Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Isabella Arendt, for en måned siden formand for Kristendemokraterne, stiller til næste valg op for Det Konservative Folkeparti. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022

Tidligere formand for Kristendemokraterne har fundet nyt parti

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

For under en måned siden trak Isabella Arendt sig som formand for Kristendemokraterne.

Nu har hun meldt sig ind i Det Konservative Folkeparti og sigter efter at blive valgt til det kommende folketingsvalg i partiets kreds i Hedensted, hvor hun sent søndag aften blev valgt som kredsens kandidat.

Det fortæller hun til Avisen Danmark.

- Jeg er åbenlyst meget enig i det, som De Konservative mener. I min sidste landsmødetale hos Kristendemokraterne sagde jeg åbent og ærligt, at der er meget, KD kan samarbejde med De Konservative om. Derfor var det helt oplagt for mig at melde mig ind i et parti, som jeg har samarbejdet godt med i den tid, jeg har været på Christiansborg, siger hun.

Hendes nye partiformand, Søren Pape Poulsen, er begejstret for, at Isabella Arendt valgte at banke på de Konservatives dør.

- Isabella har en masse gåpåmod, noget vilje og et åbenlyst politisk talent. Jeg er imponeret over, at Isabella Arendt har kunnet klare det pres, det er at være formand for et parti med kun ét mandat i Folketinget, hvor man skal til alle forhandlinger. Kan hun klare det pres, kan hun også klare sig i den konservative folketingsgruppe, siger Søren Pape Poulsen til Avisen Danmark.

Lukkede senge på landets sygehuse

Vi springer videre til dagens forside af Jyllands-Posten, der kan fortælle, at der landet over er tomme senge på sygehusene, fordi det er svært at finde personale til at tage sig af patienterne.

På det nyåbnede supersygehus i Gødstrup ved Herning er hver tiende seng ”lukket”, fordi der mangler personale, og billedet er det samme på en lang række andre sygehuse i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Fredag indgik regionerne en økonomiaftale for 2023 med regeringen, men det er en meget stram aftale, der ikke løser regionernes problemer, mener formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S).

- Det er meget skuffende, at vi ikke får flere midler til at løse udfordringerne, men pengene er jo brugt på forhånd til øgede forsvarsudgifter, siger han til Jyllands-Posten.

I Danske Patienter er man også dybt bekymret over, at så mange senge er lukket.

- Det er en ond spiral. Når man nedlægger sengepladser, bliver man nødt til at udskrive patienterne hurtigere og hurtigere til kommunerne, som hverken har økonomien eller tilstrækkelige kompetencer til at tage sig af dem. Det kommer til at gå ud over kvaliteten i behandlingen og patientsikkerheden, siger direktør Morten Freil til avisen.

Udvalg: Nok beviser til at tiltale Trump

Vi runder nyhedsoverblikket af med at se mod USA, hvor et udvalg har efterforsket stormløbet på den amerikanske Kongres 6. januar sidste år og tidligere præsident Donald Trumps rolle heri.

Søndag fortæller medlemmer af udvalget ifølge nyhedsbureauerne AP og Ritzau, at der er beviser nok til, at dem amerikanske justitsministerie bør overveje at rejse en straffesag og sigte Trump for at forsøge at omstøde resultatet af præsidentvalget i 2020.

Demokraten Adam Schiff siger ifølge nyhedsbureauet AP, at justitsministeriet må undersøge ”enhver troværdig påstand om kriminel aktivitet fra Trumps side.”

Mandag skal den tidligere præsidents kampagneleder, Bill Stepien, afhøres under en høring, der ifølge udvalget vil fokusere på Trumps forsøg på at sprede løgne om, at valget var blevet ”stjålet”.

Derudover vil udvalget i løbet af ugen fremlægge nye beviser fra deres efterforskning, der ifølge Demokraterne viser, hvordan Donald Trump og nogle af hans rådgivere aktivt forsøgte at sprede misinformation.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Barack Obama talte for 1198 mennesker i Kulturcenter Skive. Han var på scenen i en time og kom omkring både tiden i Det Hvide Hus, klimakrisen, krigen i Ukraine og sin store tiltro til ungdommen. Foto: Morten Rygaard

Håbets præsident ledte længe efter ordene - men fik alligevel Skive til at “gå helt Obamas”: Her er hans fem budskaber til danskerne

Fredag var han i København, og søndag slog USA's tidligere præsident Barack Obama så vejen forbi Skive. Han talte for en tætpakket sal med 1198 mennesker i byens kulturcenter, og vores reporter Emil Jørgensen var på pletten. 


