Greenwashing: ”En brændeovn skaber en hyggelig stemning, giver en god varme og gavner både miljø og pengepung”. Sådan lød teksten under menupunktet brændeovne på den landsdækkende tømmerhandel Davidsens hjemmeside indtil fredag.

Bilka skrev om, hvordan man kunne fyre miljøvenligt i sin brændeovn, og Dongsted skrev, at brænde er en af de mest rene opvarmningskilder.

De tre eksempler er kun en del af de 32 virksomheder og organisationer, som Rådet for Grøn Omstilling netop har klaget over til Forbrugerombudsmanden. Organisationen mener, at der er tale om vildledende markedsføring, når forhandlere og producenter skriver, at brændeovne er gode for miljøet, miljøvenlige, CO2-neutrale eller miljørigtige.

- De får forbrugerne til at tro, at det er klima- og miljøvenligt. Men det kan vi ikke se evidens for noget sted. Den slags anprisninger er vildledende markedsføring, som ingen er tjent med. Mange mennesker vil gerne være grønne, og de køber måske en brændeovn i den tro, at de gør noget godt for miljøet, og i virkeligheden gør de det stik modsatte, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Seniorforsker Steen Solvang Jensen fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet bekræfter, at der ikke er fagligt belæg for, at brændeovne skulle være miljø- eller klimavenlige. Tværtimod.

- Det er ikke klima- eller miljøvenligt at fyre i en brændeovn. Brændeovne udsender små, sorte sodpartikler, som kan transporteres flere tusinde kilometer. Når de kommer op i atmosfæren, holder de på varmen, fordi de er så sorte. Og når de lander på sne, kan de få den til at smelte, fordi de varmes af solen. CO2 er globalt set den største bidragsyder til global opvarmning, men sodpartikler er også en vigtig bidragsyder, siger han.

Flere af brændeovnsproducenterne og -forhandlerne nævner, at det er CO2-neutralt at fyre med brænde. Ifølge Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet kan det være korrekt, hvis brændet kommer fra bæredygtig skov, hvor træerne plantes igen. Men det er alligevel problematisk at skrive:

- Man kan godt sige, det er CO2-neutralt, men det er ikke klimaneutralt. Det er problematisk, at sodpartiklerne ikke nævnes, for det er klimaeffekten, som er det vigtige, og det er helt klart, at forbrugeren tror, at det ikke er skadeligt for klimaet, når der kun står, at det er CO2-neutralt, siger han og påpeger, at miljøbelastningen ved for eksempel varmepumper og fjernvarme er meget mindre end ved brændeovne.

- Selv hvis du har træpillefyr, som udleder langt færre partikler end brændeovne, er partikeludledningen en faktor fem højere, end hvis du fik din varme fra et fjernvarmeværk, som bruger træ, og en faktor ti højere i forhold til et kraftværk, som fyrer med træ, siger han.

Udover at brændeovne bidrager til den globale opvarmning er de ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet skadelige for mennesker og natur.

- De har meget stor helbredsmæssig effekt for mennesker. Luftforurening fra danske kilder er skyld i omkring 850 for tidlige dødsfald årligt i Danmark, og omkring 280 skyldes brændeovne. Ligesom for al anden forbrænding kommer der også kvælstofilter fra brændeovne, men bidraget fra brændeovne er beskedent. For meget afsætning af kvælstof til vand kan bidrage til en opblomstring af alger, og afsætning af for meget kvælstof på land kan føre til uønsket ændring af naturtype, for eksempel at man ikke kan opretholde hede, siger seniorforsker Steen Solvang Jensen.

Det norske studie ”Cooling aerosols and changes in albedo counteract warming from CO2 and black carbon from forest bioenergy in Norway” fra 2018, peger også på, at brændeovne har en opvarmende effekt på klimaet.

Det er forskere fra NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, der står bag studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature’s Scientific Reports. En af forskerne, Francesco Cherubini, skriver i en mail til Avisen Danmark, at sodpartiklerne fra brændeovne er ”et stort problem, som det er for næsten alle typer forbrændingsprocesser”.

