Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Danmark indkøbte rigeligt vacciner til, at alle danskere kunne blive vaccineret mod coronavirus flere gange. Yderligere fem millioner vacciner forventes nu at gå til spilde i løbet af sommeren på grund af vaccinernes udløbsdato. Foto: Rodrigo Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix

Udløbsdato overskrides: Millioner af vacciner går snart til spilde

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud med vaccinerne til en virus, vi ikke taler så meget om længere i Danmark. Om kort tid vil 1,1 million coronavacciner nemlig blive kasseret herhjemme, fordi udløbsdatoen er overskredet. Danmark havde forsøgt at donere vaccinerne til udviklingslande, men det har ikke været muligt.

Men det bliver ikke de eneste indkøbte vacciner, der går til spilde i år.

En opgørelse over de danske vaccinelagre, som Statens Serum Institut har lavet for TV 2, viser nemlig, at Danmark har mere end otte millioner coronavacciner på lager - og af dem har knap fem millioner udløbsdato hen over sommeren. Derfor er der risiko for, at også de må blive kasseret.

- De bliver desværre destrueret, fordi når de er for gamle, så kan vi ikke sende dem videre til andre lande, der kan have brug for dem. Og det er i øvrigt også svært at gøre. Og så er der ingen anden udvej end at destruere dem. Så kan man sige i bakspejlet, at det var penge ud af vinduet, siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, til Ritzau.

Amputationsskandalen: Ofre risikerer at gå glip af erstatning

Vi stryger videre til en anden sag i sundhedsvæsenet, der i disse dage bliver skrevet en hel del om: Nemlig amputationsskandalen i Region Midtjylland.

Det tyder nemlig på, at skandalen i regionen går mindst 15 år tilbage. Men på grund af forældelsesfristen i den type sager, som er 10 år, risikerer patienter, som har sager længere tilbage altså ikke at kunne få erstatning. Det skriver Avisen Danmark.

- Det er problematisk, fordi de her patienter har fået samme behandling, men de er ikke blevet bekendt med skaden, før forældelsesfristen er udløbet, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, til avisen.

Situationen møder også kritik fra både Danske Patienter og fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi skal hjælpe, hvad vi kan med erstatning, men først og fremmest skal vi sikre, vi lærer af det her. Det må aldrig ske igen, siger ministeren.

Pensionsselskaber investerer mindre i olie

Vi runder af et helt andet sted denne fredag morgen - hos de danske pensionsselskaber. Samlet investerer selskaberne mindre i olie i dag, end de gjorde tidligere. Det skriver Information.

Investeringerne i landets 17 største pensionsselskaber er faldet fra i alt 16,1 milliard kroner i 2019 til i år at være 11 milliarder kroner - et fald på 32 procent.

Der er dog stor forskel selskaberne imellem - og ikke alle har bidraget til reduktionen.

Pensam, Akademikerpension og P+ har reduceret deres investeringer i olie med over 90 procent, skriver avisen. Til gengæld har PensionDanmark og Danica i dag flere penge investeret i olieselskaberne end i 2019.

Det var alt for nyhedsoverblikket. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

I Aarhus og Viborg har der været markante problemer med behandlingerne af karkirurgiske patienter. Onsdag kunne Avisen Danmark fortælle, at der formentligt også er sket dødsfald på grund af den manglende behandling. Foto: Christian Nordholt

Fejlamputerede risikerer at gå glip af erstatning: - Der er sket et svigt

Selvom meget tyder på, at amputationsskandalen fra Region Midtjylland går mindst 15 år tilbage, er det kun fejlamputerede inden for de seneste 10 år, der som udgangspunkt kan få erstatning. Det bekræfter Patienterstatningen over for Avisen Danmark.
- Det er problematisk, fordi de her patienter har fået samme behandling, men de er ikke blevet bekendt med skaden, før forældelsesfristen er udløbet, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet.

Danske Patienter vil nu have ministeren til at ændre reglerne. Men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger sent torsdag aften til Avisen Danmark, at der allerede kan være en løsning på vej.

- Jeg kan forstå, at Patienterstatningen og Region Midt er ved afdække mulighederne for erstatning, selvom der er indtrådt forældelse, lyder det.

Samtidig kritiserer sundhedsministeren, at problemerne i regionen kan have stået på siden 2007.

- Det er en uacceptabel situation. Hvis det er korrekt, at det har været et problem i mange år, og en region har haft helt andre tal for amputationer end de andre, så er der noget i systemet, som ikke fungerer. Der burde være alarmklokker, som ringede forskellige steder, siger han.

