Hvorvidt der fortsat skal stå betjente ved den dansk-tyske grænse har sommeren over været et af de helt store politiske spørgsmål.

Nu fortæller tre betjente til Avisen Danmark og JydskeVestkysten om deres dårlige arbejdsforhold, og at det reelt ikke skaber en øget sikkerhed, når de står ved grænsen.

Siden den først blev indført i 2016, er den midlertidige grænsekontrol blevet forlænget igen og igen. Det gentog sig senest i maj 2022 med begrundelsen om, at Center for Terroranalyse vurderede, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig.

De tre betjente har i denne artikel fået fuld anonymitet, da vi vurderer, at det kan bringe deres jobkarriere i fare, hvis de står offentligt frem. Redaktionen kender deres sande identiteter.

En af betjentene har i en længere periode været betjent ved grænsekontrollen i Padborg og har derfor stor indsigt i arbejdet i Padborg.

Mener du, at dine nuværende arbejdsopgaver skaber mere sikkerhed?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke, det er i hvert fald ikke særlig godt. Hvis man virkelig skal have en rigtig grænsekontrol, så kræver det langt flere ressourcer, men der er også mange andre politiopgaver, der skal løses, fortæller han.

Betjenten fortæller, at han, siden han startede som grænsebetjent, har haft omkring 20 sager, hvilket han kunne nå på én måned, da han kørte beredskab.

- Jeg skal være ærlig at sige, at jeg har ikke særlig meget lyst til at være dernede, fordi det er så kedeligt. Jeg vil meget hellere være ude at fange de rigtige kriminelle, de er også dernede, men der er meget tomgang, siger han.

Betjenten uddyber det med, at mange af grænseovergangene ikke er døgnbemandede, og derfor mener betjenten, at de kriminelle nemt kan undgå kontrollen.

- Man kan godt mærke, at det er meget politisk styret, for til briefinger kan vi få at vide, at kontroltallene skal op, og så bliver det mere kvantitet end kvalitet. Det giver ikke mening at kontrollere Hr. og Fru. Danmark, fordi når man har været dernede i et stykke tid, så kan vi godt spotte dem, hvor det kunne være interessant, siger han.

En betjent, der snart skal sendes til Padborg, og som allerede har haft weekendvagter ved grænsen, deler opfattelsen.

- Det virker så meningsløst, og det slider på politiet, fordi det er så tydeligt, at det vi laver, det er politisk, siger han.

Mener du, at dine arbejdsopgaver medvirker til øget sikkerhed?

- På ingen måder. Jeg har endnu ikke hørt, at der er blevet fanget en terrorist nede ved grænsen. Selvfølgelig bliver der lavet nogle rigtig gode sager dernede en gang imellem, men det er ofte narkotika, som man også kunne fange ved at lave stikprøvekontroller, siger han.

Derfor er det hans håb, at man helt dropper grænsekontrollen eller i hvert fald kraftigt ændrer den.

- De fleste, jeg taler med, har det håb, at man dropper den nuværende grænsekontrol, fordi der går så mange ressourcer tabt ved at være dernede.

Den tredje betjent har også haft vagter i Padborg, og skal snart udstationeres fast ved grænsen i ét år. Han mener, at det nuværende setup er ude af proportioner i forhold til antallet af mennesker, der bliver stoppet ved grænsen.

- Tiden ville et hundrede procent være bedre brugt på borgerne, når de ringer 112 eller 114 , og vi så kommer og hjælper dem. Mange danskere tror, at det er en god tryghed, men de tænker ikke over, at man så mangler betjente ude i Danmark.

Betjentene mener samstemmende, at deres arbejde ved grænsen på nuværende tidspunkt ikke giver meget mening, og deres ressourcer kunne blive brugt meget bedre. Derfor gør det også ekstra ondt på dem, at de bliver rykket væk fra deres normale politistation for at være udstationeret ved Padborg i et år.

- Man kører så langt for at komme på arbejde, og når man så kommer på arbejde, så synes vi ikke arbejdet giver mening, fordi vi føler ikke, vi laver noget, vi kører rundt dernede, fordi det er politisk bestemt, siger han.

Om en måned skal en række betjente rykkes fra Syd- og Sønderjyllands Politis vagtcentral, beredskab, efterforskning til grænsen i Padborg, mens en mindre del af betjentene bliver rykket direkte fra Politiskolen. Ingen har meldt sig frivilligt, så betjentene er modvilligt blevet bedt om at udføre opgaven. Det betyder også, at der bliver færre betjente på de lokale politistationer i det syd- og sønderjyske.

