Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Nu skal der ske ændringer på Herlufsholm. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rektor fyret og ændringer på vej: Der er stadig lang vej for Herlufsholm

God formiddag og velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi lægger ud hos landets i disse dage mest omdiskuterede skole: Herlufsholm Kostskole. Tidligere på ugen sendte TV 2 en dokumentar om skolen og den kultur, der er på stedet for vold, overgreb og grov mobning.

I går meddelte skolens bestyrelse i en pressemeddelelse, at rektor Mikkel Kjellberg er blevet fyret. Derudover har bestyrelsen besluttet, at der skal ske omfattende ændringer på skolen. Heriblandt skal præfekt-ordningen, som gik ud på, at udvalgte store elever havde særligt ansvar for de yngre, afskaffes.

Det tiltag glæder både Red Barnet og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Det er fundamentalt forkert og forbundet med stor risiko for mobning, vold og usunde magtforhold at sætte store børn til at have ansvaret for at opdrage og sanktionere mindre børn, skriver ministeren på Facebook.

Hun understreger, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fortsat vil føre tilsyn med skolen trods de ændringer, som bestyrelsen lægger op til.

Hos Red Barnet kalder man det et skridt i den rigtige retning at foretage ændringer. Men der er lang vej endnu, mener Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.

- Det er i meget høj grad de voksne, der skal i arbejdstøjet. Man ændrer ikke en kultur som den her på en skole, hvis ikke de voksne går forrest, siger hun til Ritzau.

Berlin forbyder ukrainske flag under markering

Vi drager mod udlandet, hvor vi finder den næste nyhedshistorie. I Tyskland fejrer man i dag 77-årsdagen for afslutningen på anden verdenskrig.

Men en helt særlig udmelding fra politiet i hovedstaden i Berlin vækker nu opsigt - det har nemlig forbudt at vise både russiske og ukrainske flag nær mindesmærker for krigen, mens afslutningen markeres. Det skriver BBC og Politico.

- Det at mindes og respekten for mindesmærkerne skal bevares på trods af Ruslands nuværende krig i Ukraine, lyder det i en udtalelse fra Berlins politi ifølge Politico.

Udover forbud mod flag ved mindesmærkerne - som blandt andet blev rejst efter krigen for at ære de mange sovjetiske liv, der gik tabt under krigen - må der under markeringen heller ikke spilles musik, der relaterer sig til militæret.

Udover respekt for mindemærkerne er en anden del af årsagen til forbuddene, at man vil undgå konfrontationer ved monumenterne. Det forventes nemlig, at der vil samles mange mennesker på stederne - både personer, som er for og personer imod den nuværende krig.

Den ukrainske ambassadør i Tyskland er ikke begejstret for udmeldingen fra politiet. Han er derimod både vred og chokeret.

- Det her er et slag i ansigtet til Ukraine og det ukrainske folk, siger han ifølge BBC.

Alle kvinder, børn og ældre er ude af stålværk

Vi runder af i Ukraine, nærmere bestemt den udbombede havneby Mariupol. Her har hundredevis af civile i ugevis opholdt sig på stålværket Azovstal.

I går aftes kunne landets vicepremierminister Iryna Veresjtjuk i et opslag på det sociale medie Telegram dog oplyse, at alle kvinder, børn og ældre er blevet evakueret fra stålværket. Det skriver Ritzau.

De ukrainske soldater opholder sig fortsat på stålværket, og ingen af dem har endnu vist tegn på at ville overgive sig, oplyser den russiske hær til nyhedsbureauet Tass.

De ukrainske myndigheder frygter dog, at det er Ruslands mål at slå alle de, der er tilbage på stålværket, ihjel inden i morgen. 9. maj er nemlig dagen, hvor Rusland fejrer nedkæmpelsen af Nazityskland i 1945.

I fredags fortalte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at man undersøgte "diplomatiske muligheder" for at redde de ukrainske soldater ud af stålværket. Rusland har ikke talt om denne mulighed.

Det var alt for ugens sidste nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du serveret fire udvalgte historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist
Solgt-skiltene var jævnligt i brug sidste forår. Men siden er renterne steget en hel del, og det har sat sine spor. De seneste tal afslører, at boligmarkedet nu nærmer sig en normalisering og meget vel kan stå foran prisfald. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ejendomsmæglere forventer prisfald i år: - Det er vigtigt, at vi tager et ansvar for at sige, når vi tror, tingene vender

Sidste år buldrede boligmarkedet derudad. Få boliger var til salg ad gangen, og de gik som varmt brød, mens priserne steg og steg.

