Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Politiet advarer om, at børn helt ned til seksårsalderen filmer og deler seksualiseret indhold på internettet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politiet slår alarm: Små børn filmer og deler seksuelle videoer

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Danske børn er blandt de mest digitale i verden, men det kan være svært for dem at navigere i, hvad der er god opførsel på internettet.

Desværre har dansk politi i den seneste tid haft flere sager, hvor børn helt ned til seksårsalderen filmer seksuelle videoer af sig selv og deler dem på sociale medier som Youtube, Instagram og TikTok.

Det skriver TV 2.

- Vi har set det lidt før, men i meget mindre målestok. I løbet af det seneste halve-hele år har jeg set flere eksempler på det. Og det har mine udenlandske kolleger også, siger Flemming Kjærside, der er politikommisær ved National enhed for Særlig Kriminalitet, til TV 2.

Han understreger samtidig, at problemet ikke er, at børnene opfører sig seksuelt, for det er ganske normalt. Problemet er, at de optager det og deler det med andre.

- Børn i den alder er slet ikke klar over, hvad de begiver sig ud i. At hvis de lægger en stærkt seksualiseret video ud af sig selv, så kan andre også se den, og de kan være i fare for at blive udsat for såkaldt sextortion, hvor voksne truer og presser barnet til at producere flere videoer, siger han.

Politiet mener, at børnene kan være inspireret af videoer på pornohjemmesider, som der er nem adgang til. Den samme teori har man i Børns Vilkår, hvor direktør Rasmus Kjeldahl kalder det en ”uhyggelig trend”.

- Der skal være en indsats for at styrke de digitale kompetencer fra slutningen af børnehaven. Vi skal huske på, at selv helt små børn kan være meget få klik væk fra hårdt indhold, siger han til TV 2.

Kommuner kender ikke ventetider

De danske kommuner sætter konkrete mål for, hvor lang tid det skal tage at behandle sager om tildeling af kontanthjælp, førtidspension eller handicaphjælp.

Problemet er bare, at langt de fleste kommuner slet ikke kontrollerer, hvor lang tid det faktisk tager.

Det viser en undersøgelse, som den juridiske tænketank Justitia har lavet.

Det skriver Ritzau.

I undersøgelsen er alle Danmarks 98 kommuner blevet bedt om at oplyse, hvor lang tid de i gennemsnit bruger på sagsbehandling inden for 17 lovområder.

88 af dem har svaret på undersøgelsen. Men ingen kommuner har kunnet oplyse, hvad deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid er.

I tænketanken Justitia ser vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson gerne, at kommunerne faktisk indberetter oplysninger om deres sagsbehandlingstider.

- Det, der har betydning for borgerne, er to ting: De vil gerne have en korrekt afgørelse. Men de vil også gerne have en afgørelse inden for rimelig tid. De ting følges ad.

- Vi har i så mange år haft fokus på det første. Det er også godt. Men det andet med sagsbehandlingstider er der ikke rigtig blevet talt om, siger hun til Ritzau.

USA: Rusland forbereder omfattende invasion

Til slut skal vi en tur forbi den tilspidsede situation ved grænsen mellem Rusland og Ukraine.

For nu advarer amerikanske embedsmænd om, at Rusland er i gang med at forberede en omfattende invasion af Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

Hvornår en eventuel invasion vil finde sted, er stadig uvist.

Langs grænsen til Ukraine har Rusland opmarcheret godt 110.000 soldater, der ifølge de amerikanske efterretninger vil stige til 150.000 soldater i midten af februar.

I et forsøg på at afskrække den russiske præsident, Vladimir Putin, fra at træde over grænsen, er USA begyndt at opruste sin militære tilstedeværelse i Østeuropa.

I dag ankommer de første af 1700 soldater, der skal udstationeres i Polen. Samtidig sendes 1000 amerikanske soldater, der allerede befinder sig i Tyskland, til Rumænien.

I Rusland fortsætter man med at afvise, at man har planer om at invadere Ukraine.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

For meget kvælstof i vores vandmiljø giver algevækst og iltsvind til skade for fisk og biodiversitet. Imidlertid går indsatsen for at opsamle næringsstofferne dårligt. Arkivfoto: Niels-Chr. Jönsson

Claus vil ikke lægge jord til miljøprojekt i sin baghave: - Det kan blive det dummeste, jeg nogensinde har gjort

Når fisk vender bugen i vejret, alger grumser badevandet til, og grundvandet bliver mere og mere forurenet, så handler det blandt andet om, at der ryger alt for meget kvælstof i vores vandmiljø. 

En af måderne til at opsamle kvælstof er at lave kollektive vådområder. Men på 5 år, er der kun realiseret projekter til at opsamle 1076 ton kvælstof, mens Folketinget med Landbrugsaftalen fra 2021 har sagt, at der skal findes 1500 ton om året. 

Noget hænger altså ikke sammen, og nu viser det sig, at de nye ejendomsvurderinger kan være én af forhindringerne for at få lodsejere til at gå med til at lave vådområder på deres jord. Avisen Danmarks landbrugsjournalist Ditte Birkebæk Jensen har set på sagen.

Der er lang vej igen, når fisk, drikkevand og biodiversitet skal have det godt, hvis det er frivillige aftaler med lodsejere, der skal opfylde vores mål om rent vand. Kringlede regler bremser projekter, der kan redde miljøet. Hos Claus Lindberg fra Kolding er det frygten for højere ejendomsskat, der får ham til at takke nej.

Miljø: Vores natur og miljø har det elendigt, og det betyder forurenet grundvand, fiskedød, ringe biodiversitet og ildelugtende badevand. Samtidig har vi forpligtet os via EU's vandrammedirektiv til at få styr på situationen og sikre såkaldt "god økologisk tilstand" i vandløb, søer og fjorde i 2027.

Et af tiltagene for at nå målet er kollektive natur- og klimaprojekter, hvor jorde tages ud af drift og blandt andet laves til vådområder. De skal så samle overskydende kvælstof op, der primært kommer fra landbrugets gødning, og som er et mindre fedt bekendtskab for vores vandmiljø.

