Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Esbjerg Havn fotograferet i juni 2021 (Foto: Christer Holte/Esbjerg Havn).

USA viser interesse i at bruge Esbjerg Havn som knudepunkt for udsendelse af styrker

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter igen i Esbjerg havn. Sidste gang vi besøgte Esbjerg, skulle der underskrives en erklæring, der gik ud på, at fire EU-lande forpligter sig til en ambitiøs havvindplan. I dag handler det om noget lidt andet.

I følge det danske Forsvarsministeriet har USA nemlig vist interesse for at bruge Esbjerg Havn som knudepunkt for udsending af allierede styrker til Østersøområdet og Baltikum. Det skriver blandt andet Ritzau. 

Esbjerg Havn har en attraktiv beliggenhed i forhold til at kunne støtte vores allierede i NATO med udsending af blandt andet materiel til Østersøregionen, uddyber Ritzau. 

Derfor besøger Forsvarsminister Morten Bødskov (S) fredag havnen, hvor der senere i dag vil være pressemøde. 

Forsvarsministeren mødes med blandt andet Søren Gade, der er formand for havnen og Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen. 

Tilfælde af sjælden abekoppevirus fundet i flere europæiske lande

På usædvanligvis bliver der for tiden fundet indtil flere tilfælde af virussygdommen abekopper rundt i Europa. Det gælder Spanien, Portugal, Storbritannien og senest har vores naboland Sverige også fundet deres første tilfælde, hvor en person er konstateret smittet, det skriver DR.

Det er særligt usædvanligt, da abekopper ikke normalt spreder sig nemt mellem mennesker og oftest er relateret til rejser til Afrika.

Herhjemme er der indtil videre - hverken nu eller tidligere - blevet registreret nogen tilfælde med abekopper. Og selvom abekopper kan være dødelig, er der er ikke nogen grund til at være bekymreret. Det siger Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) til DR.

- Vi har ikke set det i Danmark, og hvis det skulle komme, tror vi ikke, det vil kunne brede sig, forklarer Anders Fomsgaard, professor og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut.

Det skyldes, at det er nemt at isolere folk, der er synligt syge, og det kun er dem, der smitter. Derudover kan man nå at vaccinere folk mod sygdommen i inkubationstiden, hvis det endelig skulle være. 

Søren Pape på avisforsiderne

De konservatives formand, Søren Pape (K), fylder forsiden på næsten alle dagens avisforsider i dag.

På et pressemøde torsdag formiddag meddelte Søren Pape Poulsen nemlig, at partiet ikke kommer til at stemme for at fjerne Venstre-profilen Claus Hjort Frederiksens immunitet. Hjort er sigtet i en sag om muligt læk af statshemmeligheder.

Søren Pape Poulsen siger blandt andet, at spørgsmålet for ham er gået på, at man på den ene side ikke vil fortsætte et muligt læk, men at Folketinget på den anden side bør vide, hvad der stemmes om.

Udmeldingen har fået alverdens politiske analytikere til at komme med deres besyv på historien. Politikens politisk analytiker, Elisabeth Svane, skriver, at "alle ånder lettet op", og at det i virkeligheden kommer til at gavne samtlige parter - udover Søren Pape selv.

Knap så positivt lyder det fra Jyllands-Posten, der konkluderer, at "Søren Papes zigzag rejser blå tvivl om hans lederskab", og at den Konservative leder kommer til at stå svagere nu. 

Mette Frederikssen springer ud som podcaster

I dag er der premiere en helt ny podcast. Det virker umiddelbart ikke, til at være en stor nyhed. Men kigger man nærmere på programmets titel, og lytter man til værtens stemme, står det klart, at noget det er noget usædvanligt:

’Statsministeren Spørger’ hedder programmet, og værten er den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen.

Formatet er en samtalepodcast, og første gæst er Rune Lykkeberg, der er chefredaktør på avisen Information. Således vil statsministeren hver uge vil invitere en gæst ind til at tale om et emne, der optager hende. Podcasten er betalt af Socialdemokratiet, men idéen kommer ifølge partiformanden fra hende selv, skriver Politiken.

Det nye format og dets titel ’Statsministeren Spørger’ møder kritik af medieforsker Jakob Linaa Jensen fra Aarhus Universitet.

- Der er signalforvirring, for de fleste lyttere vil opfatte hende som statsminister i denne sammenhæng, men det er jo partiformanden, der optræder, når Socialdemokratiet betaler, siger Jakob Linaa.

Der er ikke tale om uafhængig og objektiv journalistik, påpeger han:

- Der er hverken journalister til at stille kritiske spørgsmål eller gæster til at præsentere modstridende synspunkter, som ellers er en del af vores demokratiske princip om journalistik, siger Jakob Linaa.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Vesterhavet byder på et rigt liv af havpattedyr, fisk og andet liv, som vil blive påvirket - på godt og ondt - når området skal fyldes med kæmpestore vindmøller, energiøer og kabler. Arkivfoto: Ribe Viking Center

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Inden 2050 skal omkring en fjerdedel af de danske arealer i Nordsøen fyldes med vindmøller, energiøer og elkabler. Det blev regeringen i går enig med ledere fra de andre EU-lande, der har kyst ud mod Nordsøen, om.

