Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sundhedsstyrelsen overvejer, om det stadig giver mening at anbefale vaccination af børnene mellem fem og 11 år, skriver Politiken. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Hverdagen er tilbage: Skal ungerne stadig vaccineres?

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er lidt over et døgn siden, at restriktionerne i Danmark ophørte, fordi epidemien – der nu er anført af omikron-varianten – ikke længere truer samfundets kritiske funktioner, som den gjorde engang.

Sundhedsstyrelsen anbefaler dog fortsat, at børn helt ned til fem år lader sig vaccinere mod coronavirus.

Men det er ikke længere sikkert, det giver mening at vaccinere de yngste i samfundet. Derfor overvejer Sundhedsstyrelsen lige nu, om man stadig vil anbefale vaccination af børn mellem fem og 11 år.

Det fortæller styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview med Politiken.

- Vi er i gang med at revurdere anbefalingen af to årsager. Dels fordi omikron er noget andet end delta og giver færre indlæggelser. Dels fordi sæsonskiftet er på vej, og smittekurven vil knække på grund af stor befolkningsimmunitet, siger Søren Brostrøm til avisen.

Anbefalingen, der blev præsenteret i november sidste år, har været mål for kritik, men Brostrøm holder fast i, at det var den rigtige beslutning at tilbyde vaccination til de 5 til 11-årige.

- Smitten spredte sig især i den aldersgruppe, de bragte virus videre til forældre og bedsteforældre, som kunne blive alvorligt syge af deltavarianten. Børnene har bidraget med nogle procentpoint til den samlede befolkningsimmunitet, som er årsag til, at covid-19 ikke er en samfundskritisk sygdom, siger han til Politiken.

Ledige seniorer oplever diskrimination

Det er mange år siden, at der har været så stor mangel på medarbejdere i det danske erhvervsliv, som der er nu. Hver måned må virksomheder opgive at besætte tusindvis af stillinger.

Men nu langer en vred beskæftigelsesminister ud efter virksomhederne og beskylder dem for hykleri.

En evaluering af fem statsstøttede aktiveringsprojekter for seniorer viser nemlig, at hver anden ledig over 50 år har oplevet at blive valgt fra på jobmarkedet på grund af sin fødselsdato.

Det skriver Politiken.

Og resultatet af evalueringerne har hidset beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) op.

- Vi hører dag ud og dag ind virksomheder klage over, at de mangler hænder. Og der er ingen grænser for, hvor langt ud i den store verden arbejdsgiverne forlanger, vi skal bevæge os for at hente den arbejdskraft, de mangler, siger han til avisen.

I Dansk Arbejdsgiverforening afviser vicedirektør Erik E. Simonsen kritikken og henviser til en anden del af evalueringen, der viser, at seniorerne også selv har negative forventninger til jobsøgningen – og det trækker ansættelsesprocessen i den forkerte retning.

- Virksomhederne fastholder og ansætter i disse år et meget stort antal medarbejdere over 50 år, siger Erik E. Simonsen til Politiken.

Den økonomiske ulighed er steget

Der blev ikke sparet på de store ord i tiden op til folketingsvalget i 2019, hvor regeringens støttepartier – og Socialdemokratiet selv – blæste til kamp mod ulighed i Danmark.

- En regering, der øger uligheden – det bliver ikke på Enhedslistens mandater, lød det blandt andet fra daværende politisk ordfører, Pernille Skipper.

Men to og et halvt år efter Mette Frederiksen indtog Statsministeriet er uligheden faktisk bare blevet større i Danmark.

Det skriver Berlingske.

Det er den såkaldte Gini-koefficient, der måler indkomstforskellene i befolkningen, der er steget med 0,22 point. Og jo større Gini-koefficienten er, jo større er den økonomiske ulighed.

I Venstre beskylder finansordfører Troels Lund Poulsen regeringen for ”hykleri” og ”vælgerbedrag”, mens Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, siger til Berlingske, at partiet ikke har fået det opgør med ulighed, man ønskede sig.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser dog kritikken og hæfter sig ved, at der er mange måder at anskue uligheden i samfundet på. Han fortæller også, at det ikke nødvendigvis er regeringens mål, at ligheden målt ved Gini-koefficienten absolut skal bevæge sig den anden vej inden næste folketingsvalg.

