Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Også beboelsesejendomme er blevet ramt i Kharkiv. Foto: Sergey Bobok/AFP/Ritzau Scanpix

Krigen fortsætter: Russere har sprængt gasledning i luften

God formiddag og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud i Ukraines næststørste by Kharkiv, hvor der i nat har været meldinger om, at en gasledning er blevet sprængt i luften. Ukraines præsident Volodimir Zelenskijs kontor oplyser til nyhedsbureauet AP, at russiske styrker står bag.

Efter den voldsomme paddehatformede eksplosion rådes beboere i området til at lukke deres vinduer og dække dem med fugtige klude samt drikke masser af væske. Det skriver Ritzau.

Ifølge det britiske medie The Guardian står det ikke umiddelbart klart, hvor vigtig gasledningen er i Kharkiv, og om eksplosionen kan påvirke transport af gas uden for byen eller landet.

Flere sanktioner mod Rusland

Mens russernes invasion fortsætter, sætter Vesten skub i sanktionerne. Google følger Facebooks eksempel og udsteder reklameforbud til russiske statsmedier, ligesom medierne ikke længere kan tjene penge på annoncer på Googles hjemmesider, apps og Youtube-videoer.

Samtidig melder både Danmark, Tyskland og Finland ud, at man vil lukke landenes luftrum for russiske fly.

Senere i dag skal EU’s udenrigsministre drøfte hjælp til Ukraines militær, ligesom kilder meddeler til nyhedsbureauet AFP, ar der på mødet i aften skal drøftes nye sanktioner.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen vil desuden foreslå EU-ledere, at visse russiske banker udelukkes fra det internationale betalingssystem Swift. Det vil blandt andet være en effektiv blokade for russisk eksport og import, siger von der Leyen.

Europæere viser støtte til Ukraine – og også russere demonstrerer

I løbet af dagen i går har titusindvis af demonstranter over hele Europa været i gaderne for at vise deres støtte til Ukraine og modstand mod den russiske invasion af landet, skriver Ritzau.

I Schweiz, hvis regering ikke har indført sanktioner mod Rusland, var omkring 20.000 mennesker samlet til demonstration i Bern.

- Det er uansvarligt, at regeringen ikke omgående fastfryser de milliarder af schweizerfranc, der er på russiske hænder, lød det i en tale fra de schweiziske socialdemokraters partileder Cédric Wermuth.

Også i Tallinn i Estland, Wien i Østrig, flere steder i Tyskland og herhjemme i Aarhus mødtes tusindvis for at demonstrere.

Men også russere råber nu højt i protest mod deres landsmænds invasion af Ukraine. Fra torsdag til lørdag er over 3000 russere blevet anholdt for at deltage i demonstrationer mod Putins offensiv, viser en opgørelse fra organisationen OVD-Info. Derudover har russiske menneskeretsorganisationer sendt et åbent brev til Putin, hvor de beder ham stoppe krigen, ligesom fagfolk i sundhedssektoren har sendt et brev med samme budskab. Også på sociale medier giver mange almindelige russere udtryk for deres modstand mod krigen i Ukraine, skriver Ritzau.

110.000 ankommet til Polen

Mens kampene fortsætter i adskillige ukrainske byer, er titusindvis af ukrainere flygtet ud af landet for at komme i sikkerhed.

Alene i Polen har flere end 110.000 personer fra nabolandet allerede søgt sikkerhed de seneste dage, lyder det fra den polske regering.

Det er dog næsten udelukkende kvinder, børn og ældre, der søger mod landets grænser, eftersom ukrainske mænd mellem 18 og 60 er er beordret til at blive for at kæmpe for deres land, hvis det bliver nødvendigt.

Men ved grænsen til Polen er der lige nu så mange mennesker, at man på vente på at få lov til at krydse grænsen. Ifølge Polens viceindenrigsminister Pawel Szefernaker kan grænsemyndighederne håndtere op til 50.000 personer om dagen.

