Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Prisen på strøm har nået nye højder. Ifølge eksperter tyder intet på, at priserne vender lige foreløbig. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Elpriser slår rekord: Kan give ekstraregning på 15.000 kroner

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Energikrisen har længe været en kendsgerning og strammer kun mere til, jo tættere vi kommer på fyringssæsonen. Og nu slår elpriserne herhjemme rekord. Det skriver DR.

Således ramte prisen for en kilowattime i aftes 8,42 kroner.

- Hvis vi ser på dagsgennemsnittet eller ugegennemsnittet på elpriserne, så har de aldrig været så høje, som de er nu, siger Carsten Smidt til DR. Han er direktør i Forsyningstilsynet, der overvåger forsyningspriser i Danmark.

Flere eksperter siger til mediet, at intet tyder på, at priserne er på vej ned igen foreløbig. Og Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, vil ikke udelukke, at det kan blive endnu dyrere at bruge strøm. Han har regnet på, hvad stigningerne kan koste danskerne.

- Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil en helt almindelig gennemsnitsfamilie med en variabel aftale betale 15.000 kroner mere i år end sidste år til deres elregning, siger han blandt andet til DR.

Ifølge vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, er det forskellige årsager, som tvinger elprisen op. Det er især krigen i Ukraine, en varm sommer, mindre blæst og lav vandstand i europæiske vandreservoirer, som skaber priserne.

Medie: Tobaksfirma solgte budskab gennem politikere

Regeringen har i dens sundhedsudspil fra foråret stort fokus på unges rygevaner. Og i kølvandet på, at regeringen havde foreslået, at aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter gradvist skulle ændres fra 18 til 25 år, kom et debatindlæg i Berlingske i juni med flere ungdomspolitikere som afsendere. De var imod en ny aldersgrænse, lød det. 

Imidlertid var det bare ikke de unge politikere, som havde skrevet indlægget. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen har fået adgang til et udkast til indlægget, der blev sendt fra en ansat i det danske lobbybureau Grace. Bureauet er hyret af British American Tobacco til at lave lobbyarbejde.

En enkelt sætning fra indlægget blev pillet ud af udkastet, hvorefter politikerne skrev deres navne på, skriver Jyllands-Posten.

Alexander Blavnsfeldt, der er landsformand i SF Ungdom (SFU), er blandt dem, der står som afsender på indlægget. Han siger til avisen, at han ikke vidste, at tobaksgiganten stod bag indlægget.

British American Tobacco har ifølge Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere sagen.

Venstres spareplan får kritik

I dagens Berlingske kritiserer flere eksperter Venstres spareplan, der indeholder et farvel til landets jobcentre.

Partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, præsenterede en reformplan for beskæftigelsesindsatsen mandag, og den skulle efter sigende spare statskassen for tre milliarder kroner.

Det er ifølge partiet mindre bureaukrati, der skal give de flere penge, men på pressemødet for lanceringen, var det uklart, hvorvidt planen konkret skulle kaste tre milliarder af sig. Og ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er besparelsen grebet ud af luften.

Seniorøkonom i tænketanken Kraka Niels Storm Knigge tvivler ligeledes på, at Venstres takter for beskæftigelsesindsatsen kan spare staten for tre milliarder, lyder det i avisen.

Herlufsholms lærere under lup

Sagen om en ødelæggende kultur på kostskolen Herlufsholm er ikke slut. I hvert fald viser det sig nu, at enkelte lærere på skolen har været med til at skabe det utrygge miljø for eleverne.

Det konkluderer en trivselsundersøgelse lavet af konsulenthuset Nordic Learning, som TV 2 har fået delvist aktindsigt i. Det skriver mediet.

Det er Herlufsholm, der selv har bestilt undersøgelsen tilbage i november 2021. Den har ifølge TV 2 ligget klar til offentliggørelse siden juni, men skolen ville gerne læse rapporten igennem inden, og det er ikke sket endnu.

Nordic Learning opfordrer skolen til at handle på baggrund af undersøgelsen. 