Betjentene mener, at udstationen kommer til at have af konsekvenser, både for dem selv og for politiet i sin helhed. At Syd-og Sønderjyllands Politi skal videregive betjente til grænsekontrollen gør nemlig, at der er færre mennesker til at udføre de samme arbejdsopgaver som før.

Særligt går bekymringen på, at når man overdrager betjente til grænsen, så risikerer det at trække politisagerne i området ud i langdrag og helt generelt påvirke den indsats, som politiet yder.

- Forebyggelse af kriminalitet blandt unge er mere eller mindre sat på standby, og efterforskningen er skåret ned. Samtidig bliver efterforskning af indbrud og slagsmål nedprioriteret, siger han.

Et element, der lægger betjentene særligt på sinde, er den forlængede transporttid, som der pludselig bliver en del af hverdagen. En af betjentene skal stå op klokken fire om natten for at kunne nå på arbejde klokken seks om morgen i Sønderjylland.

Den lange transporttid er uholdbart for ham, da han skal aflevere og hente sine små børn i daginstitutionerne, og derfor har han hele 14 gange de seneste år forsøgt at komme væk fra Syd- og Sønderjyllands Politi uden held.

Og den situation gælder, ifølge de tre betjente, for flere af de udstationerede i Padborg, hvilket får flere til at forsøge at komme væk fra politiet. Derfor frygter de, at det i sidste ende bliver markant sværere at få nye betjente til området, da folk ikke ønsker at blive udstationeret til grænsen.

Betjent nummer tre går for eksempel lige nu går med tanker om, hvorvidt en fremtid i politiet overhovedet er noget for ham, eller om han i virkeligheden skulle uddanne sig til noget helt andet som følge af udstationeringen til Padborg.

- Muligheden for at jeg ikke er i politiet i fremtiden, er til stede - og det tror jeg, at den er for mange, siger den anden betjent.

De samme tanker deler betjent nummer to, som på nuværende tidspunkt er udstationeret i Padborg, og han kan ikke se, hvordan han skal få familielivet til at hænge sammen.

- Mange af os er virkelig glade for at være i politiet. Vi føler, at det er meningsfuldt, og man gør en forskel, så der skal ret meget til, før man siger, at man skal ud og lave noget andet. Men jeg må erkende, at jeg kigger på jobportalerne og snakker med folk, siger han og uddyber:

- Jeg har aldrig nogensinde pjækket fra arbejde før, men det har jeg gjort nogle gange hernede, og taget nogle sygedage, fordi vi kan simpelthen ikke få det til at gå op derhjemme, siger han.

Politiforbundets forbundsformand, Heino Kegel, fortæller i et skriftligt svar, at grænsekontrollen er politisk bestemt, og som udgangspunkt skal løses af politikredsen selv.

Forbundsformanden kan dog godt forstå betjentenes frustration. Derudover har han ingen kommentar til spørgsmålet om sikkerhed.

Justitsminister Matias Tesfaye har tidligere afvist at stille op til interview grundet ferie. Ministeren er stadig på ferie, men han skriver i et skriftligt svar, at det er regeringens samlede vurdering, at grænsekontrollen fortsat er nødvendigt, fordi "militante islamister og organiserede kriminelle fortsat udgør en betydelig trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed".

"Det er klart, at grænsekontrollen kræver ressourcer, og derfor er det også kun godt, at et bredt flertal i Folketinget har sikret et historisk højt antal politibetjente. Samtidig har vi med flerårsaftalen fået mere nærpoliti, styrket indsatsen over for organiseret kriminalitet og en fået nye politigarantier inden for bl.a. indbrud og vold, så vi samlet set kan give borgerne en bedre betjening", lyder det.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rigspolitiet inden for avisens deadline.

Derfor bringer vi historien med anonyme kilder: Jysk Fynske Medier bruger normalt ikke anonyme kilder, men har i dette tilfælde valgt at gøre en undtagelse med de tre betjente, der medvirker i artiklen. Det skyldes, at en offentliggørelse af betjentenes identitet potentielt kan skade deres fremtidige karriere. Redaktionen er bekendt med de tre betjentes fulde navne og nuværende arbejdspladser.

Den tidligere medstifter af Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, har siden torsdag i sidste uge været Inger Støjberg og Danmarksdemokraternes indtil videre enlige folketingsmedlem. Avisen Danmark fangede ham på sommerferiebesøg hos svigerfamilien i Holstebro for at få hjælp til at identificere de politiske forskelle mellem Danmarksdemokraterne og Skaarups gamle parti. Og for at høre, om han stadig mener, at partihoppere snyder vælgerne og faktisk burde træde ud af Folketinget. Præmissen for interviewet er, at Peter Skaarup ikke ønsker at uddybe, hvorfor han meldte sig ud af DF:

Hvorfor er du egentlig blevet folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne?

