Inflation: I august tog inflationen endnu et hop, og forbrugerpriserne steg fra 8,7 procent til 8,9 procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, og de er ikke set højere siden januar 1983.

Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er "det helt vanvittige høje inflationstal," og vi er ikke der endnu, hvor vi kan sige "kun" om hoppet på 0,2 procentpoint, siger han.

Hos Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er kommentaren også, at "det er ganske enkelt vildt."

Jeppe Juul Borre forklarer, at man særligt skal hæfte sig ved kerneinflationen, der er fratrukket priser på energi og fødevarer, som ellers i den grad har hevet priserne op generelt. Hos kerneinflationen er stigningen nemlig gået fra 5,5 til 6 procent på én måned. Det er den højeste kerneinflation siden februar 1988.

Cheføkonomen fra Arbejdernes Landsbank kalder det en slags anden runde effekter for prisernes himmelflugt.

- Første runde er de direkte priser, vi alle mærker ved at tænde for lamperne, købe mad og tanke bilen. Nu rammer virksomhedernes udgifter til at sælge og producere varer. Producentpriserne er steget 35 procent på ét år, og det er voldsomt. Så nu vil vi begynde at mærke, at virksomhederne for alvor går ud og hæver priserne for os forbrugere, siger han.

Jeppe Borre Juul peger på, at der er udsigt til, at mange danskere må skrue ned for julebudgettet i år. For 0,2 procentpoint er nærmere et udtryk for, at priserne stiger langsommere, end at de falder, siger han.

Ida Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, mener heller ikke, at vi skal glæde os over en mindre stigning end forrige måned. Hun forudser en meget hård vinter for forbrugerne.

- Et "ikke så stort spring" i inflationen betyder ikke, at priserne er på vej til at falde, men nok nærmere, at der fortsat vil være højere priser. Butikkerne sidder lige nu og forhandler om priserne til jul ud fra de her tal, så vi skal forvente høje priser til jul.  Og det skal så lægges oveni de høje udgifter til især varme og el, siger Ida Moesby.

I Dansk Erhverv er forventningen, at inflationen først topper i slutningen af året ved et niveau omkring 10 procent, skriver cheføkonom Tore Stramer.

Jeppe Juul Borre kalder det "helt enormt skrøbeligt" at spå om inflationens fremfærd, fordi visse råvarepriser er faldet, mens andre priser, fortsat buldrer derudad.

- Vi kan absolut ikke udelukke, at den stiger mere, og vi kan heller ikke tillade os at være overraskede, hvis inflationen stiger til 10 procent eller mere, siger han.

I Danske Bank gør chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen det klart, at vi i hvert fald ikke ser et fald i næste måned. For når prisen på benzin er faldet, tager andre poster over.

- Vi forventer en yderligere stigning i september, ikke mindst fordi elpriserne vil trække kraftigt i vejret. Vi forventer stadig, at pilen peger nedad for inflationen senere på året, men med energipriser, som vi har nu, kommer der til at gå lang tid, før vi er nede på normale inflationsniveauer, skriver hun i en kommentar.

Og hvis vi vender tilbage til julegaver, madindkøb og temperaturen, når vi danser om juletræet og generelt sidder indendørs til vinter, så matcher vores løn heller ikke de dyrere regninger.

For danskernes købekraft er ikke faldet så hurtigt siden starten af 1950’erne.

- Den historisk høje forbrugerprisinflation betyder desværre, at danskerne nu kan se frem til det største fald i reallønnen siden udbruddet af Korea-krigen i 1950. Status er nu, at danskernes realløn foreløbigt er blevet banket tre år tilbage i tid, skriver Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

Ifølge Ida Moesby er der ikke andet for end at gennemgå sine budgetter. Igen.

- Regningerne tyder på at blive endnu højere de kommende måneder, så mit råd er at polstre sin økonomi bedst muligt til en hård vinter. Hvis du har en stram økonomi i forvejen, kan det være rigtig svært at skære noget fra, men hvis du planlægger eksempelvis ferie, kan den måske undværes eller gøres billigere, siger hun.