Alt sammen sker i klimaets tegn, men vi må ikke glemme havmiljøet. Det siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en rigtig god nyhed, at der er så høje politiske ambitioner midt i en klimakrise. Men samtidig vil vi gerne minde om, at vi også står midt i en biodiversitetskrise, siger hun.

Og hvordan miljøet i Nordsøen vil blive påvirket af så stor en ændring, ved vi ikke. Men der vil være konsekvenser, vurderer Eva Friis Møller, der er professor i marinøkologi på Aarhus Universitet. - Mens man sætter havvindmøller op, kan støjen forstyrre havpattedyrene almindelige aktiviteter. Men man kan så designe havvindmøllerne, så de bliver fundament for en slags kunstigt rev. Og på sigt kan det have positive effekter, også for havpattedyr, siger hun.

Når Nordsøen de kommende år skal omdannes til et stort, grønt kraftværk, kan det ændre havmiljøet og livsvilkårene for områdets fisk og havpattedyr drastisk. Derfor vil Danmarks Naturfredningsforening have politikerne til at huske på, at vi står med både en klimakrise og en biodiversitetskrise. Foreningen får, måske overraskende, delvis opbakning fra Danmarks Fiskeriforening.

Klima, energi og dyreliv: Vi skal bygge et stort, grønt kraftværk, der ved hjælp af 10.000 kæmpestore havvindmøller og flere energiøer i Nordsøen skal levere strøm til omkring 230 millioner europæiske husstande.

Det aftalte den danske regering og de andre europæiske Nordsø-lande til Nordsø-topmøde i Esbjerg onsdag.

Når kæmpeanlægget står færdigt i 2050, skal det efter planen kunne producere 150 gigawatt grøn strøm til glæde for klimaet. Det er helt uforståeligt meget - faktisk seks gange mere, end alle havvindmøller i verden producerer i dag.

Som altså skal produceres i Nordsøen alene.

10.000 kæmpestore havvindmøller og flere energiøer i Nordsøen skal i 2050 kunne levere strøm til omkring 230 millioner europæiske husstande - men hvordan vil det enorme byggeri påvirke havvindmiljøet? Her ses havvindmøller i Øresund. Arkivfoto: Jens Dresling

Men det kræver, at vindmølleparker, kæmpekabler og energiøer fylder op imod en fjerdedel af de danske arealer i Nordsøen. Hvordan det påvirker naturen og dyrelivet, ved vi endnu for lidt om. Det vurderer Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er en rigtig god nyhed, at der er så høje politiske ambitioner midt i en klimakrise. Men samtidig vil vi gerne minde om, at vi også står midt i en biodiversitetskrise, siger hun.

Og hvordan naturen - og biodiversiteten - i Nordsøen vil blive påvirket af så stor en ændring, ved vi simpelthen ikke. Men der vil være konsekvenser, vurderer Maria Reumert Gjerding.

- Intet sted i verden har man udbygget så massivt i et havområde, og derfor ved vi meget lidt om, hvad konsekvenserne kan blive.

Problemet er, at man rigtig gerne vil hurtigt af sted, men at vi er nødt til at have tid til også at forstå konsekvenserne.

Eva Friis Møller, professor

Danmarks Naturfredningsforening understreger dog, at det ikke betyder, at projektet skal skrottes - for vi har brug for den grønne strøm. Men projektet skal laves med øje for biodiversitet og naturbeskyttelse fra start til slut, hvis ikke miljøet skal betale prisen.

Forstyrrer dyrelivet

En så stor udbygning i Nordsøen vil unægtelig få betydning for livet i havet. Blandt andet kan larm og elektromagnetisk stråling fra elkabler forstyrre havpattedyr som marsvin og sæler. Det fortæller Eva Friis Møller, der er professor i marinøkologi på Aarhus Universitet.

- Mens man sætter havvindmøller op, kan støjen forstyrre havpattedyrene almindelige aktiviteter. Men man kan så designe havvindmøllerne, så de bliver fundament for en slags kunstigt rev. Og på sigt kan det have positive effekter, også for havpattedyr, siger hun.

Det illustrerer, at projektet vil have nogle negative og positive effekter på både kort og lang sigt. Eva Friis Møller opfordrer til, at man derfor fra start forsøger at få helikopterblikket på den samlede miljøeffekt.

- Endelig skal vi jo også sætte dette op imod klimaeffekten. Der er virkelig mange ting, man skal tage højde for i en samlet pakke, forklarer hun.

Det bliver ikke lettere af at projektet er så stort, at det kan have nogle konsekvenser, vi ikke har set ved tidligere havvindmølleparker, vurderer forskeren.