Men det kræver nogle lodsejere, som vil lægge jord til det gode formål. De ønsker bare ikke altid at være med. Og det er skidt, når den seneste opgørelse fra 2020 viser, at der røg 51.000 ton kvælstof i vores vandmiljø, og vi skal ned på 38.300 ton kvælstof om året, hvis vi skal nå vores EU-forpligtelser.

Regeringen må lave det om, for de kan ikke både redde naturen og ødelægge det for alle os små med hobbyejendomme, der bliver usælgelige med den ejendomsskat.

Claus Lindberg, lodsejere ved Sjølund

En af de lodsejere, der har sagt nej tak, er 42-årige Claus Lindberg fra Sjølund syd for Kolding.

-  Intentionen er god, og jeg vil gerne være med i et vådområde, men jeg vil ikke straffes for det. Det vil være det dummeste, jeg nogensinde har gjort, hvis min ejendomsskat stiger, siger han.

Claus Lindberg kan nemlig risikere at få sin ejendomsvurdering i klemme, hvis han sælger jord fra til et projekt. For ejendommen kan både efter de gamle og nye vurderingsregler skifte karakter fra at være landbrugsejendom til at blive beboelsesejendom, og så stiger ejendomsskatten.

- Det er bondefangeri

Lodsejeren har en landejendom med 10 hektar jord, hvor han ved siden af sit job som elektriker dyrker jule- og æbletræer. Under én hektar af Claus Lindbergs jord er udpeget til at blive en del af et vådområde på i alt 38 hektar med samlet 20 lodsejere.

Hvis vådområdet realiseres, kan det opsamle kvælstof, så det ikke ender i Lillebælt til skade for miljø og dyreliv. Men projektet er nu gået i stå, da flere af lodsejerne har ændret mening.

For Claus Lindberg ringede til sin revisor for at blive klogere på, hvad et frasalg af under én hektar jord kunne betyde for ham. Og han havde ikke i sin vildeste fantasi troet, at den smule jord kunne pille ved ejendommens status.

- Det er jo bondefangeri, at ingen oplyser om de risici, siger han.

Og den kendsgerning står han ikke alene med, forklarer Søren Hjorth, der er chefkonsulent i skatteafdelingen hos Landbrug & Fødevarer.

- Det er en gråzone for lodsejere med få hektarer, for det er en individuel bedømmelse, der afgør, om din ejendom skifter status, så jeg rådgiver lodsejerne til at lade være med at gå i projekter.

42-årige Claus Lindberg har i 17 år boet på sin landejendom ved Sjølund syd for Kolding. Men siger han ja til at sælge under én hektar jord fra til et vådområde, kan ejendommen skifte karakter til beboelse, og så stiger ejendomsskatten gevaldigt. Privatfoto 

Søren Hjorth oplever, at bekymringen for den højere skat har spredt sig.

- De vil naturligt nok ikke risikere at skulle betale op til det femdobbelte i ejendomsskat, hvis vurderingen af jorden og grundskyldspromillen stiger. Derudover vil ejendommen automatisk falde i værdi, når de løbende ejendomsskatter er så høje, siger konsulenten.

En barriere for projekter

Landbrug & Fødevarer har lavet et regneeksempel, hvor ejendomsskatten kan stige fra 7.200 til 32.400 kroner, hvis en lodsejer går med i et projekt, og ejendommen skifter karakter.

Rådgivningsselskabet Sagro har også tidligere givet eksempler på, at ejendomsskatten på sammenlignelige naboejendomme varierede fra 2.600 til 35.000 kroner – alt efter om der var tale om status som landbrug eller bolig.

Sådan skader kvælstof miljøet

Når danske landmænd dyrker godt 60 procent af vores arealer, giver de markernes planter gødning, som blandt andet indeholder kvælstof og fosfor. Når planterne ikke bruger alle stofferne selv, ryger de videre i vandmiljøet, hvor de ødelægger den såkaldte økologiske tilstand til skade for dyreliv, grundvand og biodiversitet. 

Den seneste opgørelse fra 2020 viste, at der røg 51.000 ton kvælstof i vores vandmiljø. Dermed er der langt til målet på godt 38.000 ton for at nå "god økologisk tilstand", som vi forpligter os til med EU's vandrammedirektiv i 2027. 70 procent af det overskydende kvælstof vurderes at komme fra landbruget. 

En af vejene til at redde vores miljø er kollektive virkemidler, som allerede er blevet testet med Landbrugspakken fra 2015. Men en foreløbig status viser, at der på 5 år kun er realiseret projekter, der har opsamlet 1076 ton. Med Landbrugsaftalen fra 2021 skal de kollektive virkemidler ellers finde 1500 ton om året.

Claus Lindberg holder derfor også fast i sit nej.

- Regeringen må lave det om, for de kan ikke både redde naturen og ødelægge det for alle os små med hobbyejendomme, der bliver usælgelige med den ejendomsskat. Det vil ingen jo gå med til, og slet ikke, hvis vi er så mange, der skal være enige, siger Claus Lindberg.

I et skriftligt svar til avisen bekræfter Landbrugsstyrelsen, "at nuværende skatteregler kan udgøre en barriere for nogle lodsejeres lyst til at deltage i natur- og klimaprojekter". Styrelsen har dog ikke et overblik over, hvor mange sager, det drejer sig om.

Fisk må holde vejret

Til gengæld findes der et foreløbigt overblik over, hvordan det går med at opsamle kvælstof med de kollektive projekter, der kom på banen med Landbrugspakken i 2015. Den viser, at 1076 ton ud af målet på 2450 ton kvælstof er blevet fjernet på 5 år. Alligevel skal de kollektive virkemidler med Landbrugsaftalen fra 2021 i fremtiden finde 1500 ton om året.

Brian Kronvang, professor i oplandsforskning og miljøforvaltning ved Aarhus Universitet, er en af de eksperter, som har rådgivet Miljøministeriet om, hvordan vi bedst muligt holder kvælstof væk fra vandmiljøet. Og han er ikke imponeret.

