Politik: Danskerne skal have lov til at beholde flere af deres egne penge selv, lød det fra De Konservative, da de for nylig fremlagde partiets skatteplan.

Men der er store forskelle på, hvem der får mest gavn af De Konservatives skatteplan – og hvor i landet, skattelettelsen er størst.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De har regnet på de dele af partiets skatteplan, der drejer sig om lempelser af personskatter – blandt andet forslaget om at fjerne topskatten og øge beskæftigelsesfradraget – for 18,2 milliarder kroner.

Og beregningerne viser, at det er den rigeste tiendedel af danskerne, der får mest gavn af De Konservatives skattelettelser. Og den rigeste procent af danskerne vil gennemsnitligt få omkring 108.000 kroner mere om året.

Og ser man på den geografiske fordeling af skattelempelserne, er der også store forskelle.

I kommunerne nord for København og på Frederiksberg får man cirka ti gange så mange kroner og ører af De Konservatives skattevision, end man gør i en kommune som Langeland.

Og det er problematisk, mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Der er meget tale om, at vi er ved at trække Danmark skævt. Og den her plan forstærker det yderligere. Jeg synes ikke, tiden er til at føre en politik, der bevidst skubber Danmark i retning af mere ulighed, siger han.

De Konservative lagde i præsentationen af planen vægt på, at en helt almindelig arbejderfamilie vil beholde 11.200 kroner mere om året, hvoraf størstedelen af gevinsten kommer af et større beskæftigelsesfradrag.

Efterfølgende er det kommet frem, at en direktørfamilie kan se frem til den største årlige gevinst med 84.600 kroner.

- Man prøver at give det lidt bredde ved at sige, at der også er et større beskæftigelsesfradrag, men det rykker ikke meget. Det, der rykker, er en afskaffelse af topskatten, siger Lars Andersen.

De Konservatives ambition om at afskaffe topskatten er klart den største torn i øjet på Lars Andersen, men også måden, partiet finder pengene til skattelettelserne på, er problematisk, mener han. Det går nemlig ud over de svageste i samfundet.

- Der er jo ikke noget her i verden, der er gratis. Der skal finansiering til, og det er i det her tilfælde at mindreregulere dagpengene og SU’en, afskaffe efterlønnen og retten til tidlig pension og spare på den offentlige service.

Som det er i dag, skal man betale topskat på 15 procent af den årsindkomst, der overstiger 552.500 kroner.

Isoleret set vil en afskaffelse af topskatten give en skattelempelse for en gennemsnitlig topskatteyder i Gentofte Kommune på cirka 99.400 kroner om året, mens en topskatteyder på Læsø vil få cirka 11.700 kroner, viser tal fra Skatteministeriet.

Topskatten er ”marineret i misundelse”, mener De Konservative, men spørger man Christian Rabjerg Madsen (S), der er indenrigs- og boligminister, er topskatten lige som den skal være.

Han mener, at analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at skattelettelserne i De Konservatives plan er ”pilskæve”.

- De vil forgylde dem, der i forvejen har mest. Dem, der får allermindst ud af det, er dem, der bor i nogle af vores landdistrikter. Det vil rykke Danmark skævt, og jeg bliver bekymret for sammenhængskraften i vores land, når jeg ser De Konservatives forslag, siger han.

Men Christian Rabjerg Madsen, er der ikke også noget skævt i, at man i Gentofte betaler så meget i skat i forhold til på Lolland, mens man har de samme muligheder og rettigheder i velfærdsstaten?

- Jeg synes, vi skal have et rimeligt skattesystem, der også tilskynder dem, der har meget, til at gøre en ekstra indsats. Det er helt rimeligt, at man bidrager lidt mere, hvis man har en høj indkomst. Det følger princippet om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.

Hvorfor skal de bredeste skuldre ikke også have lov til at beholde en lige så stor andel af de penge, de selv tjener, som andre danskere kan?

- Jeg mener, det er rimeligt, at man yder et lidt større bidrag til fælleskassen, hvis man tjener rigtig mange penge. I Danmark har vi adgang til uddannelser i verdensklasse, der er betalt af velfærdssamfundet, og det er en af forudsætningerne for, at man har mulighed for at blive velhavende, siger Christian Rabjerg Madsen.

I Det Konservative Folkeparti kritiserer man, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke har medregnet samtlige forslag i skatteplanen.

Lavede man samme regnestykke med hele planen, ville planen ikke se helt så skæv ud, som den bliver anklaget for at være, lyder det. Blandt andet fordi det kommer alle til gavn, hvis man sænker afgiften på el og dagligvarer som kaffe og is, lyder det.

