Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ukraines ambassadør i Danmark, Vydoinyk Mykhailo, under en støttedemonstration for det ukrainske folk, søndag den 27. februar. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Ukrainere skal og vil tilbage efter krigen: Danmark skal ikke skabe forhold, så de bliver

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud blandt de ukrainere, der er flygtet til Danmark for at komme i sikkerhed for krigen i deres hjemland.

Den ukrainske ambassadør her i landet, Mykhailo Vydoinyk, er meget taknemmelig for danskernes hjælp til de ukrainske flygtninge, men understreger nu over for Berlingske, at hjælpen skal være kortsigtet. De ukrainere, der er flygtet hertil, skal nemlig gerne tilbage til deres hjemland, når krigen er ovre.

- Min opfordring til den danske regering er, at den gør, hvad den kan for at hjælpe ukrainerne. Men den skal ikke skabe forhold, der gør, at de bliver her i lang tid eller resten af deres liv. Fordi vores store mål er, at folk kan vende tilbage til Ukraine, siger ambassadøren til avisen.

Mykhailo Vydoinyk er glad for den særlov, der i sidste uge blev vedtaget i Folketinget, og som blandt andet skal gøre det lettere for ukrainske flygtninge at få ophold og komme i arbejde i Danmark. Målet fra ukrainsk side er dog klart - at finde ud af, "hvordan vi kan få folk tilbage hurtigst muligt".

Støttepartier savner deadline for sygeplejerske-løsning

Vi drager videre til dansk politik, hvor regeringens støttepartier lige nu rejser kritik mod en helt særlig mangel i et nyt initiativ.

I sidste uge nedsatte regeringen en ny kommission, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skaffes flere sygeplejersker. Men der er ikke nogen deadline for, hvornår kommissionen skal have løst problemet. Det skriver Ritzau.

Hos SF er sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen bekymret for, at man kan komme til at vente i flere år på anbefalinger fra kommissionen. Også hos Enhedslisten og Radikale Venstre savner man en deadline til opgaven.

- Der skal være ret kort aftræk. Det nytter ikke noget, at det er en femårig syltekrukke, så kommer vi aldrig videre. Problemerne har man diskuteret - det er noget, vi er ret opmærksomme på, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen (RV) til Ritzau.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Ritzau, at regeringen vil drøfte en deadline med Folketingets partier under forhandlingerne om sundhedsreformen, som blev indledt i går.

Russisk domstol forbyder "ekstremistiske" sociale medier

Snuden vendes nu kortvarigt mod Rusland, hvor en domstol i hovedstaden Moskva i går har besluttet at forbyde de sociale medier Facebook og Instagram med øjeblikkelig virkning. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass ifølge Ritzau.

Begge platforme, der er eget af det amerikanske moderselskab Meta, er af domstolen erklæret "ekstremistiske", hvilket er baggrunden for forbuddet. De russiske myndigheder har ligeledes beskyldt selskabet bag for "russofobi".

Nu har distriktsdomstolen i Moskva altså givet anklagemyndigheden medhold i, at platformene skulle forbydes i landet, fordi de tillader såkaldt ekstremistiske aktiviteter.

Kommunikationstjenesten WhatsApp, der også ejes af Meta, er dog ikke forbudt, eftersom det ikke er en offentlig platform ligesom Facebook og Instagram.

Hver femte går på privatskole

Vi runder af hos skolerne. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at hver femte skolebarn nu går på privat- eller friskole. Det skriver Politiken.

For blot 12 år siden var det hver syvende skoleelev.

Chefanalytiker og projektchef i AE-rådet, Mie Dalskov Pihl, peger over for avisen på tre forklaringer på folkeskoleflugten. Et er de mange lukkede skoler siden kommunalreformen i 2007. Noget andet er folkeskolereformen fra 2014.

Dertil kommer problemerne med inklusion i folkeskolen, hvor flere elever med særlige behov er blevet fjernet fra specialtilbud og i stedet blevet en del af normalundervisningen, siger hun til avisen.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, peger ligeledes på reformen i 2014, men også lærerkonflikten i 2013. Ifølge ham er folkeskolen dog ikke blevet dårligere - han mener nærmere, at det er blevet en trend selv at betale for børns skolegang.

Analysen viser desuden, at udgifterne til folkeskolen per elev er steget fra 2009 til 2021 med 1,3 procent.

