Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Testen Acon Flowflex Sars-CoV-2 antigen rapid test klarede sig bedst i undersøgelsen med en følsomhed på 94 procent. Billedet viser ikke den omtalte test. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvilke kviktests virker? Eksperter og politikere kræver overblik til forbrugerne

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi starter dagen ud med nyt om de coronatests, vi poder os selv med derhjemme.

Efter det er kommet frem, at alt for mange hurtigtests af dårlig kvalitet bliver godkendt til det danske marked, vil Enhedslisten og Dansk Folkeparti have udarbejdet et overblik til forbrugerne, så de ved, hvilke tests, der virker bedst. Det skriver DR.

Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt foreslår, at man skrotter samtlige tests med under 50 procents følsomhed. Hun mener, at man burde have forholdt sig til testkvaliteten noget før og opfordrer ifølge DR sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at gå ind i sagen.

- Det her kan være penge ud af vinduet. Vi bruger millioner på de her test, blandt andet til skoler, så selvfølgelig skal vi da vide, hvordan de virker, siger hun.

Opfordringen kommer på baggrund af en ny dansk undersøgelse, der konkluderede, at de dårligste tests kun fangede 2,5 ud af 100 smittede med covid-19. Den bedste fangede cirka 94 procent.

Forskeren bag studiet, Uffe Vest Schneider, har indsamlet data om test på det danske marked siden sommeren 2020. Han ser også gerne, at forbrugerne får en liste over anbefalede tests, som de kan gå ud at købe i detailhandlen.

Direktør i Forbrugerrådet Tænk Mads Reinholdt er enig i, at manglende kontrol af testkvaliteten skaber problemer for forbrugerne.

- De er på herrens mark. Det er et kæmpe problem, at vi har producenter, som sender noget på gaden, som ikke er godt nok, og som forbrugerne ikke kan stole på, siger han til DR.

Coronaforanstaltninger slider på sygehuspersonalet

Vi bliver ved corona lidt endnu.

For selvom virussen ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom herhjemme, slider den på sygehuspersonalet rundt om i landet. Det skriver TV2.

Personalet skal stadigvæk tage sine forholdsregler ved hver enkelt patient - uanset om patienten er indlagt med corona eller på grund af corona. Hygiejne, værnemidler og vikarer sætter derfor stadig sit præg på arbejdsdagen og tager tid fra andre patienter.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er i alt 1.498 personer indlagt med covid-19, og det ligger tæt på højdepunktet for antallet af indlæggelser under pandemien. På Odense Universitetshospital er antallet af indlæggelser fordoblet siden januar.

- Hvis vi lige pludselig fik 30 procent af vores personale og 40 procent af vores patienter smittet på samme tid, ville der være en vis andel af patienterne, som fik et dårligt forløb, og det har vi selvfølgelig ikke nogen interesse i, siger lægefaglig direktør på OUH Bjarne Dahler-Eriksen til TV 2.

Hver fjerde kvinde udsat for partnervold

Nye tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at mere end hver fjerde kvinde på verdensplan har været udsat for fysisk eller seksuel partnervold. I Danmark gælder det for 23 procent. Det skriver Videnskab.dk ifølge Ritzau.

Studiet er lavet på tværs af 161 lande og samler svar fra omkring to millioner kvinder. Ifølge lektor ved afdelingen for Global Sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet er tallene meget pålidelige.

- Det er et stærkt studie med et standardiseret design. Man kan altid diskutere, hvilke former for bias, der er, når man spørger ind til meget følsomme emner. Men mit umiddelbare indtryk er, at det her er det bedste, man kan få, siger han til Videnskab.dk.

Studiet fra WHO viser, at partnervolden begynder tidligt. 24 procent af kvinder mellem 15 og 19 år, som har eller har haft en partner, fortæller, at de har været udsat for overgreb. Ifølge forskerne bag forekommer partnervold mest i Oceanien - herunder Australien og New Zealand - hvor 49 procent af kvinderne mellem 15 og 49 år har været udsat for partnervold. De advarer om, at coronapandemien har forværret situationen.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - læser du videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark. 

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Allerede på første retsmøde i sagen om beslaglæggelse af Teslaen fremlagde bilejeren Lars dokumentation for, at Tesla havde svaret ham, at data for fart og position på Teslaen ikke kunne findes. Det havde taget ham en uge at få svar på. Bilisten havde også kort efter beslaglæggelsen spurgt Tesla om hjælp, fordi han ville dokumentere, at han ikke havde kørt vanvidskørsel. Han fik samme svar samme dag. Derfor undrer det Lars og bilisten, der kørte Teslaen, at Østjyllands Politi skulle bruge måneder på at nå samme konklusion. Privatfoto

Politiet beslaglagde Tesla i et halvt år uden fartmålinger: Nu får Lars sin bil tilbage - med stort tab

Alene ud fra et skøn beslaglagde Østjyllands Politi Lars’ Tesla i et halvt år. Formålet var at fat i bilens data, fordi politiet ingen fartmålinger havde. Mens først nu, et halvt år efter, har politiet fundet ud af, at de efterspurgte data ikke eksisterer. Lars får sin bil tilbage, men beslaglæggelsen har kostet ham dyrt.