- Fordi Inger Støjberg spurgte. Hun har noget autenticitet, noget jysk, charmerende stædighed og urkraft, som jeg simpelthen synes er utroligt forfriskende. Så derfor.

Var der noget af DF's politik, du var uenig i?

- Jeg vil egentlig ikke sige, der var ting, jeg var uenig i, for jeg har jo været loyal over for DF.

Så du havde ingen politiske årsager til at melde dig ud?

- Nej. Og nu er vi her.

Så er det jo fristende at bede dig uddybe årsagerne ...

- Ja, og der vil henvise til det, som jeg skrev på Facebook, da jeg meldte mig ud. Jeg vil ikke kaste smuds på DF (Peter Skaarup skrev 24. juni i en opdatering på Facebook, at det var primært var personlige stridigheder i DF, der var årsagen til hans udmeldelse, red.).

Hvilken politik skal man kende Danmarksdemokraterne på?

- Det ligger i partinavnet. Mere Danmark. Vi er til for danskerne. Det vil sige mindre EU, mere plads til provinsen, mindre københavneri, mere ærlig og åben snak, mindre politisk korrekthed. Det synes jeg, er meget gode overskrifter.

Men også bare overskrifter.

- Danske værdier. Vi har lige haft Tour de France, hvor vores egen danske vinder nærmest er inkarnationen på danske værdier. Ydmyghed, hjælpsomhed, hårdt arbejde og ikke mindst holdarbejde. Det kommer også til at være tilfældet for Danmarksdemokraterne. Man skal arbejde sammen som hold. Det er Inger Støjberg garant for.

Så hvis man vil forstå Danmarksdemokraterne, skal man kigge på Jonas Vingegaard?

- Ja, jeg synes, det er et meget godt billede på, hvad danske værdier er. Han viste alt det, vi står for i Danmark.

Når man står i stemmeboksen og måske har nogle konkrete holdninger til ældreplejen, skolerne, sundhedsvæsnet osv., kan det måske være lidt svært at lave forbindelsen til, hvad Jonas Vingegaard har med det at gøre. Er det muligt at gøre det lidt mere konkret?

- Jeg ved godt, der har været en diskussion blandt politiske kommentatorer og feinschmeckere - Inger Støjberg siger i de politiske saloner - om, hvad Danmarksdemokraterne egentlige mener. Der er jo ikke noget partiprogram.

Kommer du i de saloner?

- Jeg har sikkert været i en salon på et tidspunkt, det har Inger nok også. Vi er bare der, hvor rigtigt mange danskere faktisk godt ved, hvad Inger Støjberg mener, når hun f.eks. siger vaskeægte jysk snusfornuft og kalder en spade for en spade.

Så er det ikke nødvendigt med konkret politik?

- Selvfølgelig kommer der noget mere politik på. Det har hun arbejdet på hen over sommeren, og det skal vi arbejde mere på. Der kommer også nogle folketingskandidater og alt det her - det rugbrødsarbejde der skal laves i ethvert politisk parti. Hvis vi nu tager retspolitikken, har jeg i mange år kæmpet for hårdere straffe, konsekvent udvisning af udenlandsk kriminelle, altså ret og rimelighed. Det er sådan noget, vi står for. Det tror jeg rigtigt mange godt ved.

Tror du folk ved, hvad I står for på klimapolitikken?

- Øh ... Jeg tror, folk godt kan forstå, hvad vi vil, når vi siger snusfornuft. Vi vil påvirke Folketinget med snusfornuft. Der er meget snusfornuft i, at vi gør, hvad vi kan for at sikre os mod effekterne af fortidens synder på klimaområdet. Det skal vi så gøre på en snusfornuftig måde. Vi skal have borgerne med, så folk forstår, at vi mener det alvorligt, når vi siger, vi skal bekæmpe de klimaudfordringer, vi har.

Jeg kan ikke regne ud, om det betyder, at I f.eks. bakker op om målet om at nedbringe klimagasserne med 70 procent i 2030?

- Det betyder det da.

Så I har med snusfornuft fundet et ståsted i klimapolitikken, der er identisk med det brede flertal i Folketinget?

- Nej, altså, man kan ikke på det her tidspunkt have en fuldt udbygget politik på alle områder. Så selvfølgelig kan vi ikke sige, at vi har nøjagtig samme politik, som Venstre eller et andet parti har, men selve målsætningen, deler vi selvfølgelig.

