Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) garanterer overfor Ritzau, at danskerne vil blive inviteret til en ny folkeafstemning, hvis EU's forsvarssamarbejde ændrer sig drastisk efter et nej til forsvarsforbeholdet. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politikere skyder med skarpt efter Tibetkommissions konklusion: - Jeg tager kritikken alvorligt, udtaler udenrigsministeren

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger igen ud med Tibetkommissionen, der i går konkluderede, at både Udenrigsministeriet og PET fokuserede mere på at skærme officielle statsbesøg fra Kina for demonstranter end på at sikre demonstranternes grundlovssikrede rettigheder.

Det var altså ikke blot Københavns Politi, som blandt andet flyttede demonstranter og konfiskerede pro-tibetanske flag under statsbesøg helt tilbage til 2002, der arbejdede på, at vores kinesiske gæster skulle skærmes. 

Ifølge kommissionen var der tale om en kultur blandt myndighederne - og nyheden har siden offentliggørelsen udløst kritiske politiske kommentarer fra både blå og rød blok.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) fortæller til Politiken, at det er "helt uacceptabelt, at ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er blevet trådt under fode".

Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh er også klar i mælet:

- Det er skammeligt, at frygten for Kina får danske institutioner til at gå på kompromis med grundlæggende frihedsrettigheder. Tænk, hvis vi håndterede Rusland med samme frygt, siger han til avisen.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at at han forholder sig til den overordnede kritik, Tibetkommissionen er kommet med:

- Den tager jeg alvorligt, og Udenrigsministeriet vil se på, hvordan vi bedst handler på den, skriver han.

SF's retsordfører Karina Lorentzen har indkaldt justitsministeren og udenrigsministeren i samråd om sagen.

- Der er brug for at rydde op i den rådne kultur, der har været. Og at sikre, at vi aldrig igen kommer til at kaste vores værdier over bord for at tilfredsstille udemokratiske regimer, siger hun til Jyllands-Posten.

Minister søger andre løsninger end mudder-dumpning i Køge Bugt

I månedsvis har der været rejst kritik af de mere end to millioner ton let forurenet mudder, som efter planen smides i Køge Bugt i forbindelse med byggeriet af Lynetteholmen i Københavns havn.

Byggeriet af den kunstige ø kræver, at der bliver gravet cirka 2,5 millioner ton slam op fra havbunden, og langt størstedelen skal efter planen dumpes to steder i bugten ved Køge.

Men nu mener transportminister Trine Bramsen (S), at det er på tide at finde en anden løsning - også selvom den nuværende metode, der også kaldes "klapning", ifølge ministeren ikke er problematisk.

- Alle undersøgelser, jeg har set, peger på, at der ikke er grund til bekymring. men det ændrer ikke ved, at jeg synes, det er vigtigt at lytte til den kritik og de bekymringer, der har været rejst, for det længere perspektiv, siger hun til Ritzau.

Både borgmestre syd for København og den svenske klima- og miljøminister, Annika Strandhäll, har udtrykt deres bekymringer for slammets konsekvenser for havmiljøet.

Dumpningen af mudderet i Køge Bugt begyndte i januar i år, men det stopper i denne uge, da man sætter en undersøgelse i gang.

Trine Bramsen forventer ikke, at undersøgelsen vil gøre byggeriet af Lynetteholm dyrere eller forsinke processen. Etableringen af selve grundlaget ventes at koste 2,5 milliarder og står klar i 2035.

Zelenskyj opfordrer til flere sanktioner mod Rusland

Den ukrainske præsident, Voldoymyr Zelenskyj, opfordrer endnu engang Vesten til at indføre hårdere sanktioner mod Rusland. 

Præsidenten ønsker, at vi rammer russerne på olieforsyningerne, men han tvivler på, at det sker - medmindre Ruslands militær begynder at bruge kemiske våben i krigen i Ukraine. Det skriver Ritzau

- Der findes ikke ord for det. Tænk, hvor langt ud det er kommet. Venter på kemiske våben, siger Volodymyr Zelenskyj i en videotale, der er lagt ud på beskedtjenesten Telegram natten til tirsdag. Senere i dag taler han til Folketinget.

Ifølge internationale traktater og konventioner er al krigsførelse med kemiske eller biologiske våben forbudt. 

