Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Fredag aften var der doorstep om reformaftaler som en del af reformpakken 'Danmark kan mere I', i Finansministeriet i København. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Ny aftale skal sende 12.000 ledige i arbejde

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Fredag aften indgik regeringen en aftale med fire partier, der skal sende op mod 12.000 personer i arbejde. Aftalen er meldt ud i en tid, hvor mange danske virksomheder kalder på mere arbejdskraft.

Udover regeringen står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne bag aftalen.

For at komme manglen på arbejdskraft til livs er det blandt andet en del af aftalen at sænke skatten på arbejde. Fra 2025 skal der afsættes 1,2 milliarder kroner om året til at øge beskæftigelsesfradraget.

Også dagpengesatsen bliver reguleret; satsen bliver forhøjet for ledige i de første tre måneder, og satsen for nyuddannede sættes ned.

- Kort fortalt har vi med den her aftale foretaget nogle prioriteringer, som gør, at vores unge nyuddannede kommer lidt hurtigere ud på arbejdsmarkedet, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved fredagens pressemøde i Finansministeriet.

Regeringen lægger også op til at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for de europæiske lande. Det er der dog endnu ikke flertal for, da Dansk Folkeparti ikke støtter denne del af aftalen.

De borgerlige partier står uden for aftalen, der er en del af reformudspillet "Danmark kan mere I" fra september, på grund af den forhøjede dagpengesats.

- Vi synes, at det er uholdbart, at dagpengene bliver højere end lønnen i lavtlønnede job. Og så er aftalen for uambitiøs, for den bidrager ikke tilstrækkeligt til at løse de store problemer med manglende arbejdskraft, siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, til DR.

Danmark gør klar til at håndtere krise i Østersøen

Vi vender blikket ud over Danmarks grænser, for forholdet mellem Rusland og Nato er stadig ustabilt på grund af situationen i Ukraine.

Derfor gør Danmarks forsvar sig klar til at kunne håndtere en krise i Østersøregionen - og det betyder, at man kan blive nødt til at sende militær forstærkning til Bornholm. Det skriver DR.

- Vi skal holde øje med både det militære og diplomatiske spor. Vi skal være klar, også militært, hvis det kommer dertil. Vi kan se, at varslet bliver kortere og kortere, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i et interview med DR Nyheder.

Sverige har allerede sendt pansrede militærenheder til øen Gotland, der også ligger i Østersøen. Ifølge forsvarsministeren er Danmark dog ikke dér endnu, men situationen langs den ukrainske grænse optager "alle vågne timer" hos Forsvarets ledelse.

- Det er en ganske omfattende militær kapacitet, der står på kanten af Ukraine. Varslet om, hvornår den styrke kan rulle frem, er reduceret til ingenting. Derfor gør vi os klar til at skulle håndtere en øget spænding i Østersøregionen, siger Forsvarets øverstbefalende, general og forsvarschef Flemming Lentfer til DR Nyheder.

Forsvarschefen pointerer, at der ikke er usædvanlig russisk aktivitet i danske områder på nuværende tidspunkt.

Fredag mødtes den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov med den amerikanske modpart, Antony Blinken, i Genève. Ifølge den russiske udenrigsminister skal USA svare skriftligt på de krav, russerne har fremsat. Blandt andet vil Rusland have Nato til at love, at Ukraine ikke bliver medlem af alliancen. De to parter mødes igen i næste uge.

Ny omikronvariant bliver dominerende

Vi slutter dagens nyhedsoverblik med øjnene rettet mod os selv.

En ny undervariant af omikron - den såkaldte BA.2 - spreder sig nemlig hastigt herhjemme. Knap halvdelen af alle de danske smittetilfælde er smittede med BA.2. Det forventes, at varianten er den dominerende om kort tid. Det skriver TV2.

Men ifølge Anders Fomsgaard, som er overlæge og virusforsker hos Statens Serum Institut, bør vi ikke være bekymrede.

- Vi kan ikke se nogen forskel på indlæggelsestal, dødstal og så videre på Omikron og BA.2, så det er ikke noget, der bekymrer os som sådan. Men vi er også opmærksomme på, at vi har en meget kort observationstid, siger han til TV2.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup, forklarer, at det tyder på, at BA.2 giver milde og kortvarige smittetilfælde.

Det var lørdagens nyhedsoverblik - men bliv hængende lidt endnu, for nu får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Finansminister Nicolai Wammen (S) må være særdeles tilfreds efter fredagens aftale: Udover selve aftalen fik han trukket Dansk Folkeparti ud af blå blok, og det lykkedes at holde De Radikale fra at finde fælles fodslag med V og K. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dall: Wammen fik sin aftale, Sofie Carsten sit arbejdsudbud - og Ellemann og Pape fik vist sammenhold

Så lykkedes det endelig for regeringen at finde et flertal for sit reformudspil - "Danmark kan mere I" - som blev præsenteret helt tilbage i september sidste år. Og det er faktisk det vigtigste for finansminister Nicolai Wammen (S), skriver Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, i denne politiske analyse af fredagens aftale.

Men samtidig lykkedes det ministeren at få Dansk Folkeparti til at bryde med de øvrige borgerlige partier, og De Radikale kunne heller ikke finde fælles fodslag med Venstre og Konservative, selv om Sofie Carsten Nielsen (R) flere gange har luftet tanken om at pege på en borgerlig statsminister efter næste valg og ønsket at, politik skal besluttes over midten. 


Derfor må Wammen være gået på weekend som en særdeles tilfreds mand, vurderer Casper Dall.

Klokken var 18.03 fredag aften, da Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, lagde et billede ud på Instagram fra forhandlingslokalet i Finansministeriet med teksten: "Tålmodighed er en dyd". En god time senere - kl. 19.05 - var tålmodigheden til gengæld sluppet op. På Twitter annoncerede hun, at de fire borgerlige partier, som har forhandlet samlet - Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige - havde forladt forhandlingerne.

Da klokken nærmede sig 20, kunne finansminister Nicolai Wammen (S) åbne glasdøren til Finansministeriet og præsentere to aftaler:

* En aftale, som indeholder ændringer i blandt andet dimittend-satsen, dagpengesatsen og modregningen i pensionen for ældre. Der er flertal for aftalen, og det vurderes, at ændringerne øger arbejdsudbuddet - altså antallet af personer, som kan tage et job - med op mod 12.000 personer.