- Vi har ikke nået nogen målsætninger endnu. Det hænger ingen steder sammen, og vi når heller ikke de nye mål i Landbrugsaftalen, hvis systemet ikke bliver gjort mere smidigt. Man bør sætte sig ned og finde ud af, hvor langt vi er nået, hvad vi kan lære og hvad der skal til, før vi kommer i mål, siger han.

Ejendomsvurderinger og skatteregler er ifølge professoren bare én af de barrierer, som forsinker indsatsen.

- Især vådområdeprojekter tager lang tid, fordi de skal gennemføres i fællesskab med flere lodsejere og efter detaljerede forundersøgelser. Det er en uhyre tung administrativ proces for kommuner at få alt på plads, før projekter kan realiseres, og det tager ofte mange år, siger Brian Kronvang.

Og selvom de kollektive projekter kun står for en del af kvælstofoprydningen, så er de ifølge Brian Kronvang afgørende for, om vi kommer i mål med at sikre kvaliteten i vores grundvand og vandområder som åer, søer og fjorde.

-  De er godkendt til brug, de er bare ikke kommet ud og virke. Det er på sin vis lige til højrebenet at komme i gang med virkemidler som eksempelvis mindre vådområder, men så støder de imod de her bureaukratiske systemer og strander i et vakuum mellem godkendelser, regler og implementering. Men det er meget effektive værktøjer, som er helt nødvendige for at nå målet om god økologisk tilstand, siger professoren.

Frivilligt på lånt tid

Avisen Danmark har spurgt Miljøministeriet til en evaluering på den nuværende indsats, og hvad planen er fremadrettet. Men ministeriet henviser til, at man allerede i 2020 konkluderede, at det kun var realistisk at opsamle 1500 ton i 2021 med de kollektive virkemidler.

Derudover gør ministeriet opmærksom på, at der med Landbrugsaftalen i 2021 blev indført en miljøgaranti.

- Det betyder, at der hvert andet år bliver gjort status på fremdriften i de kollektive virkemidler. Garantien indebærer, at såfremt den forudsatte kollektive kvælstofindsats på 1500 ton ikke kan løses ved frivillige virkemidler, gennemføres regulering med kompensation, lyder det i et skriftligt svar.

Det er således i 2023-2024 og i 2025-2026, at myndighederne tjekker op på arbejdet.

Avisen Danmark ville gerne have haft en kommentar fra skatteministeren om, hvorvidt lodsejere risikerer at skulle betale mere i ejendomsskat for at gå med i grønne projekter. Vi ville også gerne have spurgt Vurderingsstyrelsen om, hvordan de vurderer ejendommens status, når det efter sigende er lidt af en gråzone. Ingen af parterne er dog vendt tilbage inden deadline.

Siden 2012 har Jytte Jensen som offer for voldtægt og incest kæmpet for at få Vejle Kommune dømt i en erstatningssag med fire millioner kroner på højkant. Sagen er så principiel, at Kommunernes Landsforening har blandet sig. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Jytte blev voldtaget ugentligt af sin far i fire år - hvor kommunen overhørte advarsler: 40 år senere fortsætter hun kampen for erstatning

I fire år blev Jytte Jensen blev ugentligt voldtaget af sin far. I 1985 blev han dømt for det.

I dag mange år senere sidder Jytte Jensen tilbage med en PTSD-diagnose og et liv som førtidspensionist. I et dokument fra 1981 har en støttepædagog skrevet, at faren simpelthen ikke forstår, at han ikke må gå i seng med sine børn. Kommunen gjorde intet. Derfor stævnede Jytte Jensen for ti år siden sin kommune for at have tilsidesat sin afværge- og handlepligt, fordi de ikke greb ind, da hun var barn.

Mandag tager Vestre Landsret hul på endnu et kapitel i den stribe retssager, der har strakt sig over 10 år, for kommunen mener ikke, at grunden til hendes PTSD er farens misbrug. De mener, det er senere begivenheder i Jytte Jensens liv. Det mener Kommunernes Landsforening også og frygter en præcedens for sine medlemmer, hvis dommen går Jyttes vej.

Mandag tager Vestre Landsret hul på endnu et kapitel i en stribe retssager, der har strakt sig over 10 år. I den afgørende fase har Vejle Kommune fået opbakning fra landsorganisation, der frygter præcedens for sine medlemmer.

Retssag: Jytte Jensen kan ikke holde tårerne tilbage. Brillerne må af, så hun kan tørre øjnene med papirlommetørklædet.

Vi er i byretten i Kolding, der står 17. september 2019 i kalenderen. Den på det tidspunkt 53-årige førtidspensionist lytter til sin advokat, da de onde minder overvælder hende.

Advokat Lars Sandager er midt i fortællingen om fire forfærdelige år i sin klients barndom. Fire år i starten af 1980'erne, hvor Jytte blev voldtaget hver eneste uge.

Gerningsmanden var ingen fremmed. Det var hendes far.

En far, der krævede aftaler om misbruget på forhånd - så han havde noget at glæde sig til. En far, der truede Jytte og hendes lillesøster med, at ingen ville tro dem, og at de aldrig ville se deres mor og små brødre igen, hvis de fortalte om overgrebene.

Dømt for voldtægt

Det er ikke faderen, der sidder på anklagebænken på den anden side af det sterile retslokale. Den sag blev afsluttet med en dom på tre års fængsel i et andet retslokale for 36 år siden.

Denne septemberdag i 2019 er det en advokat, der er modparten. Jens Andersen-Møller fra advokatfirmaet Holst repræsenterer kommunen.

Hans opgave er at overbevise retten om, at Jytte og hendes advokat ikke kan føre tilstrækkeligt bevis for, at kommunen svigtede Jytte i barndommen. Han og kommunen mener heller ikke, at det posttraumatiske stresssyndrom, der sendte den tidligere chauffør på førtidspension som 46-årig, med sikkerhed hænger sammen med traumet fra barndommen.

Sår tvivl om årsag til PTSD

Mange senere livsbegivenheder som utroskab og følgende skilsmisse kan spille ind. Derfor har Jytte Jensen hverken ret til erstatning for tabt arbejdsevne eller et kontant plaster på det sjælelige sår, voldtægterne efterlod, lyder advokatens påstand.