Selvom meget tyder på, at amputationsskandalen fra Region Midtjylland går mindst 15 år tilbage, er det kun fejlamputerede inden for de seneste 10 år, der som udgangspunkt kan få erstatning. Ekspert kalder det problematisk, og Danske Patienter vil have sundhedsministeren til at gribe ind. Ifølge ministeren kan der dog være en løsning på vej.

Amputationsskandalen: Et ukendt antal patienter risikerer at gå glip af erstatning i amputationsskandalen i Region Midtjylland. For selvom sagen formentlig går mindst 15 år tilbage, er forældelsesfristen i den type sager 10 år. Det bekræfter Patienterstatningen over for Avisen Danmark.

- Det er problematisk, fordi de her patienter har fået samme behandling, men de er ikke blevet bekendt med skaden, før forældelsesfristen er udløbet, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet.

Det møder også kritik fra Danske Patienter.

- Sagen er så alvorlig, og der har været viden gennem systemet i så mange år, at der burde have været handlet. Der er sket et svigt. Regionen skal gå tilbage og kortlægge, hvor længe det her har stået på. Og så skal der dispenseres, så alle patienterne får information og mulighed for at søge erstatning, selvom deres sag er ældre end 10 år, siger direktør Morten Freil.

Halvt så mange operationer

I sidste uge kom det frem, at op mod 90 patienter om året i Region Midtjylland har fået amputeret et eller flere ben, selvom det kunne være undgået. Senere kunne Avisen Danmark fortælle, at amputationsskandalen udover mistede ben også formodes at have kostet patienter livet, fordi de er døde af koldbrand i benet.

Hvis det kræver en lovændring, så er det det, der skal til. En erstatning kan ikke på nogen måde gøre op for det, de har været udsat for, men det er et plaster på såret.

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Nu viser det sig, at problemet kan have stået på siden 2007. I den omfattende analyse af karkirurgien i Region Midtjylland fremgår det, at der i perioden 2007-2020 blev lavet mindre end halvt så mange amputationsforebyggende operationer i Midtjylland sammenlignet med det øvrige Jylland.

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået?

Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig.

Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Samtidig havde afdelingerne i Aarhus og Viborg den klart højeste amputationsrate i perioden, og i 2012 var den helt oppe på det dobbelte af landsgennemsnittet.

- Har jeg ret i min analyse, så giver færre amputationsforebyggende behandlinger flere amputationer. Og så startede det her problem i hvert fald allerede i 2007, fortæller Kim Houlind, der er forskeren bag analysen.

Men selvom meget tyder på, at sagen altså går 15 år tilbage, så er det som udgangspunkt kun patienter inden for de seneste 10 år, der kan søge erstatning, og som bliver kontaktet af Region Midtjylland.

Løsning kan være på vej

Lektor i sundhedsjura Kent Kristensen forklarer, at det kræver en lovændring, hvis patienterne skal have erstatning.

Danske Patienter vil i så fald have ministeren til at tage ansvar for, at reglerne bliver ændret.

- Hvis det kræver en lovændring, så er det det, der skal til. En erstatning kan ikke på nogen måde gøre op for det, de har været udsat for, men det er et plaster på såret, siger direktør Morten Freil.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger sent torsdag aften til Avisen Danmark, at der allerede kan være en løsning på vej.

- Jeg kan forstå, at Patienterstatningen og Region Midt er ved afdække mulighederne for erstatning, selvom der er indtrådt forældelse. Det er der muligheder for i de eksisterende regler, men det kræver, at der er et ønske om det, siger han.

Vi har talt med en ekspert, som siger, der er behov for en lovændring, hvis der skal dispenseres for forældelsesfristen. Hvordan vil du se på det, hvis det viser sig at være nødvendigt?

- Jeg vil slet ikke afvise noget, som skal til for at rette op på den her situation. Vi skal have alle hjørner med, og patienterstatning er en central del, siger Magnus Heunicke.

Der er dog en ting, som er vigtigere end erstatningerne ifølge ministeren.

- Vi skal hjælpe, hvad vi kan med erstatning, men først og fremmest skal vi sikre, vi lærer af det her. Det må aldrig ske igen, siger han.

Ministeren har også bedt om en redegørelse i sagen, som regionen har 14 dage til at levere. Den skal blandt andet svare på, hvordan det kunne ske, og hvordan det sikres, at nye patienter ikke risikerer at få amputeret benet, hvis det kunne være undgået.

