Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Emmanuel Macron har vundet søndagens præsidentvalg i Frankrig med 57,4 procent af stemmerne, viser tal fra det franske indenrigsministerium. Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix

Fem år mere: Macron sejrer ved præsidentvalg i Frankrig

Godmorgen og velkommen til mandagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Efter at 97 procent af stemmerne er talt op natten til mandag, står det klart, at Emmanuel Macron har vundet søndagens præsidentvalg i Frankrig.

Han har ifølge tal fra det franske indenrigsministerium foreløbigt fået 57,4 procent af stemmerne, skriver Ritzau.

I sin sejrstale søndag aften måtte Emmanuel Macron dog medgive, at en del af det pæne resultat nok skyldes, at mange har stemt på ham for at forhindre modstanderen ved søndagens valg, højrefløjslederen Marine Le Pen, i at gribe magten. De vælgere står han i gæld til, lød det i talen.

- Fra nu af er jeg ikke længere kandidat for et parti. Jeg er præsident for alle, sagde Macron.

Marine Le Pen måtte også erkende nederlaget søndag aften.

- Vores parti er klar, og vi kommer til at vinde mange pladser i parlamentet, lød det fra Le Pen.

Til danske Radio4 lød det fra Emmanuel Macron, at han ser frem til et fortsat samarbejde med Danmark.

- Jeg er lykkelig for fortsat at kunne arbejde sammen med den danske regering og den danske befolkning i en så vanskelig periode, som jeg ved, har bekymret og ændret Danmark meget, især på forsvarsområdet, sagde han til Radio4 i Paris og tilføjede:

- I kan regne med Frankrig.

Færre og færre vælger cyklen

Der bliver hældt milliarder af kroner i kampagner og projekter, der skal få danskerne til at vælge cyklen.

Men det er der færre og færre af os, der gør.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af DTU’s transportvaneundersøgelse for 2021.

Fra 2016 er andelen af danskere over seks år, der ejer en cykel, faldet. Det samme er andelen af dem, der faktisk bruger cyklen på en almindelig dag. Og når de faktisk sadler op, cykler de også færre kilometer end i 2016.

- Hovedbudskabet er klart: Danskerne cykler mindre og mindre, siger Hjalmar Christensen, der står bag undersøgelsen for DTU, til Jyllands-Posten.

Ifølge Harry Lahrmann, der forsker i trafik ved Aalborg Universitet, får flere cykelstier ikke flere danskere til at vælge cyklen. Det skal kunne betale sig – men incitamentet til at cykle er blevet mindre, mener han.

- Politikerne har sat registreringsafgifterne ned, og bilerne er over tid blevet billigere. Hvis man vil have flere på cykel, skal der være et godt tilbud til dem – den økonomiske gevinst ved at cykle frem for at køre i bil skal være større, siger han til avisen.

Transportminister Trine Bramsen (S) vil dog fortsætte med at investere i cykelstier.

- Selvfølgelig er det langtfra alle, der bare kan skifte eksempelvis bilen ud med cyklen. Men der er forsat steder, hvor farlig vej er årsagen til fravalg af cyklen, siger hun til Jyllands-Posten.

Rekordhøje globale militærudgifter i 2021

I 2021 rundede verdens samlede udgifter til militær rekordhøje 2113 milliarder dollar.

Det viser tal fra det svenske fredsforskningsinstitut, Sipri, skriver Ritzau.

Tre år i træk er Ruslands udgifter til militæret vokset, sidste år med 2,9 procent til i alt 65,9 milliarder dollar.

Ifølge Diego Lopes da Silva, der er seniorforsker ved fredsforskningsinstituttet, har Rusland tjent godt på salg af olie og gas og investeret i militæret – særligt kraftigt mod slutningen af 2021.

- Det skete, samtidig med at Rusland opmarcherede tropper ved grænsen til Ukraine forud for invasionen i februar, siger da Silva ifølge Ritzau.

Han forventer, at det militære forbrug i Europa vil stige i 2022 på baggrund af krigen i Ukraine.

Adskillige lande i Europa – herunder Danmark – har varslet nye militære investeringer i løbet af de kommende år på grund af Ruslands invasion.

Med et forbrug på 801 milliarder dollar – altså næsten halvdelen af de samlede globale militærudgifter – er USA klart verdens største militære investor, selvom stormagtens militære udgifter faldt med 1,4 procent i 2021.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Den 25. marts fortalte regeringen på et pressemøde, at man forberedte sig på at modtage fem gange så mange flygtninge fra Ukraine, som man hidtil har gjort. Der gøres klar til at modtage 100.000 flygtninge i den kommende tid, hvilket i så fald vil koste flere milliarder kroner ekstra. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Udsendelse af afviste asylansøgere risikerer at blive forsinket

Mens Danmark modtager mange nye flygtninge fra Ukraine, så risikerer man samtidig at forsinke udsendelsen af blandt andet afviste asylansøgere og dermed mindske antallet af udsendelser. Det viser et notat fra Hjemrejsestyrelsen, der er sendt til Folketinget.

Årsagen til forsinkelsen er, at der udlånes personale fra Hjemrejsestyrelsen til behandling af ukrainernes særlovssager. Det møder kritik og stor undren hos oppositionspartierne Konservative og Dansk Folkeparti, der mener, at regeringen slækker på deres udlændingepolitik.

Medarbejdere skal rykkes væk fra Hjemrejsestyrelsen, så de i stedet kan behandle ukrainernes opholdstilladelse. Det risikerer at forsinke at mindske antallet af udlændinge, der skal udsendes. Danske Folkeparti og Konservative kritiserer ministeren for at nedprioritere hjemrejseområdet.

Asylansøgere: Fra starten har udlændinge- og integrationsminister Matias Tesfaye udtalt, at det får konsekvenser for Danmark at modtage 100.000 ukrainske flygtninge. Og et notat til Folketinget afdækker, hvad der er i vente.

