Arbejde: Flere og flere særligt unge danskere strømmer ind på aktiemarkedet. Men det er ikke kun økonomiske gevinster nu og her, som lokker dem derind. Flere er drevet af drømmen om at blive økonomisk uafhængige, så de har mulighed for at gå tidligt på pension for egne penge.

Og mange af dem vil formentlig benytte sig af muligheden. De føler sig i hvert fald ikke forpligtet til at arbejde et bestemt antal timer eller år, som generationer før dem har gjort.

Det vurderer Henrik Lambrecht Lund, der er lektor og ph. d. ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet og Jesper Bo Jensen, der er direktør ved Fremforsk - Center for Fremtidsforskning, over for Avisen Danmark.

- Den sidste generation, der synes, arbejde er en pligt, er født for årtier siden. De, der er fra 80’erne, 90’erne og opefter, mener ikke, arbejde er en pligt. De vil arbejde af lyst - ikke fordi de skal, siger Jesper Bo Jensen.

Arbejdslivsforsker Henrik Lambrecht Lund peger også på, at vi er nødt til at ændre den måde, vi omtaler arbejdet på - både politisk og i samfundet.

Det nytter nemlig ikke at satse på, at de unge har den samme pligtfølelse over for det at arbejde, som de ældre generationer har. Og selv blandt de ældre generationer er der ved at ske et skifte, vurderer han.

- Det er ikke længere holdbart at tale om en pligt til at arbejde, for det knytter sig til et arbejdsmarked, hvor man ikke havde de store forventninger til, at arbejdet i sig selv skulle være personligt berigende. Men det har de unge mennesker en forventning om i dag. Og det er samme problemstilling, der gør sig gældende i forhold til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet, siger han.

Arbejdslivsforskeren vurderer, at de voksende fællesskaber, blandt personer som ønsker at gå tidligt på pension, er en modreaktion på den industrimodel, der stadig dominerer store dele af arbejdsmarkedet.

- Selvom vi lever i et moderne videnssamfund, er arbejdsmarkedet stadig indrettet efter en industrilogik, hvor standarden er 37 timer fem dage om ugen med seks ugers ferie, siger han og påpeger, at det er for ufleksibelt for nutidens arbejdskraft, hvor det ikke længere er nok at veksle sin tid for penge, siger Henrik Lambrecht Lund.

Ifølge direktør og fremtidsforsker Jesper Bo Hansen handler det også om, at vi i dag, modsat for 100 år siden under industrialiseringen, lever i et overflodssamfund.

- Vi dør ikke af at lade være med at arbejde. Det gjorde man faktisk i gamle dage. Velfærdsstaten og samfundet har opdraget os til, at der er nogle til at tage sig af os, hvis vi ikke kan klare os. Derfor skal vi ikke gøre noget af tvang, men fordi vi har lyst, siger han.

For nogle kan det lyde som om, de unge i dag er mere dovne end for 100 år siden. Men det er en misforståelse ifølge Henrik Lambrecht Lund.

- Jeg tror snarere, der er tale om en forestilling om, at man kan gøre noget andet med sit liv, bidrage mere på andre måder og finde større mening i tilværelsen, siger han.

Henrik Lambrecht Lund opfordrer til, at politikerne og samfundet generelt følger med udviklingen i stedet for at forsøge at bekæmpe den. Og så kommer han med en advarsel, der fører tilbage til da statsminister Mette Frederiksen (S) i september fremlagde regeringens reformpakke ”Danmark kan mere 1”, der skulle sende flere danskere i beskæftigelse.

En journalist spurgte statsministeren, hvad gevinsten var ved at sænke dagpengesatsen for dimittender og ”presse” nyuddannede unge til at arbejde med noget, de ikke har lyst til eller er uddannede til, hvortil statsministeren svarede:

- Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet.

Udsagnet modificerede statsminister Mette Frederiksen senere i en længere tekst på Facebook, som hun afrundede med advarslen om, at vi ”kommer uden for virkeligheden” og ”lyver for de kommende generationer”, hvis vi bilder hinanden ind, at der kun findes job, der er sjove og selvudviklende.

Spørger man Henrik Lambrecht Lund, var den første udtalelse det største selvmål, man overhovedet kan lave, hvis målsætningen er at få folk til at arbejde mere.

- Selvfølgelig skal arbejdet være lystbetonet. Det giver sig selv i et moderne velfærdssamfund. Hvis man hader at gå på arbejde, synes det er fremmedgørende og uden mening for én, er de fleste villige til at leve på en sten for at undgå det, siger han.

