VELFÆRD: Det var ikke flotte ord, der manglede, da tre af regeringens topministre kort før kommunalvalget i november efter flere års venten satte konkret handling bag et af Socialdemokratiets helt store slagnumre i valgkampen i 2019: Velfærdsloven.

- Der er tale om et nyt kapitel i fortællingen om den danske velfærdsstat, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), mens han var flankeret af social- og ældreminister Astrid Krag (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.

Men nu - 149 dage - efter præsentationen i Rentekammeret, må Nicolai Wammen konstatere, at han ikke kan finde de nødvendige 90 mandater til at stemme lovforslaget igennem i folketingssalen.

- Det er nu tydeligt, at der ikke er opbakning til regeringens lovforslag om en velfærdslov, og derfor ser jeg ingen grund til, at vi fortsætter lovbehandlingen, siger Nicolai Wammen.

Sammen med Arne-pensionen var løftet om en velfærdslov, der skulle sikre, at pengene fulgte med fra statskassen ud til sygehusene, plejehjemmene, skolerne, børnehaverne og vuggestuerne i takt med, at der kom flere ældre og børn, et af de vigtigste og største valgløfter fra Socialdemokratiet i valgkampen i 2019. Det var Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, som selv lancerede begrebet "velfærdsloven" i valgkampen "for at binde Lars Løkke til masten", som hun udtrykte det. Venstres daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, havde i valgkampen sit "velfærdsløfte", men Socialdemokraterne var nervøse for, om det løfte kunne holdes med et borgerligt parlamentarisk grundlag, som ikke ønskede så massiv en investering i velfærden. Derfor skulle der en lov til, mente socialdemokraterne.

At en lov er nødvendig er kun blevet endnu mere tydeligt for finansminister Nicolai Wammen, som er "målløs" over, at Venstre ikke ønsker at støtte velfærdsloven.

- Vi ser nu Venstres vælgerbedrag. Jeg er målløs over, at Venstre ikke støtter velfærdsloven, så vi sikrer, at der følge penge med, når vi bliver flere ældre og børn. Det lovede partiet jo danskerne i valgkampen. Venstre vil ganske enkelt ikke leve op til det, de lovede danskerne, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren afviser, at det er regeringen, som selv leverer et løftebrud ved ikke at kunne finde det nødvendige flertal:

- Vi har jo fremlagt et lovforslag, som der desværre ikke var det forventede flertal for. Men det ændrer ikke på, at vi har fremlagt og fået gennemført en masse politik i finanslovsaftalerne og aftalerne med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, hvor vi sikrer, at det demografiske træk bliver dækket, siger Nicolai Wammen.

Men I har ikke gennemført, hvad I lovede danskerne. Er det ikke - efter din mening - et løftebrud?

- Jo, fra Venstres side. Fra regeringens side har vi vist i ord og handling, at vi tager det dybt alvorligt, at vi skal dække trækket i al den tid, vi har haft ansvaret. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, men det store oppositionsparti er løbet fra løftet. Vi har fremsat lovforslaget, som der desværre ikke er flertal bag. Det er jeg ærgerlig over, men det ændrer ikke ved, at vi har fremlagt det, vi lovede, siger Nicolai Wammen.

Ellemann ville gerne stemme for en velfærdslov, hvis der samtidig kom en vækstlov. Hvorfor vil du ikke have en vækstlov?

- Regeringen har en klar politik på det område. Vi ønsker naturligvis også at skabe vækst og fremgang. Nu står vi overfor en ny udfordring på grund af Putins krig i Ukraine, og den håndterer vi. Venstres og Jakob Ellemann-Jensens undskyldning for ikke at stemme for velfærdsloven er en undskyldning, der er opfundet til lejligheden. Men nu har vi da i det mindste fået ren snak fra Jakob Ellemann-Jensen. Han har tabt armlægningen i blå blok til Søren Pape Poulsen, som ikke ønsker at dække det demografiske træk, og nu prøver Ellemann at finde på en undskyldning for ikke at leve på til valgløftet. Bolden ligger på straffesparkspletten. Der er tomt mål. Ellemann skal bare sætte foden på, og så har vi klaret det med en velfærdslov. Men der er stor uenighed i blå blok, og Ellemann har tabt, mener Nicolai Wammen.

