Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Står det til regeringen, så skal aldersgrænsen for at købe tobak hæves fra 18 til 25 år. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Unges rygevaner stadig i skudlinjen: Regeringen vil hæve aldersgrænse for tobakssalg

Godmorgen og velkommen til lørdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det er fortsat på regeringens ønskeseddel at forhindre unge i at købe tobak og begynde at ryge. For efter at forslaget om et totalforbud af tobakssalg til unge født efter 2010 løb ind i en EU-mur af regler, så er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nu klar med en ny model. Den går ud på, at man vil hæve aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter fra 18 til 25 år gradvist. Det skriver Jyllands-Posten.

Forslaget er beskrevet i et notat fra Sundhedsministeriet, der er i spil som en del af de aktuelle forhandlinger om en sundhedsreform.

Denne gang skulle ambitionen om mindre røg angiveligt også gå hånd i hånd med Tobaksdirektivet fra EU, der bremsede forrige forslag, skriver avisen. Og der er ingen tvivl om, at regeringen og Heunicke holder fast.

- Regeringen har en ambition om at opnå en 100 pct. nikotinfri fremtid. Derfor har vi med sundhedsudspillet også sat et klart mål om, at ingen børn født i og efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter, lyder det fra sundhedsministeren i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Forbuddet skal ifølge notatet indfases fra 2028 og er fuldt implementeret i 2035.

EU-regler skal tøjle techgiganter

Vi bliver i et spor af EU og regler – bare på internettet. EU-landene er nemlig blevet enige om et regelsæt, der skal holde techgiganter som Facebook og Google i ørerne. Det meddeler EU's vicekommissær og kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, på Twitter.

Loven, der er kendt som Loven for Digitale Tjenester (DSA), skal ifølge nyhedsbureauet Reuters sørge for, at giganterne kan få bøder, hvis de ikke har godt nok styr på indholdet på deres platforme. Derudover skal de betale for, at en vagthund holder øje med, at overvågningen foregår ordentligt.

Bøderne for at bryde DSA-reglerne kan ifølge Reuters løbe op i seks procent af en virksomheds globale omsætning. Og sker brud igen og igen, kan man risikere at miste retten til at føre virksomhed inden for EU's grænser.

Loven omfatter platforme som søgemaskiner og sociale netværk med mindst 45 millioner aktive EU-brugere om måneden samt en børsværdi på mindst 75 milliarder euro og en årlig omsætning på mindst 7,5 milliarder euro.

Nye takter på LA-landsmøde

I dag, lørdag, holder Liberal Alliance landsmøde i Kolding, hvor partiet blandt andet præsenterer en 2035-plan. Det skriver Ritzau. Og ifølge partiets leder, Alex Vanopslagh, er der et kursskifte på vej. I hvert fald vil man ikke længere kun være kendt for skattelettelser og reformer.

- Jeg synes, det vil være ærgerligt og forkert, hvis folk har en opfattelse af, at man skal være topskatteyder eller iværksætter for at stemme på Liberal Alliance, lyder det blandt andet fra formanden.

I sidste uge kom det frem, at LA også vil med på en grøn dagsorden, da partiet annoncerede en klimaplan. Mens Vanopslagh nu erklærer, at velfærd også fylder mere hos partiet. Det handler blandt andet om pensionsudspillet ”Fri Pension” og et ønske om, at borgere skal kunne indbetale til en velfærdskonto som liberal velfærd.

Siden folketingsvalget i 2019 har partiet ligget stabilt omkring valgresultatet på 2,3 procent. Alex Vanopslagh sigter efter, at det resultat mindst skal fordobles til næste valgrunde.

Avisen Danmarks politiske reporter, Kasper Løvkvist, er til stede på landsmødet i Kolding, så hvis du vil være klogere på LA’s nye takter, så hop ind på vores side lidt senere i dag.

FN-chef skal møde Putin

Vi slutter nyhedsstrømmen hos Putin. For ham skal FN's generalsekretær, António Guterres, på tirsdag i næste uge mødes med i Moskva. Det oplyser FN fredag i en pressemeddelelse.

- Han skal holde et arbejdsmøde og have frokost med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Generalsekretæren vil blive modtaget af præsident Vladimir Putin, lyder det i fredagenes udtalelse fra FN.

Mødet bliver dermed et af de højest profilerede i Moskva, siden krigen i Ukraine blev indledt 24. februar. Det er dog ikke klart, hvor længe mødet varer, mens det heller ikke er angivet, om de skal diskutere krigen direkte.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Priserne på alt fra energi til dagligvarer vokser, og danskernes lønninger følger ikke med. Det kan mærkes på tonen i forhandlingslokalerne lige nu, skriver Jens Bertelsen. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Erhvervsredaktøren: Dine udgifter stiger markant. Hvornår skal du have mere i løn?

Serverede du en billig sild og slave-snaps til påskefrokosten i år? Så er du ikke alene, for danskerne fyldte slet ikke indkøbsvognene som i påsken i 2019, altså før coronaen.

Det kan godt ske, at dansk økonomi er i storform, men priserne på energi og dagligvarer er røget i vejret, og vores lønninger er ikke fulgt efter.  Heldigvis er der råd til et lønhop, og ellers er det måske tid til at finde et nyt job, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen i en analyse.