Og den melding falder ikke i god jord hos regeringens støttepartier.

- Så indkalder jeg ham til samråd, for hvis det er regeringens holdning, så har vi et stort problem, siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, til Berlingske.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men bliv lige hos lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Det kan koste boligejere tusindvis af kroner hvert år, hvis banker og realkreditinstitutter sender regningen for øgede kapitalkrav videre til kunderne. Arkivfoto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Er du boligejer? Store prisstigninger på lån truer

Nye krav til bankerne skal forhindre finanskriser i fremtiden, men de vil også straffe danske boligejere hårdt. Selvom de danske realkreditlån er bundsolide og har meget få dårlige betalere, så tvinges banker og realkreditinstitutter til at polstre sig bedre for at udstede disse lån. Regningen vil formentlig blive sendt videre til kunderne, og det vil koste danske boligejere dyrt - omkring 4.400 kroner om året for en familie med et hus til to millioner kroner. Lige nu kæmper lobbyister og politikere for en dansk undtagelse, men det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre.

Selvom danskerne er enormt gode til at afdrage deres boliggæld, er der en ekstraregning på vej - for at polstre bankerne mod dårlige betalere. Det kan koste en typisk dansk familie en ekstra udgift på 4400 kroner om året, medmindre danske politikere og lobbyister får talt EU til rette.

Boliglån: Høje energipriser er ikke den eneste hovedpine for boligejerne. Nye krav til banker og realkreditinstitutter kan binde en ny ekstraregning på halsen af danskerne om få år.

Det handler om nye kapitalkrav, der skal forhindre nye finanskriser i den globale økonomi. Kravene udformes bare på en måde, der straffer danske realkreditkunder ekstra hårdt.

- Det er simpelthen urimeligt. Vi har i over 100 år kunnet dokumentere lave tab på realkredit, og det bør følges af lave kapitalkrav. Det hører sammen, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, der er interesseorganisation for den danske finanssektor.

De såkaldte Basel IV-krav stammer fra den internationale Basel-komité, der siden 1974 har forsøgt at komme med globale anbefalinger til fælles regler i den finansielle sektor.

Danmark skal også leve op til de nye krav, men den præcise udformning er nu på vej igennem EU-systemet. Her har man valgt en model, der ikke fuldt ud anerkender den særlige danske realkreditmodel, hvor lån udstedes med sikkerhed i ejendommen og derfor - historisk set - har udløst meget få tab.

Få dårlige betalere

Tidligere på ugen viste nye tal, at hele 99,86 procent af boligejernes ydelser bliver betalt til tiden, mens kun 1900 ud af landets knap 1,4 million boligejere er i betalingsproblemer. Det er den laveste andel i 14 år.

EU-Kommissionen kom i oktober med sit forslag til, hvordan Basel-reglerne skal gennemføres i EU. Finans Danmark har fået analysevirksomheden Copenhagen Economics til at beregne effekten af forslaget for de danske realkreditinstitutters lån og deres kunder.

Konklusionen er, at kapitalkravet til realkreditlån stiger med 36 procent i forhold til de regler, der gælder i dag. Den omkostning vil med stor sandsynlighed blive sendt videre til kunderne, som har udsigt til øgede låneomkostninger på 3,5 milliarder kroner om året.

Prisen for den enkelte boligejer afhænger af en række forhold, men ifølge Copenhagen Economics vil en dansker i en typisk bolig med fuld realkreditbelåning med et lån på to millioner kroner opleve en merudgift på 4400 kroner om året før skat.

For en landmand med et lån på seks millioner kroner og en belåningsgrad på 60 procent vil det betyde en merudgift på 14.500 kroner om året før skat.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil ikke forholde sig til, hvad den endelige pris for danske realkreditkunder kan blive. Men han er enig i, at der lige nu skal kæmpes for en løsning, der tilgodeser den danske model, som har sikret masser af danskere en relativt billig adgang til at købe deres egen bolig.

- Regeringen arbejder for, at der tages bedst muligt hensyn til bl.a. den danske realkreditmodel. Forhandlingssituationen er vanskelig, men vi arbejder i tæt dialog med Folketinget og den finansielle sektor for det bedst mulige resultat, skriver Simon Kollerup i en e-mail til Avisen Danmark.