Ægdonation: Helene Lykke og Jette Lindberg drømmer om at få to børn sammen; et med hver af deres gener. Det vil sagtens kunne lade sig gøre ved hjælp af fertilitetsbehandling, hvis altså begge kvinder kunne og turde blive gravide. Men det er netop sidstnævnte, der sætter en kæp i hjulet for parrets drømme om to børn.

Helene Lykke får medicin, der gør, at hun ikke tør bære et barn. Der er simpelthen for lidt viden og forskning i, hvordan medicinen vil påvirke et foster. Samtidig er medicinen afgørende for Helenes trivsel, og en graviditet ville dermed være for risikofyldt. Det lå derfor umiddelbart til højrebenet, hvordan parret kunne få opfyldt deres drøm. Helene kunne donere sine æg til Jette, og så kunne Jette på den måde bære begge børn. Og på den måde kunne parret få to børn med gener fra dem hver.

Men sådan er loven ikke skruet sammen. Helene og Jette må ikke dele æg, der også kaldes partneræg-donation eller delt moderskab. Jo, hvis det var med en sundhedsfaglig begrundelse, men det er ikke tilfældet for de to kvinder. Hvis Jette tager imod Helenes æg, selvom Jettes egne intet fejler, er der tale om surrogasi – at være rugemor – og det er ulovligt i Danmark.

At det er ulovligt at dele sine æg med sin partner giver i den 26-årige Helene Lykkes hoved ingen mening, og derfor kæmper hun nu for at få den ændret med borgerforslaget ”Retten til at bære hinandens børn - lovliggørelse af partnerægdonation".

- Lovgivningen er gammeldags, og jeg forstår i bund og grund ikke, hvorfor folk ikke selv må bestemme, hvad de gør, hvis de selv betaler, siger Helene Lykke og henviser til, at partnerægdonation er lovligt i lande som USA, England og Spanien.

I borgerforslaget, som i skrivende stund har fået 8266 underskrifter, er der lagt op til, at partnerægdonation ikke skal dækkes af sygesikringen. I dag kan en del af fertilitetsbehandlingen i Danmark være dækket ind af sygesikringen og altså uden egenbetaling, men det står enhver frit for at vælge det private til.

Helene Lykke kommer oprindeligt fra Randers, men flyttede for fire år siden til Fredericia for at bo med kæresten Jette. Siden blev de forlovet, og det har ligesom altid ligget i kortene, at der en dag skulle rende små udgaver af de to kvinder rundt hjemme på matriklen i nordbyen i Fredericia.

Som så mange andre par, drømmer de om at stifte familie, men om de når i mål med to graviditeter med hjælp fra danske læger, må tiden vise.

- I Danmark bliver der allerede lavet børn ved hjælp af reagensglas og dobbeltdonation, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må donere mine æg til Jette. Vi vil jo begge gerne se en mini-me (udgave, red.) af os selv rende rundt, fortæller Helene Lykke.

Den grundlæggende lyst til at formere sig, og lysten til at kunne bidrage til begge graviditeter, fylder så meget hos parret, at det ikke er en realistisk løsning at lade Jette bære begge børn med sine egne æg. Når lovgivningen ikke at blive ændret, før lysten til barn nummer to banker på, vælger parret udlandet til.

- Jeg vil jo selvfølgelig elske et barn med Jettes gener højt uanset hvad. Men det er det her med at se ens gener gå videre og at kunne se sig selv i et barn, der er ens eget, vi gerne vil kunne. Og jeg er bare ikke en særlig god ovn, siger Helene Lykke med reference til fravalget af graviditet på grund af medicin.

Med borgerforslaget håber Helene Lykke at være med til at bryde det tabu, hun selv oplever at støde på, når samtalen falder på fertilitetsbehandling. Hun oplever ligeledes, at mange slet ikke var klar over, at det var ulovligt at donere sine æg til sin partner.

- Derfor vælger jeg også at tro på, at den nuværende lovgivning handler om uvidenhed og ikke decideret modvilje. Selvom det er svære emner og svære samtaler, så bliver vi nødt til at tage dem, lyder det fra Helene Lykke.

- Der er nærmest berøringsangst med emnerne, og hvis kvinder i fertilitetsbehandling kun taler med andre kvinder i fertilitetsbehandling om de udfordringer, de støder på undervejs, bliver snakken i et lukket forum. Der er ingen, der råber højt om det, og derfor er der ingen, der ved, at det mangler, siger hun.

