Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Satellitbilledet her, som er taget 21. februar 2022, viser blandt andet flere militærkøretøjer ved den sydvestlige del af russiske Belgorod, der grænser op til Ukraine. Satellitfoto: Maxar Technologies/AFP/Ritzau Scanpix

Vesten indfører sanktioner mod Rusland: Banker, enkeltpersoner, handel og økonomi skal rammes

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger atter ud med nyt fra konflikten i Ukraine. Efter at Ruslands præsident Vladimir Putin mandag underskrev to dekreter om, at Rusland anerkender de to ukrainske udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk som uafhængige, spiller Vesten nu ud med sanktioner mod Rusland.

I går aftes lød det fra USA's præsident Joe Biden, at landets omfattende sanktioner blandt andet er målrettet to russiske banker og personer i den russiske elite samt deres familier. Det skriver Ritzau. Derudover vil Ruslands adgang til vestlig finansiering blive ramt.

Fra Tyskland er meldingen fra forbundskansler Olaf Scholz, at processen med at godkende gasrørsledningen Nord Stream 2, der skal levere russisk gas til Tyskland, er bremset.

Samtlige 27 EU-lande er desuden blevet enige om en sanktionspakke mod Rusland, som vil ramme banker, der finansierer det russiske militær, og som vil gøre det sværere for russere at handle med EU.

Også Storbritannien indfører sanktioner, der vil ramme både russiske banker og enkeltpersoner.

Rusland tager diplomater hjem

Vi bliver lidt ved konflikten. Det er nemlig ikke kun vestlige lande, der har kaldt ambassadeansatte og andre statsborgere hjem fra Ukraine.

Nu har Rusland også valgt at trække sine diplomater ud af landet, oplyste det russiske udenrigsministerium i går ifølge Ritzau.

Forklaringen er, at man vil beskytte diplomaterne, og derfor vil de blive evakueret. Ministeriet oplyser, at diplomater har modtaget trusler og at Ruslands ambassade og konsulat i Ukraine desuden har været udsat for "gentagne angreb".

Samtidig med hjemtagningen har Rusland dog meddelt, at landet har etableret diplomatiske forbindelser med de to udbryderrepublikker Luhansk og Donetsk.

Elever trodser rygeregler på skoler

Vi runder af herhjemme i Danmark, hvor en lov om røgfri skoletid blev indført på grundskoler for over et år siden og på ungdomsuddannelser i sommer. Eleverne må hverken ryge på eller uden for skolens område i skoletiden.

Alligevel bliver loven overtrådt i høj grad. Omtrent halvdelen af de elever, der ryger, som også gør det, mens de er i skole. Det viser en ny undersøgelse, som Statens Serum Institut har lavet sammen med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Blandt eleverne i grundskolen, der ryger, er det således 50,8 procent, der stadig ryger i skoletiden trods den nye lov. Gymnasieeleverne er en anelse mere regelrette - her er tallet 48,9 procent.

Men det er da også netop det, at loven fortsat er ny, der kan påvirke mængden af overtrædelser, mener Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed. Med tiden forventer hun, at man vil kunne se en større effekt af loven.

Ifølge Ritzau er det op til skolerne selv at vurdere, hvilke konsekvenser der skal være ved overtrædelse af loven.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Morten Messerschmidt holdt tirsdag tale under fødselsdagsreception Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, der fylder 75 år onsdag. Blot 24 timer op til fødselsdagsfejringen nåede 5 medlemmer af partiets folketingsgruppe at melde sig ud af partiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fem af Dansk Folkepartis topnavne skred og satte sindene i kog i baglandet: - De er nogle respektløse røvhuller

Det vækker både vrede og forståelse i Dansk Folkepartis bagland, at fem nu tidligere medlemmer af partiets folketingsgruppe har meldt sig ud af partiet.

Avisen Danmark har tirsdag talt med en lang række lokalformænd og bestyrelsesmedlemmer i Dansk Folkepartis lokalforeninger.

Størstedelen af dem har ikke meget tilovers for de tidligere partifæller og deres måde at forlade partiet på. Men hvis ikke man kan lide lugten i bageriet, må man finde et andet sted at være.

- De er i deres gode ret til at gå, når de er utilfredse, men de burde efterlade mandaterne til partiet, lyder det blandt andet fra Peter Dencker, der er bestyrelsesmedlem i partiets lokalforening i Hvidovre.

Nu håber de fleste, at der kan falde ro over en folketingsgruppe, der har været præget af splittelse og uro.

Men der er også stemmer i baglandet, der er begyndt at overveje, om de selv har en fremtid i Dansk Folkeparti.

Blandt lokalformænd og bestyrelsesmedlemmer i Dansk Folkepartis kommuneforeninger er der ikke mange, der har ret meget tilovers for de fem folketingsmedlemmer, der i løbet af de seneste dage har meldt sig ud af partiet. Nu håber mange dog, at der kan falde ro på folketingsgruppen. Men der er også nogle, der gør sig grundige overvejelser om deres egen fremtid i partiet.

Politik: De seneste dage har det buldret og braget i Dansk Folkeparti.