Udover Polen flygter ukrainere primært til Ungarn, Moldova, Slovakiet og Rumænien. Også i Danmark har vi dog allerede modtaget de første ukrainske flygtninge.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv her lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Besøgende på det ukrainske udenrigsministeriums hjemmeside blev mødt af en advarselstekst efter et omfattende cyberangreb i januar. Arkivfoto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark kan blive ramt af russiske cyberangreb: - Vi er sårbare, fordi vi er så digitaliserede

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) advarede i denne uge om, at Danmark kan blive ramt af cyberangreb i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine.

Og selv om Center for Cybersikkerhed ikke foreløbig ændrer på trusselsvurderingen - den er fortsat lav - så mener en dansk ekspert, at der er grund til bekymring.

Det er svært at sige med sikkerhed, om præsident Putin kan finde på at bruge cybervåben som svar på sanktioner mod ham fra Europa og USA.

Det er lige så usikkert, hvad Rusland egentlig er i stand til, for cybervåben er modsat militært isenkram ikke noget, man skilter med. Så mister våbnene nemlig deres værdi.

Men vi ved, at russerne er meget aktive på cyberfronten. Samtidig opererer en lang række cyberkriminelle grupperinger fra landet - og de kan hurtigt få frit spil, hvis Putin giver dem lov.

Russiske cyberangreb mod Ukraine kan også ramme Danmark. Trusselsvurderingen af direkte angreb mod Danmark er fortsat lav, oplyser Center for Cybersikkerhed, men en ekspert mener, at der er grund til bekymring. Og dermed også grund til at sørge for, at myndigheder, virksomheder og borgere i Danmark - et af verdens mest digitaliserede samfund - er rustet mod angreb.

Ukraine-krisen: Ukraine er under angreb, og en omfattende russisk invasion af landet er måske undervejs.

Selv om Danmark ikke umiddelbart ser ud til at være i præsident Putins søgelys, kan vi herhjemme også blive ramt af krigen på i hvert fald én front: cyberfronten.

- På cyberområdet kan angreb også ramme langt væk fra Ukraine. De kan ramme helt tæt på, også her i Danmark, lød det torsdag fra forsvarsminister Morten Bødskov (S)

Det er meget svært at vurdere, hvad Rusland er i stand til på cyberfronten, hvis Putin for eksempel beslutter sig for at svare digitalt igen på Vestens sanktioner.

Vi er sårbare, fordi vi er så digitaliserede. Spørgsmålet er, om vi er klædt godt nok på. Hvis vi vidste, hvad vi var oppe imod, var det nemmere at besvare det spørgsmål.

Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed på AAU

Når det drejer sig om krudt, kugler og andet militært isenkram, vil nationer ofte gerne vise, hvad de har, fordi det har en afskrækkende effekt.

Men med våben på cyberområdet giver det ikke mening at spille med åbne kort, fordi våbnet så mister værdien.

- På cyberområdet kan angreb også ramme langt væk fra Ukraine. De kan ramme helt tæt på, også her i Danmark, lød det torsdag fra forsvarsminister Morten Bødskov (S). Foto: Johanna Geron/Reuters

Det fortæller Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

- Vi ved, at Rusland er meget aktiv på cyberfronten. Og vi ved, at der er en del kriminelle grupper, der arbejder med hacking, som holder til i Rusland, siger han.

Kan ramme hårdt

Et cyberangreb kunne for eksempel rettes mod kritisk infrastruktur som el- eller vandforsyningen, der kan blive afbrudt - eller mod hospitalsvæsenet, så læger og sygeplejersker bliver ude af stand til at hjælpe sårbare patienter.

Om Rusland kan finde på at svare igen mod Vestens sanktioner med angreb på cyberfronten, er svært at spå om, mener han.

- Og vi ved ikke, om det i så fald vil være statsangreb, eller om man giver de cyberkriminelle i landet frit spil - eller måske opmuntrer dem til at være mere aktive, så man for eksempel vil se flere ransomware-angreb, der lægger systemer ned og afpresser ofret, men samtidig har en destruktiv effekt, siger Jens Myrup Pedersen.

