Bang! Mindre end et døgn efter kollapset i SAS-ledelsens forhandlinger med selskabets piloter, er det 76 år gamle luftfartsselskab sendt i konkursbeskyttelse.

Det skal tages bogstaveligt. SAS er ikke gået konkurs, men vil beskytte sig mod en konkurs.

Men ledelsen har gjort det synligt for enhver, at selskabet er i en livstruende krise - hvis nogen var i tvivl.

På amerikansk hedder det ”Chapter 11” og beskriver den lovgivning, der sikrer en styret proces for at redde en kriseramt virksomhed. Med en dommer for bordenden får SAS arbejdsro til at forhandle løsninger hjem.

SAS mener selv, at det kan tage ni til 12 måneder at befinde sig i dette limbo. Undervejs kan kreditorerne ikke forlange, at SAS afvikler gæld.

Til gengæld må SAS gerne fortsætte driften af forretningen, altså at sælge billetter, flyve flyene og udbetale lønninger.

Den del blev bare langt vanskeligere, efter at pilotstrejken brød ud mandag klokken 12 og omgående holdt talrige udsolgte fly nede på jorden. Strejken ventes at berøre 30.000 rejsende og koste SAS 50-100 millioner kroner hver eneste dag, strejken varer.

SAS’ flymekanikere har varslet en sympatistrejke fra onsdag, og med den iskolde stemning mellem ledelse og ansatte er der ingen udsigt til en snarlig løsning. Det er dårligt nyt for dem, der har SAS-billetter længere fremme i sommerferien.

Men virker en ”Chapter 11” så, eller er løbet kørt? Konkurrenten Norwegian slap helskindet igennem en lignende proces under coronakrisen. Tiden, hvor kreditorerne måtte lade Norwegian være i fred, blev kløgtigt anvendt på at forhandle nye kontrakter med leasingselskaberne, der ejer flyene.

Det lykkedes faktisk at aftale en model, hvor Norwegians udgifter til flyene afhænger af, om flyene er i luften og tjener penge. Der er ingen tvivl om, at SAS drømmer om en lignende model, for lige nu har SAS enorme omkostninger til fly, der ”fiser husleje af”, imens de holder parkeret i lufthavnene.

At SAS benytter det amerikanske ”Chapter 11”-system kan formentlig lade sig gøre, fordi de største kreditorer - leasingselskaberne - er registreret i USA.

På et pressemøde tirsdag morgen afviste SAS-topchef Anko van der Werff, at konkursbeskyttelsen hænger direkte sammen med pilotstrejken. Men han medgav, at de økonomiske tab, som strejken forventes at koste, har fremrykket det punkt, hvor SAS ikke længere kan klare ærterne selv.

Omvendt mener piloterne, at SAS slet ikke har ønsket at indgå en aftale om en ny overenskomst, men vil udnytte et sammenbrud i forhandlingerne til at sende SAS i rekonstruktion - og give piloterne skylden for det.

Den udlægning afviser SAS' bestyrelsesformand Carsten Dilling. Han måtte i øvrigt lide den tort at flyve med rivalen Norwegian fra København til pressemøde i Stockholm. Der var ingen SAS-fly i luften.

Perspektivet for SAS?

Selskabet er ikke gået konkurs, men er kommet et skridt nærmere det kollaps, der kan betyde enden for Skandinaviens store luftfartsselskab. Nogle gange virker ”Chapter 11” rigtig godt. Andre gange dør patienten. Desværre.

Psykiatri: Kort tid før at den 22-årige mand skød og dræbte tre personer i Field’s søndag eftermiddag og sårede flere andre, prøvede han at kontakte en kriselinje. Uden held.

Det siger flere kilder tæt på sagen til DR. Og selvom politiet endnu ikke har bekræftet forholdet, kan Avisen Danmark dokumentere, at psykisk syge danskere med akut brug for hjælp oftest ringer forgæves.

Livslinien modtager 160.000 indringninger om året, men besvarer kun omkring 14.000.

Psykiatrifonden når mindre end halvdelen af deres opkald.