Arbejdslivsforskeren peger på, at uddannelsessystemet med blandt andet fremdriftsreformen, der skulle reducere forsinkelser på universitetsuddannelser og få de unge hurtigere i arbejde, kan have presset de unge.

- Og så står man totalt forpustet på den anden side og overvejer, om man skal fortsætte med samme fart i 40 år eller mere på arbejdsmarkedet. Det tror jeg, de unge reagerer på, siger Henrik Lambrecht Lund.

Tror man, man kan vinde den kamp via økonomiske incitamenter som mindre dagpenge eller lavere skatter på arbejdsindtægter, er Henrik Lambrecht Lund ret sikker på, at man har tabt på forhånd.

- Folk er et helt andet sted i dag. Vi er langt mere optagede af, hvordan vi forbinder os til arbejdet, fremfor bare det monetære bytteforhold, siger han.

Derfor er der ifølge de to eksperter ingen anden udvej end at tilpasse arbejdsmarkedet til nutiden. Jesper Bo Jensen fra Center for fremtidsforskning forudser også, at arbejdsmarkedet på længere sigt bliver langt mere fleksibelt, end det er i dag.

- Vores nuværende arbejdsmarked er et produkt af industrialderen. Den måde at tænke på vil ikke gælde arbejdsmarkedet i fremtiden. Vi kan godt stadig være organiserede, men 37 timers fuldtidsarbejde vil ikke være normen. Der er allerede opbrud i, hvor mange dage vi arbejder i ugen, og flere eksperimenterer med fire-dages uger, siger han.

Flere vil arbejde mindre, mens de har børn, folk vil flekse ind og ud af pensionisttilværelsen og i det hele taget arbejde mere omkring og efter pensionsalderen- men ikke af nød, kun af lyst, mener Jesper Bo Jensen.

Henrik Lambrecht Lund fra Center for Arbejdslivsforskning vurderer, at arbejdsmarkedet i fremtiden skal indrettes på en måde, der gør det mere attraktivt for specielt de grupper, der kun har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

De, der overvejer, om de orker endnu en projektansættelse, om de i stedet skulle tage til Sydamerika en stund eller engagere sig mere i noget frivilligt arbejde i en forening, der betyder noget for dem.

- Der er mange ting at spille på. Nedsat arbejdstid, fire-dages arbejdsuge, hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Vi skal nok have et miks af forskellige ting, så arbejdspladserne kan få det til at hænge sammen, men også så medarbejderne kan se sig selv i det. Et opgør med industrilogikken, siger Henrik Lambrecht Lund.

Grænsekontrol: Danskere, der vender hjem fra bilferie i Sydeuropa, tyske turister på vej i sommerhus og pendlere i grænselandet må i disse dage væbne sig med tålmodighed, når de krydser grænsen mellem Tyskland og Danmark.

Sommertrafikken over grænsen er påvirket af lange køer, fordi de danske myndigheder døgnet rundt udøver grænsekontrol ved overgangene ved Padborg, Kruså og motorvej E45 ved Frøslev.

JydskeVestkysten beretter om bilkøer af op til to timers varighed og tæt trafik ad smutveje over grænsen, hvor der ikke er døgnbemandede kontrolposter.

Og set i lyset af de trafikale gener i grænselandet er det på høje tid, at der bliver sat en stopper for grænsekontrollen, mener De Radikale.

Det siger partiets europaordfører, Anne Sophie Callesen, til Avisen Danmark.

- Det er pinligt for os som land – som nabo til Tyskland og medlem af EU – at vi ikke kan finde ud af at overholde reglerne for grænsekontrol, siger hun og henviser til en henstilling fra EU-kommissionen fra 2017, om at Danmark skal stoppe grænsekontrollen.

- Alligevel fortsætter vi med at have en grænsekontrol i en form, der er chikanerende for borgere på begge sider af grænsen og en provokation mod vores naboer i syd, siger Anne Sophie Callesen.

De trafikale udfordringer ved grænsen er også beskrevet af Flensborg Avis.

I en leder skriver chefredaktør Jørgen Møllekær, at problemet var blevet løst for længst, hvis det stod på i Aarhus eller København – og ikke Flensborg.

- Folk tror fejlagtigt, at den ligegyldige vinken igennem af 99,99 procent lovlydige rejsende øger sikkerheden i Danmark, skriver chefredaktøren i sin avis.

I 2019 viste tal fra Rigspolitiet ifølge DR, at man med tre års grænsekontrol havde beslaglagt 801 våben, afvist 7134 personer og rejst 5479 sigtelser om blandt andet menneskesmugling, våbenbesiddelse og narkosmugling.