Det var alt for nyhedsoverblikket i dag. Men bliv lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har haft en meget utilfredsstillende forvaltning af tilskudssager med indikation på svig. Konsekvensen er, at der er risiko for, at strafansvaret forældes, og at sager ikke i tilstrækkeligt omfang bliver politianmeldt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ny udvikling i sag om skandaleramt styrelse: - De brød bevist loven

Landbrugsstyrelsen bliver anklaget for bevidst lovbrud. Det står klart, efter Statsrevisorerne har vurderet sagen. Kritikken fra Statsrevisorerne kommer, efter Rigsrevisionen har vurderet, at Landbrugsstyrelsen har afgivet "urigtige og misvisende oplysninger til Rigsrevisionen og har overtrådt den sandhedspligt, der gælder for offentlige myndigheder".

Landbrugsstyrelsen har forklaret sig med, at der er tale om en "beklagelig fejl", men nu sår formanden for Statsrevisorerne, Klaus Frandsen, tvivl om den forklaring. Han fortæller til Avisen Danmark, at der er indikationer på bevidst lovbrud.

Kritikken vil ingen ende tage. Landbrugsstyrelsen har tilbageholdt informationer for tilsyn og haft så lange sagsbehandlingstider, at sager om svindel er forældet. Nu rettes der endnu hårdere skyts mod den skandaleramte styrelse. Statsrevisionernes formand fortæller, at det lader til at være bevidst lovbrud.

Forvaltning: Landbrugsstyrelsen bliver anklaget for bevidst lovbrud. Det står klart, efter Statsrevisorerne har vurderet styrelsens forvaltning.

- Det er decideret magtmisbrug. Det handler ikke om kultur, men det er rent, råt lovbrud, siger Klaus Frandsen, der er nyvalgt formand for Statsrevisorerne, som kontrollerer, om staten bruger skatteborgernes penge efter reglerne.

Kritikken fra Statsrevisorerne kommer, efter Rigsrevisionen har vurderet, at Landbrugsstyrelsen har afgivet "urigtige og misvisende oplysninger til Rigsrevisionen og har overtrådt den sandhedspligt, der gælder for offentlige myndigheder".

Kritikken går særligt på, at Landbrugsstyrelsen ikke sendte oplysninger om alle de sager, der skulle undersøges. Der manglede i alt oplysninger om 22 ud af 127 sager i det materiale, som Rigsrevisionen modtog.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at der var tale om en beklagelig fejl. Men Klaus Frandsen, der er ny formand for Statsrevisorerne og udpeget af De Radikale, sår tvivl om, hvorvidt der er tale om en fejl eller om bevidst lovbrud.

- Datoerne signalerer desværre, selv om vi ikke fuldt ud kan bevise det, at der er tale om et bevidst valg. Det er magtmisbrug, siger han.

Datoerne signalerer desværre, selv om vi ikke fuldt ud kan bevise det, at der er tale om et bevidst valg. Det er magtmisbrug.

Klaus Frandsen, formand for Statsrevisorerne

Punktet med tilbageholdelse af information får også skarp kritik fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet. Ifølge ham undergraver det muligheden for at føre tilsyn, hvis styrelser skjuler oplysninger. Hvis det samtidig foregår bevidst, kalder han det direkte strafbart.

- Det er dybt kritisabelt. Det er helt fundamentalt, at selvfølgelig skal man give rigtige oplysninger, når der bliver lavet tilsyn, siger Sten Bønsing.

Men kritikken af styrelsen stopper dog langtfra der.

Langvarig historik

Landbrugsstyrelsen får nemlig også hård kritik for at lade landmænd slippe for politianmeldelser og for at behandle sager om mistanke om svindel så langsomt, at de svindelmistænkte kan slippe for straf.

- Det ene er det rene lovbrud, det andet er den dårlige, sløsede forvaltningskultur, der synes at være generelt i Fødevareministeriet. Det er endnu et eksempel på de forhold, fortæller Klaus Frandsen.

