Portræt: Det er ikke optimalt at lave et Zoom-interview, når man sidder med røde øjne bag computerskærmen. Men inden mit virtuelle møde med Dean Lewis har jeg lyttet gentagne gange til hans nye single ”How Do I Say Goodbye”, hvor australieren forholder sig til, at hans far for to år siden fik konstateret leukæmi.

Selv om Dean Lewis’ sange normalt er relativt tåreaktiverende, overgår hyldestsangen til hans far alt, jeg har hørt med den 34-årige sanger. Både melodisk og lyrisk slår han en smerte an, som vil lade de færreste være uberørte.

Sangen kom til verden i Nashville. Nærmest så langt væk fra forældrene i Sydney, man kan komme på kloden.

- Det var en mærkelig tid for mig, fordi jeg var langt væk, da jeg fik beskeden om min fars sygdom. Da jeg skrev sangen sammen med Jon Hume, forsøgte jeg at forholde mig til, at jeg reelt kunne miste min far. Sangen fyldte meget i mit liv i et helt år, hvor jeg nærmest turnerede nonstop og hele tiden var forberedt på at rejse hjem, hvis min far fik det værre, siger Dean Lewis.

Sangen blev indspillet under simple forhold. En enkelt mikrofon midt i rummet og et klaver.

- Jeg sang omkvædet et par gange, inden vi optog hele sangen. Da jeg hørte optagelsen, begyndte jeg at græde. Jeg var helt blæst bagover af følelser. Jeg tror, jeg græd 10 gange, mens vi indspillede resten af sangen. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at skrive så god og meningsfuld en sang igen.

Omkvædet er formodentlig også det mest emotionelle, Dean Lewis nogensinde har skrevet. Når han optræder i Danmark i slutningen af september, kommer disse linjer til at kræve Kleenex i metermål:

”So how do I say goodbye to someone who’s been with me for my whole damn life. You gave me my name and the colour of your eyes. I see your face when I look at mine. So how do I, how do I, how do I say goodbye?”

Dean Lewis voksede op med sine forældre og tre brødre i Sydney-forstaden Mosman. Da han forlod skolen, fik han arbejde på den tv-station, hvor hans far arbejdede som kameramand.

Dean fik ansvaret for at holde mikrofonen og nåede at være sin fars assistent i fem år. Derfor har han og faren et helt særligt bånd, som gør ”How Do I Say Goodbye” ekstremt personlig. De var kolleger, indtil den dag et pladeselskab reagerede på en af de demoer, Dean Lewis havde indspillet i midten af 20’erne.

- Min bedste ven sendte uden mit vidende nogle af mine sange til ham, der endte med at blive min manager. Det var optagelser fra mit værelse, jeg egentlig aldrig havde troet skulle deles med et publikum. Jeg tænkte, jeg var alt for gammel til at slå igennem, da jeg var 28 år, siger Dean Lewis.

Det var især hans single ”Waves”, der slyngede ham op på en enorm bølge. En bølge som på kort tid bragte ham rundt til spillesteder og festivaler i hele verden.

- Jeg er glad for, at jeg var 28 år, da det hele stak af. Jeg hvilede nok i mig selv til at turde sige nej. Jeg havde rejst en del og oplevet, hvordan nogle forsøger at fake sig igennem livet. Eller siger ja til at gøre alle mulige ting, som føles forkert. Jeg har konsekvent sagt nej, fordi jeg ikke ville fejle på andres betingelser. Hvis jeg skal fucke noget op, skal det være på mine betingelser, siger Dean Lewis.

De kommende tre måneder skal han optræde i 20 lande. Syv af omkring 100 koncerter er i Danmark.

- Det er helt vanvittigt, at 90 af koncerterne er udsolgt, inden turnéen er begyndt. Vi forventer faktisk, at stort set samtlige billetter er væk, inden den første koncert. Koncerterne i Forums ”Black Box” i København er mine største nogensinde, og det er sindssygt, at alle syv koncerter i Danmark blev udsolgt for flere måneder siden, siger Dean Lewis.