Det bliver ikke nemt. Det forventer jeg i hvert fald ikke. Som forslaget ligger nu, så ender man med en højere regning.

Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet, Venstre

Skærer alle lån over én kam

Linea Søgaard-Lidell er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, og hun er udpeget som såkaldt skyggeordfører på sagen. Det betyder, at hun - på vegne af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet - skal forhandle om de nye kapitalkrav til finanssektoren.

- Det er en svær sag, for den rammer meget skævt. Men bundlinjen er, at de nye kapitalkrav skærer alle lån over én kam. De lån, som allerede havde en høj risiko, havde også høje kapitalkrav, så det betyder ikke så meget for dem. Men lån med lav risiko bliver ramt hårdt, fordi der kommer en stor, ekstra kapitalbuffer, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hvordan vurderer du sagen lige nu? Er det realistisk at undgå, at danske boligejere ender med en ekstraregning?

- Det bliver ikke nemt. Det forventer jeg i hvert fald ikke. Som forslaget ligger nu, så ender man med en højere regning, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hun så gerne, at reglerne gjorde det muligt at vurdere de enkelte lån i stedet for at gå frem efter et gennemsnit på tværs af hele EU.

- Der er forskelle mellem landene, og hele idéen med Det indre marked er jo, at man kan regne med de samme regler i alle medlemslande. Derfor er det også svært at stå og sige, at vi vil have en undtagelse, siger europaparlamentarikeren.

Basel-reglerne rammer Danmark

EU-Kommissionen offentliggjorde i oktober sit forslag til, hvordan anbefalinger fra den såkaldte Basel-komité skal gennemføres i EU med virkning fra januar 2025.

Forslaget indfører bl.a. en global standard for, hvordan kreditinstitutter i EU skal beregne deres kapitalpolstring. Ifølge Finans Danmark bryder forslaget bryder med princippet, om at lave tab og lav risiko ledsages af lave kapitalkrav.

I stedet bliver alle lån – uanset risikoen – groft sagt skåret over én kam, når kapitalkravet beregnes. Det rammer især de sikre danske realkreditlån.

Analysefirmaet Copenhagen Economics har for Finans Danmark beregnet, at det kan koste danske realkreditkunder øgede omkostninger på 3,5 milliarder kroner om året.

Det vil ramme danske boligejere, men også føre til en lavere investeringsaktivitet i Danmark. Den danske produktion - målt ved BNP - kan permanent blive omkring 0,25 procent lavere med de nye krav. Det svarer til seks milliarder kroner om året.

Copenhagen Economics understreger, at beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.

Overgangsordning uden effekt

Det heftige pres fra dansk side har ganske vist udløst en overgangsordning, der vil tilgodese danske realkreditlån til boliger i en periode. Men det har ingen reel betydning, mener Ane Arnth Jensen fra Finans Danmark. Hun peger på, at alt fra tilsynsmyndigheder til investorer og kreditvurderingsbureauer vil glemme alt om midlertidige ordninger og tage bestik af de regler, der gælder på den lange bane.

Det er Linea Søgaard-Lidell enig i.

- Det er fint, at de prøver at imødekomme os, men enhver seriøs kreditafdeling vil jo begynde at regne med de endelige tal med det samme, siger hun.

Forhandlingerne er lige indledt i Europa-Parlamentet, som kan komme med forslag til ændringer hen over det næste halve år. Planen er, at reglerne skal være fuldt indført i EU i 2025 efter en forsinkelse, der især skyldes coronakrisen.

Når først reglerne er på plads, kan Danmark ikke gøre andet end at efterleve reglerne.

- Der skal kæmpes indædt, hvis vi skal være sikre på at nå i mål. Slaget skal slås i EU for at sikre, at EU-reguleringen bliver lagt rigtigt til rette. Der er enighed fra dansk side, og regering og folketing arbejder for det samme, siger Ane Arnth Jensen.

Linea Søgaard-Lidell er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og forhandler på vegne af den liberale gruppe i parlamentet om de nye kapitalkrav til finanssektoren. Pr-foto
Epidemiologer, matematikere og virologer fra flere forskellige universiteter mødes hver tirsdag i gruppen PandemiX. Tirsdag den 1. februar - hvor restriktionerne blev fjernet i Danmark - fik avisens reporter Emil Jørgensen også lov til at være med.