Her er Landbrugsstyrelsens andre skandalesager

Landbrugsstyrelsen har de seneste par år været omdrejningspunkt for flere skandalesager. Her får du et overblik:

  1. I februar 2021 kunne Avisen Danmark afsløre, hvordan en regnebrøler i Landbrugsstyrelsen kostede statskassen en halv milliard kroner. Landbrugsstyrelsen havde misforstået EU-lovgivningen og havde derfor udbetalt et forkert beløb i hektarstøtte over en årrække. Det betød, at en række landmænd enten fik for lidt eller for meget i støtte. Nogle landmænd skulle derfor have efterbetalt 286 millioner kroner, fordi de havde fået for lidt i støtte. Andre landmænd havde fået udbetalt 287 millioner kroner for meget. De penge skulle EU have tilbage, men man kunne ikke kræve pengene tilbagebetalt fra landmændene. Derfor stod statskassen med regningen.
  2. I maj 2021 blev Landbrugsstyrelsen ramt af en endnu større møgsag. Rigsrevisionen afleverede en rapport, der afslørede, hvordan landmænd havde haft frit spil til at få del i langt mere landbrugsstøtte, end de har ret til. Derudover havde Landbrugsstyrelsen ifølge Rigsrevisionen i mere end 16 år vidst, at mangelfund kontrol kunne føre til svindel med støttekroner. Samtidig blev det afsløret, hvordan Landbrugsstyrelsen godkendte et tilskud til fire staldprojekter for syv millioner kroner, selv om der var mistanke om, at tilskuddet blev givet til den samme landmand.
  3. I Januar 2022 rejste en ekstern advokatrapport på ny kritik af Landbrugsstyrelsen. Udredningen var blevet igangsat i kølvandet på Rigsrevisionens rapport fra maj 2021, og de eksterne advokater konkluderer, at Landbrugsstyrelsen i visse tilfælde afgivet urigtige og misvisende oplysninger om styrelsens rolle i sagen om de fire staldprojekter. Kritikken fik minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til at undersøge eventuelle personalesager.

Kritikken kommer oven på den undersøgelse af Landbrugsstyrelsen, som Rigsrevisionen offentliggjorde i maj 2021. Da konkluderede Rigsrevisionen, at styrelsen i 16 år havde set gennem fingre med en selskabsfinte, der gav landmænd mere i tilskud, end de havde ret til. Og at der var blevet udbetalt milliarder i landbrugsstøtte, uden at Landbrugsstyrelsen havde udført den fornødne kontrol.

Sagen kostede styrelsens daværende direktør, Jette Petersen, jobbet.

Rigsrevisionen konkluderer, at de lange sagsbehandlingstider i Landbrugsstyrelsen risikerer at forælde en række af sagerne mod de svindelmistænkte landmænd. Men bekymringerne fra Rigsrevisionen er allerede blevet til virkelighed.

Allerede haft konsekvens

Avisen Danmark kunne lørdag afsløre, at politiet har droppet at efterforske sager mod 17 landmænd om mulige forsøg på svindel med støttekroner. Sagerne er blevet erklæret forældede efter tre års efterforskning hos politiet og flere års sagsbehandling hos Landbrugsstyrelsen.

Og det lader til, at det blot er de første af mange sager, der risikerer at blive forældede.

- Så kan man lige så godt lade være med at have straffe for snyd med offentlige midler. At det er strafbart, er hele forudsætningen for, at folk normalt overholder reglerne og ikke svindler, siger Sten Bønsing.

Undersøgelsen fra Rigsrevisionen kaster nyt lys på, hvor lang sagsbehandlingen har været. Den 13. december 2019 bekræftede Kammeradvokaten, at der var mistanke om en række strafbare forhold. Men først i januar 2022 foretog Landbrugsstyrelsen politianmeldelserne.

Ved en sag politianmeldte Landbrugsstyrelsen først for mistanke om svig fire dage før, at der indtrådte forældelse. Landbrugsstyrelsen modtog ingen nye oplysninger i sagen, hvilket betyder, at Landbrugsstyrelsen brugte omtrent to år og seks måneder på sagsbehandlingen uden at ændre noget som helst i sagen.

Bunken af dårlige sager hos Landbrugsstyrelsen har også skabt røre inde på Christiansborg, hvor især Venstre og Enhedslisten mandag rettede skarp kritik mod forvaltningen.

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med både Landbrugsstyrelsen og med Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ingen har dog ønsket at stille op til interview.

De første 20.000 ukrainske flygtninge er allerede placeret på danmarkskortet og fordelt mellem kommunerne. Det fremgår af en foreløbig fordelingsnøgle fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Foto: Søren Gylling

Se, hvordan staten har fordelt de første 20.000 flygtninge: - Det er jo ikke sikkert, de stryger hen, hvor det passer med antallet af arbejds- og skolepladser

Hvis 20.000 ukrainske flygtninge får opholdstilladelse som følge af den nye særlov, har regeringen en plan klar for, hvordan de skal fordeles i kommunerne.

