Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

I alt 29.500 danskere tilhører kategorien med alvorlige problemer med pengespil. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere danskere end nogensinde har problemer med pengespil

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Flere og flere herhjemme får problemer med at spille om penge.

Godt en halv million danskere har i løbet af 2021 som minimum haft et "lavt niveau" af problemer med pengespil. Det skriver Jyllands-Posten.

Det er Spillemyndigheden under Skatteministeriet, der har undersøgt problemets omfang, og antallet af personer med spilproblemer viser sig at være fordoblet siden den seneste officielle undersøgelse for fem år siden.

Henrik Thrane Brandt, som er centerleder for Center for Ludomani, er overrasket over de høje tal:

- Nu bør alle alarmklokker ringe. Tallene taler for sig selv. Det ser yderst alvorligt ud, og det fortæller klart, at vi har et usundt spilmiljø i Danmark, siger han til avisen.

Ifølge centerlederen er 161.000 personer i risiko for at blive ludomaner, og det er "på høje tid, at vi gør noget, for ellers vokser dette sig alt for stort".

Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener heller ikke, at vi kan ignorere udviklingen.

- Vi skal tage grundlæggende fat om problemerne, og det har jeg tænkt mig at indbyde Folketingets partier til at kigge på efter sommerferien. Der er ikke noget, jeg ikke er klar til at se på, siger han og anerkender, at tidligere initiativer for at forebygge ludomani ikke har virket godt nok.

I alt 29.500 danskere tilhører nu kategorien med alvorlige problemer med pengespil.

Flere forskere retter kritik mod DR

Kritikken mod DR-programmet "Ellen Imellem" fortsætter. 

TV2 har været i kontakt med i alt syv forskere, der - ligesom medvirkende astrofysiker Anja C. Andersen - retter en skarp kritik mod satireprogrammet.

I programmet stiller konspirationsteoretikere spørgsmål til forskere gennem vært Ellen Kirstine Jensens øresnegl. Det ved forskerne dog ikke.

Ifølge ernæringsekspert Morten Elsøe, der medvirker i tredje program, er det dybt problematisk, at forskerne tror, de bliver interviewet af en journalist, når spørgsmålene i virkeligheden kommer fra en anden.

- Jeg er blevet ført bag lyset og løjet over for. Jeg har ikke fået at vide, hvad præmissen for programmet var, og dét, jeg sagde ja til, var ikke det, jeg blev sat over for, siger han til TV2.

Morten Elsøe ønsker ikke længere at stille op som ekspertkilde hos DR, hvis ikke kanalen "erkender sine fejl".

Ifølge lektor i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kresten Roland Johansen kan DR ikke uden lige sætte forskerne i en situation, hvor de ikke ved, hvem de taler med.

- Det er under alle omstændigheder vigtigt, at kilder ved, hvad præmissen er, når de stiller op og giver interview. Det er helt grundlæggende i journalistik, siger han til TV 2.

DR-direktør Henrik Bo Nielsen har tidligere forsvaret programserien, som han mener er "inden for skiven":

- Jeg er naturligvis ked af, at de medvirkende har opfattelsen af, at de ikke er blevet informeret godt nok om, hvad de har sagt ja til at deltage i. Vi synes ellers selv, vi har gjort os umage og fortalt om programmets emne, satiriske indhold og overraskende spørgsmål på forhånd, meddeler han til Ritzau.

19 børn dræbt i skoleskyderi i USA

Vi slutter nyhedsbrevet med en tragisk nyhed fra USA, hvor 19 børn og to voksne er blevet dræbt i et skoleskyderi.

Angrebet på Robb Elementary School, der er en skole for børn mellem 5 og 11 år, fandt sted i byen Uvalde i delstaten Texas. Skoleskyderiet er ét af de værste i landets historie.

Gerningsmanden var en 18-årig gymnasieelev fra samme by, som er blevet dræbt af politiet. Inden skoleskyderiet havde manden også skudt sin bedstemor. Det skriver CNN.

Den amerikanske præsident Joe Biden fortalte på et pressemøde, at han kræver en strammere våbenlovgivning som følge af tirsdagens skyderi.

- Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt, sagde han ifølge Ritzau.

Præsidenten sendte desuden en klar besked til landets lobbyorganisationer, som modarbejder strammere lovgivning:

- Vi vil ikke glemme dem, som obstruerer eller forsinker helt fornuftige love, sagde han.