Siden har tingene ændret sig. Og det har sat sig spor på ejendomsmæglernes forventninger til boligprisernes udvikling over det næste års tid. Hele 56 procent af mæglerne tror, at huspriserne vil falde, og lidt flere mener, at priserne på ejerlejligheder vil gøre det samme. Omkring 10 procent forventer det modsatte - endnu højere priser - mens de resterende tror på uændrede priser.

Mæglerne har da også noget at bygge forventningerne på. Salget er nemlig gået drastisk nedad siden samme tid sidste år. De seneste tal fra Home for april tyder på, at tendensen fortsætter. Antallet af fremvisninger er det første tal, der reagerer, når markedet begynder at ændre sig, og det smitter af på salgstallene. Og netop antallet af fremvisninger er - sammen med salgstallene - fortsat nedadgående.

Nye tal peger på, at boligmarkedet hastigt nærmer sig en normalisering. Landets ejendomsmæglere forventer selv, at boligpriserne kommer til at falde i løbet af det næste års tid, og antallet af fremvisninger og salg fortsætter med at falde. Rentestigninger er hovedårsagen, siger privatøkonom.

Boligmarkedet: Spørger man landets ejendomsmæglere, er der ikke stor uenighed om, hvilken vej udviklingen på boligmarkedet peger. De kan se tendenserne, og de ved, hvad de plejer at betyde: Et prisfald venter forude.

I april har Dansk Ejendomsmæglerforening foretaget en undersøgelse, som måler mæglernes forventninger til udviklingen i boligpriser fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023.

Af undersøgelsens 412 respondenter blandt mæglere fra hele landet forventer 56 procent, at huspriserne i løbet af året vil falde. 10 procent af mæglerne tror, at huspriserne vil stige, mens resten forventer uændrede priser. Forventningerne til priserne på ejerlejligheder ligger tæt op ad husprisforventningerne.

Nu bevæger vi os mere hen imod, at det bliver købers marked - også selv om priserne ikke falder lige nu. Det er i gang med at bløde en lille smule mere op.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker, Danske Bank

Landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, har allerede sendt mails ud til alle sælgere, der har haft en bolig til salg i mere end et par uger. I mailen opfordrer mæglerkædens grundlægger, Poul Erik Bech, til at drøfte boligens aktuelle udbudspris og overveje tilbud under udbudsprisen, hvis sådanne kommer.

- Vi har sendt mailen ud, fordi vi tror, at vi ser ind i en situation, hvor vi kommer til at opleve faldende priser. Når man har været med så mange år, som jeg har, så har man oplevet flere gange, at konjunkturerne vender, siger Poul Erik Bech.

Et forvarsel

Selv kender han ikke til noget mere ærgerligt i sit fag, end når en sælger har haft en bolig til salg til eksempelvis fem millioner kroner, en køber byder 4,8, men sælgeren afviser på grund af kort liggetid.

Mægleres forventninger til boligpriserne

Huse:

  • 56 % venter lavere priser
  • 34 % venter uændrede priser
  • 10 % venter højere priser

Ejerlejligheder:

  • 62 % venter lavere priser
  • 29 % venter uændrede priser
  • 9 % venter højere priser

Sommerhuse:

  • 58 % venter lavere priser
  • 31 % venter uændrede priser
  • 11 % venter højere priser

- Så sker der det, at der kan gå måneder, inden der kommer nye interesserede. Og hvis konjunkturerne samtidig går nedad, ender man måske med at sælge til 4,5 millioner i stedet.

Hos EDC er oplevelsen for tiden, at bankerne nedjusterer, hvad deres kunder må købe bolig for. Nogle, som for en måned eller to siden måtte købe bolig for fire millioner kroner, må måske kun købe for 3,7 millioner nu.

- Når først de ting begynder at dukke op, er det et forvarsel om faldende priser, vurderer Poul Erik Bech.

Derfor er opfordringen sendt vidt og bredt ud. For selv om mæglerne er interesserede i at sælge boliger til de rigtige priser, ligger de måske ikke længere så højt, som det var tilfældet for blot få måneder siden.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager et ansvar for at sige, når vi tror, tingene vender, siger han.

Færre fremvisninger

Ejendomsmæglernes egne forventninger til året er da heller ikke blot som taget ud af den blå luft. Tallene for boligmarkedets status taler deres eget tydelige sprog.

