Klima: Juleaften var der tryk på elnettet på villavejene i Fredericia. For ligesom så mange andre steder i landet skulle julelysene funkle, mens kartoflerne kogte og både and og flæskesteg stod i ovnen.

Men klokken 16.58 gik det hele i sort på 335 adresser i byen. Og det skulle vare syv timer, før der igen var strøm i kontakten. Sådan en afbrydelse er – for at sige det på jysk – retti træls. Det bekræfter Lars Bonderup Bjørn, direktør i Ewii, selskabet som ejer elnettet i netop Fredericia.

- Elnedbrud er indgreb i mange værdier i samfundet. For eksempel kan konsekvensen være, at julemaden ikke kan serveres, hvilket er trist for den enkelte familie. Men der er også andre alvorlige konsekvenser, som for eksempel omkostningsfulde produktionstab. Alt i alt har vi altså et stort behov for et stabilt elnet.

Heldigvis sker sådanne afbrydelser sjældent i Danmark, der har ét af verdens mest stabile elnet. Faktisk er der kun 20 minutter om året, hvor en gennemsnitsdansker står uden strøm på grund af nedbrud. Et tal, der har været stabilt det seneste årti.

Sådan bliver det dog ikke ved med at være. Tal fra Energinet viser, at antallet af minutter uden strøm i kontakterne vil være støt stigende frem mod 2030. Konkret forventer den offentlige virksomhed med ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark, at det i 2030 i gennemsnit vil være steget til 35 minutter om året. Men det forudsætter, at vi i årene op til 2030 gennemgår omfattende forbedringer af det danske elnet.

Desværre stopper det ikke der. I årene umiddelbart efter 2030 tager problemet voldsom fart. En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at man for eksempel i 2035 i Østdanmark i værste fald kan have seks-syv timer med strømafbrydelser om året.

Det svarer i runde tal til tyve gange mere end i dag.

Det skyldes blandt andet, at strøm fra vind- og solenergi er langt mere svingende og svær at styre sammenlignet med den fra for eksempel kulkraft.

Ifølge Lars Bonderup fra Ewii opstår nedbrud som dét i Fredericia ofte, når det lokale net bliver særligt belastet. Som for eksempel juleaften, hvor mange ovne og kogeplader er i gang samtidig i et villaområde. Dén del er der intet nyt i, juleaften er som bekendt gammel. Alligevel er noget forandret.

- I dag bliver netværket yderligere presset, fordi det er dimensioneret til juleaften før elbiler og varmepumper, fortæller direktøren.

Dertil kommer, at en stor del af netværket har mange år på bagen – det blev lagt i 50’erne og 60’erne, og risikoen for skader er efterhånden stor.

- Derfor er vi og andre energiselskaber også i gang med at udskifte vores del af netværket, men det tager tid og koster penge. Og så bliver det ikke lettere af, at vi har svært ved at regne ud, hvor tykke elledningerne skal være, fordi vi er usikre på det nøjagtige behov i fremtiden.

Lars Bonderup er ikke i tvivl om, at ledningerne skal være tykkere end dem, der blev lagt for 60-70 år siden. Vi bruger mere strøm i dag, og kommer til at bruge endnu mere, efterhånden som mængden af varmepumper og elbiler stiger.

Nøjagtigt hvor meget er svært at regne ud – og hvis Ewii og andre energiselskaber ender med at bruge for store kabelstørrelser, bliver regningen til forbrugerne meget større end nødvendigt.

- Det er rettidig omhu at udskifte elnettet, før det store behov opstår. Men det er svært at udvise rettidig omhu, hvis ikke der er midler til det. Energiselskaberne skal bruge ekstra midler, og der er kun ét sted at sende regningen hen: Til forbrugerne, konstaterer Anders Stouge, der er vicedirektør i interesseorganisationen Dansk Energi.

Så det kan lade sig gøre at udskifte kablerne på de danske by- og villaveje med nogle nyere og kraftigere modeller i løbet af de kommende år, det koster bare penge.

Men fordi det kan lade sig gøre er det næppe det største problem for fremtidens netværk.

Dét, der for alvor udfordrer elnettet i fremtiden, kaldes med et fint ord effektmangel.

Mængden af strøm i netværket skal hele tiden balanceres, så udbud nogenlunde matcher efterspørgsel. Hvis ikke der er strøm nok, eller alt for meget, kaldes det effektmangel.

