Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan fortalte i går på et pressemøde, at Rusland kan angribe Ukraine når som helst. Foto: Leah Mills/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland kan angribe når som helst: Flere lande kalder borgere hjem fra Ukraine

God formiddag og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med nyt fra situationen i Ukraine. På et pressemøde i går lød det fra den amerikanske præsident Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, at Rusland kan starte et angreb på Ukraine, hvornår det skal være.

Rusland har samlet flere end 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, men afviser selv, at landet planlægger en invasion.

- Vi ved ikke, om han (Putin, red.) har truffet en endelig beslutning om en invasion. Men jeg ønske at sige det klart: At den (en invasion, red.) kunne begynde under de vinterolympiske lege trods alle spekulationer om, at det kun ville ske efter OL, lød det ifølge Ritzau fra Jake Sullivan på pressemødet.

Vinter-OL slutter i Beijing i næste weekend.

Imens kalder stadigt flere lande deres borgere hjem fra Ukraine. Fra USA lyder beskeden, at amerikanske statsborgere ikke kan forvente hjælp af forsvaret, hvis de bliver i landet, og i går lød opfordringen på at rejse ud af landet inden for 48 timer.

Også Danmark fraråder alle rejser til Ukraine og råder danskere til at rejse ud af landet, og det samme gør Norge, som desuden opfordrer nordmænd i Rusland til at holde sig 250 kilometer fra den ukrainske grænse. I Holland, Storbritannien, Australien, New Zealand, Japan og Letland opfordrer man ligeledes sine statsborgere til at rejse ud af landet.

Slut med fjerde stik

Og nu til noget helt andet. I går meldte Sundhedsstyrelsen ud, at man ikke vil tilbyde et fjerde vaccinestik mod coronavirus til flere borgere i denne omgang. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vi herhjemme er helt færdige med at vaccinere mod virussen.

- Forventningen er, at vi vil se en stigning (i smitten, red.), når vi kommer til efteråret. Og så skal nogle - ligesom man ser med influenza - tilbydes vaccination, siger Bolette Søborg, enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen, til TV 2.

I den kommende tid vil styrelsen vurdere, hvem der til efteråret kan blive tilbudt vaccination.

Derudover har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at unge under 18 år ikke kommer til at få tilbudt et tredje stik af vaccinen foreløbig. De unge har nemlig allerede stor immunitet af tidligere vaccination og smitte, mens de kun har lille risiko for at blive alvorligt syge med smitte af omikronvarianten.

SAS-fly holder stille på stor rejsedag

Vi runder nyhedsoverblikket af med nyt fra Københavns Lufthavn. På denne første dag i vinterferien holder mange SAS-fly stille, fordi en del af personalet strejker. Det drejer sig om ansatte i SGH, der er et selskab under SAS, som håndterer flybagage. Det skriver TV 2.

3F fortæller til mediet, at den spontane arbejdsnedlæggelse skyldes utilfredshed med ledelsen.

- Der er angiveligt kaotiske forhold her til morgen. Der er en ophobet utilfredshed med, at ledelsen har indført lavere løn, længere arbejdstid samt mere weekendarbejde, skriver Henrik Bay, formand for 3F i Kastrup, i en sms til TV 2.

Arbejdsnedlæggelsen betyder, at SAS derfor har skubbet alle afgange til efter klokken 9. I alt 17 fly bliver forsinket lørdag morgen.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for her får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

67-årige Hans Bisgaard har i mange år levet med smerter i sin højre skulder, som er ramt af leddegigt. Sidste år blev han indkaldt til operation for at få skulderen skiftet ud med en protese. Men på grund af lang ventetid, som han har udnyttet hos en fysioterapeut, kan han måske beholde sin skulder. Pressefoto: Copsac

Hans' skulder skal alligevel ikke skæres af: Derfor vil læger ændre behandlingsgarantien

Hvis vi ændrer behandlingsgarantien, så den ikke er en måned for alle patienter, kan man tage større hensyn til de mest behandlingskrævende patienter og måske undgå at operere folk unødigt.

Sådan lyder det fra Dansk Ortopædisk Selskab og Lægeforeningen, der mener, at den nuværende behandlingsgaranti er for ufleksibel.

Men i Gigtforeningen og Danske Patienter er man modstandere af at pille ved patienternes rettigheder. Det løser nemlig ikke det grundlæggende problem i det danske sundhedsvæsen.

Ifølge en sundhedsøkonom kan en mere nuanceret behandlingsgaranti give god sundhedsfaglig mening. Men det er ikke en diskussion, politikerne er ret vilde efter at tage op, lyder det.