Den største organisation i den amerikanske våbenlobby, NRA, mødes ifølge TV2 i Houston i netop Texas på fredag. 

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - men bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Det er dyrt at være afhængig af korn til produkter som øl og brød, når de globale lagre svinder ind, og råvarepriser stikker af. Foto: Tue Sørensen

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Krigen i Ukraine betyder, at der er mindre korn i handlen på verdensmarkedet, og det er en af årsagerne til, at priserne på hvede i dag er 50 procent højere end samme tid sidste år. 
Men i virkeligheden er det en uheldig cocktail af mange parametre, som skaber prisernes himmelflugt og en solid bund for en fødevarekrise. Og hvis krigen ikke slutter foreløbigt, og en tørke nu plager, så forudser ekspert, at priserne stiger yderligere, og vores lagre med hvede globalt kan ramme et nyt lavpunkt. 

I sidste ende er det forbrugerne, der skal hjælpe producenterne med at holde skindet på næsen, og det kommer de også endnu engang til, når de skal give lidt ekstra for en øl hos et af landets største bryggerier senere på året, lyder det.

Stigende omkostninger og krigen i Ukraine presser vores globale lagre af hvede i bund. I øjeblikket hærger tørke Europa, og det kan give priserne yderligere et nøk opad. Hos Royal Unibrew varsler man allerede nu, at øl og sodavand stiger igen senere på året.

Fødevarekrise: I sidste uge steg kornpriserne til det højeste niveau nogensinde, og nu lyder en melding, at verden kun har hvede på lager til ti uger.

Det var dommen fra Sara Menker på et møde i FN's Sikkerhedsråd om fødevaresikkerhed forleden. Hun er adm. direktør i det verdensomspændende landbrugsdatafirma Gro Intelligence, der har estimeret, at de globale hvedelagre har ramt det laveste niveau i over ti år.

- FN plejer at anbefale, at der helst skal være et lager til tre måneder, for at markedet har en tilpas stabilitet. Vi har i længere tid ligget under det, så jeg kan kun bekræfte, at det ikke er helt skævt med de ti uger lige nu, siger Henning Otte Hansen, der er ekspert i fødevareøkonomi og seniorrådgiver på Københavns Universitet.

Det er krigen i Ukraine, der får lagrene til at svinde lidt ekstra. Ukraine, der står for 10 procent af verdens hvedeeksport, er nemlig nærmest frosset ud af markedet med lukkede havne og en produktionspause, fordi ukrainske landmænd er begrænsede i deres virke.

Men den seneste tid har også en tørke plaget Europa, og det skubber yderligere til priserne og den nuværende fødevarekrise. Især Frankrig, der er Europas største kornproducent, har råbt vagt i gevær med udsigt til landets varmeste maj måned nogensinde.

- Jeg kan godt forestille mig, at lagrene svinder yderligere ind, og vi kommer under et forbrug til ti uger. Den globale kornproduktion var i forvejen for lille i forhold til et stigende forbrug, og så kommer stigende gødningspriser, krigen og nu en udbredt tørke oveni, siger Henning Otte Hansen.

Flere prisstigninger i vente

Henning Otte Hansen forklarer, at vi ikke løber tør for korn, men konsekvensen slår igennem på kornbørserne, og så må forbrugerne endnu engang til lommerne for at betale for brød, øl, pasta og havregryn.

- Priserne vil stige, for du kan næsten forklare prisniveauet ud fra, hvor store lagrene er. Små lagre giver panik og usikkerhed, og det skaber prisstigninger, siger Henning Otte Hansen.

På verdensmarkedet er prisen på hvede allerede nu 50 procent højere end samme tid sidste år. Rekordprisen denne måned lød på 435 euro pr. ton - svarende til lige over 3.200 kroner.

Det er en helt ny verden med mange forskellige prisstigninger, så vi har sat prisen op én gang, og vi kommer også til at gøre det igen senere på året.

Lars Vestergaard, økonomidirektør, Royal Unibrew

Hos bryggerigiganten Royal Unibrew, der blandt andet bruger korn til ølmærkerne Heineken og Ceres, lyder det også, at forbrugerne vil mærke kornkrisen endnu engang i detailhandlen og på barerne.

- Vores indkøbere har sikret det korn, vi skal bruge ind i 2023. Men det er en helt ny verden med mange forskellige prisstigninger, så vi har sat prisen op én gang, og vi kommer også til at gøre det igen senere på året, siger Lars Vestergaard, økonomidirektør i Royal Unibrew.

