Fødevarekrise: I sidste uge steg kornpriserne til det højeste niveau nogensinde, og nu lyder en melding, at verden kun har hvede på lager til ti uger.

Det var dommen fra Sara Menker på et møde i FN's Sikkerhedsråd om fødevaresikkerhed forleden. Hun er adm. direktør i det verdensomspændende landbrugsdatafirma Gro Intelligence, der har estimeret, at de globale hvedelagre har ramt det laveste niveau i over ti år.

- FN plejer at anbefale, at der helst skal være et lager til tre måneder, for at markedet har en tilpas stabilitet. Vi har i længere tid ligget under det, så jeg kan kun bekræfte, at det ikke er helt skævt med de ti uger lige nu, siger Henning Otte Hansen, der er ekspert i fødevareøkonomi og seniorrådgiver på Københavns Universitet.

Det er krigen i Ukraine, der får lagrene til at svinde lidt ekstra. Ukraine, der står for 10 procent af verdens hvedeeksport, er nemlig nærmest frosset ud af markedet med lukkede havne og en produktionspause, fordi ukrainske landmænd er begrænsede i deres virke.

Men den seneste tid har også en tørke plaget Europa, og det skubber yderligere til priserne og den nuværende fødevarekrise. Især Frankrig, der er Europas største kornproducent, har råbt vagt i gevær med udsigt til landets varmeste maj måned nogensinde.

- Jeg kan godt forestille mig, at lagrene svinder yderligere ind, og vi kommer under et forbrug til ti uger. Den globale kornproduktion var i forvejen for lille i forhold til et stigende forbrug, og så kommer stigende gødningspriser, krigen og nu en udbredt tørke oveni, siger Henning Otte Hansen.

Henning Otte Hansen forklarer, at vi ikke løber tør for korn, men konsekvensen slår igennem på kornbørserne, og så må forbrugerne endnu engang til lommerne for at betale for brød, øl, pasta og havregryn.

- Priserne vil stige, for du kan næsten forklare prisniveauet ud fra, hvor store lagrene er. Små lagre giver panik og usikkerhed, og det skaber prisstigninger, siger Henning Otte Hansen.

På verdensmarkedet er prisen på hvede allerede nu 50 procent højere end samme tid sidste år. Rekordprisen denne måned lød på 435 euro pr. ton - svarende til lige over 3.200 kroner.

Hos bryggerigiganten Royal Unibrew, der blandt andet bruger korn til ølmærkerne Heineken og Ceres, lyder det også, at forbrugerne vil mærke kornkrisen endnu engang i detailhandlen og på barerne.

- Vores indkøbere har sikret det korn, vi skal bruge ind i 2023. Men det er en helt ny verden med mange forskellige prisstigninger, så vi har sat prisen op én gang, og vi kommer også til at gøre det igen senere på året, siger Lars Vestergaard, økonomidirektør i Royal Unibrew.

Tager vi et smut nord på til det mindre bryggeri Thisted Bryghus, så ser man lige nu situationen an.

- Vi har været nødsaget til at gennemføre prisstigninger, og om vi gør det igen, kan jeg ikke svare på. Men det er klart, at ser vi ind i en vedvarende krig og tørke, indikerer det, at vores varer skal stige yderligere, det siger sig selv, siger adm. direktør Aage Svenningsen og kalder situationen for en udfordrende tid, hvor man skal holde tungen lige i munden.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er priserne på øl steget 5,7 procent siden april sidste år.

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer understreger cheføkonom Martin Brauer, at de danske landmænd producerer mere hvede, end vi selv forbruger.

- Vi er selvforsynende, og vores lagerbeholdning er på det vanlige niveau, så vi kommer ikke til at stå i en mangelsituation, men vi mærker udfordringen på prisen globalt. Det er en ekstra regning, vi alle skal dele, det er nødvendigt for, at producenterne kan få forretningen til at løbe rundt.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at stigningen i fødevarepriserne skal lande på 15-20 procent ved udgangen af året, for at afbøde producenternes øgede omkostninger til alt fra foder, gødning og energi.