Rapporten bakker desuden delvist op om afsløringerne fra en TV 2-dokumentar, hvor flere elever stod frem med historier om grov mobning, vold og seksuelle krænkelser.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik, men bliv endelig hængende, så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Vejret har været med bønderne i år. I vækstsæsonen har det regnet, når det skulle, og nu hvor kornet - helst tørt - skal i hus, har soltimerne været mange. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kæmpehøst luner hos landbruget - men den giver dig ikke billigere brød

Optimale vejrforhold og sunde planter har sikret dansk landbrug en høst, der er 12 milliarder kroner mere værd end sidste år.

Det betyder, at rene planteavlere kan skumme fløden, men samlet set gør resultaterne langtfra landmænd rige og forgyldte. Og hvis du tror, at de gode kornudbytter giver dig billigere varer i supermarkedet i morgen, så kan du godt væbne dig med tålmodighed igen. Råvareprisernes påvirkning af forbrugerpriserne har fortsat lange udsigter.

En særdeles god høst falder på et tørt sted for landbruget, men på verdensmarkedet er vi en så lille spiller, at danske bønders indsats ikke giver lavere priser i forbrugernes indkøbskurve.

Høst: De mange varme dage i træk har givet travlhed hos landbruget, hvor maskinerne kører i døgndrift for at få årets høst i hus. Hos landets største grovvarekoncern, DLG, vurderer man, at 85 procent af årets udbytter nu er hjemme. Og hvis du synes, at landmænd smiler mere end vanligt ude i marken, så er det ikke uden grund.

- Kvaliteten er i år god for alle afgrødetyper, og vi ligger omkring 15 procent over et gennemsnitsår, vil jeg vurdere. Normalt varierer resultaterne også meget fra landsdel til landsdel, men i år er det meget mere ensartet, siger Mogens Frederiksen, der er vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG.

I kroner og øre betyder det, at den danske høst ifølge DLG får en værdi på 27 milliarder kroner. Og det er godt og vel 12 milliarder kroner mere end sidste år. Men det betyder ikke nødvendigvis, at landmændene nu er forgyldte og kan læne sig tilbage i førerhuset.

- De rene planteavlere med korn og raps er glade, men dem som har grise, kyllinger og ægproduktion lider stadig meget under, at det er utrolig dyrt at fodre dyrene. Mælkeproducenterne er ikke så kornafhængige, da køerne mere spiser græs og grovfoder som majs, forklarer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Københavns Universitet og ekspert i fødevareøkonomi.

Men husdyrproducenter, som selv har meget jord med afgrøder, kan nu glæde sig over gode foderforsyninger i år. Og det falder på et tørt sted.

- Det betyder, at især flere svineproducenter får en bedre balance nu. Men det er meget individuelt, hvordan man har tingene skruet sammen. Vi kan sige, at der nu er flere penge i den samlede pulje, og at dækningsbidraget i det store billede er bedre end tidligere år, men samtidig presses mange stadig af højere priser på energi, ligesom omkostninger til logistik er blevet dyrere, siger Mogens Frederiksen.

Smitter ikke af på indkøbskurven

Dansk landbrugs høst fylder omkring en-to procent på verdensmarkedet. Alt andet lige udgør den en meget lille del af mekanismerne bag råvarepriserne, som i sidste ende er med til at bestemme priserne på mel, flæskesteg og hakket oksekød i supermarkedet.

- Gode prognoser for høsten - også den danske - er allerede medregnet i prisniveauet, ligesom der også er taget højde for, at råvarepriserne er faldet siden maj. Det er mere afgørende, hvorvidt Ukraine kan få sine varer ud af landet, da de normalvis fylder 10 procent af markedet, siger Henning Otte Hansen.

Både Henning Otte Hansen og Mogens Frederiksen påpeger, at priserne skal igennem mange led, fra at høsten er i hus, til at der ligger færdige varer ude på butikshylderne.

