Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Vi har op mod 30 millioner selvtests på lager i Danmark - og vi tester stort set ikke længere sammenlignet med tidligere under pandemien. Alligevel køber staten nu flere millioner tests. Arkivfoto: Morten Pape

Farvel til restriktioner: Nu er milliarder af kroner måske spildt

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Dagens nyheder begynder med farvellet til mundbind, coronapas og forsamlingsloft. For i går meddelte en smilende statsminister på det 26. pressemøde om coronapandemien, at det fra på tirsdag den 1. februar er slut med så godt som alle restriktioner.

Genåbningen af landet, mens vi har rekordhøje smittetal, skyldes, at den dominerende omikron-variant har vist sig at være langt mindre farlig end forgængerne. Det betyder, at der er under 40 indlagte med covid-19 på landets intensivafdelinger.

Der gælder dog stadig en klar anbefaling om at bruge coronapas og brug af mundbind på sygehuse og plejehjem efter på tirsdag. Ligesom der også vil gælde enkelte krav ved indrejse til Danmark resten af vinteren.

Imidlertid efterlader åbningen af landet os med bunkevis af værnemidler og test, der er indkøbt for milliarder af kroner. Det skriver B.T.

Frem til midten af februar modtager Danmark nemlig 55 millioner hjemmetest fra en ordre på i alt 1,6 milliarder kroner, der blev bestilt i december 2021.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde godt nok i Spejlsalen i går, at danskerne stadig skal testes ”i et vist omfang”. Men ifølge avisen er det uklart, hvordan det skal foregå, og hvad det skal koste. Tidligere er det blevet estimeret, at testindsatsen har kostet over to milliarder kroner om måneden de seneste to år.

Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet og medlem af den faglige referencegruppe, der rådgiver regeringen om corona, siger til B.T.:

- Problemet er, at man ikke rigtigt tænker over pengene. Man er blevet så forhippet på, at man for alt i verden ikke må komme i en situation, hvor der mangler test, så man køber bare ind og ind uden den fornødne omtanke.

Udlandet måber over Danmark

I udlandet kigger man også undrende på Danmark, da vi nu er det første land i EU til at skrotte alle coronarestriktioner fra næste uge. Det kan ses i blandt andet tyske, svenske, britiske og amerikanske medier, skriver Ritzau.

Den tyske tabloidavis Bild har overskriften "Was ist denn mit dänen los?" (oversat: Hvad er der galt med danskerne?). Avisen hæfter sig især ved, at genåbningen sker, mens de danske smittetal er højere end nogensinde.

I Sverige bider avisen Expressen mærke i, at de danske restriktioner ryger, mens de svenske myndigheder har forlænget landets restriktioner med to uger. Det er ifølge vores naboland interessant, når vi hele tiden har haft mere omfattende restriktioner end Sverige. I Tyskland forlænges de nuværende restriktioner også.

Danmark er dog ikke det eneste land, som lemper på restriktionerne. Østrig lempede eksempelvis på reglerne for ikkevaccinerede onsdag, da der også her er færre coronasmittede på hospitalerne.

Imens strammer eksempelvis Polen og Tjekkiet grebet, hos førstnævnte skal alle ældre skoleelever igen modtage fjernundervisning.

Stadig corona-hjælp til virksomheder

Selvom corona-restriktionerne fjernes, vil der stadig være hjælp at hente til de virksomheder, der plages af coronakrisen efter åbningen på tirsdag. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Der vil være mulighed for at søge kompensationsordninger for selvstændige og faste omkostninger til og med 28. februar. Kompensation er dermed muligt at søge, hvis man har en nedgang i omsætningen på mere end 30 procent.

Derudover gælder den generelle lønkompensationsordning frem til 15. februar.

Både erhvervsorganisationen Dansk Industri og SMVdanmark, erhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder, glæder sig over håndsrækningen.