* En aftale, som skal forbedre mulighederne for at rekruttere international arbejdskraft. Den aftale er der ikke på nuværende tidspunkt flertal for.

Det er Dansk Folkeparti, som leverer de nødvendige mandater til den første aftale, mens partiet ikke vil stemme for øget brug af udenlandsk arbejdskraft. Det håber regeringen, Radikale Venstre, SF og Kristendemokraterne dog, at flere af de borgerlige partier vil stemme for, når forslaget bliver fremlagt i Folketingssalen.

For regeringen har det været altafgørende, at den fik indgået en aftale. Udspillet kom i september sidste år, men virksomhederne og de store arbejdsgiverorganisationer har i meget længere tid råbt og skreget på mere arbejdskraft til at besætte de mange ledige stillinger, der er i øjeblikket. Og så "skyldte" regeringen også De Radikale at levere en aftale, som råder bod på de personer, som den såkaldte "Arne-pension" fjerner fra arbejdsmarkedet.

Det var indholdet. På det strategiske niveau kan Nicolai Wammen sætte endnu flere flueben. Selv om finansministeren ganske givet gerne havde set flere borgerlige partier være en del af aftalekredsen, lykkedes det ham at udstille De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen. 

Hun har gennem længere tid luftet muligheden for at pege på en statsministerkandidat fra den borgerlige lejr og ønsket sig brede forlig hen over midten, men allerede ved den førstkommende lejlighed kunne De Radikale ikke finde fælles fodslag med Konservative og Venstre. Det gør naturligvis, at De Radikales "trusler" klinger noget hult, og det er stadig svært at se for sig, at Det Radikale Venstre efter et folketingsvalg kan pege på en anden statsminister end Mette Frederiksen (S).

For Nicolai Wammen var det også afgørende at få de to borgerlige partier Kristendemokraterne og især Dansk Folkeparti med i den økonomiske aftale. Derfor skulle aftalen indgås inden søndag, når Dansk Folkeparti vælger en ny formand. I slutspurten er frygten for, hvor mange mandater Dansk Folkeparti repræsenterer på mandag, blevet større og større, i takt med at formandsvalgkampen i DF er blevet mere og mere beskidt og personlig.

I slutspurten er frygten for, hvor mange mandater Dansk Folkeparti repræsenterer på mandag, blevet større og større, i takt med at formandsvalgkampen i DF er blevet mere og mere beskidt og personlig.

Casper Dall, politisk redaktør

På Wammens observationsliste bør Enhedslistens navn dog stå. Det var på forhånd ikke ventet, at partiet kunne være en del af disse reformaftaler, men Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, leverede alligevel denne huskekage i Børsen, da aftalen var offentliggjort:

- Men der er ingen tvivl om, at der er elementer i den her aftale, som står i min lille, sorte bog, og som jeg kommer til at tage med til kommende forhandlinger, sagde hun.

De forhandlinger, hun sigter mod, er sandsynligvis de igangværende forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem. De forhandlinger kan være blevet noget dyrere for regeringen efter fredagens reformer. For aftalerne øger ifølge Finansministeriets beregninger uligheden i samfundet og gør kontanthjælpsmodtagerne fattigere. Et nyt kontanthjælpssystem, som skal reducere fattigdommen i Danmark, er Enhedslistens blodrøde linje over for regeringen.

For Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige var det uspiseligt at være med til initiativer, som hæver dagpengene og øger fradraget for kontingentet til fagforeningerne. Men en ting er indholdet. En anden ting er signalværdien. Allerede ved forhandlingerne om en ny klimaaftale for landbruget i efteråret gjorde de fire borgerlige partier (og Dansk Folkeparti, som dengang blev i den borgerlige blok) fælles front i forhandlingerne. Nu var de fire partier tilbage - døren er dog stadig på klem for Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti - og de fire partier vil gøre alt for at holde sammen i de kommende forhandlingsforløb frem mod folketingsvalget.

Hvad enten en borgerlig statsminister efter et valg kommer til at hedde Søren Pape Poulsen eller Jakob Ellemann-Jensen, er den samstemmende konklusion, at partierne i blå blok er nødt til at gå mere i takt. Det lykkedes ikke ved de store aftaler om et nyt politiforlig og aftalen om Kriminalforsorgen, men sammenholdet holdt denne gang - i hvert fald indtil, at regeringen fremlægger sit forslag om international arbejdskraft. 

Her vil de store erhvervsorganisationer - Dansk Industri og Dansk Erhverv - uden tvivl forsøge at lægge pres på Venstre og Konservative, og så er spørgsmålet, om de kan stå for presset. Kan de ikke det, kan Nicolai Wammen skrive en splittet borgerlig lejr på resultatlisten efter endnu et succesfuldt forhandlingsforløb for regeringen.

De Radikales "trusler" klinger noget hult, og det er stadig svært at se for sig, at Radikale Venstre efter et folketingsvalg kan pege på en anden statsminister end Mette Frederiksen (S).

Casper Dall, politisk redaktør
Politireformen har rakt stopskiltet ud for flere områder i Rigspolitiet, blandt andet Nationalt Færdselscenter. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hård kritik af besparelser i Rigspolitiet: - Det giver flere ulykker og dræbte

Det nationale færdselspoliti er væk. Det nationale forebyggende politiarbejde er væk. Den nationale kriminalitetsovervågning er væk.

I næsten i al ubemærkethed har Rigspolitiet ved årsskiftet lagt hidtil store og centrale opgaver ud til de enkelte politikredse.

Det sker som resultat af den politireform, som et flertal i Folketinget besluttede for godt et år siden. Reformen indeholder er halvering af antallet af ansatte i Rigspolitiet.

Fagfolk mener, at konsekvenserne er en manglende ensartet indsats i politiarbejdet på for eksempel trafiksikkerhedsområdet.

- Det går ud over færdselssikkerheden, i sidste ende med flere og alvorlige ulykker, tilskadekomne og i værste fald dræbte, siger således afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

Så voldsomme konsekvenser ser rigspolitichef Thorkild Fogde ikke for sig, da arbejdet med færdselssikkerhed er en af politiets kerneopgaver, også ude i de enkete politikredse. Desuden ser han også fordele i en differentieret indsats.