Mandag meddelte fire af partiets folketingsmedlemmer – Karina Adsbøl, Liselott Blixt, Bent Bøgsted og Lise Bech - at de ville melde sig ud af partiet. Tirsdag fulgte Hans Kristian Skibby dem trop.

De fem kunne ikke længere se sig selv som medlemmer af partiet med Morten Messerschmidt i spidsen.

Samtidig rettede de en krads kritik af arbejdsmiljøet og samarbejdet i folketingsgruppen, der i deres øjne har været usundt og præget af intern splittelse og lækager til pressen.

Avisen Danmark har i løbet af tirsdagen talt med mere end 20 stemmer i baglandet, dvs. i de lokale partiforeninger, om deres mening om det seneste døgns medlemsflugt i partiet, der har reduceret antallet af DF'ere i Folketinget fra 16 til 11.

Hellere en formindsket folketingsgruppe end fortsat uro og ballade. Men de burde nedlægge deres mandater. Det er partiets.

Poul Gaardbo, lokalformand, DF Brøndby

Langt størstedelen af dem har ikke ret meget tilovers for deres fem nu tidligere partifæller, der fortsætter som løsgængere på Christiansborg.

Jan Grau, der er lokalformand i partiets Odense-afdeling, mener faktisk, at de skulle skamme sig.

- For en måned siden sagde de ja til at samarbejde og være med til at bygge partiet op igen. Nu gør de så det her. Det synes jeg ikke, de kan være bekendt, siger han.

I Vordingborg mener lokalformanden Helle Jørgensen heller ikke, at de fem afhoppere har givet den nye formand, Morten Messerschmidt, en ret stor chance for at vise, hvad han kan. Hun mener, det er respektløst overfor baglandet, der har valgt den nye formand.

- Så burde de være gået på dag ét, når de alligevel ikke ville give manden en chance, siger hun.

Lokalformanden i Kalundborg, Peer Justesen, mener ikke, det er tilfældigt, at de har meldt sig ud lige op til partistifter Pia Kjærsgaards 75 års fødselsdag, der tirsdag blev fejret ved en reception på Christiansborg med gæster, taler, gaver og champagne.

- Det er med vilje. Det er deres gave til hende. De er nogle respektløse røvhuller, lyder det.

Kan give ro på bagsmækken

Blandt de mange baglandsstemmer, der ikke har den store respekt for de fem udbryderes beslutning om at melde sig ud af partiet, er der flere, der håber, at der nu kan falde ro over folketingsgruppen, der i længere tid har været splittet på de interne linjer.

- På længere sigt er det godt, de er væk, for de virker ikke til at være interesseret i at arbejde i en ny retning. De ville hellere have kørt alting videre, som det altid har været, siger Kim Buurskov, der er lokalformand i partiforeningen i Odsherred og fortsætter:

- Det kan skabe ro, at de er væk. Det er nødvendigt, for der skal ske noget, hvis vi skal redde vores parti.

Hvis udmeldelser er prisen, partiet må betale, for at der kan blive ro, er det sådan, det er, mener Poul Gaardbo, der er lokalformand i Brøndby, hvor partiformanden Messerschmidt er opstillet.

- Nu mangler vi bare, at Marie Krarup også skrider. Det skulle hun tage at gøre i samme hug som de fem andre.

- Hellere en formindsket folketingsgruppe end fortsat uro og ballade. Men de burde nedlægge deres mandater. Det er partiets, siger han.

Burde efterlade mandater i DF

Og Poul Gaardbo er ikke ene om at mene, at de fem nu tidligere medlem skulle have overladt deres mandater til suppleanter fra Dansk Folkeparti i stedet for at fortsætte i Folketinget som løsgængere.

- De er i deres gode ret til at gå, når de er utilfredse, men de burde efterlade mandaterne til partiet, siger Peter Dencker, der er bestyrelsesmedlem i partiets lokalforening i Hvidovre.

I Dansk Folkeparti Horsens har lokalformand Michael Nedersø ikke ét ondt ord at sige om Hans Kristian Skibby, der nu ikke længere er Horsens-kredsens repræsentant i Folketinget. Men han synes, han skulle have efterladt mandatet til en suppleant.

DF'eren Hans Kristian Skibby trak tirsdag stikket til partiet. I Dansk Folkeparti Horsens har lokalformand Michael Nedersø ikke ét ondt ord at sige om Hans Kristian Skibby. Men han synes, Skibby skulle have efterladt mandatet til en suppleant. Foto: Mette Mørk

- Han er både flink, dygtig og arbejdsom. Men jeg er ærgerlig over hans beslutning. Og jeg synes, han skulle have givet det en chance. En måned er ikke ret lang tid, siger Michael Nedersø.

De fem nu tidligere medlemmer af Folketinget for Dansk Folkeparti begrunder blandt andet deres afgang fra partiet i en kritisabel ledelsesstil og et dårligt arbejdsmiljø på Christiansborg.

Blandt andet har Karina Adsbøl - én af de fire, der sagde farvel til partiet mandag - skrevet på sin Facebook-side, at hun "hverken kan eller vil gå på arbejde med ondt i maven, hvor arbejdsmiljøet er i bund og hvor hun ikke kan sige tingene internt uden bagefter at skulle blive revset for det."

