Tale til Danmark: Da Barack Obama blev valgt som USA's første sorte præsident i 2008, sagde han i sin takketale i Chicago, at det syntes helt umuligt, at sådan en som ham var endt i Det Hvide Hus. Søn af en bondemand fra Kenya og en fattig, hvid kvinde fra Kansas.

“Yes We Can”, bildte han amerikanerne og resten af verden ind. Vi kan forandre verden, vi kan forene os, vi kan sikre, at i morgen bliver bedre end i dag, lød hans budskab.

Søndag eftermiddag i Skive - 14 år senere - synes det også ret usandsynligt, at Barack Obama taler i lokale kulturcenter. Men det gør han. Med askegråt hår og et mørkt jakkesæt, der ligner et, det er skabt til at sidde på hans krop, går han på scenen med en vinkende hånd og et tandpastasmil. Han roser Svend Skippers originale “Bamsestol”, som han skal sidde i. Han roser Skive-egnen, som er en del af Danmark, han aldrig har været i:

- Jeg er nødt til at komme tilbage og …

Obama tænker sig om i nogle sekunder (en vane, som publikum skal stifte bekendtskab med i løbet af den næste times tid).

- Lave ingenting, siger han.

Primus motor bag arrangementet, Knud Bjerre, er så rørt, at han ikke kan fremstamme Obamas navn, men eks-præsidenten behøver heller ikke nærmere introduktion. Pæne danskere i jakkesæt og stiletter jubler, som var de til en Bruce Springsteen-koncert.

For selv om Obama udvidede USA’s droneprogrammer, aldrig lukkede Guantanamo, glemte den såkaldt røde linje over for Syriens Bashar al-Assad og efterlod et dybt splittet Amerika, som Donald Trump blev præsident for, så indgyder han stadig den samme følelse i millioner af mennesker i dag, som han gjorde for en generation siden: håb.

- Obamas rolle i dag er stadig at være sådan én, man ser op til, siger USA-ekspert David Trads forud for arrangementet.

Obama er sådan én, der deler sine playlister på Spotify, giver årlige læseanbefalinger og producerer podcasts med - ja, Bruce Springsteen. Han er sådan én, der går ud og spiser på Nørrebro i København lørdag aften, iført mørke bukser, solbriller og en halvkrøllet jakke med rødt fór, og får alle til at huje og hvine.

- Selv om Obama ikke længere er amerikansk præsident, er han stadig en af tidens største politiske rockstjerner, siger Anders Agner Pedersen, der er redaktør på Kongressen.com og forfatter til en bog om præsidentens eftermæle.

Populariteten mærkes også i Skive, hvor byen denne dag er spækket med burgerfester, amerikanerbiler og pynt i USA’s blå, hvide og røde farver. Som Skive Folkeblad skriver i en speciallavet avis til arrangementet: “Skive By går helt Obamas”.

Nogle vil måske tænke, at det er helt bananas, at 1192 mennesker har betalt mellem 3000 og 15.000 kroner hver for at høre Obama i Kulturcenter Skive, men jeres udsendte reporter finder ikke en eneste deltager, som ikke siger, at det “er alle pengene værd”.

Og det selv om Obama ikke just er nogen energieksplosion på scenen.

Han får salen til at grine og klappe, når han fortæller, at den største hemmelighed fra Det Hvide Hus er, at “de gemmer rumvæsenerne i kælderen”, eller at det bedste råd, han nogensinde har fået, var, at han skulle gifte sig med Michelle Obama.

Men det meste af tiden taler han langsomt, leder længe efter ordene og kigger ned i tæppet på scenen, hvor eftertænksomheden synes at slå rødder.

Den lokale erhvervsmand med amerikanske rødder Christopher Sorensen, direktør i den grønne industripark Greenlab i Skive, leder samtalen igennem alvorlige emner og hjælper et par gange Obama med at finde det rigtige ord.

- Han var meget dybsindig i dag, siger Christopher Sorensen efter den timelange samtale.

Andre kalder ham “fantastisk”.

Lissa Højmose har betalt 7000 kroner for at være med til “Yes We Can”-showet, og hun går beriget hjem.