Så går den ikke længere. Efter en årrække med lønefterslæb er det slut. Arbejdsgiverne konfronteres i disse måneder af lønmodtagere, der ikke finder sig i ørkesløse lønforhandlinger, der kun kaster bittesmå procenter af sig på lønsedlen.

Der er mange ting i det. Dansk økonomi er kernesund, selvom vi lige har overstået en opslidende epidemi, som blev afløst af en forfærdelig krig blot 700 kilometer i luftlinje fra Danmark.

Det ændrer ikke på, at virksomhederne har det godt og tjener masser af penge. Beskæftigelsen er tårnhøj. Februartallene kom fredag og viste endnu en imponerende fremgang på arbejdsmarkedet med 9000 nye job.

Men der er noget, der ikke fungerer. Priserne på alt fra energi til dagligvarer vokser, og danskernes lønninger følger ikke med. Inflationen vil ifølge Nationalbanken nå op på 4,9 procent i år, og det kan blive tæt på det dobbelte, hvis Putin slukker for gashanerne til Europa - eller hvis Europa selv gør det.

Det tyder på, at vi slet ikke har fyldt indkøbsvognene i samme grad som sidst, det var muligt at invitere gæster til en ordentlig påskefrokost.

Det præger vores humør. Se blot på torsdagens tal for forbrugertilliden, der afspejler danskernes syn på deres egen og samfundets økonomi. Tallet var det laveste siden fattigfirserne - nærmere bestemt 1988 - og skyldes med stor sikkerhed de stigende forbrugerpriser, som ikke opvejes af tilsvarende lønstigninger.

Danskernes forbrug måles løbende af Danske Bank, og tallene for påsken er dystre. Vores indkøb af dagligvarer til påskedagene lå kun 1,5 procent højere end i påsken 2019 - inden corona. Til sammenligning er fødevarerne steget med otte procent på de tre år, og det tyder på, at vi slet ikke har fyldt indkøbsvognene i samme grad som sidst, det var muligt at invitere gæster til en ordentlig påskefrokost.

Det mærkes i forhandlingslokalerne. Lige nu er næsten 200.000 lønmodtagere i industrien i gang med lokale lønforhandlinger, der blev sat i gang 1. marts. Dansk Metals medlemmer er sikret en lønfremgang på én procent efter den overenskomst, der blev landet sidste år. Men medlemmerne kan kæmpe for langt større stigninger lokalt, og det ser også ud til at lykkes, selvom Dansk Metal endnu ikke kan lægge håndfaste tal frem.

- Vores medlemmer har gode kort på hånden. Det går godt i dansk økonomi, og derfor er det også tilladt at kæmpe for sin løn med næb og klør. Man skal selvfølgelig se på, hvordan det går i ens virksomhed, men hvis den tjener penge og har det godt, så kan medarbejderne lige så godt forsvare deres realløn, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.

Helt overordnet noterede Nationalbanken et lønhop på arbejdsmarkedet på 2,7 procent sidste år, og i år forventes lønnen at stige med 3,6 procent. Næste år er forventningen et nyt hop på 3,8 procent.

Det dækker over store forskelle, hvor nogle brancher stikker helt af. Spørg blot en håndværksmester om, hvordan de ansatte shopper rundt mellem arbejdsgiverne for at optimere timelønnen. Eller ude i industrien, hvor ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer er på blot 1,5 procent. Det udløser forkælelse af de medarbejdere, der bliver hængende.

Har vi så råd til det, eller udløser gaveregnen over lønmodtagerne den løn- og prisspiral, som økonomer altid frygter, hvor højere lønudgifter fører til dyrere produkter, som igen fører til et lønpres?

Der er ingen grund til bekymring. Hvis man fornemmer, at lønnen har stået i stampe i årevis, er det ikke helt forkert, hvis man sammenligner med udlandet. I perioden mellem finanskrisen og udbruddet af pandemien steg lønningerne i Danmark med fem procentpoint mindre end i udlandet. Samtidig voksede produktiviteten mere i Danmark, og danske virksomheder var ovenikøbet i stand til at sælge deres varer til højere priser.

- Dansk økonomi kan derfor godt i en overgangsperiode holde til, at lønningerne stiger mere end i udlandet, lød det i en analyse fra Nationalbanken i marts.

Men hvad nu, hvis arbejdsgiveren stritter imod? Så er det tiden til at finde et andet job - i hvert fald hvis lønnen er et kardinalpunkt.

En analyse fra ingeniørforeningen IDA viser, at 29 procent af de medlemmer, der skiftede job i 2021, fik en lønstigning på mere end 10 procent. Det samme gjaldt for lige under 10 procent af de medlemmer, som blev i deres job.

Så er der både råd til at betale varmeregningen og fylde indkøbsvognen, ganske som vi plejer.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Podcasten "Erhvervsklubben" behandler i denne uge også dansk økonomi og den høje inflation. Find podcasten i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

Regeringen vil søge at målrette tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr til husstande med lave indkomster og samtidig fordoble støttebeløbet per varmekilde. Men hvad skillelinjen mellem høj og lav indkomst er, vil man ikke svare på. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

V og DF mener alle skal have hjælp: Uretfærdigt at målrette tilskud til lavindkomstfamilier

I udspillet "Danmark kan mere 2" foreslår regeringen, at tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr fordobles og målrettes husstande med lave indkomster.

Men er det fair? Nej, mener Venstre og Dansk Folkeparti.