Du var med til at stifte DF og har været i kernen i alle årene. For kort tid siden ville DF - inklusive dig selv - gerne have Inger Støjberg som formand. Hvorfor kopierer I ikke bare DF's partiprogram ind på Danmarksdemokraternes hjemmeside?

- He, he. Der kommer selvfølgelig til at være forskel på DF og Danmarksdemokraterne. Vi er et nyt parti, der lægger vores egen linje. Men der er allerede nogle ting, der står meget klart. Nu nævnte jeg det med snusfornuft.

Det hørte jeg.

- Men hun er også lagt fra med nogle ambitioner. Bedre vilkår for erhvervslivet og landbruget. Væk med bureaukratiet. Der er flere ting der.

Du kender DF's politik bedre end mig - er der noget af det, som DF ikke mener?

- Det ved jeg faktisk ikke, men altså, der kommer heldigvis rigtigt mange, der gerne vil bakke om partiet, og dem lytter vi selvfølgelig også til.

Det overrasker mig, hvis du ikke ved, om jeres politik adskiller sig fra DF's?

- Det ved jeg da også godt på nogle punkter, det gør jeg da. Man kan bare nævne skattepolitikken.

Ja?

- Inger Støjberg har sagt, at vi skal i princippet kunne sænke alle skatter. Det parti, jeg kommer fra, talte om det på en anden måde. Det var en måde, hvor vi ligesom blev taget til indtægt for, at vi var imod skattelettelser. Også topskattelettelser for så vidt. På den måde er der forskelle. Vi har slået fast, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Det blev trængt noget i baggrunden i det parti, jeg kom fra. Uden at det nødvendigvis var en forskel. Altså direkte forskel. I Danmarksdemokraterne vil der blive lagt mere vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Skal det forstås sådan, at I egentlig mente det samme i DF, men at Danmarksdemokraterne vil prioritere det højere at sænke skatterne?

- Jeg går også ind for lavere skat. Det gør jeg. Det kræver selvfølgelig, at pengene skal findes, og at der er en god balance i, hvordan det gøres. Grundlæggende synes jeg, det skal kunne betale sig at arbejde. Der er der slet ikke nogen tvivl om.

Betyder det, at Danmarksdemokraterne lægger mere vægt på skattelettelser, end DF gør?

- Ja. Det gør det. Det er blevet italesat på en måde sådan, at det parti, jeg kom fra, ikke gik ind for skattelettelser. Var imod skattelettelser. Der er der ingen tvivl om, at Danmarksdemokraterne ønsker en socialt afbalanceret skattereform, så det bedre kan betale sig at arbejde for alle. Det ligger fast.

Så både folk med lave indkomster og dem, der tjener mange penge, skal alle mærke, at de får mere ud af at arbejde?

- Det har jeg ikke sagt. Jeg har sagt, at det er vores tilgang til det. Det er den retning, vi gerne vil. I princippet vil vi gerne have, at skatterne sænkes, men hvordan, hvornår osv. må komme an på en drøftelse med partierne.

For nylig ville du gerne melde Danmark ud af EU. Vil du stadig det?

- Det er ikke Danmarksdemokraternes politik lige nu. Vi mener, at vi skal have mindre EU. Vi vil gerne tilbage til EF, hvor indflydelsen på dansk politik var meget mindre end i dag.

Så du vil ikke længere have Danmark ud af EU?

- Nej, jeg mener ikke, det er realistisk. Det vil være svært for et lille land at klare sig selv.

For nylig var du også medlem af et parti, der arbejder for at Danmark skal ud af menneskerettighedskonventionen. Gør du stadig det?

- Jeg vil gerne sikre, at vi kan udvise de kriminelle, vi ikke vil have her. Der må vi finde en vej, hvor det kan lade sig gøre.

Kan man finde den vej, når man er med i menneskerettighedskonventionen?

- Det gælder om, at nogle lande går sammen og lægger det rigtige pres på det store flertal af lande, der er med i de her forskellige konventioner. Det er konventioner, der er forældede på centrale punkter.

Men vi skal ikke melde os ud af nogle af dem?

- Jeg tror ikke på, det kan lade sig gøre, men det kan lade sige gøre at forandre inden for de konventioner, vi har. Her kan Danmark spille en rigtig stærk rolle, fordi vi har vist, hvordan man undgår at ende som Sverige.

Er vi enige om, at Danmarksdemokraterne i hvert fald i begyndelsen kommer til at bestå af partihoppere?

- Ja, men man kan altid diskutere de der tillægsord, men det er klart, at der vil være personer fra andre partier, der vil være tiltrukket.