Søndag meddelte Tysklands kansler, Olaf Scholz, at import at russisk olie og kul kan nedbringes ret hurtigt. Naturgas fra Rusland, som tyskerne er afhængige af lige nu, tager dog længere tid at erstatte.

Senere i dag er der igen forhandlinger mellem Ukraine og Rusland i Tyrkiet, og ambitionen er ifølge den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba våbenhvile. 

I går kom det frem, at ukrainerne har generobret byen Irpin, der ligger få kilometer nordvest for hovedstaden Kyiv. Det oplyste Irpins borgmester ifølge Reuters. Irpin har tidligere været udsat for massive bombardementer af russiske styrker. 

De seneste dage har antallet af mennesker, der flygter fra Ukraine, været faldende - i fire ud af de seneste fem dage har tallet ligget under 50.000. I begyndelsen af marts måned var der dage, hvor over 200.000 mennesker tog på flugt.

I alt er næsten fire millioner mennesker flygtet fra krigen i Ukraine.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - læser du videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) drøfter i disse dage, om der skal gøres mere for at hjælpe danskere med stigende varmeregninger.  (Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Dalls analyse: Krisepakke kan ende som klimakatastrofe for regeringen

Rygterne florerer på Christiansborg: Kommer der en krisepakke som konsekvens af krigen i Ukraine? Hvis der gør det, står regeringen over for et stort dilemma, skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne analyse. Det sorte må nemlig ikke blive de rødes værste fjende, når de vil være grønne - i hvert fald ikke, hvis regeringen ønsker sig en succes, vurderer Casper Dall. Det betyder, at vi kan komme til at opleve mange kreative forslag til, hvordan politikerne på Christiansborg kan hjælpe og regulere sig til at gøre Danmark mindre afhængige af russisk gas og olie og danskerne mindre udfordrede af stigende inflation.

"Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt."

Omkvædet fra "Sangen om Larsen" er ganske rammende: Udsigterne er ikke gode. Godt nok er vi ikke i midten af 1930'erne, hvor krisen kradser, lønningerne er lave, og arbejdsløshedskøerne er lange. Men det skulle have været så godt med med et spirende forårsopsving, virksomheder med så mange ordrer, at der mangler hænder, og vækst så langt øjet kunne se. Men det er faktisk skidt, for krigen i Ukraine har vendt dansk politik på hovedet, og økonomien er udfordret. I dag spøger recessionen, regningerne vokser, og danskerne vender blikket mod politikerne: Hvornår kommer den næste hjælpepakke? Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Hos klimaminister Dan Jørgensen (S) forhandles der i disse dage om at udvide den varmehjælp, som et flertal blev enige om i februar. Regeringen er efter sigende klar til at lægge endnu en milliard kroner på bordet, så flere kan få mere. Men selv om der kommer flere penge til flere danskere, kommer pengene næppe hurtigere. Klimaministeren er havnet i den suppedas, som ingen ministre ønsker at havne i: Han er blevet afhængig af et statsligt it-system. Ellers kan han ikke stå som den glade giver af en check til nogle af de danskere, som har oplevet energiregninger, der er tordnet i vejret. Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Men selv om regeringen ikke står klar med alverdens hjælpepakker, som danskerne ellers har vænnet sig til efter coronapandemien, florerer rygterne på Christiansborg: Er regeringen klar til at rykke ud med en større krisepakke, som ikke kun handler om varmepriserne?

Regeringen kommer lidt med forskellige signaler, og det forvirrer både støttepartier og oppositionen: Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i sidste uges spørgetime i folketingssalen, at hun ikke afviser nogle forslag på nuværende tidspunkt. Finansminister Nicolai Wammen (S) havde nogenlunde samme formulering, da han forleden fremlagde dystre fremtidsscenarier for Danmarks økonomi, mens fødevareminister Rasmus Prehn (S) i Avisen Danmark kategorisk afviste, at der var yderligere hjælp på vej til danskere, som oplever, at priserne på dagligvarer i øjeblikket ikke har en øvre grænse:

- Vores vurdering på nuværende tidspunkt er ikke, at vi skal lave en checkordning eller andet. Hvis der skal komme en check- eller en støtteordning hver gang, der er et problem, vil samfundsøkonomien ikke hænge sammen, sagde fødevareministeren. Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Det er et ganske delikat dilemma, regeringen står med. Skal der laves en krisepakke, skal den skrues sammen, så regeringen ikke mister hverken sin røde eller grønne farve. Der er nemlig ganske stor risiko for, at en krisepakke kan ende som en klimakatastrofe. Allerede under forhandlingerne om varmechecken i februar var debatten ganske højlydt: Hvorfor hjælpe de danskere, som stadig benytter sig af fossile energikilder såsom gas og olie, når et flertal har besluttet at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030?