Hans vurdering er, at der er grund til at være bekymret - og dermed er tiden også til, at både myndigheder, virksomheder og borgere sørger for, at de er bedst muligt sikret mod cyberangreb.

Et ransomware-angreb kan kryptere filer på computere, så de ikke kan åbnes - enten for at sætte it-systemer permanent ud af drift eller for at afpresse brugerne til at betale en løsesum.

Digitale og sårbare

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Og vi er dybt afhængige af vores digitale infrastruktur.

- Det gælder ikke bare energiforsyning og telenetværk, men for eksempel også vores finansielle sektor. Hvis man forestiller sig, at elektroniske betalinger, e-bank og så videre blev taget offline, ville vi nok ikke kunne klare ret mange dage, før det ville give os problemer, siger Jens Myrup Pedersen.

Spørgsmålet er, om Danmark er godt nok rustet til at modstå angreb på cyberfronten. Der er ingen tvivl om, at Danmark har oppet sikkerheden de seneste år, mener Jens Myrup Pedersen. For eksempel er vi herhjemme blevet bedre til at udveksle viden inden for de kritiske sektorer.

- Vi er sårbare, fordi vi er så digitaliserede. Spørgsmålet er, om vi er klædt godt nok på. Hvis vi vidste, hvad vi var oppe imod, var det nemmere at besvare det spørgsmål, siger han.

I januar kritiserede Rigsrevisionen, at fem myndigheder ikke levede op til statens 20 minimumskrav til it-sikkerhed, hvilket har medført øget risiko for cyberangreb.

Det drejede sig om Statens It, Kriminalforsorgen, Energistyrelsen, Fødevaredatastyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Sidstnævnte levede op til bare 12 ud af 20 krav.

- Med den situation, vi står i nu, er det jo et godt eksempel på, hvorfor skal man have styr på den slags ting, siger Jens Myrup Pedersen.

Tag dine forholdsregler

Center for Cybersikkerhed, den nationale it-sikkerhedsmyndighed under Forsvarets Efterretningstjeneste, udsendte i slutningen af januar en række tiltag, som statslige myndigheder skulle gennemføre for at gøre sig mere robuste over cybertruslen.

Lidt senere fulgte en liste over en række tiltag, som både myndigheder og virksomheder kan bruge til at styrke cyberberedskabet.

Nu - som følge af den aktuelle situation i Ukraine - opfordrer centret ”kraftigt” til, at både myndigheder og virksomheder sørger for at implementere tiltagene.

Centrets vurdering af cybertruslen mod Danmark er uændret - den er fortsat lav - men destruktive cyberangreb, som ikke nødvendigvis er rettet mod Danmark, kan alligevel brede sig til Danmark med omfattende konsekvenser for danske it-systemer.

- Det kan være tilfældet, hvis man som virksomhed har filialer i Ukraine, eller hvis man har forbindelser til leverandører i Ukraine, som har et direkte link til det centrale netværk, siger Mark Fiedel, der er fungerende chef for Center for Cybersikkerhed, til Ritzau.

Han opfordrer virksomheder til at tage forholdsregler, hvis de vil undgå at blive ramt af angreb.

Det samme gør Jens Myrup Pedersen, der også mener, at situationen giver anledning til, at borgere får kigget it-sikkerheden grundigt igennem. Særligt hvis man er en offentlig person eller myndighedsperson.

- Generelt synes jeg, man skal sørge for at slå tofaktor-godkendelse til på sine sociale medier og andre services, sørge for ikke bruge samme adgangskode flere steder og sørge for at programmer og antivirus er opdateret på computeren. Så kommer man et rigtig godt stykke vej, siger Jens Myrup Pedersen.

Cyberangreb kostede dyrt

I sommeren 2017 blev tusindvis af virksomheder verden over ramt af et omfattende cyberangreb, der senere blev døbt Not Petya-angrebet.