14 lande blåstempler dansk indsats i Mali

Vi slutter dagens nyheder i Vestafrika. For 14 lande, foruden Danmark, bakker nu op om den danske militærindsats i Mali. Det sker i en fælles erklæring fra blandt andet Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og Portugal. Det skriver Ritzau.

Dermed afviser de det maliske overgangsstyres påstande om, at de danske tropper er i Mali uden tilladelse.

Mali krævede nemlig tidligere denne uge, at de danske tropper blev hjemtaget straks.

- Tilstedeværelsen af danske soldater på malisk jord er lovlig, det er sket på invitation fra myndighederne i Mali, og den juridiske proces er blevet overholdt, lyder det blandt andet i erklæringen.

Mali fastholder dog sit krav, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er "meget tilfreds" med opbakningen udefra.

- Vi står skulder ved skulder med en bred kreds af lande, der alle har forpligtet sig på at bekæmpe terrorisme og skabe stabilitet og en bedre fremtid for Mali og landets befolkning, siger han i en skriftlig kommentar.

Det var torsdagens nyhedsoverblik. Men bliv endelig hængende lidt. For hvis du ruller videre, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Udover affald fra de tre gamle reaktorer modtager Dansk Dekommissionering, der varetager affaldsopgaven for staten, cirka 8 kubikmeter radioaktivt affald om året fra forskning, sundhedssektoren og industrien. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Slagsmålet om, hvor vi skal gøre af Danmarks atomaffald, bliver nu genoplivet.Massive protester fra kommuner og lokalområder har tidligere ført til, at man måtte opgive planerne om at grave det radioaktive affald fra Forskningscenter Risø ned. Men nu skal atomaffaldets endeligt altså diskuteres igen.

I løbet af i år skal Uddannelses- og Forskningsministeriet finde to egnede steder, der skal undersøges nærmere. Det kan være to steder i samme kommune eller i to forskellige. Formålet er at lokalisere, hvor i Danmark atomaffaldet kan graves forsvarligt ned i jorden i 500 meters dybde.

Mange områder i landet ventes at være egnede til deponering, viser nye rapporter fra Geus. Derfor er alle kommuner på nuværende tidspunkt i spil. I første omgang inviterer ministeriet kommunerne til at melde sig frivilligt.

Diskussionen om placering af atomaffaldet fra Risø genoplives nu. I løbet af i år skal Uddannelses- og Forskningsministeriet finde to områder, der skal undersøges nærmere. Målet er at finde et sted at begrave det danske atomaffald 500 meter under jorden. Det er uvist, hvad der sker, hvis ingen kommuner melder sig.

Radioaktivt: Massive protester fra kommuner og lokalområder førte i 2015 til, at den daværende regering opgav planerne om at grave det radioaktive affald fra Forskningscenter Risø ned. Nu skal atomaffaldets endeligt diskuteres igen.

I sidste uge orienterede uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg om, at der i løbet af 2022 skal findes to steder, der skal undersøges nærmere. Formålet er at finde et sted i Danmark, hvor atomaffaldet kan graves 500 meter ned under jorden. I første omgang inviterer ministeriet kommunerne til at melde sig frivilligt.

Det bekræfter energiordfører Signe Munk (SF) og forskningsordfører Ulla Tørnæs (V).

- Vi er blevet orienteret om, at Jesper Petersen nu skal indlede en dialog med kommunerne med henblik på at se, om nogen vil have lavet yderligere boringer, siger Ulla Tørnæs.

Der er mange områder, som ser egnede ud, i Danmark.

Helle Harvig Midtgaard, chefkonsulent og projektleder i Geus

Folketinget besluttede i 2018, at affaldet, der består af uranmalm, metalskrot, beton og brændsel, skal graves ned i et slutdepot senest i år 2073. Hvor det skal være, er der endnu ingen, der ved.

Affald møder modstand

I 2011 blev seks steder udpeget som mulige slutdepoter. Dengang var der tale om Paradisbakkerne på Bornholm, Rødby Havn på Lolland, Kertinge Mark i Kerteminde, Thyholm i Struer og Salling og Skive Vest, der begge ligger i Skive Kommune.