Men selv om kommunerne fortsat har mod på at huse de nye borgere, så skal vi ikke forvente at velvilligheden bliver ved uendeligt, siger professor. 

I Silkeborg Kommune ser man da også gerne på sigt, at kommunerne selv kan være med til at fordele de hertilkommende uden om en fordelingsnøgle fra staten, hvis der bliver brug for det.

Hvis op til 20.000 ukrainere får opholdstilladelse i Danmark efter den nye særlov, har Udlændige- og Integrationsministeriet en fordelingsplan klar til kommunerne. Flere kommuner kipper med flaget for deres kvote på nuværende tidspunkt, men på sigt kan der blive brug for fleksibilitet, siger både kommune og professor.

Ukraine-krigen: Regeringen har en foreløbig og vejledende fordelingsplan klar, hvis 20.000 ukrainske flygtninge får opholdstilladelse i Danmark efter den nye særlov. Planen bliver justeret løbende i takt med, at ukrainerne kommer til Danmark og får opholdstilladelse i de enkelte kommuner. Det fremgår af et svar fra udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg i sidste uge.

Indtil videre har kommunerne været positive over for deres opgave med at modtage krigsflygtninge samt finde indkvarteringsmuligheder, skole- og arbejdspladser til dem.

Alligevel er det ganske smart, at staten har spillet ud med en overordnet plan. Det mener professor på Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen, der forsker i flygtningestrømme.

- Det er fornuftigt med et udgangspunkt fra starten og derefter at se tiden an. For det er jo ikke sikkert, at ukrainerne bare stryger hen, hvor det også passer med antallet af arbejds- og skolepladser. Eller at integrationen går lige godt alle steder, siger han.

Kommunerne forholder sig også stadig optimistiske, efter at fordelingsnøglen er landet. Det fremgår i hvert fald af de tilbagemeldinger, som Avisen Danmark har fået hos en række kommuner.


I Thisted Kommune har man allerede modtaget godt 200 flygtninge, og derfor matcher den nordjyske kommune allerede de 204 ukrainere, som den skal huse, hvis der ender med at blive givet opholdstilladelse til 20.000 nye borgere på landsplan.

- Vi har plads til dem, der kommer, og vi kan også håndtere, hvis der kommer flere end 200. Vi mærker velvilligheden til at hjælpe, hvor man kan, mens vi er en kommune, der både mangler arbejdskraft og som også har plads i skolerne. Vi hilser fremtidige nye borgere velkomne, vi har brug for dem, siger Niels Jørgen Pedersen, Venstre-borgmester i Thisted Kommune.

Foreløbig er de fleste ukrainere i Thisted indkvarteret hos private borgere, men kommunen har flere offentlige adresser i spil - alt fra efterskoler og vandrehjem til campingpladser - hvis behovet for flere boliger tager til.

Søger fleksibilitet

Længere nede i det midtjyske, i Silkeborg Kommune, sidder ja-hatten ligeledes godt fast. Her har man i øjeblikket modtaget omkring 250 ukrainske flygtninge. Ifølge fordelingsnøglen skal Silkeborg Kommune rumme 424 borgere ud af de i alt 20.000 estimerede.

- Dem tager vi gerne - også hvis tallet bliver højere end 400. Vi står i en unik og ekstraordinær situation, hvor det er vigtigt at hjælpe med det, man kan, siger Helle Gade, der er borgmester i Silkeborg Kommune og valgt for Socialdemokratiet.

Det kunne være fint med en vis fleksibilitet, hvor vi kommuner på tværs kan snakke sammen om at hjælpe hinanden uden om fordelingsnøglen, hvis nogen ikke kan løfte opgaven 100 procent.

Helle Gade (S), borgmester i Silkeborg Kommune

I weekenden var der imidlertid kritiske røster fra Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg Kommune. Han mener, at staten bør blande sig uden om fordelingen. Den opgave klarer kommunerne fint selv, lød det fra Wilbek i Berlingske. Og den holdning kan man til dels følge i Silkeborg:

- Det er regeringen og særloven, som vi retter os efter, og så tager vi én dag ad gangen. Men samtidig kunne det være fint med en vis fleksibilitet, hvor vi kommuner på tværs kan snakke sammen om at hjælpe hinanden uden om fordelingsnøglen, hvis nogen ikke kan løfte opgaven 100 procent, siger Helle Gade.