I Sverige får Enhedslistens søsterparti Vänsterpartiet massiv kritik for at støtte en hjælpepakke på op mod 14 milliarder svenske kroner (cirka 10 milliarder danske kroner). I Sverige foreslår regeringen nemlig, at afgiften på diesel og benzin reduceres midlertidigt til det laveste tilladte niveau i henhold til EU's regler. Prisen skal ifølge regeringen sænkes fra juni til oktober 2022. Den slags forslag hjælper på mange familiers økonomi, men det hjælper ikke klimaet, lyder kritikken på den anden side af Øresund. Det sorte er de rødes værste fjende, når de vil være grønne. Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Herhjemme har De Konservative foreslået, at benzinafgifterne skal sænkes som en skattelettelse forbeholdt bilisterne. Venstre har i forhandlingerne om varmechecken foreslået, at el-afgiften skal sænkes. Det redskab har regeringen sammen med partierne bag reformaftalen om "Danmark kan mere I" allerede brugt én gang. Det Internationale Energiagentur har foreslået bilfrie søndage, og forleden kom forslaget om, at hastigheden på motorvejsstrækninger, hvor det er tilladt at køre 130 kilometer i timen, skal sænkes til 110 på speedometeret. Det er regeringens støttepartier, der står bag forslaget, som ifølge beregninger vil kunne reducere en almindelig personbils brændstofforbrug med godt 20 procent. Både fagfolk og den borgerlige opposition rystede på hovedet. Og de kommer nok til at ryste videre, hvis der gøres alvor af tankerne om en krisepakke. For der skal udtænkes kreative forslag til regulering og støtte fra rød blok, hvis det ikke skal ende sort. Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt.

Det er et ganske delikat dilemma, regeringen står med. Skal der laves en krisepakke, skal den skrues sammen, så regeringen ikke mister hverken sin røde eller grønne farve.

Casper Dall, politisk redaktør
Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager
Sikandar Siddique. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Leder af Frie Grønne: Vi har IKKE noget særligt ansvar for ukrainske flygtninge

Regeringen forventer, at der kommer mere end 100.000 ukrainske flygtninge til landet. Et stort flertal har med en særlov besluttet, at de skal have en lettere start i landet end flygtninge, der kommer andre steder fra. Begrundelserne har bl.a. været, at ellers ville hele systemet knække sammen under presset, at vi har et særligt ansvar, når der er krig i Europa, og at ukrainere er lettere at integrere end andre befolkningsgrupper.
Partiet Frie Grønne var ikke med i aftalen - partileder Sikandar Siddique mener, at loven er "racistisk affald" og udtryk for "statsracisme". Han anerkender ikke begrebet "nærområde" og mener ikke, at vi i Danmark har noget særligt ansvar for europæiske flygtninge.

Særloven, der gør det lettere for ukrainske flygtninge at blive en del af samfundet, mens de er her, handler ikke om at hjælpe ukrainerne. Den handler om at holde folk fra f.eks. Mellemøsten og Afrika ude af Danmark. Det siger Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne.

Statsracisme: Han stod på Folketingets talerstol og rev særloven for ukrainske flygtninge over, mens han kaldte den racistisk affald. Sikandar Siddique, leder af partiet Frie Grønne, har sjældent været så forarget over et stykke dansk lovgivning som den, der giver flygtninge fra krigen i Ukraine genvej til midlertidig opholdstilladelse i Danmark, så de hurtigt kan komme i arbejde eller gå i skole. Når samme mulighed ikke gives til andre flygtninge, mener Frie Grønne, at der er tale om statsracisme og ikke sagligt begrundet forskelsbehandling af flygtninge fra Danmarks nærområde.


- Har vi et særligt ansvar for flygtninge fra Europa, Sikandar Siddique?