Derfor besluttede Helene Lykke sig for at være den, der lige nu råber højest på sine egne og andres vegne.

- Drømmescenariet er, at vi når de 50.000 underskrifter inden februar næste år, og at loven bliver lavet om. I den perfekte verden vil behandlingen også komme ind under sygesikringen, men jeg vil i første omgang bare være lykkelig, hvis det kunne blive lovligt, siger Helene Lykke.

Helene Lykke og Jette Lindberg betaler selv for den fertilitetsbehandling, de netop nu er i gang med. De vil også selv betale for behandlingen, hvis partnerægdonation skulle blive lovliggjort.

For at et borgerforslag kan blive fremsat i Folketinget skal der være mindst 50.000 underskrifter, og det alene er ingen garanti for, at et fremsat borgerforslag bliver vedtaget. Siden januar 2018 er der startet 1372 borgerforslag, hvoraf 37 er nået Folketinget.

ARBEJDE: Det er sandsynligvis de færreste i Danmark, der ikke har hørt om Arne-pensionen.

Men selvom politikerne har brugt uanede mængder tid på at diskutere om bryggeriarbejderen Arne og hans ret til tidlig pension, er ordningen slet ikke så populær, som regeringen har regnet med.

De nyeste tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at flere end 43.000 er blevet godkendt til at kunne modtage tidlig pension, mens kun 8458 borgere rent faktisk har fået udbetalt tidlig pension i løbet af ordningens første otte måneder.

Tidligere på året skønnede Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse, at omkring 24.000 fuldtidspersoner ville modtage tidlig pension i 2022. I august-udgaven af redegørelsen var forventningen nedjusteret til 7000 fuldtidspersoner.

Altså er Arne-pensionen ingenlunde så populær, som regeringen forventede for bare få måneder siden.

Og det kan der være flere årsager til, mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Først og fremmest skyder han skylden på borgerlige partier som Venstre og De Konservative, der har skabt usikkerhed om ordningens fremtid.

Dertil kommer, at ordningen kun har otte måneder på bagen og skal løbes lidt i gang.

- Og så tror jeg, at mange virksomheder går den ekstra mil for at beholde betroede ansatte, mens vi har et buldrende arbejdsmarked. Det kan være, de lader dem gå ned i tid eller laver nogle seniorordninger for at passe på dem i den sidste tid af deres arbejdsliv, siger Peter Hummelgaard.

Det sidste er en forklaring, der møder opbakning fra Bent Greve, som er professor og forsker i social- og arbejdsmarkedspolitik på Roskilde Universitet. Han peger på, at der er betydelig økonomisk forskel fra lønindkomst til tidlig pension.

- Så længe arbejdsgiverne er villige til at beskæftige nogen, der ikke er helt så effektive, som de måske var engang, er der flere, der vil vælge at blive på arbejdsmarkedet, siger han.

Bent Greve peger dog også på, at ydelsesniveauet – op til 13.740 kroner om måneden før skat – er mindre, end mange havde forventet.

- Jeg tror, folk havde regnet med, at den her ordning skulle være på et niveau, der svarer til det, vi kender fra dagpengesystemet, efterlønsordningen og seniorpensionen, siger han.

Til sammenligning kan man som enlig få udbetalt 19.360 kroner før skat hver måned, hvis man er på seniorpension. Den ordning kræver, at man er fyldt 61 år, har 25 års anciennitet på arbejdsmarkedet og er vurderet af en læge til ikke at kunne arbejde mere end 15 timer om ugen.

Seniorpensionen har da også – modsat retten til tidlig pension – vist sig at være mere populær end forventet, skriver DR.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, peger også på, at der er tale om en relativt lav ydelse sammenlignet med seniorpensionen, man kan hæve i op til seks år inden folkepensionsalderen, når først man er visiteret.

- Er man reelt nedslidt – og kan dokumentere det – så er det altså meget mere fordelagtigt at komme på seniorpension, der er en markant højere ydelse, siger han.