67-årige Hans Bisgaard skulle egentlig opereres i skulderen, men mens han ventede på at komme under kniven, fik skulderen det bedre. Det er et godt eksempel på, at nogle operationer kan undgås, hvis man ser tiden an. Det mener Dansk Ortopædisk Selskab og Lægeforeningen, der derfor advokerer for at nuancere behandlingsgarantien. Så ville man også kunne prioritere de mest behandlingskrævende patienter, lyder det.

Behandlingsgaranti: Siden han var ung, har nu 67-årige Hans Bisgaard lidt af reumatoid artritis - bedre kendt som leddegigt. I mange år har han særligt døjet med gigten i sin højre skulder i en sådan grad, at han ikke har kunnet bruge den på grund af smerter. Det blev hverdag for ham, at han om dagen ikke selv kunne tage sin jakke på og at han om natten vågnede af smerter.

- Jeg har taget smertestillende i kilovis, fortæller han.

I oktober sidste år nåede han frem til sammen med manden, han kalder Danmarks bedste skulderkirurg Bo Sanderhoff Olsen, at han skulle have udskiftet sin skulder med en protese. Men ventetiden på operationen var lang.

Siden har det dog vist sig, at den lange ventetid måske i sidste ende er blevet redningen for Hans Bisgaards skulder.

- Tilbage i oktober, da ortopædkirurgen havde foreslået en skulderoperation, tænkte jeg, at det måske kunne være godt at styrke musklerne før operationen og ikke kun efter. Siden da har jeg derfor gået hos en storartet fysioterapeut, som har trænet min skulder. Og det har langsomt gjort, at jeg ikke længere har så ondt som tidligere, fortæller han.

Måske kan han derfor helt undgå at få skåret sin skulder af og erstattet med en protese. I sidste uge aftalte han i hvert fald med kirurgen, at operationen skulle udsættes på ubestemt tid.

Ny version af behandlingsgarantien

Ortopædkirurgen Bo Sanderhoff Olsen er både overlæge, professor og afgående formand for Dansk Ortopædisk Selskab, DOS. Ifølge ham er Hans Bisgaards situation et eksempel på noget, han nogle gange ser i sit arbejde; at patienter oplever bedring efter indkaldelse til operation.

Kirurgi er et tveægget sværd. Ting kan også gå galt med kirurgi, så derfor skal alt andet være prøvet, inden man når dertil.

Bo Sanderhoff Olsen, ortopædkirurg og afgående formand for Dansk Ortopædisk Selskab

Dermed er sagen også et eksempel på årsagen til, at DOS ønsker sig en ny version af behandlingsgarantien, en mere nuanceret behandlingsgaranti, der ikke skærer alle patienter over én kam, men som tager hensyn til den enkeltes behov.

- Gigtpatienter har fluktuerende forløb. I perioder har de voldsomme forværringer og i perioder forbedringer. I DOS er vi ikke tilhængere af behandlingsgarantien på en måned. Der er ting som kræft og andre alvorlige sygdomme, som er vigtige at få hurtigt behandlet. Men for eksempelvis at få indsat proteser, er det altid sundt at se tiden an. Situationen kan ændre sig. Derfor er vi i DOS ikke tilhængere af en overall behandlingsgaranti, der skal være en nuanceret behandlingsgaranti, siger Bo Sanderhoff Olsen.

Hvor nogle oplever bedring i ventetiden, ombestemmer andre sig og beslutter sig for at leve med det, hvilket for nogle også vil være det bedste, mener Bo Sanderhoff Olsen.

- Kirurgi er et tveægget sværd. Ting kan også gå galt med kirurgi, så derfor skal alt andet være prøvet, inden man når dertil, siger han.

Derfor kan en længere behandlingsgaranti for visse typer af operationer ifølge Bo Sanderhoff Olsen være en fordel, fordi man blandt andet vil kunne undgå nogle operationer.

Hensyn til den enkelte

Også hos Lægeforeningen er man fortaler for en ny model af garantien.

- Lægeforeningen har længe arbejdet for, at vi fik en mere differentieret behandlingsgaranti, som tog højde for, at selv to patienter, der begge skal have opereret for eksempel knæ, kan være forskellige. Måske har den ene mere ondt end den anden. Vi så gerne en differentieret behandlingsgaranti, hvor man tog højde for den enkelte patient og sygdom. På denne måde kunne man prioritere de mest syge patienter højest, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Hun hører også om patienter, der skal have foretaget en ortopædkirurgisk operation, som oplever bedring under ventetiden. Det samme gælder dog ikke nødvendigvis for andre typer operationer.

Jeg tror, man skulle begynde at efterleve retningslinjerne, for så ville vi slet ikke have den her diskussion.

Mette Bryde Lind, administrerende direktør, Gigtforeningen

Hvor DOS lægger op til en behandlingsgaranti på op til tre måneder, ser Lægeforeningen gerne en på op til to måneder for ikke-akutte operationer.