- Mens en lygtekampagne kan være det mest tiltrængte i København, har man i Vestjylland måske mere mere brug for en indsats mod folk, der kører for hurtigt om aftenen eller om natten, siger han.

Rigspolitiet er i gang med en halvering og flere store arbejdsområder er nedlagt fra årsskiftet. Det skal i stedet løses ude i de 12 politikredse - til stor bekymring for fagfolk med indsigt i trafiksikkerhed og forebyggende kriminalitetsarbejde. Ude i trafikken er risikoen for flere ulykker og dræbte skruet op, mener de.

Politireform: Færdselssikkerheden er bragt i fare, og det kriminalitetsforebyggende arbejde går en uvis fremtid i møde.

Sådan lyder brudstykker af fagfolks bekymring over, at politiarbejdet i Danmark fra årsskiftet er kommet under mærkbar forandring som følge af den politiske beslutning om en politireform.

Reformen, der er vedtaget af et stort flertal i Folketinget medfører, at store dele af Rigspolitiet er nedlagt, helt konkret skal antallet af de godt 1800 ansatte halveres.

Som følge heraf er hele afdelinger i Rigspolitiet nedlagt fra årsskiftet. Det gælder store områder som Nationalt Færdselscenter, det kriminalitetsforebyggende arbejde og kriminalitetsovervågningen.

- En reduktion i denne størrelsesorden kan man ikke lave uden at ændre på indholdet af opgaverne, siger rigspolitichef Thorkild Fogde til Avisen Danmark.

Det betyder, at for fremtiden er der intet nationalt overblik og koordinerende styring af disse områder og ingen ensartethed i løsningen af politiopgaverne.  De skal løses i de lokale politikredse og vil dermed også blive løst forskelligt.

- Risiko for flere ulykker

Dét tænder bekymringens flamme.

Med varierende styrke giver FDM, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet og DTL - Danske Vognmænd udtryk for, at nedlæggelsen af Nationalt Færdselscenter skaber risikoen for en ringere trafiksikkerhed med flere ulykker til følge.

Det går ud over færdselssikkerheden, i sidste ende med flere og alvorlige ulykker, tilskadekomne og i værste fald dræbte.

Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM

- Vigtig viden og erfaring, en helt særlig ekspertise og en uhyre vigtig koordinerende funktion i arbejdet med større færdselssikkerhed går tabt, siger direktør i Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

- Det går ud over færdselssikkerheden, i sidste ende med flere og alvorlige ulykker,  tilskadekomne og i værste fald dræbte, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk.

- Det er jeg fuldstændig enig i. Nedlæggelsen af Rigspolitiets færdselsafdeling er en både dum og hovedløs beslutning, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

- Det er noget, vi kommer til at holde øje med resultatet af, siger underdirektør i DTL Frank Davidsen.

Viden går tabt

Nationalt Færdselscenter under Rigspolitiet har i flere år været den koordinerende enhed for en fælles politimæssig færdselsindsats i Danmarks 12 politikredse og har udstukket nationale retningslinjer for arbejdet med færdselssikkerhed.

Det har været trafiksikkerhedsforskning på højt plan, mener Torben Lund Kudsk fra FDM, der ikke kan se andet, end at det går tabt.

- 12 politikredse kan ikke hver især have samme ressourcer, samme specialviden og samme antal analytikere som én central, national enhed. Færdselsindsatsen bliver mindre homogen og ikke så struktureret, siger han

Nationalt anliggende

Ifølge direktør for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller er kampagner for trafiksikkerhed  helt afhængige af, at de foretages i samarbejde med politiet, blandt andet i form af tilhørende kontroller.

- Det kan rent praktisk ikke lade sige gøre, hvis vi skal sidde og koordinere det med 12 forskellige politikredse; det er et nationalt anliggende at få dem til at gå i takt, siger Mogens Kjærgaard Møller.

På ét område, tungvognsområdet, bevares en form for overordnet styring. De, der hidtil har haft dette specifikke område i Nationalt Færdselscenter, rykkes som en samlet enhed til Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er positivt, at man på tungvognsområdet har valgt én politikreds at flytte kompetencerne samlet til. En spredning havde kostet disse kompetencer. Men det er bekymrende, når der ikke er en central styring, der sikrer ensartethed i for eksempel kontrollerne, siger Frank Davidsen, underdirektør i DTL.

I Cyklistforbundet har Klaus Bondam svært ved at se noget positivt i ændringerne.

- Nogle dele af politiet har en bilcentrisk tilgang til færdsel. Vi ved, at der ses forskelligt på det rundt omkring, hvor vi for eksempel konstaterer, at Fyns Politi er meget mere åbent over for den cyklende trafik end Københavns Politi er. Der er behov for et nationalt fokus på disse ting.

Tab af kompetence

Akkurat som interesseorganisationerne på færdselsområdet ser Offerrådgivningen risiko for kompetencetab i forebyggelsesarbejdet.

- Vi tænker på, hvordan man bevarer den gennem mange år centralt opbyggede faglighed og ekspertise til glæde for hele landet, når den skal fordeles ud på politikredsene, som i forvejen har mange og store opgaver. En gang imellem sker der ændringer, hvor det ender godt, andre gange ender det knap så godt, siger Dorte Kallestrup Mortensen, der er sekretariatsleder i Offerrådgivningen.

Hun ser det forebyggende arbejde som så vigtigt, at hun appellerer til, at der sættes ind øjeblikkeligt, hvis resultatet viser sig at være dårligt.

- De kompetencer, der er opbygget, må ikke sættes over styr. Vi vil følge det, for jo, vi synes, det er ærgerligt, at det nationale forebyggelsescenter i Rigspolitiet er nedlagt, siger hun.

- Ja, ensartethed forsvinder

Rigspolitichef Thorkild Fogde siger, at bekymringerne selvfølgelig er relevante. Men han siger også, at en bekymring ikke behøver blive virkelighed.

Han ser ikke noget problem i, at hele kørekortområdet nu er flyttet ud af politiet og over i Færdselsstyrelsen, eller at særtransportområdet nu hører under Vejdirektoratet, ligesom en analyse skal undersøge, hvordan 200 af Rigspolitiets it-medarbejdere ved udgangen af 2023 skal være flyttet over i Statens It.

