Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Stålværket Azovstal har været under beskydning i ugevis. Billedet her er taget 15. maj. Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Rusland erklærer sejr i den ukrainske by Mariupol

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter lørdagen ud med kort overflyvning på den russiske invasionen af Ukraine.

Kampen om Mariupol er ovre. I hvert fald hvis man spørger Rusland. 

Rusland har nemlig meddelt, at landets styrker nu har fuld kontrol over stålværket Azovstal i den sydøstukrainske havneby Mariupol. Stålværket var de ukrainske styrkers sidste bastion, men ifølge Rusland er Azovstal nu tomt for ukrainere, det skriver CNN. 

Dog skal det siges, at CNN ikke selv har kunne verificere russernes udmelding.

Ukraine har ikke bekræftet udmeldingen fra russerne, men den ukrainske præsident er her til aften citeret for at sige, at de sidste ukrainske styrker på stålværket i havnebyen Mariupol har fået besked på, at de må forlade værket og forsøge at redde deres liv.

Derudover har den Volodymyr Zelenskyj givet sit bud på, hvordan landet skal kompenseres for de skader, Rusland har forårsaget under krigen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han mener, at der skal laves en formel aftale mellem Ukraine og dets allierede, hvori lande skal beslaglægge og bruge russiske midler og aktiver til at genopbygge Ukraine.

Rusland lukker for gashanerne til Finland

Fredag meddelte Rusland, at de ikke ville levere gas til Finland, da finnerne nægter at betale for russisk gas i russiske rubler. Derfor 

Ifølge nyhedsmediet Bloomberg vil det ikke få store konsekvenser for Finland, at Rusland nu lukker for gassen. Det skyldes, at russisk naturgas kun udgør fem procent af landets samlede energiforbrug, og at gassen slet ikke bruges til opvarmning af huse.

Ifølge Reatuers har finansminister Annika Saarikko i dag meddelt, at Finland har indgået kontrakt med et amerikansk selskab om at leje en såkaldt LNG-terminal til indskibning af flydende naturgas, der efter planen skal være på plads i slutningen af året. Hvis det kan lade sig gøre, vil den nye terminal Finlands behov for naturgas - som er særligt vigtigt til vinter. .

Hvis tidsplanen holder, vil den nye terminal kunne dække både Finlands og Estlands behov for naturgas i den kommende vinter.

Dansker dømt til døden

Danske Peter Nielsen er ved en retssag i Lagos i Nigeria blevet dømt til døden for et dobbeltdrab begået i 2018 i den nigerianske hovedstad.

Den 56-årige dansker var tiltalt for i april 2018 at have dræbt sin nigerianske kone, den 37-årige sangerinde Zainab Ali med kunstnernavnet Alizée, og parrets fireårige datter. Drabene skete i parrets bolig i Lagos.

Politiets vurdering var dengang, at mor og barn var blevet udsat for vold i hjemmets soveværelse, inden de til sidst var blevet slæbt ind i køkkenet.

Danskeren har under hele sagen nægtet sig skyldig og har forklaret, at han vågnede til synet af sin døde kone og datter.

- Vi mener, at morderen stadig er et sted derude, har forsvareren for den drabstiltalte dansker, Olasupo Shasore, tidligere sagt til TV2.

Peter Nielsen selv har under retssagen forklaret, at han vågnede til synet af sin døde kone og datter.

Medieaftale ventes præsenteres

Det ser ud til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal forberede sig på at indgå et smalt forlig om en ny medieaftale.

Efter månedlange forhandlinger og massevis af møder er oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag ude af forhandlingerne.

Kulturminister Ane Halsboe (S) forventer at kunne præsentere en ny medieaftale her til formiddag på et kort pressemøde i Kulturministeriet cirka klokken 10.30.

Det er blandt andet regeringens ønske om, at man skal leve op til overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, hvis man skal have mediestøtte – og at der for underleverandører skal gælde kædeansvar, der har fået kæden til at hoppe af for Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre, skriver fagbladet Journalisten. 