- Men den globale lagersituation i kraft af krigen, vejret og gødningspriser er fortsat tre store jokere, der kan rykke yderligere ved prisstigningerne, siger cheføkonomen.

På den korte bane er kornforsyningen afhængig af adgangen til de globale lagre. Det er først til næste år, at de danske og hele verdens landmænd har mulighed for at øge produktionen af korn, hvis det bliver besluttet. Derfor er det ekstra afgørende, at vejret lige nu arter sig, som det skal.

- I Danmark har vi haft en god start på sæsonen, men nu har der været en lang periode med tørke, så vi venter på regnen, for at vi kan sikre årets høst. Så jo længere tid der går, jo større bliver udfordringen med at få et godt udbytte, siger Martin Brauer.

Danmark står for 0,4 procent af verdens eksport af hvede.

Grøn energi: Flere penge til landdistrikter, der satser på grøn omstilling, og færre til dem, der ikke gør.

Det er meldingen i Avisen Danmark fra landets nye indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S), der netop har besluttet at målrette 11,5 millioner kroner til landdistrikter, der vil bidrage til regeringens mål om mere vedvarende energi.

Pengene, som landdistrikterne i forvejen kan søge gennem Landdistriktspuljen, kan derefter gå til tiltag som sportsaktiviteter, en hal eller en legeplads i området.

Ifølge Christian Rabjerg Madsen skaber det muligheder for at udvikle lokalsamfundet og løfte den grønne opgave samtidigt.

Hos Landdistrikternes Fællesråd mener formand Steffen Damsgaard, at pengene ikke rækker til at gøre vindmøller og solceller populære ude i landet.

- Det er et fint initiativ, men det er slet ikke nok. Man skal skabe ejerskab. Hvis man er medejer af noget, er der større chance for, at man kan acceptere og leve med det, siger han og tilføjer:

- Vi ser gerne, at man kigger på det på flere niveauer, hvis det skal ende med, at man bare tilnærmelsesvist skal sætte den mængde energi op, som man fra regeringens side har foreslået.

I april meldte regeringen ud, at man vil firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller frem mod 2030. Udspillet er en del af reformen "Danmark kan mere II".

Og formand Steffen Damsgaard er med på, at der med den hastighed, regeringen lægger for dagen, skal findes plads til flere vindmøller og solceller i landdistrikterne. Men kompensationens størrelse og samarbejdet med borgerne spiller en stor rolle, hvis det skal lykkes, forklarer han.

- Der kommer til at ske noget med energiproduktionen i landdistrikterne, men man skal gøre det på en intelligent måde, og de skal kompensere folk. Ellers bliver der stor modstand. 

Formanden vil i starten af juni mødes og drøfte sagen med ministeren.

Christian Rabjerg Madsen anerkender, at 11,5 millioner kroner ikke er nok til at komme i mål med at etablere flere grønne energianlæg.

- Jeg er helt på det rene med, at enkelt pulje ikke kan gøre det hele. Det har jeg heller ikke påstået. Det er et skridt i den rigtige retning, og det er et eksempel på, hvordan man kan sikre sammenhængskraften, samtidig med at man får løst en kollektiv opgave, siger han.

Borgere i landdistrikter bor i områder, der måske i forvejen kræver udvikling. Hvordan hænger det sammen med at placere flere solceller og vindmøller, der kan gøre et område uattraktivt at bo i?

- Det er vigtigt, at vi tænker os grundigt om, når vi placerer den grønne energi. Jeg anerkender, at det er udfordrende. Puljen viser blandt andet, hvordan man kan sikre lokal opbakning. Men jeg anerkender fuldt ud, at den ikke bringer os hele vejen.

Ph.d. og lektor hos Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Kristian Borch mener ligesom Steffen Damsgaard, at tanken om støttemidler som udgangspunkt er "fin".

- Det er bare ikke dét, der virker bedst. Det er borgerinddragelse, siger han og tilføjer, at man med fordel kan gøre det til et krav i loven om fremme af vedvarende energi, at de penge, kommunerne i forvejen får i kompensation, også bliver brugt i lokalområdet.