Rigspolitichef Thorkild Fogde er sat på en bunden opgave. Han skal halvere antallet af ansatte i Rigspolitiet. Det kan ikke undgå at medføre ændringer i politiets arbejde, så de enkelte politikredse får mere arbejde og mere selvbestemmelse, siger han. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Men at drive et færdselspoliti er en politifaglig kerneopgave, som de enkelte politikredse, allerede har løftet i mange, mange år. På samme måde er det forebyggende arbejde også klassisk politiarbejde, men i fremtiden organiseres det på en anden måde end hidtil, siger Thorkild Fogde.

- Når skeptikerne peger på risikoen for kompetencetab, mistet overblik, fravær af overordnet analysearbejde og mere eller mindre geografisk tilfældig færdselssikkerhedsstrategi, hvad svarer du dem så?

- Politireformen er vedtaget efter et politisk ønske om et politi tættere på borgerne. Det medfører en større lokal beslutningskraft ud fra, hvad der er det rigtige at gøre lokalt. Vælger man forskellige løsninger lokalt, så sker det selvfølgelig på bekostning af ensartetheden, det har de en pointe i.

- Men dels har vi månedlige politidirektørmøder, hvor vi i samarbejde vil justere, hvis vi kan se, at et eller andet kører skævt. Dels er det ikke nødvendigvis skidt med en differentieret indsats. En lygtekampagne kan være det mest tiltrængte i København, mens der i Vestjylland måske er mere brug for en indsats mod folk, der kører for hurtigt om aftenen eller om natten.

Vi står med en bunden opgave, som udspringer af et ønske om et mere borgernært politi.

Thorkild Fogde, chef for Rigspolitiet

- Hvilket indtryk gør det på dig, når nogle af aktørerne på trafikområdet som en konsekvens forudser flere ulykker og kvæstede, i værste fald dræbte?

- Det skal selvfølgelig ikke blive en konsekvens. Men lige dér har jeg nok lidt større tillid til politikredsene, end de har. Det er ikke sådan, at hestene slippes helt fri, så de for eksempel bare kan nedlægge deres færdselsindsats i Holstebro, hvis de skulle få sådan en idé. Vi kommer til at holde øje med indsatsen og færdselsikkerheden. Ser vi en kreds med en stigning i dræbte og tilskadekomne samtidig med et opsigtsvækkende fald i antallet af færdselssager, vil vi kalde sådan en kreds ind.

Ingen indflydelse, intet ansvar

Ifølge Thorkild Fogde er der i øvrigt ikke sat vand over til nogen større diskussion. Den politiske beslutning om en nærhedsreform i politiet er truffet.

- Det er nødvendigt med en ændret model for politiarbejdet, det er præmissen. Vi står med en bunden opgave, som udspringer af et ønske om et mere borgernært politi og mere selvbestemmelse lokalt.

- Det, synes jeg, er en god idé, for jeg tror, at mere selvbestemmelse vil få kredsene til at vokse med opgaven. Men så er det også nødvendigt, at den lokale indflydelse bliver reel, for er der ingen indflydelse, er der intet ansvar. Det skal blive spændende at se, om der kommer en politisk modreaktion med krav om ensartethed første gang, man har en sag med en kreds, som nogen synes skiller sig uheldigt ud, siger Thorkild Fogde.

Politireformen

  • Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Nye Borgerlige indgik 15. december 2020 en aftale for politi og anklagemyndighed for perioden 2021-2023. Aftalen indeholder blandt andet:
  • 20 nye nærpolitistationer, der placeres rundt om i landet. Åbningstid minimum 15 timer om ugen.
  • De skal finansieres ved en halvering af Rigspolitiets stab på godt 1800 medarbejdere. Denne halvering er netop sat i gang med nedlæggelse af bl.a. afdelinger for færdsel, kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsovervågning. Godt halvdelen af de berørte medarbejdere overføres til andet arbejde i politikredsene eller i staten. Cirka 400 administrative medarbejdere afskediges.
  • Udvidelse af  politistyrken med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden.
  • Etablering af en National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til central efterforskning og overvågning af tung kriminalitet. f.eks. inden for it og organiseret, økonomisk og bandereralateret kriminalitet.
  • Nationalt rejsehold til brug i bl.a. drabsefterforkning.
  • Et netto-meroptag på Politiskolen på 450 politibetjente i hele aftaleperioden. Ny politiuddannelse til civile efterforskere.
- Jeg har stemt på ham én gang. Men det var, fordi han hjalp mig med at tage vasketøjet ind fra tørresnoren, da det begyndte at regne. Han kom lige forbi, og så sagde han, at jeg vidst havde brug for en hånd, siger Jens Jensen. Foto: Tommy Byrne

Jens Jensen har stemt på 'Tulle' én gang: - Det var, fordi han havde hjulpet mig med at tage vasketøjet ned

Når Kristian Thulesen i morgen søndag overlader formandsposten for Dansk Folkeparti til en ny, så sidder Tulle selv hjemme i Thyregod med corona. Han er Thyregods mest berømte menneske, men naboerne i stationsbyen kender ham mest som ham, der giver en hånd, når der er revy eller indefodboldstævne i hallen. Og de er ikke ligefrem rygklappere. I en reportage i Avisen Danmark siger flere bysbørn, at det er det er blevet noget rod, og at det er tid til et magtskifte i partiet. Mange af dem har stemt på ham - og af forskellige grunde. Fordi han bor i Thyregod. Fordi han der dygtig. Ja én - Jens Jensen - stemte på Tulle, fordi DF'eren havde hjulpet ham med at tage vasketøjet ind, da det blev regnevejr. "Så synes jeg ikke rigtigt, jeg kunne være andet bekendt næste gang, jeg stod nede i stemmeboksen", som Jens siger.

Balladen i Dansk Folkeparti når et afgørende punkt søndag i Herning, når medlemmerne stemmer om, hvem der skal afløse Kristian Thulesen Dahl som partiets formand. Imens sidder Kristian selv 37 kilometer derfra, i Thyregod, hvor alle kender "Tulle". De kan li' ham i baglandet, men de pakker ham ikke ind i vat. Slet ikke.

Baglandet: Thyregod kan virke barsk sådan en januardag, hvor solen er lav og skarp, og hvor vinden rammer hårdt fra nordvest. Men det er ikke noget, der holder folk fra gaden, for der er ting, der skal købes, ting, der skal ordnes og ting, der skal vendes sådan en torsdag.