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

300 amerikanske panserkøretøjer ankom med skibet ARC Endurance til Esbjerg i april. ARC Endurance er det største skib, som nogensinde har anløbet Esbjerg. Materiellet tilhører den amerikanske hær og skulle videre til Drawsko Pomorskie i Polen i forbindelse med en stor militærøvelse. Arkivfoto: Jacob Schultz

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

USA vil gøre Esbjerg Havn til Nato-knudepunkt - altså et sted, hvor såvel soldater som kampvogne, kanoner og ammunition skal kunne transporteres fra USA og andre Nato-lande til eksempelvis Baltikum, der er forsvarsalliancens mest krigsudsatte område.

Og selv om truslen mod Baltikum ikke er på sit allerhøjeste, er timingen ikke tilfældig. Det handler nemlig om at vise russerne, at det ikke kan betale sig at gå i krig mod Nato.

For når først den essentielle infrastruktur er på plads - hvor Esbjerg Havn er en vigtig spiller - har Rusland ikke mange chancer mod forsvarsalliancen, mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

Planen om at udbygge Esbjerg Havn og gøre den til Nato-knudepunkt handler om, at placeringen er "gylden" i forhold til fjendens og Nato-landenes placering - og om at sende et vigtigt signal. Når først Nato har styr på infrastrukturen, der skal sikre hurtig leverance af såvel soldater som kampvogne og kanoner, har Rusland så godt som tabt en krig på forhånd, mener forsvarsekspert.

Nato: Det er ikke noget nyt, at Nato ser Rusland som fjenden, eller at de baltiske lande er blandt de mest krigsudsatte i alliancen. Men siden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar i år er truslen ikke just blevet mindre, og derfor er Nato nu for alvor begyndt at forberede sig på mulige kriser eller krigssituationer.

Spørger man Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er der en helt særlig årsag til, at Nato netop nu arbejder på at få styr på vigtig infrastruktur.

Vi skal tilvejebringe infrastrukturen, så russerne kan se, at hvis de begynder at lege med tændstikker i Baltikum på samme måde, som de har gjort i Ukraine, så kan vi meget hurtigt tilvejebringe de styrker, vi skal bruge.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

- Det er jo et åbent spørgsmål, om vi nogensinde skal i krig med Rusland. Jeg kan i hvert fald godt have min tvivl, efter at jeg har set hvor gode - eller rettere hvor dårlige, de er til at være i krig i Ukraine. Når de er færdige der, så er der nok ikke så meget grej og så mange soldater tilbage, så der vil nok gå lang tid, inden det vil blive et problem igen, vurderer han.

- Men det ændrer jo ikke ved, at vi skal tilvejebringe infrastrukturen, så russerne kan se, at hvis de begynder at lege med tændstikker i Baltikum på samme måde, som de har gjort i Ukraine, så kan vi meget hurtigt tilvejebringe de styrker, vi skal bruge.

- Det her ændrer ikke trusselsniveauet. Derfor er der ingen grund til, at folk i Esbjerg er bange for noget, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Lektoren fra Forsvarsakademiet kalder en udbygning af Esbjerg Havn med det formål at gøre stedet til Nato-knudepunkt "en ikke-provokerende og ikke-truende måde at vise forsvarsvilje på".

- Det handler jo om at demonstrere over for russerne, at selv hvis de overvejer at gøre det (starte en krig i eksempelvis Baltikum, red.), er vi på plads så hurtigt, at de aldrig vil kunne vinde - og dermed opgiver de at prøve. Så det her handler om at prøve at gøre krig umulig ved at vise russerne, at det aldrig vil kunne betale sig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Et gyldent sted

På grund af vigtig Nato-strategi er Esbjerg Havn altså i denne uge for alvor kommet på verdenskortet. Placeringen er nemlig helt oplagt for en mellemstation mellem USA og Baltikum, hvis diverse krigsmateriel og soldater hurtigt skal på farten.