- Obama er fantastisk. Man kan godt mærke, at han vægter alle sine ord, og så siger han jo bare nogle ting, som man kun kan være enig i, siger den 46-årige kvinde, som er økonomichef i sin mands virksomhed, Højmose Erhverv.

Ida Brodersen på 15 år har været med hele sin familie inde at se arrangementet, og hun er lige så klar i spyttet:

- Det var meget spændende, siger hun.

Var det pengene værd?

Hun kigger over på sin papfar, der vist nok er dagens glade giver.

- Jeg har givet 45 kilo for 12 billetter, siger han og tager en dyb indånding.

Han kigger rundt på sin store, sammensatte familie.

- Var det pengene værd? spørger han.

Alle nikker og siger “ja”.

Imens sikrer 10 Secret Service-agenter, 12 PET-vagter og mere end 50 politibetjente, at Obama kommer sikkert ud af Skive igen.

Og Knud Bjerre, direktør i Kulturcenter Skive, går stadig og ligner én, der lige har hakket løg.

Hvad betyder Obamas besøg for Skive? Det spurgte de i Radio 4 Morgen Knud Bjerre om, der er direktør for KulturCenter Skive. De talte desuden også med engelsklæreren Lisa Bundgaard, der måske er Danmarks største Obama-fan. Lyt med her. 

Partiskifte: Isabella Arendt havde ikke brug for lang tid som partiløs eks-formand for Kristendemokraterne. For under en måned siden - 17. maj - trak hun sig som formand for Kristendemokraterne, men nu har hun meldt sig ind i et nyt parti og er klar til at kæmpe for en plads i Folketinget, når der bliver udskrevet et valg.

Fremover bliver det Det Konservative Folkeparti, Isabella Arendt stiller op for.

- Jeg er åbenlyst meget enig i det, som De Konservative mener. I min sidste landsmødetale hos Kristendemokraterne sagde jeg åbent og ærligt, at der er meget, KD kan samarbejde med De Konservative om. Derfor var det helt oplagt for mig at melde mig ind i et parti, som jeg har samarbejdet godt med i den tid, jeg har været på Christiansborg, siger Isabella Arendt.

Hos De Konservative er partiformand Søren Pape Poulsen begejstret for, at den tidligere KD-formand har meldt sig under de konservative faner.

- Vi har før oplevet, at der er folk, som kommer og banker på vores dør. Og vores dør er altid åben. Isabella har en masse gåpåmod, noget vilje og et åbenlyst politisk talent. Jeg er imponeret over, at Isabella Arendt har kunnet klare det pres, det er at være formand for et parti med kun ét mandat i Folketinget, hvor man skal til alle forhandlinger. Kan hun klare det pres, kan hun også klare sig i den konservative folketingsgruppe, siger Søren Pape Poulsen.

- Jeg vil især engagere mig i børne- og familiepolitikken. Sammen med Mette Abildgaard (politisk ordfører for K, red.) kæmpede jeg for at forhindre den øremærkede barsel til mænd, fordi det skal EU ikke blande sig i, og så er det klimapolitikken. Konservative ønsker en ambitiøs og markedsdrevet klimaomstilling, og det kan jeg virkelig se mig selv i, siger Isabella Arendt.

Sent søndag aften indstillede en enstemmig bestyrelse i den konservative vælgerforening i Hedensted Isabella Arendt som kredsens kandidat. Det betyder, at hun er på stemmesedlen for De Konservative, når statsminister Mette Frederiksen (S) inden begyndelsen af juni næste år skal have udskrevet valg til Folketinget.

Digitalisering: Hvis vi fortsat skal kunne betjene os selv på nettet og modtage digital post fra det offentlige, så skal danskere over 15 år have et MitID i hus inden 31. oktober 2022. MitID er nemlig afløseren for det efterhånden velkendte digitale nøglesystem NemID, som vi bruger til både shopping, lægetider og bankoverførsler.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er 3,9 millioner danskere allerede tilkoblet MitID, men den nye it-løsning går stadig ikke ubemærket hen. Borgerservice landet over har fortsat ekstra mandskab på arbejde og udvidede åbningstider for at hjælpe borgere med skiftet.