Advokaten repræsenterer ikke kun kommunen. Han bakkes op af Kommunernes Landsforening, der repræsenterer alle landets 98 kommuner, og som er gået ind i sagen. Foreningen frygter en stribe lignende sagsanlæg, hvis det lykkes Jytte Jensen at få rettens ord for, at hun blev svigtet af kommunen i barndommen og skal have erstatning.

Jytte Jensen er med andre ord ikke kun oppe mod Danmarks femte største kommune - men i princippet alle landets kommuner, når hendes advokat nu ripper op i barndommens traumer.

Jytte Jensens årelange kamp

  • 9. maj 1966: Jytte Jensen bliver født ind i en familie på Nordfyn, der ustandselig skifter adresse. Alene i hendes tre første leveår flytter familien seks gange.
  • 11. august 1967 til 9. marts 1968: Jytte anbringes på spædbørnshjem i Tommerup.
  • November 1969 -1972: Jytte Jensen og hendes to år yngre søster bor hos en plejefamilie i Båring.
  • 26. april 1972: Flytter ind på et børnehjem i Nørre Aaby.
  • 23. oktober 1976: Jyttes forældre flytter til Vejle Kommune og søger her i flere omgange om at få børnene hjem. Vejle henviser sagen til Nørre Aaby Kommune, fordi man her har størst kendskab til familiens forhold. Her afviser man hjemgivelse.
  • 7. februar 1980: Den sociale ankestyrelse slår fast, at det er Vejle Kommune, der skal afgøre om Jytte og hendes lillesøster kan komme hjem.
  • 27. marts 1980: Vejle Kommunes socialudvalg beslutter, at forældrene får døtrene hjem på prøve i et halvt år med tilknyttet støttepædagog.
  • April 1980: To advarsler fra børnehjemmet om, at der er fare for seksuelt misbrug.
  • 20. juni 1980: Jytte og søsteren flytter hjem.
  • Efteråret 1980: Støttepædagogen rapporterer, at det efter en fornuftig start er gået helt skævt i familien. Det er blandt andet i den rapport, at han konstaterer, at faderen ikke kan forstå, at man ikke må gå i seng med sine egne børn.
  • 16. maj 1981: Syv dage efter sin 15 års fødselsdag bliver Jytte indlagt på Vejle Sygehus efter et selvmordsforsøg. Hendes forældre har fundet hende bevidstløs, og det viser sig, at hun har taget piller. Støttepædagogen forsøger at få hende overført til psykiatrisk afdeling, men forældrene overtaler Jytte til at lade sig udskrive uden yderligere behandling.
  • 13. oktober 1981: Kommunen meddeler familien, at ordningen med personlig rådgiver for Jytte er ophørt med virkning fra 1.oktober. Afgørelsen er ikke begrundet.
  • 5. juni 1985: Jytte Jensen går til kommunen og dagen efter til politiet og anmelder sin far for seksuelt misbrug.
  • 14. november 1985: Byretten idømmer faderen tre års fængsel.
  • 16. januar 1986: Landsretten stadfæster dommen.
  • 1985-1999: Jytte kommer tilsyneladende videre med sit liv. Hun tager handelseksamen, bliver gift, får to døtre og job. Men en skilsmisse i 1999 får de psykiske ar til at springe op.
  • 1999-2010: Jytte får aktindsigt i journalerne fra Vejle Kommune, men læser ikke papirerne. De opbevares hos hendes psykolog indtil 2003. Heller ikke på det tidspunkt har hun overskud til at læse akterne.
  • maj 2011: Jytte får tilkendt førtidspension. Samtaler med Bodil Neujahr fra landsorganisationen BoPam giver hende mod på at sætte sig ind i sin sag.
  • 7. december 2011: Vejle Kommune stævnes for at have tilsidesat sin afværge og handlepligt. Erstatningskravet lyder på 2,7 millioner kroner.
  • 26. februar 2014: Retsforhandling om forældelse ved Retten i Kolding.
  • 2014 til 2018: Byretten og siden Vestre Landsret når frem til, at sagen er forældet. Højesteret er klar til at tage stilling til spørgsmålet.
  • Februar 2018: Et flertal i Folketinget fjerner forældelsesparagraffen i sager om seksuelt misbrug.
  • 17. september 2019: Første del af erstatningssagen for Retten i Kolding.
  • 15. oktober 2019: Retten i Kolding afgør, at Vejle Kommune har svigtet og skal betale tortgodtgørelse på 300.000 kroner .
  • 21. november 2019: Et flertal på 19 byrådspolitikere vælger at anke kendelsen, men anken afvises af Procesbevillingsnævnet. Først når den samlede erstatningssag er afgjort, kan der ankes.
  • 1. december 2020: Erstatningssagen for byretten i Kolding.
  • 12. januar 2021: Dommen falder. Jytte Jensens erstatningskrav på knap fire millioner kroner afvises.
  • 10. februar 2021: Jytte Jensen anker med krav om erstatning, et med en enkelt stemmes flertal beslutter Vejle Byråd at kontraanke med krav om frifindelse.
  • 7. februar 2022: Sagen genoptages ved Vestre Landsret.

Socialstyrelsen har udgivet en folder om senfølger efter seksuelle overgreb. Den kan findes på denne adresse: https:// socialstyrelsen.dk/ udgivelser/ voksne-med-senfolgerefter-seksuelle-overgreb-sociale-indsatser-der-virker

Ret beset er 17. september 2019 en sejrens dag for Jytte Jensen - trods tårerne. Retsmødet er den foreløbige kulmination på syv års kamp for at få prøvet sit krav om erstatning.

Tidligere er både byret og landsret nået frem til, at kravet er forældet. Men en lovændring, der i 2018 fjernede de almindelige forældelsesprincipper i sager om seksuelle overgreb, har banet vej for, at sagen nu er for retten.