Men den præmis køber Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke. Selv hvis man regnede på samtlige forslag i den konservative skatteplan, er der tale om visioner, der skævvrider Danmark både geografisk og socialt, mener han.

- Fjerner du arveafgiften, sænker registreringsafgiften på elbiler og fastfryser ejendomsskatten, trækker det også den forkerte vej. Tog vi alle deres dele med i beregningerne, ville det sådan set bare blive endnu mere skævt. De ting, der ikke er med, er bestemt ikke noget, der vil udligne eller trække det i en bedre retning. Det er kun en lavere elafgift, der gør det, siger han.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører for De Konservative, holder fast i, at partiets personskattelettelser gør alle danskere rigere, men hun medgiver også, at det er dem, der tjener mest og betaler mest i skat, som får mest ud af partiets skatteplaner.

- Det er en anden kurs end den, som regeringen har valgt, hvor næsten alle er blevet fattigere af regeringens politik, lyder det i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

- Regeringen har formået at gøre ni ud af ti indkomstgrupper fattigere. Den almindelige dansker er under denne regering blevet knap fire gange mere fattig end de rigeste ti procent på grund af regeringens politik, skriver hun videre.

Hun mener derudover ikke, at kritikken af, at partiets skatteplan skævvrider mellem land og by, er berettiget.

- Det undrer mig, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke en eneste gang har kritiseret regeringen for, at alle taber på regeringens skattepolitik - og at de fattigste taber mest - i stedet for at hænge sig i, at nogen vinder mere end andre med vores politik, skriver Mette Abildgaard.

Sent onsdag aften indkaldte erhvervsminister Simon Kollerup (S) til pressemøde, som alene af den grund skabte forventning om akut krisehåndtering i en tid, der er svær for mange danskere:

Temaet var de stigende forbrugerpriser, og pressemødet blev placeret tæt på Kollerups hjemstavn, på Kulturmødet Mors, som dermed fik ekstra opmærksomhed.

Men forbrugere, der er ved at blive kvalt i prisstigninger på alt fra energi til husleje og basale dagligvarer, oplevede næppe, at regeringen akut kommer danskerne til undsætning.

Simon Kollerup havde ingen kaniner med i hatten, han kunne trække frem til de forbrugere, der viser historisk lav tillid til deres økonomi, imens inflationstallene går til vejrs, og økonomerne vedholdende taler om det medfølgende spøgelse: Frygten for en recession, der vil give dansk økonomi og danskerne et større eller mindre tilbageslag i de kommende år.

Nej, Simon Kollerup trak dele af pressen til Mors for at fortælle, at regeringen nu ”aktiverer omfattende pristjek på energi- og dagligvarer”.

Tanken er, at regeringen danner et nyt forum med repræsentanter fra forbruger- og erhvervsorganisationer, som sammen - en gang om ugen - skal holde øje med prisudviklingen på blandt andet dagligvarer.

Forummets opgave bliver desuden at overveje, om der er ”grundlag for handling”. Det fremgår ikke, hvilke muskler erhvervsministeren vil tage i anvendelse, hvis priserne på leverpostej og yoghurt stiger mere, end forbrugernes nye rejsehold bryder sig om.

Virkeligheden er, at Simon Kollerup kunne have taget nyheder af en helt anden kaliber med til Mors.

Han kunne have erkendt, at regeringens tidligere tiltag slet ikke slår til. En politisk aftale skærer toppen af elafgiften i resten af 2022 og 2023, men forbrugerne kan slet ikke få øje på rabatten. Ifølge revisionsfirmaet BDO giver det en gennemsnitlig månedlig besparelse på under 18 kroner i hver af de femten måneder, som kompensationen gives i.

- Det vil næppe nogen betragte som en stor hjælp, konstaterer revisionsfirmaet nøgternt.

Imens scorer statskassen milliarder af kroner på de stigende priser. Når priserne stiger, betaler vi også mere i moms. Alene i årets første syv måneder er husholdningernes momsbetaling vokset med mere end to milliarder kroner sammenlignet med 2020, viser en opgørelse fra erhvervsmediet Finans.

Samtidig vælter pengene ind i det statsejede selskab Energinet, der siden nytår har tjent fire milliarder kroner i ekstraordinære indtægter på grund af de høje elpriser. En indtægt, som ifølge Børsen normalt ligger på omkring 600-900 millioner kroner årligt.