- De skal nok råbe op

I Thisted Kommune hælder man til at se tiden an.

- Jeg har, som det er nu, ikke en holdning til den administrative fordeling, vi er nødt til at se, hvordan fordelingen bliver i virkeligheden først. For vi er i en pudsig situation, hvor vi  asfalterer, mens vi kører meget stærkt. Men vi står i hvert fald klar til at modtage dem, siger Niels Jørgen Pedersen.

Hvis kommunerne i fremtiden skulle få lov til at lege bytte-bytte-købmand på flygtningespørgsmålet, er det nu stadig meget godt, at regeringen har hånd i hanke med fordelingen, understreger Christian Albrekt Larsen.

- Det er først og fremmest lidt af et eksperiment, da vi reelt ikke ved, hvordan det bliver. Men vi skal ikke langt tilbage i tiden, før vi mindes, at steder som Vestegnen og kommuner med mange indvandrere har bedt staten om hjælp til en bedre fordeling af hertilkommende, siger han.


Vi skal ikke langt tilbage i tiden, før vi mindes, at steder som Vestegnen og kommuner med mange indvandrere har bedt staten om hjælp til en bedre fordeling af hertilkommende.

Christian Albrekt Larsen, professor på Aalborg Universitet

Så selv om velvilligheden til at tage imod ukrainerne lige nu er intakt rundt omkring i landet, er det ikke givet, at det forbliver sådan, påpeger professoren.

- Så snart byrderne begynder at vise sig store for nogle kommuner, så skal de nok spørge om en bedre fordeling af både flygtninge og ressourcer.

De første har fået opholdstilladelse

  • Til og med søndag 20. marts havde 8834 ukrainske påbegyndt ansøgning om opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Det sker ved at booke en tid på Borgerservice.
  • Antallet dækker over voksne over 18 år. Det betyder, at børn ikke tæller med i statistikken. Det samlede antal børn og voksne fremgår ikke i Udlændingestyrelsens statistikker.
  • Mandag havde mindst 91 fået en opholdstilladelse. Tallet gælder til og med lørdag 19. marts. Det betyder, at der kan være flere, som har fået opholdstilladelse i mellemtiden.
  • 17. marts havde 1964 ukrainske flygtninge søgt om asyl siden invasionens begyndelse.


Tonen var dyster, da finansminister Nicolai Wammen (S) mandag talte om dansk økonomi under Ukraine-krigen. Han havde selskab af erhvervsminister Simon Kollerup (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Analyse: Regeringen famler i blinde - men krigen kan koste hver dansker 12.000 kroner

Nu bliver Danmark ramt økonomisk. Og vi risikerer at blive ramt hårdt. Sådan var det centrale budskab, da hele fire ministre stillede op til pressemøde mandag. Sammen gav de et bud på, hvad krigen i Ukraine betyder for dansk økonomi.

Regeringen arbejder med tre scenarier og indrømmer blankt, at det er fuldstændig umuligt at forudsige, hvordan virkeligheden arter sig i de kommende måneder. Krigens gang ændrer forudsætningerne fra dag til dag.

Nu bliver Danmark ramt økonomisk. Og vi risikerer at blive ramt hårdt. Sådan var det centrale budskab, da hele fire ministre stillede op til pressemøde mandag. Sammen gav de et bud på, hvad krigen i Ukraine betyder for dansk økonomi.

I den sammenhæng var det en mindre nyhed, at beskæftigelsen i Danmark steg med 4000 personer i januar og derfor fortsatte med at slå rekorder. Men det er en trøst, fordi Danmark dermed har et stærkt udgangspunkt for den krise, der truer forude.

- Vi er et helt andet sted i dag, end vi var før 24. februar, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) med henvisning til datoen, da Rusland indledte angrebene på Ukraine.

Vi oplever allerede nu stigende priser, der rammer væksten i Danmark og fører til højere arbejdsløshed, tilføjede han.

Regeringen arbejder med tre scenarier og indrømmer blankt, at det er fuldstændig umuligt at forudsige, hvordan virkeligheden arter sig i de kommende måneder. Krigens gang ændrer forudsætningerne fra dag til dag.