De Konservative ønsker jo ikke at øremærke midler til det demografiske træk. De ønsker at bruge pengene på skattelettelser og i stedet bede den offentlige sektor om at afbureaukratisere og effektivisere. Har Søren Pape slet ikke en pointe, når han siger, at man ikke blot med bind for øjnene skal hælde flere penge i den offentlige sektor – uden at stille krav om modernisering?

- De to ting skal følges ad. I de kommende år kommer der 80.000 flere ældre medborgere. Vi kan ikke bare effektivisere og afbureaukratisere os til, at der også er midler til at sikre dem omsorg og pleje. Ordentlig omsorg er ikke gratis. Regeringen ønsker naturligvis, at vi skal bruge pengene fornuftigt og effektivisere og afbureaukratisere, hvor vi kan. De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, melder jo rent ud, at han hellere give penge til topskattelettelser i stedet for velfærd. Det er jo ærlig snak, siger Nicolai Wammen.

Udover regeringen er det kun SF og Enhedslisten, som fuldtonet har meldt sig som støtter af en velfærdslov i den nuværende udformning. Heller ikke regeringens normale støtteparti, Det Radikale Venstre, ønsker at stemme for velfærdsloven.

I forståelsespapiret er I enige med støttepartierne om, at ”der skal etableres en bund, så det demografiske træk dækkes”. Mener du, at De Radikale nu løber fra den del af forståelsespapiret?

- Nej, Det Radikale Venstre har blandt andet i finanslovsaftalerne været med til, at vi samlet set dækker det demografiske træk, og at vi derudover kan gøre mere for velfærdssamfundet. Men jeg er da ked af, at Radikale ikke ønsker at stemme for velfærdsloven. Det tager jeg til efterretning, siger Nicolai Wammen.

I præsenterede lovforslaget om velfærdsloven lige før kommunalvalget i november. Var det bare et valgkampsstunt?

- Nej, det er vores politik. Vi vil gerne have, at der kommer flere penge til kommunerne, når der kommer flere borgere, som skal have hjælp og omsorg. Det er vores politik før valget. Det er vores politik i denne valgperiode, og det er vores politik, hvis vi bliver genvalgt, slår Nicolai Wammen fast.

Skal danskerne nu frygte, at der ikke komme til at følge flere penge med, når der kommer flere ældre og børn i fremtiden?

- Nej, ikke hvis den nuværende regering får lov til at fortsætte vores nuværende arbejde, når vi engang har været til et folketingsvalg. Men Venstres løfter er intet værd længere. Det er et vælgerbedrag, vi oplever nu, og det betyder, at danskerne står over for et klart valg i dansk politik: Pape og Ellemann som ikke vil lade pengene følge med, og så den socialdemokratiske regering, der ønsker, at danskerne skal opleve et velfærdssamfund, der fungerer, siger Nicolai Wammen.

- At der ikke er et flertal for velfærdsloven, ændrer ikke på, at regeringen hvert år vil dække demografiske træk. Det vil vi også gøre fremadrettet, når vi laver finanslove og aftaler med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Når vi fremlægger en 2030-plan senere på året, vil det også være en del af plan. Vi står på mål for de løfter, vi har givet. Men jeg er ked af, at der ikke er et flertal i Folketinget, som ønsker at give danskerne den sikkerhed for velfærd, siger Nicolai Wammen.

- Er det et nederlag for dig som finansminister, at det ikke er lykkedes dig at skaffe 90 mandater bag lovforslaget?

- Jeg er træt af, der ikke er flertal. Men jeg kan ikke tvinge Venstre til at levere på deres eget valgløfte. Jeg havde da gerne set og egentlig også forventet, at loven ville blive stemt igennem, fordi Venstre havde sagt det i valgkampen, siger Nicolai Wammen.