For mens Danmark modtager de mange nye flygtninge, risikerer det samtidigt at forsinke udsendelsen af blandt andet afviste asylansøgere og dermed mindske antallet af udsendelser. Det viser et notat fra Hjemrejsestyrelsen, der er sendt til Folketinget.

Årsagen til forsinkelsen er, at der udlånes personale fra Hjemrejsestyrelsen, der er ansvarlig for udsendelser, til i stedet at behandle ukrainernes særlovssager.

Det møder kritik og stor undren hos oppositionspartierne Konservative og Dansk Folkeparti, der mener, at regeringen slækker på deres udlændingepolitik.

- Det går langsomt nok i forvejen, og man burde have taget højde for de mange ukrainere. Der er stor opbakning til at hjælpe dem, men der er ikke opbakning til, at der bliver forsinkelser på hjemrejsen af flygtninge fra andre dele af verden. Overhovedet ikke, siger Pia Kjærsgaard, der er udlændingeordfører i Dansk Folkeparti.

Udlændingeordfører i Konservative Marcus Knuth mener, at man skal støtte de ukrainske flygtninge og hjælpe deres sagsbehandling, men han kalder det ”en meget underlig prioritering”, når der rykkes medarbejdere fra Hjemrejsestyrelsen.

- Ud af de mange styrelser, som ministeriet kunne tage ressourcer fra, så er det underligt at tage fra lige præcis Hjemrejsestyrelsen, når det handler om at få ofte kriminelle mennesker ud af Danmark, som ikke er ønsket og som risikerer at begå kriminalitet, mens de er i Danmark, siger Marcus Knuth.

Ud af de mange styrelser, som ministeriet kunne tage ressourcer fra, så er det underligt at tage fra lige præcis Hjemrejsestyrelsen, når det handler om at få ofte kriminelle mennesker ud af Danmark, som ikke er ønsket og som risikerer at begå kriminalitet, mens de er i Danmark.

Marcus Knuth, Udlændingeordfører hos Konservative

Så må de ansætte flere

I notatet står der, at udlånet af personalet har en varighed på 3-4 måneder. Men Pia Kjærsgaard frygter, at udsigterne kan være noget længere.

- Der er jo ingen, der tror, at situationen i Ukraine ophører inden for en måned eller to. Vi må se i øjnene, at det er langvarigt, og derfor kan man ikke bare slå ud med armene. Så må de have nogle flere medarbejdere, for det betyder jo heller ikke, at vi tager imod færre flygtninge fra for eksempel Syrien, mens det her står på, siger Pia Kjærsgaard.

Forsinkelser i Hjemrejsestyrelsen

Hjemrejsestyrelsen har ikke tal på, hvor store forsinkelserne kan blive eller hvor mange personer, der risikerer ikke at kunne udvises i en periode. Udlånet af personalet, der startede 28. marts i år, har dog endnu ikke haft konsekvenser.

Forsinkelserne gælder alle gruppe af udviste asylansøgere, både dem som frivilligt forlader landet eller dem, hvor det kræver tvang. Samtidig kan det også få konsekvens for de kriminelle, der har fået en udvisningsdom, oplyser Hjemrejsestyrelsen.

Det er ikke alene Hjemrejsestyrelsen, der skal udlåne personale. Både Udlændinge- og integrationsministeriet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal videregive personale. Det vil blandt andet give længere sagsbehandling på forlængelse af arbejdstilladelser og ansøgninger om dansk statsborgerskab.

At det store antal ukrainere medfører, at adskillige styrelser må opgive personale ændrer ikke på, at både Pia Kjærsgaard og Marcus Knuth mener, at lige præcis Hjemrejsestyrelsen bør gå fri.

- Hvis der skal flere folk til, så må vi skaffe flere folk. Det er helt afgørende at få sendt folk hjem i god ro og orden. Det er også yderligere ressourcer, som bliver spist op ved, at de bliver her i længere tid. Det er ikke alene, at de ikke kommer hjem, men det koster også ekstra penge, at de er her, siger Pia Kjærsgaard.

Hos Konservative vil Marcus Knuth nu have ministeren til at redegøre for, hvorfor han prioriterer, at Hjemrejsestyrelsen svækkes. Han afviser ikke, at der kan være en god årsag, men han kræver en forklaring.

- Jeg undrer mig i hvert fald i mit stille sind, når ministeren selv siger, at det her er en mærkesag for regeringen. De har blandt andet lavet udsendelsesambassadører, så det er noget, de hævder er en topprioritet, fortæller Marcus Knuth.

Svære valg

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at der allerede er indhentet ekstra sagsbehandlere fra andre offentlige myndigheder. I det skriftlige svar oplyses det dog ikke, hvor mange der er tale om.

- Hjemrejseområdet har meget høj prioritet for mig, og det har det fortsat i den helt ekstraordinære situation, vi står i med de mange tusinde fordrevne fra Ukraine. Lige nu må vi tage svære valg: Det er ikke kun tilfældet i mit ansvarsområde, det kommer sandsynligvis til at gælde i hele samfundet, oplyser Mattias Tesfaye i et skriftligt svar.

Udlændingeministeren skriver også, at antallet af afviste asylansøgere, der afventer at blive udsendt, er på det laveste niveau siden 2009. Og det giver gode betingelser for at indhente forsinkelserne, mener ministeren.

- Når presset med ukraine-sager er blevet mindre, vender de udlånte medarbejdere tilbage til deres normale opgaver, og der forventer jeg, at de hurtigt vil kunne indhente de forsinkelser, der kan være opstået mens de lavede opholdstilladelser for ukrainerne, skriver Mattias Tesfaye.