Men lad os starte med mellemscenariet, hvor krigen trækker ud, men ikke fører til flere sanktioner eller produktionsstop i danske virksomheder. Da vil væksten i dansk økonomi - målt som bruttonationalproduktet (BNP) - falde med 1,75 procentpoint i forhold til, hvad regeringen forventede tilbage i december. Prisstigningerne - altså inflationen - vil øges med 2,5 procentpoint.

Det er en smule mere pessimistisk end Nationalbankens prognose, som er mindre end en uge gammel.

Sådan et tab svarer til lige under 12.000 kroner pr. dansker, og i dette mareridtsscenarie vil ledigheden stige fra 74.000 ledige - som regeringen forventede i december sidste år - til 105.000 ledige danskere

Dernæst har vi det mest dystre scenarie, hvor krigen eskalerer yderligere, og hvor man må forvente et stop for de russiske gasforsyninger til Europa. Det vil straks betyde højere energi- og råvarepriser, der vil ramme europæisk erhvervsliv hårdt - ikke mindst det tyske, som er Danmarks vigtigste eksportmarked.

Så taler vi pludselig om et faldt i væksten på tre procentpoint, hvilket betyder nulvækst i Danmark. Inflationen vil da øges med ca. 3,5 procentpoint i 2022.

"Det er en yderst voldsom nedjustering af væksten, der løber op i hele 70 milliarder kroner. Det er rent ud sagt et skrækscenarie, der vil kunne kaste dansk økonomi ud i en meget hård nedtur", skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en kommentar.

Sådan et tab svarer til lige under 12.000 kroner pr. dansker, og i dette mareridtsscenarie vil ledigheden stige fra 74.000 ledige - som regeringen forventede i december sidste år - til 105.000 ledige danskere.

I begge scenarier vil væksten i hele 2022 være så lav, at Danmark reelt er kastet ud i en recession i nogle perioder. Det påpeger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

"En vækst på under to procent i 2022 er faktisk lig med perioder med tilbagegang. I udgangspunktet får vi foræret to procents vækst i 2022, fordi vi har startet året i et utrolig gunstigt udgangspunkt", skriver han.

Regeringen har også et mildt scenarie. Det forudsætter ikke, at krigen stopper. Det indgår ikke i prognoserne. Men det handler om, at energipriserne falder igen, fordi man får held med at begrænse Europas afhængighed af russisk gas. Et skridt på vejen er eksempelvis en langsigtet gasaftale, som Tyskland netop har indgået med emiren af Qatar.

I så fald vil BNP i Danmark kun falde med 0,6 procentpoint i forhold til, hvad regeringen tidligere har forudsagt. Det vil ifølge Dansk Erhverv koste dansk økonomi et tab på 15 milliarder kroner i år.

Men uanset hvilket scenarie, regeringen hælder til, så er der udsigt til stigende ledighed i 2022.

Så hvad er regeringens svar ud over at skrue gevaldigt op for forsvarsbudgettet? Erhvervsminister Simon Kollerup (S) slår fast, at krig er noget andet end corona, så virksomhederne skal ikke forvente hjælpepakker, som man så det under pandemien.

Erhvervslivet kan få hjælp til at fremskynde den grønne omstilling og til at udpege nye eksportmarkeder i stedet for dem, der oplever størst nedgang lige nu.

Forbrugerne må afvente, hvad politikerne forhandler sig frem til i den kommende tid. Den vedtagne varmecheck til de hårdest ramte familier står foreløbig alene - og ventes i øvrigt først at blive udbetalt til august. Det skyldes ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S), at det er meget besværligt at finde frem til de mest trængende i de offentlige registre.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Mandag åbnede en ny mulighed for at læse digital post - hjemmesiden mit.dk. Desværre blev første dag ikke en succes for hjemmesiden, der hele dagen var ramt af driftsforstyrrelser. Men det er bare "børnesygdomme", vurderer Digitaliseringsstyrelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stor, digital satsning har været ude af drift, siden den åbnede: Sådan kan du læse beskeder fra det offentlige

Mandag blev det nye system til at håndtere vores digitale post i Danmark, Digital Post, lanceret. Systemet er udviklet af firmaet Netcompany og tager over for et system, som var udviklet af e-Boks.

Men selv om hele systemet er nyt, behøver du som almindelig borger faktisk ikke at gøre noget her og nu, forsikrer Adam Lebech fra Digitaliseringsstyrelsen.