Angrebet var egentlig målrettet Ukraine, men det fik konsekvenser for rederiet A.P. Møller-Mærsk, der blev ramt via et selskab i Ukraine, så angrebet spredte sig gennem virksomhedens netværk. Det kostede rederivirksomheden mellem halvanden og to milliarder kroner at udbrede skaderne.

Selv om der ikke er nogen deciderede beviser, tøver Ukraine ikke med at pege på Rusland som ansvarlig for angrebet.

- Der er aldrig en rygende pistol, når det gælder cyberangreb. Men der er kun én stat, der fører hybridkrig mod Ukraine, sagde Dmytro Sjymkiv, vicestabschef i den ukrainske præsident-administration, til Berlingske i 2017.

Jesper Schou Hansen sender de nye Nike-sko retur til Sportmaster. Tre rige russiske forretningsmænd ejer det selskab, som i sidste ende ejer Sportmaster. Privatfoto

Jesper boykotter Sportmaster og sender nyindkøbte sneakers retur: - Jeg vil ikke støtte Putins krigskasse

Danske forbrugere er begyndt at overveje, om de - gennem deres indkøb - kan sende et klart "njet" til Rusland og Putin som reaktion på invasionen af Ukraine. En af dem er Jesper Schou Hansen, der har fundet ud af, at Sportmaster er ejet af et selskab i Singapore, som igen er ejet af tre rige russere, der bor i Schweiz og støtter Vladimir Putin.

- Jeg har lige sat en returlabel på pakken med et par nye sneakers for at sende dem tilbage til Sportmaster. Jeg vil ikke på nogen måde være med til at bruge penge, som på den ene eller anden måde støtter Putin i at føre krig i Ukraine og dræbe kvinder og børn, siger Jesper Schou Hansen.

Netop det brutale i Putins fremfærd mod Ukraine kan være med til at sætte en regulær boykot i gang blandt danske forbrugere, mener Søren Askegaard, der er professor og ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet.

Jesper Schou Hansen er én af dem, der vil lade pengepungen tale for at straffe Ruslands invasion af Ukraine. Kendte brands som Sportmaster og Humac har i sidste ende russere i ejerkredsen, og krigen rummer potentiale til en større forbrugerboykot, mener professor Søren Askegaard.

Ukraine-krisen: Den politiske forbruger rører på sig i den tunge skygge fra Ruslands invasion i Ukraine. Rundt om på de sociale medier diskuteres det, hvordan man som almindelig forbruger i Danmark kan ramme russiske interesser og sende et klart signal til russernes præsident, Vladimir Putin, om, at han er gået langt over stregen ved at starte en krig.

Jesper Schou Hansen er én af dem, der allerede er skredet til handling.

- Jeg har lige sat en returlabel på pakken med et par nye sneakers for at sende dem tilbage. Jeg har fundet ud af, at Sportmaster er ejet af et Singapore-baseret selskab, som er ejet af tre russiske oligarker med bopæl i Schweiz. De støtter Putin, siger Jesper Schou Hansen, der er journalist og driver den københavnske ugeavis Havnefronten.

- Jeg vil simpelthen ikke på nogen måde være med til at bruge penge, som på den ene eller anden måde støtter Putin i at føre krig i Ukraine og dræbe kvinder og børn. Det, der foregår i Ukraine, er fuldstændig vanvittigt, siger han.

Jeg har fundet ud af, at Sportmaster er ejet af et Singapore-baseret selskab, som er ejet af tre russiske oligarker med bopæl i Schweiz. De støtter Putin.

Jesper Schou Hansen, kritisk forbruger

- Jeg har købt Sportmaster-produktet gennem Magasins onlinesalg, så jeg har også tænkt mig at skrive et brev til Magasin og råde dem til at fjerne Sportmasters produkter fra hylderne, siger Jesper Schou Hansen.

Han har også - ligesom andre danskere på Facebook og Twitter - udset sig Humac-kæden, der sælger Apple-produkter, som et sted, han ikke vil handle.

- Der er også russiske ejere bag Humac, men her ved jeg ikke, om de direkte støtter Putin. Min personlige boykot kommer heller ikke til at gøre nogen forskel, da jeg i forvejen ikke køber Apple-produkter mere, siger Jesper Schou Hansen.