- Vi synes, det giver mening, at man fagligt vurderer, hvilke patienter der har det største behov først. Meningen med differentieret behandlingsgaranti er dybest set at lade tiden komme nogle til gode - både i forhold til, at nogle har det lidt værre end andre og måske bør behandles først, men også så nogle kan blive observeret for en stund i forhold til, om der kommer en bedring, siger Camilla Rathcke.

Forslaget går ikke ud på at afskære nogen fra behandling, slår hun fast. Det handler om fleksibilitet.

- Det er også en nødvendig prioritering i et sundhedsvæsen, som ikke har kapacitet nok til alle de mange patienter og opgaver, der skal løses. Derfor skal vi kunne sætte de mest syge patienter først. Og det kan vi bedre med en model, der er en smule mere fleksibel end den fastlåste model, der er i dag, siger Lægeforeningens formand.

Prøv en anden behandling før kniven

I Gigtforeningen svarer administrerende direktør Mette Bryde Lind hurtigt nej til, om foreningen bakker op om at justere på behandlingsgarantien i retning af, hvad lægerne foreslår.

- Behandlingsgarantien er en patientrettighed, der skal fastholdes i den form, den har nu. Der ligger faglige og kliniske retningslinjer for, at patienterne skal have prøvet for eksempel fysioterapi og træning, før en operation kan komme på tale, siger hun.

Hun henviser til en undersøgelse fra 2018, hvor mere end 500 patienter med slidgigt, der var henvist til en knæoperation på Hvidovre Hospital, blev spurgt, om de havde forsøgt sig med andre behandlingsmuligheder som fysioterapi, træning, vægttab og patientuddannelse, inden de blev henvist.

Her viste det sig, at to tredjedele af patienterne blev henvist til ortopædkirurgerne af deres praktiserende læge, inden andre behandlingsmuligheder var afprøvet.

- Det er jo fatalt, når der i de kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen står, at det andet skal afprøves, før man begynder at sende folk til udredning. Jeg tror, man skulle begynde at efterleve retningslinjerne, for så ville vi slet ikke have den her diskussion, siger Mette Bryde Lind.

I Danske Patienter er man enig med Gigtforeningen i, at man skal være varsom med at slække på patienternes rettigheder.

Direktør Morten Freil mener heller ikke, at en differentieret behandlingsgaranti vil løse det, han mener er det grundlæggende problem i sundhedsvæsenet: At kapaciteten ikke er stor nok.

- Det er ikke så simpelt, som Lægeforeningen gør det til, når de siger, at man vil få bedre mulighed for at prioritere de mest behandlingskrævende patienter, hvis man differentierer. Det vil sandsynligvis bare betyde, at sundhedsvæsenet forskyder sine ressourcer til andre områder, der lider nød i dag – psykiatrien, akutområdet og det medicinske område – og så vil ventelisterne blive fyldt op igen. På længere sigt vil vi derfor få det samme pres på de offentlige sygehuses ressourcer, men patienterne vil vente længere, siger Morten Freil.

Giver sundhedsfagligt mening

Tager man et rent sundhedsfagligt udgangspunkt, kan der være meget ræson i en mere nuanceret behandlingsgaranti end den nuværende, forklarer Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom og professor ved Syddansk Universitet.

- Vi har faktisk haft perioder for år tilbage, hvor regionerne selv kunne administrere de her garantier. Da fandt man nogle behandlinger, hvor man skønnede, at patienterne kunne vente to måneder og andre op til tre måneder. Det giver sundhedsfagligt mening, og det er noget, Lægeforeningen og de lægefaglige selskaber altid har talt for, siger han.

Men én ting er, hvad lægerne ser som en god idé på et fagligt niveau. Noget andet er, hvad patienter med smerter og et ønske om at blive behandlet hurtigt vil mene om, at der skelnes mere mellem forskellige sygdomme.

Og netop sidstnævnte er ifølge Jes Søgaard den primære årsag til, at man fra politisk side ikke har haft den store lyst til at tage diskussionen op.

- I det politiske frygter man, at det vil blive opfattet som en slags forskelsbehandling af patienterne. Derfor har politikerne været meget lidt tilbøjelige til at gå ind i diskussionen om differentiering af udrednings- og behandlingsgarantierne, siger Jes Søgaard.

Skulder for livet?

Tilbage sidder Hans Bisgaard og håber på, at han kan undgå operationen. Som bedringen er lige nu, vågner han ikke længere af smerter om natten, og han kan igen tage sin egen jakke på. Og han ved, at en skulderprotese vil betyde, at han eksempelvis ikke vil kunne løfte sit barnebarn, da en protese sætter grænser for, hvor meget man kan løfte.