- Esbjerg Havn er vigtig, fordi den er stor og kan tage relativt store skibe. Desuden ligger byen relativt praktisk, hvis der skal sendes personel og materiel videre til Baltikum, hvis vi skal banke russerne, hvis de er dumme nok til at angribe, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han bakkes op af Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker og vicecenterleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Han kalder havnen i Esbjerg "et gyldent sted" i forhold til fjenden:

- Det er en stor havn med god infrastruktur i nærheden, så man kan få styrker og materiel sendt videre. Den ligger på et relativt gyldent sted - ikke for tæt på Rusland til, at det er farligt, men heller ikke for langt væk.

Esbjerg ikke en ny brik

Det er dog ikke nyt, at netop Esbjerg Havn er et vigtigt sted rent forsvarsmæssigt. Det var også tilfældet under den kolde krig, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

- Der har bare været en periode, hvor man ikke tænkte, at det var relevant, fordi man ikke regnede med, at russerne ville gøre noget. Nu skal vi så til igen at opbygge evnen til at kunne gøre noget relativt hurtigt, siger han.

Ny lovgivning nødvendig

Det er ikke nok at udbygge havnen i Esbjerg, hvis transport af soldater, kampvogne og kanoner skal køre gnidningsfrit i en krigssituation - eller blot ved store militære øvelser.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, gør lovgivning nemlig, at transporten kan blive ganske besværlig - og derfor vil det give god mening at ændre netop lovgivningen.

- I dag er det sådan, at nærmest så snart, du har tændstikker med, kører du med "farligt gods" - og så er det bøvlet at komme hurtigt fra A til B. Skal man have soldater med udstyr, våben og ammunition transporteret, kan det derfor give store problemer, siger han.

Det har aldrig været nogen statshemmelighed, at Esbjerg er en vigtig brik i puslespillet for effektivt at kunne transportere eksempelvis kampvogne og pansrede køretøjer videre mod Baltikum. Netop derfor er Esbjerg Havns muligt kommende rolle i Nato heller ikke noget, der vil gøre hverken byen, landsdelen eller Danmark i det hele taget til et vigtigere mål for Rusland.

- Russerne ved godt, det er den havn, vi bruger. Det har ligget i Natos styrkeplan længe - det her ændrer ikke trusselsniveauet. Derfor er der ingen grund til, at folk i Esbjerg er bange for noget, understreger lektoren.

Heller ikke Kristian Søby Kristensen mener, at sikkerheden vil være mere truet med en udbygget havn, der skal agere Nato-knudepunkt.

- Esbjerg vil selv uden tilbygning være et vigtigt logistisk knudepunkt for militære forsyninger i en krigssituation. Sammen med Skrydstrup og flyvestationen ville Esbjerg derfor i forvejen være på listen over steder, russerne skulle sørge for at få bombet, hvis de ville gå i krig.

- Men der er også rigeligt med andre mål, man kan more sig med at bombe, hvis man er russer - og Esbjerg står nok ikke øverst på den liste, vurderer seniorforskeren.

Foruden regeringen er Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Folketingets løsgængere med i aftalen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Nærhospitaler og flere praktiserende læger på vej: Her ser eksperter tre plusser og tre minusser ved den nye sundhedsreform

Flere praktiserende læger, 25 nye nærhospitaler og mere behandling i eget hjem. Folketinget præsenterede fredag en bred aftale om en reform, der skal bringe sundhedsvæsenet tættere på danskerne. Avisen Danmark har spurgt eksperterne, hvad vi skal være glade for - og hvad vi mangler.

Flere praktiserende læger, 25 nye nærhospitaler og mere behandling i eget hjem. Folketinget præsenterede fredag en bred aftale om en reform, der skal bringe sundhedsvæsenet tættere på danskerne. Avisen Danmark har spurgt eksperterne, hvad vi skal være glade for - og hvad vi mangler.

Sundhed: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Folketingets sundhedsordførere præsenterede fredag den sundhedsreform, der sætter rammen for det danske sundhedsvæsen de kommende år.