Depressionsforeningen har kun ressourcer til at holde telefonerne åbne 2,5 timer om dagen.

Organisationerne - som er baseret på frivillige - har alle oplevet en markant stigning i efterspørgslen på hjælp. De agerer brandslukkere for sårbare mennesker med selvmordstanker, angst, skizofreni, psykose, depression og vrangforestillinger. Og telefonerne er rødglødende, fordi ventetiden til praktiserende psykiatere og psykologer er eksploderet, fortæller flere kilder til Avisen Danmark:

- Folk har ikke andre behandlingsmuligheder. Når der er ventetid på 50 uger eller mere i psykiatrien, så ringer de til os i stedet. Og hvis vi ikke kan løfte den opgave, så kan der opstå et kæmpe problem, siger Morten Ronnenberg Møller, generalsekretær i Depressionsforeningen.

Han ved ikke, hvem den sigtede mand fra Field’s forsøgte at ringe til søndag, eller hvad det var for en slags hjælp, som han havde brug for.

- Men vi ved, at det koster liv, at vi ikke behandler psykisk sygdom godt nok, siger Morten Ronnenberg Møller.

Det samme siger Mia Kristina Hansen, formand i Sind - Landsforeningen for psykisk sygdom. Hun understreger, at psykisk syge ikke nødvendigvis er farlige, og at vi skal passe på med at stigmatisere:

- Men vi ser det ofte: Før tragedien indtræffer, har nogen forsøgt at råbe systemet op. Min kollega blev slået ihjel af en psykisk syg person for seks år siden, og forude for det havde vi også forsøgt at gøre opmærksomme på, at den pågældende situation var farlig.

Hun fortsætter:

- Vi oplever, at det generelt bliver sværere og sværere at få hjælp i det etablerede system. Folk står på egen hånd, desperate, og når de så ringer rundt, så bliver de typisk rådet til at søge steder hen, som de allerede har afsøgt.

Politiet har bekræftet, at den sigtede fra Field’s “er kendt fra psykiatrien”. Den 22-årige mand har selv lagt videoer ud på Youtube, hvor han vifter med våben og skriver, at hans “Quetiapin ikke virker”.

Quetiapin er et antipsykotisk middel, der bruges til behandling af psykotiske tilstande. Efter grundlovsforhøret mandag skal han anbringes på en lukket psykiatrisk afdeling, mens politiet efterforsker sagen.

Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, kalder hændelsen for “dybt, dybt tragisk”. Og han har også bidt mærke i, at den sigtede angiveligt har forsøgt at kontakte en kriselinje.

- Det er den ulykkelige situation, som rigtig mange havner i, når de rækker ud efter hjælp: De får den ikke.

- Og det er frustrerende og smerteligt for de mange rådgivningstilbud, som findes, der desværre ikke har kapacitet til at hjælpe, konstaterer han.

Livslinien er et anonymt tilbud til danskere med selvmordstanker, og de oplever, at mange af deres opkald kommer fra folk, som på den ene eller anden måde har en psykisk sårbarhed.

For Psykiatrifonden er psykisk syge den primære målgruppe. Organisationen faciliterer blandt andet et hold af frivillige psykiatere, psykologer og sygeplejersker, som agerer krisehjælp for folk med sindslidelser og kaos i hovedet. Og lederen af deres rådgivning, Liza Johnson, fortæller, at hullet i psykiatrien er så stort, at civilsamfundet ikke kan løfte opgaven:

- For mange har det været en lang vej alene at række ud efter hjælp, og når de så oplever, at de skal vente et halvt år eller mere, før de kan blive tilset af en psykiater, så giver de op. Så bliver vi det vikarierende håb, siger hun.

Men Psykiatrifonden har - ligesom de andre ngo’er med krisehjælp - begrænsede telefontider.

- Vi har sammenlagt åbent 72 timer om ugen. Men folk er jo også psykisk syge om natten, siger Liza Johnson.

Mikkel Rasmussen, der er speciallæge i psykiatri og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, er bekymret over, at så få kommer igennem til nødhjælpscentrene.