Tager vi et smut nord på til det mindre bryggeri Thisted Bryghus, så ser man lige nu situationen an.

- Vi har været nødsaget til at gennemføre prisstigninger, og om vi gør det igen, kan jeg ikke svare på. Men det er klart, at ser vi ind i en vedvarende krig og tørke, indikerer det, at vores varer skal stige yderligere, det siger sig selv, siger adm. direktør Aage Svenningsen og kalder situationen for en udfordrende tid, hvor man skal holde tungen lige i munden.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er priserne på øl steget 5,7 procent siden april sidste år.

Danmark er selvforsynende

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer understreger cheføkonom Martin Brauer, at de danske landmænd producerer mere hvede, end vi selv forbruger.

- Vi er selvforsynende, og vores lagerbeholdning er på det vanlige niveau, så vi kommer ikke til at stå i en mangelsituation, men vi mærker udfordringen på prisen globalt. Det er en ekstra regning, vi alle skal dele, det er nødvendigt for, at producenterne kan få forretningen til at løbe rundt.

Landbrug & Fødevarer vurderer, at stigningen i fødevarepriserne skal lande på 15-20 procent ved udgangen af året, for at afbøde producenternes øgede omkostninger til alt fra foder, gødning og energi.

- Men den globale lagersituation i kraft af krigen, vejret og gødningspriser er fortsat tre store jokere, der kan rykke yderligere ved prisstigningerne, siger cheføkonomen.

På den korte bane er kornforsyningen afhængig af adgangen til de globale lagre. Det er først til næste år, at de danske og hele verdens landmænd har mulighed for at øge produktionen af korn, hvis det bliver besluttet. Derfor er det ekstra afgørende, at vejret lige nu arter sig, som det skal.

- I Danmark har vi haft en god start på sæsonen, men nu har der været en lang periode med tørke, så vi venter på regnen, for at vi kan sikre årets høst. Så jo længere tid der går, jo større bliver udfordringen med at få et godt udbytte, siger Martin Brauer.

Danmark står for 0,4 procent af verdens eksport af hvede.

Ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard skal der langt mere end penge til at få stillet solcelleparker og vindmøller op ude i landet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Penge til sportshaller i bytte for vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok, siger formand for landdistrikter

Landets nye indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) har besluttet, at de danske landdistrikter, der siger ja til solceller og vindmøller, kan få en større del af de penge, de normalt kan søge gennem Landdistriktspuljen. Pengene kan derefter bruges til en ny sportshal eller en legeplads i lokalområdet.

Som udgangspunkt en fin idé, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard - men det er langt fra nok til at få borgerne med på, at der dukker en vindmølle eller et nyt solcelleanlæg op i landskabet. Ifølge ekspert Kristian Borch er borgerinddragelse det bedste værktøj til at etablere grøn energi.

Indenrigsministerens beslutning om mere støtte til landdistrikter, der siger ja til vindmøller og solceller, er langt fra nok til at sikre lokal opbakning. De grønne energianlæg skal stå et sted i landet, men ifølge en ekspert og Landdistrikternes Fællesråd bliver det ikke uden at inddrage borgerne selv.

Grøn energi: Flere penge til landdistrikter, der satser på grøn omstilling, og færre til dem, der ikke gør.

Det er meldingen i Avisen Danmark fra landets nye indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S), der netop har besluttet at målrette 11,5 millioner kroner til landdistrikter, der vil bidrage til regeringens mål om mere vedvarende energi.

Pengene, som landdistrikterne i forvejen kan søge gennem Landdistriktspuljen, kan derefter gå til tiltag som sportsaktiviteter, en hal eller en legeplads i området.

Ifølge Christian Rabjerg Madsen skaber det muligheder for at udvikle lokalsamfundet og løfte den grønne opgave samtidigt.

Hos Landdistrikternes Fællesråd mener formand Steffen Damsgaard, at pengene ikke rækker til at gøre vindmøller og solceller populære ude i landet.

- Det er et fint initiativ, men det er slet ikke nok. Man skal skabe ejerskab. Hvis man er medejer af noget, er der større chance for, at man kan acceptere og leve med det, siger han og tilføjer:

- Vi ser gerne, at man kigger på det på flere niveauer, hvis det skal ende med, at man bare tilnærmelsesvist skal sætte den mængde energi op, som man fra regeringens side har foreslået.