Men udvælgelsen blev ikke til noget og faldt ikke i god jord lokalt; borgergrupper, borgmestre og lokalvalgte folketingsmedlemmer protesterede mod at lade de udpegede steder blive atomaffaldets endestation.

Året efter overrakte borgergrupperne daværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) - hvis ministerium dengang havde ansvaret - samlet 50.000 underskrifter imod nedgravning.

"I 2003 vedtog et enigt Folketing, at enhver generation skal rydde op efter sig selv, og det er jeg fortsat enig i. Vi skal ikke efterlade det her affaldsproblem til vores børn", lød det dengang fra Astrid Krag.

Siden overgik ansvaret til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Striden om det danske atomaffald

  • 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.
  • 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.
  • 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.
  • 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30-100 meter under jorden.
  • 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.
  • 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30-50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.
  • 2018: Folketingets partier bliver enige om fremtiden for Danmarks atomaffald. Det skal fortsat oplagres på Risø indtil senest 2073.

Atomaffaldet har alle dage vakt stor debat, men mængden, vi har af radioaktivt skrot, er lille sammenlignet med andre lande. Radioaktiviteten svinger mellem sekunder og millioner af år og affaldet fylder ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet mellem 10.000 og 15.000 kubikmeter. Det svarer til to gange Rundetårn.

Det er den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering, der tager sig af nedrivningen af de gamle anlæg og resten af atomaffaldet, der stadigvæk befinder sig i et lager på Risø. Her kan det dog ikke blive liggende for evigt, da jorden under forskningscentret ifølge både Dansk Dekommissionering og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) er uegnet til deponering.

Udenrigsministeriet har tidligere forsøgt at afsætte 233 kilo såkaldt særligt affald, der står for langt størstedelen af al affaldets samlede radioaktivitet, til andre lande. Indtil videre uden held. Det særlige affald er den primære årsag til, at man i øjeblikket undersøger mulighederne for deponering 500 meter under jordens overflade.

Alle kommuner i spil

Forholdene så langt under jorden undersøges fortsat af Geus, som siden Folketingets beslutning i 2018 har arbejdet på at finde ud af, om Danmarks undergrund er egnet til at opbevare radioaktivt affald i 500 meters dybde. I sidste uge udkom Geus med resultaterne, men de i alt ni rapporter peger ikke på specifikke områder, der er bedre egnede end andre.

- Der er mange områder, som ser egnede ud, i Danmark. Vi skal lave flere undersøgelser, så vi kan se, hvordan det ser ud i specifikke områder, og om der er de geologiske egenskaber, man har brug for, i forhold til den tekniske løsning, man vælger. Den er heller ikke valgt endnu, siger chefkonsulent og projektleder i Geus Helle Harvig Midtgaard.

Melder ingen kommuner sig frivilligt til yderligere undersøgelser, skal Folketinget inddrages, da en central del af beslutningen fra 2018 ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet i så fald "ikke kan gennemføres". På nuværende tidspunkt kan alle kommuner komme i spil.


Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S). Han ønskede onsdag ikke at kommentere sagen.

Direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er en del af Epidemikommissionen, der anbefaler regeringen at fjerne næsten alle restriktioner. Arkivfoto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Flere ældre kan blive indlagt, og ikke alle kan skrotte mundbindet: Her er anbefalingerne bag et farvel til restriktionerne

Avisen Danmark giver dig overblik over de vigtigste pointer fra Epidemikommissionens indstilling, der onsdag fik regeringen til at vinke farvel til coronarestriktioner. Flere ældre risikerer indlæggelser den næste tid, og der kan fortsat blive brug for coronapas og mundbind nogle steder.

Avisen Danmark giver dig overblikket over de vigtigste pointer fra Epidemikommissionens indstilling, der får regeringen til at ville fjerne næsten alle restriktioner. Følger man anbefalingerne, kan vi dog nogle steder fortsat få brug for mundbind og coronapas.