Strømmen skal ikke bare produceres, den skal også transporteres, ofte tværs gennem Danmark. Foto: Michael Bager

Det danske elnet er ikke klar til fremtiden: Fire gange mere grøn strøm kræver mange flere elmaster og elkabler

Regeringen har sat sig for, at Danmark skal have fire gange mere grøn strømproduktion til lands inden 2030. Det er et ambitiøst mål, der ikke blot kræver en masse nye solcelleanlæg og vindmøller.

Det kræver også, at vi får udbygget elnettet. Det fortæller Anders Steen Kristensen, der er chef for elnetplanlægning ved Energinet, den offentlige virksomhed, der er ansvarlig for den
overordnede el-forsyningssikkerhed i Danmark.

- Der er ikke ret lang tid til 2030, og det er en væsentlig forøgelse af energimængden. Så der er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe opgave at udbygge elnettet og sikre forsyningssikkerheden, siger han.

Han får opbakning fra interesseorganisationen Green Power Denmark. Men to forskere på området påpeger, at vi ved at placere solceller og vindmøller smart - og generelt mere bynært end i dag - kan undgå at skulle udbygge elnettet i vildskab.

Det danske elnet er presset af den grønne omstilling, og det bliver ikke mindre presset de kommende år, hvor mængden af strøm vil stige markant. Hvis elnettet skal holde, skal det udbygges i en grad, vi ikke har set tidligere. Det påpeger Energinet og brancheforeningen Green Power Denmark. To forskere i energiplanlægning påpeger dog, at der findes en anden vej til at minimere belastningen i elnettet end at udbygge det i vildskab: Solceller og vindmøller skal tættere på de store byer.

Klima: Det danske elnet er presset. I den ene ende bliver der flere og flere elbiler, varmepumper og andre elektriske apparater, mens elproduktionen i den anden ende rykker sig fra at komme fra nogle få, centrale værker til at blive produceret af tusindvis af både større og mindre solcelleparker og vindmølleparker.

Presset bliver ikke mindre de kommende år – slet ikke hvis det lykkes regeringen at komme i mål med deres ambition om at firedoble den samlede elproduktion fra solceller og landvindmøller inden 2030, som de har sat sig for i deres seneste reformudspil.

Det medgiver Anders Steen Kristensen, der er chef for elnetplanlægning ved Energinet, den offentlige virksomhed, der er ansvarlig for den overordnede el-forsyningssikkerhed i Danmark.

- Der er ikke ret lang tid til 2030, og det er en væsentlig forøgelse af energimængden. Så der er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpe opgave at udbygge elnettet og sikre forsyningssikkerheden. Det har taget os 40 år at nå til, hvor vi er nu. Inden for otte år skal vi fire-femdoble det. En opgave, der er så stor, at vi sådan set ikke kan lykkes med den alene, men i høj grad skal lykkes sammen med samfundet.

Særligt opmærksom er han på, hvordan de mange sol- og vindanlæg, som bliver bygget af private investorer, påvirker ligningen.

- Vi har rimeligt styr på de helt store havanlæg og energi-øer, og hvordan vi bedst får guidet strøm ind i nettet herfra. Men de "små" anlæg, som kommer ind på markedsvilkår, de er langt sværere for os at planlægge efter.

Han vurderer derfor, at Energinet har brug for et tæt samarbejde med de private aktører og hjælp fra politisk hold, hvis selskabet skal kunne sikre, at elnettet kan følge med i den voldsomme udbygning.

Ser man kun på elnettet, så er det nemmest at placere anlæg nær de største byer. Men det handler også om plads og egnede steder, og der er blandt andet god plads på Fyn og i store dele af Jylland

Anders Steen Kristensen, Energinet

Konsekvensen, hvis elnettet ikke kan følge med, er, at vi nok får produceret enorme mængder grøn strøm, men at vi ikke er i stand til at få det leveret til de steder, hvor det skal bruges. Hermed stiger både prisen og risikoen for strømnedbrud, mens klimaeffekten af den grønne omstilling falder.

En barriere i den grønne omstilling

Det er ikke kun hos Energinet, at der bliver spekuleret over, hvordan vi bedst muligt kan få plads til så meget mere grøn strøm i elnettet. Hos interesseorganisationen Green Power Denmark, der er en nylig fusion af organisationerne Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft, er man meget positiv overfor regeringens ambition om fire gange mere grøn strøm til lands.

Historisk set har man været bekymret for, at man kommer til at bygge for meget. Men jeg er nu bekymret for, at vi ikke investerer nok, og det dermed bliver en barriere i den grønne omstilling.