Især to ting optager folk i Thyregod. Den ene er,  hvem det mon er, der har vundet to millioner kroner i Landbrugslotteriet? Det stod i ugeavisen, at det var et ældre par, og at de vil være anonyme. Hvor længe mon?

Den anden ting er, at Kristian Thulesen Dahl - byens største berømthed - har fået corona og er isoleret i familiens fine gamle rødstensvilla på hjørnet. Og så lige nu, da han søndag skulle sige farvel som formand for Dansk Folkeparti på det ekstraordinære landsmøde i Herning. Og måske hyldes nu, da de andre er røget i totterne på hinanden i et slagsmål om, hvem der skal overtage  efter Kristian.

Hjælpende hånd gav stemme

Jens Jensen er lige kommet hjem fra arbejde på Velux og har sin skriggule arbejdsjakke på, mens han står uden for sit hus i den ene ende af Nygade. I den anden ende bor Kristian Thulesen Dahl. Faktisk er der ingen af dem, der har adresse på Nygade, fordi de begge har hjørneejendomme. Men Nygade er en ret kort gade, så de er begge inviteret med, når der er gadefest i Nygade, så der kender de hinanden fra:

- Til gadefesten plejer jeg da at møde ham, og vi hygger os, siger Jens Jensen.

Har du stemt på ham?

- Nej. Eller jo jeg har stemt på ham én gang. Men det var, fordi han hjalp mig med at tage vasketøjet ind fra tørresnoren, da det begyndte at regne. Han kom lige forbi, og så sagde han, at jeg vist havde brug for en hånd, siger Jens Jensen.

- Og så synes jeg ikke rigtigt, jeg kunne være andet bekendt næste gang, jeg stod nede i stemmeboksen.

Fra radikal til...

Kristian Thulesen Dahls politiske rejse i fire overskuelige punkter:

  1. Er født ind i en radikal familie i 1969 i Brædstrup. Den tidligere energiminister for Radikale Venstre sad tit hjemme i køkkenet og snakkede politik med især Kristians far, overlærer Anders Thulesen Dahl, der var kredsformand. Både han og moren, Margrethe Simoni Dahl, var overlærere. Far-Anders gled dog mere og mere væk fra sit radikale ståsted, da han blev fascineret af en bornholmsk jurist ved navn Mogens Glistrup og skiftede til Fremskridtspartiet.
  2. Kristian Thulesen Dahl fulgte sin far og meldte sig i 1982 ind i Fremskridtspartiet som en superliberalistisk teenager. Han var især fan af Glistrups tanker om nulskat og den enkeltes økonomiske frihed. Kristian kom efterhånden tæt på toppen i partiet, men efter det kaotiske Z-landsmøde i 1995, hvor en arrig Kristen Poulsgaard kaldte ham "tøsedreng", brød han sammen med Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup ud og stiftede Dansk Folkeparti.
  3. Var fra starten med i DF's inderkreds og blev hurtigt kendt som regnemaskinen, der mødte op til finanslovsforhandlinger med ringbindene fulde af Post It-sedler. Som gruppeformand kunne han dog også sætte partimedlemmer på plads, hvis de kradsede i partidisciplinen i det topstyrede parti. Han blev hurtigt den oplagte kronprins, hvis dronning Pia Kjærsgaard en dag skulle abdicere.
  4. Dagen kom 15. september 2012, da han overtog han Pias formandspost og fik en flyvende start. Succesen kulminerede ved folketingsvalget i 2015, da Dansk Folkeparti fik 21 procent af de afgivne stemmer og blev næststørst i Folketinget, kun overgået af S. Siden er det gået voldsomt ned af bakke, og i de seneste målinger har partiet kun tilslutning fra omkring fem procent af vælgerne. "Tulle" træder tilbage som DF’s formand søndag, og en ny vælges på et ekstraordinært landsmøde i Herning.

Men det blev ved den ene gang.

- Da han var med til at forlænge min tid på arbejdsmarkedet, var det slut. Hvis ikke det var sket, så ville jeg ikke arbejde nu, siger den 63-årige Jens  Jensen, der nu endelig nærmer sig efterlønsalderen:

- Jeg har 57 dage tilbage, siger han.

Selv om han er træt af, at DF i 2011 støttede det, den blå regering kaldte en "tilbagetrækningsreform", så kan han nu godt lide Kristian. Han stemmer bare ikke på ham.

- Det er synd, han har fået corona, så han ikke engang kan være med, når han skal sige farvel og der skal vælges en ny formand, siger Jens, som ikke tror meget på Dansk Folkepartis fremtid.

- Jeg tror, de er færdige efter næste valg. De bliver i hvert fald ikke ret store, siger han.

Med Tulle på klaver

Henriette Kjærgaard er ude at gå med sin beagle, Tjalfe, oppe ved sportspladsen, og hun kender også "Tulle".

- Jeg har da snakket med ham og stemt på ham. Han er en jordnær og god mand, og jeg har stemt på Kristian hver gang. Det gjorde jeg også sidst, da DF ellers fik et dårligt valg. Det er nok mest, fordi han er et bysbarn, siger Henriette Kjærgaard.

Men også hun mener det er okay, at hans tid som formand slutter:

- Man må være ærlig og sige, at det nok er på tide med et formandsskifte, for det har været noget rod de sidste år. Jeg synes hele tiden, det ender i noget rod, lige meget hvad de laver, siger hun.

Henriette Kjærgaard stemmer altid på Kristian Thulesen Dahl. Mest fordi han er et bysbarn. Foto: Tommy Byrne

Hans Viggo Hansens skridt virker, som om han har travlt, selv om han har pensioneret sig selv fra posten som radiohandler med butikker i både Thyregod og Brande. Han har også solgt et anlæg til "Tulle", og han har sat masser af krydser ved ved hans navn på liste O.

- Jeg kender jo mest Kristian som en ganske almindelig guttermand, der altid er med, når der er noget i byen. For eksempel hjælper han til, når der er den store årlige Thyregod Revy. Jeg kan huske en aften, da vi var færdige, så satte Kristian sig ved klaveret og spillede for os og hyggede. Han kan godt spille klaver, siger Hans Viggo Hansen.