Optimismen simrer i corona-forskernes lukkede klub: - Ønskescenariet udspiller sig

Tirsdag den 1. februar kunne danskerne droppe mundbindene, tage på diskotek og se stort på coronapasset. Restriktionerne er ikke blevet udfaset, men droppet, og det selvom smittetallene flere steder i landet fortsætter med at slå rekorder.
Alligevel er der grund til optimisme. Det var der i hvert fald i PandemiX, som er en vaskeægte tirsdagsklub for nogle af landets fremmeste corona-eksperter. Epidemiologer, matematikere og virologer. Reporter Emil Jørgensen fik lov til at deltage i mødet, og han tillod sig at stille et både naturligt og næsvist spørgsmål til pandemiens kendisser: - Er vi snart færdige med at se jer i fjernsynet?

Pandemiens kendisser - epidemiologer, matematikere og virologer - mødes hver tirsdag. Og på dagen, hvor restriktionerne ophørte, fik Avisen Danmarks reporter Emil Jørgensen lov til at deltage samt stille et spørgsmål: - Er vi snart færdige med at se jer i medierne?

Indrømmet: Der er tidspunkter i det halvanden time lange Zoom-møde, hvor det føles som om, at deltagerne taler et sprog, jeg ikke forstår.

Men i syndfloden af infektionstal, biokemiske betegnelser og forskelligfarvede grafer er der én sætning, som brænder igennem:

- Ønskescenariet udspiller sig.

Ordene kommer fra Robert Taylor, adjungeret lektor ved Roskilde Universitet (RUC), og han taler om Omikrons rejse igennem den danske befolkning. Smitten er høj, sygdomsforløbet er mildt. Studie på studie bekræfter, at corona-varianten - som blev fundet i Sydafrika i slutningen af november sidste år - er i gang med at ende pandemien for os.

- Jeg ville næsten ønske, at jeg boede i Danmark, siger Taylor, der er med fra USA.

På computerskærmen er han omgivet af smilende og nikkende ansigter. I dét, der nærmest kan betegnes som pandemiforskernes svar på superheltesammenslutningen Justice League, sidder nogle af Danmarks fremmeste epidemiologer, matematikere og virologer. De kalder sig for PandemiX og er et inter-disciplinært samarbejde af forskere fra flere universiteter, som huses på RUC og støttes af Carlsbergfondet. Siden foråret sidste år er de mødtes hver tirsdag, og i dag har jeg fået lov til at kigge med.

- Det er lidt ligesom, når chefkokken lader folk komme ud i køkkenet, før retterne er færdiglavede. Det er lidt angstprovokerende, siger Robert Taylor i starten af mødet.

Nul restriktioner, masser af smitte

Før covid-19 var virologi langt fra noget, som alle havde et forhold til, men nu fagets kokke efterhånden kendte. "Corona-Lone" Simonsen og virusdetektiven Thea Kølsen Fischer, Viggo Andreasen og Anders Gorm Pedersen - i snart to år er de nogle af dem, som er tonet frem i TV Avisen, Nyhederne og alle landets aviser for ugentligt at svare på afarter af samme spørgsmål: Hvor bekymrede bør vi være?

Nu er deres tid mediernes rampelys måske snart forbi.

Tirsdag den 1. februar kunne danskerne i hvert fald droppe mundbindene, tage på diskotek og se stort på coronapasset. Hvis det bekymrer virologerne, skjuler de det godt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tirsdag den 1. februar kunne danskerne i hvert fald droppe mundbindene, tage på diskotek og se stort på coronapasset. Restriktionerne er ikke blevet udfaset, men droppet, og det selvom smittetallene flere steder i landet fortsætter med at slå rekorder.

Hvis det bekymrer PandemiX, skjuler de det godt. Rasmus Kristoffer Pedersen, postdoc på RUC, har brugt den seneste uges tid på at analysere alle tænkelige relevante data i de offentlige sundhedsregistre. Siddende i noget, der ligner hans dagligstue, forklarer han, at det ikke alene ser ud til, at smittetallene daler i hovedstadsregionen. Meget tyder på, at vi også snart er på toppen af smittebjerget i alle andre dele af landet - eller i hvert fald kun en uge fra toppen.