Fortidens advarsler om incest-risiko

Bag sit bord viser dommer Agnete Ergarth Skouv ingen tegn på bevægelse under advokat Lars Sandagers fremlæggelse af den traumatiske fortid. Hun lytter og noterer. Hører vidner fortælle, at de havde advaret kommunen om risikoen ved at lade Jytte Jensen og hendes lillesøster flytte hjem til den dysfunktionelle familie.

Børnehjemmet, der pegede på risikoen for incest. Advarslen fra socialpædagogen, der skulle holde øje med familien og rapporterede, at faderen havde svært ved at forstå, hvorfor man ikke må gå i seng med sine børn.

Jytte Jensens fortælling om selvmordsforsøget med piller kort efter sin 15 års fødselsdag - et forsøg familien bortforklarede med kærestesorg og datterens forgæves forsøg på at komme i seng med sin far.

Tilbage i 1986 var forklaringerne tilstrækkeligt til at få faderen dømt. Og i 2019 når byretsdommeren også frem til en opsigtsvækkende skyldigkendelse.

Faderen har svært ved at forstå baggrunden for almindelige normer og adfærd. For eksempel kan han ikke forstå, at forældre ikke må gå i seng med deres børn.

Afgørende notat fra familiens støttepædagog

Agnete Ergath Skouv finder det bevist, at politikere og embedsværk svigtede den kommunale omsorgs- og handlepligt for 40 år siden.

Derfor skal Vejle Kommune betale Jytte Jensen en tort-godtgørelse på 300.000 kroner.

Men den principielle sag om fortidens svigt ender langt fra der. Vejle Kommunes jurister indstiller med opbakning fra forsikringsselskab og Kommunernes Landsforening, at de 31 politikere i Vejle Byråd anker afgørelsen. Den indstilling følger et flertal på 19.

Anken af skyldsspørgsmålet bliver afvist. Den samlede erstatningssag skal afgøres først, afgør Procesbevillingsnævnet.

Svigtet men ingen millionerstatning

Kendelsen i byretten er nemlig kun første del af sagen mod Vejle Kommune. Sammenlagt kræver Jytte Jensen sammen med advokaten knap fire millioner kroner i forbindelse med det kommunale svigt for 40 år siden. Kravet bygger på tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste, tort og svie og smerte.

Dommen falder i januar 2021 og går Jytte Jensen imod. Kommunen svigtede, men dommer Agnete Ergarth Skouv mener ikke, at hendes advokat har bevist, at de psykiske skader, Jytte Jensen rammes af i 2000-årene, er senfølger af misbruget i barndommen.

Som dommeren skriver:

"Herefter og efter en samlet vurdering finder retten ikke, at Jytte Eliza Jensen har løftet bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem de ansvarspådragende handlinger, som Vejle Kommune har begået og de skader, som hun er blevet påført. Retten lægger ved denne vurdering vægt på Retslægerådets udtalelser, og herunder den lange tidsmæssige udstrækning mellem overgrebene og fremkomsten af den nuværende psykiske tilstand, sammenholdt med det ufuldstændige lægelige materiale."

Helt overordnet mangler en lang række dokumenter i den 40 år gamle sag. Utallige kommunale dokumenter, referater og andre papirer er destrueret i årenes løb. Kommuner og andre myndigheder har lovligt kunnet makulere materialet i forbindelse med arkivreglerne.

Det materiale, der er tilbage i sagen, var i første omgang nok til at dommer Agnete Ergarth Skouv, fandt bevis for, at kommunen havde svigtet.

Kommunen vil have penge tilbage

Spørgsmålet er nu, hvad landsretten siger. For et år siden valgte begge parter at anke. Jytte Jensen kæmper videre for sin erstatning. Kommunen vil frikendes totalt og have de 300.000 kroner i tort-erstatning tilbage fra den i dag 55-årige førtidspensionst.

Netop den manglende dokumentation for svigtet er et af kommunen og KL`s afgørende våben.

Referater og afgørelser er væk, og vidner er afgået ved døden. Derfor er der ikke ført tilstrækkeligt bevis for svigtet, vil kommunen og KL`s nye advokat, Kristian Torp, argumentere.

Efter 10 års kamp gennem alle retsinstanser bøjer hun ikke ryggen. Tilbage i 1985 samlede hun mod til at trodse sin fars trusler og anmelde ham for voldtægt. Og trods livets mange nedture er kampånden intakt.

Fra artiklen

Spørgsmålet er så, om de papirer og notater, der trods alt ligger på sagen, er nok til også at overbevise landsretten om, at 15-årige Jytte Jensen blev ladt i stikken af kommunen. Papirer, der blandt andet rummer dette notat til kommunens socialforvaltning fra pigernes særlige rådgiver tilbage i 1981 Erik Press:

"Han (Jyttes far, red.) har svært ved at forstå baggrunden for almindelige normer og adfærd. For eksempel kan han ikke forstå, at forældre ikke må gå i seng med deres børn."

Et af de få fotos af Jytte Jensen som barn. Fra hun var 15, til hun anmeldte sin far fire år senere, blev hun igen og igen voldtaget af sin far. Privatfoto

Notatet var ikke nok, og de kommende fire år blev Jytte og hendes søster igen og igen voldtaget af deres far.

Juristernes kamp på ord

Mandag og tirsdag vil kommunens og KL`s advokat altså forsøge at overbevise landsretten om, at Vejle Kommune i start-80'erne gjorde, hvad den kunne i sagen. Det lykkedes ikke for Kristian Torps forgænger i byretten.

Samtidigt vil Jytte Jensens advokat Lars Sandager endnu engang forsøge at bevise, at en indgriben fra kommunen dengang havde forhindret det posttraumatiske stresssyndrom, der gjorde hans klient permanent uarbejdsdygtig i en tidlig alder. Det lykkedes heller ikke i byretten.

I retssalen må Jytte Jensen lytte med, når paragraffer og begreber som culpa, ratificering, biintervention og subsumption flyver mellem de to advokater. Måske trænger tårerne sig på, når hendes advokat stiller skarpt på barndommens helvede.