I den forbindelse lød det fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at der ikke kunne være nogen tvivl om, at grænsekontrollen havde en effekt, mens De Radikale og SF argumenterede for, at pengene kunne være givet bedre ud.

Anne-Sophie Callesen fra De Radikale mener da også fortsat, at Danmark med opretholdelsen af grænsekontrollen prioriterer politiets ressourcer forkert.

Og hun kalder det problematisk, at regeringen ikke har gjort noget for at finde en mere ”intelligent” måde at udøve grænsekontrol på med henvisning til, at der ikke er døgnbemandet kontrol ved samtlige overgange.

- Vi synes, at det er et ekstremt spild af politiets ressourcer, der slet ikke står mål med det, man får ud af det, siger Anne Sophie Callesen.

Grænsekontrollen, der officielt er ”midlertidig”, selvom den er blevet opretholdt siden 2016, blev senest forlænget med et halvt år fra 12. maj.

Dengang skrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i et brev til EU’s kommissær for indenrigsanliggender, Ylva Johansson, at den danske regering efter grundige overvejelser havde vurderet, ”at den midlertidige grænsekontrol er et nødvendigt og effektivt tiltag til at dæmme op for truslerne mod den offentlige orden og internationale sikkerhed”.

I brevet blev der også henvist til, at Center for Terroranalyse vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er ”alvorlig”, at der i flygtninge- og migrantstrømme kan være individer, som udgør en terrortrussel, og at den slags individer kan udnytte større flygtningestrømme som følge af Ruslands invasion af Ukraine til at skaffe sig adgang til Europa.

Anne Sophie Callesen, er der ikke god grund til at tage den slags vurderinger alvorligt?

- Jo, men ifølge reglerne kan man også lave periodevis grænsekontrol i dage eller for den sags skyld måneder, hvor man ser et ekstraordinært flow af mistænkelig trafik. Men nu har man stået der hver eneste dag i seks år til gene for alle mulige andre mennesker, uden at vi har set skyggen af dokumentation for, at det har virket.

Syd- og Sønderjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse tirsdag, at man er opmærksom på situationen ved den dansk-tyske grænsen og får afviklet trafikken hurtigst muligt ”under hensyn til, at der er stikprøvevis indrejsekontrol”.

- Vi ved erfaringsmæssigt, at der desværre kan opstå kø ved grænsen, og at vejene i grænseområdet kan blive belastet, når flere tusinde bilister kører på ferie samtidig.

- Men vi følger situationen løbende og gør, hvad vi kan, for at lette afviklingen af trafikken, lyder det fra Kristian Harbo Sørensen, der er vicepolitiinspektør ved Udlændingekontrolafdeling Vest under Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet opfordrer trafikanter, der skal krydse grænsen, til at køre hjemmefra i god tid, forsøge at rejse på ydertidspunkter som tidlig morgen eller sen aften og tjekke på GPS'en, hvor der er kortest kø ved de i alt 13 godkendte grænseovergange, som kan passeres i bil.

Energikrise: Der udfoldede sig europæisk storpolitik på den store klinge til tirsdagens topmøde i Bruxelles, hvor det altoverskyggende spørgsmål lød: Hvordan skal EU-landene komme igennem vinteren med mangel på gas?

Ifølge EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er det mere og mere sandsynligt, at Rusland sætter en prop i forsyningen af naturgas til Europa, og derfor lød forslaget fra EU-kommissionen, at EU-landene må reducere deres forbrug med 15 procent.

Det forslag blev tirsdag til virkelighed med nogle enkelte undtagelser.

- Vi kan være herre over vores egen energisikkerhed denne vinter. Vi vil holde kursen, indtil Ukraine er fuldstændig fri for russisk aggression, sagde Frans Timmermans, EU's klimachef.

Det betyder, at de europæiske lande skal skære ned på deres gasforbrug i løbet af de næste måneder, og selvom ordningen er frivillig, kan den gøres obligatorisk under en nødsituation – såsom hvis Rusland gør alvor af sine trusler om at lukke for gassen.

Aftalen er kommet i hus på blot fem dage, hvilket afspejler hvor hastigt situationen udvikler sig, og det fik de europæiske lande til at rose sig selv.

Viceminister for tysk økonomi Sven Giegold kaldte de nye regler ”et hidtil uset skridt i europæisk solidaritet”.

- Medlemsstater, der ikke importerer russisk gas, viser støtte og har forpligtet sig til at reducere forbruget. Dette er aldrig sket før, lød det fra Sven Giegold.

Det har dog ikke været en dans på roser, da aftalen samtidig har rippet op i gamle sår med tråde tilbage til eurokrisen i 2009.