- Man kan fortsætte med at bruge de tjenester, man gør i dag. Altså du kan stadig læse din post på borger.dk eller e-boks, hvis du foretrækker det. Men du kan også bruge mit.dk eller app'en Digital Post, som vil have nogle nye og smarte funktioner, fortæller Adam Lebech.

Men du må væbne dig med tålmodighed, hvis du vil afprøve de nye smarte funktioner.  For hjemmesiden mit.dk, som også blev lanceret mandag, fik en vanskelig start, da man dagen igennem slet ikke har kunnet logge ind - der var nemlig "driftsforstyrrelser", lød det på forsiden, hvor man i stedet har opfordret til at bruge de "gamle" sider borger.dk og virk.dk.

Et nyt system til at håndtere digital post er blevet lanceret mandag. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det en forbedret og fremtidssikret løsning. Men ifølge tech-kritiker er det blot endnu et skridt på vejen mod et digitalt sårbart samfund, hvor du risikerer at blive andenrangsborger, hvis du ikke har en ny, opdateret smartphone.

Teknologi: Mandag 21. marts var en stor dag for den offentlige digitalisering i Danmark, da det nye "Digital Post" blev søsat.

Blandt andet betyder it-løsningen, at du via hjemmesiden mit.dk kan læse og svare på post fra det offentlige, ligesom omkring 800.000 lønmodtagere fremover vil modtage deres lønsedler via den nye tjeneste.

Det er noget, mange i forvejen er vant til at gøre på hjemmesiden borger.dk eller via e-Boks. Men på sigt vil det dog også være muligt eksempelvis at betale visse regninger og læse sin patientjournal via mit.dk, oplyser Netcompany, som er den virksomhed, der har udviklet både systemet bag og hjemmesiden mit.dk.

Intentionen er, at vi alle skal have en app, og at hele vores liv skal ligge inde i den app. Alt skal være samlet på vores smartphone. Det er noget, som Digitaliseringsstyrelsen har arbejdet intenst på rigtig længe.

Anders Kjærulff, digital kritiker

Men selv om hele systemet er nyt, behøver du faktisk ikke at gøre noget her og nu, forsikrer Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, som er den offentlige myndighed, der er ansvarlig for det nye system.

- Man kan fortsætte med at bruge de tjenester, man bruger i dag. Altså du kan stadig læse din post på borger.dk eller i e-Boks, hvis du foretrækker det. Men du kan også bruge mit.dk eller appen "Digital Post", som vil have nogle nye og smarte funktioner, fortæller Adam Lebech.

Men dem må du vente lidt med at se. For hjemmesiden mit.dk har fået en vanskelig start, da man i skrivende stund endnu ikke har kunnet logge ind - der har nemlig været "driftsforstyrrelser" siden åbningen. Sådan lyder det på forsiden, hvor man i stedet bliver opfordret til at bruge de "gamle" sider borger.dk og virk.dk.

Og netop driftsforstyrrelsen er en lille forsmag på, hvor udsatte digitaliseringen gør os, påpeger tech-kritiker Anders Kjærulff.

Regning: 202 millioner

I alt vil Netcompany sende en regning på 202 millioner kroner til Digitaliseringsstyrelsen for udvikling og drift af systemet frem til 2029, og de penge er godt givet ud. Det mener Adam Lebech.

Her kan du læse dine digitale breve

Fra mandag kan du læse digital post på fem forskellige platforme:

  1. borger.dk: En offentlig ejet hjemmeside, som ud over muligheden for at læse privat digital post også er "din indgang til det offentlige", hvor du blandt andet kan se og rette i din årsopgørelse.
  2. Digital Post-appen: En ny app, ejet af det offentlige, som giver adgang til din digitale postkasse.
  3. e-Boks: Både hjemmeside og app, der ejes af e-Boks A/S.
  4. mit.dk: Hjemmeside, som ejes af Netcompany A/S.
  5. virk.dk er virksomhedernes indgang til offentlige tjenester, blandt andet kan de læse deres post her. Hjemmesiden ejes af det offentlige.

Du kan selv vælge, hvilke platforme du ønsker at benytte. Uanset, hvor du læser, besvarer eller sender fra, vil dine handlinger også gå igennem på de andre platforme. Det sker, fordi systemet bag er det samme.

- Sidste år var der 227 millioner digitale henvendelser fra det offentlige, og der er over 600 myndigheder, der skal kunne sende beskeder ud på en sikker måde. Derfor er det nødvendigt at systemet opdateres og fremtidssikres, forklarer han.