- Loven siger nu, at man fortrinsvist skal bruge pengene der. Jeg foreslår, at man strammer op og siger, at pengene skal bruges i lokalområdet - og på en måde, så de lokale har indflydelse på, hvad de bruges til. Det kan være lige fra lys til en cykelsti eller penge til at lappe taget på hallen.

Ifølge Kristian Borch er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at give de penge, de får per grøn megawatt, tilbage i samarbejde med borgerne.

- Nogle kommuner er dygtige til det, og andre kommuner er virkelig dårlige til det. Det handler om at få den lokale viden i spil, bruge det direkte demokrati og gøre det almennyttigt. Det bliver kontraproduktivt, hvis lokalområdet ikke oplever, at de får noget ud af det.

Christian Rabjerg Madsen pointerer, at regeringen holder alle muligheder for løsninger åbne lige nu:

- Det er da et synspunkt, jeg noterer mig og lader gå med i det komplicerede arbejde, som regeringen sidder med i øjeblikket, for at sikre at vi leverer på den grønne omstilling, siger han.

Fiskeri: Den forsøgsordning med kameraovervågning af jomfruhummerfiskere i Kattegat bliver nu permanent og vil omfatte samtlige omkring 100 kuttere. Til gengæld bliver kontrollen og sanktionerne ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mindre restriktiv end hidtil.

- Mange fiskere hader kameraerne, men alternativet er, at det danske jomfruhummerfiskeri i Kattegat bliver tvunget til at stoppe helt, siger han til Avisen Danmark.

Dermed sigter han til, at EU uden denne kontrolforanstaltning vil dekretere en nul-kvote for torskebifangst.

- Det er bare umuligt at fiske efter jomfruhummere uden at få nogle torsk med i fangsten. Reglen er, at når det sker, skal de bringes i land og ikke kastes ud igen. Kameraovervågningen skal dokumentere, at reglerne overholdes, siger Rasmus Prehn.

I praksis sker det ved, at fiskerikontrollen udtager nogle af optagelserne til gennemsyn; altså stikprøvekontroller.

Et forbud mod at smide bifangster, som risikerer at være døde torsk, ud i havet igen skyldes miljøhensyn.

I det nye og permanente regelsæt er en del af fiskernes protester fra forsøgsperioden efter Rasmus Prehns mening imødekommet. Blandt andet er antallet af stikprøvekontroller nedsat, og de kuttere og områder, der mest vil blive udsat for kontrol er dem, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for snyd med reglerne.

Der skal også sættes en bagatelgrænse, så fiskerne ikke straffes, når uheld er årsag til genudsmidning af torskebifangst.

- Desuden vil der frem til sommeren 2023 ske råd og vejledning frem for sanktioner over for fiskerne, medmindre der er tale om grove overtrædelser af reglerne. Så alt i alt bliver det kontroltryk, fiskerne finder ubehag ved, dæmpet, siger Rasmus Prehn.

I alt vil reglerne blive oplistet i ti overordnede punkter, som Rasmus Prehn har diskuteret med enkeltfiskere og med Danmarks Fiskeriforeninger.

Temaet vil givetvis blive genstand for en del debat, når Danmarks Fiskeriforening onsdag holder generalforsamling.

Det har ikke været muligt at tale med foreningens formand Svend-Erik Andersen, men i en mail til avisen har han sendt denne kommentar:

"Det er ikke en hemmelighed, at vi er modstandere af kameraovervågning. Når det er sagt, er jeg glad for, at ministeren har valgt at gå i dialog om en model, fiskerne bedre kan se sig selv i, og som mindsker konfliktniveauet. Jeg håber og opfordrer på det kraftigste til, at ministeren vil tage en sidste runde med os sådan, at vi kan komme helt på plads med den her model og sikre, at modellen svarer på fiskernes bekymringer.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke konkrete bekymringer fiskerne stadig gør sig.

De første fiskere modtager de kommende dage breve med en orientering om, at kameraerne skal installeres. Det vil ske på EU`s regning, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sidste år sagde Ulf Pilgaard farvel, og i år var det Lisbet Dahls plan at gøre det samme. Cirkusrevyen 2022 skulle være hendes sidste sæson i teltet på Bakken efter 34 år på scenen, 31 af dem som instruktør. Desværre fik hun corona, og en uge før premieren måtte hun sygemelde sig, fordi hun døjer med senfølger.