Men tårer eller ej. Efter 10 års kamp gennem alle retsinstanser bøjer hun ikke ryggen. Tilbage i 1985 samlede hun mod til at trodse sin fars trusler og anmelde ham for voldtægt. Og trods livets mange nedture er kampånden intakt.

Behandling af parodontitis er vigtig for diabetikere, fordi tandsygdommen kan forværre sygdommen. Men regningen hænger på borgeren selv, fordi egenbetalingen er høj. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Først fik John konstateret alvorlig tandsygdom - og så blev han diabetiker: Nu slår tandlæger alarm

Flere og flere danskere rammes af den alvorlige tandsygdom, parodontitis, der betyder, at man risikerer at blive helt eller delvist tandløs.

Men det er faktisk bare en lille del af problemet.
For patienter med parodontitis, der samtidig har diabetes, hjerte-karsygdomme og leddegigt, risikerer at forværre deres tilstand, hvis ikke tandsygdommen behandles ordentligt.

Samtidig viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, at otte ud af ti tandlæger oplever, at kombinationen af diabetes og parodontitis gør tandsygdommen værre eller væsentligt værre.

For diabetikere kan det gøre en verden til forskel, hvis tandsygdommen holdes i skak. Men behandlingen er dyr – den koster i runde tal mere end 5.000 kroner om året – og derfor er Tandlægeforeningen bekymret over, om flere også vil fravælge behandlingen af økonomiske hensyn.

Flere og flere danskere bliver diagnosticeret med den alvorlige tandsygdom parodontitis. Det bekymrer Tandlægeforeningen, for tandsygdommen kan påvirke diabetikere negativt. Med den rette behandling af parodontitis kan diabetikeres blodsukker forbedres. Men prisen kan være høj.

Tænder: For snart 15 år siden besluttede John Hans Mikkelsen sig for at finde en ny tandlæge, fordi han var utilfreds med den gamle.

Det viste sig hurtigt at være en god beslutning.

Ved den allerførste undersøgelse hos den nye tandlæge blev den 68-årige ejendomsmester fra Frederiksberg nemlig fortalt, at han havde parodontitis.

Og det er han langt fra den eneste dansker, der har. Faktisk rammer den alvorlige tandsygdom flere og flere.

Ifølge Tandlægeforeningen er det en udvikling, der skal tages ganske alvorligt, for parodontitis hænger tæt sammen med andre sygdomme – blandt andre diabetes.

Det bekræftes i en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen blandt 400 tandlæger. Her fortæller hver anden tandlæge, at kombinationen af de to sygdomme betyder, at behandlingen for parodontitis bliver livslang.

Samtidig oplever otte ud af ti tandlæger, at tandsygdommen bliver værre eller væsentligt værre på grund af patientens diabetes.

Og det bekymrer Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.

- Hvis man bliver diabetiker, bliver man tilbudt at få tjekket sine øjne og sine fødder. Det er en del af pakken. Men som det er nu, kommer man selv til at betale den eventuelle ekstraregning, man risikerer at få hos tandlægen. Og jeg kan blive bekymret for, at mange vil fravælge den rette behandling, fordi egenbetalingen er høj, siger hun.

Hvad er parodontitis?

Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til området omkring tandroden. Hvis ikke den behandles, nedbrydes knoglen, så tanden ikke længere sidder lige så godt fast.

Sygdommen kendes også som parodontose, paradentose eller "de løse tænders sygdom."

Mange ender med at helt eller delvist tandløse på grund af sygdommen.

Fra 2016 til 2019 opdagede danske tandlæger knap 37.000 flere patienter med parodontitis.

Og i 2019 blev der udført 21 procent flere undersøgelser og behandlinger for parodontitis sammenlignet med 2015.

I samme periode er det samlede antal undersøgelser og behandlinger over hele tandområdet faldet.

Diabetes kan give parodontitis - og omvendt

Sammenhængen mellem parodontitis og diabetes er også noget, John Hans Mikkelsen må forholde sig til.

- Nogle år efter min første undersøgelse, blev jeg spurgt af min tandlæge, om jeg havde sukkersyge. Det anede jeg ikke, men jeg gik til min almindelige læge, fik taget en prøve og ganske rigtig havde jeg sukkersyge. Ikke i svær grad, men det trængte til at blive udbedret, siger han.

Hvis man har diabetes, er man i øget risiko for også at få parodontitis. Og har man parodontitis, kan det forværre diabetessygdommen. Derfor er der tale om en ond cirkel, der skal brydes i en fart.

Jeg tror, at vi stille og roligt vil se flere og flere patienter, der vælger behandlingen til, efterhånden som det bliver mere og mere anerkendt, at de her to sygdomme hænger sammen. Men så længe det er politisk bestemt, at der ikke skal være et større tilskud til tænder, hænger regningen jo på den enkelte borger.

Susanne Kleist, formand, Tandlægeforeningen

Det fortæller Palle Holmstrup, der er professor emeritus i parodontologi ved Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

- Hvis man får parodontitis, stiger organismens generelle betændelsesniveau. Det påvirker andre sygdomme – som for eksempel diabetes, hjerte-karsygdomme og leddegigt – der har inflammatoriske komponenter, forklarer han.

Et nyere britisk studie viser ifølge Palle Holmstrup, at man med den rette behandling af parodontitis kan forbedre langtidsblodsukkeret for diabetespatienter med 0,6 procentpoint.

- Det lyder måske ikke af meget, men når en forbedring på 0,9 procentpoint betyder ti procent lavere dødelighed blandt diabetespatienter, så er der god grund til at tage det alvorligt, siger han.

En dyr behandling

Susanne Kleist fra Tandlægeforeningen mener også, at der er god grund til, at særligt diabetikere tager tandsundheden alvorligt og kommer i behandling, hvis de får parodontitis.

Men hver dag oplever hun, at patienter i hendes egen klinik siger nej til den rette behandling, fordi de ikke har råd. Det kan også i runde tal koste mere end 5.000 kroner om året. Og det kan blive væsentligt dyrere, hvis sygdommen forværres.