Han skriver også:

- Vi ved, at brændeovne har problemer med udledning af partikler og forurenende stoffer, som påvirker klimasystemet og menneskers sundhed.

Samtidig påpeger forskeren, at påvirkningens alvorsgrad afhænger af typen af ​​brændeovn, vejrforhold, hvordan ovnen bruges og en lang række andre faktorer.

Politisk rådgiver Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk mener, at brændeovnsproducenter og -forhandlere bør være varsomme med at markedsføre produkter som miljøvenlige, uden det er dokumenteret.

- Miljø er mere end et CO2-tal. Det er op til Forbrugerombudsmanden at afgøre, om det er vildledende markedsføring i sidste ende. Men man kan ikke sige, at noget er miljøvenligt alene ud fra et CO2-tal. Der kan være parametre, der vigtigere end CO2-tal, fordi brændeovne jo er forurenede ifølge fagpersoner, siger hun.

Ifølge Vibeke Myrtue Jensen kan forkert markedsføring på det grønne område være særlig problematisk. Vildledende markedsføring af aktiviteter eller produkter, der præsenteres mere miljøvenlige og bæredygtige end de er, kaldes greenwashing:

- Hvis forbrugere udsættes for greenwashing eller vildledende grøn markedsføring, risikerer de at miste engagementet i den grønne omstilling og tilliden til, at de rent faktisk er med til at gøre en forskel, siger hun og tilføjer, at brændeovne også er et dokumenteret sundhedsmæssigt problem.

Netop greenwashing er for alvor kommet i fokus over de seneste år, lyder det fra Heidi Højmark Helveg, der har over 20 års erfaring i at rådgive om markedsføring. Hun vil ikke kommentere de enkelte eksempler fra brændeovnsproducenter og -forhandlere, men henviser til en rapport fra EU-Kommissionen fra januar sidste år.

- De havde screenet europæiske websider for greenwashing, og på halvdelen af hjemmesiderne var der ikke tilstrækkelig dokumentation for påstande. Det tyder på, at der er problemer mange steder, siger hun.

Avisen Danmark har kontaktet seks af de brændeovnsproducenter og -forhandlere, som Rådet for Grøn Omstilling klager over. Det er Davidsen, Dongsted, Varde Ovne, Brændeovns-shoppen, Bilka og Pejseringen.

Brændeovns-shoppen har svaret på mail, at: ”hvis der står noget på vores hjemmeside, som ikke er sandt, har vi selvfølgelig slettet det med det samme”.

Avisen Danmark har efterfølgende konstateret, at afsnittet om ren varme og udsagnet om, at brændeovne er gode for miljøet nu er væk.

Også Davidsen har efter Avisen Danmarks henvendelse slettet teksten under menupunktet ”Brændeovne”, hvor der før stod, at brændeovne gavnede miljøet. Virksomheden skriver til Avisen Danmark:

"Det er naturligvis en misvisende information som nu er fjernet fra vores website. Årsagen synes at være en simpel tekstfejl. Vi har ligeledes kontaktet Google omkring en hurtig re-indexering, således at tidligere besøgende på siden også oplever en ændret formulering".

Det samme gælder Pejseringen, som skriver:

"Vi har på ingen mulig måde interesse i at vildlede eller snyde nogen. Det er meget vigtigt for mig at slå fast. Derfor vil jeg naturligvis også fjerne siden fra vores hjemmeside med det samme, indtil vi har undersøgt nærmere, hvor kilden kommer fra, og få rettet til, hvis noget ikke er i overensstemmelse med sandheden eller den nyeste viden på området".

Bilka har som den eneste af de seks valgt at stille op til interview. Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group, fortæller, at Bilka nu vil ændre i sin vejledning på hjemmesiden, så det ikke længere fremstår, som om det er miljørigtigt at fyre i en brændeovn.

- Ord betyder noget, og vores intention var at lave en guide i, hvordan man fyrer mest skånsomt, når man nu har en brændeovn. Det var måske ikke det heldigste ordvalg, og nu ændrer vi vejledningen, siger han.