Den dengang under et år gamle Tesla model 3 Performance er ifølge Bilbasens beregninger faldet med 30.000 kroner i værdi under beslaglæggelsen. Dertil kommer udgifter til forsikring og renter på nyt billån. Men standardtaksten for kompensation efter beslaglæggelse af biler er kun på 500 kroner om ugen. Altså cirka 15.000 kroner for det halve år.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at udgiften skal ligge hos mig. Det er en fuldstændig unødvendig omkostning, jeg er blevet pålagt uden nogen som helst form for dokumentation, siger Lars.

Sagen har også medført kritik fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der mener, der bør være en grænse for, hvor lang tid politiet må være om at undersøge en bil i den type sager. Samtidig kritiserer både landsforeningen og bilistens forsvarsadvokat, at et skøn fra politiet er nok til at beslaglægge en bil.

Politiet beslaglagde Lars’ Tesla i et halvt år uden dokumentation. Politiet ville have fat i bilens data, fordi politiet ingen fartmålinger havde. Mens først nu, et halvt år efter, har politiet fundet ud af, at de efterspurgte data ikke eksisterer. Lars får sin bil tilbage, men beslaglæggelsen har kostet ham dyrt.

Beslaglæggelse: Betjentene fra Østjyllands Politi nåede hverken at kigge på deres eget speedometer eller måle farten på den metalgrå Tesla, de kørte efter i en østjysk forstad 6. juli sidste år. Alligevel beslaglagde de bilen, og senere blev beslaglæggelsen godkendt af både byret og landsret. Med bilen i sin varetægt ville politiet nemlig forsøge at få data om farten fra bilproducenten Tesla.

Men nu, et halvt år efter, konkluderer Østjyllands Politi, at dataene ikke kan fremskaffes. Politiet har ingen dokumentation for sin påstand om vanvidsbilisme og har derfor givet bilejeren Lars lov til at hente sin bil, som han den pågældende aften havde lånt ud til en bekendt med henblik på salg.

For 39-årige Lars er der bare ét problem. På det halve år, der er gået, siden politiet tog hans bil, er den dengang under et år gamle Tesla model 3 Performance ifølge Bilbasens beregninger faldet med 30.000 kroner i værdi. Samtidig har Lars stadig skullet betale sin forsikring på Teslaen, og han har haft renter på det billån, han var nødt til at optage for at kunne købe en ny bil, så han kunne komme på arbejde. I alt løber værditab og udgifter op i knap 40.000 kroner.

Penge, som han ikke skal forvente at få dækket. Heller ikke selv om han har tænkt sig at kræve erstatning af politiet. Standardtaksten for kompensation efter beslaglæggelse af biler er nemlig 950 kroner første uge og derefter 500 kroner om ugen.

Bilbasens vurdering

Jan Lang, der er markedsanalytiker ved markedspladsen Bilbasen har hjulpet Avisen Danmark med at vurdere værditabet på Lars’ Tesla.

Han har sammenlignet de priser, som knap et år gamle Tesla model 3 Performance med cirka 15.000 kilometer på tælleren blev solgt til i sommeren sidste år, med de priser, som den samme model med samme kilometertal og en alder på halvandet år bliver solgt til nu.

Ud fra datene er der en forskel i pris på mellem 25.000 til 40.000 kroner, konkluderer han: - Jeg kan med ro i sindet sige, at forskellen i prisen på det halve år er cirka 30.000 kroner, siger Jan Lang.

I alt løber det i denne sag op i 15.000-16.000 kroner. Altså langt fra det beløb på 40.000 kroner, som Lars har tabt som konsekvens af, at hans bil blev beslaglagt.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at udgiften skal ligge hos mig. Det er en fuldstændig unødvendig omkostning, jeg er blevet pålagt uden nogen som helst form for dokumentation. Heldigvis havde jeg mulighed for at købe anden bil, men det har den næste måske ikke. Måske bliver det en, som ikke får mulighed for at passe sit job. Det kan ramme nogle hårdere end mig, og hvis det begynder at blive normen, at politiet lemfældigt beslaglægger biler på ubestemt tid, så er jeg bekymret, siger han.

Landsret godkendte

Det, der især undrer Lars, bilistens forsvarsadvokat og Landsforeningen af Forsvarsadvokater, er, at politiet fik Vestre Landsrets ord for, at det var efter bogen, at politiet beslaglagde bilen, selv om der ingen dokumentation var. Betjentenes skøn over hastigheden var altså nok til, at retten vurderede, at bilen kunne tjene som bevis i efterforskningen af, om der var tale om vanvidskørsel.

- For mig at se er det et uproportionalt indgreb at lave mod nogen, fordi deres køretøj måske indeholder en oplysning, sagde Kristian Mølgaard formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, i sidste måned til Avisen Danmark.

Sagen betyder, at Lars fremover vil føle sig utryg, hvis han ser en politibil eller en betjent i nærheden, selv om han ved, at han kører efter reglerne.

- Med det grundlag, bilen blev beslaglagt på, kan det ramme hvem som helst. Hvis en bilist starter op fra et kryds nede i byen, kan der stå en betjent på gaden og sige ”jeg synes, du kører for stærkt”. Så kan han beslaglægge bilen for at undersøge det, og det er ikke noget, som tager en dag. Det tager måneder, og du får ingen tidshorisont på det. Jeg er overrasket over, hvor ligegyldigt det bliver håndteret, siger han.