- Sådan noget kunstigt rev op igennem Nordsøen kan også blive en slags ”motorvej” for invasive arter, som får lettere ved at sprede sig. Det, og mange andre ting, er det vigtigt at få belyst tilstrækkeligt, inden vi går i gang med at bygge.

Esbjerg-aftalen

Onsdag mødtes statsledere fra Holland, Belgien, Tyskland og Danmark med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Esbjerg. Her underskrev landene en aftale, The Esbjerg Declaration. I den aftaler de fire lande at opsætte mindst 150 gigawatt havvind i Nordsøen inden 2050. Til sammenligning findes i dag 25 gigawatt havvind på verdensplan.

De 150 gigawatt svarer til 10.000 af de største vindmøller, der findes i dag. Det er møller på højde med storebæltsbroens pyloner. Derudover venter statslederne, at der skal bygges flere energiøer, ud over den ene, Danmark allerede har planlagt, i Nordsøen. Disse skal bruges til at samle og fordele strømmen fra de mange møller, ligesom der kan være produktion af flydende grønt brændstof via teknologien Power-to-X på øerne.

Endelig skal der bygges et massivt kabelnetværk i Nordsøen, således at strømmen kan transporteres ud i Europa. Ifølge Klimaministeriet vil udbygningen kunne levere strøm til 230 millioner europæiske husstande i 2050.

Hun advokerer derfor for, at man bruger erfaringerne fra de første vindmøllepark-områder til at forbedre processen ved de næste.

- Men miljøundersøgelsen inden hvert enkelt projekt er også vigtig. Den vil man fra politisk side gerne gøre kortere, og her er det vigtigt, at vi tænker os grundigt om. Problemet er, at man rigtig gerne vil hurtigt af sted, men at vi er nødt til at have tid til også at forstå konsekvenserne, siger Eva Friis Møller.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Eva Friis Møller peger på, at de områder af Nordsøen, hvor møllerne skal stå, kan blive gode for livet på havet, hvis det hele håndteres rigtigt. For eksempel kan det betyde mindre fiskeri med såkaldt bundtrawl. En metode, der har været kritiseret for at ødelægge havbunden og føre til unødvendigt meget bifangst.

Men det afgørende er, at der ved siden af områder til vindmøller afsættes områder, hvor naturen kan få lov at være i fred.

- Store, sammenhængende naturbeskyttelsesområder, det skal vi sikre fra starten, siger Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening.

Fisk reagerer på møller

Danmarks Fiskeriforening, der repræsenterer de danske professionelle fiskere, er enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at naturbeskyttelse i Nordsøen ikke skal gå i glemmebogen, når kæmpebyggeriet skal blive en realitet.

- Naturhensynene er utrolig vigtige, når de her vindmøller skal placeres. Vi er nødt til at forstå, hvordan det her påvirker fiskebestanden. Nogle af vores medlemmer, der fisker nær eksisterende kabler og møller, har allerede konstateret, at fiskene reagerer. Men vi ved ikke nok om, hvad det konkret betyder endnu, siger formanden for fiskernes forening, Svend-Erik Andersen.

Der bliver fisket i Nordsøen, blandt andet makreller, som ses her - og fiskerne frygter, at møllerne vil være i vejen for fiskeriet. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Han understreger dog samtidig, at naturhensyn ikke er det eneste hensyn, der skal tages når møllerne skal bygges. For det første skal vindmøllerne ikke placeres i områder, der er afgørende for fiskeriet, og for det andet skal vindmølleparkerne anlægges på en måde, der ikke forhindrer bundtrawl.

- I dag må man ikke fiske 200 meter fra kabler. Men hvis man graver dem ned, kan vi faktisk godt fiske i områder med vindmøller. Derfor mener vi, at det skal blive en del af kravene, at kablerne så vidt muligt laves på en måde, så vi stadig kan fiske. Det kan man i andre Nordsø-lande, siger han og tilføjer.

- Det vil få konsekvenser for fiskeriet i Danmark, hvis ikke der tages hensyn.

- Vi er på Frida nummer fem, fortæller Claus Hjort Frederiksen, her foran sit hjem med sine elskede hunde, Frida og Maxi. Foto: Charlotte de la Fuente

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Et flertal i Folketinget vil ikke stemme for ophævelse af den tidligere minister Claus Hjort Frederiksens (V) parlamentariske immunitet - og så kan der ikke blive nogen straffesag mod ham, som Rigsadvokaten ellers har indstillet til. 
Sigtelsen drejer sig om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger, men detaljerne er ikke offentligt kendt.
Avisen Danmark har besøgt den tidligere minister i hjemmet i Humlebæk. Han fortæller, at han gerne ville renses for mistanke af en domstol - og at han føler sig helt sikker på, at han ville blive frikendt. 
Men han ser Folketingets beslutning om ikke at ophæve hans immunitet som et endeligt punktum i sagen, der har haft store personlige omkostninger for ham.