Aftalen kommer i slipstrømmen af Ruslands udmelding mandag aften, hvor det russiske selskab Gazprom meddelte, at det vil reducere leverancen af gas via rørledningen Nord Stream 1 til 20 procent af kapaciteten. I forvejen er leverancen dalet til 40 procent.

De stærkt reducerede leverancer rammer særligt Tyskland, som er dybt afhængig af den russiske gas, og det er her, at den europæiske storpolitik kommer ind i billedet. Det er nemlig langtfra alle EU-lande, der har været lige villige til at hjælpe den europæiske stormagt.

- Vi er nødt til at spare energi i Europa og frem for alt gas. Og det betyder også, at lande, der ikke er direkte berørt af gasreduktioner fra Rusland, bør hjælpe andre lande. Ellers vil der ikke være nogen europæisk solidaritet, sagde den tyske vicekansler, Robert Habeck, torsdag.

Fredag fulgte den tyske kansler Olaf Scholz trop ved at opfordre medlemslandene til at acceptere EU-Kommissionens plan, og i samme ombæring fremlagde han en redningsplan på 15 milliarder euro til energifirmaet Uniper, der er landets største gasimportør, i et forsøg på at redde selskabet, der er i afgrundsdyb krise.

I første omgang fik retorikken om solidaritet dog ikke medvind fra de sydeuropæiske lande, hvor særligt Spanien var skarp i kritikken med slet skjulte henvisninger til netop den retorik, som tyskerne selv brugte under eurokrisen.

- I modsætning til andre lande har vi spaniere ikke levet over evne i energimæssig henseende, lød det fra den spanske energiminister, Teresa Ribera.

Og sammenfaldende retorik brugte Portugals energiminister, João Galamba:

- Vi kan ikke påtage os et uforholdsmæssigt stort offer, som vi ikke engang er blevet bedt om en forudgående holdning til.

Portugal og Spanien får under 10 procent af deres gas fra Rusland, og landene mente derfor ikke, at det gav mening at spare på gassen for at være solidariske med tyskerne, som de sydeuropæiske lande mener ligger, som de havde redt. Derfor hang aftalen i en tynd tråd, hvor udover Portugal og Spanien også Grækenland og Cypern forud for mødet havde meddelt, at de ville stemme nej til aftalen, hvis den forblev i den form, der først var udmeldt.

Det er dog ikke alene de sydeuropæiske lande, som har været noget lunkne ved aftalen, også Ungarn og Polen udtrykte bekymring over reduktionsmålene med henvisning til allerede opnåede nedskæringer, manglende gasforbindelse til andre lande og det faktum, at beslutninger vedrørende energi normalt er et nationalt anliggende.

Tjekkiet, som for nuværende har EU-formandskabet og derfor leder forhandlingerne, havde dog held med at få en række ændringer med, hvilket fik de sidste lande overbevist.

Blandt andet at der skal fem og ikke kun tre lande til at anmode om at gøre reduktionen på 15 procent obligatorisk, at visse nøgleindustrier kan udelukkes for reduktion og at reglerne kun er fastsat for et år fremfor to.

Ungarn var det eneste land, der stemte imod reglerne.

Klima og vejr: Verden omkring os er i forandring. Et varmere og mere ekstremt klima har allerede ramt os, og det bliver kun mere tydeligt de kommende år.

Sådan lyder beskeden fra Danmarks Metrologiske Institut, DMI. Og for store dele af Danmark er det storme - og meget mere vand - vi især skal forberede os på.

- Skal vi koge det helt ned, så får vi mere vand fra alle sider: Fra oven i form af skybrud, fra neden i form af hævet grundvand og fra alle siderne som havniveaustigninger, fortæller klimaforsker Martin Olesen fra DMI.

Stormene og de store mængder vand er ikke noget, vi skal vente hverken et halvt eller helt århundrede på. Særligt skybruddene kan ramme det danske sommerland ganske pludseligt, mens efteråret kan byde på stadig vildere storme.

Men fordi særligt skybrud kan være svære at varsle og forudsige i god tid, anbefaler Tue Patursson, der er fagekspert i Videncentret Bolius, at husejere kommer i gang med forberedelserne, mens solen skinner.

- Mange vil måske nok syntes, at et er sjovere at plante blomster end at rense tagrender i det gode vejr. Men det er pokkers svært at gøre ret meget, når først skybruddet rammer. Så jeg vil anbefale, at man får gjort de her ting, når solen skinner, siger han.

Her er fire råd til dig, der gerne vil forberede dig på sommerens skybrud.