Læs om Obamas pointer fra showet, hør om folk, der har betalt mange tusinde kroner for billetten og alligevel var tilfredse, og dyk med ned i, hvordan eks-præsidenten fortsætter med at betage millioner af mennesker verden over, selv om det snart er en hel generation siden, at han bragede igennem på den politiske scene med budskabet: "Yes We Can".

Han er efterhånden mere rockstjerne, end han er politiker. Søndag i Skive var Barack Obama i sit stille, eftertænksomme lune, og det fik arrangøren til at græde af glæde og tilskuerne til at gå tilfredse hjem, om end de var blevet mange tusinde kroner fattigere.

Tale til Danmark: Da Barack Obama blev valgt som USA's første sorte præsident i 2008, sagde han i sin takketale i Chicago, at det syntes helt umuligt, at sådan en som ham var endt i Det Hvide Hus. Søn af en bondemand fra Kenya og en fattig, hvid kvinde fra Kansas.

“Yes We Can”, bildte han amerikanerne og resten af verden ind. Vi kan forandre verden, vi kan forene os, vi kan sikre, at i morgen bliver bedre end i dag, lød hans budskab.

Søndag eftermiddag i Skive - 14 år senere - synes det også ret usandsynligt, at Barack Obama taler i lokale kulturcenter. Men det gør han. Med askegråt hår og et mørkt jakkesæt, der ligner et, det er skabt til at sidde på hans krop, går han på scenen med en vinkende hånd og et tandpastasmil. Han roser Svend Skippers originale “Bamsestol”, som han skal sidde i. Han roser Skive-egnen, som er en del af Danmark, han aldrig har været i:

- Jeg er nødt til at komme tilbage og …

Obama tænker sig om i nogle sekunder (en vane, som publikum skal stifte bekendtskab med i løbet af den næste times tid).

- Lave ingenting, siger han.


“Yes We Can”, bildte han amerikanerne og resten af verden ind. Vi kan forandre verden, vi kan forene os, vi kan sikre, at i morgen bliver bedre end i dag, lød hans budskab.

Fra artiklen

Primus motor bag arrangementet, Knud Bjerre, er så rørt, at han ikke kan fremstamme Obamas navn, men eks-præsidenten behøver heller ikke nærmere introduktion. Pæne danskere i jakkesæt og stiletter jubler, som var de til en Bruce Springsteen-koncert.

For selv om Obama udvidede USA’s droneprogrammer, aldrig lukkede Guantanamo, glemte den såkaldt røde linje over for Syriens Bashar al-Assad og efterlod et dybt splittet Amerika, som Donald Trump blev præsident for, så indgyder han stadig den samme følelse i millioner af mennesker i dag, som han gjorde for en generation siden: håb.

Den lokale erhvervsmand med amerikanske rødder Christopher Sorensen, direktør i den grønne industripark Greenlab i Skive, var moderator på samtalen med Barack Obama i Skive. Foto: Morten Rygaard

Rockstjerne-præsidenten

- Obamas rolle i dag er stadig at være sådan én, man ser op til, siger USA-ekspert David Trads forud for arrangementet.

Obama er sådan én, der deler sine playlister på Spotify, giver årlige læseanbefalinger og producerer podcasts med - ja, Bruce Springsteen. Han er sådan én, der går ud og spiser på Nørrebro i København lørdag aften, iført mørke bukser, solbriller og en halvkrøllet jakke med rødt fór, og får alle til at huje og hvine.

- Selv om Obama ikke længere er amerikansk præsident, er han stadig en af tidens største politiske rockstjerner, siger Anders Agner Pedersen, der er redaktør på Kongressen.com og forfatter til en bog om præsidentens eftermæle.

Populariteten mærkes også i Skive, hvor byen denne dag er spækket med burgerfester, amerikanerbiler og pynt i USA’s blå, hvide og røde farver. Som Skive Folkeblad skriver i en speciallavet avis til arrangementet: “Skive By går helt Obamas”.

En dyr fornøjelse

Nogle vil måske tænke, at det er helt bananas, at 1192 mennesker har betalt mellem 3000 og 15.000 kroner hver for at høre Obama i Kulturcenter Skive, men jeres udsendte reporter finder ikke en eneste deltager, som ikke siger, at det “er alle pengene værd”.

Og det selv om Obama ikke just er nogen energieksplosion på scenen.

Han får salen til at grine og klappe, når han fortæller, at den største hemmelighed fra Det Hvide Hus er, at “de gemmer rumvæsenerne i kælderen”, eller at det bedste råd, han nogensinde har fået, var, at han skulle gifte sig med Michelle Obama.

Men det meste af tiden taler han langsomt, leder længe efter ordene og kigger ned i tæppet på scenen, hvor eftertænksomheden synes at slå rødder.