I alt 6,8 milliarder kroner over de næste otte år er afsat til aftalen, der ifølge Magnus Heunicke (S) især lægger op til at "styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen".

Men løser aftalen alle udfordringer i det danske sundhedsvæsen fremadrettet? Nej, det gør den ikke, som Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen selv sagde til fredagens doorstep.

Avisen Danmark giver dig eksperternes bud på, hvad den nye sundhedsreform forsøger at løse - og på hvilke områder aftalen melder hus forbi.

Nærhospitaler

  • De nærhospitaler, partierne vil oprette, er udvidede sundhedshuse. De skal indeholde sygehusfunktioner, som er koblet op på nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion. Der vil ikke være sengepladser.
  • Der skal blandt andet være plads til alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer og apotekere.
  • Man skal kunne få foretaget udvalgte undersøgelser og behandlinger. Det gælder blodprøver, røntgenbilleder og konsultationer. De skal også kunne tilbyde genoptræning eller misbrugsbehandling.

+ Sundhedsvæsenet tættere på borgeren

I det første udspil, regeringen fremlagde tilbage i marts, skulle der placeres 20 såkaldte nærhospitaler i de kommende år, men efter natten til fredag har Folketinget nu bestemt, at der skal oprustes.

Partierne vil afsætte op til fire milliarder kroner til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet, den nærmere placering er ikke oplyst. I oktober sidste år foreslog regeringen at fordele nærhospitalerne 13 steder på tværs af regionerne i blandt andet Skive, Grenaa, Tønder, Fredericia og Skagen.

Pengene kan gå til både ombygning og nybyggeri samt investeringer i it, teknologi og udstyr til undersøgelse, behandling og trygge rammer for patienter med både fysisk og psykiatrisk sygdom. Patienter vil her blandt andet kunne få foretaget ukomplicerede undersøgelser som røntgenbilleder og blodprøver.

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, vil de fremtidige "nærhospitaler" skabe et mere "nært" sundhedsvæsen.

- Hvis man kan bemande de 25 nærhospitaler, vil det bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren, især dem, der - som jeg - ikke bor i én af de store byer. Det vil løse nogle af de sundhedsproblemer, der i særlig grad ses ude i landet, siger Jes Søgaard.

Også mængden af praktiserende læger i områder, der lige nu er såkaldt "lægedækningstruede", skal stige som led i at bringe sundhedsvæsenet tættere på. 

Antallet skal øges med 40 procent, så der frem mod 2035 er i alt 5000 praktiserende læger. Ifølge formand for Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Skadborg viser den politiske målsætning vejen til at løse den store lægemangel i Danmarks yderområder.

+ Digital fremgang og hjemmebehandling

I reformen fremgår det, at adgangen til sygehusbehandling skal være bedre og mere fleksibel ved hjælp af blandt andet digitale løsninger. Derfor skal andelen af virtuelle sygehusforløb stige.

Det vil sige, at patienterne i højere grad kan forvente at være i dialog med sygehusene og hospitalerne fra hjemmet og derved bliver mere effektivt behandlet, fortæller Jes Søgaad.

- Der er gode takter med hensyn til at få øget digitalisering og behandling i borgernes eget hjem. Det er fremtiden, og det vil også aflaste sygehusene. Man skal bare sikre sig en fleksibilitet, så alle borgere får et tilbud, de kan håndtere.

Behandlinger i eget hjem skal særligt mindske antallet af sygehusforløb for patienter med KOL eller type 2-diabetes.

+ Et skridt i den rigtige retning

Aftalen lægger gode trædesten for sundhedsområdet i fremtiden.

Det mener professor ved Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - Jakob Kjellberg, men han understreger, at der stadig venter "meget arbejde" forude.

- Det er et helt rigtigt fokus med almen praksis. Det er bare ikke første gang, vi har prøvet det.  Det tager lang tid - og denne gang skal vi sikre, at lægerne ikke ender inde på sygehusene.

Ifølge Jakob Kjellberg er det afgørende, at rammevilkår og ressourcer sikres, før aftalen kan blive virkelighed.