Med en samlet daglig kørsel på 90 kilometer til og fra arbejde er de stigende brændstofpriser særdeles nærværende for Lasse David Povlsen og hans familie, der bor i Uggelhuse på Djursland. Foto: Johnny Pedersen

- Det er godt nok irriterende, siger Lasse og kører derudad, mens benzinen bliver dyrere og dyrere - og så lidt dyrere igen

Priserne på brændstof har i løbet af Ukraine-krigen nået samme niveau som i 1980, der er  prisernes rekordår, når der tages højde for inflation og købekraft .
Det rejser på ny krav om øget befordringsfradrag. FDM og Landdistrikternes Fællesråd har i fællesskab opfordret Skatterådet til at justere fradraget, så det er tilpasset de aktuelle prisstigninger.

- På mange områder kan vi tvinges til at sænke vores forbrug, når priserne bliver for voldsomme. Men det er ikke så smart at lade være med at tage på arbejde, fordi brændstofpriserne stiger. Her er virkelig mange afhængige af bilkørsel hver eneste dag. Det er man nødt til at regulere for i befordringsfradraget, siger afdelingsleder i FDM Torben Kudsk.

Skatterådet holder møde tirsdag. Skattestyrelsen, der fungerer som sekretariat for rådet, oplyser til Avisen Danmark, at befordringsfradraget er på dagsorden.

Forhåbentlig beslutter de at forhøje fradraget. Det er efter vores mening kun rimeligt, siger formanden for Landdistrikterne, Steffen Damsgaard.

Der var fri hastighed på brændstofpriserne før Ukraine-krigen. Herefter er de gået i raketfart opad. FDM og Landdistrikterne rejser nu krav om højere skattefradrag.

Prisgalop: Lasse David Povlsen er sådan en, der er mange af. Det er hans kone Pia J. Povlsen også. Der er mange, mange tusinder af dem, ja, sidst de blev skrevet i mandtal var de over 1,2 millioner.

Det er sådan nogle, som hver morgen sætter sig bag rattet og kører i bil til arbejdet. Efter fyraften tager de den samme tur bare i modsat retning.

På deres vej kører de forbi flere tankstationer og har gennem hele sidste år kunnet se tallene vokse på prisskiltene for benzin og diesel. Det er kun blevet værre i år. Efter krigsudbruddet i Ukraine er priserne på brændstof til hestekræfterne gået i galop.

- Det er godt nok irriterende, når man er afhængig af bilen for at komme på arbejde. Det er trods alt en del, priserne er steget, siger Lasse David Povlsen.

Hvis heldet tilsmiler ham og resten af landets bilister, sætter Skatterådet befordringsfradraget  op, når det mødes tirsdag.

Blokerer bosætning

Det holder de skarpt øje med i FDM og i Landdistrikternes Fællesråd. I et debatindlæg her i avisen afsendte de to organisationer således en fælles opfordring til, at Skatterådet tilpasser befordringsfradraget de store prisstigninger.

- På mange områder kan vi tvinges til at sænke vores forbrug, når priserne bliver for voldsomme. Men det er ikke så smart at lade være med at tage på arbejde, fordi brændstofpriserne stiger. Her er virkelig mange afhængige af bilkørsel hver eneste dag.  Det er man nødt til at regulere for i befordringsfradraget, siger afdelingsleder i FDM Torben Kudsk.

Hvis de høje brændstofpriser varer ved og de ikke modsvares på fradragsmuligheden, kan det få bremsende konsekvenser for udviklingen og bosætningen

Steffen Damsgaard. fmd. f. Landdistrikternes Fællesråd

Ifølge formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard er  prissætning på brændstof af særlig betydning for folk, der er bosat i yderområderne.

- En ting er, at det på denne måde er dyrt at tage på arbejde for mennesker, der bor i landdistriktsdanmark. Noget andet er, at det også blokerer for alle bestræbelser på at få flere til at bo spredt ud over hele Danmark. Hvis de høje brændstofpriser varer ved og de ikke modsvares på fradragsmuligheden, kan det få bremsende konsekvenser for udviklingen og bosætningen, siger han.

Rekordpriser

Ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark har brændstofpriserne dette forår nået sit højeste nogensinde, også når begreber som inflation og købekraft indregnes.

Her mod slutningen af april koster benzin 29,6 procent mere end for nøjagtig et år siden. Det er endda i den billige afdeling, for diesel er prisstigningen på 47 procent.

For en måned siden, i marts, var priserne endda endnu højere fordi Ukraine-krigen ifølge Allan Skytte Christensen, analysechef i Drivkraft Danmark, udløste en chokeffekt.

- Alt var overrumplende og komplet usikkert, hvilket satte sig i priserne. Det er det stadig, men det ser ud som om, det værste chok har lagt sig, så priserne er faldet lidt men kun lidt. De er stadig høje og ligger på niveau med priserne i 1980, hvor de højeste priser i forhold til købekraft blev registreret, siger Allan Skytte Christensen.

Med en krig, der fortsat raser, tør han ikke give noget bud på, hvor længe priserne holder det høje niveau, eller om de måske ligefrem vil være varige.

- Der er mange faktorer, der spiller ind på prisdannelsen, hvor størrelsen af olieproduktionen og dollarkursen er væsentlige. Dét og alt muligt andet er komplet umuligt at forudsige noget om, sådan som verden står lige nu, siger Allan Skytte Christensen.

Intet alternativ

Lasse David Povlsen og hans kone, der bor i Uggelhuse, en landsby i den østlige udkant af Randers Kommune, tæt på Norddjurs, må med andre ord vænne sig til tanken om, at de høje brændstofpriser risikerer at blive fast medpassager i lang tid endnu.

Han er kok- bager- og konditorfaglærer i Aarhus 45 kilometer væk. Hans kone Pia er nådigere sluppet. Hun er lærer i Randers 15-17 kilometer fra hjemmet. De har hver en benzinbil; en Suzuki Baleno og en Ford Ka.