Coronavirus: På trods af tårnhøje smittetal vil regeringen fra på tirsdag fjerne stort set alle restriktioner. Det ønske står på ryggen af en otte sider lang indstilling fra Epidemikomissionen, der består af blandt andre Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, SSI-direktør Henrik Ullum og top-embedsfolk fra ministerierne.

Avisen Danmark giver dig her de vigtigste pointer og baggrunden fra anbefalingerne, som formentlig får statsminister Mette Frederiksen (S) til på et pressemøde klokken 18.30 i aften at offentliggøre et farvel til næsten alle restriktioner.

1 Høje smittetal giver ikke flere indlæggelser

Der er ifølge Epidemikommissionen tale om en helt ny epidemisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke på samme måde som tidligere giver et stigende antal indlæggelser. 

Siden januar har der været en stabil udvikling i det samlede antal indlæggelser af patienter med covid-19, og der er set fald i antallet af patienter på intensivafdelingerne. Her er man gået fra 82 indlagte 6. januar til 49 indlagte 18. januar.

”Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikron-variantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom”, skriver kommissionen.

Myndighederne forventer, at antallet af patienter, der blot tilfældigvis også har covid-19, vil stige. Derfor vil en mindre andel altså være indlagt på grund af covid-smitte.

2 Sygehuse er ikke længere så pressede

De færre indlæggelser på særligt intensivafdelinger betyder, at sygehusene aktuelt ikke vurderes at være kritisk udfordret af covid-19, og flere regioner er også begyndt at nedskalere deres beredskaber.

Sygehuse melder om store problemer med bemandingen, men da Sundhedsstyrelsen netop har lempet isolationsreglerne, mener kommissionen ikke længere, at pres på sygehusene kan retfærdiggøre de restriktioner, vi i dag er pålagt.

Derfor konkluderer den, at covid-19 ikke længere ”medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Patienter, der blot er indlagt med covid-19, kan dog fortsat udgøre et problem for sygehusene, da de kræver brug af værnemidler og isolation.

3 Foråret kommer

Det vurderes, at smitten vil blive dæmpet de kommende måneder på grund af det begyndende forår. En ekspertgruppe vurderer, at sæsoneffekten vil virke fra midten af marts.

4 Her er der stadig brug for mundbind og coronapas

Selv om epidemikommissionen generelt anbefaler at fjerne kravene om mundbind og coronapas, er det ikke alle steder, at den lægger op til, at man kan lægge de to redskaber helt på hylden.

For at beskytte de sårbare og ældre anbefales det fortsat, at man på sygehuse og plejehjem stiller krav om, at besøgende viser coronapas og bærer mundbind. 

Samtidig anbefaler kommissionen, at man forebygger smitte gennem Sundhedsstyrelsens råd om eksempelvis at blive vaccineret, at holde afstand, og ved at man bliver hjemme og bliver testet ved symptomer.

Samtidig kan arrangører af aktiviteter, hvor mange personer står samlet indendørs, overveje at tage coronapas eller krav om test i brug for at undgå smittespredning.

5 Smitten vil stige - men har snart toppet

Selv om smittetallene allerede løbende slår rekorder, skal vi forvente, at smittetallene stiger yderligere de kommende uger. Men de seneste beregninger fra SSI viser, at smitten topper i slutningen af denne måned eller starten af februar. På grund af et mørketal kan smitten toppe endnu tidligere.

Det skyldes, at så mange er beskyttet via vacciner eller tidligere smitte. Aktuelt har 4,7 millioner danskere fået to vaccinestik, og 3,5 millioner har også fået tredje stik. Derudover forventer man, at mere end en million danskere kan være blevet smittet af omikron siden begyndelsen af december. 

Når smitten har toppet, vil det også betyde færre indlæggelser, forudser kommissionen. Vacciner forebygger ifølge SSI tre ud af fire indlæggelser blandt personer, der er testet positive.