I en ny analyse fra Home og Danske Bank kan man se, at både antallet af fremvisninger og salg bliver færre. Ikke kun set i forhold til sidste år på samme tidspunkt, men også når man sammenligner månederne marts og april i år.

Om analysen siger Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank:

- Vi har været i en periode, hvor det virkelig har været sælgers marked. For et år siden kunne man sætte noget til salg, som blev solgt rekordhurtigt og til rekordhøj pris. Nu bevæger vi os mere hen imod, at det bliver købers marked - også selv om priserne ikke falder lige nu. Det er i gang med at bløde en lille smule mere op.

Ifølge privatøkonomen er det mest interessante i analysen, at antallet af fremvisninger også fortsat er nedadgående.

- Det er skridtet, inden alle de andre tal i virkeligheden reagerer. Fremvisningsindekset er det første til at reagere. Og som det ser ud for april, peger det på, at aktiviteten på boligmarkedet kommer til at falde yderligere, siger hun.

Samme tendens

Hos EDC kan man også konstatere en nedgang i både antallet af fremvisninger og salg, når man sammenligner april 2022 med samme forårsmåned i 2021 - og det er ikke nogen lille nedgang, der er tale om. Salget alene har hos EDC haft en nedgang på 29 procent, oplyser kæden.

Tre korte om tendenser hos Home og Boligsiden

  1. Antallet af fremviste huse faldt fra marts til april 2022 med 1,7 procent. I samme periode faldt antallet af solgte huse 1,1 procent, mens antallet af solgte ejerlejligheder faldt 4,5 procent. Huspriserne faldt i perioden med 0,3 procent, mens priserne på ejerlejligheder steg med 0,2 procent.
  2. Ser man på udviklingen fra april 2021 til april 2022, ser tallene således ud: Antallet af fremviste huse er faldet 27,8 procent og fremviste ejerlejligheder 33,2 procent. Salget af huse er faldet med 29,8 procent, og der blev i april i år solgt 34,1 procent færre ejerlejligheder sammenlignet med et år tidligere. Priserne er derimod steget med henholdsvis 8,9 procent for huse og 3,4 procent for ejerlejligheder.
  3. Data fra Boligsiden viser desuden, at størrelsen på nedslag i boligpriserne også har ændret sig markant over det seneste år. Hvor det gennemsnitlige prisnedslag pr. kvadratmeter for villaer og rækkehuse i marts 2021 var 341 kroner, var det i marts 2022 steget til 461 kroner - en stigning på 35 procent. Fra februar til marts i år er prisnedslagene dog blevet en anelse lavere.

Ejendomsmæglerkæden Nybolig genkender tendensen med, at både antallet af fremvisninger og salg er lavere end sidste år, som mæglerkædens pressechef, Alexander Falck Winther, dog beskriver som ”et exceptionelt rekordår”.

Den seneste måned har der nu ikke været stor udvikling i tallene hos Nybolig - hverken op eller ned - og generelt er Nybolig forsigtig med at spå en nedgang i boligmarkedet.

- Det er rigtigt, at der er lidt mere roligt nu sammenlignet med sidste år. Men kigger vi med lys bagudrettet også før corona, vil man stadig sige, at der er mere run på nu end i årene 2016-2019, siger pressechefen.

Renten gør lån dyrere

Hos Danske Bank og Home taler man dog heller ikke om et sløvt boligmarked. Der er stadig fart på - men markedet begynder at normalisere sig. Og det er der flere årsager til.

- Det handler både om, at udbuddet er blevet lidt større end for et år siden, da husene blev revet væk, og om, at vi ikke længere har så meget tid til at kigge på boliger som under nedlukningerne. Men det handler i høj grad også om økonomi. Det er blevet dyrere at købe den samme bolig, for boligpriserne er ikke faldet, til gengæld er renterne steget, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Når boligerne bliver væsentligt dyrere at sidde i på grund af højere renter, giver det derfor også udslag i, hvor meget man som køber er villig til at betale for boligen, forklarer privatøkonomen, og det fungerer som en bremseklods på markedet.

Hun kalder det betryggende, at faldet i fremvisninger og salg ikke er så dramatisk stort fra måned til måned. Men ser man på udviklingen over det seneste år, er der alligevel tale om ”en rimelig heftig normalisering”.

- Men det kom også fra et fuldstændig vanvittigt niveau, understreger Louise Aggerstrøm Hansen.

Priserne holdt stand

Selv om renternes udvikling er en vigtig faktor for boligmarkedets udvikling, har priserne ikke rykket synderligt på sig i nedadgående retning - endnu. Tværtimod. Ser man udviklingen over samme 12 måneder, er priserne steget - for huse med 8,9 procent og for ejerlejligheder med 3,4 procent, viser tal fra Home.