Henrik Vinther Olesen oplyser samtidig, at Salling Group har kontaktet Forbrugerombudsmanden og står til rådighed, hvis der er spørgsmål i den forbindelse.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk er greenwashing og grøn misinformation problematisk, fordi det risikerer at mindske forbrugernes engagement i den grønne omstilling og tillid til, at de kan gøre en forskel. Hvordan forholder du dig til det?

- Det er derfor, vi er glade for, når nogle gør os opmærksomme på noget fejlagtigt. Vi har den største interesse i at sikre, at det, der står på vores hjemmeside, ikke kan misforstås. Vi lever af, at folk har tillid til os og køber vores varer. Derfor giver vi også vores sider et generelt servicetjek nu, siger han.

Rådet for Grøn Omstilling håber, at Forbrugerombudsmanden efter klagerne vil indskærpe over for virksomheder og organisationer, at de hverken nu eller fremadrettet må skrive eller indikere, at brændeovne, pejse, brændefyring, brænde/træ med videre er miljørigtig opvarmning - eller kan fyres miljørigtigt. Den grønne organisation mener heller ikke, at man skal have lov at skrive, at det er klimavenlig eller CO2-neutral opvarmning at fyre med brænde.

- Det er positivt, at nogle virksomheder handler hurtigt og sletter misinformation og greenwashing om brændefyring fra deres hjemmesider, så vildledning af forbrugerne ophører. Men desværre er der nok allerede mange forbrugere, der er blevet lokket til at købe en brændeovn, og når det nu går op for dem, at de skader både miljø, folkesundheden og klimaet, så må de sidde tilbage med en enorm mistillid og en rigtig dårlig smag i munden, siger Kåre Press-Kristensen.

Beskyttelsesrum: Rundt omkring i danske byer og kommuner er embeds- og beredskabsfolk dykket ned i støvede arkiver. Der bliver talt op, og der bliver registreret. Det er Putins skyld.

Krigen i Ukraine har ikke ændret trusselsbilledet i Danmark, understreges det gang på gang, men samtidig har Beredskabsstyrelsen skrevet til samtlige landets kommuner, at de "bør - foreløbigt til eget brug - tilvejebringe en oversigt over offentlige beskyttelsesrum og bygninger med sikringsrumspligt".

Det sker, efter Avisen Danmark i artikler 2. og 4. marts fortalte, at der ikke er noget nutidigt samlet overblik over beskyttelsesmulighederne i landet i tilfælde af krig eller atomar stråling.

Seneste opgørelse er fra august 2002. Den blev udarbejdet som konsekvens af al-Qaedas angreb i USA 11. september 2001. Den viste, at der er, eller var, 4,7 millioner beskyttelsespladser i alt, fordelt på en million i offentlige beskyttelsesrum, resten private.

Nu sker en opdatering, da Europa er blevet krigsramt og Ruslands præsident Putin i en af sine tv-taler har ladet en bemærkning falde om klargøring af Ruslands atomvåbenarsenal.

- Der har været stor interesse for det fra borgere, medier og politikere. Da det seneste overblik er næsten 20 år gammelt, har vi  fundet det fagligt relevant at få et nyt og ajourført blik på den status, siger Henrik G. Petersen, chef i Beredskabsstyrelsens kommune- og borgerkontor.

Hvad sikringsrummene angår, kan et aktuelt landsdækkende overblik etableres ud fra BBR-registrets data, lyder vurderingen.

- Men man kan ikke gå ud fra, at det overblik vil være komplet, for spørgsmålet er, om BBR har fået alle relevante oplysninger, eller om alle oplysninger stadig gælder, siger han.

I kombination med de registreringer, kommunerne derudover måtte have, kan det samlede regnestykke give et billede af kapaciteten for beskyttelse.

Alle kommuner har fået anmodningen fra Beredskabsstyrelsen, også Nordfyns Kommune, hvor man  har skyndt sig at udfærdige en foreløbig status.