Derfor er Lars anonym

Ejeren af Teslaen, Lars, ønsker kun at stå frem med fornavn af hensyn til sin virksomhed og sit offentlige omdømme, som han frygter kan tage skade af at blive forbundet med sagen, selv om politiet nu ikke længere mener, bilen kan konfiskeres.

Normalt bruger Avisen Danmark ikke delvist anonyme kilder, men i dette tilfælde gør avisen en undtagelse, fordi der er tale om en sag, der er væsentlig for offentligheden. Avisen Danmark kender Lars’ fulde identitet.

Forsvarsadvokat Rasmus Lind Hardt, der repræsenterer den mand, som kørte bilen den sommeraften sidste år, er lige så bekymret for retssikkerheden, som han var, før politiet opgav at konfiskere bilen og lod Lars få sin bil tilbage.

- Jeg er fortsat bekymret over, at politiet på så løst et grundlag kan beslaglægge en bil. Der er en smule kontrolregime over at beslaglægge på rene gætterier, siger han.

- Dybt kritisabelt

Samtidig kritiserer han, at politiet har brugt et halvt år på at finde ud af, at de data, politiet havde efterspurgt, enten aldrig eksisterede eller ikke eksisterede længere.

- Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at politiet har været så langsomt til at undersøge det her. Det betyder, at der bliver et erstatningsmæssigt efterspil. Ingen synes om at skulle undvære sin bil et halvt år og samtidig være nødt til at købe en anden, siger han.

Næste skridt for Lars er at kontakte Rigsadvokaten med krav om erstatning.

I lovgivningen om takster står der, at der efter konkret vurdering kan gives højere erstatning, hvis der er dokumentation for yderligere økonomisk tab af væsentligt omfang. Derfor vil Lars forsøge at få erstatning for hele sit tab.

Men ifølge forsvarsadvokat Rasmus Lind Hardt bliver det meget svært.

- Rigsadvokaten er efter min opfattelse ikke særlig tilbøjelig til at fravige taksterne. Det skal være et meget dokumenteret og årsagssammenhængende tab. For eksempel at køretøjet er gået i stykker i politiets varetægt, siger han.

Hvis Lars er utilfreds med Rigsadvokatens vurdering, kan han dog vælge at anlægge en civil erstatningssag mod anklagemyndigheden.

- Men selv hvis du vinder sagen, får du ofte ikke dækket dine omkostninger helt, siger Rasmus Lind Hardt, der har arbejdet med færdselssager i mere end et årti.

Tab selv om du vinder

Forsvarsadvokaten pointerer, at han på grund af de store omkostninger ved at føre en civil retssag er nødt til at råde klienter til nøje at overveje at føre civile sager, især hvis det handler om beløbsstørrelser som i denne sag.

- Det er dyrere end at føre en straffesag, og det kan være lige så bøvlet at slås om 70.000 kroner som 3.000.000. Men der er en kæmpe forskel i de sagsomkostninger, du kan blive tilkendt. Derfor kan man ende med et tab, selv om man har vundet, siger han.

Netop fordi taksterne for erstatning er lave, og bilejerne har ringe muligheder for at føre en civil sag for at blive fuldt kompenseret, mener forsvarsadvokaten, at det er afgørende, at politiet skruer markant op for hastigheden, når betjentene beslaglægger biler for at indsamle data.

Hos bilejernes interesseorganisation FDM ønsker chefkonsulent Dennis Lange ikke at udtale sig om den konkrete sag, som han ikke kender. Men han siger:

- Vi forventer generelt, at politiet er varsomme med at beslaglægge biler, medmindre de har god grund til at gøre det. Derudover skal de hurtigt finde ud af, om grundlaget holder vand eller ej. Det må ikke være en sag, de sylter og lader ligge.

- En dårlig undskyldning

Landsforeningen af Forsvarsadvokater udtalte i januar til Avisen Danmark, at foreningen ønsker et krav om en vis efterforskningshastighed hos politiet i denne type sager.

Dengang forklarede Østjyllands Politi den lange beslaglæggelse med, at sagen var blevet indbragt for retten og kendelsen siden kæret.

"Når det sker, skal politiet afvente rettens endelige afgørelse (dvs. også afgørelse på evt. kære, red.), før man må begynde at undersøge bilen nærmere. I den konkrete sag blev spørgsmålet vedr. beslaglæggelse og ransagning af bilens computersystem først endeligt afgjort i landsretten 19. november", skrev politikredsen blandt andet til Avisen Danmark.

Men den forklaring holder ikke, lyder det nu fra forsvarsadvokat Rasmus Lind Hardt.

- Det ville være nyt, hvis politiet opfører sig på den måde. Når de beslaglægger på øjemed, standser de normalt ikke med at undersøge bilen, fordi der protesteres over det. Det er heller ikke et krav. Politiet har lov til at fortsætte med indgrebet, indtil retten har taget stilling. Hvis det senere viser sig, at undersøgelsen ikke var berettiget, skal retten se bort fra den. Det er en dårlig undskyldning fra politiet, siger han.

Politi: Længerevarende proces

Avisen Danmark har spurgt Østjyllands Politi efter dokumentation for, at politiet skal afvente rettens afgørelse. Det og størstedelen af de andre spørgsmål har Østjyllands Politi ikke ønsket at svare på. I stedet henviser politikredsen til sit tidligere svar. Politikredsen har dog sendt følgende kommentar til Avisen Danmark:

"I den konkrete sag har det været en længerevarende proces at få afklaret, hvorvidt det var muligt at udlæse de nødvendige data fra bilen. Efter flere henvendelser og en længere korrespondance med Tesla stod det i slutningen af januar klart, at det ikke var muligt for Tesla at udlæse de data, som var nødvendige for sagen. På den baggrund blev bilens ejer 2. februar oplyst om, at han kunne få lov til at hente bilen".

