Nato: Det er ikke noget nyt, at Nato ser Rusland som fjenden, eller at de baltiske lande er blandt de mest krigsudsatte i alliancen. Men siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar i år er truslen ikke just blevet mindre, og derfor er Nato nu for alvor begyndt at forberede sig på mulige kriser eller krigssituationer.

Spørger man Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er der en helt særlig årsag til, at Nato netop nu arbejder på at få styr på vigtig infrastruktur.

- Det er jo et åbent spørgsmål, om vi nogensinde skal i krig med Rusland. Jeg kan i hvert fald godt have min tvivl, efter at jeg har set hvor gode - eller rettere hvor dårlige, de er til at være i krig i Ukraine. Når de er færdige der, så er der nok ikke så meget grej og så mange soldater tilbage, så der vil nok gå lang tid, inden det vil blive et problem igen, vurderer han.

- Men det ændrer jo ikke ved, at vi skal tilvejebringe infrastrukturen, så russerne kan se, at hvis de begynder at lege med tændstikker i Baltikum på samme måde, som de har gjort i Ukraine, så kan vi meget hurtigt tilvejebringe de styrker, vi skal bruge.

Lektoren fra Forsvarsakademiet kalder en udbygning af Esbjerg Havn med det formål at gøre stedet til Nato-knudepunkt "en ikke-provokerende og ikke-truende måde at vise forsvarsvilje på".

- Det handler jo om at demonstrere over for russerne, at selv hvis de overvejer at gøre det (starte en krig i eksempelvis Baltikum, red.), er vi på plads så hurtigt, at de aldrig vil kunne vinde - og dermed opgiver de at prøve. Så det her handler om at prøve at gøre krig umulig ved at vise russerne, at det aldrig vil kunne betale sig, siger Peter Viggo Jakobsen.

På grund af vigtig Nato-strategi er Esbjerg Havn altså i denne uge for alvor kommet på verdenskortet. Placeringen er nemlig helt oplagt for en mellemstation mellem USA og Baltikum, hvis diverse krigsmateriel og soldater hurtigt skal på farten.

- Esbjerg Havn er vigtig, fordi den er stor og kan tage relativt store skibe. Desuden ligger byen relativt praktisk, hvis der skal sendes personel og materiel videre til Baltikum, hvis vi skal banke russerne, hvis de er dumme nok til at angribe, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han bakkes op af Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker og vicecenterleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han kalder havnen i Esbjerg "et gyldent sted" i forhold til fjenden:

- Det er en stor havn med god infrastruktur i nærheden, så man kan få styrker og materiel sendt videre. Den ligger på et relativt gyldent sted - ikke for tæt på Rusland til, at det er farligt, men heller ikke for langt væk.

Det er dog ikke nyt, at netop Esbjerg Havn er et vigtigt sted rent forsvarsmæssigt. Det var også tilfældet under den kolde krig, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

- Der har bare været en periode, hvor man ikke tænkte, at det var relevant, fordi man ikke regnede med, at russerne ville gøre noget. Nu skal vi så til igen at opbygge evnen til at kunne gøre noget relativt hurtigt, siger han.

Det har aldrig været nogen statshemmelighed, at Esbjerg er en vigtig brik i puslespillet for effektivt at kunne transportere eksempelvis kampvogne og pansrede køretøjer videre mod Baltikum. Netop derfor er Esbjerg Havns muligt kommende rolle i Nato heller ikke noget, der vil gøre hverken byen, landsdelen eller Danmark i det hele taget til et vigtigere mål for Rusland.

- Russerne ved godt, det er den havn, vi bruger. Det har ligget i Natos styrkeplan længe - det her ændrer ikke trusselsniveauet. Derfor er der ingen grund til, at folk i Esbjerg er bange for noget, understreger lektoren.

Heller ikke Kristian Søby Kristensen mener, at sikkerheden vil være mere truet med en udbygget havn, der skal agere Nato-knudepunkt.

- Esbjerg vil selv uden tilbygning være et vigtigt logistisk knudepunkt for militære forsyninger i en krigssituation. Sammen med Skrydstrup og flyvestationen ville Esbjerg derfor i forvejen være på listen over steder, russerne skulle sørge for at få bombet, hvis de ville gå i krig.

- Men der er også rigeligt med andre mål, man kan more sig med at bombe, hvis man er russer - og Esbjerg står nok ikke øverst på den liste, vurderer seniorforskeren.

Sundhed: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Folketingets sundhedsordførere præsenterede fredag den sundhedsreform, der sætter rammen for det danske sundhedsvæsen de kommende år.

I alt 6,8 milliarder kroner over de næste otte år er afsat til aftalen, der ifølge Magnus Heunicke (S) især lægger op til at "styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen".

Men løser aftalen alle udfordringer i det danske sundhedsvæsen fremadrettet? Nej, det gør den ikke, som Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen selv sagde til fredagens doorstep.