Julie Starostka, Green Power Denmark

Men i interesseorganisationen, som både repræsenterer el-distributionsselskaber og de private grønne el-producenter, ser man med en vis bekymring på udfordringen med at få elnettet til at følge med. Det fortæller afdelingschef Julie Starostka.

- Det kræver, at transmissionsnettet kommer mere på forkant, end det er i dag, slår hun fast.

Transmissionsnettet er de helt store elkabler, ”motorvejene”, som bringer strømmen over lange afstande – eksempelvis fra vindmøller i Vendsyssel til industrikvarterer i Trekantområdet - og som Energinet har ansvaret for at bygge og vedligeholde.

- Historisk set har man været bekymret for, at man kommer til at bygge for meget. Men jeg er nu bekymret for, at vi ikke investerer nok, og det dermed bliver en barriere i den grønne omstilling, vurderer Julie Starostka fra Green Power Denmark.

Solcellerne skal ind i byerne

Den bekymring deler hun ikke umiddelbart med Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han mener, at vi især skal tænke i helt nye placeringer til de op imod 10 gange flere solcelleanlæg, som regeringen ønsker at få lavet, frem for at udbygge elnettet i vildskab.

- Vi skal slet ikke have solcellerne ud på markerne. Hvis vi fortsætter med at placere dem der, bliver det simpelthen urealistisk at få meget mere solenergi i løbet af få år. Dels vil det lokale engagement ikke holde til det, der vil gå alt for meget markplads til det – hvormed der bliver mindre plads til for eksempel fødevareproduktion og vild natur - og endelig vil udbygningen af elnettet få svært ved at følge med, og blive unødvendig dyr.

Derfor vurderer han, at solcellerne primært skal op på tagene. Særligt de store industritage. På den måde vil strømmen også automatisk blive produceret i nærheden af de steder, hvor den bliver brugt.

Ifølge en beregning, som Brian Vad Mathiesen har været med til at lave, er der endda rigeligt plads til alle solcellerne på de danske hustage.

Men hvordan får vi solpanelerne derop? Alt andet lige er markanlæg noget billigere at etablere, og derfor er det typisk dem, der repræsenterer den bedste ’businesscase’ for private investorer.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det netop derfor afgørende, at den såkaldte producentbetaling ikke bliver droppet i jagten på at nå de høje ambitioner for grøn energi i Danmark.

Producentbetalingen blev politisk vedtaget sidste år, og i den ligger at producenter i fremtiden selv skal betale for nettilslutning. Men flere interesseorganisationer, blandt andet Green Power Denmark, har tidligere kritiseret ordningen, og særligt timingen, fordi den medfører en væsentlig øget udgift til de private aktører, der ønsker at anlægge nye grønne energiproduktioner.

Dermed kan den bremse den grønne omstilling, lyder argumentet.

Grøn, gul, rød – Stop!

Brian Vad Mathiesen mener dog, at ordningen er på sin plads, fordi den skaber et incitament til at placere de grønne produktioner mere hensigtsmæssigt.

- I lyset af problemerne på solcelleområdet, kunne en national solcellestrategi hænge sammen med krav om lokale solcelleplaner. Her kunne man for eksempel have rød/gul/grøn zoner, som kan give fast-track i grønne områder, som er forudvurderet med hensyn til elnet og naturhensyn af kommunen og det lokale distributionsselvskab. I røde områder kunne man sige, det er sværest eller at man ikke ønsker anlæg, siger forskeren og tilføjer.

- Der er brug for at tage lokale hensyn og til at sikre samfundsomkostningerne ved at transportere strømmen ikke vokser for meget.

Brian Vad Mathiesen får opbakning fra kollegaen Frede Hvelplund, der er professor i økonomi og energiplanlægning på Aalborg Universitet. Men forskerne understreger dog, at vindmøllerne -modsat solcellerne- stadig primært skal bygges ude på landet, men også her skal placeringen tænkes mere ind.

- Med vindmøllerne skal man også skabe større incitament til at bygge anlæggene i nærheden af forbrugsområderne. Det er der ingen incitament for i dag, men det vil også kunne minimere, hvor meget elnettet skal udbygges, siger Frede Hvelplund og tilføjer.

- Og skal det lokale engagement til den type projekter være til stede, kræver det at vi begrænser, hvor store landvindmøllerne er til omkring tre megawatt, og så skal forbrugerne og særligt de mennesker, der bor i området omkring anlæggene, kunne blive medejere.

Hos både Energinet og Green Power Danmark anerkender man, at det er godt for elnettet, hvis man kan placere mest mulig af den nye grønne elproduktion i nærheden af de store forbrugscentre. Men de store anlæg ude på landet kommer vi ikke uden om, lyder vurderingen fra Anders Steen Kristensen fra Energinet.