Det billede bekræftes af data fra Boligsiden, hvor kvadratmeterpriserne sammenlagt steg med otte procent fra marts 2021 til marts 2022.

Den seneste måneds tid har priserne dog stået mere stille de fleste steder.

- I de større byer ser vi stadig stigninger i boligpriser. Det hænger sammen med, at boligudbuddet stadig er lavt, selv om det den seneste tid er blevet en anelse større, siger Alexander Falck Winther, pressechef i Nybolig.

Han forventer - ligesom et mindretal af ejendomsmæglere - at boligmarkedet snart vil stabilisere sig for resten af året.

Forventningen i Danske Bank er derimod, ligesom blandt flertallet af ejendomsmæglere, at priserne i nogle dele af landet begynder at falde.

- Simpelthen på grund af de stigende renter, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Der er mange forbehold at tage hensyn til - eksempelvis om corona kommer tilbage og påvirker markedet endnu en gang, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig, og om energipriserne og inflationen i det hele taget fortsætter opad.

Men hvis tendenserne, der tegner sig i de seneste tal fra Home, fortsætter, og hvis flertallet af danske ejendomsmæglere får ret i deres spådom, er det altså et spørgsmål om tid, før boligmarkedet igen ligner det, vi kendte forud for pandemien. Måske endda med en anelse lavere priser end før, hvis man spørger Poul Erik Bech fra EDC.

Poul Erik Bech grundlagde sin virksomhed i 1978 og har nu over 70 boligbutikker og 18 erhvervscentre. De seneste år har der været fart på boligsalget, men nu ser den erfarne mægler en vending - og opfordrer boligsælgere til at overveje tilbud under udbudsprisen. Foto: EDC
"Du må aldrig lade andre bestemme din dagsorden. Den skal du selv sætte og følge," skriver Anders Fogh Rasmussen i forordet til første bind af sine erindringer. Foto: Asbjørn Sand.

Anders Fogh ønsker 68'ernes frisind tilbage: - Krænkelser er en forudsætning for fremgang

Anders Fogh Rasmussen har skrevet en bog om, hvad der har formet ham. Barndommen på gården i Hvidding og det videre liv på Viborg Katedralskole, Aarhus Universitet og de første år i politik. Fortællingen om Anders Fogh Rasmussen er historien om bondesamfundets opløsning og globaliseringen og centraliseringens vindere.
Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker har interviewet Fogh alt det, han ikke savner fra det lille liv på landet, alt det han savner fra det ungdomsoprør, han afskyede, mens han var i det, og også lidt om Lars Løkke Rasmussen. Som bonus kan man også læse et kort uddrag om, hvordan man skal skære ost.

Livet for kort til at rippe op i personstridigheder, skriver tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen i første bind af sine erindringer. Derfor pakker han sine ellers ret voldsomme udfald mod Lars Løkke Rasmussen ind i generelle betragtninger. Avisen Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist har mødt Fogh til en snak om samfundets opløsning, savnet af 68'ernes frisind, krænkelseskultur og hans indpakkede, men brutale ord om Lars Løkke Rasmussen. Læs også et kort uddrag om kunsten at skære ost.

Det er blot et øjeblik siden, Anders Fogh Rasmussen var statsminister i Danmark og formand for Venstre - i hvert fald for danskere, der læser avis og lange interviews med politikere. En skikkelse skåret knivskarpt ud under gnistrende sort hår og med øjne, ingen nogensinde har kunnet finde på at beskrive som milde. For mange den mest markante statsminister, de har oplevet.

For de store piger og drenge og unge mænd og kvinder, der forlader folkeskolen og ungdomsuddannelserne til sommer, er Anders Fogh Rasmussen et navn, de muligvis genkender som en tidligere statsminister, fordi de har hørt det nævnt i samfundsfagstimerne - om ikke historietimerne. Hvilket parti repræsenterede han, spørger man, og kan snildt få svaret: "Socialdemokratiet?"

13 år kan være lang tid. 13 år hvor samfundet har forandret sig, hvor tre andre statsministre har siddet i stolen. Anders Fogh Rasmussen beskæftiger sig kun meget lidt med den forandring i sin selvbiografi "At træde i karakter", der udkommer 11. maj. Det er bind et af to (bind to er ved at blive skrevet). Men den handler om forandring og ikke kun om manden bag de øjne, man stadig ikke vil beskrive som decideret milde, selv om han lige nu sidder der i kontoret for sin rådgivningsvirksomhed Rasmussen Global som en 69-årig bedstefar med gråt hår og foldede ansigtstræk.