Allerede inden hans medvirken i X Factor-finalen i april, hvor han sang sin dengang nye single ”Hurtless”, havde han blod på tanden i forhold til det danske marked.

- Jeg har modtaget ufatteligt mange mails og beskeder fra danskere, som ville fortælle, hvad mine sange betyder for dem. Jeg sagde til mit team, at vi var nødt til at opskalere og arrangere nogle arena-koncerter. Fordi jeg fornemmede et unikt bånd til publikum i Danmark. Mit team tvivlede på, om det var det rigtige at gøre, men efter X Factor-finalen troede de på mig.

Når man er født og opvokset i Australien, kender man sjældent meget til Danmark. Måske har man hørt om kronprinsesse Mary og H.C. Andersen, men ellers står vi ofte i skyggen af de større lande. Men for Dean Lewis har Danmark en særlig plads i hans hjerte.

- Efter to år med covid frygtede jeg, at jeg ville være gået i glemmebogen. Men da ”Half a Man” – som blev udsendt i 2019 - pludselig røg nummer et på Spotifys hitliste i Danmark, blev det et springbræt for mig. Det skabte et momentum, som gav mig medvind i andre lande. Jeg har altid tænkt, at den sang burde have været udgivet som single. Danskerne beviste, jeg havde ret.

Den danske kærlighed blev i den grad gengældt af Dean Lewis. Inden han nåede toppen af hitlisten med ”Half a Man”, kørte han en time nord fra sit hjem i Los Angeles for at finde et Dannebrog at svøbe sig i til et tv-indslag. Den gestus belønnede sig. Efter få dage indtog han førstepladsen. Det fik ham til tasterne på Instagram.

- Jeg er seriøst kongen af Danmark. Jeg ligger over Adele på hitlisten, skrev han blandt andet.

Man skal ikke læse mange af hans opslag for at fornemme selvironien og glimtet i øjet. Mange australiere har en humor, som slægter den danske på.

- Vi elsker at tage pis på os selv. Det fornemmer jeg også er tilfældet med danskere. Det er ret interessant, at vores mentalitet minder så meget om hinandens. Jeg tror, det skyldes, at Danmark er så lille et land, mens vi i Australien føler, vi bor i et lille land, fordi det ligger så langt væk fra resten af verden. Vi føler os undseelige og glemt, selv om vi har et helt kontinent, siger Dean Lewis og ler.

Da han slog igennem med singlen ”Waves” i 2016, handlede det både om talent, timing og held.

Efter tre måneder var musikvideoen blot afspillet 5000 gange. Så kom den med i tv-serien ”Riverdale” og fik titusindvis af afspilninger om dagen.

- Det var vanvittigt, som det eksploderede derefter. Det er faktisk først under corona, at jeg fattede, hvor vildt det havde været. Det er svært at forholde sig til, når man står midt i det.

I forhold til timing var det også afgørende, at der på det tidspunkt ikke var særlig mange singer-songwritere.

- George Ezra var fremme med ”Shotgun”, men ellers var der ikke mange emotionelle musikere med samme klaverbårne lyd. Det kan vel også kaldes held, konkluderer Dean Lewis.

Under corona har han skrevet et væld af sange. Prøvet sig selv af i forskellige genrer. Det mundede ud i en ganske interessant filosofi.

- Jeg besluttede at zoome helt ind på de ting, jeg er dygtig til. Hvis man fokuserer på en enkelt ting, kan man skille sig ud fra mængden. For mig var det at skrive sange på klaver, siger Dean Lewis.

Et andet vigtigt element er hjerte og smerte. Det lyder som et rim i en poesibog, men det er vitale ingredienser i Lewis’ succesformel.

- Når man skriver sørgelige sange, rammer de både ører og hjerte. Hvis man skriver en glad sang, skal den være ufatteligt velskrevet for at få succes. Fordi den kun giver lytteren 50 procent at arbejde med. Sørgelige sange er på en måde at snyde på vægten, fordi man allerede er et skridt foran på point.