Den lokale erhvervsmand med amerikanske rødder Christopher Sorensen, direktør i den grønne industripark Greenlab i Skive, leder samtalen igennem alvorlige emner og hjælper et par gange Obama med at finde det rigtige ord.

- Han var meget dybsindig i dag, siger Christopher Sorensen efter den timelange samtale.

Knud Bjerre græder stadig

Andre kalder ham “fantastisk”.

Lissa Højmose har betalt 7000 kroner for at være med til “Yes We Can”-showet, og hun går beriget hjem.

- Obama er fantastisk. Man kan godt mærke, at han vægter alle sine ord, og så siger han jo bare nogle ting, som man kun kan være enig i, siger den 46-årige kvinde, som er økonomichef i sin mands virksomhed, Højmose Erhverv.

Ida Brodersen på 15 år har været med hele sin familie inde at se arrangementet, og hun er lige så klar i spyttet:

- Det var meget spændende, siger hun.

Var det pengene værd?

Hun kigger over på sin papfar, der vist nok er dagens glade giver.

- Jeg har givet 45 kilo for 12 billetter, siger han og tager en dyb indånding.

Han kigger rundt på sin store, sammensatte familie.

- Var det pengene værd? spørger han.

Alle nikker og siger “ja”.

Imens sikrer 10 Secret Service-agenter, 12 PET-vagter og mere end 50 politibetjente, at Obama kommer sikkert ud af Skive igen.

Og Knud Bjerre, direktør i Kulturcenter Skive, går stadig og ligner én, der lige har hakket løg.

Fem pointer fra Obama i Skive

1) Danskerne cykler, men forbruger stadig mere end inderne: Obama havde forberedt en del ros til Danmark: For vores grønne energi, cykelkultur og afslappede væremåde.

Men han havde også en pointe om, hvor meget energi vi forbruger:

- I cykler. Men I forbruger stadig mere energi end den gennemsnitlige kineser eller inder. Og de aspirerer efter at komme op på samme niveau som jer, sagde Obama og fortsatte:

- For at redde planeten, skal vi i løbet af årtier lave en omstilling, som normalt ville tage århundreder. Men selv hvis vi gør alt rigtigt, kommer det ikke til at gøre nogen forskel, hvis vi ikke får hele verden med.

2) Lederskab er at lytte: Obamas bedste råd til forsamlingen var, at man skal alliere sig med mennesker - også yngre - som er klogere end én selv.

- En stor leder er ikke én, som kan imponere folk med sine taler. Som præsident lærte jeg, at min vigtigste styrke var at lytte, sagde han.

3) Putins krig er en strategisk katastrofe - for Putin: Fattigdom, international isolation og en elite, der flygter. Ruslands invasion af Ukraine er et gigantisk selvmål af Vladimir Putin, mener Obama.

- Jeg kunne have sagt det til Putin. Rusland begår en strategisk katastrofe i Ukraine, lød det selvsikkert fra scenen.

Ifølge Obama er det resultatet af, at Putin har forskanset sig i et lukket kammer, hvor han kun konfererer med få mennesker.

- Selv når han får et statsbesøg, sidder han med en kilometers afstand til folk, sagde Obama.

4) Vi europæere tager for givet, hvor godt vi har det: Europæerne anno i dag lever sandsynligvis i den fredeligste og mest velhavende lomme i menneskehedens historie, lød det.

- I tager det for givet, hvor godt I har det, sagde Obama og kom med en opfordring:

- Vi skal kæmpe for demokratiet. Vi er nødt til at kæmpe for at gøre kapitalismen mere inkluderende, vi er nødt til at kæmpe for at mindske uligheden, misinformationen og desinformationen.

5) Giv stafetten videre til næste generation: Nøglen til at løse klodens problemer er, at gråhårede typer som Obama giver slip på deres magt. Sådan lød den 60-årige eks-præsidents egen betragtning:

- Unge mennesker er ikke blevet kyniske endnu. De er stadig idealistiske og håbefulde, og vi er nødt til at give dem bedre betingelser.

Obama kom med et konkret forslag, som burde være en del af enhver jobbeskrivelse:

- Hvad kan jeg gøre for at forberede den person, som skal afløse mig? Det er det, vi alle bør spørge os selv. Og så skal vi give slip.

Hvad betyder Obamas besøg for Skive? Det spurgte de i Radio 4 Morgen Knud Bjerre om, der er direktør for KulturCenter Skive. De talte desuden også med engelsklæreren Lisa Bundgaard, der måske er Danmarks største Obama-fan. Lyt med her. 