- Det er oplagt med solceller på hustagene, hvor det giver mening. Men i de mængder, vi skal bruge nu, skal der også meget land til. Og de store anlæg styres af nogle markedskræfter, som vi jo også gerne skal understøtte, forklarer han.

Og i sidste ende handler det også om at anlæggene skal placeres hvor der er god plads, påpeger Anders Steen Kristensen.

- Ser man kun på elnettet, så er det nemmest at placere anlæg nær de største byer. Men det handler også om plads og egnede steder, og der er blandt andet god plads på Fyn og i store dele af Jylland, slutter han.

Rusland - her præsident Putin - har truet med adskillige strafaktioner mod de danske virksomheder, der har forladt Rusland. Samtidigt står russiske rigmænd i kø for at overtage virksomhederne til spotpris. Foto: Sputnik/Alexei Danichev/Kremlin

Russere står i kø for at overtage dansk teknologi til spotpris: Danmark forærer Rusland uvurderlige værdier

I takt med at flere og flere danske virksomheder har trukket sig fra Rusland, har Danmark tabt værdier for milliarder af kroner. En stor del af værdierne er uerstattelige, men det mest bekymrende er, at russiske rigmænd står i kø til at overtage de danske virksomheder til spotpris. Sådan lyder det fra Dansk Industri, der følger udviklingen tæt. 
- Vi hører om russiske opportunister, som er meget interesseret i at overtage de danske
virksomheder og den teknologi de råder over - gerne til en lav pris. Derfor er vi også bekymrede for, at når Rusland begynder at rejse sig igen, så står de her virksomheder pludselig overfor en ny og direkte konkurrent, siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for Global Handel og Investeringer.
Hele historien om hvad danske virksomheder står til at miste kan du høre i podcasten Erhvervsklubben. Du finder den i den fulde artikel eller på Spotify, Itunes eller Podimo.

I takt med at flere og flere danske virksomheder har trukket sig fra Rusland, har Danmark tabt værdier for milliarder af kroner. Og en stor del af værdierne er uerstattelige. Det er især russiske opportunister, som øjner en gylden mulighed for at sikre sig danske brands og teknologi til spotpris.

ERHVERV: Siden krigens begyndelse har Rusland været hårdt sanktioneret af Vesten, og adskillige danske og udenlandske virksomheder har trukket sig fra landet. Det har fået Rusland til at skrue bissen på og advare de danske virksomheder om konsekvenserne.

En af konsekvenserne er, at danske virksomheder og den danske stat nu kan se hjælpeløst til, mens Rusland næsten gratis kan overtage alt det, som de danske virksomheder har efterladt.

Det drejer sig blandt andet om butikker, kontorer og produktionshaller, men det mest værdifulde, som Danmark har efterladt, er konkret viden om den danske teknologi, som er brugt til at producere adskillige danske varemærker.

Og det er tæt på det mest kostbare, vi har tabt ved at forlade Rusland. Det vurderer erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen.

- Fabriksbygninger og kontorer er det mindste problem i den sammenhæng. Det er langt værre med den viden, som danske virksomheder efterlader i Rusland i form af patenterede løsninger og unikke maskiner, som nu ender i hænderne på nogen, der vil udnytte det maksimalt, siger han.

Også i Dansk Industri følger de udviklingen tæt. Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent for Global Handel og Investeringer, forklarer, at der er flere store og mellemstore virksomheder, som har solgt deres produktion til spotpris, og har været tvunget til at overdrage deres teknologi.

- Vi hører om russiske opportunister, som er meget interesseret i at overtage de danske virksomheder og den teknologi de råder over - gerne til en lav pris. Derfor er vi også bekymrede for, at når Rusland begynder at rejse sig igen, så står de her virksomheder pludselig overfor en ny og direkte konkurrent.

Vi hører om russiske opportunister, som er meget interesseret i at overtage de danske virksomheder og den teknologi de råder over - gerne til en lav pris. Derfor er vi også bekymrede for, at når Rusland begynder at rejse sig igen, så står de her virksomheder pludselig overfor en ny og direkte konkurrent.

Peter Bay Kirkegaard,seniorchefkonsulent Global Handel og Investeringer, Dansk Industri

Peter Bay Kirkegaard vurderer, at den danske teknologi især vil blive brugt til at komme ind på det kinesiske marked. Et marked som de danske virksomheder vil få sværere ved at konkurrere på. Og de giver god mening, hvis det er der, russerne vil udnytte de danske brands og den danske teknologi. Det siger Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank.