- Vi har ikke nogen anden realistisk mulighed end dem. Vi har prøvet med offentlig transport, men så er det tidligt afsted - for mit vedkommende klokken seks om morgen for at være på arbejde klokken otte. Med to børn på 9 og 12 år, som vi prioriterer at spise morgenmad sammen med, er dét et umuligt projekt, siger Lasse David Povlsen.

Vil ikke jamre, men ...

I netop hans profession som faglærer findes der ikke noget job tættere på bopælen, så her er der ingen sparemulighed. Selv om el-priserne også er steget, kunne kørselsøkonomien nok forbedres med et skifte til el-biler.

- Det vil vi også meget gerne af hensyn til bæredygtigheden. Især på grund af den. Men at anskaffe sådan nogle er en økonomisk barsk omgang, som vi i hvert fald ikke kan gabe over sådan lige de første par år, siger Lasse David Povlsen.

Selv om transportudgiften er vokset støt og roligt over et år, er han delt i spørgsmålet om større befordringsfradag.

- Jeg vil ikke jamre, for der er mennesker, der er økonomisk betydeligt ringere stillede, som nok kunne have mere og rimeligere gavn af økonomiske forbedringer. På den anden side ... når vi nu har et skattesystem med nogle fradragsordninger, er det også rimeligt, at disse fradrag passer til den faktiske virkelighed, siger Lasse David Povlsen.

Værdtitab

Ud over at FDM og Landdistrikternes Fællesråd beder Skatterådet justere befordringsfradraget på grund af de høje prisstigninger, ønsker de også, at Skatterådet ser på andre elementer i sammensætningen af befordringsfradraget.

En bils værditab tæller også med. Det tegner sig i Skatterådets beregninger for 25 øre pr. kilometer. I de takster, som Skatterådet har godkendt som firmaers kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører i egen bil i embeds medfør, indgår også bilens værdiforringelse, men med en helt krone mere: 1,25 kroner pr. kørt kilometer.

- Det fortoner sig i det uvisse, hvornår og hvorfor den forskel er opstået, men det er spøjst at den samme myndighed vurderer den samme værdiforringelse så forskelligt afhængigt af, hvor den opgøres. Det opfordrer vi også Skatterådet til at få justeret, siger Torben Kudsk fra FDM.

Skatterådets formand professor Jane Bolander har hidtil afvist at kommentere befordringsfradraget i relation til de vedvarende og stigende pristryk på brændstof. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar til de aktuelle opfordringer fra FDM og Landdistrikternes Fællessekretariat.

23. november sidste år satte Skatterådet fradraget op med otte øre pr. kilometer - til 1,98 kroner. Skattestyrelsen, der fungerer som sekretariat for Skatterådet, bekræfter, at det på rådets møde tirsdag drøftes, om der skal ske endnu en regulering.

Befordringsfradraget

Man kan få fradrag for sin transport til og fra arbejde, hvis man distancen er længere end 24 kilometer.

I 2022 er fradragssatsen 1,98 kroner pr. kilometer, hvis den samlede distance er mellem 25 og 120 kilometer (1,90 kr. i 2021) og 0,99 kr pr, kilometer ud over en samlet distance på 120 kilometer.

For 25 yderkommuner gælder den fulde fradragstakt på 1,98 kroner også ud over 120 kilometers kørsel.

Det drejer sig om: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Norddjurs, Skive, Struer, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Aabenraa, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Langeland, Lolland, Odsherred, Samsø, Slagelse, Svendborg, Vordingborg, Ærø.

I Danmark sidder fire ud af ti indsatte uden en endelig dom, og det tal er langt højere end hos andre europæiske lande. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fire unge sad fængslet i to år, men ingen af dem var dømt for en forbrydelse: Ekspert kalder det Danmarks hårdeste straf

Varetægtsfængsling i den ene eller anden anden form bliver brugt i langt størstedelen af verdens retssystemer, men i Danmark er der alligevel noget, der skiller sig ud. Vi gør det nemlig i markant højere grad end de lande, vi normalt sammenligner os med og sammenlignet med resten af Europa helt generelt.
De nyeste tal fra Europarådets rapporter viser, at det i 2021 var mere end 41 procent af alle indsatte i Danmark, der sad fængslet uden en endelig dom. Til sammenligning lå tallet i lande som Sverige, Norge, England og Tyskland på mellem 14 og 25 procent.

Det undrer forsvarsadvokat Allan Nejbjerg:

- Det er ret voldsomt, hvor meget vi bruger varetægtsfængsling i forhold til andre europæiske lande. Danskerne skal holde op med at tro, at vi er blødsødne inden for retssystemet, for det er vi ikke. Og rent politisk er det svært at skrue den anden vej, når man først har strammet op på regler og love. Jeg synes, vi skal overveje at bremse lidt op, siger han.

I Danmark er vi uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Men derfor kan du alligevel før din dom ende bag tremmer under så hårde vilkår, at det ifølge eksperter modvirker målet om rehabilitering. Det oplevede en lang række unge, der blev anholdt i en stor sønderjysk narkosag, og det er ikke et særtilfælde. Vi varetægtsfængsler nemlig i stor stil sammenlignet med vores nabolande, og det bør undersøges, mener advokater.

Varetægtsfængslinger: Forestil dig dette scenarie. Du er uden varsel blevet hevet ud af din vante hverdag og placeret i en celle, hvor du nu tilbringer 23 timer i døgnet uden adgang til internet eller telefon. Den sidste time kommer du med en flok fremmede mennesker ud i en gård, og en enkelt gang hver uge får du lov til, hvis du er heldig og under overvågning af en betjent, at bruge en halv time sammen med de mennesker, du elsker.

Og så ved du i øvrigt ikke, hvor lang tid det bliver ved.