Balancen har man hidtil opnået ved at skrue ned for kulkraftværkerne, når der for eksempel er lav efterspørgsel eller masser af vind og dermed strøm fra vindmøllerne.

Når efterspørgslen derimod er høj, og vinden svigter – ja, så sættes blandt andet kulkraftværkerne i gang.

Men fra 2030 skal kulkraftværkerne være udfaset i Danmark. Vi skal primært hente strømmen fra grønne kilder – og vi satser stort på vind og sol.

Det er godt for klimaet, men det kommer med en pris. Det viser tallene fra Energinet. Således kan man i værste fald i Østdanmark i 2035 ende på adskillige timers strømnedbrud om året alene på grund af effektmangel. Dertil kommer andre årsager, som for eksempel lokale nedbrud allá det i Fredericia juleaften.

- Hvis vi ikke gør andet, vil mængden af afbrud og afbrudsminutter stige, jo mere grøn energi vi får, konkluderer Stine Grenaa Jensen, der er direktør for systemudvikling i Energinet. Hun tilføjer.

-  Og derfor ser vi allerede nu på, hvad vi kan gøre for at det ikke stiger så voldsomt.

Et sted, vi kan hente strømmen, når de grønne energikilder svigter herhjemme, er i andre lande.

Men mange af vores nabolande skruer også ned for deres fossile elproduktion i disse år. Selv atomkraftværkerne bliver langsomt udfaset i flere europæiske lande.

Så i fremtiden vil effektmanglen også stige i andre lande, der gennemgår en grøn omstilling. Det vurderer Anders Stouge fra Dansk Energi.

- Når vi mangler strøm fra vind og sol, vil vores nabolande ofte stå i en lignende situation. Og så ved jeg godt, hvad der sker: De sørger for sig selv først.

Derfor betyder en mulig fremtidig reduktion i for eksempel den franske atomkraft øger mængden af nedbrud i Danmark. Alene mindre fransk atomkraft kan give omkring tre minutters afbrud om året i Danmark i 2030, vurderes det fra Energinet.

- Det er vigtigt at forstå, at vi her taler om risici. Det er ikke sådan, at forsyningen herhjemme med sikkerhed svækkes af hverken "dårlige klimaår" eller mindre fransk atomkraft, men det kan ske, og den risiko skal vi evaluere allerede i dag, forklarer Stine Grenaa Jensen fra Energinet.

Man hvad skal der gøres for at sikre, at vi også i 2030 og frem har et stabilt elnet?

Ifølge Stine Grenaa Jensen fra Energinet kræver det, at vi nytænker hele nettet nu. Kablerne skal ikke blot være tykkere – de skal også være både dimensionerede og placerede, så de kan fungere med nye spidsbelastninger i både forbrug og produktion.

- Vi skal vende energinettet på hovedet, og vi skal opfinde helt nye løsninger, som faktisk ikke findes i dag, siger hun.

Anders Stouge fra Dansk Energi er i udgangspunktet enig i, at der skal tænkes i nye løsninger – men han ser også gerne, at man holder godt fat i mindst én af de gamle.

- Vi har kraftvarmeværker, der bruger bæredygtig biomasse i Danmark. I lighed med for eksempel kulkraft kan man bruge dem til at balancere nettet – de kan producere, når vind og sol ikke kan. Og hvis man bruger bæredygtig biomasse, mener vi, at det er en god løsning at beholde disse anlæg, indtil vi har andre sikre løsninger til at sørge for strøm i kontakterne.

Biomasse – og biogas - er en øm tå i dansk energipolitik. For er energi og varme produceret fra biologisk materiale, som for eksempel gylle, træ eller organisk affald, grønt?

Der udledes drivhusgasser i processen. I mange tilfælde ville disse være udledt, uagtet om vi fik energi og varme ud af processen, men der er undtagelser. Derfor er der debat om biomasse og biogas rolle i det store klimaregnskab og i fremtidens energiproduktion.

Men alt andet lige spiller særlig biogas godt sammen med grøn energi fra vind og sol. Det bekræfter Peter Sorknes, der er lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Biogas kan være med til at balancere det danske netværk i fremtiden, når vi ikke længere bruger for eksempel kul. Derfor mener jeg, at det vil være meget fornuftigt at lade eksisterende gasfyrede anlæg blive stående og løbende bygge flere, så vi har en backup.