- Det handler om at få folk til at vælge at være praktiserende læge i stedet for speciallæge i almen medicin på et sygehus. Hvordan får vi dem derud?

÷ Stadig for mange ældre til for få hænder

Folketinget har nedsat den såkaldte "Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet" med Søren Brostrøm som frontfigur til at løse ét af de grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet: befolkningsudviklingen.

Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger på den demografiske udvikling, der medfører, at forholdet mellem ældre og personalekapaciteten er skævt. Med andre ord; vi bliver (og er) for mange ældre mennesker til antallet af sundhedspersonale.

Derfor mener Jes Søgaard, at man i virkeligheden skyder problemet til hjørne ved at nedsætte en kommission:

- Selve reformen løser ikke det store problem, der er i sundhedsvæsenet, med mangel på hænder. Hele rekrutterings- og især fastholdelsesdelen er sendt i kommissionskrukke hos Søren Brostrøm.

Jakob Kjellberg mener også, at forholdet mellem den aldrende befolkning og sundhedspersonale er ét af de altoverskyggende sundhedsproblemer:

- Det store, langsigtede strukturelle problem er, at vi har en aldrende befolkning, der skal have langt flere ydelser uden for sygehusene, og det skal ske omkring almen praksis.

÷ Ingen forebyggelse af røg og sprut

Det trak store overskrifter, da flere medier i starten af året fandt ud af, at regeringen gik med planer om at foreslå at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol fra 16 til 18 år, og at danskere født i 2010 eller senere aldrig nogensinde skal have lov til at købe cigaretter og andre nikotinprodukter.

Godt og vel en måned efter kom den socialdemokratiske regering med sit udspil, der bekræftede rygterne.

Men i den endelige reform er der ikke nogle forebyggende tiltag mod de festlige substanser - hverken om den såkaldte nikotinfri generation eller forslag om at hæve aldersgrænsen til 18 år for køb af al slags alkohol var at spotte.

Det skuffer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

- Jeg må indrømme, at jeg er én af de måske få, som gerne havde set de to forebyggelsestiltag - og i det hele taget havde jeg gerne set mere forebyggelse. Danmark har en alt for høj dødelighed og for megen sygelighed, forklarer han.

Sundhedsministeriet oplyser, at regeringen indkalder til yderligere forhandlinger om forebyggelse af brug af tobaks- og nikotinprodukter i næste uge.

÷ Stadig ulighed i sundhed

Der er både geografisk og social ulighed hos danskerne, når man taler om sundhed.

Geografisk ulighed i sundhed dækker blandt andet over, at der kan være store forskelle i ventetid på behandling og på, hvilken kvalitet behandlingen har, afhængigt af, hvor i landet man bor. Social ulighed handler om systematiske forskelle mellem grupper i samfundet.

Statistikkerne viser, at der er forskelle på danskernes helbred, hvis man sammenligner de bedst stillede i samfundet med de dårligst stillede. For eksempel er der større sandsynlighed for, at en velstillet overlever kræft, end én, der ikke er - uagtet at de får samme behandling.

Og det vil formentlig være uændret. For regeringens sundhedsreform forsømmer én af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: Den stigende sociale ulighed, mener mener Jes Søgaard:

 - Alle snakker om ulighed i sundhed - både sundhedstilstand og i mødet med sundhedsvæsenet, men alt, som kunne bidrage til at reducere dén ulighed, er taget ud.

Hundredvis af midtjyder formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Den midtjyske skandalesag, der formodes at have kostet hundredvis af patienter benene og et ukendt antal livet, har nu fået Region Midtjylland til bede naboregionerne om hjælp.

I et brev, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, spørger den nu fyrede topchef i Region Midtjylland Ole Thomsen de to naboregioner om hjælp til at overtage nogle af de amputationstruede patienter, som den midtjyske region ikke selv har kapacitet til.

Derfor kan det nu ventes, at en del operationer skal foregå i enten Region Nordjylland eller Region Syddanmark i stedet for i Midtjylland.

