Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Kritikken af Herlufsholms bestyrelse - der har trukket sig - er dybt alvorlige, siger ekspert til TV 2. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Hele bestyrelsen på Herlufsholm trækker sig

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det vakte stor opsigt herhjemme, da TV 2 viste en dokumentar om miljøet på kostskolen Herlufsholm, hvor tidligere elever stod frem og fortalte om en hverdag på skolen, der var præget af mobning og krænkelser.

Nu har hele bestyrelsen besluttet sig for at trække sig efter et ekstraordinært møde.

Det oplyser skolen i en pressemeddelelse lørdag aften ifølge Ritzau.

- Det er i skolens interesse, at vi får ro om Herlufsholm, lyder det i pressemeddelelsen.

Meldingen kommer sideløbende med, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet hård kritik mod bestyrelsen, udtrykker alvorlig bekymring for elevernes trivsel og varsler en række markante sanktioner, som bestyrelsen på skolen ifølge Ritzau ikke er enige i.

Det drejer sig blandt andet om, at skolen bør afskaffe enhver tradition, der giver de ældste elever særlige privilegier på bekostning af skolens andre elever.

Derudover mener styrelsen, at skolen skal sørge for, at eleverne kan overnatte uden risiko for overgreb, mobning eller mistrivsel og tilbagebetale statslige tilskud, som den har modtaget fra 8. december 2021.

Til TV 2 siger Peter Allerup, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, at styrelsens kritik er uden fortilfælde.

- De elementer, der ligger til baggrund for kritikken, er dybt alvorlige, og jeg har ikke set det før, siger han.

K foreslår nyt ministerium

Danskere, grønlændere og færinger ved ikke nok om hinanden.

Det mener De Konservative, der vil slå et slag for sammenhængskraften, fællesskabet og samarbejdet i Rigsfællesskabet og blandt andet oprette et selvstændigt ministerium for Rigsfællesskabet.

- Ministeriet vil få til opgave at styrke samarbejdet inden for alle områder, men i særdeleshed inden for uddannelse, sprog, erhverv, sundhed og mobilitet mellem landene, skriver partiet i et forslag ifølge Ritzau.

Derudover skal DR skrue op for antallet af udsendelser med Grønland og Færøerne, ligesom landene skal fylde mere i undervisningen i den danske folkeskole.

- Danske børn skal lære mere om Grønland og Færøerne, eksempelvis geografi, styreform, kultur og historie, lyder det fra partiet.

Og ministeren skal være fra Grønland eller Færøerne, hvis det er muligt.

Borgere kan igen benytte NemID

Til slut er der godt nyt til de danskere, der har brug for eksempelvis at downloade deres coronapas på sundhed.dk inden en tur til udlandet eller at få adgang til andre tjenester via NemID.

Efter den digitale id-løsning har haft tekniske problemer de sidste dage, kan alle borgere nu igen benytte sig af deres NemID.

Det oplyser selskabet bag, Nets, lørdag aften ifølge Ritzau.

- Nets har til aften orienteret tjenesteudbydere af NemID om, at der i løbet af i dag er foretaget tekniske ændringer, som vil gøre, at driften af NemID nu normaliseres, skriver Nets i en pressemeddelelse.

Nogle borgere vil dog stadig have problemer med at logge ind på enkelte sider, men det er ikke NemID, den er gal med. Det vil derimod sandsynligvis være, fordi nogle udbydere er tilkoblet en særlig service hos Nets, som også oplever tekniske udfordringer. Det arbejder selskabet på at løse inden mandag.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Mange, der tager en studentereksamen, er ikke kommet i gang med en uddannelse fem år efter deres eksamen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Rekordmange unge tager ikke en uddannelse, efter de har fået studenterhuen på: Mange risikerer at ende som ufaglærte

I efteråret 2021 var 23.000 unge under 30 år hverken i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller havde afsluttet en uddannelse fem år efter deres studentereksamen. Siden 2014 er antallet steget med 8000.

En stor del risikerer at ende som ufaglærte, og det i en tid med markant behov for faglært arbejdskraft. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


- En studentereksamen er en adgangsbillet til at læse videre, det er ikke en adgangsbillet til
arbejdsmarkedet. Så står du som ufaglært, og det er en risikabel situation at være i, fordi det arbejdsmarked er meget usikkert, siger Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Generelt kommer flere med en studentereksamen aldrig i gang med at læse videre eller udsætter det adskillige år. 23.000 studenter under 30 år har hverken taget en uddannelse eller er i gang med en, fem år efter de har fået en studentereksamen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at Danmark risikerer at stå med en voksende gruppe nye, unge ufaglærte.

Uddannelse: "Hvad det er, de vil med livet, det kan kun de selv forstå, åh de smukke unge mennesker" ...