Støttemidler er bare ikke dét, der virker bedst. Det er borgerinddragelse.

Kristian Borch, ph.d. og lektor hos Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet

I april meldte regeringen ud, at man vil firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller frem mod 2030. Udspillet er en del af reformen "Danmark kan mere II".

Penge bringer os ikke i mål

Og formand Steffen Damsgaard er med på, at der med den hastighed, regeringen lægger for dagen, skal findes plads til flere vindmøller og solceller i landdistrikterne. Men kompensationens størrelse og samarbejdet med borgerne spiller en stor rolle, hvis det skal lykkes, forklarer han.

- Der kommer til at ske noget med energiproduktionen i landdistrikterne, men man skal gøre det på en intelligent måde, og de skal kompensere folk. Ellers bliver der stor modstand. 

Formanden vil i starten af juni mødes og drøfte sagen med ministeren.

Christian Rabjerg Madsen anerkender, at 11,5 millioner kroner ikke er nok til at komme i mål med at etablere flere grønne energianlæg.

- Jeg er helt på det rene med, at enkelt pulje ikke kan gøre det hele. Det har jeg heller ikke påstået. Det er et skridt i den rigtige retning, og det er et eksempel på, hvordan man kan sikre sammenhængskraften, samtidig med at man får løst en kollektiv opgave, siger han.

Borgere i landdistrikter bor i områder, der måske i forvejen kræver udvikling. Hvordan hænger det sammen med at placere flere solceller og vindmøller, der kan gøre et område uattraktivt at bo i?

- Det er vigtigt, at vi tænker os grundigt om, når vi placerer den grønne energi. Jeg anerkender, at det er udfordrende. Puljen viser blandt andet, hvordan man kan sikre lokal opbakning. Men jeg anerkender fuldt ud, at den ikke bringer os hele vejen.

Lokal viden skal i spil

Ph.d. og lektor hos Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet Kristian Borch mener ligesom Steffen Damsgaard, at tanken om støttemidler som udgangspunkt er "fin".

- Det er bare ikke dét, der virker bedst. Det er borgerinddragelse, siger han og tilføjer, at man med fordel kan gøre det til et krav i loven om fremme af vedvarende energi, at de penge, kommunerne i forvejen får i kompensation, også bliver brugt i lokalområdet.

- Loven siger nu, at man fortrinsvist skal bruge pengene der. Jeg foreslår, at man strammer op og siger, at pengene skal bruges i lokalområdet - og på en måde, så de lokale har indflydelse på, hvad de bruges til. Det kan være lige fra lys til en cykelsti eller penge til at lappe taget på hallen.

Ifølge Kristian Borch er der stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at give de penge, de får per grøn megawatt, tilbage i samarbejde med borgerne.

- Nogle kommuner er dygtige til det, og andre kommuner er virkelig dårlige til det. Det handler om at få den lokale viden i spil, bruge det direkte demokrati og gøre det almennyttigt. Det bliver kontraproduktivt, hvis lokalområdet ikke oplever, at de får noget ud af det.

Christian Rabjerg Madsen pointerer, at regeringen holder alle muligheder for løsninger åbne lige nu:

- Det er da et synspunkt, jeg noterer mig og lader gå med i det komplicerede arbejde, som regeringen sidder med i øjeblikket, for at sikre at vi leverer på den grønne omstilling, siger han.

Fiskekuttere i stort antal protesterede, da kameraovervågning blev introduceret. Nu kommer den for alvor. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu bliver overvågningen permanent: - Det er bare umuligt at fiske efter jomfruhummere uden at få nogle torsk med i fangsten

Den forsøgsordning med kameraovervågning af jomfruhummerfiskere i Kattegat bliver nu permanent og vil omfatte samtlige omkring 100 kuttere. Til gengæld bliver kontrollen og sanktionerne ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mindre restriktiv end hidtil.

- Mange fiskere hader kameraerne, men alternativet er, at det danske fiskeri af jomfruhummere i Kattegat bliver tvunget til at stoppe helt, siger han til Avisen Danmark.

Dermed sigter han til, at EU uden denne kontrolforanstaltning vil dekretere en nul-kvote for torskebifangst.

- Det er bare umuligt at fiske efter jomfruhummere uden at få nogle torsk med i fangsten. Reglen er, at når det sker, skal de bringes i land og ikke kastes ud igen. Kameraovervågningen skal dokumentere, at reglerne overholdes, siger Rasmus Prehn.