Kristian er god til at hjælpe og til at spille klaver, siger Hans Viggo Hansen - Thyregods pensionerede radiomand. Foto: Tommy Byrne

You'll never walk alone

Der er pænt med biler på Dagli' Brugsens parkeringsplads her sidst på eftermiddagen. Birgit Møller kommer på cyklen og beholder hjelmen på under dagens indkøb. Både hun og hendes mand stemmer på Kristian, og de er også medlemmer af Dansk Folkeparti, men de skal ikke til det ekstraordinære landsmøde.

- Nej det er vi aldrig med til, vi er bare medlemmer. Men det er da lidt sørgeligt, at det er slut nu for Kristian. Men han har jo gjort det lidt svært for sig selv. Han skulle nok have handlet, da han var stor, siger hun og hentyder til det, som mange DF-medlemmer hentyder til: Hvorfor gik vi ikke i regering efter det valg, da Kristian Thulesen Dahl gjorde DF større end både Venstre og Konservative?

Men bortset fra den smutter har Birgit Møller kun godt at sige om sin partifælle:

- Han er en meget behagelig mand. Jeg har selvfølgelig snakket med ham flere gange, og min mand har holdt møder med ham. Det er da ærgerligt for ham, at det skulle gå sådan, siger hun.

- Han har jo gjort det lidt svært for sig selv. Han skulle nok have handlet, da han var stor, siger Birgit Møller. Både hun og hendes mand er medlemmer af Dansk Folkeparti. Foto: Tommy Byrne

Tove Thisgaard er på vej ud af brugsen og siger, at hun da selvfølgelig også har stemt på Kristian.

- Men Dansk Folkeparti har været i noget af et dødvande de seneste år, synes jeg. Jeg forstår godt, at man vil have et formandsskifte nu. Men det er et splittet parti, og man kan da godt have sin tvivl, om DF overlever. Men det er svært at spå om, siger hun.

Som pensionist er Tove Thisgaard én af de vælgere, Dansk Folkeparti altid bejler til. De skal have det godt, for de har slidt for det danske velfærdssamfund, siger partiet.

- Ja det siger de. Jeg er folkepensionist, og det bliver man ikke fed af, siger hun og tilføjer med et glimt i øjet:

- Så det var da godt, jeg var det i forvejen.

- Man bliver ikke fed af at være folkepensionist. Så det var da godt, jeg var det i forvejen, siger Tove Thisgaard med vittig adresse til DF og "Tulle", der vil gøre det så godt for de gamle. Foto: Tommy Byrne

Snart kan hun komme med den vittige kritik til Kristian selv, for han må faktisk godt komme ned i brugsen og handle lørdag og søndag. Da er hans corona-karantæneperiode slut.

Men han bliver ikke lukket ind i Herning Messecenter, for hans coronapas er indraget en rum tid endnu. Her skulle han ellers have givet sin sidste tale som formand for Dansk Folkeparti. Nu bliver det via et videolink hjemme fra villaen her i Thyregod.

Det er blevet koldere, og der er ikke mange vitaminer tilbage i solen, der hænger som en rødlig fodbold over græsset i Thyregod. Her hvor Kristian bare er en guttermand, en behagelig mand, en hjælpsom mand. En, der har trailer, kløver brænde og giver en hånd, når der er indestævne i hallen. Ja én som de fleste godt kan lide, som mange har stemt på - og som måske nu får tid til at være endnu mere i Thyregod.

Kristian Thulesen Dahl elsker det engelske fodboldhold Liverpool, og når holdet går ned gennem spillertunnelen efter en kamp - uanset om det har tabt eller vundet - står der: "You'll never walk alone". Måske er det også lidt sådan, det er i Thyregod.

Men hvem mon det er, der har vundet de to millioner kroner i Landbrugslotteriet?

Pers Vers ringede til Benny Andersen, Virum, og blev inviteret på besøg i huset, som Lise Nørgaard ejede før Benny Andersen. Foto: Nikolai Linares

Per Vers blandede blæk med Benny Andersen: Rapper hjælper med at holde levende legende i live

Et uortodokst samarbejde blev indledt i 2016, da digteren Benny Andersen og rapperen
Per Vers skålede på at forene deres "ordkvilibrisme". Resultatet af mødet er netop udkommet på albummet ”Sidste omgang”, hvor 30 af Bennys 900 digte udgør fundamentet til en samtale over tid. En dialog mellem de levende og de døde.

Et uortodokst samarbejde blev indledt i 2016, da digteren Benny Andersen og rapperen Per Vers skålede på at forene deres "ordkvilibrisme". Resultatet af mødet er netop udkommet på albummet ”Sidste omgang”, hvor 30 af Bennys 900 digte udgør fundamentet til en samtale over tid. En dialog mellem de levende og de døde.

Musik: En lun sommerdag i maj i 2016 sidder digteren Benny Andersen i sin have i Virum med den halvt så gamle rapper Per Vers, der kom til verden i sønderjyske Gram som Per Uldal.

Der er rejer på tallerkenerne, rødvin i glassene og røverhistorier ad libitum til kaffen. Benny Andersen underholder med anekdoter fra Barbados, hvor han mødte sin hustru, og fra Kina, hvor digteren næsten er lige så kendt som en anden dansker med efternavnet Andersen.

- Jeg havde selv aftalt mødet med Benny. Jeg slog bare op i telefonbogen og fandt hans nummer. Benny Andersen, Virum. Det understreger, hvor folkelig han var. Ikke noget med hemmeligt nummer. Ingen agent eller manager, man skulle igennem. Det var bare at gribe telefonen, siger Per Vers og tilføjer, at det folkelige blev understreget af, at Benny Andersens hus tidligere tilhørte Lise Nørgaard.

Formålet med mødet var at lufte en idé, som Per Vers’ gode ven, gymnasielæreren Claus Nivaa, havde fået efter et projekt med sine 3. g.-elever, hvor de skabte et kompendium med 100 danske digte.

Vennen kunne - præcis som litteraturanmelder på Weekendavisen Lars Bukdahl gjorde det i sin bog ”Generationsmaskinen” fra 2005 - fornemme et tydeligt slægtskab mellem digteren fra 1929 og rapperen fra 1976.

Bukdahl konkluderede i hvert fald ret tidligt i Per Vers’ karriere, at han var det tætteste, man kom på en moderne Benny Andersen.