Hun er dog til stede i form af små, vidunderlige videoklip fra tidligere glansnumre, og det er sigende, at da de bliver vist på scenen, løfter stemningen sig med et jubelbrøl. Det gør den, fordi det er ikoniske numre, vi husker som hylende morsomme, og dem er der desværre ingen af i årets Cirkusrevy. Der er masser af latter og god stemning, men nummeret, man aldrig glemmer og griner videre af på vej hjem - "tra lu la lej"  - udebliver.

Så ja, vi savner Lisbet, og vi savner Ulf. Selvfølgelig har de tos højdepunkter også været båret af gode tekster, for man kan ikke spille en dårlig tekst god, men man kan løfte en god af slagsen til uanede højder. Og det kunne de to. De var forenet med deres publikum og elskede at dyrke de små pauser, fordi de havde nerve og gefühl til at lade folk grine færdig og inspireres af salen, inden de fyrede næste morsomhed af. Det overskud mangler i årets revy. Selv en erfaren revy-skuespiller som Niels Olsen havner i en slags tempofælde i en ellers herlig og fordrukken karikatur af den engelske premierminister Boris Johnson.

Jeg savner også nogle skarpere politiske øretæver. Et ellers flot karikeret nummer om Mette Frederiksen som enehersker med en bovlam opposition omkring sig kommer et år for sent, og så er der et par morsomme indslag, der desværre er kogt sammen af pointer så slidte som molbohistorier. For eksempel tykke mænd i stramt cykeltøj, der giver  "kamp til stregen hver søndag, når vi fylder hele vejen" og lumre ældre, der savner at blive krænket.

Cirkusrevyen er Danmarks største revy og kan vælge og vrage mellem tekster og skuespillere, så naturligvis forventer man som publikum et brag af en revy. Men selv om det store højdepunkt mangler, og der er set-før-pointer, er det samlede indtryk positivt. Cirkusrevyen er en velsmurt revymaskine, og man skal være i særklasse gnaven anlagt, hvis man tager derfra i dårligt humør.

Der er godt nok masser at være ked af med krig, klimakrise og andre elendigheder, som åbningsnummeret også elegant konstaterer ved at true med "at ville droppe det, der holder humøret oppe," men vi sendes hjem med godt humør og en trøst: "Nogle påstår, at vi styrer lige mod afgrunden. Lad os holde det i baggrunden."

Pernille Schrøder, der i sidste øjeblik sprang ind som Lisbet Dahls afløser, løfter opgaven, som havde hun øvet sig hele foråret og stråler især som en enevældig Pia Kjærsgaard med en sødmefyldt udstråling. Henrik Lykkegaard leger Johnny fra Kandis uden pointer, fordi den skinbarlige virkelighed skal være nok til at underholde os, og han leverer et af revyens højdepunkter i en sviende Herlufsholm-kommentar.

Niels Olsen brillerer i en for en gangs skyld meget morsom misforståelsessketch, og Cirkusrevy-debutanten Carsten Svendsen, der kan folde sit ansigt som en anden Dirch Passer og ligne Jakob Ellemann-Jensen, gør det godt som tjener ved Putins hof - en elegant bemærkning til klimaet omkring præsidenten, der aldrig hører sandheden, fordi ingen tør sige den.

Merete Mærkedahl kan sin Mette Frederiksen, og sammen med Lykkegaard og danserne er hun med i årets højdepunkt - en venstrefløjsdemonstration, hvor der kæmpes med at finde på nye slagord: "Danmark ud af Nato, uden at sætte en dato".

Revyen er ekstra flot at se på i år. Scenografien - rammet ind af store laurbærblade for at hylde Lisbet Dahl - er imponerende varieret og stemningsskabende, kostumerne overdådige, og musikken som altid vellyd på vellyd.

Instruktør: Lisbet Dahl/Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Niels Secher. Kapelmester: James Price. Set til premieren 23. maj - spiller til langt ind i august.