Mellemregningerne - som det tog Rasmus Kristoffer Pedersen cirka 20 minutter at gennemgå - vil jeg spare dig for, kære læser. I stedet får du reaktionen fra Lone Simonsen - "corona-Lone" - som er professor og pandemiforsker ved RUC:

- Rasmus, det er fantastisk smukt arbejde, som er klar til fremvisning for Statens Serum Institut i morgen (onsdag, red.).

Stormen Malik, som har gjort, at færre har ladet sig teste i weekenden, er en usikkerhed. Og restriktionerne, som nu forsvinder, gør, at tendensen måske ændrer sig.

Men i flere dele af landet har i omegnen af 40 procent været smittet indenfor de seneste måneder, og det har - sammen med vaccinerne - skabt en robusthed mod Omikron, som gør at stemningen i PandemiX er det, man på godt dansk vil kalde hyggelig.

- Er vi snart færdige med at se på virologer?

Undervejs på mødet er der tid til at snakke om, hvad de 17 deltagere hver især har lavet siden sidste tirsdag. Nogle har skrevet på bøger, nogle har gennemgået nye forskningspapirer og andre har rådgivet den danske regering. Og en fejring af fysiologen Peter Panum, som døde i 1885, er under opsejling.

Men nuancer af alvor maler også corona-eksperternes ansigter. "Virusdetektiven" Thea Kølsen Fischer - som er forskningschef på Nordsjællands Hospital og i 2020 blev udvalgt af WHO som én af 10 internationale eksperter til at deltage i en mission, der skulle påbegynde arbejdet med at finde kilden til coronapandemiens udbrud i Wuhan i Kina - gennemgår slides med store røde bogstaver klistret henover:

- TOP CONFIDENTIAL, står der, og jeg har lovet, at jeg ikke fortæller om det, da det endnu ikke er klar til offentliggørelse.

Det er til gengæld et dansk studie, som viser, at den dominerede undervariant af omikron, BA2, er mere smitsom end BA1. Anders Gorm Pedersen fra DTU gennemgår tallene, der har en lykkelig konklusion for alle, der har ladet sig stikke med sprøjter i armen. Ikke-vaccinerede beboere bliver i højere grad smittet i forhold til dem, der er vaccinerede. Revaccination med tredje stik beskytter desuden bedre end to vaccinestik.

På et tidspunkt forsvinder internetforbindelsen for alle, der sidder på RUC, og få sidder tilbage i Zoom-kaldet. Øjeblikke senere er PandemiX fuldtallige, og alle hører, da jeg til sidst får lov til at afslutte mødet med et spørgsmål:

Er vi snart der, hvor vi ikke kommer til at se jer så meget i medierne længere?

Spredt latter, overbærende smil og en klar afvisning.

- Vores egentlige arbejde begynder først nu. Vi har så meget data, som skal analyseres – det er vigtigt viden i forhold til håndteringen af fremtidige pandemier, siger forsker Lone Simonsen, der bakkes op af postdoc Rasmus Kristoffer Pedersen:

- Det kan være, at pandemien ikke er slut endnu. Der kan jo komme fremtidige varianter

Med et smil på læben overtager Anders Gorm Pedersen fra DTU center af skærmen med en sidste bemærkning:

- I skal nok berede jer på, at der kommer et par pandemier mere i de kommende år. Måske kommer der også en version Pi af corona.

Alle i PandemiX-gruppen griner, og jeg ved ikke hvorfor.

Vores egentlige arbejde begynder først nu. Vi har så meget data, som skal analyseres – det er vigtigt viden i forhold til håndteringen af fremtidige pandemier.

- Lone Simonsen, pandemiforsker ved RUC.

Deltagere i PandemiX-mødet tirsdag 1. februar

Fra RUC
Lone Simonsen, professor, pandemiforsker
Viggo Andreasen, lektor
Karen Angeliki Krogfelt, professor (mso)
Maarten van Wijhe, adjunkt
Rasmus Kristoffer Pedersen, postdoc
Bjarke Frost Nielsen, postdoc
Mathias Mølbak Ingholt, ph.d.-studerende
Christian Berrig, ph.d.-studerende
Søren Kølholt Poder, ph.d.-studerende
Robert Taylor, adjungeret lektor
Christian Mannov Christiansen, studentermedhjælp
Johanne Greibe Andersen, centerkoordinator