Humac: - Boykot rammer danske arbejdspladser, ikke Rusland

Humac har bemærket nogle kritiske opslag på sociale medier, hvor virksomheden sættes i forbindelse med Rusland. Det siger Humacs administrerende direktør, Michael Bech, til Avisen Danmark.

- Det er korrekt, at Humac har en russisk it-entreprenør som investor - men han er ikke en russisk oligark, ikke en politisk eksponeret person i Rusland og ikke i netværk med Putin. Humac er ikke underlagt nogen sanktioner.

- Som virksomhed har Humac ingen politiske holdninger, men vores bestyrelse tæller både ejere og ledere, blandt dem også en halvt ukrainer, og vi er alle enormt bestyrtede og kede af at se, hvad der sker i Ukraine. Vi føler med ukrainerne.

- Humac er et dansk aktieselskab med 250 danske medarbejdere, der også har svært ved at forstå, at der kan opstå krig i Europa. At boykotte en dansk virksomhed vil ikke have indflydelse på det, som foregår i Ukraine eller Rusland. Det vil udelukkende ramme danske arbejdspladser i Humac, siger Michael Bech. /true/

Boykot kan vokse

Det overrasker ikke Søren Askegaard, at danske forbrugere begynder at røre på sig for at ramme Rusland. Han er professor og ekspert i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet:

- Ruslands brutale magt og krænkelse af folkeretten er så en klar en sag, at den kan få folk, der ikke normalt er specielt politiske i deres indkøb og forbrug, til at handle, siger Søren Askegaard.

Han er ikke overrasket over, at danskere har lavet et stort fodarbejde for at finde ud af, hvor der kan være russiske interesser gemt bag butikskæder eller varer.

I tilfældet Sportmaster ser han også et andet element, der kan give vind i sejlene til en boykot:

- Jo nemmere det er at få dækket sit behov et andet sted, jo mere motiverede er forbrugerne for en boykot, siger han og peger på, at de sneakers og andet sportsudstyr, som Sportmaster har, nok også er tilgængeligt i andre sportsforretninger.

Som eksempel nævner Askegaard forbrugernes meget effektive boykot af franske vine,  da Frankrig foretog atomprøvesprængninger i Stillehavet. Mange fandt fine alternativer til fransk vin - oversøisk eller i Italien.

Går ud over 1000 ansatte

Avisen Danmark har forsøgt at få et interview med Sportmaster i Danmark. Den administrerende direktør, Andreas Holm, nøjedes dog med at sende en mail, hvor han blandt andet udtaler:

"Vi står bag og deler de holdninger og værdier, som kommer fra det officielle Danmark, og jeg tager dyb afstand fra krigen i Ukraine og de aggressioner, landet er udsat for".

Husker du statsminister Poul Nyrup Rasmussens kiksede cykelhjelm? Anledningen til, at han spændte hjelmen, var en protest mod Frankrigs atombombesprængninger i Stillehavet i 1995. De førte i Danmark til en omfattende forbrugerboykot af fransk vin. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han mener, at det er en fejl at boykotte Sportmaster i Danmark i et forsøg på at vise modstand mod Rusland og Putin:

"Hvis danske forbrugere boykotter os, så rammer de vores 1000 danske ansatte, vores butikker og vores samarbejdspartnere. Det, forestiller jeg mig ikke, at de ønsker", skriver han

Sagen er, at danske Sportmaster siden december 2019 har været ejet af det Singapore-baserede Sportmaster Group, der igen er ejet af de tre rigmænd, der er bosat i Europa.


Hvis danske forbrugere boykotter os, så rammer de vores 1000 danske ansatte, vores butikker og vores samarbejdspartnere.

Andreas Holm, adm. direktør i Sportmaster i Danmark

De skriver, at de er født i Ukraine, men det kan diskuteres, da det hed Sovjetunionen dengang, og da de har drevet forretning fra Moskva, hovedstaden i Rusland.