Da Ida Auken og Astrid Krag sprang fra SF til henholdsvis R og S, sagde du, at det mest rimelige var, at de forlod Folketinget, at de svigtede det grundlag, de var valgt på, og at vælgerne blev godt og grundigt snydt. Tror du, at det skader din troværdighed, at du nu har gjort fuldstændig det samme?

- Man kan godt se, at jeg har en række vigtige dagsordener, jeg vil kæmpe for - f.eks. hårdere straffe til personfarlige kriminelle, udvisning af dømte, en fast og fair retspolitik. Jeg tror, de fleste vil have respekt for, at jeg arbejder for nogle af de samme ting stadigvæk.

Så du tror ikke, det skader din troværdighed, at du selv gør, hvad du skoser andre for?

- Nej, det gør jeg ikke.

Fortryder du den måde, du har omtalt andre partihoppere?

- Nej, jeg synes egentlig ikke, det er godt, men jeg vil også sige, at der kan være grunde til, at man alligevel er nødt til at træffe denne tunge beslutning.

Mener du, at du har haft bedre grunde end andre?

- Ikke nødvendigvis, men jeg mener, jeg har haft gode grunde.

Tror du, Ida Auken og Astrid Krag havde gode grunde?

- Jo, det vil de sikkert sige og mene, ja.

Men du mener ikke, at deres grunde var lige så gode som dine?

- Jo, det kan være, de vurderer, at det parti, de kom fra, udviklede sig på en sådan måde, at det havde fjernet sig fra det, de oprindeligt blev valgt på. Det er i hvert fald sådan, jeg selv har det.

Du siger, at DF fjernede sig fra den politik, du stod for?

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg vil ikke kommentere, hvad der foregår i DF.

- Nu står du selv midt i et partihop - forklar lige, hvorfor du alligevel ikke fortryder, at du har sagt hårde ting om sådan nogle som dig selv?

- Jeg har jo ingen forudsætninger for at vurdere, hvorfor de pågældende gjorde, som de gjorde - ud over det principielle, som jeg stadig mener. Men det ændrer ikke ved, at der kan være årsager til, at man gør, som man gør. Det er min opgave at give vælgerne valuta for stemmerne, og det gør jeg bedst, hvis jeg fortsætter i Danmarksdemokraterne.

Skulle du så ikke lade være med at udtale dig principielt, når principperne ikke gælder for dig selv?

- Jo, man kan altid se i bakspejlet, at der var nok nogle tilfælde, hvor man skulle have sagt lidt mindre eller slet ikke have sagt noget.

Der var du næsten lige ved at sige, at du fortryder, hvad du sagde dengang.

- Ha, ha! Nej, jeg mener det principielt, men der er undtagelser, der bekræfter reglen.

Især når man selv havner i suppedasen?

- Ja.

Hvor mange medlemmer har Danmarksdemokraterne i Folketinget, hvis der bliver udskrevet valg til Folketingets åbning i oktober?

- Det må tiden vise.

Hvad vil du skyde på?

- Det har jeg ingen bud på. Jeg ved, Inger Støjberg har brugt det meste af sommeren på at finde kandidater og udforme praktisk politik. Det har været et rigtigt stort arbejde, så hver ting til sin tid.

Vil du blive overrasket, hvis flere tidligere DF-afhoppere snart er en del af Danmarksdemokraternes folketingsgruppe?

- Vi kommer det ikke nærmere.

Hvornår skal I holde jeres første gruppemøde?

- Det kan jeg heller ikke svare på.

Jeg tror ikke, jeg får flere svar på mine spørgsmål nu.

- Nej, nok ikke på dem, du gerne vil have svar på.

Så kan vi vel godt slutte? Med mindre du har noget, du gerne vil have med?

- Nej, det er der sådan set ikke.

Stress: Det var coronanedlukningen, der var dråben, der fik bærret til at flyde over. Merle Thau Hughes havde haft meget få symptomer på stress, før epidemien lukkede landet ned, men det tænkte hun, var normalt.

Hun arbejdede som tandlægeassistent ved Tandlæge Nissen og Jensen i Hornslet på Djursland, og var i bund og grund glad for at gå på arbejde, men en ekstra arbejdsbyrde, samt følelsen af at stå alene med det hele, førte hende over til et ultimatum:

- Jeg følte, at jeg stod på en skillevej: Enten kunne jeg fortsætte, som det var nu og få det værre og værre og til sidst forsvinder helt væk i et hul. Eller så kunne jeg forlade mit job, siger Merle Thau Hughes, der i dag er 47 år.

Der gik et stykke tid, før det gik op for hende, at hun havde fået stress.