Kaosset og de lange ventetider får vores læsere til at stille flere spørgsmål. For hvad er meningen egentlig med MitID, og hvorfor møder skiftet flere bump på vejen? Avisen Danmark giver dig en overflyvning på den digitale efterfølger.

Ukraine: Den mørke metro og en tynd madras har været 64-årige Tatiana Grigorievas hjem, siden Rusland invaderede landet i februar og belejrede den ukrainske storby Kharkiv. Hun forlod sit hjem med sin mand, efter at et russisk missil fløj lige hen over deres lejlighedskompleks og slog ned i en nabobygning.

Tusinder af menesker søgte tilflugt i metroen, mens bomberne regnede ned over byen.

Gennem de seneste uger har mange forladt metroen og er taget hjem, efter at det ukrainske militær har været i stand til at trykke de russiske styrker tilbage fra udkanten af Kharkiv.

Tatiana Grigorieva nægter dog at følge trop.

- 20 personer døde i bygningen nær mig, så vi er alle rigtig bange for at tage tilbage. Vi har intet bomberum, og der er stadig angreb, så det er ikke sikkert at tage hjem, siger hun.

Kharkivs borgmester, Igor Terekhov, har genstartet metroen for nylig efter tre måneders nedlukning. Han har opfordret alle til at tage hjem, da han er ivrig efter at få gang i livet igen i byen. Tatiana Grigorieva mener, at det er forfejlet. Der er godt nok færre bombninger, men blot to dage, før jeg møder hende i metroen, ramte russerne igen Kharkivs midtby. Ni døde. 17 blev såret.

- Der er intet, vi hellere vil, end at tage hjem, men det er for farligt. Der er stadig bombardementer i nærheden, og borgmesteren giver os intet bomberum, siger Tatiana Grigorieva, der fortæller, at borgmesteren har nægtet borgerne i metroen adgang til toilet.

Kharkiv var centrum for nogle af de hårdeste kampe i begyndelsen af den russiske invasion. De russiske tropper forsøgte hurtigt at omringe byen, og der fandt hårde kampe sted i specielt den nordlige og østlige del. Der er ingen officielle tal for antallet af døde, der senest blev sat til over 250 civile i marts. Regionens guvernør, Oleh Synyehubov, fortalte The Economist, at omkring halvdelen af de 1,5 millioner borgere i Kharkiv var flygtet.

Forleden besøgte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, Kharkiv. Det var hans første officielle besøg uden for Kyiv-regionen. Han takkede soldaterne for deres indsats og besøgte bydele, hvor flere bygninger er totalskadede.

- 2229 bygninger er blevet ødelagt i Kharkiv og regionen. Vi vil genoprette, genopbygge og bringe liv tilbage. I Kharkiv og alle andre byer og landsbyer, hvor ondskaben kom, lød det i en video, som præsidentens kontor delte efter besøget.

Kharkiv har oplevet en mere stille periode i de seneste uger, men i dagene op til Zelenskijs besøg tog angrebene til. Natten efter kunne der høres eksplosioner i udkanten af byen. Forstaden Merefa blev blandt andet ramt.

I Kharkivs metro er Tatiana Grigorieva ikke sikker på, at russerne er færdige med byen. Hun frygter, som mange andre, at Putins tropper vil komme tilbage, hvis han får succes med at indtage hele Luhansk og Donetsk-regionerne. Til det britiske medie The Guardian sagde en ukrainsk militærchef, at “russerne planlægger et eller andet” - noget, som endnu er svært at spå om.

Hun kan godt forstå, at borgmesteren vil have folk ud og livet tilbage til, hvordan det var engang. Hvem ville ikke det? Men det er alt for tidligt, mener hun.

- Hvis der var et bomberum tæt på mit hjem, så ville jeg tage hjem. Det er klart, men det er der ikke, siger Tatiana Grigorieva, der kun går ud, når hun skal hente mad hos frivillige.

Hun har det, som om hun kvæles, når hun går udenfor. Angsten tager over, forklarer hun, og vikler sig som en løkke omkring hendes hals, så hun ikke kan få luft.

- Viceborgmesteren var på besøg for nylig og bad os tage hjem. Han tilbød også et midlertidigt sted at bo, men der er heller ikke bomberum, så jeg er blevet. Kort efter kom der også nye angreb, forklarer Tatiana Grigorieva.