I den nye rapport fra Energistyrelsen kan man læse, at minutter med strømsvigt på grund af effektmangel i 2035 i runde tal bliver fordoblet, alene hvis man reducerer mængden af træbiomasse i energiproduktionen. Det er en af de typer, som er blevet beskyldt for ikke at være klimaneutral og bæredygtig.

Hvilken rolle biomasse og biogas får i fremtidens energisystem, og hvor stor en regning, de danske forbrugere skal forvente i forbindelse med opdateringen af det danske elnet, vender politikerne på Christiansborg formentlig lige nu bag lukkede døre.

For Regeringen varslede i december, at der dette forår kommer et nyt energi- og forsyningsudspil, der skal være med til at sikre forsyningssikkerheden i den grønne omstilling.

Udflytning: Torsdag mødes en række folketingspolitikere for at drøfte universiteternes planer for at leve op til en politisk besluttet aftale om, at op mod hver tiende studieplads i de fire største byer skal fjernes - enten ved udflytning eller nedlægning.

Den aftale blev indgået i juni 2021 af alle folketingets partier undtagen Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Tirsdag havde uddannelsesinstitutionerne frist for at indsende deres egne planer for, hvordan de ville realisere politikernes aftale. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bebudet at meddele nærmere om planerne i løbet af torsdag eftermiddag. For selvom universiteterne har fremlagt deres planer, er der nemlig endnu ikke noget, der er som hugget i sten.

Politikernes baggrund for aftalen var at skabe bedre muligheder for videregående uddannelse i flere dele af landet, men alligevel ser det ud til, at universiteterne selv påtænker at nedlægge flere pladser, end de vil udflytte til mindre byer.

Helt konkret vil man eksempelvis på Københavns Universitet lukke 1590 studiepladser, mens 200 pladser på medicinstudiet skal flyttes til Køge. På Aarhus Universitet vil man lukke 745 studiepladser, hvilket blandt andet betyder flere helt lukkede uddannelser - og også her er det et mindre antal pladser, man vil flytte til mindre byer.

På Copenhagen Business School, CBS, vil man helt undvige udflytningen og nøjes med at nedlægge studiepladser, og en række uddannelser vil man lukke helt ned.

Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, som med egne ord arbejder for en balanceret udvikling i alle egne af landet. Derfor følger organisationens formand Kim Ruberg spændt med i, hvordan det endelige udspil bliver. Ud fra de meldinger og tilkendegivelser, der hidtil er kommet fra især universiteternes side er han ikke optimistisk:

- Jeg er chokeret over, at universiteterne agerer som de gør, altså stritter imod den udvikling, et politisk flertal ønsker og har bedt dem bidrage til. Det er som om, de kun er der for deres egne nuværende læreres og studerendes skyld. De lider under den fejlopfattelse, at stort er godt og småt er skidt, siger Kim Ruberg.

Han argumenterer med, at Danmark arbejds- og erhvervsmæssigt er skruet sammen på en måde, så det er nødvendigt med en større geografisk spredning af uddannelserne, også de højere uddannelser.

- 80 procent af den overskudsgivende nettoeksport skabes ude i landet og i de mindre byer. Så nytter det ikke kun at uddanne i de store byer, for så uddanner man til de store byer. Det er svært at flytte unge mennesker, når først de har slået rod i deres studieby og etableret sig både arbejdsmæssigt privat dér. Samtidig står vi og mangler deres færdigheder rundt om i landet, siger Kim Ruberg.

Til glæde for både politikere og Balance Danmark går Syddansk Universitet, SDU, dog anderledes til opgaven end de fleste øvrige universiteter. Her vil man ikke lukke uddannelser, men flytte uddannelser væk fra hovedcampusset i Odense. Sådan lød planen, da rektor Jens Ringsmose fremlagde den for en måned siden.

Men selv når et universitet som SDU gør, som det bliver bedt om, kan det også give anledning til diskussion.

Det kommer blandt andet til udtryk i forbindelse med SDU's plan for etablering af nye studiepladser i de mindre byer. Man pønser nemlig på at oprette et helt nyt campus i Vejle, hvor man vil tilbyde it- og ingeniøruddannelser. Men selvom planen ser god ud i forhold til at brede uddannelsesmulighederne ud i hele landet, er der dog også modstandere.