Han er af samme opfattelse som sin kirurg, man skal kun opereres, hvis man ikke længere kan leve med smerterne.

- Og det kan jeg godt nu, siger han.

Samtidig har hele forløbet fået ham til at tænke på, at han lige så godt kunne være begyndt hos en fysioterapeut tidligere for at afprøve, om det kunne forbedre hans situation. Tanken har bare ikke strejfet ham, før han vidste, at han skulle opereres og i den forbindelse ville blive bedt om at begynde i et genoptræningsforløb.

- Jeg kunne jo selv have tænkt på det for mange år siden. Men jeg har aldrig været i fysioterapi før, og det slog mig først i anledningen af, at jeg vidste, jeg skulle opereres, siger han.

I øjeblikket er operationen stadig udsat på ubestemt tid. Det hele er et spørgsmål om smerter, siger han. Og lige nu er smerterne til at klare.

Ved Nordjyllands Politi undersøger de lige nu, om de to formodede gerningsmænd har begået andre, lignende forbrydelser. - Det er helt naturligt, at vi kigger tilbage i tiden, når vi har at gøre med så voldsomme forbrydelser. Det er dog alt for tidligt at sige, om gerningsmændene har andre ting på samvittigheden, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nordjyllands Politi bekræfter: Undersøger om Mias formodede gerningsmænd har flere mord på samvittigheden

Frank Olsen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi bekræfter overfor Avisen Danmark, at politikredsen er i gang med at matche Mia Skadhauge Stevns formodede drabsmænd med lignende uopklarede sager i ind- og udland.

Ifølge profileringsekspert Charlotte Kappel er det mest sandsynlige, at gerningsmænd, som ender med at partere deres kvindelige ofre, har begået vold eller drab mod kvinder før.
Profileringseksperten står ikke alene med sin vurdering af, at der kan være tale om en gerningsmand eller gerningsmænd, som har flere forbrydelser mod kvinder på samvittigheden.
Ifølge forhenværende drabschef og leder af rejseholdet Bent Isager-Nielsen er det usædvanligt, at en gerningsmand starter med så voldsomt et drab, hvis han ikke tidligere har begået vold mod kvinder.

- Det er en voldsom ting at ende med. Det er ikke normalt. Normalt eskalerer det fra små kriminalitet som blottelser, til vold, voldtægt og drab, siger han.

Vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi Frank Olsen bekræfter overfor Avisen Danmark, at politikredsen er i gang med at matche Mia Skadhauge Stevns formodede drabsmænd med lignende uopklarede sager i ind- og udland. Ifølge profileringsekspert Charlotte Kappel er det mest sandsynlige, at gerningsmænd, som ender med at partere deres kvindelige ofre, har begået vold eller drab mod kvinder før.

Drab: Nordjyllands Politis drabsafdeling har usædvanligt travlt i øjeblikket. Udover at de arbejder på at opklare drabet på den kvinde, som formodes af være 22-årige Mia Skadhauge Stevn, er efterforskerne også ved at undersøge, om de formodede gerningsmænd kan have flere mord eller voldsomme forbrydelser i bagagen.

Derfor bliver de to formodede gerningsmænds dna både sammenholdt med lignende drabssager i ind-og udland, men også voldssager og andre sager, hvor der kan være tale om samme gerningsmænd, fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen til Avisen Danmark.

Udover at matche dna`et op mod forskellige databaser tager politiet også andre metoder i brug for at finde ud af, om den nuværende drabssag kan kobles med tidligere forbrydelser.

- Vi ser på, om der er sammenfald i modus, som gør det aktuelt at kigge på tidligere sager. Vi kortlægger de formodede gerningsmænds færden, både i denne sag men også tilbage i tid, når man kan lave sådan en ugerning her. Vi ser på, hvor de tidligere har boet og opholdt sig, og om der er noget i de områder, som springer i øjnene, siger Frank Olsen.

Vicepolitiinspektøren vil ikke udtale sig om, hvor sandsynligt det er, at politiet finder tråde til tidligere sager.

- Det er helt naturligt, at vi kigger tilbage i tiden, når vi har at gøre med så voldsomme forbrydelser. Det er dog alt for tidligt at sige, om gerningsmændene har andre ting på samvittigheden, siger Frank Olsen.

Som regel er det noget en morder gør, fordi han har lært, at det er den bedste måde at skjule sine spor på. Det vil i hvert fald ikke undre mig, hvis der er en til to ofre før det her.

Charlotte Kappel, profileringsekspert og kriminalpsykolog

- Usandsynligt, at det er første gang

Men der er god grund til, at politiet især i denne type sager undersøger, om de formodede gerningsmænd har relation til tidligere uopklarede sager. Det mest sandsynlige er nemlig, at gerningsmændene i sager om så voldsomme drab også har begået voldsomme forbrydelser tidligere.