- Vi har jo i forvejen en kraftig omfordeling i det her samfund, og vælger man den her model, svarer det i vores øjne til at sætte skatten op på de højere indtægter. Og det er altså ikke et forslag, der gror i vores baghave, siger Carsten Kissmeyer, der er Venstres energi- og
forsyningsordfører.

I Radikale Venstre vil man gerne støtte, men støtten skal komme så få til gode som muligt. Langt de fleste kan betale selv, siger partiets energiordfører Rasmus Helveg Petersen.

I SF vil man heller ikke give tilskud til alle danskere, der skal skifte til varmepumper.

- Der er en grænse for, hvor mange der kan få tilskud. Vi skal se på, hvor grænsen konkret skal være, siger energiordfører Signe Munk.

Danske hjem i tusindvis skal skifte fra olie- og gasfyr til grønnere varmekilder i en fart, lyder det fra regeringen. Men kun familier med "lave indkomster" skal have del i de tilskudspuljer, der skal skydes flere penge i. Uretfærdigt, lyder det fra både Venstre og Dansk Folkeparti, der synes, at alle - uanset indkomst - skal have hjælp. Hvad en lav indkomst er, vil hverken regeringen eller støttepartierne SF og RV svare på.

Tilskud: Hvis danskerne får varme i radiatorerne fra olie- eller gasfyr, skal de se sig om efter en ny varmekilde – hvis muligt fjernvarme, alternativt en varmepumpe – så der kan komme fart under den grønne omstilling.

Sådan lød beskeden fra regeringen, da den tirsdag præsenterede udspillet ”Danmark kan mere 2”.

I den forbindelse ønsker regeringen at målrette tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr mod husstande med lave indkomster og samtidig fordoble støttebeløbet per varmekilde.

Men det er man ikke ligefrem tilhængere af i Venstre, der kalder forslaget decideret uretfærdigt.

- Vi har jo i forvejen en kraftig omfordeling i det her samfund, og vælger man den her model, svarer det i vores øjne til at sætte skatten op på de højere indtægter. Og det er altså ikke et forslag, der gror i vores baghave, siger Carsten Kissmeyer, der er partiets energi- og forsyningsordfører.

Han kalder det et ”omfordelingsprojekt,” der ikke tager højde for, at det progressive danske skattesystem betyder, at borgere med højere indkomster har bidraget til at finansiere selvsamme tilskudspuljer, regeringen har planer om at afskære dem fra.

Vi er nødt til at holde fast i, at der er ganske mange husholdninger, som godt kan klare denne opgave selv, hvis man har en stor friværdi og en god indkomst.

Mette Frederiksen, statsminister (S)

Men Carsten Kissmeyer, synes I ikke, det giver mening, at man lader de bredeste økonomiske skuldre bære, så danskere i lavtløntsjobs, på kontanthjælp eller folkepension kan få hjælp til at komme hurtigere med på den grønne omstilling? I er vel enige i, at det skal gå stærkt?

- Det er vi, men vi mener, man bør give tilskud til dem, der er bragt i den situation, at de skal væk fra gassen. Uanset hvilken indkomst de har, siger Carsten Kissmeyer.

I Dansk Folkeparti er man heller ikke umiddelbart tilhængere af regeringens model.

- Det der med puljer bliver altid lidt uretfærdigt i sidste ende. Hvad så med dem, der har tjent 500 kroner mere, end der hvor grænsen går, spørger energiordfører René Christensen.

At målrette tilskudspuljer til husstande med ”lave indkomster” rejser også spørgsmålet om, hvilket indkomstår man tager udgangspunkt i. Husstandenes indkomster kan nemt variere fra år til år, understreger René Christensen.

- Ser man på årsindtægten i for eksempel 2020 kan det være, at nogle, som havde en god indkomst for to år siden, ikke kan få del i puljen, selvom deres økonomi måske passer til det i dag, fordi de tjener mindre, er gået på folkepension eller modtager sygedagpenge, siger han.

Et forhandlingsspørgsmål

Hos de Konservative savner energiordfører Katarina Ammitzbøll svar på hvem og hvor mange, der falder ind under regeringens definition af lave indkomster.

- Det er svært at sige, hvem det vil være rigtigt at hjælpe. Vi kan ikke se, hvad regeringen vil. Og derfor kan vi ikke sige endnu, om vi kan stå inde for regeringens forslag om tilskudspuljerne, eller om vi er imod, siger hun.

Avisen Danmark har spurgt regeringen, hvad ”lave indkomster” er og hvor meget en husstand må tjene, hvis de skal have del i de målrettede og større tilskud.

Fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lyder det, at det er noget, der skal drøftes i forhandlingerne, som Folketingets partier fredag er blevet varslet om.

Hvis man sænker afgifterne på el, vil det jo gælde alle, men det vil særligt være til glæde for dem, der har de mindste indkomster. Det vil slå lige meget igennem hos alle målt på kroner og øre. Men for en lavindkomstfamilie vil 500 kroner betyde meget i forhold til folk, der tjener mere.

René Christensen, energiordfører (DF)

På tirsdagens pressemøde sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det ikke er alle, der skal have hjælp og støtte.

- Vi er nødt til at holde fast i, at der er ganske mange husholdninger, som godt kan klare denne opgave selv, hvis man har en stor friværdi og en god indkomst, lød det fra statsministeren.

I støttepartiet SF synes man ligesom regeringen, at tilskudspuljen til etablering af varmepumper skal gøres større. Nogle af pengene skal prioriteres danskere, som ikke har de store formuer, men partiet har ikke lagt sig fast på, hvem den gruppe helt præcist indeholder.