Sådan lyder det fra Kim Larsen i sangen "De smukke unge mennesker", som er en af de foretrukne fællessange, når der udklækkes nye studenter i slutningen af juni. Men mange af de unge formår ikke at drage nytte af studenterhuen.

I efteråret 2021 var 23.000 studenter under 30 år hverken i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller havde afsluttet en uddannelse fem år efter studentereksamen. Siden 2014 er antallet steget med 8000.

Derfor risikerer en stor del at ende som ufaglærte, og det i en tid med markant behov for faglært arbejdskraft. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- En studentereksamen er en adgangsbillet til at læse videre, det er ikke en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Så står du som ufaglært, og det er en risikabel situation at være i, fordi det arbejdsmarked er meget usikkert, siger Troels Lund Jensen, der er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

En af årsagerne til udviklingen er, ifølge chefanalytikeren, at for mange unge tager uddannelsesvalget på et forkert grundlag.

- For mange unge tager et ureflekteret uddannelsesvalg, når de vælger gymnasiet. For ofte handler det om, at det minder mest om grundskolen, og at det i øvrigt er det, som de andre klassekammerater vælger. De skal hjælpes bedre til at træffe et valg om, hvad de i virkeligheden gerne vil, siger han.

Danske Studerendes Fællesråd mener også, at der i det nuværende uddannelsessystem er en skævhed, fordi så mange vælger det almene gymnasium.

- Det er selvfølgelig et problem, fordi tallene også viser, at der nogle, der ikke kommer videre på den anden side af studenterhuen. Men det kommer meget an på, hvorfor de ikke kommer videre, og der skal vi kunne hjælpe de unge med den rette vejledning, siger Julie Lindmann, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

En studentereksamen er en adgangsbillet til at læse videre, det er ikke en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Så står du som ufaglært, og det er en risikabel situation at være i, fordi det arbejdsmarked er meget usikkert.

Troels Lund Jensen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Langsomt fra start

Samtidig er de unge længere tid om at komme i gang med en uddannelse. Flere holder et, to eller tre sabbatår, før de læser videre. Andelen, der læser direkte videre, er halveret siden 2013. Og det gælder særligt dem med den røde hue fra STX, det almene gymnasium.

Ifølge Julie Lindmann kan det skyldes, at for mange er endt på den forkerte ungdomsuddannelse, fordi der er en udbredt misforståelse blandt de unge om ungdomsuddannelserne.

- De unge får ikke vist mulighederne, og man taler tit om, at andre uddannelser end gymnasiet vil lukke dørene. Men det gør de ikke. Vi er nødt til at udbrede fortællingen om, at der er mange veje ind i uddannelsessystemet, siger Julie Lindmann

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at det er bekymrende, at ikke flere unge kommer i gang med en uddannelse efter gymnasiet. Særligt fordi brancher med mange ufaglærte er ustabile, og dermed er der kortere til en fyreseddel, hvis økonomien bliver presset.

- Vi kan se, at antallet af ufaglærte gradvis forvinder, imens der bliver efterspurgt faglærte og flere med en videregående uddannelse. Det kan være rigtig fint at være ufaglært, men faktum er, at der er mindre brug for dem i fremtiden.

Fire korte om studerende og uddannelse

  1. I efteråret 2021 var 23.000 studenter under 30 år hverken i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse eller havde afsluttet en uddannelse fem år efter studentereksamen. Siden 2014 er antallet steget med 8000.
  2. Andelen af en studenterårgang, der ikke er i gang med en uddannelse, er stigende. Færre er i gang både to år efter studentereksamen og fem år efter studentereksamen. Flere holder et, to eller tre sabbatår, før de læser videre. Andelen, der læser direkte videre, er halveret fra 26 pct. i 2013 til 13 pct. i 2021.
  3. Andelen, der er begyndt at læse videre inden for ét år, er faldet fra ca. 65 pct. til 40 pct., og andelen, der er begyndt inden for to år, er faldet fra ca. 85 pct. til 70 pct. af en årgang.
  4. Flest studenter fra det almene gymnasium (STX) holder et, to eller tre sabbatår, mens flest studenter fra det tekniske gymnasium (HTX) går direkte i gang med en uddannelse.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kun hver tiende STX-student er gået i gang med en uddannelse, samme år som studentereksamen er i hus, mens mere end hver fjerde HTX-student er gået direkte i gang med en uddannelse. Foto: Sine Fiig/Ritzau Scanpix

Røde huer venter længst

Den store stigning hænger også sammen med, at flere unge vælger at læse en almen ungdomsuddannelse som, STX, HF, HTX eller HHX, men det kan langtfra forklare hele udviklingen. Og det er særligt de STX-studerende, der hænger i bremsen.

Kun hver tiende STX-student er gået i gang med en uddannelse, samme år som studentereksamen er i hus, mens mere end hver fjerde HTX-student er gået direkte i gang med en uddannelse.