Mange er ellers taget videre. Tusinder gemte sig i metroen i de første måneder af krigen, men det er tyndet ud. Hos Tatiana er de 17, da jeg møder hende, mens de var flere hundrede for nogle uger siden. Der opholder sig flere andre ved andre metrostop i byen.

- Jeg ved, at sejren kommer, men jeg vil ikke ud, før den er der, siger Tatiana.

På et pressemøde i byen forklarede borgmester Igor Terekhov, at situationen i byen er bedre, end den har været længe, efter de russiske styrker er blevet tvunget tilbage. Der er dog stadig mange udfordringer. Ødelæggelserne er synlige overalt, og det er farligt at bevæge sig i den nordlige og østlige del, hvor bomber stadig falder.

Terekhov siger til Avisen Danmark, at 55 klinikker og hospitaler i Kharkiv plus 109 skoler er blevet ødelagt af russiske bomber. Dertil kommer kæmpe skader på infrastrukturen og boligblokke, hvoraf en stor del ikke kan reddes. Gaderne i midtbyen er næsten tomme. De resterende indbyggere i byen holder sig for det meste indenfor og får byen til at virke endnu mere tom end ellers. Kun få restauranter, supermarkeder og caféer er åbne.

- Der kommer cirka 2000 borgere tilbage til Kharkiv hver dag nu. Tingene bliver bedre, men det er en forfærdelig situation. Det er svært at se på, hvordan det her har påvirket vores børn, fjernet deres smil. Vi vil aldrig glemme Ruslands ageren, siger borgmesteren.

Han forklarer, at han befinder sig en svær situation. På den ene side er der pres på ham for at få gang i livet igen i byen, mens der er andre, såsom dem i metroen, der mener, at han bevæger sig for hurtigt fremad. Det er med at finde en balance.

- Metroen vil ikke stoppe igen. Det er den sikreste transportform, og den er vital for, at folk kan komme på arbejde. Vi skal genstarte byens økonomi, og derfor er der brug for offentlig transport, og selvfølgelig spiller Kharkiv-metroen en nøglerolle her, siger han.

- Hvad angår den lille gruppe mennesker, Kharkiv-beboere, der er bange. Du ved, hver person reagerer forskelligt, og endnu mere på et tidspunkt som dette. Derfor smider vi som bekendt ingen ud af metroen, siger Igor Terekhov.

Ved metrostoppet Heroiv Pratsi - byens sidste metrostop mod nord - gemmer en række borgere sig også under jorden. 71-årige Zinaida har været her fra krigens start, da hun blev tvunget til at forlade sit hjem i en landsby, som blev besat af russerne.

Hun sidder for det meste blot på en stol og kigger på togene, der kører frem og tilbage. Der er ikke andet at lave hernede, forklarer hun. Livet er gået i stå.

- Det er farligt udenfor, og der er ingen transport til at komme hjem. Jeg har ingen penge, og selv hvis jeg havde, var det nok for farligt, siger Zinaida.

Hun er langtfra den eneste, der bekymrer sig om økonomien. Krigen har kastet mange ukrainere ud i arbejdsløshed, og pensionen rækker ikke med de stigende priser på mad.

36-årige Julia Mahomedova har opholdt sig i metroen med sin søn, Damir, siden krigens start. De sover på nogle madrasser på gulvet ved et ventilationsanlæg.

- Vores gasledning sprang i vores nabolag, og vi var nødt til at flygte. Vi har det o.k. her. Det vigtigste er jo, at vi er sikre, og det er vi hernede. Vi vil have lov at blive, siger hun.

Julia Mahomedova er også bange for at blive smidt ud af metroen, og den holdning bliver kun forstærket under interviewet, da der falder en bombe i området med et brag.

- Vi var 800 personer her før. Nu er vi omkring 80, men flere kommer til igen, som situationen igen bliver værre, forklarer Julia Mahomedova.

- Vi er simpelthen ikke enige i, at det er sikkert nok at tage hjem nu. Det er farligt, så hvorfor skubber de os ud? Det giver ingen mening.