Bogen handler om, hvordan samfundet har forandret sig på de næsten 70 år, der er gået i hans liv.

"Det er historien om 70 års enestående materiel fremgang. Men først og fremmest er det historien om Danmarks forvandling fra bonde- til bykultur. Om udvikling fra hjemstavnsbånd til udlængsel. Fra kollektivisme til individualisme. Fra nøjsomhed til forbrugerisme."

Gymnasieknægten Anders Fogh Rasmussen med sin nye Puch i 1969. "Da jeg havde været hos Hendes Majestæt Dronningen for at blive udnævnt til Kongelige Undersøger efter folketingsvalget 2001, havde jeg en forunderlig drøm. Jeg kom kørende på min gamle Puch-knallert. Ved en fodgængerovergang gør jeg holdt, og dér står dronningen. Hun udbryder: "Sikken dejlig Puch, De har!""

Det er Anders Fogh Rasmussens egne ord, men ikke ord fra bogen og ikke fra dette interview. De er fundet på Statsministeriets hjemmeside over gamle taler og stammer fra den tale, Anders Fogh Rasmussen holdt, da forfatteren Jens Smærup Sørensen i 2008 fik De gyldne laurbær for romanen "Mærkedage". Talen føjede til billedet af statsminister Anders Fogh Rasmussen som en kølig ingeniør-politiker til en mand, der også havde det tænksomme, skønlitteraturen og blikket for menneskelige konsekvenser med sig.

Og i dag står den som en kladde, en synopsis, til Foghs første erindringsbind om alt det, der formede ham og hans holdninger. Især barndommen på en gård i Hvidding lige midt mellem Viborg og Randers, et småsamfund, der i hans tid har ændret sig fra at bestå af familiebrug til fordel for affolkning og supereffektive mellemstore aktieselskaber og produktionsvirksomheder. Hvor førstemanden på gården nu er i stedet er bacon production manager, som Jens Smærup Sørensen skriver.

Statsministerårene kommer i bind to.

- Bogen er på mange måder en uddybning af min tale til Jens Smærup Sørensen. Jeg overvejede at trykke talen i bogen, men vil i stedet komme tilbage til den i næste bog i forbindelse med en omtale af de kulturradikale, siger Anders Fogh Rasmussen ved det runde bord på den dyre adresse på Bredgade i København.

Der er ikke nogle rævekager, svinestreger og intriger i bind et. Ikke at man skal forvente et væld af det i bind to.

Fogh i efteråret 1972 som nyopstillet kandidat til Folketinget. Foto: Jens Glargård/Ritzau Scanpix

- Jeg har set for mange politikerbiografier, der handlede mere om benspænd, svigt, og jeg ved ikke hvad. Jeg har lagt det bag mig. Der er ingen grund til at skrive om det, fordi jeg på mange måder har nået, det jeg gerne ville.

Du vandt kampene, kan man sige?

- Ja, på mange måder, he-he.

Det er så ikke rigtigt, at Anders Fogh Rasmussen har lagt det hele bag sig. Få, men markante steder i bogen går han op i gear, hæver stemmen - og hånden. Og slår hårdt. Slagene rammer særligt hans efterfølger i både Venstre og Statsministeriet, Lars Løkke Rasmussen, selv om man skal læse smule mellem linjerne for at få øje på det. Mere om det senere i interviewet.

Jeg har det oftest sådan med politikerbiografier, at jeg læser hurtigt hen over begyndelsen, når den handler om barndom og ungdom. Hvorfor en hel bog om det?

- Ved at se på min tilværelse har jeg fundet ud af, at der er så meget i min opvækst, der har præget mig. Det er vigtigt for mig at få forklaret folk, at jeg er skruet sammen, som jeg er, af en årsag. Og så prøver jeg at bruge fortællingen om min opvækst til at drage konklusioner, jeg tror unge i dag kan have nytte af.

- For eksempel: I min tidligste barndom skulle vi op til en enlig mand i byen, hvis vi ville se fjernsyn. Det var et frygteligt kedeligt samfund. Jeg foretrækker det, vi har i dag med mediemangfoldighed og sociale medier. Unge kommunikerer i dag meget mere med hinanden og deres forældre og bedsteforældre. Det har demokratiseret den politiske samtale og bragt folk tættere på hinanden. Det er virkelig godt, men! Man bliver fuldstændig forstyrret af den konstante bippen og zap-zap på skærmen. Sluk den og ked jer! Jeg vil kalde det kreativ kedsomhed, hvor man kan udvikle nye ideer, visioner, måske endda få tid til at skrive en bog?