Det vurderer profileringsekspert og kriminalpsykolog Charlotte Kappel, som har arbejdet i feltet med gerningsmandsprofilering i 17 år og undervist politiet i det, samt hjulpet politiet i flere konkrete sager.

Hun bygger især sin vurdering på, at politiet har fundet flere ligdele i en nordjysk skov, som Nordjyllands Politi vurderer er Mia Skadhauge Stevn.

- Partering er en kold og kynisk måde at behandle mennesker på, selv hvis det er dødt. Det er det, der gør, at jeg tænker, det ikke er første gang gerningsmanden eller gerningsmændene har lavet noget meget voldsomt. At gå direkte fra eksempelvis småkriminalitet til at slå en ihjel og dernæst partere vedkommende er et meget stort spring. Det kan ske, men det er usandsynligt og meget sjældent set, siger hun.

Hvis gerningsmanden eller gerningsmændene har begået lignende kriminalitet tidligere, er det formentlig ikke noget, der ligger lang tid tilbage vurderer kriminalpsykologen.

- Som regel er det noget en morder gør, fordi han har lært, at det er den bedste måde at skjule sine spor på. Det vil i hvert fald ikke undre mig, hvis der er en til to ofre før det her. Det vil ofte være sket maksimalt tre til fem år inden. Det er ikke noget, som er startet for lang tid siden, siger Charlotte Kappel.

Tidligere drabschef bakker op

Profileringseksperten står ikke alene med sin vurdering af, at der kan være tale om en gerningsmand eller gerningsmænd, som har flere forbrydelser mod kvinder på samvittigheden.

Ifølge forhenværende drabschef og leder af rejseholdet Bent Isager-Nielsen er det usædvanligt, at en gerningsmand starter med så voldsomt et drab, hvis han ikke tidligere har begået vold mod kvinder.

- Det er en voldsom ting at ende med. Det er ikke normalt. Normalt eskalerer det fra småkriminalitet som blottelser, til vold, voldtægt og drab. Men der er også set eksempler på, at det sker ud af den blå luft, så det kan ikke helt udelukkes, siger han.

Den tidligere drabschef fortæller også, at det er helt normal praksis at politiet sammenholder de formodede gerningsmænds dna med uopklarede sager, når der sker en så voldsom forbrydelse.

- Man sammenligner også med andre kvindedrab, som ikke har det voldsomme element. Der sker en nøje sammenligning både i adfærden og dna’et. Dna-profilerne sammenholdes med alle spor i uopklarede sager i både ind og udland. Det ligger altid i baghovedet, om de her formodede gerningsmænd med en så voldsom adfærd kan stå bag noget indtil nu uopklaret, siger han.

Flere kvindedrab

Ifølge drabschefen taler det seneste drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn ind i en kedelig tendens. For mens antallet af drab i Danmark er faldet i årevis, er samme fald ikke sket indenfor kvindedrab. Det skyldes dels, at fjerndrab, hvor gerningsmænd og offer ikke kender hinanden, i høj grad går ud over kvinder, ofte fordi gerningsmanden har et seksuelt motiv, og derudover er der en høj andel af partnerdrab.

- Mere end hvert tredje drab er partnerdrab. Det er typisk kvinder, som ender som ofre, når "kærlighed bliver til had" i et forhold, og det ender med drab. Den anden type drab som er fjerndrab er uhyre sjældne. Men de fylder enormt meget, selvom de er få i antal, siger han.

Det er der en særlig årsag til, oplever Bent Isager-Nielsen.

- Den type sager taler lige ind i den grundangst, der ligger i alle kvinder. Det er helt urimeligt, at piger og kvinder skal være bange for at gå alene hjem i mørke eller fra en tur i byen. Vi har kun få af de drab, men de rydder opmærksomheden, fordi de rammer ind i den tillid, vi har til hinanden og sammenhængskraften i samfundet, siger han.

- En drabssag forældes aldrig

Netop fordi sagerne fylder så meget, er det ifølge Bent Isager-Nielsen uhyre vigtigt at få dem opklaret.

- Den slags drab er rigtig svære at forebygge. Men det, man i hvert fald kan gøre, er at sørge for, at de bliver hurtigt opklaret. Vi kan ikke have for mange uopklarede sager. Når sådan noget fylder for meget, breder der sig let et traume i befolkningen og i politiet. Derfor er det vigtigt, vi har en høj opklaringsprocent, siger han og påpeger, at det også kan have en afskrækkende effekt på potentielle drabsmænd, når sagerne opklares.

I Nordjyllands Politi går uopklarede drabssager derfor heller ikke i glemmebogen.