Sådan har virkeligheden i både måneder og år set ud for en række unge sønderjyder, der i 2020 blev anholdt i forbindelse med en stor narkosag, der i dag har kostet 21 mennesker samlet 125 år bag tremmer.

Og det er paradoksalt, mener en af forfatterne bag bogen "Varetægtsfængsling: Danmarks hårdeste straf" Peter Scharff Smith.

- Det besynderlige ved det danske retssystem er, at forholdene og vilkårene for de indsatte i vores fængsler og arrester er markant bedre efter, man er blevet dømt sammenlignet med under varetægtsfængslingen. Og under varetægtsfængslingen er man jo principielt set stadig uskyldig, siger han.

En stor del af de varetægtsfængslede - herunder de involverede i den sønderjyske narkosag - sidder under det, der hedder brev- og besøgskontrol. Det betyder, at deres kontakt til omverdenen er stærkt begrænset, mens de få besøg og samtaler, de har med deres pårørende, skal ske med en betjent til stede.

I Danmark bruges varetægtsfængsling som et middel til eksempelvis at forhindre flugtforsøg eller for at sikre politiets efterforskning af alvorlige sager. Men hvor meget bruger vi det egentlig?

Danmark topper statistikken

Varetægtsfængsling i den ene eller anden anden form bliver brugt i langt størstedelen af verdens retssystemer, men i Danmark er der alligevel noget, der skiller sig ud. Vi gør det nemlig i markant højere grad end de lande, vi normalt sammenligner os med og sammenlignet med resten af Europa helt generelt.

Hvornår kan der varetægtsfængsles?

Du kan varetægtsfængsles, mens din sag efterforskes, hvis du er mistænkt for en forbrydelse, der kan resultere i mere end halvandet års fængsel. 

Når først mistankegrundlaget er på plads, kigger retten på tre forskellige punkter, når der skal tages stilling til en eventuel varetægtsfængsling. 

  • Flugtrisiko: Er der risiko for, at den sigtede flygter, hvis han kommer på fri fod inden retssagen?
  • Gentagelsesrisiko: Er der risiko for, at kriminaliteten gentages, hvis den anholdte løslades?
  • Påvirkningsrisiko: Er der risiko for, at den sigtede forhindrer politiets efterforskning ved eksempelvis at påvirke vidner eller andre involverede i sagen?

Herefter kan den sigtede fængsles i op til fire uger af gangen, før vedkommende skal for retten igen, som her tager stilling til, om fængslingen skal forlænges.

De nyeste tal fra Europarådets rapporter viser, at det i 2021 var mere end 41 procent af alle indsatte i Danmark, der sad fængslet uden en endelig dom. Til sammenligning lå tallet i lande som Sverige, Norge, England og Tyskland  på mellem 14 og 25 procent.

Det undrer forsvarsadvokat Allan Nejbjerg, som blandt andet har repræsenteret en af de unge mennesker fra den sønderjyske narkosag.

- Det er ret voldsomt, hvor meget vi bruger varetægtsfængsling i forhold til andre europæiske lande. Danskerne skal holde op med at tro, at vi er blødsødne inden for retssystemet, for det er vi ikke. Og rent politisk er det svært at skrue den anden vej, når man først har strammet op på regler og love. Jeg synes, vi skal overveje at bremse lidt op, siger han.

Og netop opfattelsen om, at det danske retssystem ikke er hårdt nok, bør ændres, hvis man spørger advokaten.

- Det, der irriterer mig grænseløst, er, at folk ikke ved, hvad der faktisk sker i den proces. Folk ved ikke, hvilke forhold man sidder under, når man er varetægtsfængslet. De har set et eller andet billede af et fængsel med kunst på væggene, og så tænker de, at det er et hotelophold. Men prøv lige at tage en tur ned i et arresthus, for nogle steder ligner det nærmest noget fra Olsen Banden. Samtidig er Kriminalforsorgen under et betydeligt pres grundet manglende normeringer og personale, hvilket heller ikke gør tingene nemmere. De ansatte i arresthusene gør, hvad de kan, men det er svært under de givne forhold, siger Allan Nejbjerg.

Selvom advokaten anerkender nødvendigheden af varetægtsfængsling i en lang række sager, oplever han i høj grad de dystre konsekvenser, det kan have for hans klienter.

1000 meter blikket

Når Allan Nejbjerg får en ny klient, der står til en varetægtsfængsling, fortæller han dem altid, at de skal sørge for at få sig nogle rutiner. Et arbejde. En dagsrytme. Noget, der kan give dem bare en snert af normalitet i en drastisk forandret hverdag.

- Jeg kan tydeligt mærke på mine klienter, hvordan varetægtsfængslingen påvirker dem. De bliver apatiske, og man plejer at sige, at de får 1000-meter-blikket i øjnene, for det er jo mennesker, der sygner hen. Man har nærmest intet samvær med andre, så man skal underholde sig selv. Så de her mennesker skal bare sidde og kigge ind i væggen i 24 timer, ja det får man virkelig nogle gode samfundsborgere ud af bagefter, lyder det fra advokaten.

Og han er ikke den eneste, der har lagt mærke til de dystre konsekvenser for den indsatte, for der er lavet specifikke studier på området.

I disse studier definerer man isolation som at sidde alene i sin celle mindst 22 timer i døgnet. Og det er tilfældet for langt de fleste varetægtsfængslede i Danmark.

- Den type fængsling giver forhøjet risiko for at få angst, depression og andre psykiske skadevirkninger. I værste fald kan man også få en psykose. Der er også studier, der tyder på, at man kan påvirkes rent fysisk i form af eksempelvis søvnløshed og mavesmerter. Forholdene under varetægtsfængsling kan have en dramatisk påvirkning på folk i nogle tilfælde. Man hører jo også fra forsvarsadvokater, at deres klienter kan være så påvirkede af situationen, at de ikke kan forsvare sig selv ordentligt under retsmøderne, forklarer Peter Scharff Smith, som har forsket på området gennem en længere periode.