- Hvis markedet fortsætter ned, så vil det også smitte af på forbrugerpriserne på sigt, men det kommer også an på, hvordan leddene efter produktionen er dækket ind i forhold til stigende omkostninger til blandt andet energi og transport. Landbruget har på den måde ikke meget at skulle have sagt i forhold til de endelige priser ude hos forbrugerne, siger Mogens Frederiksen.

Derfor skal vi med andre ord ikke forvente, at en god dansk høst piller ved tidligere forudsigelser om prisernes fremtid.

- De nuværende råvarepriser kan måske give et marginalt fald på kornprodukter som mel og brød om måske et halvt år, eller så sikrer de os mod yderligere stigninger, men høstresultaterne kommer ikke til at påvirke priser på kød og æg i år. Der er stadig en prisboble på en-to år, der giver lange udsigter til reelle fald, siger Henning Otte Hansen.

Produktionen af mælk og mejeriprodukter har ifølge seniorrådgiveren sin egen priscyklus. Her skyldes højere priser især, at andre lande har skruet ned for produktionen.

- Det er behæftet med stor usikkerhed, men min vurdering er, at de produkter også falder i pris på den lange bane.

Hårdt brug for hvert et korn

Det er optimale vejrforhold, som har sikret en høst langt over middel. Flere landmænd frygtede for, at tidlige hedebølger i juli kunne skade udbyttet. Men der har været nok vand i undergrunden, som afgrøderne har kunnet opsuge i heden.

- Vi er egentlig positivt overraskede over, det er gået, som det er. Men vi har været heldige med at få regn på de rigtige tidspunkter, da planterne havde brug for det. Derudover har der været færre plantesygdomme, og så har vi haft godt vejr til modningen og især til at få selve høsten i hus, siger Mogens Frederiksen.

- De nuværende råvarepriser kan måske give et marginalt fald på kornprodukter som mel og brød om måske et halvt år, eller så sikrer de os mod yderligere stigninger, men høstresultaterne kommer ikke til at påvirke priser på kød og æg i år.

Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Københavns Universitet

Og mens vi har brug for gode råvareudbytter til at presse priserne ned, så er mængderne også vigtige. På det seneste er vi nemlig begyndt at gøre indhug i kornlagrene på verdensplan.

- Hvert år stiger det globale forbrug af fødevarer, og de seneste to år har produktionen ikke kunne følge med. Indtil videre har høsten set pæn ud for mastodonter som USA, Australien og Brasilien, mens sydeuropæiske lande som Italien, Spanien og Rumænien har været påvirket af tørken. Men når det går godt i det nordlige Europa, er der samlet set en fin balance, siger Mogens Frederiksen.

Øjnene er derfor fortsat rettet mod, hvad der sker i krigen mellem Rusland og Ukraine.

- Der er godt gang i vores danske eksport ud af landet, men det er især international politik, som har betydning for verdens fødevareforsyning. Det er ikke os, der påvirker verdensmarkedet, men vi bliver påvirket af, hvad der sker i verden, siger DLG-vicekoncerndirektøren.

Mattias Tesfaye (S) besøgte onsdag Odenseforstaden Vollsmose for at høre politiets, boligforeningers og Odense Kommunes vurdering af bekæmpelse af bandekriminalitet og ideer forud for en ny bandepakke fra regeringen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Bandekriminelle ombygger gas- og signalvåben så let som ingenting: Nu skal det være slut, siger regeringen

Regeringen vil med ny bandepakke skærpe straffen for bandekriminelles brug af gas- og signalvåben, som hidtil har været straffet væsentligt lavere end ulovlig våbenbesiddelse.

- Vi har set, at tidligere skærpelser af straffen for at besidde pistoler har virket. Der er færre bandemedlemmer med pistoler i bagagerummet, fordi man risikerer mange års fængsel. Til gengæld ser vi nu andre våben, blandt andet gas- og signalpistoler, ligesom politiet ser mange flere knive, forklarer Mattias Tesfaye (S), justitsminister, til Avisen Danmark.