- Der er ingen tvivl om, at langt de fleste markeder vil være svære for Rusland at komme ind på, fordi ingen vil have noget med dem at gøre i mange år frem. Men lige præcis på det kinesiske marked er alle broer intakte, og her har russerne mulighed for at konkurrere med de danske virksomheder.

Rockwool er det bedste eksempel

Et af de bedste eksempler på danske virksomheder, som kan blive tvunget til at efterlade sig afgørende teknologi, er danske Rockwool. Topchefen Jens Birgersson har derfor af flere omgange været ude at forsvare den beslutning. Blandt andet til erhvervsmediet Finans:

- Vi vil ikke give en gave på mange milliarder til Rusland. For os står det fuldstændig klart, at hvis vi bare afleverede nøglerne til fabrikkerne, ville vi give en kæmpe pengegave til en russisk oligark eller til den russiske stat.

Mikkel Emil Jensen forstår også godt pointen fra Rockwool.

- Det er i princippet ikke så svært at udvinde den mineraluld, som Rockwool bruger, men den teknologi, som sikrer kvaliteten af Rockwools produkter er meget dyrebar for dem.

- Det er i princippet ikke så svært at udvinde den mineraluld, som Rockwool bruger, men den teknologi, som sikrer kvaliteten af Rockwools produkter er meget dyrebar for dem.

Mikkel Emil Jensen, seniorøkonom, Sydbank

Mikkel Emil Jensen understreger dog, at selvom Rusland får indblik i Rockwools teknologi, så er det ikke sikkert, de kan finde ud af at kopiere den.

Erhvervsredaktør på Avisen Danmark, Jens Bertelsen, er helt enig i, at det kan koste Rockwool dyrt på flere måder. Men Rockwool er langt fra den eneste, der står med det problem.

- Carlsberg har sat sine otte bryggerier  i Rusland til salg. Der er formentlig tale om otte flotte bryggerier, der drives med høj effektivitet, og som Carlsberg har investeret kraftigt i at forfine efter de standarder, som de har i andre lande. Køberen får altså ikke bare en fjerdedel af det russiske ølmarked, men også adgang til den seneste viden om ølproduktion. Danske landbrug i Rusland, der er udviklet til vestlige standarder, har det samme problem, siger Jens Bertelsen.

Rusland har startet storstilet patentkup

Som straf til alle de vestlige virksomheder, som har valgt at forlade Rusland, har Rusland påbegyndt en storstilet strafaktion. Lige nu oplever Rusland et stigende antal af patentansøgninger, som er dukket op i det russiske patentsystem, hvor russere forsøger at overtage store, vestlige virksomheders varemærker.

En kortlægning af patentsystemet, som Berlingske har lavet, viser 49 tilfælde, hvor vestlige virksomheder bliver kopieret. Det drejer sig blandt andet om giganter som Coca-Cola og Apple. IKEA er ændret til "IDEA" med samme logo, og Louis Vuitton er ændret til »Loui’s Vuitton«.

Siden er der kun kommet flere til, og nu har fænomenet ramt danske Lego. En ansøgning om at få lov at bruge Legos varemærke er nemlig dukket op i det russiske patentsystem, Rospatent.

- Det gør det svært for Lego. Flere oplever, at der bliver søgt om identiske varemærker. Det eskalerer lige nu, og der er rigtig mange globale virksomheder, der har store problemer med det, siger Claus Barrett Christiansen, jurist med speciale i immaterialret hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Det siger han til Berlingske.

Det her kan bare være begyndelsen, og på den lange bane kan det ramme flere af de danske virksomheder meget hårdt.

- Man skal tage det alvorligt. Hvis man får en ny regering i Rusland og gerne vil begynde at sælge Lego igen, kan man ikke få varemærket tilbage. Hvis man opgiver det nu, kommer man aldrig ind igen. Så der er ingen nem løsning, siger Claus Barrett Christiansen.

Rusland er deres egen største fjende

Hvis russerne går så langt som at overtage danske og udenlandske virksomheder, kopierer deres brands og deres teknologi og dermed nationaliserer de vestlige virksomheder i Rusland, kan det formentlig ramme dem selv på et senere tidspunkt. Det mener Michael Bremerskov Jensen, der der er fagchef for international handel i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

- Det er et meget alvorligt skridt, og det vil ødelægge Ruslands attraktionsværdi for udenlandske investeringer i mange, mange år frem, siger han til tv2.dk og fortsætter:

- Det er også meget kortsigtet, for der er grænser for, hvor længe man kan drive et datterselskab i Rusland, hvis det er afskåret fra hovedsædet i Danmark. De danske virksomheder kommer ikke til at sende nye varer afsted, så det bliver nærmest kun ”så længe lager haves”, at russerne kan drive de danske datterselskaber, siger Michael Bremerskov Jensen.