Chefanalytiker Troels Lund Jensen mener ikke, at det - isoleret set - er et problem, at de unge er flere år om at starte på en videregående uddannelse. Det bliver først et problem, hvis pausen bliver permanent.

- Risikoen er, hvis du arbejder som ufaglært i flere år, så kommer du længere væk fra bøgerne og har en privatøkonomi, der har sværere ved at vænne sig til livet på SU, siger han.

Journalist Emil Jørgensen passerer her Jelling med højene og kirken i baggrunden. I den fortsatte jagt på den gule feber testkører han tredje etape af Tour de France - fra Vejle til Sønderborg. Kom med på den 182 kilometer lange tur, der handler om pensionistaktiviteter med horn på, en gal italieners tabte glasøje, ondt i mellemkødet og meget, meget mere. Foto: Mette Mørk

Jagten på den gule feber fortsætter: Emil klarer 182 kilometer med en cykelsadel i røven

Reporter Emil Jørgensen fortsætter jagten på den gule feber. I dette kapitel cykler han 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg og giver undervejs svar på et væld af spørgsmål:  

Hvad vil det sige, at der kommer et "gult bryllup" i Vejle? Hvad kommer de udenlandske tv-seere til at lære om Danmark? Er Tour-feltet rent? Hvorfor kører de plejehjemsansatte rundt med horn på i Kolding? Er Hawaii-pizza godt brændstof til en lang cykeltur? Hvor hurtigt kører en Tour-rytter?

Og kan én, der aldrig rigtig har siddet på en racercykel før godt køre 182 kilometer?  Læs og få svar!

Smurt ind i vaseline og pakket ind som i et kondom springer reporter Emil Jørgensen op på en racercykel for første gang i sit liv. Han skal gennem tredje etape af Tour de France, som løber 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg. Hør om smerte, smukke landskaber og gul feber med horn på.

Tour de France: I min tid som reporter på Avisen Danmark har jeg sovet en nat i bagagerummet af en bil i Phoenix, Arizona, iført mig neongule hotpants for at komme ind på en berygtet natklub i Berlin, gemt mig for bisonokser i en urskov i Polen og kørt mænd fra Bjerringbro til krig i Ukraine.

Men sjældent har jeg været så ængstelig, som jeg er tirsdag morgen, da jeg smører numse, skridt og klokkeværk ind i vaseline. Ifører mig en sort trikot, der sidder som pisket på kroppen. Kliksko, Brooklyn Nets-cap og hjelm. Et omvandrende menneskekondom med cykelgear på.

For jeg skal cykle. 182 kilometer. For første gang i mit liv skal jeg klikke sko fast til pedaler, og så skal jeg gennemføre tredje etape af Tour de France, der løber ad snoede og stejle omveje fra Vejle til Sønderborg. Mærke på egen krop, hvad rytterne gør dag efter dag i tre uger. Fortsætte jagten på den gule feber, der i øjeblikket har højere kontakttal, end corona nogensinde har haft det herhjemme. For skal man tro vores politikere, som har brugt minimum 180 millioner skattekroner på cykelløbet, så glæder alle danskere sig til Tour-starten i Danmark. Det skal trykprøves.

Men lige nu, mens jeg nærmer mig Vejle, kredser tankerne rundt oppe i røven på mig selv. For hvad skal der dog blive af min popo? Og mit mellemkød?

- Tag det som en filosofisk oplevelse, sagde hele Danmarks Rolf Sørensen, kommentator og eks-cykelrytter, da jeg interviewede ham dagen før.

Min chef har også sendt en opmuntrende sms:

"Din forplantningsevne vil være genskabt i løbet af nogle måneder. God tur".

Emil Jørgensen i den tætsiddende cykeluniform, som han beskriver som "et kondom". Foto: Mette Mørk

Gult bryllup og heppekor

På Vejle Havn vinker Henning Larsens hvide, arkitektoniske bølger fra Skyttehusbugten, kajakroere padler gennem fjorden, men startstregen er ikke til at få øje på.

En kvinde med pagehår ryster på hovedet, da jeg spørger, hvor etapen starter, før en rar ældre dame med indkøbstrolley peger mig over på et brostensbelagt stykke af havnen. Smilerynkerne om øjnene på hende forvandles til skarpe lyn, da jeg spørger, om hun glæder sig til Tour de France.

- Jeg glæder mig, til det er slut! Det kan jeg godt sige dig. Vi bliver jo fanget herinde.

Vejle Kommune har brugt 18 millioner kroner på at få Tour de France til egnen, og der er mere gult reklamelir i byen, end der er H.C. Andersen-symbolik i Odense.

Lørdag 2. juli - dagen før etapen skal køres - er der sågar også en gul brud i byen. Et ungt par ved navn Ditte og Jesper har vundet et Tour de France-bryllup, og selv om hun engang drømte om at stå i hvidt i kirken, så har de nu fået sponsoreret en gul kjole af Panayotis og et gult jakkesæt af Buchs Herremagasin.