Avisen Danmark giver dig eksperternes bud på, hvad den nye sundhedsreform forsøger at løse - og på hvilke områder aftalen melder hus forbi.

Amputationsskandalen: Den midtjyske skandalesag, der formodes at have kostet hundredvis af patienter benene og et ukendt antal livet, har nu fået Region Midtjylland til bede naboregionerne om hjælp.

I et brev, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, spørger den nu fyrede topchef i Region Midtjylland Ole Thomsen de to naboregioner om hjælp til at overtage nogle af de amputationstruede patienter, som den midtjyske region ikke selv har kapacitet til.

"Det har desværre vist sig, at nogle patienter ikke har fået behandling hurtigt nok. Region Midtjylland er ved at afsøge muligheder for at afhjælpe dette. I den forbindelse vil jeg høre om Region Syddanmark har mulighed for behandle nogle af de midtjyske patienter, og således indgå en aftale om, at patienter fra Region Midtjylland kan henvises til behandling i Region Syddanmark", står der i brevet sendt til Region Syddanmark 4. maj.

Et enslydende brev er sendt til Region Nordjylland.

Region Midtjylland laver årligt omkring 200 amputationsforebyggende operationer, og over for begge naboregioner vurderer Region Midtjylland i en mail 18. maj, at den har behov for hjælp til omkring tre-fem månedlige operationer svarende til 36-60 årlige operationer.

Det stemmer nogenlunde overens med det skøn på 47 patienter, der årligt kan have fået amputeret ben i regionen, selv om det kunne have været undgået med rettidig amputationsforebyggende behandling.

"Da disse patienter behandles inden for kort tid, har vi ikke umiddelbart et antal ventende patienter, men forventer at patienterne løbende kommer til", lyder det videre i mailen.

Region Nordjylland og Region Syddanmark har begge svaret, at de gerne vil tage imod patienter fra Midtjylland. Samtidig skriver Region Nordjylland, at regionen på langt sigt kan modtage et større antal patienter, hvis der skulle være behov for det. Dog vil regionen i så fald først skulle undersøge, hvordan personalet i Aalborg skal håndtere de ekstra operationer.

Det glæder direktør i Danske Patienter Morten Freil og formand for Amputationsforeningen Marianne Palm, at Region Midtjylland kan få hjælp af de andre regioner. Danske Patienter ser gerne, at samarbejdet mellem regioner styrkes endnu mere.

- Optimalt vil vi gerne have, at kapaciteten er alle steder og på alle områder, men vi ved, der vil være flaskehalse, og derfor er det vigtigt, at regionerne kan aflaste hinanden, siger direktør Morten Freil.

Direktøren peger på, at der fremadrettet bør laves beredskaber, så regionerne uden bureaukrati kan viderevisitere patienter til hinanden, hvis der opstår ventetid inden for et område med tidskritiske behandlinger. Det ændrer dog ikke på, at Region Midtjylland har et stort arbejde foran sig på regionens egne hospitaler, lyder det.

- Det er klart, at på den lange bane, skal der opbygges kapacitet, så regionen selv kan varetage sin opgave, og patienterne kan få behandling tættere på deres hjem, siger Morten Freil.

Avisen Danmark har stillet opfølgende spørgsmål til Region Midtjylland om omfanget af patienter, der kan blive sendt videre til andre regioner, samt om hvor længe regionen forventer at have brug for hjælp. Men regionen svarer, at den i øjeblikket ikke har flere oplysninger end dem, der allerede fremgår af den korrespondance, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Podcast: Er Søren Pape Poulsen (K) allerede sikret statsministerkandidaturet for blå blok, selv om han ikke har meldt sig? Hvad betyder Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne for de resterende blå partier, og hvordan burde partilederne have håndteret sagen om Claus Hjort - den sag, der omhandler muligt landsforræderi?

I podcasten "Det blå hjørne" mødes Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, med Inger Støjberg og vender de store dilemmaer, der splitter blå blok.

Dagens udgave handler om Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne, hvilket, mener Alex Vanopslagh, ikke nødvendigvis er den dårligste nyhed for det borgerlige Danmark.

Snakken falder også på sagen om Claus Hjort, som de to debattører har vidt forskellige meninger om hvordan skulle håndteres:

- For første gang har jeg været lettet over, at jeg ikke skulle stemme nede i Folketingssalen, fortæller Inger Støjberg.

- Jeg ønsker ikke at få mundkurv på, fordi at regeringen har handlet som glade amatører og ikke har kunnet håndtere tilsynskritik fra 2020, siger Alex Vanopslagh.

Til sidst vender de to borgerlige profiler blå bloks kommende statsministerkandidat, og her besøger Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, også studiet.

Særligt Inger Støjberg har svært ved at pege på en passende kandidat:

Alex Vanopslagh og Inger Støjberg uddeler traditionen tro også verbale blå mærker, og i denne uge går de til Morten Messerschmidt og Marie Krarup.

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.