Den vurdering er Mikkel Emil Jensen enig i. Der ud over vurderer han, at Rusland kan få enormt svært ved at efterligne de danske produkter, så de står lige så stærkt.

- På den korte bane ser det meget svært ud for Rusland. Især fordi de ikke kan importere alt det, de skal bruge til at sætte en kopiproduktion i gang. Men på den lange bane bliver det også en udfordring at sikre den knowhow, der skal til for at matche de danske produkter.

Rusland skal spille deres kort rigtigt

Hverken Dansk Industri eller Dansk Erhverv har konkrete bud på, hvor mange værdier danske virksomheder har efterladt til Rusland. Selvom Dansk Industri ser med stor alvor på situationen, så oplever de stadig, at de danske virksomheder er fortrøstningsfulde, når det kommer til at sikre deres brands og teknologi.

- Hvis russerne spiller alle kort rigtigt, så har det stadig lange udsigter, før de bliver i stand til at vækste og udvikle på de virksomheder, de har overtaget fra vesten. Men risikoen er der, og den skal vi tage alvorligt, siger Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri.

Hør mere i podcasten "Erhvervsklubben"

I denne uges udgave af podcasten "Erhvervsklubben" går vi helt tæt på den russiske interesse i danske virksomheder.

I podcasten i denne uge:

0.20: Pensionskommissionens reformudspil koster knaster

2.47: Russiske opportunister står i kø til at overtage danske virksomheder

16.28: Mærsk lander rekord-regnskab men går uvis fremtid i møde

28.22: Aktieanalytikere troede at atombomben var sprunget, da aktiemarkedet kortvarigt gik i sort.

Du kan høre podcasten på Spotify, Podimo og Itunes eller i appen "Nyhedskiosken". Du kan også finde den på Avisen Danmarks hjemmeside: avisendanmark.dk/erhvervsklubben

Sallingsundbroen

Hvis du er bange for at få en af de gamle broer i hovedet - så se her, hvilke af dem, der er så slidte, at de skal repareres

Med 2500 broer i tilknytning til det danske statsvejnet skal reparationsarbejdet hvert år gøres op i millioner af kroner. Alene i år er der afsat 200 millioner kroner på den konto. 11 af landets større broer skal gennem større reparationer. Hvortil kommer opførelsen af en helt ny Storstrømsbro til over fire milliarder kroner. Den gamle var for ringe til blive sat i stand.

Mange af broerne er mellem 40 og 50 år gamle, en tredjedel af dem, altså over 800, er mere end 50 år gamle. Alderen sætter sine spor, og kan give Vejdirektoratet fæle overraskelser.

- De tekniske oplysninger, vi har om dem fra dengang, de blev bygget, er ikke altid komplette. De kan være ændrede i forhold til de planlagte, uden at det er skrevet ned nogen steder. Når vi får åbnet patienten, ser det indvortes noget anderledes ud, end vi troede, siger Lene Højris, der er fungerende afdelingschef i Vejdirektoratet.

En tredjedel af Danmarks 2500 broer og tunneller er over 50 år gamle og skal løbende renoveres for slid og skader. Alene i år bruger Vejdirektoratet 200 millioner kroner på den konto - og her er ikke medregnet opførelsen af en ny Storstrømsbro til flere milliarder.

Vejbroer: Sallingsundbroen er en slidt gammel fætter, som i 1978 erstattede færgerne Pinen og Plagen. De sejlede mellem Mors i Limfjorden og Salling, som i denne sammenhæng ikke er et varehus, men den del af Jylland, hvor Skive ligger.  De mange års vind, vejr og slitage har sat sig i den 1,7 kilometer lange bro. Siden 2020 har et omfattende reparationsarbejde været i gang. Den er ikke noget særtilfælde. Alene i år har Vejdirektoratet sat danske broer og tunneller under reparation for 200 millioner kroner.

Dertil kommer opførelsen af en ny Storstrømsbro, som er et projekt for sig selv til over fire milliarder kroner.