Det har man gjort ud fra det, man har kunnet se i de eksisterende optegnelser over i første omgang de kommunale bygninger. Den viser, at 15 af dem har rum, primært i kældre, der kan yde beskyttelse.

- Det ligger mange år tilbage, at det var relevant at beskæftige sig med den slags. Mange af de offentlige bygninger er siden solgt eller revet ned. Det gamle sygehus i Bogense er et godt eksempel. Her var  masser af beskyttelsesmulighed i kælderrummene, men sygehuset er jo fortid nu. Sådan er det med mange bygninger, der var udstyret med sikringsrum, siger kommunens borgmester, Morten Andersen (V).

Hvor mange mennesker, de kommunale sikringsrum kan give beskyttelse, er endnu uklart.

- Ingen af dem står urørte hen. De har været brugt til alt muligt andet, arkivering og opmagasinering af møbler, opbevaring af skolematerialer og meget mere. Med et slag på tasken kan der vel i en akutsituation være op mod en 100 stykker i hvert af dem, men ikke i flere dage, siger Morten Andersen.

Der bor lige knap 30.000 mennesker i kommunen, og de kan således ikke nøjes med kommunale bygninger. Det skal de heller ikke. Langt det største antal sikringsrum, hvilket gælder i hele landet, findes i forbindelse med større privat byggeri, især i kældre under etagebyggeri og underjordiske parkeringsanlæg.

Dertil kommer betondækningsgravene - dem, der i stor stil blev opført i forbindelse med anden verdenskrig og tidligere blev betegnet som bunkers.

Ingen af delene er der endnu overblik over i Nordfyns Kommune.

Det er der  næsten, men ikke helt, hos Beredskab og Sikkerhed, som er et fælleskommunalt beredskab, ejet af Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner.

- Bortset fra at vi ikke har styr på antal og placering af de gamle betondækningsgrave, bunkerserne, i Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommuner, så har vi så godt som fuldt overblik over beskyttelsesmulighederne i de fire kommuner, siger Jørgen Hansen, der er beredskabsinspektør og fagkoordinator i forebyggelsesafdelingen i Beredskab og Sikkerhed.

Eksempelvis har Randers 595 sikringsrum og 83 betondækningsgrave, hvilket ifølge Jørgen Hansen giver beskyttelsesplads til  86.000 mennesker i alt.

Nogle må altså blive udenfor, da der er 98.000 indbyggere i kommunen. I virkeligheden vil køen være meget længere, hvis der blev behov for dem i morgen, for beskyttelsesrummene er ikke gjort klar til benyttelse efter formålet.

Det gælder såvel sikringsrummene rundt omkring som betondækningsgravene, der i mange år har været lukket med betonplader, så ingen kan komme ned i dem.

- Vi var nede i dem alle sammen for en 15 år siden og har en oversigt over deres stand dengang. Det har ikke været sat midler af til at vedligeholde dem, fordi det ikke har været aktuelt at bruge dem. Nogle står der nok vand i, og de skal gøres rent og i det hele taget gøres klar. Men de er ikke faldet sammen eller er ubrugelige. Sikringsrummene er heller ikke klar; de skal ryddes først, siger Jørgen Hansen.

Nogenlunde samme melding kommer fra Nordfyns borgmester. Han siger:

- Vi må se, hvad der kommer af retningslinjer for det hele, hvis der bliver behov for sikringsrummene. Vi kan ikke bare gå ned og bruge dem i morgen. Der bliver også et stort informationsarbejde at gøre; folk skal have instrukser om, hvor de skal løbe hen. De skal vide hvilke veje, der fører hvorhen.

De instrukser ønsker han ikke, og formentlig heller ingen andre, at få anledning til at tage i anvendelse. Men krigen i Ukraine er der.

Kort før døren ind til Morten Andersens borgmesterkontor på det fine gamle rådhus på Østergade 23 i Bogense står som regel en slikskål og signalerer fred og idyl og værsgo, tag bare et stykke.