Hvis ikke formanden går, er jeg bange for, at partiet bliver ødelagt. Der kommer i hvert fald ikke ro på, før det sker.

Frode Flyvbjerg Kristensen, lokalformand, DF Varde

Og på den baggrund kan lokalformanden i Greve, Nanna Hope Olsen, godt forstå, at de fem har meldt sig ud.

- Alt det, der er foregået de seneste år er ikke særligt kønt. Hvis jeg oplevede et dårligt arbejdsmiljø på mit arbejde, ville jeg også gå, siger hun.

I Thisted, hvor nu udmeldte Lise Bech er valgt, er lokalformand Nina Røntved Krog også træt af, at kredsen nu er et folketingsmedlem fattigere.

- Men jeg kan godt forstå hendes beslutninger, for man kan jo ikke tage de oplevelser, hun har haft, fra hende, siger hun.

Nina Røntved Krog lægger ikke skjul på, at hun faktisk selv stemte på Martin Henriksen til formandsvalget i slutningen af januar.

- Men jeg bakker den formand op, som demokratisk blev valgt. Om det, der er sket nu, er godt eller skidt for roen i folketingsgruppen, kan jeg ikke forholde mig til. Jeg har nok at gøre med at skulle ud og finde en ny kandidat, siger hun.

Tommy Degn, der er lokalformand i Rebild, hvor Lise Bech før var medlem af partiet og medlem af byrådet fra 2014 til 2015, har også kun et godt indtryk af sin nu tidligere partifælle.

Han har heller intet ondt at sige om Rikke Karlsson, også fra Rebild og tidligere medlem af Europa-parlamentet, der rejste Meld og Feld sagen og meldte sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt.

- Hvis det, de fortæller om Morten Messerschmidt, er bare en smule sandt, kan man godt tvivle på, der bliver ro med ham som formand, siger Tommy Degn.

Nogle overvejer fremtiden

Langt de fleste stemmer i baglandet, som Avisen Danmark har talt med, bakker fortsat op om Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.

Én af dem er Danny Rosenkilde Nielsen, der sidder på formandsposten i lokalforeningen i Brønderslev.

- Man tager pis på baglandet, når ikke man anerkender den formand, der bliver valgt. De burde være gået med det samme, efter han blev valgt, så vi havde undgået al det postyr, siger han og fortsætter:

- Jeg ved ikke, om det giver ro nu, men hvis der er flere, der ikke kan se sig i det mere, må de hellere forsvinde nu. Vi kan godt undvære den larm, det giver, hvis for eksempel Marie Krarup kommer om 14 dage og siger, at nu smutter hun også.

Marie Krarup, der tidligere har ytret sig kritisk om den nye formand, har dog tirsdag fortalt flere medier, at hun foreløbigt forbliver medlem af Dansk Folkeparti.

Men i Varde-kredsen, hvor hun stiller op, er lokalformand Frode Flyvbjerg Kristensen langt fra tilfreds med de seneste dages udvikling på Christiansborg. Så nu overvejer han, om han fortsat vil være medlem af Dansk Folkeparti.

- Hvis ikke formanden går, er jeg bange for, at partiet bliver ødelagt. Der kommer i hvert fald ikke ro på, før det sker, siger han.

Jack Odgaard, der er medlem af lokalforeningen og byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune, er stadig medlem af partiet - indtil videre i hvert fald.

- Men jeg er i tænkeboks og har sat min egen deadline for, hvornår jeg afgør min egen fremtid, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Det er skønt, at der stadig er brug for en 75-årig. Og det er der, sagde Pia Kjærsgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Den grummeste dag i DF var en dejlig dag for Pia K.

Morten Messerschmidt står foran et tæt pakket pressekobbel. Dansk Folkeparti skal holde sit første gruppemøde, efter det er blevet decimeret fra Folketingets tredjestørste parti til et af de mindste, og Messerschmidt er ankommet få minutter før, det skal gå i gang klokken 11. Han bliver stående til længe efter, mødet skulle være gået i gang.

Messerschmidt er i hopla. Nyder åbenlyst at være i pingpong med journalisterne, der nok har en grundforestilling om, at de burde stå foran en presset mand. Han er i overskud, selv om emnet er, at fem medlemmer af hans folketingsgruppe har valgt at blive løsgængere, fordi de simpelthen ikke kan holde ud at blive ledet af ham. Og fordi Messerschmidts nærmeste fælle, Pia Kjærsgaard, taler hårdt til dem og fortæller dem, at de burde skamme sig. Og fordi de mener, at arbejdsmiljøet i DF er skånselsløst og giver dem ondt i maven.

Midt i det hele spørger en journalist fra Ekstra Bladet, om Messerschmidt ikke kan tøjle Pia Kjærsgaard?

Messerschmidt lader lige spørgsmålet snurre nogle millisekunder, inden han replicerer:

- Kan du?!

Underforstået: Journalisten kunne lige så godt have spurgt, om Messerschmidt kan tøjle en naturkraft. Selvfølgelig kan Messerschmidt ikke det. Og selvfølgelig kunne Kristian Thulesen Dahl heller ikke det.