Studier viser desuden, at selvmordsraten hos varetægtsfængslede er højere end hos indsatte, der afsoner deres straf efter dom.

De skal kunne være vores naboer

I Danmark er fængselssystemet indrettet sådan, at man arbejder hen imod en såkaldt rehabilitering af de indsatte, så de kommer ud på den anden side af deres straf som normalt fungerende samfundsborgere.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet for de fanger, der endnu ikke er dømte, mener advokat Allan Nejbjerg.

- Når de kommer ud igen, så skulle de jo gerne kunne være vores naboer, og det er ikke tilfældet, når de sidder under de her forhold, siger han.

Og den holdning bakkes han op i af Peter Scharff Smith, som også henviser til målet om rehabilitering.

- Her er der nogle forskellige punkter, der har stor betydning. Det er blandt andet det at have adgang til en form for arbejde eller uddannelse samt vedligeholdelse af kontakten til familie, venner og partner. Og lige netop de ting ødelægges maksimalt under varetægtsfængsling, og det har en destruktiv effekt i forhold til senere rehabilitering. Så jo længere folk lever under de vilkår, jo større risiko er der for, at de ikke rehabiliteres, forklarer han.

Også fra politisk side ser man problemet i den manglende rehabilitering under varetægtsfængsling. SF's retsordfører, Karina Lorentzen, har tidligere foreslået mildere alternativer uden held, og det er der god grund til.

- Når mennesker rives ud af hverdagen og sættes i fængsel, skaber det en sårbarhed, men det er her, vi har dårligst mulighed for at hjælpe folk. I virkeligheden burde vi opprioritere indsatsen lige her, for som det ser ud nu, udnytter vi ikke det potentiale, der ligger i det. Det er nok her, folk er mest modtagelige over for hjælp, men også her, vi har færrest tilbud til dem. Og det er ret skørt, siger hun.

Er det for nemt at varetægtsfængsle?

Tallene taler for sig selv. Vi varetægtsfængsler meget i Danmark. Men ifølge forsvarsadvokat Allan Nejbjerg ligger der også et problem i, hvor nemt det er at varetægtsfængsle.

- Der skal ikke meget til, før vi varetægtsfængsler folk. Det er bare sådan, loven og systemet er indrettet. Og det gælder især, når der er tale om narko. Retten lytter rigtigt meget til, hvad politiet siger og følger oftest deres vurdering, siger han.

Den holdning deler Karoline Normann, som sidder i Advokatrådet og selv arbejder som forsvarsadvokat.

- Det virker til tider som om, at domstolene varetægtsfængsler for en sikkerheds skyld ud fra devisen, at så kan der altid bare gives erstatning bagefter. Men den tankegang belaster både den indsatte og kriminalforsorgen, som har fængselsbetjente, der bevæger sig rundt i et miljø med nærmest traumatiserede indsatte oven i, at der mangler ansatte, siger hun.

Sådan ser tallene ud

Så mange af de indsatte i et givent land sidder fængslet uden en dom.

  • Danmark: 41,3 procent
  • Tyskland: 20,7 procent
  • Norge: 23,3 procent
  • Sverige: 27,7 procent
  • England: 14,6 procent.

Kun syv lande i Europa ligger over Danmark i statistikken. Her er der tale om Albanien, Andorra, Armenien, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Schweiz.

I Danmark og England er tallet steget fra året før, mens det i de øvrige lande er faldet.

Men kritikken afvises blankt fra Den Danske Dommerforenings side.

- Dommerne ved godt, at varetægtsfængsling er et væsentligt personligt indgreb, men omvendt er der også tale om en sigtet, som efter dommerens opfattelse er begrundet mistænkt for en alvorlig forbrydelse, så de to hensyn skal vejes op mod hinanden. Det er altid en konkret vurdering i de enkelte sager, og jeg er overhovedet ikke af den opfattelse, at man fra rettens side blindt følger anklagemyndighedens anmodninger, lyder svaret fra foreningens formand Mikael Sjöberg.

Det kræver en undersøgelse

Konfronterer man medlemmerne i folketingets retsudvalg med kritikken af Danmarks brug af varetægtsfængslinger, går særligt ét svar igen. Det går på behovet for en undersøgelse af området.

- Jeg er bekendt med problemstillingen gennem mit eget arbejde som forsvarsadvokat, men eventuel politisk handling kræver en konkret undersøgelse af området. Og det ser jeg ikke ske, før der kommer en kritik fra Advokatrådets side, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Det ønske stiller Karoline Normann, som sidder i Advokatrådet, sig uforstående for, da der ifølge hende løbende bliver stillet kritik af varetægtsfængslinger, når det kommer til både mængden, længden og de vilkår, som arrestanterne sidder under.

Det er ret voldsomt, hvor meget vi bruger varetægtsfængsling i forhold til andre europæiske lande. Danskerne skal holde op med at tro, at vi er blødsødne inden for retssystemet, for det er vi ikke. Og rent politisk er det svært at skrue den anden vej, når man først har strammet op på regler og love. Jeg synes vi skal overveje, at bremse lidt op.

Allan Nejbjerg, forsvarsadvokat.

Også hun ville være taknemmelig for en undersøgelse, og her erklærer retsordfører for SF, Karina Lorentzen, sig enig.

- Der er også et hensyn, der skal tages til retsfølelsen. Og når Danmark nu ligger i toppen af statistikken, når det kommer til varetægtsfængsling, så synes jeg også, at vi skylder at foretage en undersøgelse, så vi sikrer os, at vi ikke gør noget forkert, siger hun.

Hun understreger, at hun især grundet det store pres på kriminalforsorgen ikke ser det som politisk uopnåeligt at få nedsat en gruppe, der kan undersøge området.