Min cykelcomputer siger bip. Jeg på ruten. Klokken er 9, og ligesom Team Easy On - der kørte over målstregen på “sjampelussen” midt om natten, adskillige timer før alle de andre hold, og derfor vandt Tour de France i år 2006 - er jeg vel også ved at vinde Touren nu.

En cyklende folkeskoleklasse til idrætstime bidrager til illusionen, da elevenre jubler og hujer af mig.

- Kom så, Bjarne Sørensen, råber en lille dreng (!).

Tour-arrangørerne forventer, at millioner af mennesker vil stå på Danmarks gader og stræder og heppe i løbet af de tre etaper. Står de i vejen, kan det blive dyrt. Ikke kun for rytternes knogler, men også for pengepungen. Sidste år var Tour de France-ledelsen klar til at sagsøge en 31-årig kvinde, der stod i vejsiden med et stort papskilt med sine bedsteforældres navne på.

Hun havde ryggen til feltet og kiggede mod kameraet, da Jumbo-Vismas Tony Martin hamrede ind i hende. Tyskeren styrtede voldsomt, og det samme gjorde 28 andre ryttere. Kvinden meldte sig selv, og Tour-ledelsen besindede sig.

- Hun har gjort noget dumt, men hun er ikke nogen terrorist, sagde direktør Christian Prudhomme.

I sidste ende fik hun “bare” en bøde på 9000 danske kroner.

Der er mange tiltag langs tredje etape af Tour de France-ruten fra Vejle til Sønderborg, og undervejs havde Emil Jørgensen mulighed for at hilse på disse figurer, der byder løbet velkommen til Jelling. Foto: Mette Mørk

Harald Bluetooth og djævlecyklister

Ingen tilskuere står i vejen for mig, men det gør bakkerne. Ud af Vejle, mod Jelling, er jeg presset og må op og stå i sadlen. Lidt bekymret konstaterer jeg, at kun godt fem procent af ruten er tilbagelagt, da jeg når til selve beviset på, at Danmark har verdens ældste monarki.

Vikingekongen Harald Blåtand rejste i år 965 Jellingstenen, og selv om han i dag nok mest er kendt for at lægge navn til fildelingsteknologien Bluetooth, taler vi altså om selve vort lands dåbsattest - sten i et glasbur, som nok skal få underkæber til at klaske ned i stuegulvene hos nogle af de millioner af seere fra 190 forskellige lande, der ser med på tv-transmissionen.

Ligesom verdens største gule Tour de France-trøje, som 13 folkeskolepiger i Jelling har syet ud af 500 meter stof, vil gøre det.

Jeg suser tilbage gennem Vejle, stopper kun lige ved ostemanden for at købe lidt krystalliseret knas, som jeg guffer som snack - det er vel et fransk løb - og fortsætter mod syd. Dagens første kategoriserede stigning ligger på samme bakke som den berygtede Kiddesvej-bakke, der er kendt for at danne ramme om finalen på kongeetapen i Post Nord Danmark Rundt. Og nu begynder det at blive sjovt.

Min lænd brænder, og jeg bruger vandslangen, som forbinder min mund med dunken i min rygsæk, som en form for iltmaske, sørger for at holde et konstant flow af H2O i min mund. Der er 155 kilometer tilbage.

Bakkerne omkring Vejle kræver, at man bider tænderne sammen, og her kommer Emil Jørgensen op over bakken ved Lerbæk Mølle. Foto: Mette Mørk

I Kolding cykler jeg forbi kongeslottet Koldinghus, der spejler sig i slotssøen. Men det er noget andet, der løber med opmærksomheden. Et særligt voldsomt tilfælde af gul - nej, jeg vil nærmest sige mørkegul feber.

For på grusvejene rundt om søen suser en bande af plejehjemsbeboere i gule T-shirts af sted. De sidder i cykelstiernes moderne kampvogne - ladcyklerne - og bliver kørt af plejehjemspassere med røde djævlehorn i håret. Det ser fuldstændig vanvittigt ud, ligner noget fra en reklamefilmsproduktion i kommunen, men er bare en dagligdagsaktivtet på otte plejehjem i Kolding. Det forklarer Elsebeth - en af dem med hornene - mig.

- Gå ind og kig på Lillebælt Tv, der kan du se et indslag om os, siger hun.

Jeg spørger, om jeg ikke bare kan snakke med dem nu, men den gule feber raser i deres kroppe, og jeg ser blot ryggen af Elsebeth og resten af kampvognskaravanen, mens hun råber:

- Du kan køre med i morgen!

Doping i lønforhandlingen

Jeg cykler gennem landsbyer og liv, der ligner noget fra socialdemokratiske kampagnefilm (før regeringspartiet begyndte at lefle lidt for storbyvælgerne igen af taktiske årsager). Forhaver med æbletræer, fodbolde, der bankes mod garageporte, håndboldhaller, Dagli’ Brugsen og unge mennesker med pænt tøj og studenterhuer på.