- Jeg tror, at vi stille og roligt vil se flere og flere patienter, der vælger behandlingen til, efterhånden som det bliver mere og mere anerkendt, at de her to sygdomme hænger sammen. Men så længe det er politisk bestemt, at der ikke skal være et større tilskud til tænder, hænger regningen jo på den enkelte borger, siger hun.

Da John Hans Mikkelsen først fik konstateret parodontitis, blev han da også tilbudt den ”store og forkromede” gennembehandling til en pris i omegnen af 10.000 kroner.

- Det var der ikke nok penge i kassen til, så vi prøvede med en masse andet – blandt andet rodbehandlinger – for at komme det til livs, siger han.

Det lykkedes, så han nu ikke mærker det store. Men han har været nødt til at få fjernet nogle tænder i det bagerste af munden, inden sygdommen fik ordentligt fat.

I dag sørger han også for at spise sundt, dyrke motion og at holde tænderne rene med mundskyl og tyggegummi, så hverken diabetes eller parodontitis blusser op. Nu kan han nøjes med at gå til tandlæge fire gange om året – godt nok til en pris på omkring 1000 kroner hver gang.

- Jeg får noget af beløbet tilbage, fordi jeg er medlem af Sygeforsikring Danmark. Men jeg kan alligevel godt forstå, hvis for eksempel efterlønsmodtagere eller pensionister i samme situation kan have svært ved at finde penge til det, siger John Hans Mikkelsen.

Nærhed og lokal tryghed var kodeordene, da regeringen spillede ud med et forslag til en ny aftale om politiets organisering. Nærhedsprincippet var så vigtigt, at statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte Køge Lokalpolitistation i forbindelse med lanceringen af udspillet i august 2020. Det gælder fra i år, men historien viser, at de politiske vinde hurtigt kan vende, og et mere centraliseret politi blive foretrukket.  Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lige nu er politikerne pjattede med det borgernære politi, men: Historien viser, at det kan hurtigt ændre sig

Den politiske aftale om en ny organisering af politiet er båret af et politisk ønske om et mere borgernært politi. Det koster blandt andet Rigspolitiet en halvering af styrken.

Men fordi ressourcerne i stedet går til arbejdet i landets 12 politikredse, er det langt fra udtryk for en blivende tilstand. Historien viser, at det politiske pendul svinger hele tiden.

- Tidligere har man set den modsatte tendens: at samle mindre enheder i store. Den udvikling går frem og tilbage, og det vil den fortsætte med, siger Kirsten Dyrman, der er politidirektør i Østjyllands Politi.

Det skyldes givetvis, at der kan være gode argumenter for begge dele, mener politiforsker ved Københavns Professionshøjskole Adam Diederichsen.
- Ved en centralisering får man tit opbygget ekspertise i form af stærke, faglige miljøer inden for bestemte områder. Når man gør det modsatte, opnår man et politiarbejde, der kan være tilpasset særlige lokale forhold, siger han.

En halvering af rigspolitiet er en konsekvens af en folketingsholdning, som hylder nærhedsprincippet. Men hvad den slags angår, svinger det politiske pendul jævnligt.

Politi: Nærhed og lokal tryghed var de store dyr i åbenbaringen, da et folketingsflertal for over et år siden indgik en aftale, der styrker det lokale politi med virkning fra i år. Men det politiske pendul svinger hele tiden, og det kan hurtigt gå den modsatte vej, mener både politidirektører, rigspolitichefen og en politiforsker. De har nok ret, mener nogle af folketingets retspolitikere.

- Synes nogen på et tidspunkt, at der er noget galt med politiets organisering, måske løftet af en konkret sag, så får vi en debat, ingen tvivl om det, siger Kirsten Dyrman, politidirektør i Østjyllands Politi.

Den politiske aftale om politiet betyder blandt andet, at der fra 1. januar i år er sket et stort indhug i Rigspolitiet. Det skal have halveret sine godt 1800 mand store medarbejderstab.

Rigspolitichef Thorkild Fogde slog samme tema an som Kirsten Dyrman, da han i et interview i Avisen Danmark  22. januar sagde, at på mange områder, ikke mindst på færdselsområdet og i det forebyggende politiarbejde, vil ensartetheden forsvinde, når lokale forhold i 12 politikredse sætter dagsordenen.

- Det skal blive spændende at se, om der kommer en politisk modreaktion med krav om ensartethed, første gang man har en sag med en kreds, som nogen synes skiller sig uheldigt ud, sagde han.

Kirsten Dyrman siger, at udviklingen de seneste 30 år tydeligt viser, at det politiske fokus flytter sig hele tiden.

- Sådan er det at gebærde sig i en politisk styret organisation som politiet: Vi retter ind. Det er et vilkår, og det er en måde, vi er vant til at arbejde på. Det ser vi også på andre områder, sundhedsområdet for eksempel.

- Tidligere har man set den modsatte tendens: At samle mindre enheder i store. Den udvikling går frem og tilbage, og det vil den fortsætte med, siger Kirsten Dyrman.

Saglige argumenter for begge dele

Dermed giver Kirsten Dyrman en faktuel skildring af virkeligheden, mener Adam Diederichsen. Han er politiforsker og lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forlod for syv år siden stillingen som analysechef i Rigspolitiet.

- Vi skal bare tilbage til 2007, hvor det modsatte gjorde sig gældende i den store politireform. Da blev der i den grad centraliseret, og 54 lokale politikredse blev til 12, siger Adam Diederichsen.

Vekselvirkningen kan skyldes, at man ret beset kan argumentere for begge dele med saglighed, mener han: Ved centralisering opbygges ekspertise i form af stærke faglige miljøer inden for bestemte områder. Når man gør det modsatte,  opnår man et politiarbejde tilpasset eventuelle særlige lokale forhold.

- Den lokale eller regionale variation  kan være ganske fornuftig, fordi et lokalt forankret politi kan finde lokalt forankrede løsninger. Faren her er, at der kan opstå en uretfærdighedsopfattelse af, at man bliver behandlet forskelligt af politiet afhængigt af, hvor man bor, siger han.

Om de 12 politikredse kan opbygge samme ekspertise inden for bestemte område, som Rigspolitiet har haft, tør han ikke spå om.