Erhverv: Fragtgiganten Mærsk vil nu med på den grønne bølge af havvind-projekter og har derfor investeret flere milliarder i et stort specialiseret skib, som skal bruges til at sætte kæmpe vindmøller op på havet. Skibet er større end flere af konkurrenternes skibe, der allerede er  blevet for små i forhold til størrelsen på nogle af de nyeste havvindmøller, som bliver sat op flere steder i hele verdenen.

- Vi ser et stort vækstpotentiale i offshore-vind – både flydende vind og traditionel havvind, siger Steen S. Karstensen, adm. direktør i rederiet Maersk Supply Service til Finans. Maersk Supply Service er ejet af Mærsk, og skal stå for at drive skibet.

Mærsk afslører ikke købsprisen, men lignende fartøjer koster omkring 2,5 mia. kr. Skibet er færdigbygget om tre år, og det er noget nær perfekt timing, påpeger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- I forhold til det amerikanske marked, så passer det helt perfekt, at skibet først er klar i 2026. Det amerikanske marked er sammenlignet med andre bagud i forhold til opførelsen af havvindmølleparker, så her har Mærsk fundet en god vej ind på markedet.

Udefra set kan investeringen i det milliarddyre skib se lidt besynderlig ud. For lige præcis den her del af Mærsks forretning er til salg, og det har den været i årevis.

- Den eneste grund til at Mærsk stadig har afdelingen "Maersk Supply Service" er, at det ikke er lykkedes at få afdelingen solgt til den rigtige pris. Og vi skal endelig ikke tage fejl af, at selvom Mærsk nu investerer stort i projektet, så er afdelingen stadig til salg, siger Mikkel Emil Jensen.

Derfor er det heller ikke sikkert, at Mærsk nogensinde får noget ud af deres grønne investering. Alligevel kan det falde heldigt ud for Mærsk.

- Det kan være, at den her investering er det, der skal til, for at afdelingen endelig kan blive solgt. Helt strategisk vil et salg også styrke Mærsks forretning, der så kan fokusere mere målrettet på fragt af containere.

Det nye Mærsk-skib bliver sat ind i USA, hvor både ambitionerne og mulighederne er store. For få uger siden fortalte præsident Joe Biden nemlig, at han planlægger at udvide kapaciteten til 30 gigawatt i 2030 og 112 gigawatt i 2050.

Mærsk har da også allerede landet en kontrakt i USA med olieselskaberne BP og Equinor. De skal bygge en stor vindpark ud for Long Island i New York med kæmpemæssige 15 megawatt-møller, der skal levere strøm til mere end en million hjem fra slutningen af 2026.

Med andre ord, så er eventyret kun lige ved at begynde, og det kan sagtens ende med en lykkelig slutning.

Historisk set har Mærsk ikke altid været lige god til at time markedet. Og når de har haft timingen med sig , så har deres "apparat" i nogle tilfælde været for sløvt og langsomt til, at kunne følge med konkurrenterne. Og det er stadig en udfordring for Mærsk, siger Mikkel Emil Jensen

- Det, der kan spænde ben for Mærsk, er konkurrencen på markedet. Der kan være flere aktører, som kan levere smartere eller bedre løsninger. Der ud over er det også svært at se, om det her kan blive noget, som Mærsk kan tjene penge på.

Uanset om havvind-eventyret ender som i de fleste Disney-fortællinger, så står Mærsk over for nye store udfordringer. Efter flere års optur, hvor især de svimlende høje fragtrater har sikret fragtgiganten historisk gode regnskaber, så er tiderne ved at skifte. Meget tyder nemlig på, at vi har set toppen af fragtraterne, fordi langt de fleste af os er begyndt at ændre vores forbrug.

Som aktieanalytiker hos Nordnet, Per Hansen, fortalte til Berlingske forleden:

- Forbruget går fra fladskærme og brødristere, som skal transporteres, til at nogle skal ud at se en fodboldkamp eller andet, når verden vender tilbage til normalen. Det har en enorm effekt på fragtraterne.