Cheføkonomen i Cepos mener også, det lyder plausibelt, at virksomhederne anstrenger sig ekstra meget for at holde på seniorer i øjeblikket, fordi der er så stor mangel på arbejdskraft.

- Det er en meget logisk forklaring, men det udfordrer statsministerens fortælling om, at man er nedslidt, når man går på Arne-pension. Er man reelt nedslidt, vil man ikke arbejde et eller to år ekstra, fordi en arbejdsgiver tilbyder nogle bedre arbejdsvilkår. Kan man ikke arbejde, kan man ikke arbejde. Og der er andre ordninger – for eksempel seniorpension og førtidspension - der kan tage sig af nedslidte med ingen eller lidt arbejdsevne, siger Mads Lundby Hansen.

Blandt de a-kasser, hvor flest er blevet godkendt til at modtage tidlig pension, finder man 3F, hvor 9301 medlemmer er blevet godkendt til at kunne få tidlig pension i ét, to eller tre år, inden de kan overgå til folkepension.

Derefter kommer HK med 5265 medlemmer - efterfulgt af FOA’s a-kasse med 4532 medlemmer.

Og det er i Metalarbejdernes og Fødevareforbundet NNF’s a-kasser, der har henholdsvis håndværkere og slagteriarbejdere som medlemmer, at den største andel personer i den søgeberettigede alder har fået ret til tidlig pension.

- Det bekræfter billedet af, at det er a-kasserne, hvor der er mange, man må antage er nedslidte, der står øverst på listen over dem, der har fået tildelt tidlig pension, siger Bent Greve, der er professor og forsker i social- og arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet.

Men om de 43.000 ældre, der er blevet godkendt og ikke mindst de 8.458, der har fået udbetalt tidlig pension, faktisk er nedslidte, kan man ikke uddrage at tallene, påpeger Bent Greve.

- Der kan sagtens være nogle blandt dem, der har fået tildelt retten, som ikke er nedslidte, siger han.

For en uge siden – i statsministerdebatten på DR – sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at nedslidning er en forudsætning for Arne-pensionen. Den påstand blev efterfølgende rettet af Bent Greve, for det er antallet af år på arbejdsmarkedet, der er det objektive kriterie for, om man kan få ret til tidlig pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener dog, at det er en diskussion om ordvalg og semantik.

- Vi har lavet en rettighedsbaseret ordning, hvor man ikke skal vejes fra hoved til bagdel for, om man nu er slidt nok eller syg nok til at kunne gå på den. Men vi har indrettet kriterierne sådan, at den er målrettet alle dem, som vi ved har den største tendens til at blive slidte og nedslidte på arbejdsmarkedet.

Men du kan vel ikke garantere, at alle 8.458 personer, der har fået udbetalt tidlig pension, faktisk er nedslidte?

- Jeg kan sige, at vi har lavet og designet ordningen efter, at det i høj grad er dem, der også vil benytte sig af den. Ydelsens størrelse er fastsat til, at det er noget, man vælger at benytte sig af mod slutningen af ens arbejdsliv, hvor man kan mærke, at man ikke kan klare arbejdslivet længere, siger ministeren.

Peter Hummelgaard fastholder også, at det er helt rimeligt at sige, at borgere, der kunne have fået tidlig pension, faktisk er nedslidte. Selvom de godt kan blive lidt længere på arbejdsmarkedet, nu hvor situationen er gunstig.

- Vi har jo også et ønske om, at virksomheder, som måtte have medarbejdere, der er slidte, prøver at passe på dem. Men det er klart, at for dem, der kan mærke, at det gør ondt i skuldre, i knæ, i ryggen eller for den sags skyld psyken, er det også vigtigt, at der er en ret til tidlig pension efter et langt og hårdt arbejdsliv, så man ikke skal til lægen for at blive vurderet, siger Peter Hummelgaard.

Men hvis det faktisk er muligt for de her mennesker at arbejde mere, hvorfor skal de så have ret til at gå på tidlig pension?

- Det skal de, fordi de har haft et langt og hårdt arbejdsliv. Der er den største tendens til nedslidning i de grupper, vi har målrettet ordningen til. Vi har ikke et særskilt ønske om, at alle, der får og har retten, skal benytte sig af den. Meningen er, at man selv skal kunne mærke efter.