- Vi kommer ikke til at give tilskud til alle danskere, som skifter til varmepumper. Der er en grænse for, hvor mange der kan få tilskud. Vi skal se på, hvor grænsen konkret skal være, siger energiordfører Signe Munk.

De fleste kan selv betale

I Radikale Venstre er man parat til at bruge penge på støtteordninger, så gas og olie som varmekilder kan blive fortid i en fart. Partiet vil gerne støtte – men den skal komme så få til gode som muligt, fortæller energiordfører Rasmus Helveg Petersen.

- Der er helt sikkert nogle af dem, der skal have en ny varmekilde, som ikke kan betale for det selv. Langt de fleste kan dog godt selv betale for det, siger han.

Spørgsmålet om, hvem der så skal have hjælp til at betale en udskiftning fra gasfyr til varmepumpe, og hvor meget de må tjene, er sværere at svare på. Det er et forhandlingsspørgsmål, lyder det.

- Grænsen kunne godt sættes omkring de 650.000 kroner i årsindkomst, som det endte med varmechecken. Men hvis du bor i en stor villa med meget friværdi, skal staten så støtte, bare fordi du har en bestemt indtægt? Man skal ikke kun kigge på årsindtægt. Grundlæggende kommer det an på så meget, om man har brug for økonomisk støtte til at skifte varmekilde – blandt andet husets værdi og husstandens formueforhold. Derfor tror jeg, det skal gøres ved, at man sender en ansøgning, og så skal alle ansøgninger behandles individuelt, siger Rasmus Helveg Petersen.

Venstre foreslår i stedet, at man indretter hjælpen som en fradragsordning - alá håndværkerfradraget, så den kan komme alle til gode. Samtidig vil det give mindre bureaukratisk bøvl, påstår Carsten Kissmeyer.

I Dansk Folkeparti mener man, det er mere retfærdigt at sænke elafgiften. Det vil også gøre det mere attraktivt at skifte varmekilde på den lange bane, forklarer energiordfører René Christensen.

- Hvis man sænker afgifterne på el, vil det jo gælde alle, men det vil særligt være til glæde for dem, der har de mindste indkomster. Det vil slå lige meget igennem hos alle målt på kroner og øre. Men for en lavindkomstfamilie vil 500 kroner betyde meget i forhold til folk, der tjener mere, siger han.

Det vil regeringen

Etablere et investeringsvindue, der gør det billigt at optage lån til at udskifte olie- og gasfyr. Regeringen vil fjerne tinglysningsafgiften på lån hertil i perioden 2023-2028. Derudover ønsker regeringen at indgå et partnerskab med den finansielle sektor med henblik på at fjerne gebyrbetalingen for at oprette lånene.

Etablere en ordning, der tilbyder lån med statsgaranti til skift til grønne varmekilder for boliger, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af boligen og dermed friværdien.

Søge at målrette tilskudspuljer til udskiftning af olie- og gasfyr til husstande med lave indkomster og samtidig fordoble støttebeløbet per varmekilde.

Gennemføre et serviceeftersyn af støttemulighederne for at gøre det enklere for borgere at søge om støtte til at udskifte olie- og gasfyr, ligesom sagsbehandlingstiderne skal være kortere.

Direktør i Victor Vask Kenn Kjellberg har allerede gjort alt, man kan, med de tekniske muligheder, der er for at gøre arbejdet så grønt som overhovedet muligt, mener han. - Vi har styr på alle vand- og kemiressourcer. Vi har dæmpet vores CO2 så meget, vi overhovedet kan. Vi kan ikke komme videre ad den vej nu. Så afgiften rammer uretfærdigt, for vi kan ikke gøre så meget andet end at sende regningen videre til kunderne. Foto: Berit Hvassum

Virksomheden Victor Vask gør allerede alt for at dæmpe CO2: - Afgiften rammer uretfærdigt, for vi kan ikke gøre så meget andet end at sende regningen videre til kunderne

Udsigten til en CO2 afgift for danske virksomheder efter regeringsudspillet får konsekvenser stort set over alt i dansk erhvervsliv. Det gælder bl. a. vaskeri - og renserifirmaet Victor Vask
i Rønne på Bornholm.

- Jeg tror, at de fleste fornuftige mennesker hilser det velkomment, fordi der ikke længere er tvivl om, at et eller andet skal der gøres. Men det skal indfases i et tempo, så virksomhederne rent faktisk har mulighed for at stille om til en grøn produktion, og her er der problemer. Der er regler og ordninger, der spænder ben, siger ejeren Kenn Kjellberg.

Dermed sigter han til, at den energimæssige infrastruktur efter hans mening på mange måder halter.

-Det er fornuftigt nok, at man rundt omkring skal lade være med at brænde fossile brændstoffer af, men så skal leveringen af alternative brændstoffer være på plads, og det er den ikke, siger han.

I den forbindelse efterlyser han eksempelvis  regelændringer, der gør det muligt for ham at blive selvforsynende med solenergi, og han efterlyser mulighed for deling af overskudsvarme.

CO2-afgiften, som regeringen præsenterede onsdag, skal suppleres med lettere adgang til tekniske mulighed for grøn omstilling. Det mener bl.a. vaskeriejer, der har gjort hvad han kan for at blive grøn.