En kultur hos politiet

Mens nogle mener, at problemet ligger ved domstolene, mener andre, at det kan ligge allerede ved behandlingen af en sag hos politiet.

- Jeg har en ide om, at anklagemyndigheden begærer varetægtsfængsling, så snart der er den mindste grund til det, for de er under markant pres fra politikerne, som hele tiden skærper straffene, så man vil ikke beskyldes for ikke at gøre nok. Jeg tror, der er opstået en form for kultur, som har resulteret i den hyppige brug. Vi er nok kommet ud på en form for glidebane, hvor den ene sag har taget den anden, lyder vurderingen fra Karoline Normann fra Advokatrådet.

Det er retsordfører Karina Lorentzen (SF) enig med hende i. Hun mener, man bør spørge sig selv om, hvorvidt det virkelig er nødvendigt at benytte sig af varetægtsfængsling i så voldsom grad, når det ikke er tilfældet uden for landets grænser.

- Jeg tror, der har udviklet sig en kultur for at ønske varetægtsfængsling ureflekteret, og det er netop derfor, at jeg gerne vil have kulegravet hele området, så vi kan finde løsninger og blive klogere, siger hun.

Konfronteret med kritikken svarer anklagemyndigheden, at den begærer varetægtsfængsling i de sager, hvor det vurderes, at der er grundlag for det i henhold til reglerne i retsplejeloven. Her henviser man desuden til, at det er domstolene, der træffer den endelige beslutning.

Fodlænke eller frataget pas

Lige nu er det i stort set alle tilfælde varetægtsfængsling, der bliver brugt, når politiet vurderer, at der er risiko for flugt, påvirkning eller gentagelse af kriminalitet. Men faktisk er der en del andre - og mildere - muligheder, som allerede nu står skrevet i retsplejeloven.

Uskyldige bliver også varetægtsfængslet

Avisen har gennem en måned forsøgt at få oplyst, hvor mange mennesker der de seneste år har siddet varetægtsfængslet igennem kortere og længere perioder, men tallene er endnu ikke blevet sendt. Anklagemyndigheden oplyser, at det skyldes problemer med opgørelsesmetoden. 

Tidligere opgørelser viser dog, at der i 2019 var 48 personer, der blev frifundet efter mindst tre måneders varetægtsfængsling. Tallet er næsten fordoblet siden 2015.

Det drejer sig blandt andet om brug af fodlænke, en fratagelse af passet eller begrænset kontakt til specifikke personer. Ifølge formand for Den Danske dommerforening Mikael Sjöberg bruges de da også somme tider.

- Men det er, så vidt jeg ved, sjældent, at de bliver begæret. De vil desuden sjældent have den effekt, som varetægtsfængslinger har, så de er ikke nødvendigvis tilstrækkelige. Du kan eksempelvis ikke undgå, at en person rejser ud af landet, bare fordi du tager deres pas, og du kan ikke undgå, at en person begår ny kriminalitet ved at give dem en fodlænke. Og der er i mine øjne ikke alternativer, når det kommer til en person, der kan hindre efterforskningen ved eksempelvis at påvirke vidner, siger han.

Ifølge Karoline Normann fra Advokatrådet bør man altid vælge den mindst indgribende mulighed, men hun ser også andre mulige løsninger. Og de ligger i selve lovgivningen.

- Man kunne forestille sig, at der blev sat nogle yderligere frister for, hvornår varetægtsfængslingen skulle tages op til genovervejelse. Altså ikke kun skærpede krav ved fængslinger på over et år, men måske også igen efter halvandet år og så videre. På den måde ville der måske komme mere opmærksom på at mindske brugen af dem. Og for de varetægtsfængslinger, der varer under et år, skal man måske overveje, om nogle af dem helt kan undværes og erstattes af et alternativ som fodlænke eller inddragelse af pas, siger hun.

Ministeren ser intet problem

Avisen har kontaktet justitsminister, Nick Hækkerup, som har givet et skriftligt svar:

- Varetægtsfængsling er et vigtigt redskab for både politiet og anklagemyndigheden, og hvis der er begrundet mistanke om, at en person har begået kriminalitet, og der er bestemte grunde til at antage, at den sigtede vil unddrage sig strafforfølgningen, begå ny kriminalitet eller vanskeliggøre efterforskningen, så mener jeg, at det er helt på sin plads i et retssamfund, at den sigtede ikke kan gå frit rundt på gaden, skriver han.

Spørger man Karina Lorentzen fra  SF, siger det svar dog ikke meget ud over det, man selv kan læse sig frem til, hvis man giver sig i kast med at læse retsplejeloven.

- Det er jo ikke et holdningsbaseret svar. Dermed kan jeg heller ikke erklære mig uenig i det, ministeren siger. Men jeg mener personligt, at det har udviklet sig til en kultur i den forkerte retning, og det, jeg appellerer til, er, at vi får undersøgt, hvorfor vi varetægtsfængsler så meget sammenlignet med andre, siger ordføreren.

Få dage før forårets første dag blev fire unge mennesker idømt i alt 48 års fængsel for deres roller i den sønderjyske narkosag.

Den afgørelse valgte de alle at anke, da de ikke var enige i baggrunden for den. Og det fik konsekvenser. Anken kommer nemlig til at betyde, at deres varetægtsfængsling forlænges indtil sagen kan komme for landsretten til næste år. Og det samme gør deres brev- og besøgskontrol.

Derfor ender alle fire med at sidde tre år under forhold, som ifølge eksperter direkte modarbejder den rehabilitering, som systemet ellers er indrettet til at give de indsatte i danske fængsler.