Digital Post-systemet overtager som den centrale infrastruktur på området efter e-Boks-systemet, og faktisk skulle netop det være sket allerede i november sidste år.

Men dengang blev det - lettere kaotisk i sidste time - udsat til denne mandag. Og her anden gang, systemet skal lanceres, er der altså også lidt knas i maskinrummet. Men det er dog ikke selve det nye system, der giver problemer, siger Adam Lebech.

- Det er vigtigt at understrege, at systemet "Digital Post" virker, som det skal. Men hjemmesiden mit.dk, som er ejet af Netcompany, er blevet ramt af nogle børnesygdomme på sin første dag, siger vicedirektøren.

Hvornår mit.dk bliver tilgængelig, vhar det ikke været muligt for Avisen at få svar på fra Netcompany, der ikke er vendt tilbage på avisens henvendelser.

Skal du læse digital post, kan du dog problemfrit bruge e-Boks og borger.dk i mellemtiden.

Der findes altid et hul

Den uheldige start illustrerer, hvor sårbare vi bliver, når vi satser så meget på digitalisering, som vi gør i Danmark. Det mener Anders Kjærulff, der blandt andet har været vært på Radio 24-7-programmet "Aflyttet" og driver hjemmesiden aflyttet.dk.

Forvirringen er fuldendt: NemID, MitID og mit.dk

I mange år har du skullet bruge NemID, når du har skullet tilgå en lang række sider, som for eksempel e-Boks og din digitale bankbog. Men i øjeblikket er systemet ved at blive udfaset til fordel for et nyt system, MitID.

For at få MitID, skal du enten hente en MitID-app på din smartphone, eller du skal bestille en MitID-kodeviser.

Det nye system, Digital Post, og hjemmesiden mit.dk, har ikke noget direkte at gøre med overgangen fra NemID til MitID, men begge dele er processer, som er styret under Digitaliseringsstyrelsen.

- Der er rigtig mange ting, man pludselig ikke kan, hvis systemet ikke virker. Og i disse tider med krigen i Ukraine og stats-hacking, er der da en betydelig risiko, når man satser hele paletten for noget, der ligger på en telefon, siger den journalist-uddannede tech-kritiker.

Han peger på, at vi også bruger netop vores telefon til at hente filer, dele billeder og mange andre ting, som potentielt kan bruges af hackere til at få adgang til telefonen. Det er dog ikke sådan, at Anders Kjærulff finder det nye system mindre sikkert end det gamle - tværtimod er det ved første øjekast ganske solidt, vurderer han.

- Men der vil altid være nogen, der finder et hul. Sådan er det bare med digitale systemer, forklarer han.

Opdateret smartphone

Anders Kjærulff er desuden bekymret for, at vi konstant gør livet sværere for dem, der ikke kan eller vil være super-digitale.

- Intentionen er, at vi alle skal have en app, og at hele vores liv skal ligge inde i den app. Alt skal være samlet på vores smartphone. Det er noget, som Digitaliseringsstyrelsen har arbejdet intenst på rigtig længe, i sådan en grad som var de ansat i Apple, fnyser Anders Kjærulff.

Han peger på, at staten de seneste år har lanceret en række apps, for eksempel Kørekort-appen, Sundhedskort-appen og en række sundhedsrelaterede apps som for eksempel Smittestop-appen. Og det har ikke alene kostet hundredvis af millioner, men også øget afstanden mellem de digitale A- og B-hold i samfundet.

- Man glemmer dem, som ikke har en rimelig ny og opdateret smartphone. Det er let for politikere, journalister og folkene inde i styrelserne at gøre. For de har som regel selv en arbejdsgiver-betalt telefon og adgang til en it-afdeling. Men sådan en situation står rigtig mange mennesker ikke i, påpeger Anders Kjærulf.

Hos Digitaliseringsstyrelsen anerkender man udfordringen, men Adam Lebech minder om, at der er mulighed for at blive fritaget for at modtage sin post digitalt. Omkring otte procent af den voksne befolkning er faktisk blevet fritaget og modtager derfor stadig post som fysiske breve i postkassen, siger vicedirektøren.

- Man kan tilgå "Digital Post" fra det offentlige via flere forskellige veje. Har man ikke en smartphone til at bruge en app, kan man komme ind via en internetbrowser. Har man ikke selv computer, findes der computere med netadgang på bibliotekerne, siger Adam Lebech.