- Alle broer får et rutinecheck en gang om året og et større sikkerhedscheck hvert sjette år. Hver eneste år fører det til, at større reparationer og renoveringer må sættes i gang, for mange af broerne er oppe i årene, siger Lene Højris, der er konstitueret afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Ukomplette oplysninger

I alt er der 2500 statsejede broer og tunneller i Danmark. Mange af dem er mellem 40 og 50 år gamle, en tredjedel af dem, altså over 800, er mere end 50 år gamle, hvoraf den gamle Lillebæltsbro fra 1935 hører til de mere velkendte. Af disse mange broer regnes de 60 i kategoerien "større broer," som er dem, der er over 200 meter lange.

Sallingsundbroen hører altså til de større af de større broer, om man så må sige. Her skulle reparationsarbejdet have været afsluttet i november i år, men bliver det først i december næste år, fordi skaderne og sliddet var større end først antaget.

- Det er sjældent, at det er meget værre end forudset. Men ved broer, der er ældre end 40 år, bliver vi jævnligt overraskede. De tekniske oplysninger, vi har om dem fra dengang, de blev bygget, er ikke altid komplette, de kan være ændrede i forhold til de planlagte, uden at det er skrevet ned nogen steder. Når vi får åbnet patienten, ser det indvortes noget anderledes ud, end vi troede, siger Lene Højris.

Det er netop Sallingsundbroen et eksempel på.

Den havde nogle betonskader, der var større, end man troede, da reparationarbejdet gik i gang.

Fugtskader

Alligevel behøver vi ifølge Lene Højris ikke bæve af angst for, at de gamle broer skvatter sammen, når vi kører over dem eller går under dem.

- Mange broer blev bygget i efterkrigstiden og i 70erne, da motorvejene blev anlagt i større stil, men det er vi med vores mange sikkerhedscheck opmærksomme på. De bliver repareret, når det er nødvendigt, så der er ingen af dem, der befinder sig i nogen bekymrende tilstand.

Den typiske form for slitage ses i de fugtmembraner og isoleringer, der er en del af brokonstruktionerne og skal hindre, at vand siver ud i beton og armeringer.

- Sådan en membran har en typisk levetid på 50 år, så skal den udskiftes. Det er tit det, arbejdet på de forskellige reparationsprojekter går ud på, siger Lene Højris.

Trods en ganske høj alder for broerne lever de ifølge Lene Højris generelt op til kravene om bæreevne og plads til biler og lastvogne.

Sårbare egne

- Men der kan være steder, hvor der ikke er plads til transporter med meget store elementer som f. eks. vindmøller. Så må man finde en anden rute, siger hun.

Vi har en særlig forpligtelse til at passe godt på, så vi ikke afskærer landsdele fra hinanden.

Lene Højris, Vejdirektoratet

I nogle egne af landet kan situationen være mere kritisk i denne sammenhæng end andre. På Sjælland kom de første motorveje, hvormed motorvejsbroerne dér er blandt de ældste i landet. Vendsyssel og resten af Jylland er direkte forbundet med en tunnel fra 1969 og fire broer, hvoraf den nyeste, Aggersundbroen, er 80 år.

- Nogle steder er særligt sårbare. Det gælder eksempelvis de få og gamle forbindelser mellem Vendsyssel og resten af Jylland. Vi har en særlig forpligtelse til at passe godt på, så vi ikke afskærer landsdele fra hinanden, siger Lene Højris.

Af de 200 millioner kroner, der i år forventes at blive brugt på broreparationer, tegner Sallingsundbroen sig for den største enkeltudgift med 35 millioner kroner. Næste år ventes broens reparationsudgifter at nå samme niveau.


Det skal laves

I løbet af i år bliver 11 store statsejede broer og tunneler renoveret, foruden en række mindre opgaver rundt omkring i landet. Det er budgetteret til at koste i alt 200 millioner kroer. De 11 broer skal have foretaget forskellige reparationer, som er:

Farøbroerne får skiftet fuger og renoveret lejer. Brodragerne bliver overfladebehandlet og belysningen bliver skiftet.

Aggersundbroen får repareret beton og behandlet overfladen.

Sallingsundbroen får udskiftet fugtmembranen og lejer og får etableret supplerende beskyttelse mod nedbrydning af metal.

Vejlefjordbroen får repareret fuger og forbedret afvanding.

Siøsundbroen får skiftet slidlag og fuger.

Langelandsbroen får skiftet kunststofbelægning og kabelbakke.

Stege Storebros hydrauliske anlæg bliver skiftet.

Mønsbroens bropiller bliver repareret.

Sorterendebroens fugtmembran bliver udskiftet lokalt.

Frederikssundsvejstunnelens fugtmembran bliver udskiftet.

Limfjordstunnelens bomme ved indkørslen til tunnelen bliver vedligeholdt.