Portræt: Claus Hjort Frederiksen, der fylder 75 år på søndag, genopstiller ikke til det kommende folketingsvalg.

Han forlader Folketinget og Venstre i en tid, hvor problemerne tårner sig op. Meningsmålingerne ser skidt ud, De Konservative har meldt sig som bejlere til statsministerposten og to tidligere profiler i Venstre bekriger partiet.

Det har været en chokerende oplevelse for den tro partisoldat, at Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg forlod Venstre for senere at stifte deres egne partier, Moderaterne og Danmarksdemokraterne, som Venstre nu kæmper om stemmerne med.

Det fortæller han i et interview i Radio4’s politiske magasin Mandat.

- Det er en smertefuld proces. Også fordi man jo ved, at det påvirker rigtig mange mennesker i partiets bagland. Også vælgerne. Det har vi jo kunne følge med i i meningsmålingerne, fortæller Claus Hjort Frederiksen.

Han mener dog ikke, at de to tidligere profiler har svigtet Venstre.

- Man skal ikke tale om det på den måde. Det har været en ulykkelig udvikling, og den har sine forklaringer, men i politik kæmper man jo det bedste, man kan. Det gør Inger og Lars Løkke også, siger han.

Claus Hjort Frederiksen har dog ikke tidligere sparet på kritikken af sin tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen.

I programmet Ministertid på 24syv fortalte han tidligere på året om, hvor lidt han brød sig om idéen om en SV-regering, som Lars Løkke Rasmussen præsenterede midt i valgkampen i 2019.

- Det var dødssygt. Vi kan jo ikke have planlagt en kampagne, hvor vi er Socialdemokratiets hovedfjende for så pludseligt at gå ind for noget andet, sagde Claus Hjort Frederiksen.

I samme program fik han også sat ord på Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne.

- Jeg ser det mere som hans behov for at være central i dansk politik, lød det dengang fra Claus Hjort Frederiksen.

Claus Hjort Frederiksens politiske karriere startede i kulisserne på Christiansborg.

I 1973 blev han ansat som sekretær i Venstres folketingsgruppe, senere blev han administrationschef i Venstres Landsorganisation og i 1985 blev han udnævnt til partisekretær for Venstre under daværende formand, Uffe Ellemann-Jensen.

Posten som partisekretær havde han i 16 år, inden han fik rollen som beskæftigelsesminister i Anders Fogh Rasmussens regering, da denne kom til magten i 2001.

Og det var en valgsejr, Claus Hjort Frederiksen tilskrives en stor del af æren for.

Som idémand bag Venstres kursskifte fra store skattelettelser og besparelser i det offentlige til skattestop, en accept af velfærdssamfundet og en stram udlændingepolitik, der sikrede opbakning fra Dansk Folkeparti.

Strategien er internt i Venstre døbt ”Hjort-doktrinen,” og manden bag sværger stadig til indholdet.

- Venstres opgave i dansk politik er at flytte vælgere over midten. Det er den eneste vej til et borgerligt flertal. Og det gør man ikke med løfter om massive skattelettelser, sagde Claus Hjort Frederiksen tidligere på måneden til Berlingske.

Han fik også stor, personlig ros af Anders Fogh Rasmussen for hans ”utrættelige” arbejde i Venstre, da Venstre fejrede valgresultatet på Færgen Sjælland en sen novemberaften i 2001.

Claus Hjort Frederiksen kommer dog også selv til at være med i valgkampen, inden han siger farvel til Folketinget og Venstre.

Hans efterfølger i Rudersdalkredsen, 33-årige Marianne Lynghøj Pedersen, skal have opbakning om sit kandidatur.

- Hende vil jeg selvfølgelig stå bi med råd og dåd, siger Claus Hjort Frederiksen til Radio4.

Når valgfesten er slut, må Venstre finde sin kurs uden Claus Hjort Frederiksen. Han skal i stedet passe på sin hustru, Christina, der er alvorligt syg.