Tre timer senere sidder kapelmesteren Henrik Krogsgaard og spiller "My Favorite Things" på et lille klaver i den imposante Fællessalen, der ligger lige neden under Folketingssalen på Christiansborg. Det er altid her, Socialdemokratiet fejrer valgsejre og græder over valgnederlag, når stemmerne er talt op.

Det er Pia Kjærsgaards 75 års fødselsdag, der bliver fejret ved en reception på netop denne dag, hvor Dansk Folkeparti aldrig har været længere fra Pia Kjærsgaards oprindelige drøm om at skabe et nyt Socialdemokratiet.

Hverken Hans Kristian Skibby, Lise Bech, Karina Adsbøl, Bent Bøgsted eller Liselott Blixt, der har forladt Dansk Folkepartis folketingsgruppe og har smækket døren efter sig, er mødt op til receptionen.

Det gør ikke så meget. Når hunden bider, når bien stikker, når man føler sig trist, kan man minde sig selv om nogle af sine yndlingsting - hertil hører Skibby, Bech, Adsbøl, Bøgsted og Blixt ikke for Pia Kjærsgaard.


Engang blev der på et gruppemøde i DF diskuteret, om partiet skulle gå ind for højere løn til folketingspolitikere. Det var der alligevel en del i gruppen, der mente, at partiet skulle. Indtil Pia Kjærsgaard skar igennem, kiggede ud over medlemmerne og fortalte dem, at de skulle stikke piben ind og være tilfredse, fordi ingen af dem ville kunne gå ud og få et andet job til den løn, de fik nu.

Det er en bemærkning, der stadig gør ondt på nogle af dem, der blev udsat for den, og det var netop politikere som Skibby, Bech, Adsbøl, Bøgsted og Blixt, at Pia Kjærsgaard tænkte på.


Ligesom det nu gør ondt på nogle af de DF-politikere, der ikke stemte på Morten Messerschmidt til formandsvalget, at han befinder sig som en fisk i vandet og viser demonstrativt overskud, når fem folketingspolitikere forlader partiet.

Eller når EU-parlamentariker og sidekick til Morten Messerschmidt, Peter Kofod, taler om, at så er det heller ikke værre, at Skibby, Bech, Adsbøl, Bøgsted og Blixt er flygtet ud af DF - der er jo alligevel tale om fem af de tunge elever i klassen, som aldrig rigtigt har præsteret noget videre, og som i hvert fald ikke kan beskyldes for at være stemmeslugere. Det sidste er sandt - de ligger alle og roder rundt nede på bunden af listen, når man rangerer de 16 medlemmer, som partiet fik valgt sidste gang, efter personlige stemmer - med Bent Bøgsted som en halv undtagelse. Han fik ottendeflest stemmer.


Til fødselsdagsreceptionen i Fællessalen er Morten Messerschmidt toastmaster. Han lægger vægt på, at "ordnung muss sein", så talerlisten skal følge et vist hierarki. Det er nu ikke så vanskelig en opgave, fordi der er kun tre talere: Henrik Dam Kristensen (S), der efterfulgte Pia Kjærsgaard som Folketingets formand (nu ryger Pia Kjærsgaard helt ud af formandsskabet, Folketingets Præsidium, fordi Dansk Folkeparti ikke længere er stort nok til at være repræsenteret der), Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard selv. I nævnte rækkefølge.

En halv time inde i receptionen lister Kristian Thulesen Dahl sig ind i salen og placerer godt nede bag i, mens Dam Kristensen taler om, at ingen som Pia Kjærsgaard har været fortaler for ordentlighed i Folketinget. På den måde slap Thulesen for den akavede situation at skulle give hånd eller kram og ønske tillykke til Pia Kjærsgaard.

Thulesen har brugt dagen på at tale utroligt varmt om flygtningene Skibby, Bech, Adsbøl, Bøgsted og Blixt. Og på at tale udenom når han er blevet spurgt, om han mon stadig er i Folketinget eller i partiet, når næste valg bliver udskrevet.


Det havde nu ikke gjort noget for Messerschmidt eller Kjærsgaard, hvis Thulesen havde sagt, at han ikke havde tænkt sig at genopstille. Messerschmidt og holdet omkring ham er ikke varme på tanken om Kristian Thulesen Dahl som kandidat for partiet igen. Og skulle det komme dertil, at der skal tages hårde metoder i brug for at undgå det, ligger det dem ikke fjernt. Det er hovedbestyrelsen, der endeligt godkender folketingskandidater.

Og i øvrigt er der en sidegevinst ved, at to af flygtningene er Skibby og Blixt, der sidder i gruppeledelsen, som giver automatisk plads i partiets hovedbestyrelse. Med to Messerschmidt-støtter ind i gruppeledelsen i stedet for Skibby og Blixt, får Messerschmidt det vigtige to-tredjedelsflertal i hovedbestyrelsen, som giver mulighed for at ekskludere medlemmer. Også selv om dem, man måtte have tanke om at ekskludere, skulle være tidligere partiformænd.