Det er slut med forsøgsvis at videoovervåge fiskere i Kattegat. Nu bliver ordningen permanent for 100 kuttere, men i en udgave som fiskeriministeren mener imødekommer fiskernes protester.

Fiskeri: Den forsøgsordning med kameraovervågning af jomfruhummerfiskere i Kattegat bliver nu permanent og vil omfatte samtlige omkring 100 kuttere. Til gengæld bliver kontrollen og sanktionerne ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) mindre restriktiv end hidtil.

- Mange fiskere hader kameraerne, men alternativet er, at det danske jomfruhummerfiskeri i Kattegat bliver tvunget til at stoppe helt, siger han til Avisen Danmark.

Dermed sigter han til, at EU uden denne kontrolforanstaltning vil dekretere en nul-kvote for torskebifangst.

- Det er bare umuligt at fiske efter jomfruhummere uden at få nogle torsk med i fangsten. Reglen er, at når det sker, skal de bringes i land og ikke kastes ud igen. Kameraovervågningen skal dokumentere, at reglerne overholdes, siger Rasmus Prehn.

I praksis sker det ved, at fiskerikontrollen udtager nogle af optagelserne til gennemsyn; altså stikprøvekontroller.

Et forbud mod at smide bifangster, som risikerer at være døde torsk, ud i havet igen skyldes miljøhensyn.

Alt i alt bliver det kontroltryk, fiskerne finder ubehag ved, dæmpet.

Rasmus Prehn (S), fiskeriminister

I det nye og permanente regelsæt er en del af fiskernes protester fra forsøgsperioden efter Rasmus Prehns mening imødekommet. Blandt andet er antallet af stikprøvekontroller nedsat, og de kuttere og områder, der mest vil blive udsat for kontrol er dem, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for snyd med reglerne.

Der skal også sættes en bagatelgrænse, så fiskerne ikke straffes, når uheld er årsag til genudsmidning af torskebifangst.

- Desuden vil der frem til sommeren 2023 ske råd og vejledning frem for sanktioner over for fiskerne, medmindre der er tale om grove overtrædelser af reglerne. Så alt i alt bliver det kontroltryk, fiskerne finder ubehag ved, dæmpet, siger Rasmus Prehn.

I alt vil reglerne blive oplistet i ti overordnede punkter, som Rasmus Prehn har diskuteret med enkeltfiskere og med Danmarks Fiskeriforeninger.

- Tag en runde mere

Temaet vil givetvis blive genstand for en del debat, når Danmarks Fiskeriforening onsdag holder generalforsamling.

Det har ikke været muligt at tale med foreningens formand Svend-Erik Andersen, men i en mail til avisen har han sendt denne kommentar:

"Det er ikke en hemmelighed, at vi er modstandere af kameraovervågning. Når det er sagt, er jeg glad for, at ministeren har valgt at gå i dialog om en model, fiskerne bedre kan se sig selv i, og som mindsker konfliktniveauet. Jeg håber og opfordrer på det kraftigste til, at ministeren vil tage en sidste runde med os sådan, at vi kan komme helt på plads med den her model og sikre, at modellen svarer på fiskernes bekymringer.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilke konkrete bekymringer fiskerne stadig gør sig.

De første fiskere modtager de kommende dage breve med en orientering om, at kameraerne skal installeres. Det vil ske på EU`s regning, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

"Klar i spyttet". Venstrefløjen vil demonstrere, men savner nye slagsange. Årets højdepunkt med tekst af Vase & Fuglsang, og med Merete Mærkedahl og Henrik Lykkegaard sammen med revyens dansere. Foto: Henrik Petit

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Cirkusrevyen 2022 er for første gang i mange år uden Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl. Det kan godt mærkes, at de to rutinerede kræfter er ude, men revyen formår alligevel at levere en glad og underholdende aften til sit publikum, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, der dog også savner en latterkrampe eller to.

Cirkusrevyen 2022 er en imponerende visuel oplevelse og et velfungerende feelgood-show, men savner ikoniske numre.

Sidste år sagde Ulf Pilgaard farvel, og i år var det Lisbet Dahls plan at gøre det samme. Cirkusrevyen 2022 skulle være hendes sidste sæson i teltet på Bakken efter 34 år på scenen, 31 af dem som instruktør. Desværre fik hun corona, og en uge før premieren måtte hun sygemelde sig, fordi hun døjer med senfølger.