Jeg tænker på doping. Tænker på, at jeg gerne vil have præstationsfremmende midler forhandlet ind i min næste lønkontrakt. Tænker på, hvor mange af cykelrytterne der mon har det.

Forleden dag spurgte jeg dopingforskeren Verner Møller, om vi kan regne med, at Tour de France er rent i dag.

- Jeg går ud fra, at rytterne er nyvaskede, når de kommer til Danmark, svarede han og fortsatte:

- Men jeg tør bestemt ikke lægge hovedet på blokken og sige, at de ikke er dopede.

Verner Møller arbejder på Aarhus Universitet og har forsket i og skrevet om doping i cykelsporten siden 1998.

- I 1999, da man relancerede Touren som “the clean Tour”, så vi den hurtigste gennemsnitsfart. Lance Armstrong kørte en hel karriere med krudt op over begge ører uden at blive taget i en dopingtest. Skandalerne er fortsat med at komme slag i slag, sagde han.

Ifølge Verner er man mere end almindeligt naiv, hvis man tror, at Tour de France-feltet skulle være rent for stoffer. Som han sagde: De kører jo bare hurtigere og hurtigere.

I Sjølund mellem Kolding og Haderslev hiver to pensionister med sorte solbriller og sort tøj mig ud af tankestrømmen. De lister sig ind på mig på en undskyldende facon, titulerer mig som “cykelmand”, og spørger, om jeg ved, hvor de kan stå henne og overvære tredje etape.

- Vi ser det jo altid i fjernsynet om sommeren. Men vi kan ikke bare sidde derhjemme, når de kører så tæt forbi.

De hedder Anni og Svend og kommer fra Vejen. Jeg gentager, hvad Vejdirektoratet har sagt til mig:

- Kør i god tid. Pak picnickurvene. Væbn jer med tålmodighed. Vær klar på, at I nok skal gå lidt. Og vælg måske en mindre by som Sjølund, hvor der er knap så mange mennesker.

I Haderslev er der - ligesom i alle andre danske byer, Tour de France-feltet bevæger sig igennem - pyntet op med gult. Foto: Bo Amstrup

Hawaii-pizza og knoglebrud

I Haderslev fejrer jeg, at jeg har rundet 100 kilometer. Jeg spiser en pizza med ananas og peperoni ved en ternet dug på en italiensk restaurant ved navn Firenze. Måske ikke den mest velvalgte cykelfrokost, men frugten vil nok gøre stængerne godt.

For de er begyndt at knirke lidt. Lårene syder, læggene river, og pikhuden på mine kontorfingre klynker. Rolf Sørensen har sagt, at cykling handler om at udholde smerte. Og Tour de France er spækket med ekstreme eksempler i denne disciplin. Rolf har selv gennemført en etape i den gule trøje med et brækket kraveben. Tyler Hamilton fra det danske hold CSC kørte næsten et helt Tour de France med et brækket kraveben - og endte på en samlet fjerdeplads. Jens Voigt, den tyske hjælperytter, er igennem sin karriere blevet syet med 120 sting og har brækket 11 knogler.

Men den vildeste historie er den om Onoro Borthelemi. Italieneren brækkede angiveligt både kravebenet og mistede et øje, da han gennemførte løbet i 1926. Rygtet siger, at den gale italiener flere gange måtte stå af cyklen på etaperne, samle sit nye øje af glas op fra de støvede veje og proppe det tilbage på plads.

Set i det lys kan jeg godt køre videre med lidt ondt i fingrene.

Sjældent har jeg været så ængstelig, som jeg er tirsdag morgen, da jeg smører numse, skridt og klokkeværk ind i vaseline. Ifører mig en sort trikot, der sidder som pisket på kroppen. Kliksko, Brooklyn Nets-cap og hjelm. Et omvandrende menneskekondom med cykelgear på. For jeg skal cykle. 182 kilometer.

Fra artiklen

Filosoferen over våde bamser

Omkring Aabenraa får jeg cykelcomputeren til at sige 50 kilometer i timen, og det føles som om, at stel og dæk ryster under mig. At en enkelt sten på vejen kan tvinge mit fjæs i asfalten.

I Tour de France har 50 kilometer i timen været gennemsnitsfarten på en hel etape. Når de kører op ad Alpe d´Huez, kører de nogenlunde lige så hurtigt, som jeg gør på flad vej. Med 22 kilometer i timen passerer jeg svajende marker, græssende køer og en stank af gylle. Forbikørende cyklister vinker ikke kun - nu siger de også “mojn”.

På gennemfart i Aabenraa - her fik Emil Jørgensen tid til at spise en softice. Foto: André Thorup

Dagens bagende sol har givet mig røde cykelarme, men jeg føler, at “jeg har gode ben”, som kommentatorerne siger i Touren. Jeg ved ikke helt, hvad det vil sige, men de bliver i hvert fald ved med at træde i pedalerne.