Pia Kjærsgaard holder tale til sin 75 års fødselsdagsreception i Fællessalen. Hun taler om, at det er dejligt, at solen skinner (det gør den nu ikke, men det har den gjort tidligere på dagen) efter mange grå dage med regn og sjap, og at solen også vil skinne i morgen.

Men også om, at der lige nu er stormstyrke (det er der nu ikke, men man begynder at få en mistanke om, at det faktisk slet ikke er vejret, hun taler om), men at det har hun jo oplevet "utalligt mange gange, og på et tidspunkt stopper det."

At hun har oplevet "svigt, illoyalitet og forsøg på karaktermord", men stået det igennem, og hun har aldrig haft lyst til at slå tilbage, fordi den triumf vil hun ikke give pressen. Der er mere end en journalist tilstede, som lige trækker lidt på smilebåndet.


Fødselaren slutter med at sige:

- Det er skønt, at der stadig er brug for en 75-årig. Og det er der.

Og at det uanset hvad har været en dejlig dag.

Ordnung muss sein

Morten Messerschmidt

Det er skønt, at der stadig er brug for en 75-årig. Og det er der.

Pia Kjærsgaard
Folketingsgruppen (det vides ikke, om de fem flygtninge havde bidraget) gav Pia Kjærsgaard en havebænk i gave, som hun kan nyde livet på sammen med sin mand Henrik Thorup. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Toastmaster Morten Messerschmidt i et kontemplativt øjeblik. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ruslands præsident, Vladimir Putin, holdt en lang tv-tale mandag aften. Da talen var slut, var konflikten om Ukraine oppe i et nyt gear. Foto: Sputnik/Reuters

Putins tale er fyldt med vås om Ukraines historie, men han har én reel pointe, vurderer eksperter

Mandag aften underskrev Præsident Vladimir Putin et dekret, som anerkender de to østukrainske udbryderregioner Luhansk og Donetsk. Men inden han gjorde det, snakkede præsidenten i knap en time om Ukraines historie og russiske tilhørsforhold - for rullende kameraer.

Avisen Danmark har sammen med to danske eksperter set på nogle af de pointer, som Putin kom med. Holder de?

Overordnet set er svaret nej. Præsidenten forsøger at male et billede af, at Ukraine ikke historisk har været en selvstændig nation, og at landet desuden har brudt med aftaler, der er indgået med Rusland. Men det holder ikke.

Præsidentens bekymring for, at Vesten maler et lidt for lyserødt billede af Nato, den kan der tilgengæld godt være hold i.

Ruslands Præsiden Putin pynter på historien, så den passer ind i hans narrativ. Det er vurderingen fra to danske eksperter efter at Putin holdt en tale om Ukraines historie og tilhørsforhold mandag aften.

Rusland: Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, gik på talerstolen mandag aften, blev der skrevet verdenshistorie.

For efter den lange og dybt alvorlige tale, som i perioder mindede mest af alt om en historie-lektion, underskrev præsidenten et dekret, hvormed han anerkendte de to østukrainske udbryderregioner Luhansk og Donetsk. Dekretet bruges til at legitimere, at russiske tropper bliver sendt ind på ukrainsk jord i de to udbryderrepublikker.

Talen er endnu et eksempel på, at Rusland lige nu fører en aktiv informationskrig, hvis mål er at berettige deres handlinger i den ukrainske konflikt. Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Forsvarsakademiet.

- Putin taler til sine egne for at legitimere sine handlinger. Men det samme gør Vesten. Det handler om, at Vesten og Rusland har hvert deres narrativ, som de vil ud med, og hver især mener de, at de har ret.

Men hvad brugte Putin til at legitimere Ruslands handlinger, og er hans påstande historisk korrekte? Avisen Danmark dykker ned i tre centrale pointer fra Putins tale.

1 Ukraine opstod i 1917, og det var Ruslands skyld

Putin sagde i talen, at det moderne Ukraine blev dannet af Rusland, helt præcist af det kommunistiske Rusland i en proces, der begyndte lige efter den russiske revolution i 1917.

Men den holder ikke helt. Tværtimod strækker Ukraines historie sig flere tusinde år tilbage i tiden. I flere århundreder fra år 882 lagde den nuværende Ukrainske hovedstad, Kijev, faktisk navn til et stort rige, Kijevriget, der strækte sig over et område, der i dag tilhører blandt andet Ukraine, Rusland og Hviderusland.

Siden har Ukraine været under flere storriger, grænser er rykket rundt og området har også været en del af Zarens Rusland i lange perioder.

Så Ukraine har en lang historie, som over flere gange er forbundet med den russiske. Men alt dét er faktisk ret ligegyldigt i forhold til den nuværende konflikt. Det mener Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er irrelevant, hvad Ukraine var for over 100 år siden. Finland tilhørte også Rusland ind til 1917, kan Rusland så også få Finland? Nej, det er en falsk præmis at gå med på. Det afgørende er, at Ukraine er anerkendt som en uafhængig stat, siger han og tilføjer.

- Suveræne stater har grænser, som ligger fast. Det er dét, der er på spil her. Et større land kan ikke bare tage en del af et mindre. Hvis ikke vi opretholder det, vil det få enorme konsekvenser.