Isabella Arendt, tidligere formand for Kristendemokraterne, har nu fundet et parti, hvor hun vil føre sin politiske karriere videre. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Tidligere partiformand har fundet et nyt parti: Isabella Arendt satser på valg til Folketinget

Det er under en måned siden, at Isabella Arendt trak sig som formand for Kristendemokraterne. Nu har hun fundet sig et nyt parti, og hun er klar til at føre valgkamp, så snart statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver valg til Folketinget.

Isabella Arendt, tidligere formand for Kristendemokraterne, er ikke færdig i politik, selv om hun for kun en måned siden meldte sig ud af partiet. Nu har hun fundet et nyt parti - og er endda klar til at kæmpe for en plads i Folketinget.

Partiskifte: Isabella Arendt havde ikke brug for lang tid som partiløs eks-formand for Kristendemokraterne. For under en måned siden - 17. maj - trak hun sig som formand for Kristendemokraterne, men nu har hun meldt sig ind i et nyt parti og er klar til at kæmpe for en plads i Folketinget, når der bliver udskrevet et valg.

Fremover bliver det Det Konservative Folkeparti, Isabella Arendt stiller op for.

- Jeg er åbenlyst meget enig i det, som De Konservative mener. I min sidste landsmødetale hos Kristendemokraterne sagde jeg åbent og ærligt, at der er meget, KD kan samarbejde med De Konservative om. Derfor var det helt oplagt for mig at melde mig ind i et parti, som jeg har samarbejdet godt med i den tid, jeg har været på Christiansborg, siger Isabella Arendt.

Isabella har en masse gåpåmod, noget vilje og et åbenlyst politisk talent.

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti

Hos De Konservative er partiformand Søren Pape Poulsen begejstret for, at den tidligere KD-formand har meldt sig under de konservative faner.

- Vi har før oplevet, at der er folk, som kommer og banker på vores dør. Og vores dør er altid åben. Isabella har en masse gåpåmod, noget vilje og et åbenlyst politisk talent. Jeg er imponeret over, at Isabella Arendt har kunnet klare det pres, det er at være formand for et parti med kun ét mandat i Folketinget, hvor man skal til alle forhandlinger. Kan hun klare det pres, kan hun også klare sig i den konservative folketingsgruppe, siger Søren Pape Poulsen.

- Jeg vil især engagere mig i børne- og familiepolitikken. Sammen med Mette Abildgaard (politisk ordfører for K, red.) kæmpede jeg for at forhindre den øremærkede barsel til mænd, fordi det skal EU ikke blande sig i, og så er det klimapolitikken. Konservative ønsker en ambitiøs og markedsdrevet klimaomstilling, og det kan jeg virkelig se mig selv i, siger Isabella Arendt.

Sent søndag aften indstillede en enstemmig bestyrelse i den konservative vælgerforening i Hedensted Isabella Arendt som kredsens kandidat. Det betyder, at hun er på stemmesedlen for De Konservative, når statsminister Mette Frederiksen (S) inden begyndelsen af juni næste år skal have udskrevet valg til Folketinget.


MitID er afløseren for det efterhånden velkendte digitale nøglesystem NemID, som vi bruger til både shopping, lægetider og bankoverførsler. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Eksperter om MitID-cirkus: Det er en tvangsdigitalisering og for svært at forstå

De borgere, som har revet sig i håret over overgangen fra NemID til MitID, kan ikke ånde lettet op, selv om de denne gang er nået i mål med at skifte nøglekortsystemet ud. For som dansker er man tvangsindlagt til digitalisering, som vi bryster os af at være mestre i på verdensplan.

Men myndighederne skal passe på med at gennemtvinge opdatering på opdatering uden at tage borgerne i hånden først, mener to eksperter. Ellers risikerer vi, at vores ambitioner om at være først overskygges af frustrationer, der får flere danskere til at melde sig helt ud af gamet.

Ifølge eksperter har kommunikationen om MitID været for svær, når så mange danskere har valfartet til Borgerservice for at få hjælp. Alligevel viser erfaringen, at vi med tiden vænner os til digitaliseringen. Og det er nok også det smarteste, for intet tyder på, at MitID er sidste stop på rejsen.

Digitalisering: Hvis vi fortsat skal kunne betjene os selv på nettet og modtage digital post fra det offentlige, så skal danskere over 15 år have et MitID i hus inden 31. oktober 2022. MitID er nemlig afløseren for det efterhånden velkendte digitale nøglesystem NemID, som vi bruger til både shopping, lægetider og bankoverførsler.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er 3,9 millioner danskere allerede tilkoblet MitID, men den nye it-løsning går stadig ikke ubemærket hen. Borgerservice landet over har fortsat ekstra mandskab på arbejde og udvidede åbningstider for at hjælpe borgere med skiftet.