Hun er dog til stede i form af små, vidunderlige videoklip fra tidligere glansnumre, og det er sigende, at da de bliver vist på scenen, løfter stemningen sig med et jubelbrøl. Det gør den, fordi det er ikoniske numre, vi husker som hylende morsomme, og dem er der desværre ingen af i årets Cirkusrevy. Der er masser af latter og god stemning, men nummeret, man aldrig glemmer og griner videre af på vej hjem - "tra lu la lej"  - udebliver.

Så ja, vi savner Lisbet, og vi savner Ulf. Selvfølgelig har de tos højdepunkter også været båret af gode tekster, for man kan ikke spille en dårlig tekst god, men man kan løfte en god af slagsen til uanede højder. Og det kunne de to. De var forenet med deres publikum og elskede at dyrke de små pauser, fordi de havde nerve og gefühl til at lade folk grine færdig og inspireres af salen, inden de fyrede næste morsomhed af. Det overskud mangler i årets revy. Selv en erfaren revy-skuespiller som Niels Olsen havner i en slags tempofælde i en ellers herlig og fordrukken karikatur af den engelske premierminister Boris Johnson.

"Sorry". Niels Olsen som en pløret Boris Johnsson. Nummeret er skrevet af Vase & Fuglsang.  Foto: Henrik Petit

Jeg savner også nogle skarpere politiske øretæver. Et ellers flot karikeret nummer om Mette Frederiksen som enehersker med en bovlam opposition omkring sig kommer et år for sent, og så er der et par morsomme indslag, der desværre er kogt sammen af pointer så slidte som molbohistorier. For eksempel tykke mænd i stramt cykeltøj, der giver  "kamp til stregen hver søndag, når vi fylder hele vejen" og lumre ældre, der savner at blive krænket.

Velsmurt revymaskine

Cirkusrevyen er Danmarks største revy og kan vælge og vrage mellem tekster og skuespillere, så naturligvis forventer man som publikum et brag af en revy. Men selv om det store højdepunkt mangler, og der er set-før-pointer, er det samlede indtryk positivt. Cirkusrevyen er en velsmurt revymaskine, og man skal være i særklasse gnaven anlagt, hvis man tager derfra i dårligt humør.

Cirkusrevyen er en velsmurt revymaskine, og man skal være i særklasse gnaven anlagt, hvis man tager derfra i dårligt humør.

Uddrag af anmeldelsen

Der er godt nok masser at være ked af med krig, klimakrise og andre elendigheder, som åbningsnummeret også elegant konstaterer ved at true med "at ville droppe det, der holder humøret oppe," men vi sendes hjem med godt humør og en trøst: "Nogle påstår, at vi styrer lige mod afgrunden. Lad os holde det i baggrunden."

Kandis uden pointe

Pernille Schrøder, der i sidste øjeblik sprang ind som Lisbet Dahls afløser, løfter opgaven, som havde hun øvet sig hele foråret og stråler især som en enevældig Pia Kjærsgaard med en sødmefyldt udstråling. Henrik Lykkegaard leger Johnny fra Kandis uden pointer, fordi den skinbarlige virkelighed skal være nok til at underholde os, og han leverer et af revyens højdepunkter i en sviende Herlufsholm-kommentar.

"Kun os to" af Carl-Erik Sørensen. Med Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder som Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard. Foto: Henrik Petit

Niels Olsen brillerer i en for en gangs skyld meget morsom misforståelsessketch, og Cirkusrevy-debutanten Carsten Svendsen, der kan folde sit ansigt som en anden Dirch Passer og ligne Jakob Ellemann-Jensen, gør det godt som tjener ved Putins hof - en elegant bemærkning til klimaet omkring præsidenten, der aldrig hører sandheden, fordi ingen tør sige den.

Merete Mærkedahl kan sin Mette Frederiksen, og sammen med Lykkegaard og danserne er hun med i årets højdepunkt - en venstrefløjsdemonstration, hvor der kæmpes med at finde på nye slagord: "Danmark ud af Nato, uden at sætte en dato".

Revyen er ekstra flot at se på i år. Scenografien - rammet ind af store laurbærblade for at hylde Lisbet Dahl - er imponerende varieret og stemningsskabende, kostumerne overdådige, og musikken som altid vellyd på vellyd.

Instruktør: Lisbet Dahl/Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Niels Secher. Kapelmester: James Price. Set til premieren 23. maj - spiller til langt ind i august.