fem bøger om bæredygtige arbejdsliv herunder “Jeg er B-menneske” og “Find din døgnrytme, som blev udgivet sidste år.

Ifølge hende er det vigtigt, at vi i langt højere grad matcher familierytmer, arbejdsrytmer og døgnrytmer.

- Alt for mange af os er simpelthen ude af takt med vores indre ur, og derfor bør det være slut med et arbejdsmarked, hvor “one size fits all”. Fremtidens arbejdsliv er i stedet “one size fits one,” siger Camilla Kring, der også er indehaver af konsulentvirksomheden Super Navigators.

Listen over helbredsproblemer, der kan knyttes sammen med en tilværelse og et arbejdsliv ude af takt med ens indre ur, er lang ifølge den førende forskning inden for kronobiologi. Blandt andet kan søvnunderskud medføre alt fra fedme, nedsat koncentrationsevne, dårlig indlæringsevne, hjerte-kar-problemer, sukkersyge med videre, herunder også nedsat produktivitet, når man er på arbejde, simpelthen fordi man er for træt.

Døgnrytmen er genetisk bestemt. Hvornår man er træt og har brug for at sove, og hvor længe man har brug for det, er altså ikke et spørgsmål om hverken disciplin eller vilje, understreger Camilla Kring.

- Det er ren biologi, og det er også derfor, det er så hensynsløst og hovedløst for den sags skyld, at vi har indrettet et samfund, hvor kun de 10-15 procent af arbejdsstyrken, der er rendyrkede morgenmennesker, trives, og de 15-25 procent, der er udprægede B-mennesker, mistrives. Samtidig er det op mod 83 procent af hele verdens befolkning, der bliver vækket af vækkeure i stedet for at vågne veludhvilet, som vi burde i den ideelle verden, siger hun.

B-mennesker kan ikke vænne sig til at skulle stå tidligt op og være friske og ender med at oparbejde et stort søvnunderskud, når weekenden endelig kalder. A-mennesker kan heller ikke vænnes til at arbejde om natten, fordi de uanset hvad vil vågne tidligt næste dag.

- Det mest bekymrende er, at begge typer lider under et arbejdsmarked med skiftende arbejdstider, natarbejde og skiftehold, der får det indre ur til at kokse, siger Camilla Kring.

En undersøgelse foretaget af Rockwool Fonden i 2011 viser, at A-mennesker tjener syv procent mere end B-mennesker, simpelthen fordi de bliver opfattet som mere effektive i de timer, de er på arbejde. Desuden risikerer B-mennesker ifølge forskning at leve kortere tid, fordi langvarigt søvnunderskud har så stor indflydelse på helbredet.

Derfor bør det også være slut med de rigide arbejdstider, der ligger på - stort set - samme tidspunkter, mener Camilla Kring og peger på, at selv små ændringer kan have en stor positiv effekt. Både for medarbejderne og arbejdspladsen. Man kan for eksempel med fordel sammensætte teams efter døgnrytme, så de medarbejdere, der er mest produktive tidligt på dagen, møder som de plejer, mens de andre møder - og går - senere.

Ydermere kan internationale virksomheder med fordel matche medarbejdernes individuelle døgnrytmer med tidszonerne, så A-mennesker primært dækker Asien, mens B-mennesker i stedet dækker USA.

Camilla Kring har hjulpet virksomheder over hele verden og har set mange eksempler på arbejdspladser, der har indrettet sig mere efter medarbejderes individuelle døgnrytmer. Det betød, at de ansatte blev mere produktive og leverede mere, når de var på arbejde. Virksomhederne kunne også udvide åbningstiderne, og det hele kunne i sidste ende mærkes på bundlinjen.

- Det handler om at planlægge arbejdsdagen bedre til gavn for alle. Det vigtige møde behøver ikke ligge klokken 9, hvis det kan holdes en time senere, og alle rundt om mødebordet så mentalt er vågnet og fokuseret, siger hun og fortsætter:

- Og det behøver ikke gå ud over hverken medarbejdersammensætningen eller arbejdsmiljøet, at folk bliver synkroniseret med deres individuelle døgnrytmer. Det skaber ikke et A- og B-hold som nu. Tværtimod vil jeg argumentere for, at arbejdsmiljøet kun kan blive bedre af, at alle medarbejdere tilgodeses, trives og er veludhvilede, når de møder ind på arbejdspladsen, siger Camilla Kring.