- Klaus tænkte lidt i samme spor og fik derfor idéen om, at Benny og jeg havde noget at sige til hinanden. På tværs af havebordet. På tværs af generationer, siger Per Vers.

Benny og Bibelen

Den dengang 41-årige rapper havde forskellige scenarier og temaer for et samarbejde med på tegnebrættet til Virum. Kærlighedsdigte var et af dem. En mand midt i livet møder en mand i slutningen af livet var et andet.

- Efter alle røverhistorierne kom forskellige idéer på bordet. Vi enedes om, at jeg skulle gå hjem og læse hans samlede digtsamling og derefter pejle mig ind på, hvad vores røde tråd skulle være, siger Per Vers.

Benny Andersen skrev 900 digte gennem sin imponerende karriere, der blev indledt med ”Den musikalske ål” i 1960. Per Vers læste samtlige digte. To gange.

Blå bøger

Per Vers (født Per Uldal) er 44 år. Han startede som improviserende battle-rapper og vandt alle konkurrencer mellem 1993 og 2001. Han trak sig derefter ubesejret tilbage fra battle-scenen og indledte en solokarriere, der tæller over 20 fuldlængdeudgivelser og over 2500 optrædener.

Per Vers har stået bag flere udgivelser, som nedbryder barrierer mellem stil, geografi og generation, senest "Knust kunst" fra 2018.

Per Vers har modtaget flere priser for sin scenekunst og skrivekunst, blandt andet Dan Turèll Medaljen og Modersmål-Prisen.

Benny Andersen blev født i 1929 og døde i 2018. Hans værk dækkede især lyrik, musik, børnebøger og radio- og tv- spil.

"Samlede digte - 1960-1996" har solgt mere end 130.000 eksemplarer. Han modtog i sin levetid blandt andet De Gyldne Laurbær og Modersmål-Prisen.

"Sidste omgang" er produceret af Esben "ES" Thornhal, Biran "Moo Latte" Massaka og Per Vers.

- Rygtet vil vide, at Bennys samlede digte er den mest solgte bog på dansk nogensinde. Bortset fra Bibelen. Der er Benny, og så er der Bibelen, siger Per Vers ærbødigt.

Han valgte 30 digte ud, som han kunne se sig selv digte videre på. Efter knap to års intens digtlæsning ringede han igen til Benny Andersen i Virum og sagde, at nu havde han fundet formlen.

Benny skulle indlæse de 30 digte, hvorefter Per Vers ville klippe og klistre i materialet og bruge brudstykker af digtene som fundament på et album.

Rapperen kalder det en kæmpe ære og en enorm gave at han overværede, hvordan Benny Andersen læste digtene op i studiet. På halvanden time var de alle i kassen. Et enkelt digt måtte læses to gange. Ellers stod ordene snorlige. Med en unik diktion og nerve.

- Benny gav entydigt grønt lys til, at jeg måtte behandle hans ord, som jeg ville. Altså sample dem, som man gør inden for hiphop, hvor man plukker passager, looper, scratcher og genbruger. Man udøver reelt vold på det originale værk for at skabe noget nyt og selvstændigt. Det, syntes Benny, var spændende, siger Per Vers.

Benny Andersen havde kun ét krav. Per Vers skulle gøre sig umage.

Koncert med Benny og Povl

Det viser sig under interviewet med Per Vers, at tilløbet til majmødet med Benny Andersen strakte sig over årtier.

Måske blev den første sten på stien derhen allerede lagt, da Per Vers som otteårig var med sine forældre til koncert på højskolen i nabobyen Rødding.

- Min første koncert nogensinde var med Benny Andersen og Povl Dissing. Lyden af Benny og Povl vil for altid stå for mig som lyden af Danmark, der blomstrer, siger Per Vers drømmende.

Kombinationen af Bennys ord og Povls stemme frembringer samme nostalgi i hans krop som lyden af Thomas Windings stemme i børne-tv.

- Det går på en forunderlig måde forbi forstanden og rammer direkte ind i et urcenter i hjernen, siger Per Vers eksalteret.

Lyden af Povl Dissings stemme er for ham på bølgelængde med lyden af hans mors stemme, da han stadig lå trygt i hendes mave.

Udødeligt citat

Per Vers’ første personlige møde med Benny Andersen var i 2016, da Per Vers skulle optræde til et program på DR, hvor emnet var kulturpolitik.

Benny Andersen skulle også medvirke, og inden optagelserne gik i gang, fortalte Per Vers, at han 10 år forinden indspillede sangen ”Verdensborger.dk” til protestalbummet ”Protestsange.dk”. Altså en sang inspireret af Benny Andersens digt ”Verdensborger”.

- Da de hørte det, blev det besluttet, at jeg skulle spille sangen. Det var første gang, Benny Andersen hørte udgaven, hvor Oliver Ravn og jeg ret liberalt havde ladet os inspirere af Bennys digt om alle de udenlandske ting, vi har importeret i vores kultur, sprog og dagligdag, siger Per Vers.

Inspireret af Benny Andersens digt skrev han linjerne: ”Jeg' en verdensborger med hjertesorger. Jeg brænder ikke for Dannebrog. Jeg brænder for at danne bro”.

- Benny synes, det var megafedt. Det var mit første moment med ham. Vi fulgtes hjem, og jeg glemmer aldrig den aften.

Et halvt år senere mødtes de til en prisfest, hvor Benny Andersen for første gang hørte Per Vers freestyle.

- Efter min optræden kom han og gav mig et udødeligt citat: ”Jeg er sgu helt stolt over at kende dig”. Jeg husker det tindrende tydeligt, hvilket understreger Bennys position oppe i min hjerne.

- Povl Dissings musik er den eneste fra min barndom, jeg stadig kan lide. Min far led af rædselsfuld musiksmag med countrymusik på billige tyske kassettebånd, som han koketterede og ironiserede over, men i bund og grund godt kunne lide. Vores eneste samlingspunkt var Benny og Povl, og selv som ung, militant hiphopper, hvor man kun måtte høre musik fra et specifikt kvarter i New York, blev deres musik ved med at røre mig, siger Per Vers.

Det er sjovt. Måske endda tankevækkende, at vi måske oplevede vores første Benny Andersen og Povl Dissing-koncert samme år. I 1985. Mine forældre var med til at arrangere koncerter i Himmerland, og efter en koncert med netop Benny og Povl på den lokale erhvervsskole i Aars, var der fyraftensøl i mit barndomshjem.