De skriver i samme mail, at de ikke spiller nogen politisk rolle i noget land, og det er underskrevet af Janusz Gembarski, der har titlen Director International Development i Sportmaster Group.

Jesper holder fast

Det gør dog ikke det store indtryk på Jesper Schou Hansen, der er ved at sende sine sneakers retur. Selv om der er langt fra hans sportssko til både Singapore, Schweiz, Ukraine og Moskva, så fastholder han, at det fuldt ud giver mening at boykotte Sportmaster, hvis han vil gøre det surt for Putin. Også hvis der lige nu ikke sendes penge fra det danske selskab til Singapore-selskabet.

- Det er velkendt, at større kæder geninvesterer overskuddet i nye butikker, hvilket øger kædens værdi. Herefter sælges den videre med endnu større fortjeneste, som de russiske ejere hiver til Rusland og betaler skat af. Altså endnu flere penge til Putins krige, siger Jesper Schou Hansen.

Han mener heller ikke, at han overskrider nogen grænse ved at kalde ejeren for russer:

- Det er jo tale om en russer, der er født i sovjetrepublikken Ukraine. Jeg forstår ikke, hvorfor en butikskæde vil forsøge at bortforklare, hvorfor den er russisk ejet. Det kan vist kun være, fordi man godt ved, at pengene ender i Putins Rusland, og det er netop derfor, man ikke skal handle hos dem, mener Jesper Schou Hansen.

Salling Group, som blandt andet ejer Bilka, Føtex og Netto, meddelte i øvrigt lørdag eftermiddag, at alle russiskproducerede varer fjernes fra supermarkedernes hylder. Det drejer sig om 20 varer fra vodka, tandpasta til chokolade.

Boykot kan ramme hårdt økonomisk

Danskerne var de mest ivrige til at boykotte fransk rødvin, da den franske præsident Jacques Chirac i 1995 besluttede at gennemføre en række atomprøvesprængninger i Stillehavet. Forbrugere i mange lande vendte fransk vin ryggen, og det var altså særlig udbredt herhjemme.

En opgørelse fra vinforbundet i Bordeaux i Frankrig viste sidenhen, at de franske vineksportører tabte omkring 100 millioner kroner på det danske marked, som vinforbundet betegner som praktisk talt lukket for franske eksportører i en periode på otte måneder. Boykot kan altså være et effektivt økonomisk våben. /true/

Mads Anneberg har snart været i Ukraine i to uger. Fredag ankom han til Lviv, hvor han også startede sin rejse. Nu er stemningen i byen en anden, men her er stadig mere trygt end i Kiev. Privatfoto

Dagbog fra Ukraine: - Jeg stod op til hotellets luftalarm og blev vist ned i kælder-casinoet

Mads Anneberg har overnattet på luksushotel i Lviv. Sådan et sted med varme i toiletsædet. Ret absurd i et land, der er i krig, synes han. Men det var der, der var et ledigt værelse.

Lørdag morgen vågner han ved 6-tiden til lyden af hotellets luftalarmer. Med stor sweater på kroppen og en mikrofon og en rulle lokumspapir i hånden, skynder han sig ud af værelset. Ned i hotellets casino, der nu bliver brugt som beskyttelsesrum.

Men selv om luftalarmen er en dårlig start på dagen, er optimismen blevet større blandt de ukrainere, Mads Anneberg møder i byen. De får kampgejst af præsidentens Twitter-videoer og lydklip fra ukrainske soldater på Slangeøen, der nægter at overgive sig til et russisk krigsskib. Ukrainerne i Lviv er klar til kamp. De vil kæmpe for deres land.

Følg med i krigen i Ukraine på nærmeste hold. Hver dag taler Avisen Danmark med Radio4-journalist Mads Anneberg, der befinder sig midt i urolighederne og kan fortælle om stemninger i byerne, om ukrainernes bekymringer og om livet i et land præget af krig.