Kaosset og de lange ventetider får vores læsere til at stille flere spørgsmål. For hvad er meningen egentlig med MitID, og hvorfor møder skiftet flere bump på vejen? Avisen Danmark giver dig en overflyvning på den digitale efterfølger.

Sådan får du MitID

  • MitID er afløseren for NemID, som alle borgere over 15 år skal være overgået til senest 31. oktober 2022. 
  • Du får besked, når det er din tur til at få MitID. Beskeden får du, når du logger ind på din net- eller mobilbank. Har du ikke en dansk eller grønlandsk bank, skal du have MitID via www.mitid.dk.
  • Hvis du har gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas og en smartphone, der kan scanne chippen i dit pas, kan du selv oprette dit MitID i MitID-appen. Den kan hentes i App Store eller Google Play.
  • Hvis din telefon ikke kan klare opgaven, kan du låne en andens telefon til at oprette dig som bruger. Bagefter kan du lægge MitID-appen på din egen telefon.
  • Hvis du ikke har gyldigt pas, skal du bestille tid på Borgerservice for at få bekræftet din identitet, og herefter kan du oprette MitID. På Borgerservice skal du fremvise gyldig legitimation og svare på spørgsmål om dig selv eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig. Vidnet skal have haft MitID i mindst 10 dage. 
  • Vær opmærksom på, at der kan være lang ventetid på Borgerservice, men flere kommuner holder arrangementer, hvor man kan møde op uden tidsbestilling. 
  • Hvis du ikke har mulighed for at bruge MitID-appen, findes alternativerne MitID-kodeviseren og MitID-kodeoplæseren, der er fysiske anordninger, der giver dig en kode, hver gang du skal logge ind.
  • Hvis du ikke er i stand til at modtage og betjene digital post fra de offentlige myndigheder, kan du efter en række kriterier fritages og i stedet modtage post på papir.

1 Vi vil være mestre i digitalisering

Siden 2014 har det været et krav at modtage post fra det offentlige digitalt, hvis du er i stand til det. Men vores vej væk fra arkivskabe og bunkevis af papirer startede længe før, vi fik et nøglekort af pap i hånden. 

- MitID er en forlængelse af en mangeårig strategi om massedigitalisering for at effektivere og forbedre den offentlige sektor. Det startede i 80'erne og er kun taget til. I starten var det frivilligt for borgerne, men siden er udgangspunktet blevet, at vi skal være digitale, siger Jeppe Agger Nielsen, der er professor på Center for IT-Ledelse på Aalborg Universitet. 

Spørger man Helle Zinner Henriksen, der er institutleder på Institut for Digitalisering på CBS og professor (MSO), så handler de mange it-løsninger også om at vise muskler. 

Det er ingen tvivl om, at der er en skønhedskonkurrence om at være bedst til digitalisering. Danmark ligger altid i topfem i at være blandt de mest digitale nationer i UN rankings, og det giver blod på tanden. Derudover har vi en lang tradition for robuste data og registre, der skaber grobund for at digitalisere, og som gør det administrative noget nemmere, siger hun.

Og når borgerne er med på vognen, er det naturligt med opdateringer. 

- Man skal huske, at denne ene nøgle, der er koblet op til dit CPR-nummer, giver dig adgang til hele butikken, så du ikke skal starte forfra med at give oplysninger, hver gang du eksempelvis har været til læge og så skal videre på hospitalet. Og ligesom med alt andet software skal nøglen med jævne mellemrum opdateres, fordi det er nødvendigt at yde en større sikkerhed til gavn for alle, siger Helle Zinner Henriksen. 

2 Kan skabe A-, B- og C-hold

Digitaliseringsstyrelsen har selv i en rapport vurderet, at 17-22 procent af danskerne er såkaldt "digitalt udsatte", som ikke med et snuptag kan inkluderes i et digitalt samfund.

Ifølge Morten Hjelholt, der er lektor på IT-Universitetet, er det tal i virkeligheden højere, fordi det ikke tager højde for dem, som benytter sig af hjælp til at virke, som om de er digitale. Nøjagtigt som når Borgerservice eller pårørende hjælper os igennem med MitID. 

- Forventningen om, at den unge generation ville tage over, så alle ville komme med på digitaliseringsbølgen, har vist sig ikke at holde. Det er ikke kun ældre, der har svært ved det her, og det peger på, at problemet vil fortsætte, hver gang der kommer nye systemer til, siger han. 

Helle Zinner Henriksen fra CBS forklarer, at skiftet bliver sværere for os at sluge, når vi ikke selv har bestemt det. 

- MitID er en tvangsdigitalisering, og det skaber en naturlig modstand, når man er tvunget til at gøre noget på en bestemt måde for at have en relation med ens bank, sundhed og det offentlige. Modstanden bliver kun yderligere forstærket, hvis man ikke er fortrolig med det digitale eller i det hele taget føler sig begrænset i at navigere på nettet, siger professoren.