Regeringen vil med ny bandepakke skærpe straffen for bandekriminelles brug af gas- og signalvåben, som hidtil har været straffet væsentligt lavere end ulovlig våbenbesiddelse. Det skal være slut nu, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Avisen Danmark.

Bandekriminalitet: Gas- og signalvåben uden ammunition kan med lidt kyndige hænder så let som ingenting omdannes til skydeklare pistoler for at dræbe og lemlæste, men straffen for besiddelse af disse våben har hidtil været beskeden. Det vil regeringen med en ny bandepakke lave om på.

- Vi har set, at tidligere skærpelser af straffen for at besidde pistoler har virket. Der er færre bandemedlemmer med pistoler i bagagerummet, fordi man risikerer mange års fængsel. Til gengæld ser vi nu andre våben, blandt andet gas- og signalpistoler, ligesom politiet ser mange flere knive, forklarer Mattias Tesfaye (S), justitsminister.

Derfor lægger han og regeringen op til en stramning omkring netop gas- og signalvåben, som ellers er våben uden ammunition og ofte bruges til startskud i løb, svømmestævner og konkurrencer, i en kommende bandepakke, der også kommer til at indeholde et styrket SSP-samarbejde for at forebygge bandekriminalitet.

- Hvis folk, der er dømt for bandekriminalitet, bliver taget med en gas- og signalpistol, skal man ikke slippe med en bøde som i dag, men også frihedsberøves. De skærpelser, vi har set med pistolerne, skal også gælde besiddelse af knive, så man kan få dobbelt straf, hvis det sker i forbindelse med bandekriminalitet, siger justitsministeren, som sammen med social- og ældreminister Astrid Krag (S) onsdag besøgte Odenseforstaden Vollsmose.

Fra bøde til fængsel

Besidder man i dag et skarpt skydevåben er det en overtrædelse af våbenloven, som straffes fra to års fængsel og opefter. Gas- og signalvåben er ikke en del af våbenloven, men straffes som udgangspunkt kun med en bøde på 4000 kroner. Det er blandt andet dét, en kommende bandepakke skal ændre på.

- Bandemedlemmer sidder ikke og læser juridiske paragraffer hver dag, men man skal ikke tage fejl af, at de har forstået, at lovgivningen er skærpet for våbenbesiddelse. Når vi kan se, at det betyder flere knive og flere gas- og signalpistoler bliver vi også nødt til at se på straffen dér, siger Mattias Tesfaye.

I dag er det konkret sådan, at hvis et hærdet bandemedlem findes i besiddelse af en gas- og signalpistol straffes vedkommende kun med en bøde. Det skal ifølge justitsministeren ændres, så der bliver tale om fængselsstraf.

Mattias Tesfaye (S) sammen med Nishan Ganesh, beboerrepræsentant i Odenseforstaden Vollsmose, arm i arm med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ved præcis det sted, hvor en 31-årig mand for to år siden blev dræbt under to bandegrupperingers skudduel. Foto: Birgitte Carol Heiberg

I en kommende bandepakke fra regeringen foreslås det konkret, at hvis en person tidligere er straffet for f.eks. våbenlovgivningen eller personfarlig kriminalitet skal straffen hæves fra en bøde til fængsel. Samtidig skal strafniveauet hæves til det dobbelte i forhold til den straf, der i dag fastsættes af domstolene.

- Det afgørende er, at folk kommer i spjældet. De kriminelle tjener masser af penge i deres bandekriminalitet, og det, de har respekt for, er at blive buret inde. Det skal man også med gas- og signalpistolerne, og med knivene skal man have en dobbelt så lang straf i forhold til i dag, siger Mattias Tesfaye.

Flere andre elementer

Regeringen lægger ikke kun op til højere straffe for besiddelse af knive og gas- og signalpistoler i en bandepakke, men også på andre områder.

- Det skal være sværere for banderne at rekruttere nye bandemedlemmer. Politiet skal have mulighed for at udveksle oplysninger med kommuner og skoler. Kan man se en storebror være dømt for bandekriminalitet skal man sætte ind overfor lillebrødrene. I dag er det hvert fjerde bandemedlem, der også har en storebror, der også er en del af banderne, siger ministeren.