Blandt modstanderne er Business Kolding, hvor administrerende direktør Morten Bjørn Hansen hellere havde set, at SDU i stedet ville etablere uddannelserne i Kolding, hvor universitetet allerede har et campus, fremfor på et nyt campus i Vejle.

Hele landsdelen ville have gavn af flere tekniske uddannelser for at sikre grundlaget for erhvervslivets vækst, mener han. Og det er han ikke ene om at mene. Samme holdning har erhvervslivsorganisationerne i Vejen, Haderslev og Kolding, der tilsammen repræsenterer 1750 virksomheder i landsdelen.

Kolding har lige nu flere end 5000 studerende, og knap 1500 af dem hører til SDU.

- Det er klart, at hvis beslutningen ender med at blive, at SDU opretter ingeniøruddannelse i Vejle, så vil det også være til gavn for virksomhederne i Kolding. Men det handler om, hvad den bedste løsning er. Der ligger i forvejen et campus i Kolding. Det klart vigtigste argument for at placere de nye uddannelser her er, at man ville kunne styrke både ingeniøruddannelserne og de andre uddannelser. Det er selvfølgelig det vigtigste - at kunne skabe et kraftcenter og et uddannelsescentrum, siger Morten Bjørn Hansen.

Torsdag snakkede de i Radio4 Morgen med rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen - og flere af de studerende, der vil blive ramt af flytningen af uddannelser. Lyt med her. 

Svinepriser: Det har langt fra været en guldgrube at være grisebonde det seneste halve år. Knap to års prisfest som følge af svinepest i Kina sluttede i sommer, og noteringerne røg fra et leje på 15 kroner til under 9 kroner pr. kilo svinekød.

Lige nu er noteringen på 8,40 kroner kiloet, og det rækker ikke langt, når der skal omkring 12 kroner pr. kilo til at dække udgifterne. Stigende foderpriser og ikke mindst energiprisernes himmelflugt har nemlig gjort det dyrere at være producent.

- Det har været hårdt og er fortsat virkelig elendigt. Producenterne kører med underskud, og det er klart, at ingen på længere sigt kan overleve med de nuværende priser, siger Markus Fiebelkorn, der er markedsanalytiker hos Landsforeningen for Danske Svineproducenter.

Og nu viser en markedsprognose fra EU-kommissionen, at EU's eksport af svinekød vil falde med næsten to procent årligt helt ind i 2031. Der er samtidig forventninger om et lavere kødforbrug og en nedgang i produktionen.

- Vi er meget eksportafhængige, men er også vant til meget store udsving, og der kan ske meget på ti år. Men hovedbudskabet i prognosen må være, at vi har en branche, der ikke længere er i vækst, og der vil ske en naturlig udskiftning i svineproducenter de næste år, som ikke længere kan leve af det, siger Markus Fiebelkorn.

Samme melding kommer fra Jakob Vesterlund Olsen, der forsker i landbrugets økonomi på Københavns Universitet.

- Hvis priserne ikke ændrer sig indenfor to måneder, så vil vi på den korte bane se ind i flere konkurser end vanligt, siger han.

Sommerens bratte opbremsning i kinesernes efterspørgsel af svinekød vidnede om, at der måske var kommet styr på situationen hos verdens største producent og forbruger af svinekød.

- Kina er ikke så meget oppe at køre igen, som man havde en tro på, og forventningen er, at kineserne kommer til at mangle kød igen indenfor uger eller måneder. Det er ikke til at regne med, og det er ekstremt svært at tolke på, hvad der faktisk sker i Kina, siger Jakob Vesterlund Olsen.

Men svinepesten har også plaget Europa, hvor især smitte i Tyskland og Polen har givet et overskud af slagtekød og smågrise, der har presset priserne ned på det europæiske marked.

Prisen for smågrise kigger dog igen over 200 kroner, men som med prisen for et kilo slagtekød, så er der også her langt op til at dække nulpunktsprisen, når den for smågrise gennemsnitligt er på over 400 kroner.

Det springende punkt for at sikre dansk svineproduktion handler derfor i høj grad om, hvor gode kort konkurrenterne har på hånden.