Det der irriterer mig grænseløst er, at folk ikke ved, hvad det er der faktisk sker i den her proces. Folk ved ikke, hvilke forhold man sidder under, når man er varetægtsfængslet. De har set et eller andet billede af et fængsel med kunst på væggene, og så tænker de at det er et hotelophold. Men prøv lige at tage en tur ned i et arresthus, for nogle steder ligner nærmest noget fra Olsen Banden.

Allan Nejbjerg, forsvarsadvokat.
I Danmark er det helt forskelligt, hvilket arresthus en arrestant havner i. Og der er ifølge forsvarsadvokater store forskelle på forholdene i de enkelte arrester. Arkivfoto: Michael Bager
Det er dette folk, som Hans Egede mener ser elendige ud. Med nutidsbriller en grotesk bedømmelse. Foto: Ulannaq Ingemann

Flov smag i munden: Danmark indtog Grønland med sygdomme og tidligere straffefanger

DR's nye dramadokumentariske serie "Historien om Grønland og Danmark" er en velfortalt omgang, der efterlader sin seer berørt. I første omgang følger vi præsten Hans Egede rejse til Nuuk-området og hans forsøg på at kristne inuitterne, og det går ikke godt for nogen af parterne. Selv om det er 300 år siden, er det vigtigt at kende historien, for det er fortiden, som kan give os en forståelse af nutiden, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Det er ikke vores skyld, at Hans Egede i 1721 besluttede sig for at rejse til Grønland for at omvende grønlænderne, inuitterne, til kristendommen. Det er heller ikke vores skyld, at et af hans senere forsyningsskibe havde den forfærdelige sygdom kopper med om bord. En sygdom, der stort set udryddede lokalbefolkningen i Nuuk.

Alligevel gør DR's nye drama-dokumentarserie "Historien om Grønland og Danmark" ondt i samvittigheden, for i modsætning til den lignende serie "Historien om Danmark" er der i første afsnit absolut ikke noget at smile af eller at være stolt af. Der er kun en dårlig smag i munden efter en omgang overgreb begået af vores forfædre på det oprindelige naturfolk.

Det er ikke, fordi der er tale om holdnings-tv, som nu skal få alle danskere til at krumme tæer. Tværtimod forsøger serien at balancere. Der lægges op til, at vi selv tænker videre.

Lars Mikkelsen, som også var guide i "Historien om Danmark", er "på", når det handler om Danmark, mens Nukâka Coster-Waldau er fortæller på den grønlandske del. Derudover medvirker en række historiske eksperter fra både Danmark og Grønland - og på både dansk og grønlandsk -  og dramatiserede sekvenser med skuespillere og statister sætter scenen. De tager os ved hånden direkte ind i vores fælles forhistorie, og det føles som at vade direkte ud af en tidsmaskine, der har sendt os tilbage til 1721, hvor historien begynder med den norskfødte præst Hans Egede i spidsen, med Frederik 4.'s penge i ryggen.

Nukâka Coster-Waldau og Lars Mikkelsen er værter og fortællere på dramadokumentaren. Foto: Morten Krüger / Asbjørn Bjaaland Larsen

Det folk, Hans Egede møder, "ser elendige ud, for hvad er elendigere end ikke at kende Gud". Men 1700-tallets inuitter tror hverken på himmel eller helvede eller på, at nogen har skabt og styrer verden. De tror, at alting har et liv, og at alt har en sjæl og er forbundet med hinanden.  De har også en åndeverden med regler. Fangstdyr skal behandles med respekt, så de kommer igen, og når en kvinde aborterer, skal hun straffes.

"Historien om Grønland og Danmark" er umådeligt lærerig, velfortalt og utroligt smuk. Det grønlandske landsskab er sådan et, øjet gerne dvæler ved, og det tør serien - indimellem, så det er ved at kamme over til langsommelighed. Omvendt gør det nedsatte tempo, at man kan nå at fordøje informationerne og tænke selvstændige tanker.

Med Hans Egede følger flere sydfra. Freden, der ellers kun har været brudt af hvalfangere, er forbi. For eksempel gifter Frederik 4. ved lodtrækning en flok unge indsatte mænd med en flok letlevende kvinder (prostituerede) og sender dem til Grønland for at de rent ud sagt kan formere sig deroppe. Og senere kommer koppe-epidemien som blind passager på et forsyningsskib.

Smukke, men barske Grønland. Scene fra "Historien om Grønland og Danmark". Foto: Ulannaq Ingemann

Da Hans Egede i 1736 rejser hjem igen, er han en knækket mand. Stort set alle dem, han har fået døbt, er døde af kopper, og han føler stor skyld. "Jeg kom for at frelse dem, men det blev deres undergang," som han skriver om inuitterne.

Man må give ham ret, men samtidig prøve at forstå, at han var et produkt af sin egen tid og den tids tænkning, viden og uvidenhed. Man kan ikke svøbe fortiden ind i nutidens værdier og moral. Det er derfor, vi ikke slipper af med en belastende fortid bare ved at vælte statuer.

I stedet må vi - danskere som grønlændere - leve med både den flove og forbitrede smag i munden og lære af historien, for som bekendt kan man bedst forstå sin egen tid ved at kende fortiden. Det er i historien, at vi kan finde mange af svarene på, hvorfor verden er skruet sammen, som den er i dag. Og når det gælder den dansk-grønlandske relation bidrager dramadokumentaren til netop det på fremragende vis.

Måske kan vi ovenikøbet hver især blive så meget klogere, at vi sammen kan gøre vores nutidige og fremtidige relation mere harmonisk. Man har altid lov at håbe.

I stedet må vi - danskere som grønlændere - leve med både den flove og forbitrede smag i munden og lære af historien, for som bekendt kan man bedst forstå sin egen tid ved at kende fortiden.

Uddrag af tv-klummen


"Historien om Grønland og Danmark". DR. Dramadokumentar i fire dele a 1 time. Denne klumme baserer sig på første afsnit sendt søndag 24. april. Næste afsnit kan ses 1. maj.