Derudover skriver Østjyllands Politi, at politiet ikke længere mener, der er grundlag for at konfiskere bilen. Avisen Danmark har stillet opfølgende spørgsmål, men politikredsen har svaret, at den ikke ønsker at udtale sig nærmere.

Selv om Lars er glad for, at han nu har fået sin bil igen, sidder han tilbage med en flad fornemmelse.

- Jeg er stadig chokeret over, hvad der er sket, og hvor urimeligt det har været. Jeg synes også, det er tankevækkende, at politiet kort tid efter den første artikel ringede mig op og sagde, at nu kunne jeg godt hente bilen. Hvis der er en sammenhæng, er det ubehageligt, at der skal en avis til, før der sker noget, siger han.

Camouflagenettene til Ukraines hær bliver lavet af ituklippede klude, trøjer, viskestykker, og hvad de frivillige ellers kan skrabe sammen. Foto: Emil Filtenborg

Avisen Danmark i Ukraine: Mens verden taler om krig, laver pensionister nær fronten camouflage og skælder Putin ud

En gruppe pensionister producerer camouflagenet i en by nær fronten i det østlige Ukraine. Som mange andre på egnen gør de lokale i byen Kramatorsk deres for at hjælpe deres land, mens verdens ledere holder vejret af frygt for krig.

Ukraine: Nettene hænger på ræd og række, mens en række pensionister i byen Kramatorsk nær den ukrainske frontlinje vikler stof om dem og forvandler dem til camouflagenet. Det skal camouflere de ukrainske soldaters positioner nær den ukrainske grænse.

I lokalet hænger ukrainske flag på væggene. Soldater har skrevet hilsner på dem som tak for hjælpen. Der står også en mannequin i soldateruniform. Ved dens fødder ligger et hjemmelavet tæppe med den russiske præsident Vladimir Putins initialer på. Et tæppe, som de cirka 14 pensionister, som dagligt hjælper til her, kan træde på. Ved siden af initialerne står noget, der på dansk vil minde om “pis af” eller “rend mig i røven”.


Hvis Putin angriber, vil han forsvinde fra denne jord. Vi vil give ham kamp til stregen.

Galyna, 74-årig ukrainer

- Hvis Putin angriber, vil han forsvinde fra denne jord. Vi vil give ham kamp til stregen. Han kommer ikke til at komme her eller til jeres land. Det skal vi nok sørge for, siger Galyna, en 74-årig pensionist, som hver dag kommer her og hjælper til med at lave camouflage og kun vil kaldes Galyna i avisen.

Gruppen af pensionister, der arbejder gratis, har mødtes i disse lokaler, siden krigen brød ud mod de russisk-støttede separatister tilbage i 2014. Mere end 13.000 mennesker har mistet livet siden, og hundredtusindvis er drevet på flugt. Flere af pensionisterne her har selv oplevet krigen på tæt hold og er selv flygtet. Det vil de dog ikke længere.

Krigstrommer buldrer

Rusland har nu flere end 130.000 soldater stående ved den ukrainske grænse med missiler, artilleri og kampfly klar til at støtte dem. USA har advaret om, at en krig blot kan være et par dage væk, og flere lande har evakueret deres ambassader. Det danske udenrigsministerium har bedt alle danskere forlade Ukraine og har udtrykt stor bekymring over udviklingen.

62-årige Olga Sheveleva husker tydeligt, hvordan alting blev bombet tilbage i 2014. Hvordan hun så ligene i gaderne, og hvordan hendes verden brast sammen. Hun vil ikke have, at Ukraine giver efter for Ruslands krav. Foto: Emil Filtenborg

- Jeg er ikke bange. Jeg beder til, at Rusland ikke vil angribe igen, men hvis det sker, så bliver jeg her og gør, hvad jeg kan for at hjælpe. Jeg vil ikke flygte, siger 62-årige Olga Sheveleva, som tidligere boede i storbyen Donetsk, der i dag er under separatisters kontrol.

Olga Sheveleva husker tydeligt, hvordan alting blev bombet tilbage i 2014. Hvordan hun så ligene i gaderne, og hvordan hendes verden brast sammen.

- Hvis russerne kommer her, så skal vi nok sørge for, at de taber. Vores folk er stærke. I 2014 havde vi ikke et godt militær. Det har vi nu, siger Olga Sheveleva.

Forsøg på diplomati

Mens pensionisterne i Kramatorsk forbereder sig på krig, kører diplomatiet på højtryk for at afværge den krig, som USA og landets allierede i Nato mener er lige på trapperne. En række af verdens ledere har rejst til både Rusland og Ukraine for at mægle i konflikten, men indtil videre har det ikke været muligt at komme frem til en løsning.

Rusland har afvist, at landet har nogen planer om at invadere Ukraine og mener i stedet, at Nato er den agressive part. Putin har krævet sikkerhedsgarantier fra Nato, såsom garanti for, at Nato ikke optager flere lande i forsvarsalliancen, og at Ukraine aldrig bliver medlem. Det har Nato afvist og påpeget, at alle lande har ret til selv at bestemme.