Fra Niels Bohr Instituttet
Andreas Eilersen, videnskabelig assistent
Kim Sneppen, professor (forventet fraværende)

Fra DTU
Anders Gorm Pedersen, professor

Fra Nordsjællands Hospital
Thea Kølsen Fischer, forskningschef, professor ved Københavns Universitet

Mens Søren Pape Poulsen offentlig bliver presset til at droppe fedtspilleriet, bliver han også truet bag linjerne af de små blå partier. Hvilket Venstre og Jakob Ellemann-Jensen godt kan finde ud af at glæde sig over. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Pape bliver ikke bare presset - han bliver også truet

Konservatives formand Søren Pape Poulsen har længe levet under et pres for at melde sig som statsministerkandidat. Nu er presset taget til med Liberal Alliances Alex Vanopslagh i spidsen, der beskylder ham for fedtspilleri i offentligheden og bag linjerne deltager i trusler mod Søren Pape Poulsen.
Men dynamikken er helt ændret: Hvor det før blev læst ind i en krisefortælling om Venstre og usikkerheden ved Jakob Ellemann-Jensen, klapper de nu i hænderne i Venstre. Fordi nu handler det om træthed og irritation ved Konservative og misundelse fra de andre blå partier. Det skriver Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist.

Historien lige nu er, at partierne i blå blok hygger sig som aldrig før. Ikke fordi de nødvendigvis er begyndt for alvor at tro på, at næste valg kan vindes, men fordi de simpelthen har det godt sammen, og fordi der er ansatser til regulær holdånd.

Men midt i det, der er eksemplet på netop den blå holdånd - de nyligt overståede forhandlinger om at øge arbejdsudbuddet - blev stemningen pludselig akavet. Konservative begyndte at tale om at trække sig ud og dermed bryde det på overfladen fasttømrede sammenhold.

Og så kom der en trussel på bordet.


Det var Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der trak deres bedste våben. Beskeden var:

"Hvis Konservative beslutter at gå, skal det lige med i partiets overvejelser, at det kan få indflydelse på, hvem LA og NB foretrækker som statsminister."


Konservatives forhandler blev sort i øjnene. Venstres forhandler agerede isbryder og sagde afvæbnende, at her var vist tale om et spørgsmål, der krævede højere lønrammer i lokalet, hvis det skulle viderebehandles.

Konservative blev ved bordet. Truslen virkede.

Dynamikken var, at Liberal Alliance og Nye Borgerlige var repræsenteret af deres partiledere, mens det var finansordførerne, der kørte forhandlingerne for Venstre og Konservative.


I Venstre er det Troels Lund Poulsen - en skikkelse som internt har perioder, hvor han deler vandene, mens alle i gruppen dog er enige om at forholde sig til ham med et sted i spektret mellem frygt og respekt. Som en kilde i toppen af Venstre siger: - Det er ikke afgørende, hvilken post, Troels har - Troels har den magt, han vil have.

I forhold til de andre partier i blå blok er Troels Lund Poulsen dog fundet ind i en rolle, hvor det faktisk er ham, der leverer en pæn del af fundamentet for den normalt gode stemning.


I Konservative er Rasmus Jarlov finansordfører. Han er ikke kendt for at prioritere "god stemning" særligt højt, og det var ham, der skabte situationen, det ledte frem mod truslen og den akavede stemning.

I blå blok bliver situationen talt ned. Ja, der var en trussel på bordet, men så var det heller ikke værre. Og det handlede ikke så meget om at ramme Konservative, som det handlede om at få pillet Jarlov lidt ned og få ham bragt - hvad de andre partier opfatter som - "i sync med sit parti". Siger man nu.


Lige nu står partilederne for de små partier i blå blok i kø for at fortælle, at de synes, Søren Pape Poulsen skal melde sig officielt som statsministerkandidat. Det er ikke koordineret, men afledt af at Liberal Alliances Alex Vanopslagh åbnede ballet i et interview med Jyllands-Posten.

For et år siden ville det blive opfattet som et pres på Jakob Ellemann-Jensen og blive tolket ind i krisefortællingen om Venstre. Nu sidder man i Venstre og godter sig. Fordi der ved de godt, at nu er det ikke længere drevet af frustrationer over, at man ikke kan få øje på Venstres naturlige lederskab, men af at man er er ved at være træt af Konservative.