Men borgerne kan drukne i de digitale ambitioner, lyder det fra Jeppe Agger Nielsen.

- Det bliver diskuteret, om en øget digitalisering skaber et A-, B- og C-hold, men de stemmer  drukner ofte i diskursen om, at digitalisering er en drivkraft til at skabe et bedre samfund med mange gevinster for både borgere og myndigheder, siger professoren. 

3 Det er for svært at forstå

Radio4 har i forbindelse med frustrationerne over MitID spurgt vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech, om myndighederne har været gode nok til at klæde danskerne på til skiftet.

- Vi har prøvet at give en lang overgangsperiode, men der er ingen tvivl om, at der har været udfordringer særligt i Borgerservice, hvor der har været lange ventetider, men vi er nødt til at skifte over, fordi vi skal have en sikrere løsning, som beskytter danskerne bedre, siger han til radioen.

Men Helle Zinner Henriksen tør godt sige, at indsatsen ikke har været god nok. 

- Når så mange borgere er nødt til at opsøge hjælp for at skifte til MitID, er der jo en unødig kompleksitet, som også har været større end overgangen til NemID. Kommunikation betyder rigtig meget i den forbindelse, hvor jeg tror, man i højere grad skulle have sagt, at det kan kræve hjælp udefra, frem for at borgerne føler en afmagt, hvis de ikke selv kan finde ud af det. 

Hos Jeppe Agger Nielsen lyder et forslag, at man i højere grad spørger borgerne om, hvad de mangler af information.

- Det er jo for svært at forstå, når nogle grupper ikke forstår det. Derfor mener jeg, at beslutningstagere bør anerkende mere, at det her er svært og komme det i møde. Det er øjensynligt uklart for mange borgere, hvorfor vi nu skal have MitID, siger han.

4 Vi må vænne os til det

Når det kommer til stykket, ser det alligevel ikke ud til, at vi slipper for MitID og i øvrigt mere digitalisering fremover, siger eksperterne. 

- For det første bliver det helt utroligt dyrt at rulle digitaliseringen tilbage, men vi er nødt til at vænne os til det, for jeg kan ikke se et dansk samfund for mig, der i fremtiden er mindre digitaliseret, siger Jeppe Agger Nielsen fra Aalborg Universitet.

Professoren påpeger,  at man bør tage højde for, hvis flere ønsker sig tilbage til et langt mindre digitaliseret samfund. 

- Der har været masser af løsninger, som ikke har fungeret særlig godt i starten, men som er kommet til det. Så det er ikke første gang og nok heller ikke sidste gang, at folk er frustrerede over offentlig digitalisering. Digitale løsninger skaber generelt mest værdi, når flest mulige borgere benytter dem, så man er nødt til at håndtere frustrationerne på en fornuftig måde, når en gruppe mest af alt har lyst til at ”melde sig ud”, siger Jeppe Agger Nielsen.

Men træerne kommer nok aldrig til at vokse ind i himlen, understreger Helle Zinner Henriksen. 

 - Jeg vil mene, at det stadig er den rigtige måde at få så mange med som muligt, men man kan aldrig komme op på 100 procent. Så vi skal stadig have et alternativ til dem, som ikke kan, men jeg tror nu, at de fleste bliver glade for løsningen på sigt, siger professoren. 

I Kharkivs metro nægter nogle at tage hjem, artikel fra freelancer i Ukraine Stefan Weichert.

Avisen Danmark i Kharkivs metro: Ukrainske Tatiana nægter at tage hjem fra sit underjordiske ly

Der er stadig jævnlige bombardementer i udkanten af Kharkiv, men situationen i den ukrainske storby er forbedret, efter at de russiske tropper er presset længere væk. Byens borgmester har forsøgt at få folk til at forlade metroen, men flere ukrainere, der har søgt ly under jorden, har nægtet, rapporterer Stefan Weichert i denne reportage.

Der er stadig jævnlige bombardementer i udkanten af Kharkiv, men situationen i den ukrainske storby er forbedret, efter at de russiske tropper er presset længere væk. Byens borgmester har forsøgt at få folk til at forlade metroen, men flere ukrainere, der har søgt ly under jorden, har nægtet, rapporterer Stefan Weichert i denne reportage.

Ukraine: Den mørke metro og en tynd madras har været 64-årige Tatiana Grigorievas hjem, siden Rusland invaderede landet i februar og belejrede den ukrainske storby Kharkiv. Hun forlod sit hjem med sin mand, efter at et russisk missil fløj lige hen over deres lejlighedskompleks og slog ned i en nabobygning.