CO2-afgift: Udsigten til en CO2-afgift for danske virksomheder efter regeringsudspillet får konsekvenser stort set over alt i dansk erhvervsliv. Det gælder også for vaskeri- og renserifirmaet Victor Vask i  Rønne på Bornholm.

- Jeg tror, at de fleste fornuftige mennesker hilser det velkomment, fordi der ikke længere er tvivl om, at et eller andet skal der gøres. Men det skal indfases i et tempo, så virksomhederne rent faktisk har mulighed for at stille om til en grøn produktion, og her er der problemer. Der er regler og ordninger, der spænder ben, siger Kenn Kjellberg, der er tredje ejergeneration i den 77 år gamle virksomhed.

Dermed sigter han til, at den energimæssige infrastruktur efter hans mening på mange måder halter.

- Det er fornuftigt nok, at man rundt omkring skal lade være med at brænde fossile brændstoffer af, men så skal leveringen af alternative brændstoffer være på plads, og det er den ikke, siger han.

- Pluk de lavthængende frugter

Kenn Kjellberg appellerer til at plukke så mange lavthængende frugter som muligt, men det ser han ikke, at der lægges op til.

- Virksomheder, der kan sætte solanlæg op på eget tag, kan sende energi direkte ned i egen produktion og belaster dermed ikke infrastrukturen, men skal alligevel betale netafgift. Hvorfor dog det? Det tilskynder da ikke til at gøre noget, siger han.

Han peger også på, at der er mange, der har en masse overskudsvarme, der ikke udnyttes.

- Det gælder her på vaskeriet, fordi vi har brug for meget høje varmegrader, men andre vil kunne udnytte den varme, der er til overs. Det er ikke noget, jeg skal tjene på, men fik man tilskud til at installere varmevekslere, så ville der være tale om energi, der battede noget og gavnede andre steder i stedet for bare at fise ud i det blå, siger Kenn Kjellberg.

Uretfærdighed

Som Kenn Kjellberg hilser både erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og brancheforeningen for små og mellemstore virksomheder, SMV Danmark, velkommen til udspillet om CO2 afgifterne. Men ikke fuldstændig uforbeholdent.

Thomas Rohden, politisk konsulent i SMV Danmark, hæfter sig eksempelvis ved, at det foreslåede afgiftssystem rummer et element af uretfærdighed, fordi der ikke er ens afgift til alle, men en gradueret.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de fem største CO2-syndere med Aalborg Portland i spidsen, får en afgiftsrabat, fordi man ikke har noget alternativ at gribe til i produktionen. Disse få virksomheder slipper med en afgift på 100 kr. pr. ton udledt CO2, mens andre virksomheder skal betale 750 kr. pr. ton udledt CO2.

- Det er skuffende, at regeringen går så langt i forhold til at give CO2-rabatter til udvalgte særinteresser og forlade princippet om, at forureneren selv betaler for sin egen forurening.

- Det vil gøre den grønne omstilling dyrere, end den behøver være og vil efterlade en stor regning til forbrugerne og de mindre virksomheder. Når de store, meget forurenende virksomheder slipper billigere, bliver regningen naturligvis større for alle andre, lyder Thomas Rohdens kommentar til  regeringens udspil.

Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen mener, at regningen for den grønne omstillingen hviler for tungt på virksomhederne. Han opfordrer til at kombinere CO2-afgiften med med lempelser i erhvervsbeskatningen.

- Virksomhederne skal helt og aldeles selv betale for den grønne omstilling uden en økonomisk gulerod til at investere i de grønne løsninger. Det er en forkert vej, der vil gøre Danmark fattigere, mener organisationens direktør, Brian Mikkelsen og argumenterer med, at danske virksomheders konkurrenceevne bliver sat ud af spil, hvis de  ikke får økonomisk hjælp til omstillingen.

Det foreslåede afgiftssystem rummer et element af uretfærdighed, fordi der ikke er ens afgift til alle, men en gradueret, mener Thomas Rohden, politisk konsulent i SMV Danmark. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at de fem største CO2-syndere med Aalborg Portland i spidsen får en afgiftsrabat, fordi man ikke har noget alternativ at gribe til i produktionen. Disse få virksomheder slipper med en afgift på 100 kr. pr. ton udledt CO2, mens andre virksomheder skal betale 750 kr. pr. ton udledt CO2. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kunderne får regningen

På Bornhom har Kenn Kjellberg ikke gjort op, hvilke økonomiske konsekvenser, det får for Victor Vask, der har 35 ansatte og vasker og renser i storskala for hoteller, restauranter, færger, skoler, sygehus, plejehjem, detailhandel m.v.

Afgiften rammer uretfærdigt, for vi kan ikke gøre så meget andet end at sende regningen videre til kunderne.

Kenn Kjellberg, vaskeriejer

- Jeg har ikke regnet på det, så lige nu har jeg ikke noget overblik, men det er ikke ubetydeligt.

Victor Vask har, mener han, allerede gjort alt, man kan, med de tekniske muligheder, der er for at gøre arbejdet så grønt som overhovedet muligt: Varmeveksling på vand og damp, rensning og genbrug af vand og varmeveksling af luften.

- Vi har styr på alle vand- og kemiressourcer. Vi har dæmpet vores CO2 så meget, vi overhovedet kan. Vi kan ikke komme videre ad den vej nu. Så afgiften rammer uretfærdigt, for vi kan ikke gøre så meget andet end at sende regningen videre til kunderne, siger Kenn Kjellberg.