Det har været synligt, især i denne uge, at investorerne allerede har taget forskud på nedturen, for aktiekursen har taget et stort dyk. Siden toppen den 21 marts i år er aktien faldet med 21 procent. Et forståeligt dyk, siger Nordnets aktieanalytiker Per Hansen:

- Et fragt- og containermarked i balance vil betyde markant lavere rater. Det vil bringe indtjeningen ned på et helt andet niveau end det nuværende, som er kunstigt højt skabt af høje rater.

Dermed er aktiekursen ikke det eneste, der vil vil påvirke Mærsk i de kommende år. Den stigende inflation vil fortsætte med at presse priserne så langt op, at det vil hæmme købelysten. Lagt sammen med de stigende renter er det en del af forklaringen på, hvorfor flere eksperter er ude og spå, at USA og Europa i løbet af de næste to år vil ende i  en recession. Og recession har historisk set ramt Mærsk hårdt.

- Hvis recessionen rammer, så vil lyset brænde i begge ender for Mærsk, både med faldende fragtrater og stigende brændstofpriser, siger Mikkel Emil Jensen og fortsætter:

- Vi skal ikke mange år tilbage, før vi så et Mærsk, der ikke kunne tjene penge på deres forretning. Her vil jeg alligevel vurdere, at Mærsk har lært en hel del af tidligere tiders elendighed, og har tilpasset deres flåde, så antallet af skibe passer med efterspørgslen.

Aktieanalytiker Per Hansen er enig i analysen, men også han forventer en betydning nedgang i indtjeningen hos Mærsk i de kommende år.

- I løbet af de kommende år vil en normalisering af raterne, i givet fald, betyde meget lavere indtjening. 15 procent aktienedtur er en begyndende tilpasning til den nye virkelighed, men ikke et kursniveau, der afspejler en tilbagevenden til tidligere rateniveauer.

Pres: Det er ikke nogen hemmelighed, at det danske skomærke Ecco er blevet lidt fladtrådt, fordi Ecco ikke vil træde ud af det russiske marked. 250 af Eccos skobutikker holder fortsat åbent, mens andre vestlige mærkevarer for længst har lukket ned i Rusland. Når skokoncernen skriver om sin  forårskollektion eller om vandtætte og åndbare sko, er svaret tilbage til Ecco på de sociale medier noget i retning af: "Skam jer!".

Lasse Bork Schmidt fra Odense svarer ved at bruge 65 kroner på at sende sine ellers glimrende næsten nye Ecco-sko retur. For Lasse symboliserer skoene retfærdiggørelse af overgreb. En anden, Søren Johnsen fra Aarhus, lægger en video op og skriver:  "Det er det her, I støtter - folkedrab".

Men også i de fysiske butikker på handelsgaderne er der utilfredshed med Eccos faste kurs i forhold til at blive i Rusland, fordi det ellers vil gå ud over de russiske ansatte i butikkerne. Den kritiske holdning til Ecco mærker Nis Mølbjerg, der er driver Mølbjerg Sko sammen med sine to brødre. De har butikker i Randers, Brande og Horsens.

- Der er da kunder, der kommenter Ecco og siger nej tak - en Ecco-sko går vi uden om. Men der er også mange, som synes skoen passer godt, og så er de ligeglade. Jeg har da lige solgt et par Ecco her til formiddag, siger han.

Sælger I færre Ecco-sko for tiden, end I normalt gør ?

- Det er lidt svært at sige, for hvad er normalt? Men det fremmer da ikke ligefrem salget. Det er helt sikkert. Ecco er også i en svær situation, men de ligger jo som de har redt, så vi må se, om de bliver presset til det på et tidspunkt. Vi må se.

Har I overvejet selv at tage Ecco-skoen ned fra hylderne?

- Nej, det har vi ikke. Vi har købt ind til både foråret og efteråret, og de sko skal vi jo af med på en eller anden måde. Vi kan jo ikke bare smide dem ud eller sende dem et sted hen. Det ville trods alt være for dyrt for os.

Hvad tænker du om at købe Ecco-sko ind til vintersæsonen?