Buketter fra mennesker, han aldrig har mødt. Klap på skulderen, når han køber ind. Naboer, der holder øje med, at der ikke lusker folk for tæt på huset på Gl. Strandvej. Claus Hjort Frederiksen, 74, bor det bedste sted på Jorden sammen med sin kone, Christina. Nu er der sat endeligt punktum for snakken om en straffesag mod ham efter landsforræderi-paragraffen, mener den tidligere minister.

Hjort-sagen:  To store, farverige buketter lyser op på spisebordet i den hyggelige, lavloftede stue.

- Dem får jeg mange af. De kommer dryssende i en lind strøm, og det har de gjort længe. Det er alle mulige mennesker, der på den måde har sendt mig nogle tanker. Det er rart. Det varmer, og jeg er utrolig taknemlig for det.

Claus Hjort Frederiksen, 74, tidligere finans-, beskæftigelses-  og forsvarsminister, nuværende folketingsmedlem for Venstre, og med et hav af andre indflydelsesrige poster på sit cv, går igennem sit livs stormvejr. Et stormvejr, der ikke kan ses på det Øresund, der ligger få meter fra vinduerne i hans og hans kone, Christinas, gamle fiskerhus på Gl. Strandvej, lige over havnen i Humlebæk. Her, hvor hans farfar boede sammen med sin familie og levede af at være ålefisker.

Store omkostninger

Det personlige uvejr har til gengæld medført store personlige omkostninger for Hjort og hans familie, efter den garvede politiker få dage før jul, 20. december, modtog en sigtelse for landsforræderi efter straffelovens paragraf 109, der kan give op til 12 års fængsel.

- Ja, det foregår lige uden for vores hus her. Jeg kommer hjem fra en behandling hos min massør og parkerer min bil. I det samme springer to mænd ud fra en bil, der er parkeret over for huset. De vil, som de siger, forkynde sigtelsen over for mig. Kan vi ikke lige gå indenfor? spørger jeg. Det gør vi så, og de læser sigtelsen op, og den lyder sådan set bare på indholdet af straffelovens paragraf 109 og ikke konkret på selve det, jeg blev sigtet for. De skal se min legitimation, og så kører de igen.

- Lige der bliver benene slået væk under mig, det må jeg indrømme.

Chok og lettelse

Claus Hjort sunder sig oven på chokket indtil om eftermiddagen, hvor han ringer til sin forsvarsadvokat, Réné Offersen. Sammen går de i gang med at gennemgå bunker af dokumenter.

- Først 42 dage senere, fra den dag, jeg modtog sigtelsen herude på vejen, fik jeg den nærmere ordlyd af sigtelsen og adgang til sagens dokumenter.

En lettelse? Jo, det er det vel. Men den her kommer så til at hænge i luften resten af mit liv. Folk vil jo altid sidde og tænke på, om "jeg nu også har solgt papirer til russerne og til Nordkorea". Omvendt kan man sige, at en tiltale ville resultere i en retssag, der ville køre i mange år og nok ende ved menneskerettigheds-domstolene.

Claus Hjort Frederiksen, fhv. minister, sigtet efter landsforræderi-paragraf

I skrivende stund tyder alt på, at der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve den tidligere tre-dobbelte ministers immunitet som folketingsmedlem. Det betyder, at sigtelsen bortfalder, og at der bliver sat et punktum i denne sag.

- En lettelse? Jo, det er det vel. Men den her kommer så til at hænge i luften resten af mit liv.  Folk vil jo altid sidde og tænke på, om "jeg nu også har solgt papirer til russerne og til Nordkorea". Omvendt kan man sige, at en tiltale ville resultere i en retssag, der ville køre i mange år og nok ende ved menneskerettighedsdomstolene.

- Det er en sag, der har skabt avisoverskrifter ikke bare her i landet, men i hele verden. Derfor har det også betydet så meget med al den støtte, jeg har fået. Blomster, sms'er og breve. Når jeg er ude at handle, kommer folk og giver mig et skulderklap og siger, at det nok skal gå. Men en mavepuster har det været, for det har vendt op og ned på hele mit politiske arbejde. Man arbejder jo ikke længere på samme måde, når man ved, at de sidder og tænker "Hvad mon han har lavet?".

- Buketterne er kommet i en lind strøm. Sådan har det været længe. Også mange mennesker, jeg slet ikke kender, har støttet mig på denne måde. Det er jeg meget taknemlig for, siger Claus Hjort Frederiksen, her i sit hus i Humlebæk, hvor hans farfar boede som ålefisker sammen med hele sin familie. Foto: Charlotte de la Fuente

Traf hinanden i flyet

Den tidligere ministers kone, Christina, er svensker. Den unge Claus og Christina traf hinanden på et fly, da de begge var på vej til London. Claus i forbindelse med jurastudier, Christina for at læse engelsk.

I lyset af min kones sygdom skifter livet karakter. Sådan vil det være og det indstiller man sig på.