- Uopklarede drabssager er altid aktuelle, og der er altid en form for efterforskningsarbejde i gang, hvor vi håber på at få nogle informationer og håber på at kunne opklare sagerne. En drabssag forældes aldrig, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Ifølge Ekstra Bladet er den varetægtsfængslede i sagen om drabet på Mia i 2010 dømt for at have udsat sin ekskærestes liv for fare. Det kom frem fredag eftermiddag, hvor mediet skrev, at den 36-årige havde klippet bremserøret over på sin ekskærestes bil. Derudover har han ifølge mediet efterladt sæd på en fremmed piges vindue Det gav ham i 2005 en dom for blufærdighedskrænkelse. Eksperterne i denne artikel er interviewet inden.

Er Mette Frederiksen ved at gøre klar til valg - eller venter hun til senere på året eller helt til foråret 2023? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver sit bud på, hvad der taler for et hurtigt valg, og hvad der taler for at klappe hesten. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dalls analyse: Hvis Mette Frederiksen trykker på valgknappen lige om lidt, er der fem rigtigt gode grunde til det

Senest i juni 2023 skal der være holdt et nyt valg til Folketinget, men allerede nu bliver der spekuleret lystigt på Christiansborg om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen er fristet af et hurtigt forårsvalg allerede i år.
Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig i denne analyse fem grunde til, at Mette Frederiksen snart udskriver valg - og fem grunde til, at hun venter til tidligst efter sommerferien og måske først hen i 2023.

Det er helt forudsigeligt: Valgkulleren har ramt Christiansborg. Måske er den kommet lidt tidligere denne gang, end den plejer. Men den er der. Måske fordi der er en reel sandsynlighed for et forårsvalg, måske fordi Socialdemokratiet gerne vil have os til at tro, at der kan være et valg lige om hjørnet, så valgkulleren rigtigt kan få fat i oppositionen og suge energien ud af dem, fordi statsministeren så ender med at trække udskrivelsen af næste valg til Folketinget til 2023.

Det hele er dog ikke kuller. 2022 har allerede givet Mette Frederiksen flere gode grunde til at overveje et hurtigt forårsvalg. Her er fem af grundene:


1. Regeringen har dybest set gennemført det meste af det, der står i forståelsespapiret - i hvert fald dét, der er vigtigt for Socialdemokratiet at nå, før vælgerne igen skal spørges. Der mangler naturligvis lidt, før der kan sættes flueben ud for det hele, men det er eksempelvis en fjernelse af kontanthjælpsloftet og et nyt medieforlig. De emner er vigtige for støttepartierne. Socialdemokratiet lever fint med det, hvis de bliver udskudt til næste valgperiode.


2. Det var nærmest påfaldende, så hurtigt Mette Frederiksen ønskede at erklære coronakrisen for afsluttet. Vi har stadig tårnhøje smittetal, men restriktionerne skulle væk. Nu var det slut for denne gang. Mette Frederiksen er nemlig optaget af den næste store krise: Den mulige væbnede konflikt på europæisk jord, hvis russerne invaderer Ukraine. Krig på europæisk jord kræver stærke ledere, og en storstilet valgkamp midt i en væbnet konflikt kan være forstyrrende. Det kunne tale for at få afviklet et folketingsvalg så snart som muligt.


3. Døde mink og slettede sms`er vil få en fremtrædende placering, når historiebøgerne engang skal omtale denne valgperiode. Til juni kommer minkkommissionen med sin rapport, og det vil rippe op i hele fortællingen om den magtfuldkomne regering. Ved at holde et hurtigt valg kan Mette Frederiksen undgå, at danskerne bliver mindet alt for meget om, hvordan hun og regeringen håndterede nedlukningen af minkerhvervet.


4. Det er tvivlsomt om, der kan laves flere brede aftaler med de borgerlige partier - sådan som Mette Frederiksen ofte foretrækker det. Forhandlingerne om reformudspillet "Danmark kan mere I" har vist, at de borgerlige partier tilsyneladende går mere op i at vise sammenhold end at gå gennemført deres politik. Det kan spænde ben for resten af regeringens to-do-liste, og så kan et valg være med til at rense luften.


5. Økonomi fylder altid i valgkampe - og lige nu vil den give Mette Frederiksen to fordele i en valgkamp. For det første er dansk økonomi bumstærk. Arbejdsløsheden er rekordlav, danskerne er i beskæftigelse og de offentlige finanser er sunde. For det andet presser ydre faktorer sig på. Inflationen stiger - og energipriserne suser med mod himlen. Den slags kan give udfordringer for helt almindelige danskere. Et hurtigt valg bliver statsministeren den fordel, at hun kan sole sig i en stærk økonomi, og konsekvenserne af de ydre omstændigheder har endnu ikke helt sat sig hos danskerne.