- Det er absolut ikke umuligt, men her på det korte sigte sker et videnstab, når Rigspolitiets store erfaring, samlede indsigt og nationale overblik spredes, siger Adam Diederichsen

- Respektér forskellene

Det er denne spredning, som bl.a.  rigspolitichefen forudser vil skabe et uensartet politiarbejde i Danmark.

Københavns politidirektør Anne Tønnes skriver i en email, at hun er enig i de tanker, som Thorkild Fogde giver udtryk for.

Politikerne må acceptere og respektere, at de lokale løsninger ikke er 1:1 ens, men tilpasset forholdene i politikredsene

Arne Gram, politidirektør, Fyns Politi

Helle Kyndesen, der er politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi, har også været med længe nok til at vide, at politiarbejdets organisering ofte skifter karakter.

- Så jeg er også spændt på, om det skifter igen, siger Helle Kyndesen.

Fyns politidirektør Arne Gram understreger, at ændringer uundgåeligt fører til, at politiarbejdet skifter karakter.

- Det bliver ikke så ensartet som tidligere. Når man forandrer og fordeler opgaver, vil der være forskellige måder at håndtere det på. Politikerne må acceptere og respektere, at de lokale løsninger ikke er 1:1 ens men tilpasset forholdene i politikredsene, siger Arne Gram.

Is i maven

Ifølge Bjørn Brandenborg, der er retsordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet, er det forståeligt, hvis nogle ser en risiko for, at det svinger igen.

- Men lige præcis her skal vi, politikerne, have is i maven. Vi skal holde fast i, at politiet skal være tættere på borgerne, og at eventuelle problemer skal løses af de lokale politiledelser, siger Bjørn Brandenborg.

S-regeringen har indgået politiaftalen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

SF`s retsordfører Karina Lorentzen og Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup er nogle af dem, der således har lagt stemmer til aftalen. De anerkender begge politidirektørernes pointe om, at man aldrig kan vide, hvornår det politiske pendul svinger igen.

- Det er grundvilkåret i en kompleks verden, hvor man hele tiden indretter sig på de forhold, der er.  Det ville være usundt, hvis man ikke justerede efter de udfordringer, man står over for, siger Karina Lorentzen.

Hun er dog ikke specielt stolt over, at prisen var et "nedsablet rigspoliti," som hun kalder det.

- Meget overblik og ekspertise går tabt. Men det var en forudsætning, en adgangsbillet til at komme med i aftalen. Det accepterede vi, fordi aftalen rummer mange gode og vigtige elementer, siger Karina Lorentzen.

Peter Skaarup er bevidst om, at andre politiske vinde en dag kan ændre på det hele.

- Den slags ser man mange steder, og det kan der være gode grunde til. Der kan også være useriøse og usaglige grunde, skabt af tilfældige politiske strømninger, det erkender jeg. Men lige hvad politiet angår, synes jeg ikke, det skal gå den anden vej igen. Her er det decentrale element vigtigt for borgernes tryghed dér, hvor de bor, siger Peter Skaarup.

Men det skal nok gå, altsammen

Indtil de politiske vinde igen måtte vende, er politidirektørerne fortrøstningsfulde ved, at der med flere ressourcer også følger flere opgaver, blandt andet på færdselsområdet.

- Vi har E45 og E20, der mødes med hinanden i min politikreds. Så nord og syd, øst og vest mødes i trekantområdet. Det giver nogle helt andre trafikale opgaver for os som politi, end dem man har i Vestjylland eller Nordjylland. Vi har så haft nogle nationale kampagner, vi har skullet lægge ind i det normale arbejde. Det har ikke været et problem, og det bliver det heller ikke fremover. Det er almindeligt politiarbejde, siger politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen.

Ifølge Kirsten Dyrmand, politidirektør i Østjyllands Politi, er både færdselsområdet og forebyggelsesområdet to af grundstenene i politikredsenes arbejde.

- Desuden er flerårsaftalen for politiet ikke kommet som en tyv om natten, den har været længe undervejs, og vi har været med i arbejdet med den, siger hun.

Vi ser rigspolitiet blive skamferet, men vi ser også, at stærke faglige miljøer skal opbygges.

Adam Diedrichsen, politiforsker, Københavns Professionshøjskole

I Midt- og Vestjyllandspoliti siger politidirektør Helle Kyndesen, man er parat til forandringerne.

- Det er vi vant til. Jeg føler mig overbevist om, at vi kan få løst opgaverne, siger hun.

Det nære fylder ikke det hele

Selv om nærhedsprincippet for tiden er det bærende for politikernes tanker om politiets arbejde, ser politiforsker Adam Diederichsen imidlertid også elementer med karakter af centralisering i ændringen af politiet.

- Vi ser rigspolitiet blive skamferet, men vi ser også, at stærke faglige miljøer skal opbygges med fokus på voldtægtssager og sager om vold i nære relationer. Det er ikke noget, der vil ske på små nærpolitistationer, det vil nødvendigvis ske på større byers politistationer.

- Vi har også fået en særlig politienhed, der på tværs af alle kredse beskæftiger sig med særlig kriminalitet, hvor også rejseholdet genetableres. Det er et stærkt eksempel på, at ønsket om et borgernært politi ikke helt udvasker stærke centrale enheder, siger Adam Diederichsen.

Politiaftalen

En aftale for politi og anklagemyndighed for perioden 2021-2023 indeholder blandt andet:

  • 20 nye nærpolitistationer.
  • Rigspolitiets stab halveres, så den kommer ned på cirka 900 medarbejdere.  Det har betydet  nedlæggelse af bl.a. afdelinger for færdsel, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsovervågning.
  • Udvidelse af politistyrken med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden.
  • Etablering af en National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til central efterforskning og overvågning af tung kriminalitet. f.eks. inden for it og organiseret, økonomisk og banderelateret kriminalitet.
  • Nationalt rejsehold til brug i bl.a. drabsefterforskning.
  • Et netto-meroptag på Politiskolen på 450 politibetjente i hele aftaleperioden. Ny politiuddannelse til civile efterforskere.