1474,67 kilometer i fugleflugtslinje derfra ligger det ukrainske præsidentpalads, på adressen st. Grushevsky, 5-a, Kyiv.

Dér er det noget mere tungsindigt, for der ænser man næppe meget andet end krigens død og ødelæggelser lige uden for vinduerne.

Det er derfor, at Morten Andersens kommune, og alle andre af landets kommuner, nu har fået brev fra Beredskabsstyrelsen.

- Vi havde ikke taget emnet op uden krigen i Ukraine; den interesse for sagen, som krigen har skabt, er anledningen. Det er ikke et udtryk for, at trusselsbilledet i Danmark har ændret sig.

Det er dette uændrede trusselsbillede, som Forsvarets Efterretningstjeneste har ansvaret for, der er årsag til, kommunerne kun blev bedt om at skaffe sig overblik over beskyttelseskapaciteten. Hvis beskyttelsesrummene skal gøres klar til brug, er det ifølge loven forsvarsministeren, der skal træffe den beslutning.

Avisen Danmark har bedt forsvarsminister Morten Bødskov (S) svare på, om han har gjort dét, eller om han planlægger at gøre det. Han har på grund af mødetravlhed ikke haft tid til at tale med avisen, men beskeden fra hans presseafdeling er umisforståelig:

- Svaret er to gange nej, lyder det.

Med kun ét afsnit tilbage er der stadig så mange løse tråde i tv-serien "Borgen", at jeg frygter, at sæsonen ikke når at få dem bundet forsvarligt sammen. For hold da op, hvor der kæmpes om magten og bøjes mange nakker på alle fronter, for som episode syv indledes med: "I magtens væsen ligger også misbruget".

Der er langt mellem de ærlige og uselviske - nu mangler vi bare, at Laugesen - den snog - forråder Birgitte Nyborg. Igen.

Hvad skal det ende med? Skal Nyborg have en international toppost, som hun for flere afsnit siden blev stillet i udsigt af den amerikanske ambassadør? Eller bliver hun lagt ned af sit eget parti, så sidste scene bliver et grådkvalt, politisk farvel foran rullende kameraer med moralen: Sådan går det, når man bøjer sine værdier i Danmarks og egen interesse?

Skal Katrine Fønsmark knække og lægge sig syg med stress eller skride fra sit job - det sidste burde hun, for det er horribelt, hvad hun bliver udsat for. Fra ubehagelige medarbejdere til en manipulerende chef og kvalm bestyrelsesformand, der vil tie den frie journalistik ihjel forud for medieforhandlinger. Det har aldrig været komfortabelt at være lukket inde i mellemleder-sandwichen, men Fønsmarks situation er ubærlig.

Eller bliver det de grønlandske hvaler, der ligger og lurer under havoverfladen og med dem miljøhensynet, der får stoppet olieeventyret og stormagternes muskel-opvisning, så det hele kan falde til ro igen? Måske får også grønlandske Maliks død endnu mere at sige.

Det er svært ikke at håbe på, at både Fønsmark og Nyborg har en plan i ærmet, der kan få alt det svære til at gå væk - som afsnittet også hedder på engelsk: "Just make it go away". Vi savner dem som powerkvinder med en lige nakke. Kvinder, der heller ikke lader sig køre rundt af en forkælet søn og hans uhøflige kæreste eller en selvoptaget medarbejder med det overdrevent passende navn Narciza.

Der er flere højdepunkter i episode syv. Det ene er seniorreporteren Torben Friis - nu politisk redaktør. Han nægter at tie sin historie om ministres magtmisbrug ihjel og lufter den for åben skærm. Politikernes ligegyldige opdateringer på sociale medier er ifølge Torben afledning for udemokratiske tendenser i folkestyret under statsminister Kragh. Værsgo!

Det andet er Nyborgs departementchefs beskrivelse af embedsværket, der altid loyalt og diskret arbejder for Danmark og de politikere, folket nu engang har valgt. I modsætning til eksempelvis i USA, hvor embedsmændene skiftes ud med politikerne. Endelig lidt at glæde sig over, selv om anledningen til talen er noget konstrueret.