Claus Hjort Frederiksen

- Vi aftalte at mødes igen om aftenen og spise sammen i London. Jeg troede, jeg havde booket et værelse midt i byen, men det viste sig, at det lå langt fanden i vold udenfor. Der var kun et iskoldt brusebad, fordi jeg ikke vidste, at man skulle stikke en mønt i bruseautomaten. Jeg kom flere timer forsinket til aftalen. Det var før mobilernes tid, men til alt held holdt Christina ud og ventede på mig. Det var jeg lykkelig for.

- Vores to sønner har været en kæmpe støtte i hele denne tid, fortæller Hjort.

Christina er blevet syg og plejekrævende, og situationen har sat endnu en dagsorden i 74-årige Hjorts tilværelse.

- I lyset af min kones sygdom skifter livet karakter. Sådan vil det være, og det indstiller man sig på, siger Hjort stille.

Trygheden hjemme

Af samme grund har stedet, hvor han og Christina har boet det meste af deres fælles liv, stor betydning for ham.

- Der er ikke noget bedre sted at bo end her. Solopgangen. Vandet, der skifter farve, tæt på skov og strand. Og København, for det har jo været praktisk. Men vi er også meget trygge her. Vinduerne står åbne her om sommeren, og vi bor jo så tæt på vejen, så folk bare kan stikke en arm ind i stuen, hvis de vil.

- Jeg har kun været udsat for en enkelt episode, der kunne virke truende. Og så var det endda naboerne, der ringede til politiet. Det viste sig, at det var en fotograf fra Ekstra Bladet, der luskede rundt herude for at bevise noget med, hvor tæt vi bor på vejen. Men jeg har aldrig haft brug for ekstra beskyttelse. Det er et fredeligt land, vi bor i.

Vrede og irritation

Claus Hjort har nu besluttet sig for ikke at genopstille til næste folketingsvalg, og dermed siger han endegyldigt farvel til toppolitik efter mange årtier.

- I begyndelsen kørte alt det her rundt i hovedet og det var svært at finde ro. Jeg har en vrede og en irritation over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder. I starten havde jeg også et stort behov for at forklare verden, at jeg ikke solgte "hemmelige dokumenter" til russerne eller andre. Men der sker lidt efter lidt det psykologisk interessante, at selv en krise som denne bliver en slags dagligdag.

- Det er på en måde blevet en del af min hverdag. Måske er det også sådan, fordi jeg er helt sikker på, at jeg ville blive frikendt. Kan du forestille dig en mand som mig på 74 år blive smidt i fængsel. Så ville jeg komme ud, når jeg var 82. Nej, det betragter jeg som helt ved siden af.

Godbidder til hundene falder der en hel del af i det Hjortske hjem i Humlebæk. Foto: Charlotte de la Fuente

Familiens øjestene

Familiens øjestene, de to Airedale-terriere Frida og Maxi, får trukket deres ejer over på stranden. Det er den femte Frida i familien Hjort. Og Maxi er kommet til som permanent plejebarn.

- Det er det bedste, vi har gjort. At se de to hundes glæde ved hinanden er så livsbekræftende. Jeg måtte aldrig få hund som barn, da mine forældre boede i København. Min kone derimod har altid haft hund, så vi var meget enige om at blive hundeejere. Hunde er rigtig godt selskab, fastslår Claus Hjort.

I et opslag fastslår den 74-årige minister torsdag eftermiddag, at han efter Folketingets  beslutning om at fastholde hans immunitet opfatter det sådan, at der i dag er sat et endeligt punktum i sagen.

Tre korte om sagen mod Claus Hjort

  1. Sagen drejer sig om en mulig overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.
  2. Claus Hjort Frederiksen har fortalt, at han er sigtet, fordi han blandt andet på TV2 News har bekræftet et hemmeligt kabelsamarbejde med USA. Flere medier har tidligere beskrevet samarbejdet.
  3. Han blev sigtet nogle dage efter, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, blev anholdt i Københavns Lufthavn. Det er uvist, om der vil blive rejst tiltale mod Lars Findsen
Louise Albinus var tydeligt meget rørt, da hun bød offentligheden velkommen på Valdemars Slot, dagen efter hun havde modtaget nøglerne til sit barndomshjem på Tåsinge. Men slottet er tømt for næsten alle værdier. Foto: Katrine Becher Damkjær

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Stort set alt inventar er fjernet fra Valdemars Slot. Caroline Fleming og sønnen Alexander Fleming vil sælge det meste på en auktion, selv om eksbaronessens søster, Louise Albinus, har tilbudt at købe en del af det til vurderingsprisen.

Det er dansk kulturhistorie gennem flere hundrede år, der går tabt, hvis ikke en ukendt redningsmand træder til.

- Jeg håber meget på, at en rigmand eller en fond stiller sig til rådighed og køber alt inventaret samlet og sender det retur til slottet. Selv om jeg ikke har hørt om, at der går nogen med de her planer, kan det ikke være en helt umulig tanke, siger Finn Eriksen, der er journalist på Fyns Amts Avis og har fulgt slottet og familien tæt i mange år.
Lyt til hele problematikken i podcasten "Erhvervsklubben" via Spotify, Itunes eller Podimo.