Af at Konservative føler, de har bedre råd til at se stort på den gode stemning. Af at man føler, Konservative får gaverne fra meningsmålingerne foræret uden at løbe risici. Af at Søren Pape Poulsen er ved at nærme sig den likeability og x-faktor, som er så vanvittigt et godt kort i politik, uden at de opfatter ham som en egentlig dygtig politiker.

Hvis man vil, kan man godt koge det ned til misundelse.


Men både Liberal Alliance og Nye Borgerlige - og Dansk Folkeparti for den sags skyld, men de er kun lige på vej igen ind i spillet uden for deres eget parti - har allerede både Venstre og Konservative, hvor de vil have dem:

Hvor Ellemann og Pape hver for sig forstår risikoen i det store pege-spil ved at lægge sig ud med dem.

Hvor der bliver reageret på trusler efter hensigten i truslerne.

Så forsøget fra især Liberal Alliance på at ryge Pape ud af den trygge, risikofrie hule handler bare om at gøre en god situation en lille smule bedre.


I Konservative derimod gør man sit yderste med ikke at lade sig mærke med det, hvis presset for at placere Pape på statsministerpiedestalen også føles som en pres. Bag linjerne er der da også gået beskeder om, at der ikke umiddelbart bliver skruet op for presset.

Og hvorfor skulle Pape også bukke under? Han kan føle sig ret sikker på at komme ud af næste valg med fremgang for sit parti. Og hvis statsministerposten i disse omskiftelige tider i dansk politik forsvinder uden realistisk rækkevidde, hvorfor så lade en fin fremgang blive smudset til af nederlag i forsøget på at blive statsminister?

Det potentielle nederlag kan han lige så godt lade Jakob Ellemann-Jensen tage for sig selv.

Og så kom der en trussel på bordet. Det var Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der trak deres bedste våben

Kasper Løvkvist, politisk reporter og analytiker på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager


"The rescue" handler om den vanskelige redningsaktion af 12 fodbolddrenge og deres træner, der sad indespærret  i en underjordisk grotte. Foto: National Geographic

Dokumentarer værd at se: Da frømændskorpset gav op, kom et par halvgamle mænd fra England og klarede det umulige

Mens vejret stadig er koldt og sofaen er varm, kan man lige så godt udnytte tiden til at give sin hjerne lidt at tænke over fra virkelighedens verden. Og det er der rig mulighed for. 
Det vrimler med dokumentarer på streamingtjenesterne, og det kan være svært at vælge. Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested, anbefaler herunder fem af de gode.

Her er fem dokumentarer, du kan kaste dig over, hvis du trænger til nye indsigter. Om vovehalse, sammensværgelser, en stor musiker med en forfærdelig sygdom og den danske kongerække på speed.

Det er skønt at forsvinde ind i fantasien og se en lang fiktionsserie, men når vi har henslæbt for mange timer med udelukkende at lade os underholde, er en god dokumentar velnærende hjerneføde og tager lidt af den dårlige samvittighed over at tilbringe endnu et par timer foran tv'et. Her er fem gode bud med vitaminer til refleksion.

1 Generøsitet reddede drenge indespærret i grotte

I den underjordiske grotte, hvor der kun få steder som her er plads til at holde pause og se sig omkring. Foto: National Geographic 

Frømænd er nogle hårde vandhunde, men da 12 thailandske fodbolddrenge og deres træner i 2018 blev indespærret af stigende vandmasser i den underjordiske Tham Luang-grotte i Thailand, måtte tre midaldrende engelske herrer træde til - mænd med den klaustrofobiske hobby at dykke i snævre grotter, hvor man kan fare vild og sidde fast. Mænd med forbindelser til en læge, der mod viden og fornuft indvilgede i at hjælpe med at bedøve drengene, så de kunne fragtes ud en efter en. 

Mange mennesker var involveret i den langvarige redning af de thailandske drenge, men de engelske mænd og den modige læge fik altafgørende betydning. 

I dokumentaren "The Rescue" kommer vi tæt på redningsmændene og nogle af de mange professionelle hjælpere og frivillige, og vi forstår deres vanskeligheder gennem klip fra den massive mediedækning og gennem rekonstruktioner med de virkelige medvirkende. 