- Vores mantra er, at en flygtning er en flygtning uanset, hvor flygtningen kommer fra.


- Du mener altså IKKE, at vi har et særligt ansvar for flygtninge fra Europa?

- Nærområde er et politisk begreb, man har fundet på. Før arbejdede danske politikere med en skelnen mellem vestlige og ikke vestlige flygtninge og indvandrere, indtil det gik op for dem, at de ikke kunne hjælpe ukrainere, hvis man skelner på den måde. Derfor bruger man nu udtrykket nærområde. Men alle flygtninge har krav på samme behandling.


- Var det et nej til, at vi har et særligt ansvar for flygtninge fra Ukraine?

- Danmark skal følge flygtningekonventionen, der siger, at alle skal behandles lige uanset hudfarve, religion, etnicitet, baggrund, område osv.


- Altså ikke noget særligt ansvar for flygtninge fra Ukraine?

- Nej.

Lad det gælde for alle


- Én begrundelse for særloven er, at asylsystemet vil bryde sammen uden den. Er det et gyldigt argument?

- Hvis vi er bange for det, skal vi lade særloven gælde alle asylansøgere. Vi vil under ingen omstændigheder være med til at lave særlove for bestemte grupper af mennesker. Det handler om, at vi har politikere, der ikke ønsker muslimer, somaliere, syrere, afghanere, folk fra Mellemøsten og Afrika. Det er statsracisme.


- Så enhver opdeling af folk på baggrund af nationalitet er statsracisme?

- Jævnfør flygtningekonventionen artikel tre.

Flygtningekonventionens artikel tre

Forskelsfri behandling af flygtninge.

De kontraherende stater skal anvende denne konventions bestemmelser på flygtninge uden nogen forskel med hensyn til race, religion eller oprindelsesland.


- Var det et ja eller nej?

- Mine politiske kolleger blander pærer og æbler sammen og siger, at der gælder særlige regler for folk fra nordiske lande. En flygtning skal have samme regler uanset, hvor flygtningen kommer fra. Det er malplaceret og sagligt og fagligt forkert at sammenligne med, at der er forskellige pas- og visumregler. Særloven handler ikke om at hjælpe nogen, men om at holde andre ude.

Æbler og pærer


- Lad os alligevel lige forsøge at blande pærer og æbler sammen: Vi giver pr. automatik statsborgerskab til borgere fra Norden. Det er forskelsbehandling. Skal vi stoppe med det?

- Alle lande har forskellige handels- og visumaftaler med andre lande. Det er ikke det samme som at behandle flygtninge forskelligt. Det er en forkert sammenligning.


- Er din præmis, at man godt må forskelsbehandle borgere på baggrund af nationalitet - bare ikke på flygtningeområdet?

- Ukrainere, der flygter fra Putins bomber, kan ikke behandles anderledes end syrere, der flygter fra Putins bomber.


- Så du mener, at vi godt må forskelsbehandle - bare ikke flygtninge?

- Det er ikke, det jeg siger. Du kan ikke sidestille de to ting.


- Synes du, at det er en god ide, at vi automatisk giver statsborgerskab til borgere fra Norden?

- Jeg mener, at alle borgere, der har boet i Danmark i syv år eller er født i Danmark, skal have statsborgerskab.


- Hvad så hvis man er født i Norge?

- Det kan du ikke sammenligne.


- Så prøver jeg lige en gang mere: Synes du, at det er en god ide, at borgere fra Norden automatisk kan få statsborgerskab i Danmark?

- Det er en rigtig god ide at lempe statsborgerskabsreglerne for alle. Man kan ikke sammenligne turister, flygtninge, handelspartnere - det er forskellige kategorier.

Andre regler for naboer


- Hvad er din forklaring på, at vi i dag behandler borgere fra Norden mere lempeligt end folk fra andre lande?

- Du sætter en falsk præmis op. Flygtninge skal behandles lige.


- Hvorfor tror du, vi giver borgere fra Norden automatisk statsborgerskab?

- Fordi det er vores naboer.


- Er det en god ide at have mere lempelige regler i forhold til sine naboer end folk længere væk fra?

- Alle flygtninge skal behandles lige, og så er det fuldstændig lige meget, hvad vi har af aftaler med andre lande. Det bliver jeg nødt til at holde fast i.