Men det meste andet på min krop gør nas. Ved Gråsten Slot er jeg klar til at skrive nekrologen om mit mellemkød. Og den vaselinesmurte numsepude i røven føles som en skarp pæl. Når jeg øjner en stigning forude, råber jeg ad den.

Fuck af!

Eller udbryder en mellemting mellem et brøl og et støn - som et udmattet primalskrig.

Gør som master Rolf sagde: Filosofér, Emil, tænker jeg for mig selv, som en anden jedi-rytter.

Men tankerne er ikke i stand til at vandre særlig langt. Det eneste, jeg ser, er en iskold, dugvåd fadbamse. På Ørsted Ølbar i København har de fået lov til at lave en skriggul øl, de kalder Sour de France, men det er ikke sådan én, jeg drømmer om. Jeg skal bede om en almindelig pilsner, tak.

Gad vide, om det også er sådan noget, som Lars Løkke Rasmussen filosoferer over, når han kører med Team Rynkeby?

Genner forbereder sig til 3. etape af Tour de France, fredag den 17. juni 2022. 3. etape af Tour de France 2022 er 182 km lang, med start i Vejle og mål i Sønderborg.

Slaget ved Dybbøl

Danmark mistede en tredjedel af sit landområde, da preusserne indtog Dybbøl Banke ved Sønderborg i 1864, og da jeg selv når Dybbøl, føles det, som om jeg har mistet langt mere end en tredjedel af mig selv. Nedkørslen til Sønderborg foregår sammen med to andre menneskelige kondomer. Unge fyre på racercykler - endnu mere aerodynamiske end jeg.

Jeg ville gerne have interviewet dem, men har ikke luft til det. I stedet triller vi over Kong Christian X’s bro, som er pakket ind i gult “festtøj”.

"Tour de France handler om fællesskaber, og vi vil gerne have så mange til at deltage i 'den gule fest' som muligt. Derfor ønsker Sønderborg Kommune at pakke Kong Christian X’s bro ind i gult, fordi vi vil iklæde Sønderborg gult 'festtøj'". Citat: Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune. Foto: Bo Amstrup

Sønderborg er den kommune der - næst efter København - bruger flest penge på Tour de France. 21 millioner kroner på gule udsmykninger, storskærmsarrangementer, festzoner og koncerter.

10 af millionerne var et startgebyr til ASO - det private franske firma, som ejer rettighederne til cykelløbet - og byrådet i Sønderborg sagde “ja” uden at ane, hvad pengene skulle bruges på. Fordi folkefest.

Men for Tour de France-feltet er Sønderborg ikke kun en hyggelig målby med slot, havnefront og historiske varetegn. Først og fremmest er Sønderborg en lufthavn i syd, hvorfra de skal flyve videre til Frankrig og fortsætte cykelløbet.

For mig er Sønderborg enden på en 10 timer lang rejse. Klokken er blevet 19, og selv om her hverken er podiepiger, som kysser mig på kinden, eller konfetti, der falder ned fra himlen, føles det godt. Jeg kan stå, jeg kan gå. Jeg kan mærke min røv endnu. Måske er det adrenalin. Måske er det gul feber. Måske betaler jeg først for alvor regningen i morgen.

Artikelserie: Tour-starten i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

Virksomheden bag Dan-Bunkering er vokset til Danmarks fjerdestørste målt på omsætning. Større end Vestas. Kun mindre end Mærsk, Novo og DSV. Arkivfoto: Claus Fisker

Erhvervsredaktøren: Husker du Dan-Bunkering og den 'ubehagelige' retssag?

Dan-Bunkering blev landskendt, da virksomheden og dens moderselskab i december blev idømt millionbøder, og topchefen fik en betinget fængselsdom. Siden har der været stille om Middelfart-virksomheden, som dog brød tavsheden i denne uge.

Den familieejede koncern har nemlig haft et rekordår, hvor høje oliepriser har skubbet omsætningen op med 82 procent. Dermed er virksomheden vokset til Danmarks fjerde største. 
Men retssagen om ulovligt salg af flybrændstof til russiske bombefly spøger stadig, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen og undrer sig over, at ingen i virksomheden reflekterer over den hårde dom.

Der har været stille om Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering. Læsere af denne avis vil især huske dommen fra december, hvor koncernen blev idømt bøder på 34 millioner kroner for ulovligt salg af flybrændstof til det russiske flyvevåben.

Topchefen, Keld R. Demant, blev idømt fire måneders betinget fængsel, men er blevet bedt om at fortsætte i sit job af virksomhedens ejerfamilie, Torben Østergaard-Nielsen og døtrene Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

I denne uge var der dog nyt fra Middelfart, da moderselskabet for det hele, Selfinvest, offentliggjorde regnskabstal. Tallene vidner om et regulært jubelår for virksomheden, der er vokset med en ufattelig vækst på 82 procent.