Stort set alt inventar er fjernet fra Valdemars Slot på Tåsinge. Caroline Fleming og sønnen Alexander Fleming vil sælge det meste på auktion, selv om eksbaronessens søster, Louise Iuel Albinus, har tilbudt at købe en del til vurderingsprisen. Det er dansk kulturhistorie gennem flere hundrede år, der går tabt, hvis ikke en redningsmand træder til.

Kulturarv: En familiestrid syntes endelig at være forbi, men alt tyder på, at konsekvenserne af den årelange strid mellem de to søstre Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus, kommer til at gå hårdt ud over et stort stykke dansk kulturarv.

For mens Louise Iuel Albinus i søndags sikrede sig, at Valdemars Slot forbliver i familiens eje, så tilhører næsten alt inventaret på slottet Caroline Flemings ældste søn, Alexander Fleming.

Louise Iuel Albinus havde på forhånd tilbudt at købe en stor del af inventaret til vurderingsprisen, men det blev afvist af familien Fleming. Derfor troppede store flyttevogne op ved slottet allerede i sidste uge, og flyttemænd tømte slottet. Også Caroline Fleming mødte op for at hente nogle af de ting, hun og sønnen ikke ønsker skal sælges på en kommende auktion.

- Caroline Flemings søn Alexander Fleming er jo ud af den stenrige Flemming-familie, så nogle har nok spekuleret over, at han ikke har et behov for at tømme det her slot. Men det har han altså gjort, siger Finn Eriksen, der er journalist på Fyns Amts Avis og har fulgt familiedramaet om det sydfynske slot tæt i en årrække.

- Tilsyneladende vil Alexander og Caroline Fleming hellere sælge alt inventaret på en auktion, hvor de også skal betale et klækkeligt auktionssalær fremfor at sælge det til Louise Iuel Albinus. Og det kan jo undre, for i mange tilfælde vil det være en bedre forretning at sælge det til vurderingsprisen og gå uden om auktionshuset, men sådan er det altså ikke gået, fortsætter Finn Eriksen.

Tilsyneladende vil Alexander og Caroline Fleming hellere sælge alt inventaret på en auktion, hvor de også skal betale et klækkeligt auktionssalær fremfor at sælge det til Louise Iuel Albinus.

Finn Eriksen, journalist Fyns Amts Avis
Caroline Fleming på besøg på Valdemars Slot. Hun skulle hente nogle ting, hun og sønnen Alexander vil beholde i stedet for at sætte på auktion. Foto: Finn Eriksen

- Hvordan nænner de det?

I mandags stod Louise Iuel Albinus frem foran slottet og holdt en tårevædet tale til de lokale borgere og pressen, som var mødt op for at blive klogere på, hvad der nu skal ske med slottet.

Alle havde mulighed for at stille spørgsmål, men der var et enkelt, som Louise Iuel Albinus ikke kunne svare på, men som alle stod tilbage med: Hvordan kunne Caroline Fleming og sønnen Alexander dog nænne det?

- Det er jeg sikker på, der er mange, der har gjort sig tanker om, fordi de fleste tænker, at alt det inventar, der stod på slottet, hører til der og ingen andre steder, siger Finn Eriksen.

Louise Iuel Albinus åbnede mandag op for offentligheden, da hun inviterede indenfor på Valdemars Slot, som hun for nylig købte. Slottet på Tåsinge står tomt, efter hendes nevø i sidste uge tømte det for inventar. Foto: Katrine Becher Damkjær

- Det er uforståeligt

Finn Eriksen har fulgt Valdemars Slot og familien i mange år. Han kan ikke begribe, at konflikten mellem de to søster er kommet hertil, hvor så stort et stykke af den danske kulturarv ser ud til at gå tabt.

- De fleste af de værdier og møbler, som stod på slottet, har kun en rigtig værdi, så længe de står på slottet. At splitte det hele ad på den her måde giver ingen mening for mig, siger han.

Han erkender dog, at der blandt andet er flere billeder, som, uanset hvor de hænger, er en masse penge værd. Men langt det meste inventar passer til slottet og har ikke nogen nævneværdig værdi uden for slottets mure.

Det er en af de åbenlyse grunde til, at slottet ikke længere kan være åbent for almindelige mennesker. Det understregede Louise Albinus meget klart, da hun grædende stod foran slottet i mandags og fortalte alle de fremmødte, at slottet var tomt.

- Nikolaj (Albinus, Louises ægtefælle, red.) og jeg håber meget på jeres forståelse og opbakning, når jeg siger, at slottet ikke kan forblive åbent som museum. For der er ganske enkelt ikke noget at vise frem, sagde hun.

Det er ikke meget, der er efterladt på det 6000 kvadratmeter store slot på Tåsinge. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ondt i maven

Dermed er et stykke dansk kulturarv ved at blive splittet ad og spredt for alle vinde, og det er Louise Iuel Albinus bevidst om.