- Men ud over på flygtningeområdet, synes du så, det er rimeligt at give nogle borgere fortrin i Danmark?

- Vi har aftaler i EU, vi ikke har med resten af verden. Vi kan ikke bruge de principper, når det kommer til flygtninge. Så er alt i verden forskelsbehandling, og så udvander man racismeparagrafferne.


- Men pointen kan måske være, at forskelsbehandling ikke behøver at være racisme?

- Denne situation handler om, at vi har en masse flygtninge i verden, som vi ikke kan behandle forskelligt.


- Så uden for flygtningeområdet er du altså med på, at vi godt må forskelsbehandle?

- Det er ikke forskelsbehandling.


- Jo, det er da klokkeklar forskelsbehandling at sige til en borger fra Marokko f.eks., at vedkommende ikke bare lige kan få statsborgerskab, mens en fra Norge kan få med et snuptag.

- Så er hele konceptet omkring EU også forskelsbehandling.


- Ja, men vi går længere end det i Danmark og EU. Vi giver også borgere fra Norge, Lichtenstein og Island stort set samme rettigheder som EU-borgere, men ikke borgere fra USA f.eks. Er det rimeligt?

- Præmissen er falsk.


- Jeg vil bare gerne have din holdning frem - er den, at vi gerne må forskelsbehandle, bare ikke når det er flygtninge, fordi så er det racisme?

- Jeg synes ikke, det giver mening. I Danmark har vi valgt at behandle flygtninge forskelligt. Det er diskrimination og statsracisme.

Lettere for alle

- Bare for at få det til at stå helt klart: Bakker du op om princippet om at forskelsbehandle verdens borgere bl.a. i forhold til, hvem vi giver statsborgerskab?

- Jeg mener, at borgere, der er født i Danmark eller har boet her syv år, automatisk skal have statsborgerskab.


- Skal en borger fra Norge leve op til de kriterier?

- Alle borgere skal have nemmere adgang til statsborgerskab.


- Men det vil jo gøre det sværere for en borger fra Norge?

- Jeg siger bare, at det skal være nemmere for alle borgere at få statsborgerskab.


- Er det ok, at det i dag er superlet for en borger fra Norge?

- Ja.

- Så der må vi gerne forskelsbehandle?

- Jeg er ikke enig i præmissen.


- Jeg er ikke sikker på, at det giver mening at være uenig, når du lige har svaret, som du har gjort.

- Min pointe er, at her taler vi faktisk om racisme - om at folk bliver behandlet dårligt. Det er useriøst at lave den sammenligning.


- Er det ikke et eksempel på, at vi faktisk forskelsbehandler på baggrund af f.eks. nationalitet, nærhed og kulturelt fællesskab?

- Flygtningekonventionens ånd er, at vi skal behandle alle lige.

Særligt slemme i EU


- Ville du også have stemt imod særloven, hvis din stemme var afgørende?

- Jeg fortæller klart og tydeligt, at Fri Grønne aldrig nogensinde kommer til at stemme for statsracistisk lovgivning.


- Institut for Menneskerettigheder siger, at særloven er "det rigtige i den nuværende situation". Er det en indikation af, at der kan være tale om sagligt begrundet forskelsbehandling mere end om diskrimination og racisme?

- Når man lytter til den politiske debat, er der ingen tvivl: Det her handler om, at et stort flertal af vores lovgivere ikke ønsker f.eks. syrere i Danmark.


- Men Institut for Menneskerettigheder mener, at det er noget andet, det handler om?

- Så skulle man prøve at lytte til alle de mange NGO'ere, der arbejder med flygtningeområdet. De siger alle sammen, at dette er diskrimination, og det er ikke i orden.


- Særloven har baggrund i et direktiv fra EU - nogenlunde samme regler er blevet vedtaget i de andre EU-lande. Ville det så ikke være mere rigtigt at kalde det EU-racisme og ikke statsracisme?

- Jeg forholder mig til de danske regler. Forskellen er, at vi i Danmark behandler vores flygtninge utroligt dårligt i forhold til, hvordan flygtninge generelt bliver behandlet i EU.

Særloven handler ikke om at hjælpe nogen, men om at holde andre ude.