Tusinder af menesker søgte tilflugt i metroen, mens bomberne regnede ned over byen.

Gennem de seneste uger har mange forladt metroen og er taget hjem, efter at det ukrainske militær har været i stand til at trykke de russiske styrker tilbage fra udkanten af Kharkiv.

Tatiana Grigorieva nægter dog at følge trop.

Ved metrostoppet Heroiv Pratsi bor der stadig en del borgere. Foto: Stefan Weichert

- 20 personer døde i bygningen nær mig, så vi er alle rigtig bange for at tage tilbage. Vi har intet bomberum, og der er stadig angreb, så det er ikke sikkert at tage hjem, siger hun.

Kharkivs borgmester, Igor Terekhov, har genstartet metroen for nylig efter tre måneders nedlukning. Han har opfordret alle til at tage hjem, da han er ivrig efter at få gang i livet igen i byen. Tatiana Grigorieva mener, at det er forfejlet. Der er godt nok færre bombninger, men blot to dage, før jeg møder hende i metroen, ramte russerne igen Kharkivs midtby. Ni døde. 17 blev såret.

- Der er intet, vi hellere vil, end at tage hjem, men det er for farligt. Der er stadig bombardementer i nærheden, og borgmesteren giver os intet bomberum, siger Tatiana Grigorieva, der fortæller, at borgmesteren har nægtet borgerne i metroen adgang til toilet.

Kharkiv ikke glemt

Kharkiv var centrum for nogle af de hårdeste kampe i begyndelsen af den russiske invasion. De russiske tropper forsøgte hurtigt at omringe byen, og der fandt hårde kampe sted i specielt den nordlige og østlige del. Der er ingen officielle tal for antallet af døde, der senest blev sat til over 250 civile i marts. Regionens guvernør, Oleh Synyehubov, fortalte The Economist, at omkring halvdelen af de 1,5 millioner borgere i Kharkiv var flygtet.

Forleden besøgte den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky, Kharkiv. Det var hans første officielle besøg uden for Kyiv-regionen. Han takkede soldaterne for deres indsats og besøgte bydele, hvor flere bygninger er totalskadede.

Julia Mahomedova med sin søn, Damir. De har opholdt sig i metroen siden krigens start. Foto: Stefan Weichert

- 2229 bygninger er blevet ødelagt i Kharkiv og regionen. Vi vil genoprette, genopbygge og bringe liv tilbage. I Kharkiv og alle andre byer og landsbyer, hvor ondskaben kom, lød det i en video, som præsidentens kontor delte efter besøget.

Kharkiv har oplevet en mere stille periode i de seneste uger, men i dagene op til Zelenskijs besøg tog angrebene til. Natten efter kunne der høres eksplosioner i udkanten af byen. Forstaden Merefa blev blandt andet ramt.

Usikkerhed og bekymring

I Kharkivs metro er Tatiana Grigorieva ikke sikker på, at russerne er færdige med byen. Hun frygter, som mange andre, at Putins tropper vil komme tilbage, hvis han får succes med at indtage hele Luhansk og Donetsk-regionerne. Til det britiske medie The Guardian sagde en ukrainsk militærchef, at “russerne planlægger et eller andet” - noget, som endnu er svært at spå om.

Hun kan godt forstå, at borgmesteren vil have folk ud og livet tilbage til, hvordan det var engang. Hvem ville ikke det? Men det er alt for tidligt, mener hun.


Hvis der var et bomberum tæt på mit hjem, så ville jeg tage hjem. Det er klart, men det er der ikke.

Tatiana Grigorieva, borger i Kharkiv

- Hvis der var et bomberum tæt på mit hjem, så ville jeg tage hjem. Det er klart, men det er der ikke, siger Tatiana Grigorieva, der kun går ud, når hun skal hente mad hos frivillige.

Hun har det, som om hun kvæles, når hun går udenfor. Angsten tager over, forklarer hun, og vikler sig som en løkke omkring hendes hals, så hun ikke kan få luft.

- Viceborgmesteren var på besøg for nylig og bad os tage hjem. Han tilbød også et midlertidigt sted at bo, men der er heller ikke bomberum, så jeg er blevet. Kort efter kom der også nye angreb, forklarer Tatiana Grigorieva.

Mange er ellers taget videre. Tusinder gemte sig i metroen i de første måneder af krigen, men det er tyndet ud. Hos Tatiana er de 17, da jeg møder hende, mens de var flere hundrede for nogle uger siden. Der opholder sig flere andre ved andre metrostop i byen.

- Jeg ved, at sejren kommer, men jeg vil ikke ud, før den er der, siger Tatiana.