6 Patienter kan forvente flere udsættelser

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet fortsætter sygehuse med at udsætte ikke-akutte operationer og behandlinger. Det drejer sig særligt om eksempelvis hofteoperationer, marve-tarm-kirurgi og øjenoperationer. 

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan flere regioner først forventer at have indhentet puklen i 2023, og at patienter derfor i den periode må vente længere tid på behandling. En fjernelse af restriktionerne kan påvirke den ventetid yderligere.

7 Flere ældre smittes - og kan blive indlagt

Selv om der er sket en kraftig stigning i antallet af covid-19-tilfælde på plejehjem, er der ikke sket en tilsvarende kraftig stigning i dødsfald. Smitten i de ældre aldersgrupper er derudover lavere end i den øvrige del af befolkningen. Det skyldes primært vaccinerne, mener kommissionen.

I den kommende tid forventes der en stigende smitte blandt de ældre, og det kan også føre til et øget antal indlæggelser, forudser kommissionen. Men senere - særligt når smitten aftager i yngre aldersgrupper - vil smittespredningen til ældre og sårbare mindskes.

Det er uvist, om vi den kommende tid kommer til at se en overdødelighed. Fra uge 49 til uge 1 så man en betydelig overdødelighed - særligt blandt ældre over 75 år, og den eneste plausible forklaring er coronaepidemien, vurderer man. Dengang var smitten drevet af deltavarianten. Det er uvist, om udviklingen fortsætter med omikronvariantens overtag i Danmark.

8 Beholder krav for indrejsende

Epidemikommissionen mener fortsat, der er behov for at forlænge krav om test og isolation efter indrejse i Danmark fire uger fra 31. januar. Det skal fungere som et værn mod nye varianter, som må ventes at kunne opstå i udlandet.

Helt konkret kan personer fra EU- og Schengen-området indrejse uden krav om test og isolation, hvis de er færdigvaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ test. For ikke-vaccinerede fra lande fra EU's positivliste kræves der test efter indrejse. Indrejsende fra øvrige lande vil skulle testes og gå i isolation efter indrejse.

Tidligere indgik PFAS-stoffer i brandskum, men de har også været brugt i fødevareemballage, overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Arkivfoto: Flemming Krogh

Få overblik: 52 steder er forurenet med sundhedsfarligt PFAS

Kommunerne anslår, at der er 52 steder, hvor sundhedsrisiko fra PFAS ikke kan udelukkes. I en tidligere opgørelse var det 25 steder.

Kommunerne anslår, at der er 52 steder, hvor sundhedsrisiko fra PFAS ikke kan udelukkes. I en tidligere opgørelse var det 25 steder.

Forurening: Antallet af brandøvelsespladser, hvor PFAS-forurening med sikkerhed udgør en sundhedsrisiko, eller hvor det ikke kan udelukkes, er vokset fra 25 til 52. Det oplyser Miljøstyrelsen.

Tallet bygget på tilbagemeldinger fra kommunerne, der i oktober blev bedt om at kortlægge de forureninger, hvor der kunne være en potentiel sundhedsfare for mennesker.

Med sundhedsrisiko mener Miljøstyrelsen, at de forurenede steder er i nærheden af marker, hvor kødkvæg græsser, kolonihaver, hvor der dyrkes fødevarevarer, vandløb eller søer med lystfiskeri og steder med strandbadning.

Af der er så mange steder, hvor der er for eksempel er græssende dyr, bekymrer Bjarne W. Strobel, der er lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet.

- Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange steder de har observeret græssende dyr. Og selv om nogle af kødprøverne formentlig vil vise, at niveauerne ikke er så høje, er der stadig en usikkerhedsfaktor, fordi menneskene omkring kan have spist kødet i årevis, og så kan det stadig medføre et højt indhold af giftstof i kroppen, fortæller han.

Ved 35 af de 52 steder er der sat gang i analyser af den formodede forurening eller direkte udstedt et påbud om at undersøge området. Ved de resterende 17 steder, har kommunerne endnu ikke oplyst, hvilke tiltag der er planer om.