- Det kommer ikke bag på mig, men det er understreger, hvor presset psykiatrien egentlig er. De personer, der ringer ind, burde i høj grad være opdaget, inden de er nødsaget til at ringe. Når en person ringer ind til et nødhjælpscenter, er det et udtryk for, hvor presset personen er, siger Mikkel Rasmussen.

Nødhjælpscentrene er langt fra det eneste sted i psykiatrien, der oplever en form for flaskehals, fortæller næstformanden i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Han fortæller, at der på ti år er sket en stigning af genindlæggelser på mere en 20 procent i psykiatrien, alt i mens sengepladserne er reduceret betydeligt - og et reduceret antal sengepladser betyder lange ventetider på behandling og kortere tid under indlæggelse.

- Det er helt forfærdeligt at se de lange ventetider, der er i øjeblikket i psykiatrien. Der er for mange, der venter, hvilket giver en øget risiko for, at syge bliver mere syge og kræver mere behandling, siger Mikkel Rasmussen.

Han understreger yderligere, at ventetiden i sidste ende kan få voldsomme konsekvenser for den syge person eller personer tæt på.

En ansat på det socialpsykiatriske bosted Center Lindegården i Roskilde blev i 2016 knivstukket og dræbt af en beboer på stedet. I forrige uge blev en læge dræbt under et hjemmebesøg, hvor moderen til den formodede gerningsmand fortalte, at han led af skizofreni. Senest har den blodige tragedie fra Field’s rystet det meste af Danmark.

Desværre sker næsten en fjerdedel af alle drab i landet af en person med psykisk lidelser.

I en kortlægning af drab og gerningsmænd i Danmark konstaterede Justitsministeriets Forskningskontor i 2020, at 24 procent af alle drabsmænd inden for en femårig periode var så psykisk syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket, at de af den grund ikke blev idømt en almindelig straf. Drab og drabsforsøg, der kunne have været undgået, mener Mikkel Rasmussen.

- Det er meget vigtigt at forstå, at ingen af de psykisk syge, der udøver vold, ønsker at skade andre. De er ikke sig selv. Det er hjerteskærende, at vi faktisk kunne have hjulpet mange af dem og undgået, at de i værste tilfælde begik drab eller drabsforsøg, siger Mikkel Rasmussen.

Psykiateren bliver bakket op af en rapport udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.

Rapporten fra 2019 gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge. Rapporten viste, at ud af 13 sager om drab og drabsforsøg kunne 11 have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig.

Om angrebet i Field's kunne have været undgået, hvis psykiatrien i Danmark havde været mere robust, er umuligt at konkludere endnu. Men de uhyggelige scener i indkøbscentret har fået flere aktører til at råbe endnu højere efter den 10-årsplan for dansk psykiatri, som Socialdemokratiet gik til valg på, og som indgår i regeringsgrundlaget.

For tre år siden da statsminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet gik til valg, havde de et løfte til psykiatrien.

Dengang sagde de, at området skulle prioriteres på den lange bane. Der skulle være flere sengepladser på de psykiatriske afdelinger, ventetiden skulle være kortere, og der skulle mere forebyggelse af psykisk sårbarhed.

Men godt tre år efter er regeringen endnu ikke kommet med et udspil til planen. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen præsenterede et stort fagligt oplæg i januar, som af flere eksperter roses for at være let udførligt og effektivt. Noget Mikkel Rasmussen bakker op om.

- Planen og det faglige oplæg ligger der, og det er lige til at gå til. Langt de fleste politiske partier i Folketinget er enige i, at der skal ske noget med psykiatrien nu. Hvorfor vente? Tryk på startknappen for forhandlingerne nu, siger Mikkel Rasmussen.

Tilsyneladende er der noget i støbeskeen. For godt en uge siden indkaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Forhandlingerne finder indtil videre sted 9. September.