Ukraine: Klokken er 10.30 denne lørdag formiddag. Jeg sidder i en bil. En bekendt, jeg har i Lviv, en ukrainer, kører mig ud til en af sine venner, som har et værelse, hvor jeg kan overnatte.

I nat var det meningen, jeg skulle bo på hotel med to andre danske journalister. Vi havde booket et værelse til to og ville have købt en ekstra madras, jeg kunne sove på, fordi der ikke var pladser nok på byens hoteller til os alle. Men alle butikker har lukket - undtagen supermarkeder og apoteker. Så vi kunne ikke finde en madras.

Jeg fandt et andet hotel for mig selv. Et rigtigt luksushotel, som koster jeg ved ikke hvad, og hvor der er varme i toiletsædet og alt muligt. Helt absurd i sådan en konflikt. Men det var der, de havde plads.

I beskyttelsesrum

I morges ved 6-tiden lød luftalarmen her, og det var første gang, jeg selv hørte det. I højttalersystemet på hotellet sagde de, at der var brand. Så jeg tog mit varmeste tøj med, en mikrofon og en rulle lokumspapir, og så skyndte jeg mig ud af værelset.

Det viste sig, at det var en luftalarm - der var ikke brand. Men hotellet havde ikke en lyd særligt til luftalarmen.

Alle på hotellet blev vist ned i kælderen, hvor der normalt er et casino, som nu er lavet om til beskyttelsesrum. Her sad vi så. Måske 15 personer. Vi var der vel i tre kvarter, inden nogle fra hotellet sagde, at det var overstået.


Nu hersker her en stemning om, at nu må de fandme kæmpe. Masser af frivillige melder sig til tjeneste. Så langt, så godt for ukrainerne.

Mads Anneberg - rapporterer fra Lviv

Det er svært at sige, hvad der er sket. Måske bare noget med nogle fly. Så vidt jeg ved, er der ikke noget her i byen, der er ramt endnu. I Kiev sker det her hele tiden lige nu. De sidder i lang tid i alle mulige beskyttelsesrum. Og der er det alvor.

Modige ukrainere

I det hele taget er det svært at forstå, hvad der foregår. Men jeg tror stadig, at der er sikkert nok her i Lviv.

Jeg mærker også større optimisme blandt ukrainerne i forhold til deres chancer over for russerne - optimismen er større i dag end i går. Det har haft en effekt, at de har kunnet følge med i, hvad der skete i løbet af i går og i nat i Kiev. Det her med, at ukrainere, der forsvarede Slangeøen, råbte som de gjorde til russerne. Og det med, at præsidenten siger, at vi kæmper og at det nok skal gå. Det hjælper altsammen.

Den umiddelbare panik, som kommer, når hele dagen bliver bombet fra den ene dag til den anden, er ved at fortage sig. Nu hersker her en stemning om, at nu må de fandme kæmpe. Masser af frivillige melder sig til tjeneste. Så langt, så godt for ukrainerne.

Min bekendte, der kører mig til sin ven, er også mere optimistisk. Han tager på arbejde som normalt igen på mandag. Men han er også en af dem, der har meldt sig til at forsvare byen.

Her i Lviv er stemningen selvfølgelig anderledes, end da jeg ankom for to uger siden. Da var der fest og glade dage. Nu er der en lidt mere afventende stemning - her er ikke stor fest længere. Man prøver at få hverdagen til at være nogenlunde normal.

Inger Støjberg og Sepp Piontek i programmet "Hvor er du nu?". Foto: DK4

Kulturredaktør giver én stjerne: Støjbergs nye tv-program er en effektiv sovepille

Vi har alle prøvet at være til en stor fest. Vi har lige fået isdesserten, og nu får onkel en impulsiv lyst til at holde en tale. Da han endelig er færdig, er isen smeltet, og vi ved ikke rigtig, hvad talen egentlig handlede om og med hvilket formål, den blev holdt. 

Cirka samme følelse sidder man med efter at have set programmerne "Hvor er du nu?" med Inger Støjberg som interviewer på tv-stationen DK4. Det mener Avisen Danmarks kulturredaktør, Anette Hyllested.