En anden mulighed er tvangsfjernelse af børn uden for hjemmet, og præventive samtaler med mulige rekrutter til banderne, hvor myndigheder banker på hos en familie og tager en snak med forældrene om risikoen og konsekvenserne, hvis deres børn rekrutteres til bandemiljøet.

Gas- og signalvåben

Gas- og signalvåben ligner en rigtig pistol, men kan kun skyde med løs ammunition.

De bruges blandt andet til at afgive startskud ved løb, svømmestævner og konkurrencer.

Kriminelle har dog fået øjnene op for denne slags våben, fordi de ikke sidestilles med rigtige våben og derfor ikke er underlagt våbenloven.

Minimumstraffen for besiddelse af et skarpt skydevåben er fra to års fængsel og opefter. Gælder det gas- og signalpistoler straffes man med en bøde på 4000 kroner.

Ifølge Rigspolitiet bliver de ufarlige våben derfor ombygget i de kriminelle miljøer for at kunne dræbe eller lemlæste.

Fra 2017 til 2020 har der været 1453 sager om blandt andet røveri, afpresning, smugling og salg af narko, hvor gas- og signalvåben har indgået i sagen. Bandemiljøet vurderes at stå bag langt den største del af sådanne våben.

Regeringen vil skærpe straffen for at indføre, fremstille, besidde, bære og anvende ikke-omdannede gas- og signalvåben uden tilladelse.

Men også fokus på pengene fra salg af narko og hash skal tænkes endnu mere ind for at stoppe bandekriminelles hærgen og rekrutteringer.

- Man skal tænke på, at den vold, der er i de kriminelle bandemiljøer, blandt andet sker, fordi de beskytter en kriminel forretning, hvor de tjener mange mange millioner kroner. Vi skal huske dem i toppen af hierarkiet, som lever et liv i luksus i Malaga eller Dubai, og der skal vi følge og spore pengene. Cheferne i de kriminelle organisationer skal mærke konsekvenserne, siger Mattias Tesfaye.

Færre sager, men mere råt

Mange steder i landet er antallet af overtrædelser af straffeloven faldet de seneste 10 år. Til gengæld er de blevet værre og voldsommere.

- Vi ser en afstumpethed og en forråelse i organiseret kriminalitet både hos rockerne og banderne. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at den politik, der bliver fremlagt, præcis er på de udfordringer, vi har. På den ene side lever vi i et samfund med en meget høj grad af tryghed og med faldende kriminalitet, og på den anden side bliver en del af den kriminalitet, der finder sted, mere afstumpet og mere forrået end tidligere. Det skal lovgivningen tage højde for, mener justitsministeren.

Eksempler på dem blev han onsdag præsenteret for af Fyns Politi under sit besøg i Vollsmose, hvor en konflikt mellem flere bandekriminelle grupperinger har kostet både drab og drabsforsøg.

- Jeg går op i, at vi ikke bare ruller et generelt strafskærpelsesregime ud over alt og alle, men at vi præciserer det til de kriminalitetsformer, vi har set en stigning i, og hvor jeg ikke synes, strafniveauet står mål med det, overgrebet eller kriminaliteten har betydet for ofrene og samfundet, siger Mattias Tesfaye.


Bandemedlemmer sidder ikke og læser juridiske paragraffer hver dag, men man skal ikke tage fejl af, at de har forstået, at lovgivningen er skærpet for våbenbesiddelse. Når vi kan se, at det betyder flere knive og flere gas- og signalpistoler bliver vi også nødt til at se på straffen dér.

Mattias Tesfaye (S), justitsminister


Karrebæksminde Strand på Enø, tirsdag den 19. juli 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Det bager, det plager, det nager: - Det vejr, vi oplever nu, er billedet af fremtiden

En hedebølge har ramt os her et godt stykke inde i august med alt, hvad dertil også hører af sjaskplaskende styrtregn, lyn, bulder og brag.