Men dagen efter valgkampen - hvor politik og magt er overståede kapitler - bliver nu også god nok, mener han.

- Der er jo også en charme ved at være ansvarsfri, siger han.

Han frygter dog, at hans sigtelse for landsforræderi i lækagesagen vil være det første, folk tænker på, når de hører hans navn i eftertiden.

- Jeg håber selvfølgelig, at jeg bliver anerkendt for den politiske indsats, jeg har gjort i Venstre, sagde han tidligere i august i DR-podcasten Genstart.

Max klar til at sluge billig strøm!

Sådan skrev en fyr, der hedder Simon, i søndags på Facebook. Hans elbil var kørt helt flad, én procent var der tilbage på batteriet, men Simon havde gjort som stadigt flere danskere: Planlagt sit behov for strøm med militærisk præcision.

I søndags var der nemlig billig strøm i Danmark, og det gentager sig også i denne weekend. Lørdag kan man ved middagstid oplade elbiler, vaske tøj og rengøre ovnen med pyrolysefunktionen til 1,80 kroner pr. kilowatt-time vest for Storebælt og 1,90 kroner øst for Storebælt, når moms og afgifter tælles med.

Indenfor de seneste uger har prisen kortvarigt ligger over ni kroner pr. kilowatt-time. Derfor giver det i høj grad mening at følge elpriserne fra time til time, hvilket er blevet en ny hobby for masser af mennesker. Som fortalt i Avisen Danmark i denne uge går danskerne amok i apps til mobiltelefonen, hvor man kan følge elpriserne.

På Appstore, som bruges til Iphones, var det seks ud af de ti mest hentede gratis-apps, der handlede om elforbrug.

Det er en barsk virkelighed, der rammer os. Indtil for nylig var frygten, at gasmangel kunne afbryde gassen til visse store virksomheder herhjemme. Af den grund har Arla i den seneste måneder brugt omkring 100 millioner kroner på at indrette mejerierne, så de kan køre på olie i stedet for naturgas. Skidt for miljøet. Godt for forsyningssikkerheden af frisk mælk.

Nu skal vi alle sammen frygte, at der kan være udfald på elnettet, når vinteren rammer. Ikke blot virksomheder, også private. Der vil typisk være tale om strømafbrydelser af et par timers varighed.

- Risikoen er enorm stor. Vi skal forberede os på, at det kan blive rigtig slemt i forhold til forsyningssikkerheden, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, til TV 2.

Han peger på energibesparelser som den bedste løsning, og vi skal i gang med det samme. Hvis man for et par år siden tænkte, at der var småpenge at spare ved at planlægge eller skære ned på elforbruget, er virkeligheden anderledes her i efteråret 2022.

- I dag er der tre-fire gange så meget på spil. Eksempelvis koster et par timer foran fjernsynet mere end fem kroner for tiden, og tænder du tørretumbleren, kan det løbe op i 15-20 kroner for et enkelt læs. Der er med andre ord mange penge at spare ved at sætte sit forbrug af alt fra ovn, Playstation, vaskemaskine eller støvsuger ned, siger Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, til Børsen.

Sagen er, at prisen på elmarkedet bestemmes af, hvad det koster at producere den sidste kilowatt-time for at klare efterspørgslen. I øjeblikket vil det ofte være et knapt gode som gas, der redder Europa i land, og gassen er som bekendt forræderisk dyr.

Kan vi som samfund, både private, virksomheder og offentlige institutioner, nedbringe elforbruget med 15-20 procent, vil vi over lange stræk være dækket af vind- og solenergi til en langt lavere maksimalpris.

Det er altså godt for alle. Særligt hvis vi kan slippe for timelange strømafbrydelser til vinter.

Privatøkonomi: Det er langt fra hverdagskost, at danskere bliver tvunget til at flytte fra hus og hjem, fordi de ikke længere har råd til at blive boende. Men det er ikke desto mindre den virkelighed, vi ser ind i, lyder det i dag fra flere økonomer.