- Det er ufattelig vigtigt, at stederne bliver identificeret, da vi nu i højere grad ved, hvilke områder der er forurenet. Men jeg er lidt deprimeret på miljøets vegne, fordi der er tale om så mange steder, hvor det ikke har været håndteret ordentligt og har fået lov til at sprede sig, fortæller Bjarne W. Strobel.

Se listen med de 52 lokaliteter her:

Det er ufattelig vigtigt, at stederne bliver identificeret, da vi nu i højere grad ved, hvilke områder der er forurenet. Men jeg er lidt deprimeret på miljøets vegne, fordi der er tale om så mange steder, hvor det ikke har været håndteret ordenligt og har fået lov til at sprede sig.

Bjarne W. Strobel, lektor i miljøkemi ved KU

Informationer

De 52 steder er fordelt på 29 kommuner over hele landet. I overblikket er oplyst den præcise lokalitet og kommunens håndtering af forureningen.

I eksempelvis Vordingborg Kommune er der flere områder med forurening og græssende dyr. Men kommunen har ingen tiltag gjort endnu, da kommunen ikke ejer de pågældende arealer, oplyses det.

"Måske er der risiko for, at de græssende dyr har et forhøjet indhold af PFAS-forbindelser", oplyser Vordingborg Kommune til Miljøstyrelsen.

Også i Herning Kommune er der udfordringer med PFAS, da der er konstateret forurening i et vandløb, der både kan "påvirke fisk, græssende kødkvæg samt spiselige afgrøder i kolonihaver".

Bjarne W. Strobel opfordrer til, at reagere, hvis man er landmand og har jord nær nogle af de påvirkede områder.

Disse kommuner er påvirket

De 52 lokaliteter med PFAS-forurening er fordelt på 29 kommuner over hele landet:

  1. Haderslev Kommune
  2. Rebild Kommune
  3. Herning Kommune
  4. Vordingborg Kommune
  5. Høje Taastrup Kommune
  6. Aabenraa Kommune
  7. Fredericia Kommune
  8. Sønderborg Kommune
  9. Aalborg Kommune
  10. Thisted Kommune
  11. Esbjerg Kommune
  12. Fredensborg Kommune
  13. Odense Kommune
  14. Varde Kommune
  15. Helsingør Kommune
  16. Lemvig Kommune
  17. Rødovre Kommune
  18. Nyborg Kommune
  19. Nordfyns Kommune
  20. Billund Kommune
  21. Odsherred Kommune
  22. Halsnæs Kommune
  23. Næstved Kommune
  24. Viborg Kommune
  25. Tårnby Kommune
  26. Dragør Kommune
  27. Norddjurs Kommune
  28. Slagelse Kommune
  29. Ærø Kommune

Sundhedsrisici

PFAS-forureningerne har været bredt beskrevet i flere danske medier. Det er blandt andet kommet frem, at flere af Forsvarets områder er voldsomt forurenede, hvor det har spredt sig til de nærliggende områder.

Selv om det nu er kommet frem, at der er endnu flere områder forurenet med PFAS, mener Bjarne W. Strobel ikke, at vi generelt skal være bekymrede. Han siger:

- Jeg synes, at man skal være bekymret på et oplyst grundlag. Nu kan du gå ind og se, om du faktisk bor i et område med forurening og på den måde vide, om det er grund til bekymring. Hvis du ikke bor i nærheden, så er der ingen grund til bekymring.

Miljøstyrelsen undersøgte i november og december 2021 i alt 54 vandløb nær brandøvelsespladser for PFAS-forurening, heriblandt PFOS. Alle prøver var under grænseværdien, og den gennemsnitlige prøve var 40 gange mindre end det tilladte.

Hvad er PFAS/PFOS?