Og han bliver bakket op af Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

- Det er noget vrøvl, det Putin siger. Og det er noget, vi har set ved andre konflikter også: Man går ind og laver noget historie-forvanskning for at legitimere sine handlinger. Men her har Putin altså en dårlig sag.

2 Ukraine har brudt aftalen med Rusland

Putin siger også i talen, at Rusland og Ukraine i 1994 blev enige om en aftale, der indebar at Ukraine opgav visse udenrigs-aktiviteter. Den aftale har landet ikke overholdt, mener Putin desuden.

Det er ganske rigtigt, at Rusland indgik en aftale med Ukraine i 1994. Det skete på baggrund af Sovjetunionens fald og Ukraines uafhængighedserklæring i 1991.

- Da Sovjetunionen faldt, var en stor del af landets atomvåben placeret i Ukraine. Ukraine gik så med til aflevere dem tilbage til Rusland, hvis Rusland, USA og Storbritannien garanterede Ukraines integritet, siger Peter Viggo Jakobsen.

Blandt andet står der i aftalen, som formelt hedder Budapest-memorandummet, at stormagterne skal respektere Ukraines selvstændighed, suverænitet og eksisterende landegrænser.

- Men at Ukraine på den baggrund ikke må føre en selvstændig udenrigspolitik, det mener jeg er fri fortolkning, slår Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet fast og bliver bakket op af Flemming Spidsboel Hansen.

- Jeg ved ikke, hvad Putin refererer til med den sætning. Det, jeg bemærker ved aftalen i 1994 er, at Ukraine opgiver atomvåben, men til gengæld bliver sikret som selvstændig nation.

3 Nato er ikke kun "fredsbevarende"

Putin mener derudover i talen, at man i Vesten og USA forsøger at overbevise Rusland og andre om, at Nato er en fredselskende og udelukkende forsvarsbaseret alliance, og ikke er en trussel mod Rusland, heller ikke selv om Ukraine i fremtiden skulle blive medlem.

Og modsat de historiske fortællinger i Putins tale har præsidenten her en pointe. For selv om det ofte lyder, at Nato er fredsbevarende og en forsvarsalliance, så er Nato historisk ikke lykkedes med at blive i den rolle. Det fortæller Peter Viggo Jakobsen.

- Der har været angrebskrige i Nato-regi. I 1999 i Serbien, som russerne har peget på tidligere - og ja, den krig var piv-ulovlig. Så var der krigen i Libyen i 2011, hvor Gaddafi blev væltet. Og endelig kan man diskutere, om krigen i Afghanistan var en angrebskrig eller en forsvarskrig.

Og på grund af flere historiske tilfælde kan Peter Viggo Jakobsen altså godt forstå, hvorfor Rusland bliver nervøs, hvis Nato bliver større og rykker tættere på landets grænser.

- Putin er ikke helt på månen med den bekymring, når man tager de sikkerhedspolitiske briller på, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Det yderste konsekvens af brexit kan blive, at Storbritannien ophører med at eksistere. Det håber skotske Christine Grahame på, og det har hun kæmpet for igennem hele sit voksne liv. Politisk og kulturelt minder Skotland mere om Danmark, end det minder om England, siger hun. Og det har brexit - mere end noget andet - åbenbaret. Foto: Emil Jørgensen

Christine har kæmpet for skotsk selvstændighed i mere end 50 år: Nu vejrer hun morgenluft på grund af brexit

Den yderste konsekvens af brexit kan blive, at Storbritannien stopper med at eksistere. Hvor dramatisk det end lyder, er det ikke et usandsynligt scenarie. Selvstændighedsbevægelsen i Skotland har fået fornyet energi, efter at briterne har forladt unionen.
Vores rejsende reporter Emil Jørgensen har besøgt en fyrig, skotsk kvinde, som har kæmpet for netop selvstændighed i mere end et halvt århundrede. 77-årige Christine Grahame fra Skotlands Nationalparti er den ældste politiker i det skotske parlament, og hun kan - bedre end de fleste andre - give os et indblik i kampen for at vriste sig fri fra englænderne. Hendes drøm er, at Skotland bliver ligesom Danmark.

Storbritanniens ende er nær. I hvert fald hvis det står til 77-årige Christine Grahame fra Skotlands Nationalparti (SNP), der har arbejdet for skotsk løsrivelse i det meste af sit liv. - Vi skal være som Danmark, siger hun. Og takket være brexit - som skete imod 62 procent af skotternes vilje - tegner der sig et flertal for selvstændighed.

Løsrivelse: Christine Grahame frygter skriften på sin gravsten. Hun ved i hvert fald, hvad hun brændende ønsker sig, der IKKE skal stå på den:

- "Hun kæmpede for skotsk selvstændig i over 50 år. Sikke en skam hun aldrig fik den!"

Hun vifter med sin pegefinger og kigger mig i øjnene, mens hun fortæller. Det er dødsens alvor.

Jeg er på besøg hos den ældste politiker i det skotske parlament. Hun har været en del af det Skotlands Nationalparti (SNP), siden få tog dem alvorligt. Nu har de igennem flere valg været skotternes største og mest magtfulde parti.