Det kunne være endt med en omgang følelsesporno, men dokumentaren er rørende på den fine måde - den, der handler om, hvor meget vi kan, når mennesker er drevet af generøsitet.

"The Rescue", Disney +, 80 min.

2 Smerteligt gensyn med Aids-epidemien

Freddie Mercury døde af aids 24. november 1991. Foto: BBC/DR

Nogle af os er gamle nok til at huske hiv/aids-epidemien, og nogle af os kendte unge mænd, hvis stærke hjerter kæmpede for at holde liv i en krop, der blev spist op af den forfærdelige virus. Synet af de syge, der blev holdt i hånd af andre syge, som vidste, de skulle samme vej, vil aldrig fortone sig.  

Det var de homoseksuelle mænd, som blev ramt først, og bøsserne måtte verden over kæmpe med ikke kun angsten for at blive syg og begravelser af venner, men også en voldsom stigmatisering, hvor der blev talt om "Guds straf", og hvor ingen turde være tæt på dem af skræk for smitte. 

Alt det kommer tilbage med "Freddie Mercury: Det sidste kapitel", der med afsæt i Queen-forsangerens personlige vej fra smitte til død fortæller om den svære tid gennem interviews og koncertklip. 

Siden er 36 millioner døde. Og tallet vokser, for ikke alle har adgang til medicinen, der kom kort tid efter Mercurys død. 

"Freddie Mercury: Det sidste kapitel", DRTV, 90 min. 

3 Kongerækken i lyntempo

Ingemann og kongerækken tager blandt andet afsæt i Jim Lyngvilds portrætter på Kronborg Slot - en udstilling, der kan ses året ud. Foto: TV 2

Det går stærkt indimellem - nogle gange også for stærkt, når man er historisk interesseret, men det gode ved serien "Ingemann og kongerækken " er, at den er en effektiv og underholdende overflyvning af den danske kongerække siden Gorm den Gamle. Koncentreret viden, der bringer os rundt i riget, gennem svingende landegrænser, gennem statsbankerotter og krige, magtkampe og liderlighed. Det hele veloplagt fortalt af Peter Ingemann og de medvirkende eksperter og med brug af underholdende kneb, som at Ingemann indleder hvert afsnit med at gå ad en sti, hvor der står ting og sager fra den periode, afsnittet handler om.

"Ingemann og Kongerækken", TV 2 og TV 2 Play, 6 afsnit a ca. 40 min.

4 Vovehalse på vilde bølger

Det kan gå grueligt galt at surfe store bølger, men selv efter alvorlige uheld længes surferne efter bølgerne. Foto: HBO Nordic

Dette er historien om en mand på jagt efter en 30 meter høj bølge at surfe. Verdens største dønninger finder han i den lille portugisiske fiskerby Nazaré, og herefter er intet - hverken i hans liv, i fiskerbyen eller i surfer-verdenen - som det plejer at være. 

I "100 Foot Wave" kommer vi tættere på verdens bedste surfere af store bølger, deres fotografer, hjælperne på vandscooterne, deres ulykker og skader, angsten, konkurrencer, magtkampe. Men først og fremmest kommer vi tættere på, hvad der driver en vovehals, og på de smukke, livsfarlige bølger. 

Det er langt og lidt idoliserende tv, men svært beroligende at overgive sig til  - måske er det synet og lyden af havet, der gør det. 

"100 Foot Wave", HBO Nordic, 6 afsnit a  ca. 50 min.

5 Sindsoprivende mord-efterforskning

John F. Kennedy inden han blev skudt. Dokumentaren argumenterer for, at den officielle forklaring på mordet er forkert. Foto: C-More.

Den verdenskendte instruktør Oliver Stone kan ikke slippe mordet på Kennedy. Her 30 år efter sin omdiskuterede spillefilm "JFK" forsøger han igen at gennemhulle de officielle forklaringer på mordet på præsident John F. Kennedy, og det lykkes ham. Selv om man ikke kan undgå at mistænke Stone for at ville bekræfte teserne i sin gamle film, og selv om man som lægmand ikke kan gennemskue, hvad han eventuelt har udeladt, er det svært ikke at blive sindsoprevet af den sammensværgelse og den opklaring på mordet, han præsenterer. Det er en tankevækkende dokumentar og endnu et søm til tillidens ligkiste.

 "JFK: Through the Looking Glass", C-more, 113 min.