Men ikke bare det. En generel tør sommer i Europa og verdens tredjevarmeste juli nogen sinde har sat sine spor med udtørrede floder, ustyrlige skovbrande og et, eksempelvis, kogende Storbritannien, der blev rekordramt af over 40 grader.

De varmegrader kunne ifølge en amerikansk vejrmodel også have ramt Danmark.

- Det vejr, vi oplever nu, er et slags billede på fremtiden, ikke det samme som i fremtiden, men det er det, vi kan forvente os mere af, siger Eigil Kaas, professor og videnskabelig leder på Danmarks Meteorologiske Institut.

Det betyder blandt andet, fortæller han, at somrene bliver mere og mere variable, det sige
vil veksle mellem meget, meget varme somre det ene år og mere normale eller køligere det næste.

En hedebølge er over os, og tørke har plaget Europa hele sommeren. Det er, hvad vi kan vente os mere af i fremtiden, siger professor i meteorologi.

Varme: Gisp, det er varmt. En hedebølge har ramt os her et godt stykke inde i august med alt, hvad dertil også hører af sjaskplaskende styrtregn, lyn, bulder og brag.

Men ikke bare det. En generel tør sommer i Europa og verdens tredjevarmeste juli nogen sinde har sat sine spor med udtørrede floder, ustyrlig skovbrande og et, eksempelvis, kogende Storbritannien, der blev rekordramt af over 40 grader. De varmegrader kunne ifølge en amerikansk vejrmodel også have ramt Danmark.

- Det er en meget troværdig vejrmodel, som er baseret på de fysiske love. Når den giver en prognose på  temperaturer på 40 grader, er det inden for mulighedernes og de fysiske loves rammer, siger Eigil Kaas, professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Han understreger, at andre modeller ikke havde den prognose, så sandsynligheden var lille for, at den ramte rigtigt på det pågældende tidspunkt.

Når den giver en prognose på temperaturer på 40 grader, er det inden for mulighedernes og de fysiske loves rammer.

Eigil Kaas, professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

- Det gjorde den så heller ikke, men det er et varmeniveau, som ikke er urealistisk at nå, som det ville have været for 100 år siden, siger han.

Li'godt grov

I det hele taget kommer de vejrfænomener, vi ser for øjeblikket ikke så forfærdeligt meget bag på ham - på grund af de menneskeskabte klimaforandringer, som gør, at noget, der var utænkeligt for 100 år siden, ikke længere er det. Men tilfældigheder spiller også inde.

- Det er lidt begge dele. Klimaforandringerne har tydeligvis sat sig og spiller en rolle, men det er ikke usædvanligt, at temperaturerne kan gå op og ned år for år, siger han.

Po-floden i Norditalien er en blandt de mange, hvor tørke har haft store konsekenser. Foto: Alberto Lingria/Zum/Ritzau Scanpix

Men selv med bevidstheden om såvel klimaforandringernes og tilfældighedernes betydning, kan også sagkundskaben nogle dage alligevel blive ramt af det-var-da-li'godt-grov'-effekten. Som for eksempel Eigil Kaas, da han i juni i år var i Norditalien, og så et af dette års markante vejrfænomener gå i aktion:

- Når man ser Po-floden i Italien tørre ud, tænker man ... ups, det kan da ikke være rigtigt, når man ved, hvordan den tager sig ud i fuldt vigør. Noget tilsvarende skete nogen tid forinden, omkring 1. juni, da min kone og jeg var i Provence, og vi kiggede ud over en stor sø. Jeg husker, at jeg sagde til hende, at det var bemærkelsesværdigt så lavt, vandet stod.

Opadgårende varmetendens

Omvendt står det også klart i erindringen, hvordan store regnmasser i Mellem- og Sydeuropa sidste og forrige år fik floder og søer til at gå over deres bredder, satte store områder under vand, skyllede hele byområder væk og gjorde tusinder hjemløse eller fratog dem livet.