Simon Kollerup kunne have sat disse milliarder i spil og komme forbrugerne i møde på en måde, der kan mærkes i det daglige budget.

I stedet tog han til Mors for at lancere en papirtiger, der skal holde øje med, at virksomhederne ikke misbruger situationen til at skrue priserne urimeligt højt i vejret. 

Simon Kollerup giver ikke mange detaljer, men han betoner over for TV 2 News, at han vil holde øje med "lovbrud" og virksomheder, der udnytter "deres dominerende stilling", som det hedder.

Den opgave skal hans egne ansatte i forvejen løse hver eneste dag, når de møder på arbejde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Så er ottende sæson af "Gift ved første blik" i gang og har fået hældt ny vin på sine gamle flasker. Selv om det hele smager tilforladeligt velkendt, har der alligevel sneget sig en vigtig og mere moden note ind.

Den smager af, at kærlighed ikke er et tagselvbord. At det ikke er supersmart at lade sig styre af selvskabte programerklæringer som: "Hun skal helst have brune øjne." "Han skal være højere end mig." "Det er bedst, hvis vi har de samme interesser." "Hun skal kunne lide hunde." "Han skal være et familiemenneske."

Dagens dating er præget af længere tjeklister end dem, vi har med til købmanden. Som om vi kan shoppe en livspartner, som vi shopper den mælk, vi bedst kan lide. Måske er det derfor, at der bliver flere og flere singler på trods af, at der dates på livet løs. Over 1,7 millioner danskere er ifølge Danmarks Statistik nu singler.

I april sagde forsker i parforhold Sarah Holst Kjær til Berlingske om den voksende single-skare: "Vi har simpelthen sværere ved at parkere egoet."

Hvad mon der blev af den gamle lære om, at kærlighed handler mere om at give end om at få?

Der er ikke noget i vejen med at være single - bortset fra, hvis man savner tosomhed. Og det gør de medvirkende i "Gift ved første blik".  I denne sæson har de været på et seminar forinden, hvor de har lært om blandt andet konflikthåndtering, for tidligere sæsoner har vist, at deltagerne har haft urealistiske forventninger til sig selv og deres partnere, lyder forklaringen.

Ja, det tør siges! Høje forventninger - ikke mindst til partnerne. Det er, som om det ikke er sivet ind, at man altså ikke kan blive gift med en klon af sig selv. Ingen er og tænker som en selv, og hvis man leder efter det, kommer man til at lede længe og forgæves.

Etnolog Julie Lahme, som er et af programmets eksperter, spøger således: "Har vi fundet nogle deltagere, som er i stand til at være imødekommende i forhold til det parforhold, de er på vej ind i, i stedet for at sidde med en tjekliste og tænke "fik jeg nu alt det, jeg bad om? Det er det spændende for mig."

I årets første afsnit blev journalisten Anders og ingeniøren Sebastian gift. Første homoseksuelle par i serien, hvilket der er blevet gjort et unødvendigt stort nummer ud af. 

Tror vi på dem? Jeg gør, hvis Anders ikke er helt så bekymret, som han ser ud.

Programmet fik også smedet køkkensælgeren Oliva sammen med gartneren Patrik. Tror vi på dem trods utakten i bryllupsvalsen? Ja, hvis Oliva ikke bliver alt for perfektionistisk, for Patrick ligner ikke en mand, hvis interesser passer sammen med at bo i et boligmagasin.

Det er sjovt at gætte, men belært af tidligere år er resultatet på dette tidlige stadie uforudsigeligt, og tingene kan tage de mærkeligste drejninger.

Bortset fra, at DR er gået amok i klipperummet og skifter mellem scener og medvirkende i så højt et tempo, at man får prikker for øjnene og alt for hurtigt glemmer, hvem der er hvem og har sagt hvad, var første afsnit som altid en lykkelig fornøjelse. Man sidder der og smiler over al den lykke og medvind, der er lagt op til, og vil så gerne, at det lykkes for de medvirkende. Sådan sidder vi såmænd nok også i de næste afsnit, hvor flere bliver gift, mens venner og familier hepper og kaster med ris og gode ønsker.

Senere følger prutte- og bøvsefasen, og den er svær at holde ud, om end den kan være voldsomt underholdende. Det er den fase, hvor der hele tiden er noget i vejen og oftest med den anden.

Til sidst følger skuffelsen. Øv, og åh nej. Det gik alligevel ikke - jo måske for et enkelt par.