Danmark har sendt penge for at understøtte den ukrainske økonomi i den svære situation, mens andre lande såsom England og USA har sendt våben til ukrainerne.

Nato, inklusive Danmark, har afvist at sende soldater til Ukraine, og i stedet vil Vesten gå efter at presse Putin med trusler om hårde sanktioner. Der er tale om at gå efter den russiske banksektor og lukke for gasledningen Nord Stream 2, som skal levere gas fra Rusland til Tyskland.

Alt imens holder verden vejret. Den tyske kansler, Olaf Scholz, besøgte den ukrainske hovedstad, Kijev, mandag og den russiske hovedstad, Moskva, tirsdag for at forsøge at mægle i konflikten. Tyskland, der har afvist at sende våben til Ukraine, er blevet beskyldt af Ukraine for at være for blød og for afhængig af russisk gas.

Putin afviser krig

Rusland har tirsdag annonceret, at landet vil trække nogle tropper tilbage fra den ukrainske grænse, men det er stadig for tidligt at sige, om det finder sted - og i hvilket omfang. Møderne i Moskva og Ukraine kom der ikke nogen konkret løsning på konflikten ud af.

Putin gentog, at Rusland ikke har planer om at angribe Ukraine, men påpegede, at Kreml ikke har modtaget positive svar på Ruslands krav, mens Scholz gav udtryk for, at han stadig tror på, at der er mulighed for en diplomatisk løsning.

Den russiske præsident har ukrainerne her ikke høje tanker om. På gulvet i lokalet, hvor frivillige laver camouflagenet til Ukraines hær, ligger et russisk flag med påskriften "PTN PNH", en forkortelse for noget, der direkte oversat til dansk lyder ”Gå på pikken, Putin”. Foto: Emil Filtenborg

- Vil vi have en krig eller ikke? Selvfølgelig ikke. Det er derfor, at vi har fremsat vores forslag til en forhandlingsproces, sagde Putin efter mødet med Scholz.

Aleksij Jakubin er lektor på Polytechnic Institute i Kijev og ekspert i ukrainsk politik. Han siger til Avisen Danmark, at de russiske troppebevægelser har fået den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, til at åbne for, at Ukraine måske vil imødekomme nogle af de russiske krav. Det omhandler blandt andet spørgsmålet om Nato-medlemskab.

- Uadtil forsøger Zelenskij at kommunikere, at han har situationen under kontrol, for at undgå panik i befolkningen. Men det, som jeg hører fra mine kilder, er, at han er ved at undersøge muligheden for at indgå et kompromis med Rusland, siger Aleksij Jakubin og forklarer, at Zelenskij er ved at indse, at Rusland måske snart angriber.

- Problemet for Zelenskij er dog, at der blandt de nationalistiske ukrainere er meget lidt appetit på at give Rusland nogen indrømmelser, siger Jakubin.

- Vi giver ikke op

Tilbage i lokalet i Kramatorsk nær den ukrainske grænse til Rusland sidder de mange pensionister stadig og vikler stykker af stof om nettene. Lidt derfra ligger en bunke, som er klar til at blive hentet af de ukrainske soldater og blive fragtet til fronten.

- Det er meget muligt, at Rusland vil angribe. De har flere fly og bedre våben end os, men de vil ikke vinde over os. Det er jeg sikker på, siger Olga Sheveleva, som ikke på nogen måde vil være med til et kompromis.


Hvis vi giver efter for Ruslands betingelser, bliver det her Ruslands verden. Så forsvinder det Ukraine, som vi har kæmpet for gennem så mange år. Det kan vi ikke.

Olga Sheveleva, 62-årig ukrainer

I flere af byerne nær fronten i Østukraine har Avisen Danmark mødt mange, der i modsætning til pensionisterne for alt i verden bare vil have fred. Også hvis det betyder, at Ukraine aldrig kan blive optaget i Nato eller EU. Det er dog ikke tilfældet blandt denne gruppe af pensionister.

En kvinde sidder og fletter camouflagenet til Ukraines hær. Frivillige i Kramatorsk i det østlige Ukraine har leveret camouflagenet til hæren, siden krigen brød ud for otte år siden. Foto: Emil Filtenborg

- Vi kan ikke give efter for Ruslands krav, selv hvis det betyder, at vi så skal i krig. Fordi hvis vi giver efter for Ruslands betingelser, bliver det her Ruslands verden. Så forsvinder det Ukraine, som vi har kæmpet for gennem så mange år. Det kan vi ikke, siger Olga Sheveleva.

- Putin er bange for, at Nato kommer for tæt på, men det er vores valg, tilføjer hun.

Klar til kamp

77-årige Lubov, som ikke vil oplyse sit efternavn, er pensioneret læge. Hun arbejdede på et hospital under de voldsomme kampe tilbage i 2014 og 2015, da størstedelen af de mere end 13.000 omkomne i konflikten mistede livet. Hun hjemsøges stadig af billederne af folk, der blev skudt på gaderne, og de mange, som hun ikke kunne redde.

- Jeg glemmer det aldrig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den person her jo er en eller andens barn. Det er jo mennesker med familie. Hvordan pokker kan Rusland få sig selv til at slå uskyldige ihjel på den måde?! Jeg kommer aldrig til at forstå det, siger Lubov.