Dermed er handelsvirksomheden, som før retssagen var ukendt for de fleste, vokset til Danmarks fjerde største målt på omsætning. Større end Vestas. Kun mindre end Mærsk, Novo og DSV.

Men hvordan reflekterer virksomheden så over byretsdommen med såvel fængselsstraf, bøder og konfiskation af overskud? Ikke meget.

Selfinvest domineres af olieselskaberne Bunker Holding og Dan-Bunkering, og omsætningen på 120 milliarder kroner blev godt drevet frem af tårnhøje oliepriser. Men overskuddet voksede også solidt og endte på 1,2 milliarder kroner før skat.

- På trods af de mange udfordringer i årets løb har vi præsteret et resultat før skat på over 100 millioner kroner hver måned. Jeg tør derfor godt sige, at vores vækststrategi endnu en gang har bevist sit værd, udtaler Torben Østergaard-Nielsen i en pressemeddelelse.

Modsat tidligere år har ledelsen ikke givet interviews i anledning af de flotte regnskabstal. Bortset fra en række e-mail-svar til dagbladet Børsen.

Men hvordan reflekterer virksomheden så over byretsdommen med såvel fængselsstraf, bøder og konfiskation af overskud?

Ikke meget.

Dommen var ellers klokkeklar. Virksomheden brød EU-sanktioner ved at sælge flybrændstof til russiske kunder, der solgte det videre til russisk militær. Russiske bombefly var i disse år, 2015-2017, indsat i den syriske borgerkrig på diktatoren Bashar al-Assads side og havde stor betydning for, at præsidenten genvandt kontrollen over sit land.

Med Ukraine-krigen har vi fået en større bevidsthed om formålet med internationale handelssanktioner. De skal tages alvorligt, for de skal først og fremmest begrænse overgrebene på civile. De skal forhindre, at forbrydere kan vinde en krig.

Syrien-sagen omtales med få ord af Torben Østergaard-Nielsen i pressemeddelelsen:

- En alvorlig sag, som har været opslidende og krævende både ressourcemæssigt og økonomisk. Hele organisationen har taget ved lære af sagen, og Bunker Holding har styrket sine compliance- og sanktionssystemer yderligere, skriver han.

Topchefen Keld R. Demant udtalte sig for første gang om dommen i mediet Shippingwatch i maj, hvor han forklarede, at nu handler det om at komme videre.

- Alle, som jeg forretningsmæssigt har talt med, har sagt, at de forstår kompleksiteten og forstår beslutningen om ikke at anke, selvom det er ubehageligt, at der fældes dom, sagde Keld R. Demant i interviewet.

Til Børsen medgiver Torben Østergaard-Nielsen, at det var ”en ubehagelig retssag”. Datteren, Nina Østergaard Borris, hæfter sig ved, at ”det var en opslidende og alvorlig sag, og det er meget vigtigt for mig, at hele organisationen har lært af sagen”.

Det sagde hun til Børsen i starten af juni, da hun netop var udnævnt til direktør i familievirksomheden. Hun spillede ufrivilligt en rolle i retssagen, hvor der blev afspillet klip fra en hemmelig aflytning af en samtale mellem hende og hendes far.

Vi har endnu til gode at høre, at folkene i Østergaard-Nielsens virksomheder beklager, at man tjente millioner på at sælge brændstof til de russiske bombefly. Set udefra ligner det, at de dømte stadig ikke mener at have gjort noget galt. Selvom de afslog muligheden for at anke dommen.

Det gør det bare svært at komme videre, som ellers er ledelsens store ønske. Superflotte salgstal og overskudsgrader vil fortsat ledsages af fortællingen om, hvordan Bunker Holding, Dan-Bunkering og topchefen blev dømt for fuld musik for brud på EU-sanktioner.

For mange danskere går sommerferien i år sydpå. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klar til kør-selv-ferie? Her finder du Europas billigste benzin og sparer 20 procent på brændstof med simpel finte

Det er blevet dyrere at tanke bilen, og står sommerferien på en biltur til Sydeuropa bliver det ekstra penge, man skal af med på brændstof. Avisen Danmark har sammen med FDM undersøgt, hvad det koster at køre i Europa, og på nogle punkter kan der være penge at spare.

Avisen har sammen med FDM undersøgt, hvad det koster at køre fra Sønderjylland til Sydeuropa. Resultatet er klart: Det er en hel del dyrere end normalt. Her kan du se, hvor i Europa du skal stoppe for at tanke, hvis du vil skåne pengepungen. Samtidig afslører vi en finte, som giver endnu større besparelser end at finde den rigtige stander.

Trafik: Hvis du tager på kør-selv-ferie denne sommer til udlandet, skal du berede dig på en noget anderledes oplevelse for din pengepung end sædvanligt.