  • PFAS er en samlebetegnelse for fluorstoffer. Det sundhedsskadelige fluorstof PFOS hører blandt andet til denne gruppe. Det fandtes tidligere i blandt andet skum til brandslukning.
  • Forskning peger på, at høje værdier af PFAS blandt andet kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal, påvirke leveren, give forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme samt påvirke immunsystemet.
  • PFOS er ligesom mange af de andre PFAS-stoffer meget svært at nedbryde. Det har været forbudt at bruge PFOS i brandskum siden 2011.
Sådan så det ud i Jonstruplejren i Ballerup i begyndelsen af pandemien i marts 2020, da myndighedernes coronahotline var nyetableret. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Over en times telefonkø er almindeligt på coronahotlinen: - Det er sindssygt lang tid at vente

Har du for nylig prøvet at ringe op til den myndighedsfælles coronahotline med spørgsmål om restriktioner eller generelle spørgsmål om coronavirus? Så har du måske også prøvet at vente længe i telefonkøen.

Efter nytår er smittetallene eksploderet, og det har man i den grad mærket til på hotlinen. Det betyder blandt andet, at det efterhånden er ret almindeligt at vente i kø i over en time.

Rigspolitiet, som har ansvaret for hotlinen, fortæller, at man lige nu arbejder på at ansætte flere til at tage imod opkaldene. Men lige rundt om hjørnet venter en vintermåned helt uden restriktioner, og det kan fyre endnu mere op under smittetallene og dermed resultere i endnu flere opkald til hotlinen.

Hvis du er i tvivl om coronarestriktioner eller har generelle spørgsmål til virussen, kan du ringe til den myndighedsfælles coronahotline og få svar på dine spørgsmål. Men inden du ringer op, bør du væbne dig med tålmodighed. Telefonkø på over en time til hotlinen er nemlig ikke unormalt.

Coronavirus: Når coronarestriktionerne efterhånden er blevet ændret en del gange i løbet af de sidste par år, kan det være nemt at komme i tvivl om, hvilke regler der gælder. I tvivlstilfælde kan det være smart, at man kan gribe knoglen og ringe til en hotline for at blive opdateret på det seneste nye.

Men måske er der lige lovligt mange, der synes, at sådan en service er smart. I hvert fald kæmper den myndighedsfælles coronahotline med meget lange ventetider på telefonen.

Særligt er ventetiden lang i eftermiddagstimerne mellem klokken 14 og 17, fortæller Henrik Framvig, der er vicepolitiinspektør for Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter og Nost - Den Nationale Operative Stab, som har ansvaret for hotlinen.

- Jeg må bekræfte, som I har fået at vide, at der godt kan være op over en times ventetid i de her perioder, siger han til Avisen Danmark.

Tvivl om regler

En af de personer, der for nylig har ringet til hotlinen, er 32-årige Stefani Kristiansen fra Holbæk.

Hun ringede mandag aften klokken 19.28 - uden for det mest belastede tidspunkt - og alligevel tog det hende halvanden time at komme gennem køen.

- Vi har været smittet herhjemme - tre af os var, men min mand var ikke. Så jeg skulle tale med dem om min mand og de nye restriktioner - om han måtte tage på arbejde, mens vi andre herhjemme var smittede, siger hun.

Inden opkaldet havde hun forsøgt at finde informationer på nettet, men hun var stadig i tvivl, og derfor ringede hun til hotlinen for at være sikker.

32-årige Stefani Kristiansen fra Holbæk måtte vente i telefonkø i halvanden time, før hun kom igennem på den myndighedsfælles coronahotline. Selve samtalen tog ifølge hende selv højst et minut. Privatfoto

- Jeg blev meget i tvivl om det, de havde skrevet, så jeg ville bare høre det fra nogens mund. Jeg kan bedre lide at høre den slags fra mennesker, for medierne siger noget forskelligt, og så hører man noget fra veninder, og man bliver helt i tvivl om, hvad der gælder, siger hun.

Ventetiden på halvanden time skal i øvrigt holdes op imod, at Stefani Kristiansens samtale med manden i den anden ende af røret kun varede et minut.

Mellem to stole

Også Michael Pedersen fra Vejle har oplevet lang ventetid på coronahotlinen.