- Det mest værdifulde, som vi har, er menneskeliv. Jeg så en far dø dengang i starten af krigen, kort efter døde hans hustru. Og hvad sker der så med børnene? Det er forfærdeligt.

Flere af pensionisterne siger, at deres sønner er klar til at tage kampen op mod Rusland, hvis landet igen angriber Ukraine. 70-årige Valentyna siger, at hun meget gerne vil tage våben i hænderne, hvis Rusland kommer, men at hun nok er blevet for gammel.

Hun har allerede haft en føler ude ved militæret, siger hun, men hun blev afvist.

- Så jeg må hjælpe, som jeg nu engang kan. Som jeg gør nu, siger Lubov.

Tre korte om Ukraine-konflikten

  1. Flere end 130.000 russiske soldater befinder sig lige nu ved den ukrainske grænse og truer med at starte den største krig i Europa siden anden verdenskrig. USA har advaret om, at en invasion kan være få dage væk, og imens Vesten forsøger at mægle og gøre sanktioner klar, forbereder ukrainerne sig på det værste.
  2. Krigen i Østukraine startede tilbage i 2014 mellem de russisk-støttede separatister og Ukraine. Mere end 13.000 mennesker har mistet livet, og hundredtusindvis er sendt på flugt. Krigen startede efter Maidan-revolutionen, hvor hundredtusindsvis af ukrainere gik på gaden og fjernede den daværende præsident, Viktor Janukovitj, fra magten.
  3. Kort efter annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim, og krigen startede i Østukraine. Siden har der været flere fredsforhandlinger, og selv om de har været i stand til at reducere kamphandlingerne, har de ikke været i stand til at sikre en varig fred.
I nogle kommuner er der lige nu så stor smitte, at man har været nødt til at skære i hjælpen til en række ældre. Arkivfoto: Mette Mørk

Nye tal viser stor smittestigning i ældreplejen: Her mister ældre hjælp til tøjvask og rengøring

Coronasmitten breder sig så hastigt blandt ansatte i ældreplejen, at nogle kommuner nu er nødt til at skære ned på hjælpen til rengøring og tøjvask.

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at omkring hver fjerde ansat i ældreplejen, hjemmeplejen og i dagcentre har været smittet på fire uger, og at smitten har taget betragteligt til.

i Horsens og Randers Kommuner betyder det, at en række ældre nu får mindre hjælp. Det er bekymrende og kan være en glidebane, mener Ældresagen.

Stigende coronasmitte blandt de ansatte i ældreplejen tvinger lige nu nogle kommuner til at skære på rengøring og tøjvask hos ældre. Ældresagen frygter, at det er en glidebane, så det bliver sværere at få den nødvendige pleje i femtiden.

Ældrepleje: Den massive coronasmitte i samfundet giver lige nu store problemer med at få vagtplanerne til at hænge sammen i ældreplejen.

De seneste opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at omkring hver fjerde ansat i ældreplejen, hjemmeplejen og i dagcentre er blevet testet positiv for covid-19 inden for en måned, og at smitten er taget markant til gennem de seneste uger.

Det betyder nu, at en række ældre går glip af den hjælp til tøjvask eller rengøring, som de har ret til.

- Det er ret bekymrende i slutfasen af en pandemi, at man netop skærer på hygiejnen, der kan mindske smitten og sikre, at vi er syge og raske. Både i forhold til covid, men også andre sygdomme. Rengøring er i forvejen skåret ind til benet, siger chefkonsulent i Ældresagen Marie Lilja Jensen.

De mange sygemeldinger har fået flere kommuner til at bede om ekstraordinær hjælp for at få vagtplanerne til at hænge sammen. I eksempelvis Kolding Kommune beder man pensionister, efterlønnere og studerende om at træde til, og i Silkeborg Kommune har man for nylig bedt pårørende svinge støvsugeren og karkluden hos de ældste borgere.

Så udbredt er smitten i ældreplejen

De seneste opgørelser fra SSI viser, at 44.893 ansatte i plejehjem, hjemmehjælp og dagcentre har været smittet fra uge 3 til og med uge 7. Det svarer til hver fjerde ansatte. Tre gange så mange er testet positive i uge 7 sammenlignet med uge 1.

Ser man udelukkende på sosu-assistenter viser tallene, at det, der svarer til 28 procent af de ansatte har været smittet i løbet af de fire uger. I alt 2115 sosu-asisstenter er smittet i perioden. Smittetallet i uge 7 er mere end dobbelt så højt som i uge 1.

Til sammenligning har det der svarer til knap hver femte dansker afleveret en positiv covid-test i de fire uger. I alt har 47 procent af de ansatte på plejehjem, i hjemmeplejen og i dagcentre afleveret en positiv covid-19-test under hele epidemien.

Men nogle kommuner har ekstra hjælp ikke været tilstrækkeligt, og man er derfor nødt til helt at aflyse eller udsætte tøjvasken og rengøringen hos en række ældre.

Nødråb fra kommuner

Blandt andet Horsens Kommune skærer lige nu på rengøringen, så der hos en række borgere nu kun bliver gjort rent hver tredje uge i stedet for hver anden. Og i Randers Kommune fortæller omsorgschef Lene Jensen, at nogle borgere lige nu får udskudt eller aflyst rengøring eller tøjvask på grund af mange sygemeldte medarbejdere med covid-19.