- Jeg lukkede mig total inde i mig selv. Enten så sov jeg 14 timer i døgnet, hvor jeg endda sagtens kunne sove mere – eller så sov jeg slet ikke. Og så var jeg bare ked af det hele tiden, siger Merle Thau Hughes.

- Jeg følte mig som en anden person, tilføjer hun.

Men da hullet var dybest, tog hun en snak med sin arbejdsgiver, hvor de samarbejdede om, at hun kunne trappe op og justere undervejs i et fornuftigt tempo på en måde, så Merle kunne komme godt på benene igen. Ca. 4 ½ måned efter opstart var Merle tilbage på fuld tid.

- Stress er virkelig et problem, der kun kan løses i samarbejde med medarbejderen og arbejdspladsen. Hvis jeg ikke havde fået hjælp af min leder, tillidsperson og fagforening, havde min sygemelding med garanti været længere og værre. Måske var jeg aldrig kommet op igen, siger Merle Thau Hughes.

Merle Thau Hughes er ikke den eneste. De seneste mange år har vi kunnet følge med i, hvordan flere og flere danskere føler sig stresset i hverdagen.

En undersøgelse fra juli, der byggede på 1.140 svar fra repræsentativt udvalgte danskere, som Kantar Gallup havde foretaget for Berlingske, viste, at 20 procent af danskerne er eller har været sygemeldt med stress.

Oven i det oplever 39,2 procent af lønmodtagerne i Danmark, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt for at kunne nå deres arbejde, viser tal fra Arbejdstilsynet.

Det er en tendens i samfundet, fortæller Bo Netterstrøm, der er stressekspert og speciallæge i arbejdsmedicin.

- Det er et gevaldigt problem med arbejdsrelateret stress på det danske arbejdsmarked, og det bliver svært at løse, siger han.

HK Danmark, som med sine godt 230.000 medlemmer Danmarks næststørste fagforbund, har også bemærket problematikken med arbejdsbetinget stress.

- Vi ser mange af vores medlemmer, der har stress på grund af deres arbejde. Vi mener, at ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Det er ikke rimeligt overfor den enkelte, men det koster også samfundet rigtig dyrt økonomisk, siger Mads Samsing, der er næstformand for fagforbundet.

Derfor kommer HK Danmark nu med nogle forslag, som skal gøre det nemmere at få anerkendt stress som en arbejdsskade og få flere sygemeldte godt tilbage på arbejdsplads.

- Status quo er langt fra godt nok, særligt når der er flere og flere, der bliver ramt af stress. Det er uholdbart for arbejdspladsen og for den person, der bliver ramt. Stress rammer individuelt, men skal forebygges og håndteres kollektivt, lyder begrundelsen fra Mads Samsing til de fire politiske forslag.

Det første er, at alle arbejdspladser skal have en stresspolitik, så alle ved, hvordan man skal bære sig ad med at tackle stress, og hvem man skal gå til, hvis man bliver opmærksom på faresignaler.

Det andet forslag er, at det skal gøres til et krav, at alle ledere skal have en uddannelse i psykisk arbejdsmiljø.

Og et forslag går ud på, at arbejdsmedicinske klinikker skal styrkes. Det er nogle specialiserede afdelinger på sygehusene, som undersøger om arbejdsmiljøet er årsag til sygdomme.

- I dag er det urimeligt svært at få anerkendt stress som en arbejdsskade. Arbejdsskadesystemet er præget af en skævhed – det er markant sværere at få anerkendt en psykisk arbejdsskade end en fysisk. Der skal selvfølgelig dokumenteres en sammenhæng, men det skal vi blive meget bedre til at gøre. Det handler også om at undgå, at den stressramte føler skyld og skam. Det kan de på de arbejdsmedicinske klinikker og derfor skal de styrkes, siger Mads Samsing.

Den nuværende regel er, at hvis man er sygemeldt (med udsigt til otte ugers sygefravær eller mere), kan man i dag kun anmode sin arbejdsgiver om en fastholdelsesplan. Derfor forslår HK i stedet at indføre obligatoriske fastholdelsesplaner, hvor den sygemeldte medarbejder, arbejdspladsen og kommunen arbejder for, at medarbejderen kan vende tilbage igen, hvis vedkommende ønsker det.

- Det handler i virkeligheden om, hvordan vi får medarbejderen så godt som muligt tilbage på arbejdspladsen. Vi ser alt for tit, at medarbejderen kommer tilbage til det samme miljø, som gjorde personen syg, siger Mads Samsing.

Hvorfor er det arbejdsgiverens problem og ikke individets?