Ved at holde et hurtigt valg kan Mette Frederiksen undgå, at danskerne bliver mindet alt for meget om, hvordan hun og regeringen håndterede nedlukningen af minkerhvervet.

Casper Dall, politisk redaktør

Et forårsvalg vil være dristigt. Og derfor er der stadig en vis sandsynlighed for, at Mette Frederiksen tidligst vil udskrive et valg efter sommerferien - og måske endda venter helt indtil foråret næste år. Her er fem grunde til, at vi ikke kommer til at se valgplakaterne hænge i lygtepælene lige foreløbig:


1. Det er ganske enkelt Mette Frederiksens plan først at holde et valg i 2023. Statsministeren sværger til at holde sig til de planer, der er lagt, og selv om både minkkommissionens rapport til juni og de borgerliges partiers manglende lyst til forlig næppe var en del af Mette Frederiksens oprindelige plan, kan hun sagtens vente, gennemføre den sidste finanslov i efteråret 2022 med de røde støttepartier og holde endnu en nytårstale. Det vil give hende endnu mere tid til at få sat nogle flere socialdemokratiske aftryk på landet.


2. Det går altid op og ned i politik, især hvis man følger intenst med i meningsmålingerne. I øjeblikket går det lige nu ned for Socialdemokratiet. Ringe målinger er ikke det bedste afsæt for et folketingsvalg, og derfor kan Mette Frederiksen bruge den resterende tid i valgperioden til at fremlægge flere politiske udspil, så kontrasten til den borgerlige opposition bliver tydeligere for vælgerne.


3. Selv om regeringen har gennemført store dele af forståelsespapiret, har statsministeren stadig en lang to do-liste liggende på skrivebordet i Statsministeriet: Ny ældrelov, "Danmark kan mere II", udspil til sundhedsreform, en 2030-plan og en aftale om en ensartet CO2-afgift for blot at nævne nogle af punkterne. Alle punkterne kan der naturligvis arbejdes videre med efter et valg, men det er bare ikke sikkert, at det så bliver med en socialdemokrat for bordenden, og den risiko er det tvivlsomt, om statsministeren har lyst til at løbe.


4. Selv om vi det seneste stykke tid har set Jakob Ellemann-Jensen flankeret af Rasmus Jarlov (K), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA) ved pressemøder om udenlandsk arbejdskraft, så er alt ikke fryd og gammen i blå blok. Hvem er f.eks. blokkens statsministerkandidat? Morten Messerschmidt har travlt med at stille DF-krav til en borgerlig statsministerkandidat. Og så må vi slet ikke glemme Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. "Lad bare de borgerlige tumle noget mere rundt med de interne udfordringer, der er så tydelige for enhver," kan statsministeren tænke og smække benene op, indtil hun udskriver valg tættere på den absolutte deadline i juni 2023.


5. Hvis ikke man allerede som folketingskandidat har fået taget sit billede til valgplakaten og fået bestilt tid hos trykkeriet, så er det med at komme i gang. Flere og flere politikere fortæller, at de "sover med støvlerne på," så de er klar, når valgkampen går i gang. De risikerer at vente, vente, vente og vente, og den slags bliver trættende, drænende og til sidst frustrerende. Så hvorfor ikke lade de borgerlige kandidater svede lidt mere, kan statsministeren tænke, mens hun til sine egne kan lade sive, at de bare skal tage det helt roligt indtil 2023.

4. juni 2023 er deadlinen. Det betyder, at der lige nu er under 480 dage til, at der senest skal være holdt et nyt valg til Folketinget. 13 partier er opstillingsberettigede, men mon ikke vi ender med 14 partier, når Lars Løkke Rasmussen afleverer vælgererklæringerne for Moderaterne hos Indenrigs- og Boligministeriet.

Indtil da er der blot at vente ...

Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Bager


Det er bare ikke sikkert, at det så bliver med en socialdemokrat for bordenden, og den risiko er det tvivlsomt, om statsministeren har lyst til at løbe.

Casper Dall, politisk redaktør
Knap en tredjedel af alle voksne danskere betaler negative renter for at have en opsparing i banken. Det skal de fortsætte med, selvom renterne på boliglån pludselig stiger. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Renterne stiger, men du betaler stadig for at have penge i banken

Sig navnet - "negative renter" - og du ender hurtigt i en ophidset debat om banker, der kræver penge for at opbevare helt almindelige menneskers penge på en bankkonto. Men nu stiger renterne jo på boliglån. Er det så også slut med negative renter på opsparing? 
Bestemt ikke, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen, for der er tale om to forskellige pengemarkeder. Men hvis Nationalbanken lemper sin rente over for bankerne, så vil besparelsen straks blive sendt videre til kunderne, mener ekspert.