- Nogle har fået aflyst en rengøring helt, og det er selvfølgelig en forringelse. Men det betyder ikke, at alle får aflyst deres rengøring. Det er helt forskelligt, hvor pressede vi er fra dag til dag. Ansatte bliver hurtig smittet, men kommer også hurtigt tilbage igen, siger omsorgschefen.

Hun fortæller, at kommunen starter med at skære på servicen hos de ældre, der har mindst behov for hjælp, og at langtfra alle ældre rammes.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke noget overblik over, hvilke eller hvor mange kommuner, der lige nu er tvunget til at skære i hjælpen til ældre. Men organisationens direktør, Christian Harsløf, vedkender, at smitten har konsekvenser

- I KL anerkender vi fuldstændig, at coronasmitte blandt personalet presser ældreplejen, og at det går ud over den pleje, der gives til de ældre, når mange er væk med corona eller anden sygdom.

- Konsekvenserne ved den stigende smitte blandt plejepersonalet er blandt andet, at medarbejderne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, hvilket langtfra er tilfredsstillende, skriver han i et svar til Avisen Danmark.

Flere har hørt nødråb

Blandt de ansatte er der også stor frustration over ikke at være i stand til at give ældre den hjælp, de er berettiget til. Torben Hollmann, der er sektorformand i FOA, fortæller, at mange af fagforeningens medlemmer lige nu fortæller, at de på grund af sygemeldinger er nødt til at prioritere imellem, hvilke ældre de kan nå at hjælpe med eksempelvis rengøringen.

- Det er ufedt. Man er ansat i ældreplejen, fordi man vil gøre det godt, og udover at blive slidt af det ekstra pres under coronaepidemien, får man dårlig samvittighed, siger han.

Han er ikke så overrasket over, at de seneste tal fra SSI viser, at hver fjerde ansat har været smittet på én måned.

- Det viser så samtidig, at mange fortsat ikke er smittede og derfor kan blive sygemeldt den kommende tid, siger han.

Mens Horsens og Randers Kommuner har set sig nødsaget til at skære i hjælpen til de ældre, er nogle kommuner i fuld gang med at løse bemandingsproblemerne på andre måder. I Kolding har nødråbet om hjælp fra eksempelvis pensionister og studerende ført til, at kommunen har lavet 20 nyansættelser. Primært personer med sundhedsfaglig baggrund, fortæller Gitte Meyer, der er chef for kommunens 10 plejehjem.

Ældresagen kalder det forståeligt, at kommunerne lige nu er i bemandingsproblemer, men håber, at flere vil følge Koldings eksempel.

Frygt for glidebane

Men i Horsens Kommune fastholder sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup, at man allerede har afsøgt alle muligheder, før man besluttede at skære på rengøringen hos omkring 2500 borgere. Kommunen har blandt andet forsøgt sig med at oprette en jobbank for at få flere hænder og har skåret ned på rengøringen på rådhuset, fortæller hun.

I KL anerkender vi fuldstændig, at coronasmitte blandt personalet presser ældreplejen, og at det går ud over den pleje, der gives til de ældre, når mange er væk med corona eller anden sygdom.

Christian Harsløf, direktør i KL

Randers Kommune har ikke fulgt Koldings eksempel.

- Vi har ikke meldt noget ud på den måde, men jeg ved, at der eksempelvis er pårørende, der gerne vil give en hånd med. Men det gør de jo i forvejen.

Hvorfor ikke gøre som Kolding Kommune, hvis det kunne sikre, at I ikke skulle skære i de ældres tøjvask og rengøring?

- Det handler også om omfanget af aflysninger. Det kan godt være, vi har kunnet gå den vej. Men det har vi altså valgt ikke at gøre for nu, siger omsorgschef Gitte Meyer.

I Randers og Horsens Kommuner forventer man om få uger igen at skrue op for rengøringen og tøjvasken hos de ældre, men Ældresagen frygter, at de nuværende bemandingsproblemer er en forsmag på det, der kan vente ældreplejen i fremtiden.

- Vi håber, det er et midlertidigt problem, men vi frygter, det er en glidebane. For vi ved, at manglen på hænder ikke bliver mindre i ældreplejen i fremtiden, og det skal der findes løsninger på, siger chefkonsulent Marie Lilja Jensen.

Det samlede beløb for opførelsen af Storebæltsforbindelsen beløb sig til 21,4 milliarder kroner i 1988. Det svarer til næsten det dobbelte i dag. Foto: Michael Bager

Skal Storebæltsbroen være gratis? Næsten 50.000 siger ja

Skal det være gratis at passere Storebælt? Det mener de over 42.000 danskere, som har støttet borgerforslaget om at gøre overfarten betalingsfri for biler, lastbiler, turister og vognmænd.

Nye Borgerlige bakker op om forslaget og mener, at det er på tide med en afgiftsfri bro. Storebælt er statens kassekredit, mener transportordfører Mette Thiesen.

Kristian Pihl Lorentzen, som er transportordfører for Venstre, siger, at det er "helt utænkeligt", Storebæltsforbindelsen bliver gratis i den nærmeste fremtid.

Et borgerforslag kræver Storebæltsbroen betalingsfri for biler, lastbiler, turister og vognmænd. Selv om snart 50.000 personer har støttet forslaget, ser der ikke ud til at være opbakning politisk. Transportordfører for Venstre mener, at det er "helt utænkeligt, at det bliver gratis at køre over Storebælt i nærmeste fremtid".