- Det er lang tid at vente, og jeg er ærligt talt bekymret over, om der bliver udskrevet folketingsvalg, hvilket betyder, at det hele bliver tabt på gulvet. Problemet er så stort i psykiatrien at vi allerede nu er 10 år bagefter, siger Mikkel Rasmussen.

Skyderi: Han peger et gevær mod tindingen eller mod baghovedet, og han stikker en pistol i sin mund. Højre hånd er placeret på aftrækkeren, og af og til trykker han af: Klik, lyder det, mens han ser ind i kameraet.

Den kortklippede mand med pistolen og geværet, der poserer foran kameraet, er den 22-årige mand, der mandag blev varetægtsfængslet i 24 dage på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor han er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg efter skyderiet i Field's søndag.

Allerede fredag 1. juli – to dage før, at han ifølge politiet stod bag det bestialske angreb i storcentret i København - uploadede han fire urovækkende videoer af sig selv, hvor han enten poserer med et gevær eller en pistol. Videoerne blev flittigt delt på sociale medier, indtil Youtube søndag aften fjernede dem fra sin platform. Samme dag blev politiet bekendt med videoerne. Det er alt for sent, mener Tore Refslund Hamming, forsker i jihadisme ved Kings College London og en ekspert i ekstremisme på digitale medieplatforme.

Han bruger det meste af sin tid som forsker på at undersøge ekstremisme på digitale platforme og mener, at Youtube hurtigere skulle have opdaget videoerne af den 22-årige sigtede i Field's-angrebet. Samtidig burde tech-giganter i lignende situationer advare myndighederne, så angreb som det i Field’s kan blive afværget, mener han.

- Det burde være relativt simpelt at fange videoerne med kunstig intelligens og algoritmer. Jeg er overrasket over, at Youtubes algoritmer ikke har rejst det røde flag ved de videoer, så de hurtigt blev fjernet, og myndighederne blev kontaktet, siger Tore Refslund Hamming.

På et pressemøde mandag oplyste politiet, at man først søndag var blevet bekendt med videoerne. Københavns Politi vil ikke svare Avisen Danmark på, om det skete før eller efter, at gerningsmanden tidligt søndag aften begyndte at skyde i det københavnske storcenter. Men de danske myndigheder burde allerede kort efter, videoerne blev uploadet, have været orienteret om de urovækkende videoer, mener Tore Refslund Hamming.

Titlen på flere af videoerne er ”I don’t care”, og i en af beskrivelserne af videoerne har den 22-årige sigtede skrevet ”Quetiapine doesn’t work” Quetiapine er et antipsykotisk lægemiddel, der bruges til behandling af eksempelvis mani, skizofreni og svær depression. Udover de fire videoer havde den sigtede oprettet Youtube-playlister med musik under titler som ”killer music” og ”Last thing to listen to”.

Sociale medier som Youtube og Facebook er kendt for at bremse billeder med nøgenhed ved hjælp af algoritmer. Men algoritmerne har tilsyneladende ikke været i stand til at opfange videoer af den formodede gerningsmand bag angrebet, der pegede pistolen mod tindingen, baghovedet eller puttede en pistol i munden. Eller at opdage det urovækkende i kombinationen af mandens playlister, beskrivelser og videoer med våben.

- Jeg synes, det skulle have været flaget fra Youtubes side, at her er en profil fra 2015, der pludselig uploader fire videoer med våben. Så må et menneske efterfølgende vurdere, om der er tale om rigtige våben eller attrapper. Det bliver så endnu værre af, at der laves en musik-playliste, der indikerer, at vedkommende skulle til at lave noget, siger Tore Refslund Hamming.

Han frygter, at den manglende kontrol med videoerne kan have skadet politiets muligheder for at bremse angrebet i storcentret. Københavns Politi har tidligere oplyst, at manden var perifert kendt af politiet i forvejen, og at han er kendt af psykiatrien.

- Videoerne er ekstrem vigtig information, som myndighederne kan agere på. Han er kendt af politiet og af psykiatrien. Så havde man måske sendt et par politifolk ud og sige ”er alt okay? De videoer er lidt bizarre”. Og så havde man måske fundet ud af noget der. Havde man været skarpere, havde man måske kunnet forhindre angrebet, siger han.