Det er især de stigende priser på energi og mad, der kan presse danskerne til at flytte fra deres boliger. Det fortæller Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, til Avisen Danmark.

- Tager vi sådan en helt almindelig familie, så kan de i år se frem til en ekstraregning på cirka 33.000 kroner på gasregningen og yderligere 12.500 kroner på elregningen. Og selv om de velpolstrede familier godt vil kunne spare sig fra en del af det, så er det vores klare opfattelse, at vi har en del husholdninger med så stramt et budget, at de ikke har andre muligheder end at flytte, siger Palle Sørensen og fortsætter:

- Det er klart, at de husholdninger, vi er mest bekymrede for, det er de godt 360.000 husstande, der er opvarmet med naturgas, men uanset er prisen generelt på energi steget så markant, at mange flere husstande vil få svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Ifølge Palle Sørensen er det mange år siden, vi sidst stod i en situation, hvor så mange danskere kan risikere at blive tvunget ud af deres bolig.

- Vi skal tilbage til årene lige efter finanskrisen, hvor en lang række danskere også måtte konstatere, at deres privatøkonomi ikke kunne hænge sammen. Så det er en helt særlig situation, vi står i lige nu.

Når økonomerne kigger i deres spådomskugle er der intet, der tyder på, at danskerne bliver hjulpet af faldende energipriser lige foreløbigt.

- Ser vi på markedets forventninger, ser det ikke umiddelbart ud til, at markedsaktørerne er fortrøstningsfulde, så i bedste fald kan vi håbe på et stagnerende marked, siger Palle Sørensen.

Hos Realkredit Danmark bekymrer de tårnhøje energipriser også mere og mere. I takt med at både inflationen og renterne er steget, har udviklingen også sat sig på boligmarkedet, hvor priserne falder, mens udbuddet af boliger stiger. Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark til Finans.

- Vores primære bekymring er ikke de faldende boligpriser i sig selv, men mere om energiprisstigningerne bliver så voldsomme, at at det kan være svært at betale de løbende regninger for en hel del danskere hen over de kommende kvartaler.

Selv om regeringen allerede har udsendt en varmecheck på 6000 kroner til en række danskere, der opvarmer deres husstand med gas, så er det ikke nok til at dække den merudgift, de hårdest ramte danskere får.

- Selvom det er et plaster på såret, så skal vi bare huske, at de regninger, vi potentielt står overfor i det kommende år, bliver markant højere end 6000 kroner, siger Palle Sørensen fra Nykredit.

Oven i de mange prisstigninger på energi, så kan danskerne også ende med at opleve timevise nedlukninger af eksempelvis deres strømforsyning, når vi rammer vinteren for alvor.

I denne uge har de massive udfordringer med at skaffe både gas og strøm nok til, at vi i Europa kan klare os igennem vinteren, fået flere flere lande til at varsle skrappe restriktioner på indbyggernes forbrug af energi.

I Tyskland skal de vænne sig til, at temperaturen i offentlige bygninger ikke må overstige 19 grader, mens offentlige gange, lobbyer og haller slet ikke må bliver opvarmet.

I Sverige overvejer de nu at tvangslukke for strømmen i perioder hen over vinteren, som især vil gå ud over indbyggerne i Sydsverige. Og den slags restriktioner kan også være på vej i Danmark, hvis Danmark kommer til at mangle strøm. Det siger Klaus Winther, der er vicedirektør i Energinet og ansvarlig for systemdriften til TV 2.

- Der er ingen tvivl om, at en nedlukning for strømmen er det absolut sidste værktøj, vi har i skuffen. Jeg håber ikke, at det sker, men vi er klar, hvis det skulle kommer dertil, siger Klaus Winter.

En sådan situation vil være særdeles mærkbar for den enkelte dansker, men vicedirektøren sammenligner det med en kabelfejl, hvor strømmen går, og der typisk vil være mørkt i et par timer.