Det har måske ikke været helt tilfældigt, men ”Snøvsen” lå i hvert fald fremme på mit værelse, hvor jeg lå med antennerne ude for at fange alt, de voksne talte om.

Pludselig stod Benny Andersen i døren. Han pegede på bogen og sagde: ”Den har jeg skrevet”. Han gav sig tid til at læse op fra den. Det kan have været få linjer eller et kapitel. Den del af mindet er for længst udvisket, mens billedet af ham på mit værelse står lysende klart.

- Wauw, jeg får helt kuldegysninger. Legendarisk anekdote. Det understreger netop, hvor folkelig han var. Det er sgu da også for vildt, at vi måske har været til koncert på denne samme turné i 1985, siger Per Vers.

Mesteren og mandslingen

Benny Andersen døde blot to måneder efter, at de 30 digte var indlæst. Per Vers var både berørt, beæret og chokeret over, at han nu stod med ejerskab over det, der blev Benny Andersens kunstneriske punktum efter 58 års virke.

- Han var en levende legende, da jeg mødte ham. Nu er han bare legende. Det gik for alvor op for mig efter hans død, hvor jeg fandt ud af, at Benny Andersen er den eneste ud over Holberg, der har fået et fakkeltog gennem København. Hvis jeg havde været klar over det, tror jeg sgu ikke, jeg havde turdet ringe til ham til at begynde med. Der var reelt tale om mesteren og mandslingen, siger Per Vers.

Efter Benny Andersens død i 2018 gik Per Vers rundt om sig selv. Længe. Faktisk gik der et helt år, før han fandt frem til, hvordan han skulle forvalte arven.

Per Vers (t.v.) blev allerede for 15 år siden sammenlignet med Benny Andersen (t.h.) af litteraturkritikeren Lars Bukdahl. Foto: Nikolai Linares

- Det var spøjst og mærkeligt at finde frem til, hvordan jeg uden hans input og uden den kreative pingpong, jeg havde set frem til, skulle fylde den form, jeg pludselig stod alene med. Men selv om det var en sorgfuld proces, gik det efterhånden op for mig, at hans univers og ord var lige til at træde ind i. Så det gjorde jeg uden at spekulere alt for meget over, hvor markant en lyrisk legende han var, siger Per Vers.

Han mærkede hurtigt en snigende begejstring og taknemmelighed over at kunne gå ind i et rum, der flød over med inspiration.

- Jeg følte, jeg havde fået carte blanche til at træde ind i Bennys dimension. Ud fra hans sproglige glæde og ånd skrev jeg mine egne tekster, som blev besjælet af ham, siger Per Vers.

Han gjorde sig i den grad umage. Lige så umage, som han altid gør sig.

- Jeg har aldrig udgivet et album for at have noget at sælge i merchandise-boden efter koncerten. Det er svært at måle på umage som et begreb, men jeg kan sige, at jeg har gjort alt, hvad kunne. Jeg har brugt to år på at tilegne mig materialet og to år på at skabe noget nyt ud af det. Jeg tror ikke, at der noget sted på Jorden er udgivet et album som dette. Man kan elske det eller hade det, men man finder intet magen til, siger Per Vers.

Han mener, at den ideelle tilgang til et værk er at arbejde videre ud fra det. Det er netop det, hiphoppen har gjort, siden den boblede frem i 1980’erne.

- I stedet for at sige, at her er Mozarts hellige legeme og blod, som aldrig må ændres, skal man netop bruge musikken, så den ikke størkner. Det er i virkeligheden en synd at antage, at noget kunst er urørlig. Jeg betragtede derfor Benny Andersens indlæste digte som et klaviatur, jeg kunne tillade mig at spille videre på, siger Per Vers.

Han håber, at albummet ”Sidste omgang” kan eksponere Per Vers for Benny Andersens fans. Og eksponere Benny for resten af menneskeheden.

- Jeg tror ikke, at jeg helt har fattet, hvad det er, jeg har været en del af. Måske om et års tid giver det mening at reflektere over, hvilket ekko albummet og vores samarbejde har resulteret i.

Fokus på triumferne

Albummet ”Sidste omgang” har især tid som omdrejningspunkt. Når Per Vers spekulerer over tid som begreb, bliver han ofte tung i kroppen og synker ned mod jorden. Som regel på en god måde.

- Det fascinerende ved tid er, at det er en illusion, som alligevel er oppe at rangere med Skat og død. Som sandheder, man ikke kan flygte fra, siger Per Vers.

Han konstaterer, at hans 45-årige hjerne er den samme, som sad i hans 25-årige krop og forestillede sig, hvordan det ville være at sidde som 45-årig og se tilbage på sin fortid.

- Når man skuer tilbage, er der altid elementer af både fakta og fantasi. Man lyver sig selv sejere. Man forsvarer alle sine fejltagelser og redigerer benhårdt sine minder på et før-bevidst plan. Alt efter, om det er traumer eller triumfer, man møder. De, der er heldige, sorterer traumerne væk og fokuserer på triumferne, selv om de er færrest. De uheldige kan ikke slippe traumerne og glemmer de triumfer, de trods alt har haft, siger Per Vers.

Han er stille et øjeblik. Som om han lige skal smage på sine egne ord.

- Sådan har jeg aldrig tænkt på det før … Men det billede indkapsles på en måde i det her projekt, hvor det naturligvis ikke er tilfældigt, at albummet har et nummer præcis midtvejs, der handler om at være midt i livet. Ligesom det ikke er tilfældigt, at jeg meget tidligt i processen konkluderede, at ”Det sidste digt i verden” skulle udgøre den ultimative albumafslutning, siger Per Vers.

Digtet og dermed albummet slutter med linjen: ”Hvis dette var det sidste digt i verden, ville jeg nægte at skrive det. I hvert fald holde op så hurtigt som muligt. For eksempel her”.

Med Per Uldals opfordring om at digte videre slutter interviewet her. Eller måske endnu bedre lige her.


Jeg følte, jeg havde fået carte blanche til at træde ind i Bennys dimension. Ud fra hans sproglige glæde og ånd skrev jeg mine egne tekster, som blev besjælet af ham.

Per Vers