Det tredje er scenen, hvor Nyborg bøjer nakken på sin arktiske ambassadør og afliver hans affære. Intenst spillet af både Sidse Babett Knudsen og Mikkel Boe Følsgaard. Han brillerer også, da han endelig som en plaget mand sætter sig igennem i Grønland.

Og endelig er kampen mellem Nyborg og partifællen, den høflige, korrekte Jon Berthelsen, en flot opvisning i, hvem der kan trække den anden i håret længst, uden at nogen skriger. Nyborg vinder de to første runder, men Jon - i skikkelse af Jens Albinus - kommer stærkt tilbage og udfordrer hende til formandsvalg. Dermed ligger der endnu en løs ende i alt skidtet.

Sæsonens vigtigste morale synes at være, at politik i dag er styret af enkeltsager, ambitioner og folkestemninger. At ingen tænker på helheden, sådan som Nyborg som udenrigsminister trods alt forsøger, når hun navigerer mellem stormagterne og må bøje nakken for blandt andre den kinesiske ambassadør.

Nu skal vi naturligvis huske, at det er fiktion inspireret af virkeligheden og sat på spidsen. Men hvis vi alligevel føler os ramt af den morale, er det op til os selv at lave om på, for vi har som bekendt de politikere, vi selv vælger, og det er også op til os selv, hvad vi vil "like" og råbe med om, når enkeltsagerne blæser over kongeriget.

Musik: - Hej gutter, godt at se jer. Jeg foreslår, at vi napper sandwich fra kiosken til frokost og laver tartiflette til aftensmad. Så har vi ligesom styr på yderpunkterne og kan fylde hullet op med musik, siger Peter Sommer, da han ankommer til Studio Communale i hjembyen Skanderborg.

I dag drives studiet af Søren Zahle, der er medlem af Peter Sommers faste band Tiggerne. Peter Sommer omdannede den tidligere listefabrik til sit studie i 2012, og siden har adressen været benyttet til både indspilninger og øvelejre, som det er tilfældet denne dag.

Peter Sommer og bandet er i færd med at komponere en fædrelandssang til DR, og mens musikerne på skift indspiller bas-, guitar- og trommespor, fortæller han om sit syvende udspil, ”De uforelskede i København”. Et album, som er kulminationen på et besøg hos forfatteren Knud Romer Jørgensen og et langt tilløb til at udgive et rendyrket frankofilt popalbum.

- Mødet med Knud Romer satte dybe spor. Han var ved at blive blind, ved at blive skilt, og hans børn ville ikke se ham. Det er på alle måder en vild skæbnehistorie. Han sendte mig efterfølgende et digt, der blev til det nye albums første sang med titlen ”Dødsruten”.

Den sang blev anslaget til en fortælling, som ikke er Peter Sommers egen. En fortælling, hvor han ikke skulle starte samme sted, han plejer.

Knud Romer har på samme måde som Skanderborg-karakteren Bo Ark hjulpet Peter Sommer med at trænge længere ind i nogle voldsomme følelser.

- Knud er nådesløs og konsekvent, når det kommer til at tale om sit følelsesliv. Han taler om sig selv på en måde, jeg aldrig kunne. Den intensitet skal naturligvis afspejles i både lyrikken og musikken, siger Peter Sommer.

Han beskriver sig selv som en stenhugger, der efter mange års arbejde har banket sig ind til kernen. En kerne, hvor han tør krænge sine følelser helt ud og blotlægge alt.

- Selv om grundkernen er Knuds historie, er det på nogle punkter også min. Og på andre punkter slet ikke. Uanset hvad kan man sagtens indvende, at det er alt for mange følelser presset sammen på 36 minutter. Men sådan skal det for fanden være, hvis andre skal gide lytte til det. Ellers kunne jeg bare skrive mine tekster i en dagbog, som ingen andre læste, siger Peter Sommer.

Den intense fortælling inspirerede ham og bandet til at stile efter at udgive det, han kalder ”europæisk musikdramatik med det helt store udtræk”.