Vi sidder sidder i hendes lille udestue i det centrale Edinburgh. Her er fyldt med grønne planter og tingeltangel. En kat ved navn “Mr Smookey” ligger på en stol, lytter med et halvt øre.

Mr. Smookey er Christine Grahames sjette kat, og han er flere gange blevet nævnt i hendes taler i parlamentet. SNP-politikeren går nemlig også meget op i dyrevelfærd. Foto: Emil Jørgensen

Og ordet "fyrig" er nok det, der bedst beskriver min 77-årige vært, der har en nærmest elektrisk manke af hår i røde nuancer.

- Ved du hvad jeg siger til vælgermøderne? spørger hun og læner sig frem i sin skotskternede lænestol.

- Hvis I ikke sørger for, at vi bliver løsrevet fra englænderne før jeg dør…

Hun holder pegefingeren op foran ansigtet, som var det et sværd:

- Så løfter jeg låget af kisten og kommer tilbage og hjemsøger jer!

Christine Grahame falder grinende tilbage i stolen. Og hun har også - lidt kynisk set - noget at glæde sig over: Brexit har nemlig givet vind i sejlene til kampen for skotsk uafhængighed.

Hvad interesserer Avisen Danmarks bagland?

Tove Sunddal og Johannes Ørnsholt har begge udtrykt interesse i skotske forhold. 

Hvis du har spørgsmål, ris eller ros til Emil Jørgensens rejse i Storbritannien, kan du skrive til ham direkte på https://spoerg.avisendanmark.dk.

Skotternes bitre brexit

Tilbage i 2014 lignede det ellers et uddebateret emne. Skotterne fik et valg om selvstædighed, og 55 procent foretrak at forblive i Det Forenede Kongerige med England, Wales og Nordirland.

Selv Alex Salmond, som dengang var leder af SNP, erkendte, at en sådan folkeafstemning kun indtraf "én gang pr. generation”.

Men så skete brexit. Og i mange skotske pintsglas smagte det ekstra bittert.

I 2014 blev de fortalt, at et nej til Storbritannien også var et nej til EU. To år senere stemte to tredjedele af Skotlands befolkning remain, men måtte se sig trumfet af englændernes vilje. Og i de efterfølgende år har regeringen i London forhandlet med EU om alle brexits elementer - fiskekvoter, landbrugsregulationer og toldregler, som påvirker de skotske borgeres dagligdag - mens det skotske parlament har stået på sidelinjen.

Problemet for skotterne er, at de kun udgør 5,5 af Storbritanniens 66 millioner indbyggere. Og efterhånden har befolkningen i nord været politisk ude af trit med resten af unionen i en del år.

- Der er en socialdemokratisk konsensus blandt skotterne. Alligevel har befolkningen - især de unge - tilbragt størstedelen af deres liv under skiftende konservative premierministre. Og nu spørger de igen: hvorfor skal vi egentlig det? har Michael Keating, professor i politologi ved University of Aberdeen, fortalt til Avisen Danmark.

Hvor meget selvstændighed har Skotland i dag?

Skotland har ikke været en selvstændig nation siden år 1707.

Med noget så civiliseret som en unionstraktat dannede England og Skotland dengang Storbritannien, og i mange år følte skotterne sig som klodens koloniherrer, mere end de følte sig som koloniserede.

Men i takt med det britiske imperierums opbrud i verden, blomstrede den skotske nationalisme, og selvstændighedsbevægelsen spirrede. Det Konservative Parti har ikke haft flertal i Skotland siden 1955.

I 1999 blev 300 års støv tørret af Skotlands parlament, da Tony Blair åbnede Holyrood igen.

Skotland har siden da haft sit eget parlament med fuldkommen autoritet over dagliglivet i landet: indkomstskatter, landbrugs-, uddannelses-, sundheds-, transport- og miljøpolitikken.

Til gengæld er det stadig i London, at udenrigs-, udlændinge-, forsvars- og beskæftigelsespolitikken dikteres.

Drømmen om Danmark

Det samme spørgsmål stiller Christine Grahame. En anelse aggressivt. Og hun ruller hårdt på r’et i angry, da vi kommer ind på hendes nuværende premierminister Boris Johnson, som er gået til fester i Downing Street 10, mens resten af Storbritannien har været under lockdown på grund af corona.

- Han gør mig så vred. Han er skamløs og inkompetent. Jeg ville ikke engang tiltro ham at passe min baghave, siger hun og ligner en, der lige har fået færten af en fæl lugt.

I takt med den at britiske presse trykte forsider om festerne i regeringsboligen, steg tilslutningen til skotsk selvstændighed i meningsmålingerne. Bloomberg udgav en meningsmåling i slutningen af 2021, der viste, at 55 procent af skotterne var klar til at sige “bye bye England”.

Men for Christine handler det om mere end bare Boris og brexit.

I huset entré hænger et guldindrammet dokument. En sirlig skråskrift på noget der ligner gammelt, gulligt papyruspapir. Det er den skotske uafhængighedserklæring fra år 1320.

- Så længe der er 100 af os i live, vil vi aldrig under nogen omstændigheder leve under englændernes herredømme, læser hun op fra dokumentet.