I sidste uge var han medarrangør af et velgørenhedsprojekt, hvor 50 udsatte var inviteret til middag på Flammen i Vejle. Mange af de inviteredes coronapas var i løbet af weekenden udløbet, men da der var tale om et lukket arrangement på en restaurant, var Michael Pedersen i tvivl om de gældende regler.

Han ringede derfor i formiddagstimerne først til den myndighedsfælles coronahotline, hvor han ventede i kø i 50 minutter, hvorefter han opgav. Derefter forsøgte han hos Socialstyrelsens coronahotline, som var i tvivl. Så talte han med politiet, som også var i tvivl, og han blev dernæst henvist til den myndighedsfælles hotline, hvor han derfor ringede op igen.

Hvis man gerne vil have, at folk overholder regler og andre ting, ved jeg ikke, hvor mange der har tålmodighed til at vente i flere timer. Det er sindssygt lang tid at vente.

Michael Pedersen, Vejle

Efter to timer og et kvarter kom han igennem.

- Jeg snakkede med en fyr, der gav fantastisk service og som hjalp mig helt vildt godt. Sammen fandt vi ud af, at vi med arrangementet faldt mellem to stole,  men som de så det, var der ikke en undtagelse, fortæller Michael Pedersen.

Efterfølgende har han undret sig over de lange ventetider.

- Hvis man gerne vil have, at folk overholder regler og andre ting, ved jeg ikke, hvor mange der har tålmodighed til at vente i flere timer.

- Det er sindssygt lang tid at vente - ikke mindst når man er under stort tidspres for at finde en løsning for et arrangement. Når man tænker på, at corona og restriktioner er et klart fokusområde, så er jeg forbavset over, at ventetiden er så lang. Mange er måske ikke lige så tålmodige, som jeg var tvunget til at være.

Svært at forudse behov

Hos Rigspolitiet, som har ansvaret for hotlinen, hvor personalet, der betjener telefonerne, kommer fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet, erkender man, at det har været en stor udfordring at lægge vagtplaner for hotlinen.

Åbningstider og ventetider på coronahotlinen

Den myndighedsfælles coronahotline kan fanges på telefon 7020 0233 og tager imod opkald alle dage i tidsrummet 07-22. Her kan man henvende sig med generelle spørgsmål om coronavirus og restriktioner.

Ifølge Henrik Framvig, vicepolitiinspektør hos Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter og Nost - Den Nationale Operative Stab, som har ansvar for coronahotlinen, er det mest belastede tidspunkt på telefonlinjen mellem 14 og 17. Desuden er der mange opkald i første åbningstime om morgenen.

I øjeblikket er oplevelsen dog, at mange også ringer til den generelle coronahotline med spørgsmål, der burde rettes til smitteopsporingsenheden, som sidder et andet sted. Ifølge Henrik Framvig ringer nogle til den generelle hotline grundet lang ventetid hos smitteopsporingen, men i sådan et tilfælde vil man blive henvist tilbage.

- Alt det her med hotlinen har været svært at planlægge, fordi udviklingen i smitten overhaler os indenom og udenom hele tiden. Når man lige pludselig går til smittetal på 40.000 om dagen fra markant færre, bliver mange flere involveret - og naturligt deraf har flere også spørgsmål om det. Det kan derfor være svært at dimensionere, men vi gør, hvad vi kan, siger Henrik Framvig fra Rigspolitiet.

Lige rundt om hjørnet ser det ud til, at alle restriktioner bliver sløjfet. Det vil om ikke andet formentlig give højere smittetal, og derfor kan hotlinen måske blive endnu mere presset.

Henrik Framvig fortæller dog, at man er i gang med at ansætte flere til at besvare opkald. Men en udfordring i forhold til ansættelse er, at ingen ved, hvor langt ud i fremtiden der vil være behov for hotlinen.

- Men vi arbejder altså på at forkorte ventetiden. Der er ikke nogen, der kan være tjent med at sidde i venteposition i flere timer, siger Henrik Framvig.