Til gengæld stemmer han ikke i på harmen over, at de få store CO2-syndere får en rabat.

- Det er ikke rimeligt at skælde ud over Aalborg Portland og de andre, der får rabat. Det er der en god grund til, at de får, for de har en enorm produktion og har ikke muligheden for omstilling. Alternativet er, at de flytter det hele til udlandet, og så er intet opnået, andet end vi har har mistet store virksomheder. Det kan ingen være interesseret i.

Marine Le Pen har lagt stilen om. Hun er blevet en højreekstremist, der smiler, avler katte og taler om de bløde værdier. De hårdeste angreb på indvandrere er lagt på hylden til fordel for dundertaler for franskmændenes privatøkonomi. Og det har ført hende tættere på magten i Frankrig, end hun nogensinde har været før. Foto: Emil Jørgensen

Hvæsende frexit-fortaler og smilende kattemor: Nu vil Marine Le Pen have præsidentposten i Frankrig

For fem år siden var hun ikke ren nok til mange franske stuer. I dag kindkysser hun vælgerne, fotograferes med babyer og er den præsidentkandidat, som franskmændene helst vil drikke en øl med.
Marine Le Pens forvandling fra indvandrekritisk ekstremist til katteelskende socialpopulist har ført hende tættere på magten. Når franskmændene stemmer ved præsidentvalget på søndag, kan det ikke afskrives, at hun slår Emmanuel Macron.
I denne artikel forsøger Avisen Danmarks udsendte reporter Emil Jørgensen at beskrive, hvad det er, der er sket med Marine Le Pen. Efter højrefløjsnationalistens sidste vælgermøde i den nordfranske by Arras tegner han et portræt af både hende og hendes vælgere.

Den hvæsende frexit-fortaler og islamkritiker er blevet de fattiges franskmænds smilende kattemor. Nu er Marine Le Pen tættere på Élyséepalæet end nogensinde før. Reporter Emil Jørgensen har mødt højrenationalisten og hendes vælgere, som søndag kan skabe et digebrud i fransk historie.

Arras, Frankrig. Kindkyssende, selfie-poserende og storsmilende snor Marine Le Pen sig frem mod rampelyset. Til øredøvende jubel træder hun op på scenen foran de 4.000 tilhængere i den propfyldte hal. Vender sig om og spreder armene ud til siden. Iført et meget firkantet blåt jakkesæt - som får den i forvejen høje og bredskuldrede, blonde kvinde til at se større ud - holder hun poseringen i 10 sekunder. Som var hun en mur foran det hujende menneskehav.

Og netop “muren” er en vigtig metafor i fransk politik. Det, man kalder en republikansk dige, har standset højreekstremismens bølger fra Marine Le Pen og hendes far Jean-Marie Le Pen i fortiden. Et flertal af franskmændene har simpelthen stillet sig skulder ved skulder for at holde familien ude af magtens haller i Paris.

Men i år er noget anderledes. Muren er begyndt at slå sprækker. Og Marine Le Pen ved det:

- Vi er stemmen og sjælen i det tavse flertal. Et tavst flertal, som jeg vil opfordre til at rejse sig ved at stemme på mig, siger den 53-årige politiker med sin hæse stemme.

Folk rejser sig og flager med Tricoloren. Her - til vælgermøde i Arras i Nordfrankrig - er Marine Le Pen på hjemmebane.

- Marine, presidente! Marine, presidente! råber de taktfast.

Søndag den 24. april er der en reel chance for, at det sker.

Emil Jørgensen var med, da 4.000 franskmænd jublede foran Marine Le Pen, da hun afholdt præsidentvalgkampens sidste vælgermøde i Arras torsdag aften. Foto: Emil Jørgensen

Macron er favorit, men...

Understreges bør det, at Emmanuel Macron stadig ligger lunt i svinget til at tage fem år mere i Élyséepalæet. 55 procent vil stemme på Macron, 45 procent på Le Pen, siger meningsmålingerne før valget.

Men en stor del af de franske vælgere er uafklarede til det sidste, og i forhold til præsidentvalget i 2017 er det en helt anden virkelighed. Dengang vandt Macron en jordskredssejr og fik to trejdedele af alle stemmerne.

Så hvad har ændret sig på de fem år? Er det franskmændene? Macron? Eller Le Pen?

Svaret er naturligvis “dem alle sammen”, men især sidstnævnte har gennemgået en forvandling. Sagt helt kort: Marine Le Pen har smidt sine horn; hun er blevet afdæmoniseret.

Og for at forstå den udvikling, må vi først snage lidt i hendes brogede familiehistorie.

Fars højreekstremistiske pige

Marine Le Pen blev født ind i sin højreekstremistiske løbebane.

Som datter af Jean-Marie Le Pen - tidligere faldskærmssoldat, torturbøddel under kolonikrigen i Algeriet og stifter af Front National - er hun vokset op med racismedomme og bombeangreb.

Som syvårig var hun heldig at slippe ud af flammerne i live, da familiens hus i Paris var mål for et attentat. Det tændte en ild i Marine Le Pen, har hun senere beskrevet, som motiverede hende til at engagere sig i sin fars politiske kamp.

Det var en kamp i strid modvind. Le Pen-navnet var forbundet med antisemitismen, og det blev ikke hjulpet på vej af farens udtalelser om, at “nazisternes gaskamre var en detalje i historien om Anden Verdenskrig.”