- Vi skulle nok lige have en snak med dem dernede først. Men de er ikke rigtig kommet med nogen udmeldinger. Heller ikke til os, såå ...

Så I har kun hørt det samme, som Ecco har meldt ud i pressen?

- Ja. vi har ingen informationer fået.

Kunne du godt tænke dig I havde fået det som den faste afsætningskanal, I er for Eccos sko?

- Ja. Det burde de nok gøre. Det her bliver vi da ikke bedre venner med dem af. Vi må se, hvad de finder på, og så må vi se, hvad vi gør til næste sæson. Det vil jeg ikke spå om nu.

Det lyder som om du er lidt skuffet over Ecco?

- Ja fra vores synspunkt havde det da været rarere, hvis de bare havde lukket det ned i Rusland og taget det tab. Jeg synes nok, de skylder en lidt mere uddybende forklaring, siger Nis Mølbjerg.

Hos Paw Sko bekræfter administrerende direktør Jan Høgsberg Wentzel, at Ecco heller ikke har kommunikeret til hans forretning om situationen i Rusland.

- Jeg kan jo læse i pressen, hvad der ligger bag Eccos beslutninger, og vi er en lille spiller, så jeg har sådan set ikke det store behov for, at de kommunikerer direkte med os om strategien. Jeg vil tro, Ecco har nok at gøre med at kigge indad, for de sidder med nogle meget alvorlige beslutninger, siger direktøren for de 13 butikker i Paw Sko-kæden, der sælger Ecco-sko:

- Vi oplever et lidt vigende salg af Eccos produkter, men jeg kan ikke udelukke, at det skyldes andre ting end Eccos aktiviteter i Rusland. Vi har dog kunder, der har taget aktivt stilling om ikke at købe Ecco, men vi oplever ikke, at de på nogen måde er krigeriske eller aktivistiske. Vi har heldigvis andre mærker, vi kan sælge til den kundegruppe, siger Jan Høgsberg Wentzel og oplyser, at Paw Sko ikke har nogen planer om at tage Ecco af hylderne.

Avisen Danmark har også kontaktet den store webbaserede sko- og tøjbutik Zalando, som ikke stiller op til interview, men har sendt følgende skriftlige svar:

"Vi kommenterer ikke på salg fra et bestemt brand eller på deres salgsbeslutninger på landeniveau. Eccos beslutning vil ikke påvirke Zalandos samarbejde med Ecco. Vores partnerskaber med brands er meget vigtige for os, og vi har en løbende dialog med vores brand-partnere. Dette emne er dog ikke blevet taget op af vores partner Ecco".

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Shoe-D-Vision, der har hovedkvarter i Skødstrup nord for Aarhus og står bag 200 skobutikker under navne som Skoringen og Zjoos. Direktøren, Frank Siim Sørensen, sad i møde hele dagen onsdag og torsdag, lød det fra omstillingen.

Avisen Danmark har også forsøgt at få et interview med Ecco. Dels for at høre, om firmaet har gjort sig nye overvejelser i anledning af udviklingen i Ukraine, hvor billeder viser overgreb og drab på civile i blandt andet Kyev-forstaden Butja. Dels for at få en kommentar til kritikken af Eccos manglende kommunikation.

Eccos pressetjeneste har efter flere henvendelser sendt en kort besked, som lyder:

"Vi forsøger det bedste, vi kan at svare på alle vores danske forhandleres henvendelser, og er der nogen, som har brug for yderligere kommunikation fra os, så taler vi naturligvis direkte med dem om dette".

Ecco har hidtil holdt fast i at holde de russiske butikker åbne af hensyn til den svære situation for de 1500 ansatte i butikkerne. Det blev meldt ud i en pressemeddelelse 1. marts.

Senere har Ecco-topchef Panos Mytaros uddybet synspunktet:

- Vi har baseret vores beslutning på fakta og egne principper. Vi bliver i Rusland, fordi Ecco altid står bag vores medarbejdere. Vi har gjort det før, og vi gør det nu, sagde den 52-årige topchef til Avisen Danmark.