- Jeg har ondt i maven. Jeg synes, det er så trist, men jeg erkender selvfølgelig, at det er min nevøs ting, sagde hun til Fyns Amts Avis og forklarede, at hun har forsøgt at holde nogle af sagerne på slottet.

- Jeg har ikke råd til det hele, men jeg havde lavet et udvalg af genstande, jeg var interesseret i at købe. Men jeg fik pænt nej, siger Louise Iuel Albinus.

Helt opgivet at holde nogle af tingene på slottet har hun ikke.

- Jeg må jo se, hvad jeg har råd til at købe, når tingene kommer på auktion, siger hun.

Finn Eriksen tror også på, at det nok skal lykkes Louise Albinus at købe lidt af inventaret tilbage, men opgaven bliver svær, hvis hun skal gøre det alene.

- Vi taler om inventar, som har fyldt cirka 6000 kvadratmeter slot op. Det bliver en umulig opgave for Albinus-parret. Det har de ikke råd til.

Alt det, der ikke er mur- og nagelfast, tilhører Louise Iuel Albinus' 18-årige nevø, Alexander Fleming, da ejerskabet overgik til ham i forbindelse med boopgørelsen efter lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, der døde i begyndelsen af 2017. Foto: Katrine Becher Damkjær
Der er 14 effekter, primært malerier, som tilhører Valdemars Slot, men som den danske stat har forkøbsret til. Det er noget, der blev aftalt med staten i 1920/1921, da de danske lensgrevskaber blev til privat ejendom. Foto: Katrine Becher Damkjær

Drøm om redningsmand

Finn Eriksen lægger ikke skjul på, at han har en drøm, som han håber kan blive til virkelighed:

- Jeg håber meget på, at en rigmand eller en fond stiller sig til rådighed og køber alt inventaret samlet og sender det retur til slottet. Det her er et helt unikt stykke dansk kulturhistorie, og selv om jeg ikke har hørt om, at der går nogen med de her planer, kan det ikke være en helt umulig tanke.

Valdemars Slot blev opført af Christian IV og er et stykke dansk kulturhistorie. Slottet har været i familiens eje i over 340 år.

Hør hele historien i podcasten "Erhvervsklubben":

Hør mere i "Erhvervsklubben"

I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" går vi helt tæt på salget af Valdemars Slot, hvor vi samler op på alt det, vi nu ved om slottets fremtid.

I podcasten i denne uge:

1.00: Nordisk storbank spår markante prisfald på boligmarkedet allerede i år

05.00: Danske banker står til at tjene stort på kundernes stigende rentebetaling på lån

17.00: Valdemars Slot er rippet for inventar - dansk kulturarv måske tabt for altid

30.44: Tør Elon Musk alligevel ikke købe Twitter?

39.20: Ansatte flygter fra ejendomsstyrelse, der er bagud med nye ejendomsvurderinger

Hør podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den på Avisen Danmarks hjemmeside: avisendanmark.dk/erhvervsklubben

Presset fra resten af blå blok og ikke mindst Venstres Jakob Ellemann-Jensen på Søren Pape Poulsen for at gå enegang i sagen om Claus Hjort Frederiksen har været massivt. Så De Konservative endte med at være imod at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Pape bøjede sine principper i Hjort-sagen for at ophæve sin egen isolation

Først på ugen var signalet klart og tydeligt fra Søren Pape Poulsen: Når en rigsadvokat vil tiltale et folketingsmedlem for at bryde loven ved at afsløre statshemmeligheder, er det ikke klogt af Folketinget at stille sig i vejen.

Sidst på ugen var beslutningen lige så klar og tydelig: Folketinget og Konservative stiller sig i vejen, når en rigsadvokat vil tiltale et folketingsmedlem, og justitsministeren ikke samtidig vil indvie alle 179 folketingsmedlemmer i statshemmeligheder. Koen vendte ikke bare, den stod også på hovedet.

Analysen i Konservative bag den spektakulære vending er, at partiet principper ved både den ene og den anden beslutning, og så valgte partiet det svigt, som skader partiet mindst. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Den tidligere justitsminister og formand for Konservative Lars Barfoed følte formentlig, at han gjorde Søren Pape Poulsen en tjeneste, da Barfoed onsdag aften sad i et studie i DR-Byen for at tale om det politiske spil i Claus Hjort Frederiksen-sagen.

Pape havde inden da sendt meget tydelige signaler om, at han ikke havde tænkte sig at at forhindre, at Rigsadvokaten kunne sende tidligere forsvarsminister for Venstre Claus Hjort Frederiksen i retten tiltalt for at bryde sin tavshedspligt og dermed skade Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. Signaler, der var så tydelige, at ikke bare medierne og Lars Barfoed, men også den konservative folketingsgruppe havde fanget dem.


Som Papes forgænger i både formandskontoret og Justitsministeriet var Lars Barfoed den helt rigtige til at sidde i Deadline-studiet og sætte seerne ind i, hvad der mon lå bag Papes overvejelser.