I 1320 underskrev 39 af de mest magtfulde skotske baroner en erklæring, som de sendte til Pave John. Historikere tog ikke notits af brevet i adskillige århundreder, men i dag er det kendt som “Skotlands uafhængighedserklæring” eller “Declaration of Arbroath”. Foto: Emil Jørgensen

Christine lavede selv indramningen, da hun var i sine 20’ere. Hun har demonstreret, debatteret, advokeret, givet interviews, stemt dørklokker og heppet på løsrivelsen hele sit voksne liv. Men hvorfor egentlig?

- Fordi Skotland er en selvstændig nation, starter hun.

- Vores historie og dialekt. Vores sociale og økonomiske præferencer. Kulturelt og politisk er vi bare et andet sted end England.

I virkeligheden er skotterne mere som danskerne, mener SNP-politikeren. I forhold til befolkningstal, interesse for klimaet, europæisk observans, social profil. Og hun bruger sammenligningen aktivt, når hun skal overbevise nervøse skotter om, at de godt kan stå på egne ben.

- Jeg plejer at sige: Se på Danmark, de har ikke andet end bacon, siger hun og farer febrilsk op, da hun ser mig skrive sætningen ned.

- Det må du ikke skrive. Åh gud. Jeg kan se overskriften: Skotsk politiker sviner Danmark til.

Hun griner, så kinderne ryster. Så forklarer hun sin pointe.

- I har ikke en overflod af ressourcer, som I graver op. I lever af jeres landbrug og jeres hjerner. I tjener på vores vind i Skotland igennem jeres vindmøller. Det er inspirerende.

En dyr løsrivelse

Et eller andet skal skotterne finde på, hvis de vil klippe navlestrengen til London, for lige nu er de afhængige af de penge, som kommer syd fra. I 2020 blev der indsamlet 66 milliarder pund i skatteindtjenninger i Skotland, men brugt 81 milliarder offentlige pund på skotterne.

En analyse, udarbejdet af Financial Times, anslår, at den skotske økonomi vil stå med et budgetunderskud svarende til 10 procent af landets BNP, såfremt man forlader Storbritannien. Og ifølge en beregning fra det estimerede London School of Economics vil hver eneste husstand i Skotland i gennemsnit miste 21.000 kroner ved selvstændighed.

- Vil vi blive fattigere? Jeg ved det ikke. Men det handler ikke kun om penge, siger Christine Grahame.

Hun holder en flad hånd for brystet, mens hun taler om sækkepiber, nationalsang, og rugbyspillere i skotske spillerdragter. Det handler også om følelser, siger hun. Stolthed over Skotland.

Er det ikke akkurat de samme følelsesbaserede argumenter, som har skabt brexit?

Den rødhårede politiker nikker ivrigt.

- Jo, siger hun og fortsætter:

- Og derfor skal vi også bruge brexit som lektie. Vores selvstændighedskamp bliver en lige så stor katastrofe, hvis ikke vi er forberedte på de allermest lavpraktiske spørgsmål. Hvad sker der med din pension? Hvordan skal grænsen være? Hvilken møntfod? Hvor skal du betale skat?

Hendes sidste chance

Men klar til valg er de, forsikrer Christine. Nu venter hun og SNP på, at resten af verden også bliver det. For selvom SNP løsrivelsen som mærkesag, og der tegner sig et skotsk flertal for netop det, er timingen ikke rigtig.

- Vi er lige kommet igennem en pandemi, som har ramt folk hårdt økonomisk. Brexit er så friskt, at det fungerer som et skrækeksempel. Der er ved at opstå krig i Ukraine. Nu er ikke tidspunktet at bede folk om at forholde sig til selvstændighed.

Desuden har skotterne slet ikke magten til at udstede en sådan folkeafstemning. I sidste ende er det regeringen i London, som kan trykke knappen, og det gør de kun, når de tror, at der er flertal blandt skotterne at blive i unionen, siger Christine.

En ting tør hun dog godt at ligge hovedet på blokken omkring: Folkeafstemningen kommer til at ske indenfor SNP’s regeringsperiode, hvilket vil sige senest i år 2025.

Hendes livs sidste - og vigtigste - kamp venter. Hun kigger på sin kat - “Mr Smookey” - og beder ham om at holde sig for øreRne.

- Herover har vi en talemåde, der hedder, at der "mange måder at flå pelsen af katten". Vi kommer til at møde en mur af opposition fra England, og hvis vi taber, går der mange år, før vi får chancen igen.

Sker det, bliver skriften på gravstenen præcis det, som hun frygter.

Ved du hvad jeg siger til vælgermøderne? Hvis I ikke sørger for, at vi bliver løsrevet fra englænderne før jeg dør… Så løfter jeg låget af kisten og kommer tilbage og hjemsøger jer!

Christine Grahame, 77-årig politiker i Skotlands Nationalparty.
Storbritanniens premierminister Boris Johnson gør Christine Grahame fra Skotlands Nationalparti så vred, at hun ruller hårdt på r'et, når hun siger "angry". Den 77-årige kvinder ser gerne, at skotterne snart vælger deres egen premierminister. Foto: Emil Jørgensen