- Den sygemeldte har pligt til at medvirke ved kommunens opfølgning. Samme pligt skal gælde for arbejdsgiveren. Det er typisk et arbejdsmiljøs problem. Det er arbejdsgiveres ansvar at sikre, at det er sundt og sikkert at gå på arbejde. Vi synes, at det er dybt uretfærdigt, at en medarbejder bliver sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress, og på grund af 120-dagsreglen i funktionærloven bliver opsagt efter 120 dage, uden at der er gjort noget fra arbejdsgivers side. Det er ikke okay, siger han.

Hvis en funktionær eller funktionærlignende medarbejder har fået løn under sygdom i 120 dage inden for 12 måneder, kan virksomheden efter 120-dagesreglen opsige funktionæren med en måneds varsel til en måneds udgang.

Da Merle Thau Hughes fik stress, havde hun ingen idé, hvad hun skulle gøre. Det vidste hendes chef, tandlæge Jacob Fogh Nissen, desuden heller ikke, fortæller han.

- Vi vidste ikke, hvad køreplanen var, men vi tog det meget alvorligt og reagerede hurtigt. Jeg synes, at vi var gode til at anerkende vores uvidenhed og læne os op ad dem, der vidste noget: Fagforeningen, stresscoach og læge. Og så gjorde vi alt for, at Merle kunne komme tilbage igen, siger Jacob Fogh Nissen, der er klinikejer ved Tandlæge Nissen og Jensen.

For Merle Thau Hughes gjorde ledelsen det rigtige, og er den eneste grund til, at hun er tilbage arbejde, spår hun. De var hurtige og seriøse om hendes henvendelse, og hun fik det hurtigt bedre igen.

- Lige pludseligt fik jeg overskud i hverdagen, og jeg blev rent faktisk glad igen, siger hun.

Alligevel er hun ked af, at hun ikke vidste, hvad hun havde krav på som syg; blandt andet havde hun aldrig fundet frem til den såkaldte fastholdelsesplan, hvis ikke HK havde hjulpet.

- Jeg vidste slet ikke, at jeg havde krav på det, og ville ønske, at alle, der blev syge med stress, blev tilbudt en. Uden det havde jeg ikke kunnet arbejde, siger Merle Thau Hughes.

De fire forslag fra HK er sådan set fine nok, mener Bo Netterstrøm, der er stressekspert og speciallæge i arbejdsmedicin, men problemet er større, end hvad forslagene kan løse.

- Forslagene vil desværre ikke kunne trylle problemet væk, men de vil klart nedsætte problemets omfang, siger Bo Nætterstrøm.

Særligt et af forslagene skiller sig ud som bedre end de andre.

- De er alle fire nogle udmærkede forslag, men af de fire forslag vil det med størst virkning være, hvis alle virksomheder fik en stresspolitik. Det vil uden tvivl batte mest, siger stresseksperten.

Enhedslisten arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, mener dog ikke, at de fire forslag er nok i sig selv.

- Det er vigtige forslag alle fire, men de er ikke helt tilstrækkelige. Vi bliver nødt til også at afsætte midler til forskning og ikke kun lederne skal have uddannes i psykisk arbejdsmiljø, som de foreslår; det skal tillidsrepræsentanter også, mener Christian Juhl.

I den anden ende er Niels Flemming Hansen (K), der er beskæftigelsesordfører ved de Konservative.

- Jeg er forholdsvis forbeholden ved HK’s forslag. Det er meget sympatisk at foreslå en masse lovgivning for at komme stress til livs på arbejdspladserne – det er også et politisk sympatisk synspunkt, men virkeligheden og behovet er en anden, mener Niels Flemming Hansen.

Blandt andet slår han ned på, at en Fastholdelsesplan - som HK omtaler - kan i mange tilfælde være relevant ved længere sygefravær, men ikke altid. Derfor giver det ifølge ham god mening, at den fortsat ikke er obligatorisk.

Derudover lægger han sig op ad Arbejdsmiljørådet svar til ministeren, som anbefaler, at de initiativer som arbejdsgivere og fagbevægelsen er enige om, ikke omfatter flere eller nye regler.

Anne Honoré Østergaard (V), der er arbejdsmiljøordfører for Venstre, placerer sig mere i midten af de to politikere fra hhv. Enhedslisten og Konservative. Hun finder fine takter i forslagene, men nogle af forslagene "rammer ved siden af".

- Ingen skal blive syge af at gå på arbejde, og vi skal gøre, hvad vi kan for at forebygge stress. Det er Venstre meget optaget af. Jeg synes ikke, at HK helt rammer skiven, når de eksempelvis vil gøre det til et krav, at alle ledere skal have uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Lederne har vidt forskellige behov og kompetencer. Jeg tror ikke, at det er vejen frem at sende alle ledere på ét bestemt kursus, mener Anne Honoré Østergaard.