Til efteråret kan publikum opleve, om den karakteristik holder vand, når sangene fremføres 36 gange på Aveny-T i teaterkoncerten ”I morgen kan alt ske”.

- Vi skal spille omkring 20 numre, så ud over de nye sange møder publikum også de gamle sange i helt nye udgaver. Det er et dedikeret forsøg på at gøre tingene anderledes end normalt.

Peter Sommer har ikke set voldsomt mange teaterkoncerter. Han kan komme i tanke om C.V. Jørgensen-koncerten netop på Aveny-T samt en forestilling på Det Kongelige Teater med udgangspunkt i Højskolesangbogen.

Især den med Højskolesangbogen var en stor oplevelse, fordi den understregede, at noget kendt kan få en ny betydning, hvis det bliver forstærket.

- Her mener jeg ikke forstærket gennem en højtaler og et anlæg, men gennem billedliggørelsen. Jeg kan stadig se Tammi Øst og Jens Jørn Spottag for mig i tæt omfavnelse, mens de sang. Det gjorde enormt indtryk på mig, siger Peter Sommer.

Han har ikke altid været udpræget positiv over for teaterkoncerter. Fordi de ofte er baseret på hyldester eller tilbageblik.

- Hvis man tager den sure hat på, er det ofte en dårligere version end originalen. For David Bowie, Queen eller Gasolin’ er her jo ikke længere … Hvis man tager den glade hat på, kan man være heldig – eller dygtig – at lave en bedre version end originalen. Det er vores ambition at gøre det sidste. Og måske medvirke til en ændring af teaterkoncertformatet, konkluderer Peter Sommer.

Sammen med Søren Bigum og Palle Hjorth fra Tiggerne samt de øvrige musikere i teaterkoncerten har han seks uger til at øve de 20 sange. Det er markant længere tid, end man for eksempel har til at øve inden en turné.

- Ud over at kunne øve med bandet, har vi også en instruktør, en scenograf og en lysmand, der kan hjælpe med at få foldet albummet og ældre sange ud på måder, vi aldrig havde turdet drømme om. Jeg kan ikke mindes, at mine sange nogensinde har føltes så friske. Også dem, der efterhånden er 20 år gamle.

At sangene fra ”De uforelskede i København” bliver fundamentet for teaterkoncerten, giver god mening. Peter Sommer har siden de første teksters fremkomst fornemmet, at de besad en teatralsk nerve. En nerve som udspringer af en sand skæbnefortælling.

Hvis man er bekendt med musik af Serge Gainsbourg, Jacques Brel og Jane Birkin, vil man kunne høre, at Sommer og Tiggerne er særdeles frankofile på ”De uforelskede i København”.

- Tilløbet begyndte allerede med en fortolkning af Jaques Brels ”Ne me quitte pas” på mit album ”Stærk strøm hen over ujævn bund” fra 2020. Det fortsatte på albummet ”PSPHPT” med Palle Hjorth fra i fjor, hvor vi dyrkede en dramatik, som er meget udansk. Med dette album besluttede jeg at løbe målrettet hen mod det udanske i stedet for at løbe væk fra det, siger Peter Sommer.

Der er en tendens til, at musikere – og formodentlig alverdens andre skabende mennesker – omtaler deres aktuelle værk som det mest helstøbte, de har begået. Hvis man har lyttet til ”De uforelskede i København”, er det svært at være uenig.

Lige fra åbningsnummeret ”Din idiot” til sidste nummer ”Vi slipper nu”, hører man en tydelig rød tråd i tekst og tone.

- ”De uforelskede i København” er meget mere gennemtænkt, kontinuerligt og afrundet end ”Stærk strøm hen over ujævn bund”. Det album var mere spraglet og præget af at være lavet hurtigt midt i kaos. Denne gang har vi været mere grundige, end jeg nogensinde har været. Der er sgu ikke så meget at komme efter, konstaterer Peter Sommer.