Tore Refslund Hamming er ikke ene om at kritisere, at der først efter angrebet søndag blev reageret på videoerne. Medieforsker Aske Kammer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fortæller, at Youtube formentlig først opdagede videoerne efter angrebet, fordi videoplatformen først opdager uønsket materiale, når brugere advarer om det. Han forklarer, at Youtubes system slet ikke er gearet til at opfange videoerne af den formodede gerningsmand før angrebet.

- Som jeg forstår systemet, er det ikke algoritmer og billedgenkendelse, som identificerer problematiske videoer. Det er i højere grad personer, der ser noget bekymrende og anmelder det. Og så gør Youtube først noget på den baggrund. Derfor kan videoerne ligge der så længe, før de bliver opdaget og fjernet. Det er videoer, der kun var set få gange før angrebet, og derfor har der sandsynligvis ikke være nogen, der har set dem og anmeldt det, siger han.

Derfor er Youtubes muligheder for at opdage denne type videoer også mangelfulde, fortæller han.

- Det er et system, der har ret svært ved at fange den her slags videoer, som er vigtige at fange, siger Aske Kammer.

Det vækker særligt undren, at Youtube ikke opfanger sammenhængen mellem teksten om lægemidlet Quetiapinens manglende virkning, navnet på playlisterne og videoerne med våben.

- Det er jo et kæmpe rødt flag, og det er åbenlyst, at systemerne ikke er i stand til at fange det. Hvis præmissen er, at systemet skal fange det er, er det åbenlyst ikke godt nok: De har jo ikke fanget det her på forhånd, siger han.

Han mener dog samtidig, at det er umuligt for Youtube at opsnappe alle urovækkende videoer. Hver dag uploades der cirka 700.000 timers video på Youtube.

- Der er simpelthen så meget indhold derude, og spørgsmålet er selvfølgelig, om det er rimeligt at forvente, at de kan overskue al materialet. Man kunne da godt bede platformene om at tjekke alt, inden det bliver udgivet, men det ville betyde, at vi ikke længere ville have den gode og nemme service, hvor vi kan dele indhold nemt og hurtigt, siger Aske Kammer.

Google, der ejer Youtube, har ikke ønsket at stille op til interview eller kommentere sagen. Virksomheden vil heller ikke oplyse, om virksomheden har informeret myndighederne om videoerne inden angrebet på Field's søndag aften.

I en mail skriver virksomheden, at: ”Vores tanker går til ofrene for denne frygtelige tragedie. Efter det afskyelige angreb har vores sikkerhedsteam identificeret og fjernet indhold, der bryder med vores retningslinjer. Vi fortsætter med at overvåge situationen og samarbejder med myndighederne.”

Klima: Salget af elbiler er eksploderet i Danmark de seneste år. Alene i maj i år blev der indregistrerede 2201 nye elbiler i Danmark. Det er næsten dobbelt så mange som samme måned sidste år.

Elbilerne er da også den vej, vi skal gå, hvis det står til politikerne. De er nemlig klimavenlige – og derfor fremtidens køretøj, lyder det.

Men selv om elbiler jævnligt promoveres som klimavenlige, kræver det stadig ressourcer at bygge dem – og ikke mindst producere de kæmpestore batterier, som skal få dig fra A til B. Og når bilen så står der, skal der også strøm på, som skal produceres.

Så hvad betyder det egentlig, hvis du udskifter din gamle bil med en elbil i dag? Vil din personlige klimabelastning falde, og hvor meget?

I gennemsnit udleder en dansker 11 tons CO2 om året, ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Og det er ikke en ubetydelig del af det, der kan tilskrives bilkørsel. Det fortæller Jakob Stoustrup, der er professor på Institut for Elektriske Systemer på Aalborg Universitet.