Jean-Marie Le Pens liste af hadforbrydelser er så lang, at de fleste franske medier har opgivet at tælle dem. Jøder, muslimer, sorte, indvandrere og homoseksuelle har alle stået for skud.

Til sidst blev det for meget for Marine Le Pen. I 2015 - hvor hun havde været leder af Front National i fire år - begik hun et politisk faderdrab. Hun ekskluderede sin egen papa fra partiet.

I dag støtter den 93-årige Jean-Marie Le Pen offentligt Érik Zemmour, “Frankrigs Donald Trump”, der har overhalet Marine Le Pen indenom på højrefløjen. Og det passer måske i virkeligheden datteren meget godt. For på rejsen fra paria til præsident har hun kæmpet for at skabe en ekstrem højrefløj med et menneskeligt ansigt. Og den mission var ikke forenelig med gamle Jean-Marie.

Det er meget bevidst, at Rassemblement National bruger "Marine" og ikke "Le Pen" aktivt i valgkampens. Familienavnet forbindes med Front National og farens mange hadforbrydelser. Foto: Emil Jørgensen 

Katteavl og købekraft

Noget tyder til gengæld på, at det er muligt med Marines fjæs på plakaterne. Med en lille smule politisk fokusforskydning og en hel masse katte.

Siden Marine Le Pen tabte valget i 2017 er hun blevet certificeret katteavler og deler jævnligt billeder af de pelsede kæledyr. Hun har åbnet op om det hårde liv som alenemor mor til tre. Hun er begyndt at smile markant mere.

Til vælgermødet i Arras står der ikke længere Front National på de blå partiflag. Marine Le Pen har ændret navnet til Rassemblement National – national samling. Og de hvæsende angreb mod muslimer og EU har hun også gemt af vejen. Nu går hun først og fremmest til valg på en langt blødere dagsorden: Franskmændenes dagligdagsproblemer.

- Jeg vil være købekraftens præsident. Jeg vil sikre pension fra 60-års-alderen, siger hun med en knyttet hånd.

Det mærkes på hallens brølende lydniveau. Marine Le Pen har åbnet for de sluser, som er i gang med at skabe digebruddet i fransk historie.

Samlet i Arras var både børn og gamle, mænd og kvinder. Statistisk er det de 35-59 årige, som Marine Le Pen har det bedste tag i. Dem over 60 år stemmer mest på Macron - og de unge var i høj grad tiltrukket af venstrefløjsveteranen Jéan-Luc Mélenchon i den første valgrunde. Foto: Emil Jørgensen

I landet, hvor der fortæres 320 baguettes i sekundet, og hvor et langt otium er en grundsøjle i fortællingen om det gode liv, er præsidenten Emmanuel Macron i modvind. For i det lokale boulangerie koster en baguette pludselig ikke længere 1, men 1,5 euro, og benzinpriserne har også haft himmelkurs. Macron er blevet inflationens bussemand.

Omvendt har Le Pen gjort det til sit mantra at kæmpe for franskmændenes privatøkonomi. Og hun lover quick fixes her og nu.

Lønindkomsten for de unge under 30 vil hun gøre skattefri. Momsen på livsvigtige produkter skal sænkes til fem procent. Afgifterne på benzin og diesel skal fjernes.

- Vi skal tænke på miljøet. Men klimapolitikken må ikke være ødelæggende, det må ikke blive en forfølgelse af de franskmænd, som har brug for bilen for at komme på arbejde, siger Le Pen.

En mand i hallen løfter en gul vest ud i strakt arm, mens han jubler. Oprørsbevægelsen De Gule Veste, som lammede Frankrig i Macrons præsidentperiode, startede netop, fordi afgifterne på brændstof blev sat op. Deres frustration forsøger Le Pen at omsætte til stemmer. Hun taler direkte til “det glemte Frankrig”, dem der bor i byer, hvor TGV-lyntoget ikke stopper. Til lønmodtagere med lave indkomster, nedslidte sygeplejerske og hårdtpressede landmænd.

Til alle dem, der ikke kan døje synet af “elitens præsident” Emmanuel Macron.

De Gule Veste skabte den største oprørsbevægelse i nyere fransk historie, da de i 2018 besatte mere end 3.000 rundkørsler i landet. Den sociale fraktion - som endte i meget voldelige protester - kom hovedsagligt fra det udkants-Frankrig, der føler sig glemte i Macrons startup-nation. Foto: Emil Jørgensen

- Vi kan ikke nyde livet

Nogle af dem taler jeg også med til vælgermødet i Arras.

- Le Pen er den eneste, som kan forandre Frankrig, siger 32-årige Jessica, mens hun holder et fransk flag i den ene hånd og sin sin ældste søn, 11-årige Timothy, i den anden hånd.

Kvinden med det korte pagehår er hjemmegående mor til fire. Hendes mand arbejder på en bilfabrik, og de er pressede økonomisk.

- De stigende priser gør, at vi må tælle hver en euro. Vi dropper ferier. Vi kan ikke gå på restaurant eller i biografen, ungerne kan ikke gå til sport. Vi kan ikke nyde livet, siger hun, mens hun kæmper for at fastholde et tappert ansigtsudtryk.