Dermed ser det ud til, at Ecco fortsætter driften af sine russiske butikker, som koncernen overtog i en milliardhandel så sent som i 2020.

Det er lige før, de kan stille op til en særskilt konkurrence om at bo bedst i vildmarken. Far Aslak og datter Rikke fra Brørup ved Vejen har i "Alene i vildmarken" i løbet af rekordtid etableret et hyggeligt, såkaldt rustikt hjem med både seng og indendørs pejs ved deres habitat nord for polarcirklen ved søen Altevatn i Norge.

Wauw for en i vildmarkssammenhæng fed villa.

Far og datter er med i programmet for at lære hinanden bedre at kende, for Aslak har haft et travlt arbejdsliv. De vil også være dem, der holder ud længst, og det tyder meget på, at de kan. Humøret er fint, fiskeevnerne gode, og tiden flyver med diverse boligforbedringsprojekter og yogaøvelser. Deres refleksioner om deres indbyrdes forhold og byggeprojekter er også interessante at høre på.

Det er de også hos deres nærmeste konkurrent, den 60-årige Ulla fra Hvidovre, som med stort mod, flid og godt humør virker uovervindelig, når hun basker rundt i sin hjemmebyggede båd på fiskerov.  "Man kan kalde det her en fisk, en ørred eller en eventyrforlænger", siger hun lykkeligt, inden hun gumler sig til en mavepine.

Tilbage er også veninderne Ester fra Odense og Anna-Caroline fra Silkeborg. De lever af bær, vand og luft, men uden fisk bliver det naturligvis ikke ved med at gå. Og også soldaterveninderne Katja og Katrine holder stand, men de er mildt sagt gået fra at være humørbomber til noget humørforladte.

Katja, som er fra Brøndby, modbeviser alle eventuelle fordomme om at være en "pyntedukke" og knokler derudaf, samtidig med, at hun kæmper med at udholde Katrines hængemuleri. Katrine er ikke så stort et naturmenneske, som hun troede, og luften mellem veninderne er blevet køligere end det norske vintervejr.

Det er blevet moderne - i hvert fald på tv -  at rende rundt på Lars Tyndskinds mark. Derude, hvor man må klare sig på naturens præmisser. Og det er ikke kun i programmer som "Alene i vildmarken". På TV2 har vi kunnet følge tv-vært Lene Beier og skuespiller Thomas Bo Larsen være langt ude i Lapland, hvor de har delt deres inderste med hinanden og os seere, og på Discovery+ og Kanal 5 kan vi nu følge seks mere eller mindre kendte danskere på en tre uger lang vandretur tværs over Kaukasus - det ligger i Georgien - i programmet "Overlev ødemarken".

Det er indimellem ulideligt bekymringstungt. "Er det mon en lille vabel, som er på vej der?". At være kendis er ikke det samme som at have noget interessant på hjerte, og det præger desværre programmet, der også har hang til alt for dramatisk musik her, der og alle vegne. Helt unødvendigt, for landskabet, som er smukt fotograferet af "usynlige og dygtige kamera m/k'er" er i sig selv så dramatisk og storladent betagende, at det ikke har brug for hverken trommer eller strygere for at sætte en stemning. Der er også de vilde og farlige dyr forude ...

På plussiden er også turguiden, vildmarksekspert Kristian Jersing, og hans mange overlevelsesråd - både fysisk og mentalt - og når skuespiller Rasmus Bjerg har ordet. Han er smittende lykkelig, da han erklærer, efter at have besteget sit livs første bjerg, at han nu lever op til sit navn, og beskriver ellers sig selv som et mageligt menneske, der er taget med for "at møde mig selv".

I det ligger formentlig en stor sandhed, når det handler om trangen til at lægge arm med naturen. Det er, når man er presset, at man finder ud af, hvem man er. Præcis som Katrine erkender  i "Alene i vildmarken."

"Alene i vildmarken": DR og DRTV, nye afsnit hver torsdag.

"Overlev ødemarken": Discovery+ og Kanal 5. De to første afsnit er tilgængelige.