Barfoed talte om, at det er konservativt dna at have tillid til Rigsadvokaten og domstolene. At det for ham var "langt ude" at forestille sig, at de ville ligge under for politisk pression fra regeringen.

"Vi er jo ikke en bananrepublik", sagde han og understregede, at Danmark har en demokratisk valgt regering, "som opfører sig ordentligt i sådanne sammenhænge".

Men det viste sig så, at Barfoed overhovedet ikke gjorde sin efterfølger en tjeneste ved på den måde at slå konservativt dna fast.


Efter et kort gruppemøde torsdag morgen, kom Søren Pape Poulsen nemlig ud og bekendtgjorde, at De Konservative ikke kommer til at stemme for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. Dermed falder sagen til jorden. Hjort er som  medlem af Folketinget urørlig for domstolene. Beskyttet af et flertals uvillighed til at ophæve hans immunitet, når alle 179 ikke samtidig kan blive indviet i de statshemmeligheder, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) ikke vil indvie dem i.

En konservativ kovending så spektakulær, at koen ikke bare vender mulen i den modsatte kompasretning: Koen ligger også på ryggen og med alle fire klove pegende mod himlen.


Efter Pape var blevet orienteret af Rigsadvokaten i Justitsministeriet ved ugens begyndelse, kom han nemlig ud og sagde, at han ikke var i tvivl, men derimod "havde en meget klar holdning". Og:

"Man må i hvert fald sige, at hvis vi får et folketing, der mener, at jo mere hemmelige oplysninger, man har tilgængeligt, så kan man blive fredet af sine kolleger i Folketinget, så synes jeg, vi har et stort problem".

Det problem står vi så i nu, hvem "vi" så end er.


Socialdemokratiet er ikke inkluderet i det "vi" - for S er sagen nu lukket, de slipper for risikoen for, at Claus Hjort Frederiksen bliver frikendt og dermed får troværdighed om det synspunkt, at sigtelsen mod ham er resultat af gemen forfølgelse af en politisk modstander. Og S kan pege på hele blå blok, når partiet fortæller offentligt ansatte, der ikke kan søge nogen form for beskyttelse, hvis de bryder deres tavshedspligt, at det er de blå, der hytter deres egne.

Claus Hjort Frederiksen har selv udtrykt bekymring for, at hans sag aldrig ville nå en dommer, så han kunne bevise sin uskyld. Internt i Venstre har han givet udtryk for, at han ville gå helt til Menneskerettighedsdomstolen om nødvendigt. Så man må også tvivle på, at han føler sig omfattet af Søren Papes "vi". Det er dog værd at bemærke, at hvis Hjort virkelig ville for en dommer, kunne han bare træde ud af Folketinget.


Den eneste, der helt sikkert er inkluderet i Pape's "vi", er ham selv.

Og han står i et problem. Konservative argumenterer for, at det ville han også gøre, hvis han havde fulgt sit hjerte og ikke bøjet sine principper. Så stod han isoleret i en splittet blå blok, som samtidig blev et mindre troværdigt alternativ til regeringen. Og han ville måske have fået problemer med at få alle sine gruppemedlemmer til at følge kursen og dermed få undermineret sin troværdighed som partileder.


For det ville have været de betingelser, han skulle agere under, hvis han havde holdt sig til sin "klare holdning" fra først på ugen. Så skulle han have fortalt gruppen, at nu havde han af Rigsadvokaten fået en orientering, der havde overbevist ham om, at der overhovedet ikke er et element af politisk forfølgelse i at tiltale Hjort, men at det faktisk bare handler om, at anklagemyndigheden mener, at han har overtrådt loven og bør retsforfølges. Så skulle han  have sagt i gruppeværelset:

"Stol på mig, der er ikke grund til at nære nogen form for mistillid til Rigsadvokaten evne til at modstå et eventuelt politisk pres. I skal ikke basere jeres stemme på, om I mener, at Claus Hjort er skyldig eller uskyldig, men kun på, om I stoler på mig, når jeg siger, at vores tillid til samfundets bærende institutioner er velbegrundet".


For De Konservative har hele spørgsmålet om at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet ikke bare et element, men en kerne af "damned if you do, damned if you don't".

Et valg mellem to svigt:

Svigtet af 179 folketingsmedlemmer, der ville blive sat i en situation, hvor de skulle stemme i en helt særlig sag og kun kunne forlade sig på deres partiformands vurdering.

Svigtet af princippet om, at folketingsmedlemmer ikke nyder immunitet for at give dem frihed til at bryde loven, men for at beskytte dem mod magtmisbrug og politisk forfølgelse.

Pape valgte det, som han, hans politiske rådgivning og gruppens ledelse vurderede var det, der skader De Konservative mindst.

Ingen ved, om det så også var den beslutning, der skader partiet mindst, men at modsætte sig at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet, ophævede da i hvert fald Søren Pape Poulsens isolation i blå blok.

En konservativ kovending så spektakulær, at koen ikke bare vender mulen i den modsatte kompasretning: Koen ligger også på ryggen og med alle fire klove pegende mod himlen.