Jessica, 32, og hendes søn Timothy, 11, lægger ikke skjul på, at de er hårdt pressede af de stigende priser på dagligvarer, energi og brændstof. Foto: Emil Jørgensen

For 47-årige Phillipe, der arbejder som sikkerhedsvagt, handler støtten til Le Pen om “selve demokratiet”. Som en del af De Gule Veste har han set demonstranter blive banket af politiet, siger han, og han har set den sociale uretfærdig vokse under Macron.

- Marine Le Pen er den eneste, der kan redde vores frihedsrettigheder. I forhold til både fattigdommen, immigrationen og splittelsen i vores samfund, er hun vores eneste håb. Tingene vil kun blive værre, hvis Macron får fem år mere, siger han.

Philippe, 47, har været en del af De Gule Vestes oprør. Han mener ikke, at Frankrig kan tåle fem år mere med Emmanuel Macron. Foto: Emil Jørgensen

Land mod by, de fattige mod de rige, nationalisterne mod de progressive - Frankrigs ideologiske skillelinjer er ikke længere malet i rød og blod. Mange af venstrefløjsveteranen Jean-Luc Mélenchons vælgere har tænkt sig at hoppe over til hende på det yderste højre.

Selvom det selvfølgelig er en forsimpling af tingene, er der sandhed i, at samfundets bund er med Le Pen.

Efter første valgrunde den 10. april blev der lavet en stor undersøgelse af opdelingen af stemmerne.

Af de franskmænd, som kunne svare “ja” til, “at de er meget tilfredse med deres liv”, stemte 43 procent på Macron, mens 23 procent stemte på Le Pen. Men spørger man dem, som siger, “at de overhovedet ikke er tilfredse med deres liv”, så stemte 46 procent på Le Pen og kun fire procent på Macron.

Jannick på 53 år, som jeg møder i Arras, er med Le Pen hele vejen. Han er også sikkerhedsvagt, og for ham handler det om, ja,  sikkerhed.

- Jeg er heldig, at jeg bor på landet, hvor indvandrerproblemerne ikke er så store. Men der er jo flere og flere områder i byerne, hvor politiet ikke tør komme på grund af kriminalitet. Vi har brug for en præsident, som tør slå hårdt med hårdt, siger han.

Jannick på 53 år vil gerne have, at Marine Le Pen slår hårdere ned på indvandreproblemerne i Frankrig. Foto: Emil Jørgensen

Gammel vin på nye flasker?

Det bringer os tilbage til et centralt spørgsmål: Marine Le Pens image er blevet opblødt, men har hendes politik ændret sig synderligt?

Det korte svar er nej.

Jean-Marie Le Pens datter lægger ikke skjul på, at hun vil skabe et Frankrig for franskmænd. Landets indfødte skal have forrang til jobs, bolig og sociale ydelser, og hun ser det ikke som noget problem, at det er både forfatningsstridigt og på kant med menneskerettighederne.

Muslimske kvinder skal smide tørklæderne, og politiet skal hjælpe med at håndhæve loven.

Hun vil ikke længere hive Frankrig ud af EU-bussen, men hendes politik vil de facto køre landet ud over skranten for det europæiske samarbejde, påpeger eksperter. Emmanuel Macron råber det.

Igen og igen i sine valgtaler har han forsøgt at påpege, at Marine Le Pens EU-politik vil føre til en folkeafstemning om frexit- en fransk udtrædelse af unionen. Le Pen vil genforhandle EU's traktater og budget, gøre op med det indre marked og genindføre told-og grænsekontrol. Det vil EU aldrig gå med til.

Macron har også prøvet at torpedere Le Pens valgkamp ved kraftigt at antyde, at hun er Ruslands præsident Vladimir Putins trojanske hest. At hun vil trække Frankrig ud af NATO`s kommandostruktur på et tidspunkt, hvor alle andre vil styrke Atlantpagten. At hun engang har lånt 64 millioner kroner i en russisk bank til at føre valgkamp. At hun ikke afviser fremtidigt samarbejde med Rusland.

Men det bider ikke fast. Ligesom at det heller ikke for alvor har slukket slukket Marine Le Pens drømme om præsidentskabet, at hendes økonomiske plan ikke hænger sammen i praksis - at den vil koste over 100 millioner euros at indføre.

Marine Le Pen svarer, at en stor del af pengene skal findes ved at skære i indvandrernes sociale ydelser og bekæmpe deres svindel.

Muren for Macron

Det er et sprog, som de kan forstå til Le Pens vælgermøde i Arras. Den høje højrefløjsnationalist har talt i en time, sveden drypper ned fra væggene, og begejstringen er kun vokset.

Marine Le Pen slutter sit vælgermøde med at tale om en mur. Ikke det traditionelle republikanske dige, der har blokeret hende og hendes far i fortiden. Men en mur mod Macron.

- Det her valg handler også om at blokere ham, tordner hun og begynder at ligne lidt sit gamle jeg.

- Folket af Frankrig, rejs jer op, tag jeres værdighed tilbage, lyder det fra scenen.

Det besvares med høje “OUI”-råb fra 4.000 mennesker. Hun slutter:

- Valget er simpelt: Macron eller Frankrig.

Og så snor hun sig ud af hallen igen, mens folk maser og skubber og kravler henover stole for at få et selfie med hende. Marine Le Pen tager sig tid til dem alle - og smiler hele vejen til udgangen.

Marine Le Pen blev nærmest overfaldet af glade tilhængere, da hun forlod sit vælgemøde torsdag aften. Hun tog det hele med et stift smil. Foto: Emil Jørgensen