De 10 sange fra ”De uforelskede i København” er valgt ud fra en bunke på 50-60 sange, hvor teksterne er skrevet i samarbejde med Klaus Hedegaard Nielsen, der ikke kaldes andet end Q. Han hjalp også med at forløse enkelte sange på ”Stærk strøm hen over ujævn bund”.

- Vi har siddet i mit skur i baghaven på Amager under nedlukningen og knoklet med sangene, når mine unger var puttet. De fleste uger har vi siddet to- tre aftener med bankende hjerter, specialøl og ufatteligt mange musikalske idéer, som både har fundet vej til ”PSPHPT” og ”De uforelskede i København”. ”PSPHPT” var på mange måder en trædesten til det nye album, fordi vi turde være teatralske og franske, siger Peter Sommer.

Q, der både er trommeslager, bassist, producer og sangskriver, har undervejs i samarbejdet ført en form for logbog, hvor han har noteret, hvor lang tid de har brugt på de enkelte sange. Hvis nogen tror, sangene er dumpet ned fra oven, skal de tro om.

- ”Din idiot”, som Peter og Selina Gin netop har sunget på Rådhuspladsen, har vi sammenlagt brugt 900 timer på. Den er skrevet om så mange gange, at man ikke fatter det. Det er helt absurd. Da vi endelig stod i studiet og skulle indspille den, endte vi i 11. time med at ændre hele arrangementet. Så den har faktisk krævet 911 timer at forløse, fortæller Q.

Peter Sommer kalder ham sin kanariefugl. Måske burde det være Qanariefugl. Da han har haft samme funktion som den lille gule spurvefugl i kulminerne.

- Q har været min alarmklokke, når ord, formuleringer og melodier ikke gav mening. Han har også holdt mig op på, at jeg skulle turde blive længere ude på dybt vand. Han har gjort mig modigere, end jeg ville have været på egen hånd. Jeg er også nødt til at nævne min kone, der hjemme ved køkkenbordet er min hårdeste kritiker. Hun presser mig til altid at stræbe højere.

Modet får Peter Sommer brug for, når han fra 13. september skal på scenen 36 gange med ”I morgen er alt muligt” på blot seks uger.

- Vi skal turde gå efter ekstremerne og folde musikken ud på en måde, publikum aldrig har oplevet før. Vi vil være bedre end originalen, hvilket er en fantastisk målsætning. Det skal være grandiost, graciøst og helt ude til højre det ene øjeblik og helt ude til venstre det næste. Der skal dobles op på samtlige parametre, siger Peter Sommer.

De første 15 år af sin karriere havde han det ubekvemt med at stå på scenen. Det var et nødvendigt onde som forsanger.

- Jeg ville helst gerne have byttet plads med bassisten og stået i hjørnet i cowboytøj med en smøg i kæften. De seneste fem år har jeg dog nydt at stå på scenen og forsøgt at understøtte og tydeliggøre mine sange med hele min krop. Det har været grænseoverskridende men givtigt, konstaterer Peter Sommer.

Han ved, at instruktøren Peter Harton kommer til at presse ham ud over nye grænser. Det er selve formålet med ”I morgen er alt muligt”.

- Selv om jeg ikke ved, hvad der skal ske, ved jeg, at han kommer til at sætte mig i nogle grænseoverskridende situationer, jeg ikke bryder mig om at være i. Men jeg ved efterhånden også, at man skal turde sætte sig selv ud over sig selv. Og ikke mindst have modet til at udføre vovestykket foran andre, siger Peter Sommer.

Han fejrer sit 20-års jubilæum som livemusiker i år. Til sommer er det 20 år siden, at han sang om sorgløse superdage og sin fødebys postnummer på Roskilde Festival i duoen Superjeg. Alene af den grund er teaterkoncerterne et tiltrængt brud med vanen.

- Der er intet galt ved at optræde på Paletten i Viborg eller Posten i Odense, men lige nu har jeg behov for at forny mig i forhold til at optræde. Det er altid, når man tror, man har luret den, at det ender med at gå galt. Når man gør noget pr. refleks, skal alarmklokkerne begynde at bimle.