Den nu fyrede koncernchef i Region Midtjylland sendte for to uger siden et opråb om hjælp til naboregionerne i nord og syd. Det skete i kølvandet på regionens skandalesag, som skønnes at have kostet hundredvis af patienter benene på grund af mangel på den rette og rettidige forebyggende behandling.

Amputationsskandalen: Den midtjyske skandalesag, der formodes at have kostet hundredvis af patienter benene og et ukendt antal livet, har nu fået Region Midtjylland til bede naboregionerne om hjælp.

I et brev, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i, spørger den nu fyrede topchef i Region Midtjylland Ole Thomsen de to naboregioner om hjælp til at overtage nogle af de amputationstruede patienter, som den midtjyske region ikke selv har kapacitet til.

Region Midtjylland er ved at afsøge muligheder for at afhjælpe dette. I den forbindelse vil jeg høre om Region Syddanmark har mulighed for behandle nogle af de midtjyske patienter.

Ole Thomsen, nu fhv. koncerndirektør i Region Midtjylland

"Det har desværre vist sig, at nogle patienter ikke har fået behandling hurtigt nok. Region Midtjylland er ved at afsøge muligheder for at afhjælpe dette. I den forbindelse vil jeg høre om Region Syddanmark har mulighed for behandle nogle af de midtjyske patienter, og således indgå en aftale om, at patienter fra Region Midtjylland kan henvises til behandling i Region Syddanmark", står der i brevet sendt til Region Syddanmark 4. maj.

Et enslydende brev er sendt til Region Nordjylland.

Det er klart, at på den lange bane, skal der opbygges kapacitet, så regionen selv kan varetage sin opgave, og patienterne kan få behandling tættere på deres hjem.

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

Region Midtjylland laver årligt omkring 200 amputationsforebyggende operationer, og over for begge naboregioner vurderer Region Midtjylland i en mail 18. maj, at den har behov for hjælp til omkring tre-fem månedlige operationer svarende til 36-60 årlige operationer.

Det stemmer nogenlunde overens med det skøn på 47 patienter, der årligt kan have fået amputeret ben i regionen, selv om det kunne have været undgået med rettidig amputationsforebyggende behandling.

"Da disse patienter behandles inden for kort tid, har vi ikke umiddelbart et antal ventende patienter, men forventer at patienterne løbende kommer til", lyder det videre i mailen.

Nord og syd er klar

Region Nordjylland og Region Syddanmark har begge svaret, at de gerne vil tage imod patienter fra Midtjylland. Samtidig skriver Region Nordjylland, at regionen på langt sigt kan modtage et større antal patienter, hvis der skulle være behov for det. Dog vil regionen i så fald først skulle undersøge, hvordan personalet i Aalborg skal håndtere de ekstra operationer.

Forstå amputationsskandalen

Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af midtjyder formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, kunne Avisen Danmark fortælle 4. maj.

Det var en ekstern analyse, som Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem i lyset. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.

Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoreren bag analysen.

Det er endnu uvist præcist hvor mange patienter, det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor skal regionen muligvis gennemgå tusindvis af journaler for at finde frem til de berørte.

Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. 12 maj. kostede amputationsskandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler mindst otte gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.

På trods af skandalesagen - kunne Avisen Danmark tirsdag afsløre - fik den tidligere topchef 6,5 millioner kroner med sig ud ad døren. Men sagen stopper måske ikke i Midtjylland. I denne uge kunne Avisen Danmark også fortælle, at fire ud af de fem regioner vil undersøge, om de har haft en praksis, der har medført amputationer, der kunne have været undgået.

Det glæder direktør i Danske Patienter Morten Freil og formand for Amputationsforeningen Marianne Palm, at Region Midtjylland kan få hjælp af de andre regioner. Danske Patienter ser gerne, at samarbejdet mellem regioner styrkes endnu mere.

- Optimalt vil vi gerne have, at kapaciteten er alle steder og på alle områder, men vi ved, der vil være flaskehalse, og derfor er det vigtigt, at regionerne kan aflaste hinanden, siger direktør Morten Freil.