Sikandar Siddique, Frie Grønne
Der har i en årrække været en usund kultur i både Udenrigsministeriet, politiet og Politiets Efterretningstjeneste, hvor man har vægtet et godt forhold til Kina højere end danskernes grundlovssikrede rettigheder. Sådan lød konklusionen i Tibetkommissionens beretning, der blev offentliggjort mandag. Arkivfoto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Tibet-sag er skandale på skandale: - Én ting er, at vi føler, at vi har tillid til myndighederne. Noget andet er, om de har noget at have det i

Der har i årevis hersket en usund kultur i både Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste, hvor man har presset dansk politi til at sikre, at højtstående kinesere på statsbesøg ikke skulle tabe ansigt i mødet med kina-kritiske demonstranter.

Sådan lyder konklusionen i Tibetkommissionens beretning, der blev offentliggjort mandag.

Ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, afslører de nye beretning, at man ikke har haft respekt for borgernes grundlovssikrede rettigheder. Det er ganske ekstraordinært, mener han.

Og det er samtidig en skandale i sig selv, at sagen er blevet belyst to gange, fordi kommissionen i første omgang ikke havde adgang til de oplysninger, den havde brug for.

Ny beretning fra Tibetkommissionen konkluderer, at Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste i årevis har presset politiet til at skåne officielle kinesiske gæster for kritiske demonstranter. Ifølge professor i forvaltningsret er det en skandale i sig selv, at sagen er blevet undersøgt to gange. Og det kan risikere at skade danskernes tillid til myndighederne.

Tibetkommissionen: Politiet bærer alligevel ikke skylden alene. Tværtimod er presset  også kommet ovenfra fra henholdsvis Udenrigsministeriet og PET.

Et pres om at sørge for, at gæster fra Kina kunne tage tilfredse hjem fra statsbesøg uden at se skyggen af en kina-kritisk demonstrant.

Det peger beretningen fra anden omgang af Tibetkommissionen på. En beretning, der blev offentliggjort mandag.

Ifølge Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet afdækker den nye beretning en række problemer i den danske centraladministration.

- Man har ikke respekteret grundlæggende rettigheder for danskere ved tilrettelæggelsen af statsbesøg og haft en kultur, der har påvirket politiet til at bryde både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger han og fortsætter:

- Udenrigsministeriet giver klare anvisninger på, hvordan politiet skal agere. På den måde bliver politiet et redskab for ministeriet, for politiet efterkommer Udenrigsministeriets ønsker.

Kinesiske besøg

Først var der selve hændelserne. Overtrædelserne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Politiet, der sørgede for, at lovlige demonstranter ikke blev set af kinesere på statsbesøg i Danmark - ved at tage pro-tibetanske flag fra demonstranterne, foretage tvivlsomme anholdelser og ved at lade politibiler blokere demonstranternes udsyn til den kinesiske bilkortege.

Én ting er, at vi føler, at vi har tillid til myndighederne. Noget andet er, om de har noget at have det i. De her sager stiller jo spørgsmålstegn ved, om forvaltningen lever op til befolkningens tillid.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret, Syddansk Universitet

Demonstranterne fik af politiet krænket deres forsamlings- og ytringsfrihed. Københavns Politis generelle ordre om at skærme kineserne var klart ulovlig. Sådan lød konklusionen i redegørelsen fra den første version af Tibetkommissionen tilbage i december 2018, hvor hovedansvaret blev placeret hos to politifolk.

Siden blev sagen genåbnet, da DR blandt andet afdækkede, at den første Tibetkommission langt fra havde adgang til alt relevant materiale i sagen.

Og nu viser Tibetkommissionen II i deres beretning, at ikke kun politiet er skyld i brud på grundloven. Den viser derimod, at Udenrigsministeriet og PET i årevis har lagt tungt pres på netop Københavns Politi for at skjule eller fjerne de lovlige demonstranter, mens der var officielt besøg fra Kina.

Flere skandaler

Ifølge professor i forvaltningsret Frederik Waage er sagen dermed bemærkelsesværdig af flere årsager.

- For det første er det ganske ekstraordinært, at man konkluderer i en beretning, at Udenrigsministeriet og PET har haft en manglende respekt for grundloven, siger han.

Han mener dog, at det tager brodden lidt af sagen, at den efterhånden ligge en del år tilbage i tiden. Helt præcist har ulovlighederne fundet sted under kinesiske statsbesøg i 2002, 2004, 2012 og 2013. Det, der skete dengang, er dog en skandale, mener han.