Selv om vejret og temperaturen altid er gået op og ned efter tilfældighedernes lov, er de varige forandringer i klodens klima til at se og mærke, også statistisk.

- Det, vi for 30 år siden, ville kalde en 100-års hændelse behøver ikke være det i dag. Ser vi på de globale middeltemperaturer har de en tydelig opadgående tendens, siger Eigi Kaas.

Billede på fremtiden

Den tendens er denne sommer også en del af, hvilket, han påpeger, er helt i tråd med beregningerne.

- Det vejr, vi oplever nu, er et slags billede på fremtiden, ikke det samme som i fremtiden, men det er det, vi kan forvente os mere af.

Det betyder blandt andet, at somrene bliver mere og mere variable, det sige vil veksle mellem meget, meget varme somre det ene år og mere normale eller køligere det næste.

Portugal er et af de lande, som på grund af tørken er hjemsøgt af mange brande. Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

- Vi får mere varme og mere tørre somre i takt med, at den tørre og varme del over Ækvator i Afrika udvider sig og breder sig op mod os, og tilsvarende mod syd.

Samme variable effekt får vi ikke at opleve om vinteren. Det hænger sammen med den globale opvarmning også rammer Aktis, hvormed vinterens temperaturforskelle mellem de polare og de sydlige områder mindskes.

Til gengæld fører de tørrere somre også til heftige regnskyl.

- Det er matematisk logik: Når varmen får store vandmængder til at fordampe op i luften, skal det ned igen på et tidspunkt, siger Eigil Kaas.

Mere varme

Dét kommer til udtryk i DMIs her-og nu-prognoser: August er langt fra færdig med at være varm, men de næste par dage vil være præget af en del regn og torden flere steder.

I weekenden ventes dog lidt mere kølighed - brrrrr, helt ned til 17-22 grader. Men allerede i begyndelsen af næste uge skulle solen igen blære sig med mere varme.


Varme og hede bølger

Der er varmebølge et sted, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer på stedet, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 25°C.

Regional varmebølge er, når mere end 50 % af en regions areal opfylder ovenstående betingelse.

Landsdækkende varmebølge er, når mere end 50 % af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelse.

Der er hedebølge et sted, når middelværdien af de højeste registrerede temperaturer på stedet, målt over tre sammenhængende dage, overstiger 28°C.

Regional hedebølge er, når mere end 50 % af en regions areal opfylder ovenstående betingelse.

Landsdækkende hedebølge er, når mere end 50 % af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelse.

Kilde: DMI
Amalie Vilslev led af en blodkarsygdom, som gjorde, at hun fik behov for nye lunger. Desværre holdt de kun et par år, og hun døde i tirsdags - blot 21 år gammel. Foto: Charlotte Eilsø

Amalie blev kun 21: Alle, der græder over Amalies for tidlige død, bør tilmelde sig donorregistret

Det berører os alle, når et ungt menneske dør, for vi kan bedre leve med døden som et "mæt-af-dage-fænomen". Derfor er det ikke så underligt, at tusinder har sendt digitale hjerter, kram og tårer på sociale medier, efter at 21-årige Amalie fra Haderslev er død. Amalie, som vi lærte at kende som den unge lungetransplanterede kvinde, der gerne ville aftabusere døden. Hvis vi mener noget med vores kollektive sorg, skal vi dog vise yderligere handling ved tastaturet, mener kulturredaktør Anette Hyllested.

Amalie Vilslev fra Haderslev blev kun 21 år. Hendes lunger svigtede, og hun sov stille ind i tirsdags - omgivet af sin familie og en nær veninde. Det er så sørgeligt, og alle os, der har læst om det eller fulgt hende, begræder hendes skæbne.