Skal opbygge kapacitet

Direktøren peger på, at der fremadrettet bør laves beredskaber, så regionerne uden bureaukrati kan viderevisitere patienter til hinanden, hvis der opstår ventetid inden for et område med tidskritiske behandlinger. Det ændrer dog ikke på, at Region Midtjylland har et stort arbejde foran sig på regionens egne hospitaler, lyder det.

- Det er klart, at på den lange bane, skal der opbygges kapacitet, så regionen selv kan varetage sin opgave, og patienterne kan få behandling tættere på deres hjem, siger Morten Freil.

Avisen Danmark har stillet opfølgende spørgsmål til Region Midtjylland om omfanget af patienter, der kan blive sendt videre til andre regioner, samt om hvor længe regionen forventer at have brug for hjælp. Men regionen svarer, at den i øjeblikket ikke har flere oplysninger end dem, der allerede fremgår af den korrespondance, som Avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Lyt til 'Det blå hjørne': Støjberg og Vanopslagh debatterer muligt landsforræderi og uddeler blå mærker til Messerschmidt og Krarup

I en ny radio- og podcastserie på Radio4 i samarbejde med Avisen Danmark stiller politisk redaktør og vært Casper Dall den partiløse Inger Støjberg og super-liberalisten Alex Vanopslagh, politisk leder for Liberal Alliance, skarpt op mod hinanden - og de røde er sendt uden for døren.
I denne udgave debatterer de to borgerlige profiler Claus Hjort-sagen, Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne og blå bloks kommende statsministerkandidat. Venstres gruppeformand kigger også forbi studiet, og Alex Vanopslagh og Inger Støjberg uddeler traditionen tro verbale blå mærker, som i denne uge går til Morten Messerschmidt og Marie Krarup.

Er Søren Pape Poulsen (K) allerede blå bloks statsministerkandidat? Og hvordan burde de borgerlige have håndteret Claus Hjort-sagen? I dette afsnit af podcasten "Det blå hjørne" mødes Alex Vanopslagh og Inger Støjberg igen med vært Casper Dall, hvor de debatterer blå bloks største udfordringer og uddeler blå mærker til borgerlige profiler.

Podcast: Er Søren Pape Poulsen (K) allerede sikret statsministerkandidaturet for blå blok, selv om han ikke har meldt sig? Hvad betyder Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne for de resterende blå partier, og hvordan burde partilederne have håndteret sagen om Claus Hjort - den sag, der omhandler muligt landsforræderi?

I podcasten "Det blå hjørne" mødes Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, med Inger Støjberg og vender de store dilemmaer, der splitter blå blok.

Dagens udgave handler om Isabella Arendts exit fra Kristendemokraterne, hvilket, mener Alex Vanopslagh, ikke nødvendigvis er den dårligste nyhed for det borgerlige Danmark.

Delte meninger

Snakken falder også på sagen om Claus Hjort, som de to debattører har vidt forskellige meninger om hvordan skulle håndteres:

- For første gang har jeg været lettet over, at jeg ikke skulle stemme nede i Folketingssalen, fortæller Inger Støjberg.

- Jeg ønsker ikke at få mundkurv på, fordi at regeringen har handlet som glade amatører og ikke har kunnet håndtere tilsynskritik fra 2020, siger Alex Vanopslagh.

Til sidst vender de to borgerlige profiler blå bloks kommende statsministerkandidat, og her besøger Venstres gruppeformand, Thomas Danielsen, også studiet.

Særligt Inger Støjberg har svært ved at pege på en passende kandidat:

Det er det modsatte af "Landmand søger kærlighed" - borgerlig dame søger leder.

Inger Støjberg

Alex Vanopslagh og Inger Støjberg uddeler traditionen tro også verbale blå mærker, og i denne uge går de til Morten Messerschmidt og Marie Krarup.

Du kan høre podcasten på radio4.dk eller avisendanmark.dk/podcasts og lytte med hver fredag fra kl. 11.05 på Radio4.