Ungdom: Det er endnu ikke lykkedes at få bugt med det store niveau af ensomhed, som opstod blandt danske børn og teenagere under coronanedlukningerne. Nu forsøger de unge selv at løse problemet, der kan være svært skadeligt for dem.

Længerevarende ensomhed kan nemlig have en meget negativ effekt på ens trivsel, forklarer Mirjam West, der er børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, til Radio4.

- Det er en ubehagelig følelse, som kan være smertefuld. I længere perioder kan det også være sundhedsskadeligt, og det kan have alvorlige konsekvenser, der negativt påvirker de unges trivsel, fortæller hun til Radio4 Morgen.

Det store niveau af ensomme unge har fået 16-årige Søren Møller Clemmensen til at Oprette Facebook-gruppen "Snapchat Venner 13-20 år".

I gruppen får de ensomme unge, der ikke føler, at de kan finde et fuldt tilfredsstillende fællesskab i skolen eller til fritidsaktiviteter, en mulighed for at danne sig digitale venskaber med andre jævnaldrende.

- Der kan man få folk til at skrive inde. Så snakker de sammen over Facebook først og kan derefter give hinanden deres snapchat-brugernavne og så blive venner der. De kan skrive om dem selv, lægge et par billeder op og skrive, hvad de søger i en ven, fortæller den 16-årige til Radio4.

Facebook-gruppen har i skrivende stund 560 medlemmer, hvilket er mere end den unge igangsætter havde regnet med.

- Jeg tænkte, at det ville være en meget lille gruppe. Men pludselig er det bare eksploderet. Jeg synes, det er fedt. At se folk blive venner og overkomme den ensomhed, man ser nu om dage.

Fællesskaberne er vigtige for de unges velfærd, men det er simpelthen ikke lykkedes godt nok med at sørge for at alle unge er i et.

- Alle børn og unge har brug for at være en del af nogle trygge fællesskaber og ikke føle sig ensomme lang tid af gangen. Fællesskaber kan beskytte mod både mobning og ensomhed, ja, dårlig psykisk velfærd i det hele taget. Der må vi så sige, at vi ikke er lykkedes med at sikre trygge, positive fællesskaber til alle, forklarer Mirjam West.

Og det var da også personlig ensomhed og følelsen af, at han manglede et fællesskab under corona, der fik Søren Clemmensen til at oprette Facebook-gruppen.

- Jeg tror, at alle har følt sig ensomme. Under corona har der været meget ensomhed under lockdown. Man har ikke set nogen, men bare siddet og kigget. Jeg er jo for eksempel enebarn, så der har jeg nok været ensom.

- Jeg brugte selv den her app, der hedder "youbo" før. Den er lidt som Tinder, men hvor man kan finde nye venner. Det, synes jeg, var lidt kompliceret og tænkte, at det ville være nemmere med Facebook. Så oprettede jeg gruppen, fortæller han.

Ifølge den digitale pædagog og ekspert i børn og unges brug af sociale medier Eva Fog Noer er denne form for venskabsdannelse på sociale medier en naturlig og sund udvikling.

- Det var jo cirka den eneste måde, man kunne være i kontakt med nogen under pandemien. At de nu laver nogle proaktive grupper, hvor de kan gå ind og søge efter nogle at tale med, er et rigtigt positivt tegn. Det betyder, at de gerne vil ud og have kontakt med andre. De vil ikke være lukket inde.

- Det er en meget vigtig del af de unges liv i forvejen, det digitale. Så mange af de her venskaber virker måske lidt overfladiske, men de er rigtig vigtige til at give de unge nogle værktøjer til at være sociale og udvikle sig, forklarer Eva Noer.

Det kan dog ikke fuldkommen erstatte fysiske kontakter og et fysisk liv, forklarer hun og understreger, at hvis de unge udelukkende har digitale relationer, bør man slå alarm.

- Hvis det eneste, man gør, er at sidde bag en skærm og ikke have nogle fysiske relationer, så kommer man til at lide. Voldsomt. Vi er fysiske væsner og har behov for kontakten og alle de ting der følger med. Men for rigtig mange unge, der er de digitale venskaber en forlængelse af at have fysiske venskaber, siger hun.