Lad os bare være ærlige: Bankerne har ikke haft megen succes med at forklare, hvorfor det skal koste danskerne negative renter, hvis de parkerer en opsparing på en bankkonto.

Men det er altså virkeligheden og har skabt en helt uvant renteudgift på tusindvis af kroner om året for mennesker med en stærk økonomi. De rammes typisk af en rente i niveauet -0,6 til -0,7 procent af formuer på over 100.000 kroner, om end der er forskelle på tværs af bankerne. For erhvervskunderne er prisen endnu højere.

Bankernes forklaring er, at de lige siden 2012 har betalt for at opbevare kundernes penge i Nationalbanken. Udgiften blev i syv år ikke sendt videre til kunderne, fordi bankerne troede, at det ville være kortvarigt med et negativt rentemiljø i Europa. Men i 2019 begyndte bankerne - en efter en - at opkræve renter af kundernes opsparing.

Her på redaktionen hører vi jævnligt om fortvivlede danskere, der endnu ikke har vænnet sig til at betale disse renter. Engang talte man ikke højt om, at man havde mange penge i banken, men det er tilladt nu. Så sidder folk til familiefester og i sportsklubben og diskuterer, om pengene skal skydes i dristig aktiespekulation, sættes i en ny bil eller alt muligt andet, så man kan undslippe bankens negative renter.

Nu får disse samtaler med en ny dimension. Efter mange års stilstand stryger renterne nu til vejrs. Sidste år kunne man få et 30-årigt realkreditlån med en rente på 0,5 procent. I denne uge forberedte banksektoren nye 2,5 procent lån, og inden weekenden lurede 3-procentlånet ude i horisonten.

De 44.000 danskere, som har fået ny rente på deres flekslån i denne uge, kommer også til at mærke højere omkostninger. Værst rammes dem med treårige lån (F3), hvor renten hos f.eks. Nordea Kredit nu hedder 0,54 procent i stedet for -0,01 procent for tre år siden. For dem, der ikke afdrager på deres lån, giver det en merudgift på 300 kroner om måneden for et lån på en million kroner.

Men så er det vel slut med de forkætrede negative renter på opsparing?

Nej, ikke nødvendigvis. Det er to forskellige pengemarkeder, vi taler om.

Rentestigningerne på boliglån er bestemt af investorer, der lever af at forudsige de mindste signaler fra centralbankerne. Sådan et signal blev givet fra Den Europæiske Centralbank i sidste uge, hvor chefen, franske Christine Lagarde, ikke udelukkede et rentehop.

Der kom ikke noget rentehop, men investorerne reagerede lynhurtigt, og det ramte med det samme de danskere, der skulle rentetilpasse deres boliglån i denne uge.

Så sidder folk til familiefester og i sportsklubben og diskuterer, om pengene skal skydes i dristig aktiespekulation, sættes i en ny bil eller alt muligt andet, så man kan undslippe bankens negative renter.

Rentestigningen påvirker på ingen måde bankernes syn på, om de kan tillade sig at opkræve negative renter af deres formuende kunder. I bankerne betaler de nemlig stadig negative renter til Nationalbanken, og det vil de gøre, lige indtil Den Europæiske Centralbank vælger at hæve sin rente. som helt mekanisk vil blive kopieret af den danske nationalbank.

Kunder, der både har en pæn opsparing og et boliglån, bliver altså ramt dobbelt: Renteudgiften til boliglånet stiger, men de slipper ikke billigere for at have penge på en opsparingskonto.

Nu kommer det næste prekære spørgsmål, der vil blive stillet til familiefrokosten: Agter de danske banker overhovedet at sende en rentestigning videre til gavn for deres indlånskunder?

Karsten Engmann Jensen, der rådgiver om privatøkonomi i firmaet Pengeministeriet, er ikke i tvivl:

- Det vil de være nødt til. Hvis Danmarks Nationalbank hæver renten i år, hvad jeg ikke er sikker på, så vil bankerne være nødt til at reagere. Ellers vil de komme ud i en shitstorm, for den normale reaktion er, at når centralbankerne ændrer renten, så følger bankerne med, siger han.

Det ændrer ikke på, at dyrere boliglån er en fugl i hånden, mens gunstigere renter på opsparing er en fugl højt oppe på taget. Derfor slutter vi med lidt statistik fra Finans Danmark, bankernes egen organisation, der forsøger at nedtone problemet:

I 2021 var det trods alt kun knap hver tredje (31 procent) voksne dansker med en bankkonto, der betalte negative renter af en opsparing. For halvdelen af dem udløste det en udgift på under 600 kroner om året. Og negative renter kan - som et plaster på såret - trækkes fra i skat.