- I runde tal, og med det mix af grøn og sort energi, som vi har i Danmark i dag, vil der være en gennemsnitlig besparelse på to tons CO2 om året, hvis man skifter sin fossile bil ud med en elbil. Det svarer altså til, at man kan nedbringe sin samlede klimabelastning med næsten tyve procent. Alt i alt betyder det, at det er noget af det, man som privatperson kan gøre, der har allermest betydning, slår professoren fast.

Jakob Stoustrup peger desuden på, at elbilens CO2-besparelse kan være endnu højere om få år, når mere af vores strøm bliver produceret grønt, og alt i alt er det at køre elbil altså en kæmpefordel for klimaet. Men der er dog hår i suppen.

- På miljøsiden er det ikke lige så soleklart, som det er på klimasiden. Her kan man sige, at elbiler næppe er værre for miljøet end benzin eller dieselbiler, men det er svært at sammenligne, da karakteren af de to biltypers miljøpåvirkning er helt forskellig, siger han.

Jakob Stoustrup bliver bakket op af Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent i den grønne tænketank, Concito. Begge eksperter ser dog helst, at man overvejer om en cykel, elcykel og offentlig transport egentlig kan dække ens transportbehov. Men kan man ikke undvære bilen, er der kun én klimavenlig vej at gå, når bilen skal udskiftes.

- Hvis man absolut skal have ny bil, er elbil det eneste rigtige. At skifte til elbil er en af de absolut bedste ting, du kan gøre for klimaet, slår Henrik Gudmundsson fast.

Der er én grund til, at elbiler er utvivlsomt bedre for klimaet end fossile biler: Strøm kan blive produceret grønt, fra vedvarende kilder som vind og sol. I Danmark er knap halvdelen af vores strøm fra vedvarende kilder.

Men i løbet af de næste årtier vil de grønne energikilder tage helt over. Og det påvirker elbilernes klimaregnskab.

- Efterhånden, som den grønne omstilling af energiproduktionen skrider frem, vil elbilerne blive stadig mindre klimabelastende.

Modsat betyder det også, at elbiler ikke har samme tydelige klimagevinst i lande, hvor strømmen primært kommer fra olie og kul og andre fossile produktionsmetoder. Men også her er håbet, at den grønne omstilling med tiden får fat – og elbilernes udledning således begynder at rasle nedad.

- Og så er der to andre fordele, der også er værd at bemærke: Mindre luftforurening ved vejene, og mindre støjforurening. Det er ikke uvæsentligt, fordi begge dele anslås at koste nogle hundrede menneskeliv om året i Danmark, siger Jakob Stoustrup.

Tilbage står dog nogle negative miljøkonsekvenser ved at skifte til elbil. Her har bekymringen særligt været, at det kræver sjældne metaller og jordarter at bygge det store batteri i bilen. Og der har været historier om, hvordan verdens fattigste egne og befolkningen bliver udnyttet i jagten på blandt andet litium og kobolt.

I dag har mange af de større producenter dog fået øjnene op for de miljømæssige og etiske problematikker – og den dårlige omtale, de kan give. Derfor bliver råstofudvindingen stadig mere skånsom, mens der også forskes i at lave batterier, der ikke kræver samme mængde sjældne metaller og jordarter. Det fortæller batteri-forsker Thomas Ebel fra SDU.

- Tesla er for eksempel begyndt at lave litium-jernfosfat-batterier frem for litium-kobolt-batterier, og på den måde er den teknologiske udvikling ved at tage pusten fra de etiske udfordringer ved kobolt, siger han.

Alt i alt lyder det altså samstemmende fra de eksperter, som jeg har talt med, at har du mulighed og råd til en elbil, kan du gøre klimaet en tjeneste.

- Så er der naturligvis andre overvejelser, man helt legitimt kan gøre sig: Der har for eksempel været udfordringer med tilgængelighed af ladestandere, og skal man have en elbil, der kan trække en større trailer, så er vi oppe i nogle meget dyre modeller, siger Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet og tilføjer.

- Men alt i alt vil jeg sige, at jeg kører selv i elbil, og er meget glad for det. Jeg tror, at mange bliver positivt overrasket over, hvor godt det fungerer.