Amalie blev kendt som 19-årig, da hun fik transplanteret nye lunger. I gennemsnit lever man fem til syv år som lungetransplanteret - nogle lever kortere, andre meget længere. Desværre begyndte Amalies krop for nylig af afstøde lungerne, en ny transplantation var udelukket på grund af hendes blodkarsygdom, og Amalie blev erklæret terminalt syg og tilbragte sin sidste tid på hospice. Hun fortalte åbent om sine prøvelser blandt andet på Instagram, fordi hun gerne ville have, at døden ikke skal være et tabu, men et naturligt samtaleemne. "Alt vi har er nu", lød hendes kloge slogan. To år lyder af lidt, men Amalie bestræbte sig på at sætte pris på hver eneste dag.

Hendes historie er umulig ikke at blive berørt af. Hendes prøvelser er en mors værste mareridt, en fars, en brors, en venindes. Men det er indirekte vores alles.  "Hvor er det forfærdeligt, hvor er det synd", tænker vi og gyser ved tanken om, at en sådan tragedie kan ramme os selv og vores kære. Derfor er det heller ikke underligt, at Amalie nåede op på godt 47.500 følgere på Instagram, og at artiklerne om hende og hendes budskaber er blandt de meste læste på Avisen Danmark.

Mange af os har også sendt digitale hjerter, kram og kondolencer på de sociale medier. Vi har behov for at vise familien sympati og tilkendegive, at vi forstår noget af de efterladtes sorg. At vi på en måde er med dem.

Det er smukt, men det er langtfra nok.

Hvis vi virkelig vil støtte, skal fingrene ramme andre taster end dem, der kan sætte hjerter, tårer og kram. Vi skal et smut ind om sundhed.dk og give tilladelse til organdonation. En manøvre, der kan udføres på godt to minutter. 

Hvis vi virkelig vil støtte, skal fingrene ramme andre taster end dem, der kan sætte hjerter, tårer og kram. Vi skal et smut ind om sundhed.dk og give tilladelse til organdonation. En manøvre, der kan udføres på godt to minutter.

Uddrag af klummen

Ved udgangen af 2021 stod 389 patienter på venteliste til et nyt organ ifølge Dansk Center for Organdonation. For flere af de ventende, vil døden lukke sig selv ind, hvis de ikke får det organ, de mangler. Det skete for 11 patienter sidste år. For de fleste er ventetiden heller ikke særlig lykkelig, men præget af forringet livskvalitet i form af  for eksempel smerter, nedsatte fysiske evner og psykisk belastning.

Amalie fik nye lunger, der dog desværre ikke holdt så længe. Men uden dem havde hendes liv været endnu kortere, og hun formåede at få noget ud af sin nyvundne tid. Gennem hende blev der skabt yderligere opmærksomhed på organdonation, og hendes bestræbelser på at aftabuisere døden tjener hende stor ære. Hun blev også en inspiration og har lagt efternavn til en ny gruppe, der kalder sig Vilslevgruppen. Gruppen indsamler midler og støtter unge med organsvigt og transplanterede. Amalies familie opfordrer alle berørte til at donere til gruppen frem for at sende blomster.

Hvis du synes, at det er en svær tanke at skulle donere dine organer, er det ikke underligt. De færreste af os har lyst til at tænke for meget på vores endeligt og forestille os vores kroppe liggende på et goldt metalbord for derefter at blive skåret i stykker.

For mig har det sværeste været at sige ja til transplantation af mine hornhinder. I flere år fastholdt jeg, at lægerne ved min død meget gerne måtte fjerne mine lunger, mit hjerte, lever, nyrer og alt muligt andet, andre manglende, men de skulle holde snitterne fra mine øjne. Der er ingen anden logisk forklaring, end at jeg altid har været bange for at blive blind.

Nu har jeg givet tilladelse til, at de må tage det hele, hvis jeg dør. Det vil glæde mig, hvis et menneske kan se en sommerfugl, en solopgang, en elsket gennem mine øjne, når jeg ikke længere selv har brug for dem. Det vil give min død en form for mening.

Ifølge patientforeningen "Organdonation - ja tak!" går 92 procent af os ind for organdonation, men kun cirka hver fjerde af os har registreret os i donorregistret.

Alt, vi har er nu. Gør tanker til handling - nu!