De stigende priser på brændstof har nemlig gjort det markant dyrere at køre fra Danmark til de varmere himmelstrøg. Men der er penge at spare ved at køre på den rigtige måde og ved at vælge de rigtige lande at tanke i. Det får du overblikket over her.

Men først skal vi tale priser: FDM har lavet en beregning for avisen, der viser, hvad det koster en familie på fire med et par kufferter at køre fra eksempelvis Haderslev til Gardasøen i Italien, som er et af danskernes yndede feriemål. Tallene tager udgangspunkt i Europa-Kommissionens officielle brændstofpriser. Der er tale om listepriser, og der bliver derfor ikke taget højde for, at priserne kan svinge lokalt på grund intern konkurrence mellem tankstationerne i et givent område.

Koster knap 3000 kroner

Vi skal forestille os, at familien kører i en benzindreven Skoda Octavia, da denne ifølge FDM er forholdsvist populær i Haderslev-området. Den kører 17 kilometer på literen, og 15 kilometer pr. liter på motorvejen, hvor det meste af turen foregår.

Turen er cirka 1441 kilometer lang og kører hovedsageligt gennem Tyskland. Og det er også i Tyskland, at vores tænkte familie stopper op for at tanke, da det er billigere end i Danmark.

- Benzinen koster cirka 2,49 euro pr. liter i Danmark, hvor den i Tyskland, Østrig og Italien koster cirka 2,01 euro pr. liter, siger Ilyas Dogru, der er chefkonsulent hos FDM og står bag udregningen.

Han uddyber, at det kræver cirka 96 liter benzin for familien at få deres Skoda Octavia fra Haderslev til Gardasøen.

Det samlede regnestykke viser, at familien fra Haderslev skal af med 1438 kroner for at køre på ferie til Italien. Hvis man regner returprisen ind, skal de af med samlet set 2876 kroner for benzinen.

Er blevet dobbelt så dyrt

Det er cirka 39 procent dyrere, end hvis familien havde kørt samme rute i 2018 og tankede i Tyskland, lyder det fra FDM. Havde de i 2018 taget samme rute og tankede i Danmark, havde de betalt 52 procent mindre, end de skal i dag.

På trods af stigningerne regner FDM med, at mange danskere gladeligt vil strømme sydpå på kør-selv-ferier.

- Normalt ville man sige, at prisstigninger ville påvirke danskernes rejselyst til at køre i bil gennem Europa. Men det er faktisk ikke tilfældet i år, fordi der er så meget opsparet rejselyst, fordi det er første sommer efter corona, at man kan rejse uden restriktioner. Så vi har en forventning om, at en stor del af danskerne vil på kør-selv-ferie, siger Ilyas Dogru.

Spar 20 procent

Derfor råder han danskerne til at tjekke prisen på brændstof, før man kører afsted. Der er nemlig store forskelle på priserne rundt omkring i Europa alt afhængig af, hvilken politik de enkelte lande fører på området.

- Man skal ikke tanke i Holland, men i Tyskland, Italien, Østrig, Tjekkiet, Slovenien og Kroatien - der er det billigt, siger Ilyas Dogru.

Men når det så er sagt, er det mest effektive, man kan gøre for at spare penge på kør-selv-ferien, at sætte farten ned på den tyske Autobahn.

- Vores undersøgelser viser, at hvis man kører 110 i stedet for 130, så sparer man cirka 20 procent på brændstof. Det er en markant besparelse, og den kan du ikke få ved at jagte billigere benzin, siger Ilyas Dogru.

Vores undersøgelser viser, at hvis man kører 110 i stedet for 130, så sparer man cirka 20 procent på brændstof. Det er en markant besparelse, og den kan du ikke få ved at jagte billigere benzin,

Ilyas Dogru, chefkonsulent hos FDM

Husk din plan D

Desuden kan man gå efter den mindst brændstofslugende bil. Eksempelvis en effektiv dieselbil eller en el-bil. Vælger man en el-bil, skal man dog være opmærksom på, at det kræver mere planlægning, end hvis man eksempelvis kører i benzinbil at finde ladestandere nok til hele ruten gennem Europa. Og så skal man berede sig på at skulle holde længere pauser for at få det gjort.

- Når man har en elbil med på ferien, skal man have en plan A, B og C - og måske også en D, siger Ilyas Dogru.

Her kan du se literprisen for benzin i Europa, før du drøner mod sydens sol. Grafik: Lean Poulsen Frosch

Hos SOS Dansk Autohjælp fortæller man, at der særligt vil være travlt på de europæiske motorveje i weekenderne op til uge 28 og uge 29. Typisk får folk ferie om fredagen og kører på ferie i løbet af weekenden. Derfor opfordrer Anette Bjørn Juncher, som er vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp, til, at man kører udenfor disse tidspunkter.