- Over en årrække kan danske svineproducenter i gennemsnit få en fornuftig økonomi, men der er nok ikke mange, der har fantasi til at forestille sig et stabilt marked. Det er hverdag for landmænd, at priserne svinger, og det skal man selvfølgelig kunne stå imod, siger Jakob Vesterlund Olsen.

Når både forskeren fra Københavns Universitet og markedsanalytikeren tror på, at der er en fremtid for dansk grisekød, peger pilen på Tyskland. Tyskland var indtil for få år siden Europas største producent med også en betydelig eksport, en plads, Spanien har overtaget. Og nedturen for vores sydlige nabo er slet ikke forbi.

Tyskland har nemlig erkendt, at de aldrig slipper helt fri af svinepestens klør, og så hænger flere politiske velfærdskrav tungt over de tyske landmænd, der blandt andet skal give dyrene ekstra plads. Og de tiltag kan udelukke den tidligere mastodont fra eksport som følge af tabt konkurrencekraft.

-  Danske landmænd er fortsat meget konkurrencedygtige, så den faldende produktion i Tyskland vil blive et potentiale for os på især smågrisemarkedet, ligesom Kinas situation kan få slagtesvinenoteringen op igen, så det ser ikke så sort ud igen, siger Markus Fiebelkorn.

Heller ikke den kendsgerning, at det europæiske forbrug af grisekød falder, behøver at få alarmklokkerne til at ringe.

- Faldende produktion i Tyskland kan sikre bedre afsætning for dansk svinekød på det europæiske marked kombineret med, at det er et vestligt fænomen at skrue ned for sit grisekødsforbrug. Mange lande i Asien går nemlig ikke med de planer, og alene den velfærdsstigning, der kommer, vil give et stigende forbrug af grisekød i Asien, siger Jakob Vesterlund Olsen.

Forskeren påpeger også, at trods EU-prognosen tegner et billede af et mindre forbrug, så forudser både OECD og FN's fødevare- og landbrugsorganisation, at der fortsat vil være et stigende kødforbrug globalt.

Indtil videre er danskerne lykkedes godt med at holde afrikansk svinepest fra døren, og umiddelbart er der ikke større krav til dyrevelfærd på vej.

- Det vil også være rent selvmord for dansk svineproduktion at få de samme krav, som tyskerne får lige nu, fordi vi er så eksportafhængige, siger Markus Fiebelkorn.

Til gengæld er det ingen hemmelighed, at erhvervet står overfor en seriøs klimaforbedring og skal reducere sine drivhusgasudledninger med op til 7,4 mio. ton frem mod 2030. En stor del af gildet skal landbruget selv betale for.

- Umiddelbart er sektoren ikke klar til at betale for klimainitiativer som ny teknologi eller nye fodersammensætninger med dansk protein, det vil være for dyrt. Men der er billigere metoder som at gøre noget ved gyllen og bruge biogas, der godt kan lade sig gøre. Og politisk har der været stort fokus på at bevare arbejdspladser, og der vil også være en forventning til bankerne om, at de hjælper erhvervet i en grønnere retning, siger Jakob Vesterlund Olsen.

Med andre ord er klimaregningen ikke den største trussel på kort bane. Derimod puster corona svinebønderne i nakken.

- Hvis folk ikke snart går mere på restaurant og café og spiser grisekød, vil de dårlige priser fortsætte. Men hvis vi får normale forhold til foråret og en god start på grillsæsonen, så er jeg egentlig optimistisk. Men igen, hvem tør spå om coronasituationen lige nu? Jeg gør i hvert fald ikke, siger Markus Fiebelkorn.

Der er under to uger til, at Dansk Folkeparti får en ny formand. Men hvem kan samle stumperne af partiet – og hvilket Dansk Folkeparti kommer vi til at se under en ny formand? Avisen Danmarks politiske makkerpar, Kasper Løvkvist og Casper Dall, dykker endnu en gang ned i det kriseramte parti i denne uges episode af avisens politiske podcast. Derudover diskuterer de to politiske nørder meldingen fra De Radikale om, at partiet ikke kan støtte en etpartiregering efter et valg. Betyder det enden for Mette Frederiksens socialdemokratiske regering?

I podcasten mødes Avisen Danmarks Casper Dall og Kasper Løvkvist over en fyraftensøl på Christiansborg og vender de største politiske historier og tendenser. Du kan lytte til flere afsnit af "Politik med Løvkvist & Dall" ved at klikke her.