Men selve hændelserne og bruddet på grundloven er ikke eneste skandale. Med den nye version af Tibetkommissionens beretning bliver det nemlig klart, at man i første omgang nåede at blive færdig med undersøgelserne, fremlægge resultater af Tibetkommissionen I og placere ansvaret for ugerningerne hos to navngivne personer alene - for senere at finde ud af, at det ikke var hele sandheden.

- Det er en skandale i sig selv, at embedsværket i første omgang ikke samarbejdede ordentligt med kommissionen om at give de oplysninger, man havde brug for. Man har i forvaltningerne lukket sig om sig selv, hvilket førte til, at meget væsentlige oplysninger ikke kom frem i den første kommission, siger Frederik Waage.

Kritikken er taget til efterretning

Frederik Waage peger dog på, at der allerede er gjort meget ved kulturen i Udenrigsministeriet og PET, der ifølge kommissionen har haft en kritisabel tilgang til danskernes grundlovssikrede ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.

Sådan lød budskabet også fra de to nuværende ansvarlige ministre, efter at den nye beretning mandag så dagens lys.

Til Ritzau sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at der er lavet foranstaltninger, der betyder, at Tibet-sagen ikke gentager sig.

I PET, der kritiseres for at have lagt pres på politiet, er der taget en række initiativer, der skal sikre, at "PET for fremtiden holder sig på dydens smalle sti", lød det fra justitsministeren.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod, at han forholder sig til kommissionens overordnede kritik.

- Den tager jeg alvorligt, og Udenrigsministeriet vil se på, hvordan vi bedst handler på den, skriver ministeren.

I tillæg til svaret fra ministeren oplyser Udenrigsministeriet, at man fortsat er ved at gennemgå beretningen. De centrale besøg ligger efterhånden en hel del år tilbage, og siden er der blandt andet etableret en specifik forvaltningsretlig enhed i ministeriet.

- Vi står derfor et andet sted i dag. Det ændrer ikke på, at Udenrigsministeriet i lyset af beretningen vil genbesøge de nuværende arbejdsgange og sikre den nødvendige læring af forløbet i hele organisationen, oplyser Udenrigsministeriet.

Tillid til myndighederne

At Kinas interesser er blevet prioriteret over grundloven - og at embedsværket ikke ligefrem har været behjælpelige med at få alle detaljer frem i dagens lys - kan potentielt skade danskernes tillid til myndighederne.

Hvorvidt det rent faktisk sker, kan dog være svært at sige. I Danmark har vi i forvejen meget stor tillid til myndighederne.

Men Tibet-sagen står ikke alene med dårlige eksempler på embedsværkets arbejde. Vi så det også i Støjberg-sagen og i sagen med minkene.

- Spørgsmålet er, om der er misforhold - eller om der er tale om enkeltstående sager, siger Frederik Waage.

- Én ting er, at vi føler, at vi har tillid til myndighederne. Noget andet er, om de har noget at have det i. De her sager stiller jo spørgsmålstegn ved, om forvaltningen lever op til befolkningens tillid, siger han.

Hvis det alligevel ikke går så galt med danskernes tillid til embedsværket, har han dog også et bud på en helt central årsag. Tibet-sagen handler - som de øvrige skandalesager - nemlig ikke om, at en embedsmand har beriget sig selv, som det jævnligt sker i andre lande med generelt mindre tillid til myndigheder.

- Her er der tale om fejl begået af embedsmænd, som passer deres arbejde med noget, der populært sagt sker i en højere sags tjeneste. Det skal selvfølgelig ikke undskylde, at fejlene bliver begået og at grundloven bliver brudt. Men fejlene bliver ikke begået for egen vindings skyld. Derfor er befolkningen måske mere tilbøjelig til at tilgive systemfejl som disse i forhold til skandalesager om korruption, siger professoren.