Selv om man får sit eget tv-program, bliver man ikke nødvendigvis i stand til at føre en samtale med et andet menneske, så den bliver interessant for andre end de medvirkende at høre på.

Tv: Hvis blot man er kendt og populær, betyder en dom i Rigsretten, som ovenikøbet endnu ikke er afsonet, ingenting for et karriereskifte, hvis den nye arbejdsgiver hedder DK4.

Inger Støjberg har fået sit eget program på tv-stationen, og hun har fået en masse opmærksomhed ud af det. De eneste, der ikke vinder noget som helst på manøvren, er seerne, når man ser bort fra os, der ellers har svært ved at falde i søvn.

Programserien hedder "Hvor er du nu?", og i hvert afsnit medvirker en gæst, der som Støjberg har prøvet at være på alle avisforsiderne.

Jeg har set seks af afsnittene og kan konstatere, at Inger Støjberg har en behagelig stemme og et vindende og selvsikkert smil, men ikke er et interviewtalent.

Kringlede biveje

Hendes gæster får lov at tale løs derudad i monologer, der tager på udflugt ad kringlede biveje, og udtalelser, som det kunne være interessant at følge op på, får for det meste lov at hænge i luften mellem lænestolene. Hun udfordrer heller ikke sine gæster.

Jeg har set seks programmer og kan konstatere, at Inger Støjberg har en behagelig stemme og et vindende og selvsikkert smil, men ikke er et interviewtalent.

Uddrag af anmeldelsen

Vi padler i anekdoter og tilbageblik og får meget lidt indblik i, hvor hovedpersonerne er nu. Vi får et indtryk af, hvad de med egne og Støjbergs ord kan og har kunnet, men meget lidt om, hvem de er. Vi hører om de sager, de kom på forsiden med, men refleksionerne begrænser sig stort set til almindeligheder, som det ofte sker, når man ikke bliver udfordret. Dermed bliver der alt for lidt for os seere at tænke over, spejle sig i eller blive interesseret i.

Der er noget indforstået venskabeligt over seancerne. Som når Støjberg taler med Amin Skov, hvis restaurant, Vejlegården, i 2012 blev blokeret af 3F. Dengang tog Støjberg ud og støttede ham, og nu kan Amin hygge sig med at kalde den danske model for en anarkiparagraf. Arbejdsretten afgjorde i øvrigt dengang, at 3F havde retten på sin side, men i nogle tilfælde gik over stregen.

Den røde tråd knækker

En samtale med Søren Dahl  fra Café Hack. Dahl: "Det var synd for drengene, mine to sønner." Støjberg: "Ja, for du har to drenge". Dahl: "Ja".

Man bliver ikke journalist af at få et tv-program. Man bliver heller ikke - journalist eller ej - nødvendigvis i stand til at føre en samtale med et andet menneske, så den bliver interessant for andre end de medvirkende at høre på. Eller i stand til at styre samtalen. Men det er ikke Støjbergs eneansvar.

Hele setuppet er uskarpt både visuelt og på indhold og giver minder fra lokal-tv's barndom. En standerlampe, der blænder, solide polerede krummeluremøbler, en nellike i en vase, et rødt gulvtæppe. Det er tungt og statisk og kan ikke løftes af de par billeder fra gamle dage, der indledningsvis vises i hver udsendelse.

Det var dog til at leve med, hvis indholdet fængede. Men der er ikke en tydelig præmis for, hvor programserien skal tage os hen, og den røde tråd med gæster, der har været på forsider med en stor sag, er så spinkel, at den knækker.

Vi har alle prøvet at være til en stor fest. Vi har lige fået isdesserten, og nu får onkel en impulsiv lyst til at holde en tale. Da han endelig er færdig, er isen smeltet, og vi ved ikke rigtig, hvad talen egentlig handlede om og med hvilket formål, den blev holdt.

DK4 - sendes hver torsdag, men kan også streames.


Kulturredaktør Anette Hyllested, Avisen Danmark. Foto: Michael Bager