Folk kan selvfølgelig ikke blive sammen for seernes skyld. Dybest set tror jeg heller ikke på tv-konceptet som vejen til kærlighed, for det er i virkeligheden blot en anden form for tjekliste/matchliste.

Kærlighedens veje er uransagelige, og det er det, der gør den magisk for dem, der er så heldige at opleve den. Når man elsker, holder man op med at være den vigtigste hovedperson i sit eget liv, og i det ligger en stor befrielse.

"Gift ved første blik". Hver torsdag kl.20 på DR eller fra morgenstunden på DRTV.

Erhverv: De massive EU-sanktioner mod Rusland ser lige nu ud til at forhindre en lang række virksomheder, både danske og europæiske, i at få solgt deres datterselskaber i Rusland uden at bryde reglerne.

Det har ellers ikke skortet på kritik af de mange virksomheder, som ikke med det samme valgte at trække sig fuldstændigt ud af Rusland, efter de indledte krigen mod Ukraine. Men nu hober problemerne sig op for en lang række af de virksomheder, som gerne vil helt ud af Rusland. Den problematik er blandt andet blevet afdækket af Børsen i denne uge.

Et af de danske firmaer, der kæmper med at finde en løsning på deres russiske frasalg, er den børsnoterede malingfirma Flügger. Virksomheden har måttet udskyde sin salgsproces, efter at ledelsen blev opmærksom på, at en transaktion kan være i strid med sanktionerne.

- Både vores eksterne advokater og Erhvervsstyrelsen bekræftede, at det ifølge deres opfattelse vil være en overtrædelse af EU's sanktioner, hvis vi frasælger vores selskaber i Rusland, skriver Torben Dehlholm, chefadvokat i Flügger-koncernen i en mail til Avisen Danmark.

På grund af sagens følsomhed har Flügger ikke mange kommentarer til situationen, men Flügger lægger ikke skjul på, at sanktionerne har påvirket koncernens salgsproces markant. Deres ønske er fortsat at frasælge selskaberne.

Flügger er bare én af flere virksomheder i Danmark, som står til at brænde nallerne gevaldigt og begå ulovligheder, hvis de sælger deres aktiviteter i Rusland.

Det siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri for Global Handel, i podcasten "Erhvervsklubben".

- Det er en bizar situation, fordi der er så stort et pres fra både politikere og medier på, at danske virksomheder skal forlade Rusland, så vi kan ramme landet hårdt økonomisk. Nu stiller juraen sig i vejen for en lang række danske virksomheder, og det er jeg helt sikker på ikke har været hensigten med de omfattende sanktioner, siger Peter Thagesen.

Ifølge Peter Thagesen så er det helt absurd, hvor nemt man risikerer at bryde med sanktionerne.

- Vi er der, hvor selv en kaffemaskine, som følger med som løsøre ved et salg, også er omfattet af sanktioner. Listen er så lang, at det er en problemstilling, der er aktuel for mange virksomheder i hele Europa, siger han.

Ifølge Jens Bertelsen,  erhvervsredaktør på Avisen Danmark, så bør det være allerhøjeste prioritet for Danmark og for EU at få styr på reglerne, for der er intet, der tyder på, at sanktionsreglerne bliver tolket ens på tværs af Europa.

- Det er konkurrenceforvridende og sætter virksomhederne i en svær situation, især i Danmark, som går frem efter et forsigtighedsprincip i stedet for at finde løsninger, som virksomhederne kan navigere i. Der er jo ingen tvivl om, at alle taber på at forlade Rusland, men stort set alle er enige om, at det er det rigtige at gøre lige nu, siger Jens Bertelsen.

Den pointe er Peter Thagesen enig i:

- Hvis du lytter til myndighederne i Tyskland eller i Sverige, så tolker de reglerne anderledes, og de mener godt, at deres virksomheder kan afhænde deres virksomheder i Rusland, og det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende.

Peter Thagesen mener derfor, at den danske regering skal stille sig i spidsen for at finde en europæisk løsning.

- Vi mener, at den danske regering skal gå forrest her og få løst problemerne. Som det er lige nu, kan danske virksomheder helt lovligt fortsætte deres aktiviteter i Rusland. Det er først, når de beslutter sig for at trække sig ud af landet, at de kommer på kant med loven. Så der bør være en formaliseret proces, hvor man kan søge om lov og tilladelse til at sælge, siger Peter Thagesen og tilføjer:

- Vi har alle sammen forståelse for, at de her sanktionspakker er skruet sammen på kort tid. Derfor behøver vi heller ikke gøre et større nummer ud af det, så længe problemet bare bliver løst.