- Vi gør vores bedste

På et pressemøde i byen forklarede borgmester Igor Terekhov, at situationen i byen er bedre, end den har været længe, efter de russiske styrker er blevet tvunget tilbage. Der er dog stadig mange udfordringer. Ødelæggelserne er synlige overalt, og det er farligt at bevæge sig i den nordlige og østlige del, hvor bomber stadig falder.

Det centrale Kharkiv er blevet ramt flere gange. Her er administrationsbygningen i Kharkiv, som blev ramt i starten af den russiske invasion. Foto: Stefan Weichert

Terekhov siger til Avisen Danmark, at 55 klinikker og hospitaler i Kharkiv plus 109 skoler er blevet ødelagt af russiske bomber. Dertil kommer kæmpe skader på infrastrukturen og boligblokke, hvoraf en stor del ikke kan reddes. Gaderne i midtbyen er næsten tomme. De resterende indbyggere i byen holder sig for det meste indenfor og får byen til at virke endnu mere tom end ellers. Kun få restauranter, supermarkeder og caféer er åbne.

- Der kommer cirka 2000 borgere tilbage til Kharkiv hver dag nu. Tingene bliver bedre, men det er en forfærdelig situation. Det er svært at se på, hvordan det her har påvirket vores børn, fjernet deres smil. Vi vil aldrig glemme Ruslands ageren, siger borgmesteren.

Han forklarer, at han befinder sig en svær situation. På den ene side er der pres på ham for at få gang i livet igen i byen, mens der er andre, såsom dem i metroen, der mener, at han bevæger sig for hurtigt fremad. Det er med at finde en balance.


Vi skal genstarte byens økonomi, og derfor er der brug for offentlig transport, og selvfølgelig spiller Kharkiv-metroen en nøglerolle her.

Igor Terekhov, borgmester i Kharkiv

- Metroen vil ikke stoppe igen. Det er den sikreste transportform, og den er vital for, at folk kan komme på arbejde. Vi skal genstarte byens økonomi, og derfor er der brug for offentlig transport, og selvfølgelig spiller Kharkiv-metroen en nøglerolle her, siger han.

- Hvad angår den lille gruppe mennesker, Kharkiv-beboere, der er bange. Du ved, hver person reagerer forskelligt, og endnu mere på et tidspunkt som dette. Derfor smider vi som bekendt ingen ud af metroen, siger Igor Terekhov.

En anden gang

Ved metrostoppet Heroiv Pratsi - byens sidste metrostop mod nord - gemmer en række borgere sig også under jorden. 71-årige Zinaida har været her fra krigens start, da hun blev tvunget til at forlade sit hjem i en landsby, som blev besat af russerne.

Hun sidder for det meste blot på en stol og kigger på togene, der kører frem og tilbage. Der er ikke andet at lave hernede, forklarer hun. Livet er gået i stå.

- Det er farligt udenfor, og der er ingen transport til at komme hjem. Jeg har ingen penge, og selv hvis jeg havde, var det nok for farligt, siger Zinaida.

Flere har taget deres kæledyr med ned i metroen. Foto: Stefan Weichert

Hun er langtfra den eneste, der bekymrer sig om økonomien. Krigen har kastet mange ukrainere ud i arbejdsløshed, og pensionen rækker ikke med de stigende priser på mad.

36-årige Julia Mahomedova har opholdt sig i metroen med sin søn, Damir, siden krigens start. De sover på nogle madrasser på gulvet ved et ventilationsanlæg.

Byens universitet er også blevet ramt. Foto: Stefan Weichert

- Vores gasledning sprang i vores nabolag, og vi var nødt til at flygte. Vi har det o.k. her. Det vigtigste er jo, at vi er sikre, og det er vi hernede. Vi vil have lov at blive, siger hun.

Julia Mahomedova er også bange for at blive smidt ud af metroen, og den holdning bliver kun forstærket under interviewet, da der falder en bombe i området med et brag.

- Vi var 800 personer her før. Nu er vi omkring 80, men flere kommer til igen, som situationen igen bliver værre, forklarer Julia Mahomedova.

- Vi er simpelthen ikke enige i, at det er sikkert nok at tage hjem nu. Det er farligt, så hvorfor skubber de os ud? Det giver ingen mening.

Der er ikke mange med metroen til det sidste stop, Heroiv Pratsi, der ligger i den nordøstlige udkant af byen. Foto: Stefan Weichert

Kharkiv i Ukraine

Kharkiv er den næststørste by i Ukraine og havde omkring 1,5 millioner indbyggere inden den russiske invasion i februar. 

Byen ligger i den nordøstligste del af landet. Kharkiv er grundlagt i 1654 og var et vigtigt center for ukrainsk kultur i det russiske kejserrige.