Storebæltsbroen: Over 42.000 personer har i skrivende stund støttet borgerforslaget, om at Storebæltsbroen skal være gratis at passere. Forslaget blev oprettet i slutningen af januar.

Derfor er der ikke langt igen, før de obligatoriske 50.000 underskrifter er nået, så forslaget skal tages op i Folketinget. Ifølge forslagsstiller Bent Thodsen bør det fra 1. juli 2022 være gratis at køre over broen for både personbiler, lastbiler og udenlandske turister og vognmænd.

Det er Nye Borgerlige enige i, og partiet vil derfor stemme ja til forslaget, der har indtil den 28. juli til at indsamle de fornødne støtter. Transportordfører Mette Thiesen mener, at en betalingsfri bro er fair, når danskerne har punget ud, siden den åbnede i 1998.

- Storebæltsbroen har været brugt som en statslig kassekredit, og vores transportpolitik handler om at binde Danmark bedre sammen. Derfor synes vi, at det giver god mening at fjerne brugerbetalingen, siger hun og tilføjer, at finansieringen blandt andet kan findes i letbaneprojekter.

Ifølge Sund & Bælt lå indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt på 2,58 milliarder kroner i 2020, hvilket var lavere end tidligere år på grund af coronapandemien. I alt kunne Storebælt betale 1,4 milliarder kroner til staten. Næsten en halv milliard gik til at afdrage på broens gæld.

Sidste år indgik Folketingets partier en bred infrastrukturaftale, der betyder, at bilisterne over Storebælt skal bidrage med 7,9 milliarder kroner frem mod 2035 til motorveje og jernbaner rundt om i landet. Aftalen forlængede tilbagebetalingen af broen med yderligere fem år til 2037.

Man kan lige så godt være ærlig og sige, at Storebælts-forbindelsen er en pengemaskine.

Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører i Venstre

Derfor undrer det transportordfører i Venstre Kristian Pihl Lorentzen, at Nye Borgerlige melder ud, at partiet vil stemme ja til et forslag, der ønsker at fjerne en del af finansieringsgrundlaget for den aftale, partiet var med til at indgå i juni.

- Alle partier står bag, at det skal koste penge at køre over Storebælt i en rum tid frem. Derfor er der ikke nogen, der med troværdigheden i behold kan støtte det borgerforslag, selv om man kan have al mulig sympati for det, siger han.

Helt utænkeligt

Mette Thiesen påpeger, at der var tale om et kompromis og håber, at flere partier vil finde penge til at gøre Storebæltsforbindelsen fri for brugerbetaling. Kristian Pihl Lorentzen mener, at det da vil være det mest optimale, men at det ikke hænger sammen med virkelighedens verden.

- Det er helt utænkeligt, at det bliver gratis at køre over Storebælt i nærmeste fremtid. Der er stadig en meget stor restgæld - netop fordi vi har trukket penge ud af forbindelsen ad flere omgange. Det har partierne gjort med åbne øjne, og derfor kan man lige så godt være ærlig og sige, at Storebæltsforbindelsen er en pengemaskine, siger han.

Så mange passerede Storebæltsbroen i 2021

  • Personbiler: 10.650.423
  • Motorcykler: 107.979
  • Lastbiler: 1.655.137
  • Busser: 22.521
  • I alt: 12.436.060

Forbindelsen koster op mod en halv milliard kroner i vedligehold om året, og alene af dén grund tror Kristian Pihl Lorentzen næppe, at det nogensinde bliver helt gratis at køre over den.

Modarbejder sammenhæng

Desuden mener Venstre-ordføreren, at broafgiften gavner sammenhængskraften i Danmark, fordi pengene går til infrastruktur over hele landet. Det er afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk lodret uenig i.

- Hvis man gerne vil have Danmark til at hænge sammen, er det ikke hensigtsmæssigt at have en broafgift. Rent lavpraktisk skal danske familier overveje, om de vil have en ekstra økonomisk udgift for at besøge deres familier eller gå på opdagelse i naturen eller kulturlivet.

Ifølge Sund & Bælt passerede lidt over 10,5 millioner personbiler broen sidste år. En tur med Brobizz eller nummerpladeregistrering koster 194 kroner. Og fordi danskerne i forvejen betaler 50 milliarder kroner i bilafgifter om året, mener Torben Lund Kudsk, at afgiften på broen bør fjernes.

- Vi mener, at fordi man tilfældigvis kører over Storebælt, skal man ikke være med til at betale en jernbaneforbindelse eller en cykelsti et andet sted. Det er en uskøn måde at gøre det på i et land, hvor vi ikke har tradition for vejafgifter. Vi har tradition for høje bilafgifter og høj skat - det tilsammen burde rigeligt kunne finansiere gratis veje, siger han.

En analyse fra Kraka fra 2015 viser, at det giver god mening at sænke afgifterne på Storebæltsbroen til fem kroner pr. passage. Fjerner man afgifterne helt, vil det føre til et umiddelbart tab af statsindtægter på 2,3 milliarder kroner årligt. Det skal finansieres ad andre veje. Dækker man tabet ved at øge afgifter generelt, vil det dog alt i alt lede til en "samfundsøkonomisk gevinst" at fjerne broafgiften.

Transportminister Trine Bramsen (S) har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at hun i princippet støtter forslaget om, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri, men at der er bred politisk enighed om den nuværende model. Der er således "ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for passere Storebælt, væk," siger hun.