Der er også en klar forventning om, at beskæftigelsesministeren indkalder til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale:

- Og her skal det psykiske arbejdsmiljø spille en stor rolle, siger ordføreren fra Venstre.

For tandlæge Jacob Fogh Nissen var det en øjenåbner, da Merle Thau Hughes fik stress. Derfor har de væsentligt mere opmærksomme på stress på arbejdspladsen, end de før har været.

- Vi forsøger at spørge mere ind til vores medarbejder på trods af at alt er okay. Det går ikke, at man går og samler til bunker, og pludseligt brænder det hele sammen. Det var en øjenåbner, siger Jacob Fogh Nissen.

Som Merle Thau Hughes selv siger det: Man kan ikke klare stress selv.

- Jeg var en anden person. Ustruktureret, glemsom, alt kunne slå mig ud – selv det at dække et bord op, var uoverskueligt og arbejde føltes umuligt at varetage. Hvordan skulle jeg så kunne komme ud af hullet selv? spørger hun.

I gamle dage gemte man sin ferietur som et es i ærmet, når man kom tilbage til skolen eller arbejdet. Hvis ferien altså havde været eksotisk. Så kunne man chokere kolleger eller klassekammerater ved som en sand globetrotter at berette om sin rejse til det mytiske østen – altså Bornholm – og om de lokales eksotiske skikke.

I dag har folk for længst luret på ens sociale medier, hvad man har foretaget sig i sine fridage, så nu mødes facebookvenner i kantinen og siger: ”Du har haft en god ferie – hvordan synes du, at min har været?”

Men vi betragter stadig vores ferieture som en form for tilværelsens epicenter: Den tid, hvor vores liv for alvor giver mening, og som skal forsyne os med energi til resten af årets uger, dynget til med arbejdsopgaver og familiære forpligtelser, som de er.

Jeg må tilstå, jeg ikke helt forstår det. Hvis man har to uger om året, der er perfekte og 50, der bare er en form for optakt til de to, så ville jeg umiddelbart tænke, man burde kigge på hverdagen og se, om der ikke var noget tilfredshed, der kunne optimeres.

Måske er jeg heldigere med mit liv end nogle andre. Jeg sender tit en tanke til de seje mennesker, som hver dag står ufatteligt tidligt op for at passe vores børn, fjerne vores skrald eller filettere vores fisk, otte timer dagligt. Og jeg ville nødig bytte.

Men selvom jeg er upassende heldig, vil jeg stadig sige, at hvis man lever for sin ferie og sine weekender, så går størstedelen af ens liv til spilde.

Ferien burde være et krydderi: Ugen, der gav inspiration til ens hverdag, og så ellers bare en undskyldning for at spise og drikke alt for meget, og forsage enhver form for motion. Alle har sure dage på jobbet eller henne i skolen, men hvis de fleste dage bare skal overstås, så ville mit bud være, at man med fordel kunne finde noget andet at lave.

Men inden du siger op eller dropper ud af studiet, skal jeg understrege, at jeg er inhabil. Ikke bare fordi jeg har det privilegium at være stand-up komiker, men også fordi jeg er nærmest det modsatte af en globetrotter.

Jeg så et ord for det forleden. Åbenbart kalder tyskerne sådan nogle som mig for en ”Heimscheisser”: En hånlig betegnelse for mennesker, der så nødigt vil ud af eget hjem, fordi de foretrækker deres eget toilet. I mit tilfælde er det både praktisk og metaforisk sandt.

Min sommerferie kulminerede med en uge i sommerhus og et døgns kærestetur til Malmø, og det slog mig begge gange, hvor meget tid man skal bruge på at ordne det lavpraktiske. Herhjemme har jeg lagre, men i et sommerhus kræver det daglige ture til supermarkedet at skaffe det mest basale.

Og på en charterferie sydpå så har man to dage, hvor man i naiv optimisme planlægger alt det spændende, man skal opleve, hvorefter man bare falder bagover på en liggestol og forbliver der resten af ferien, tung og doven.

Tests har afsløret, at man taber 10 IQ-point på en uges charterferie. Så medmindre man drømmer om at blive en dummere udgave af sig selv, bør ens ferie ikke være idealet.

Vælg en god vane hver måned, og hvis du kan lide den, så er det din nye ferie. Så er alt det besværlige ved at tage til udlandet tilbage på sin rette plads i hierarkiet: Bag mit toilet.