Skuespiller Will Smith viste sig i den grad krænkelsesparat - og voldsparat. Her slår han Chris Rock. Foto: Brian Snyder 

Logik fra Hollywood: Jeg er krænket, så nu slår jeg dig

Skuespiller Will Smith stak under det årlige Oscar-show en anden skuespiller en lussing og råbte af ham. Will Smith slog ham for rullende kameraer, fordi han følte, at kollegaen havde krænket hans kone. 
Det sker desværre hyppigt, at man svarer igen på en krænkelse ved at begå en ny. Hvis nogen laver en en fejl - tilsigtet eller ej - så synes alt for mange, at det er i orden at reagere med personperfide - og krænkende - angreb, mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Først grinede han, skuespiller Will Smith. Det gjorde hans kone, Jada Pinkett Smith, bestemt ikke.

Måske var det derfor, at den kendte skuespiller i sekunderne efter besluttede sig for at blive voldelig på sin kones vegne. Han ilede op på scenen under den årlige Oscar-fest og stak skuespiller og komiker Chris Rock, en lussing.

"Keep my wife’s name out of your fucking mouth!” råbte han. Let oversat: "Hold min kones navn ude af din forbandende mund".

Chris Rock havde gjort sig morsom på den kronragede fru Smiths vegne. Hun lider af hudsygdommen alopecia, som fører til, at man bliver pletskaldet. Og Chris Rock havde fyret en "morsomhed" af om hende vedrørende en mulig rolle, hvor man netop er kronraget.

Det var ikke pænt gjort af Chris Rock. Man skal aldrig gøre nar af andres handicap, sygdomme og alt det, ingen kan gøre noget ved. Bedre at lade de ramte afgøre, om der skal laves sjov.

Men man skal godt nok heller ikke forsvare de krænkede med en lussing.

"Du må ikke slå". Vi er under et år gamle, når den sætning rammer os første gang , og efterhånden lærer vi at holde de knyttede næver i lommen.  Der er selvfølgelig despoter og volds-psykopater og andre med lavt selvværd, som pudser knojernet ved først givne lejlighed. Men Will Smith?

Måske har han fået storhedsvanvid. Måske tror han, at han er som sine mange actionfyldte roller. En mand, der kan tillade sig at slå på tæven, når bare han kæmper for kærlighed og retfærdighed til gavn for hele kloden.

Noget tyder på det, for da han senere vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation som far for tennissøstrene, Serena og Venus Williams, i filmen "King Richard", spandt han i sin takketale en tårevædet ende over netop det. Talen handlede om at forsvare sin familie, at være et fartøj for kærlighed, at kærlighed kan få dig til at gøre skøre ting.  Han undskyldte også tåreværdet overfor akademiet og sine mednominerede, men Chris Rock fik ingen undskyldning.

"Tak til akademiet. Jeg håber, de inviterer mig tilbage", sagde Smith afslutningsvis.

Lussingen vil fylde historierne fra Hollywood den kommende tid: Skal Will straffes og aflevere sin Oscar tilbage, skal han sige undskyld til Chris Rock, var han i sin gode ret eller uret?

Herhjemme diskuteres det allerede, om manden er en helt, og til det er kun at sige: Nej!

Vi har fokus på krænkelser i disse år, og vi er desværre tæt på at være der, hvor Will Smith placerede sig under Oscar-uddelingen: At en krænkelse giver ret til at krænke tilbage.

Det går ikke.

I sidste uge bragte Politiken et uheldigt fødselsdagsportræt af musikeren Pernille Rosendahl. Portrættet definerede hende i høj grad gennem de mænd, hun har haft i sit liv, og det er naturligvis ikke i orden. Men det var mange af de efterfølgende protester over portrættet heller ikke. Svaret på krænkelsen blev at krænke tilbage - at svine først skribenten bag fødselsdagsportrættet personligt til, så chefredaktøren og så hele avisen, og skribenten røg  længere og længere ind under den ustoppelige bus. Der fik han så lov at ligge af hævngerrighed og fordi hans ledelse ikke tog det fulde ansvar med det samme og beskyttede ham.

Alle kan begå fejl, og vi har ret til at blive klogere af dem. Derfor burde vi også vide, at man ikke skal svare igen på en krænkelse ved at begå en ny. Vi trænger ikke til flere poler - vi trænger til at mødes og tale ordentligt sammen.

Det kunne Will Smith for eksempel have talt om i sin takketale.

Alle kan begå fejl, og vi har ret til at blive klogere af dem. Derfor burde vi også vide, at man ikke skal svare igen på en krænkelse ved at begå en ny.

Uddrag af klummen