Dine beskrivelser af livet i 50'erne op mod 80'erne er nøgterne og usentimentale. Man forstår, at du holdt af det, men intet virker nostalgisk. Din historie om forandringerne er ikke en forfaldshistorie, som Jens Smærup Sørensens bl.a. er. Begræder du ikke noget af det, der gik tabt i opløsningen af de små samfund?

- Jeg er virkelig fuldstændig usentimental. Det er klart, noget er gået tabt. Mit synspunkt er, at vi har fået noget andet i stedet, som kan være lige så godt.

- I landsbyerne er der ikke længere det fællesskab, der var, da jeg voksede op. Der er ingenting i Hvidding i dag. Forsamlingshuset er revet ned, men til gengæld har man fået verden ind gennem medierne. Hver generation bringer samfundet videre til nye højder. Det vil fortsætte, tror jeg. Tit vil forældre og bedsteforældre bare se på det med dyb mistro.

Har du det ikke i dig  - ser du aldrig på dine børn og børnebørn og får et stik af den mistro?

- Nej, jeg glæder mig over, hvad de kan. F.eks i forhold til digitale medier. Det er jo groet ind på en helt anden måde hos dem. Jeg synes, ældre har en forpligtelse til at holde sig oppe på beatet - det kan ikke nytte, at man sidder hjemme og bliver bitter over manglende kommunikation med omverdenen. Det handler om at sætte sig ind i det. Under corona-nedlukningen, hvor vi ikke måtte se hinanden, spillede jeg digitale strategispil med min børnebørn. Der er masser af muligheder, hvis man selv gør en indsats.

Sommerudgaven af Anders Fogh Rasmussen i huset i Frankrig. Foto fra bogen

Skellet mellem land og by har gennem de seneste ti år været en de få politiske diskussioner, der har kunnet hamle op med udlændinge- og klimadebatterne. Især rød side af dansk politik holder Lars Løkke Rasmussen frem som monsteret, der trykkede speederen i bund på centraliseringen, så store dele af Danmark blev efterladt uden en skole, en politistation, et kommunekontor, et domhus, et bibliotek og med tomme butiksbygninger.

Men det afgørende tryk på speederen kom, mens Lars Løkke Rasmussen var indenrigsminister under Anders Fogh Rasmussen og 271 kommuner blev til 98, 13 amter til fem regioner.

Efterfølgende har land-by-diskussionen været konstant kerne til stridigheder i Venstre. Voldsomst da Lars Løkke Rasmussens plan om helt at afskaffe regionerne blev gnisten, der i sidste ende førte til, at han ydmyget og forbrændt måtte forlade formandsposten.

Anders Fogh Rasmussen er med egne ord "uforbederlig udviklingsoptimist". Hans fokus på solsiden af forandringer er altdominerende.

Solsiden for ham selv er indlysende: I stedet for at overtage sine forældres landbrug, brugte han sin mulighed for at komme væk via Viborg Katedralskole, Aarhus Universitet, Folketinget, Statsministeriet, Nato. Et fjernsynsløst Hvidding på vej mod opløsning er blevet til residens i Sydfrankrig og en mobiltelefon ladet med numre på verdensledere.

Man kan læse bogen som en illustration af, hvordan centraliseringen i Danmark kom langt, fordi politikere, ministre, statsministre som Anders Fogh Rasmussen så gevinster og overså konsekvenser.

- Har der været for lidt fokus på konsekvenser - måske fordi du har det her nærmest fundamentalistisk optimistiske blik for de positive elementer i udviklingen?

Anders Fogh Rasmussen kigger skeptisk på mig.

- Lad os gøre det konkret:

- Mange har en romantisk forestilling om det nære sygehus. Men når man har et frit valg, vil man altså gerne hen på det sygehus, hvor det ikke er årets begivenhed for kirurgen, at han skal skære.

- Skoler. Der er sket en kolossal fremgang, siden jeg gik på Hvidding Skole, hvor 1., 2. og 3. klasse blev undervist sammen. Det var forfærdeligt.

- Skoler og hospitalsstørrelser er bare to eksempler på, at det er en god og rigtig udvikling, men jeg tror også på, at landsbyerne får en renaissance. Corona har lært os, at det ikke er godt at klumpe sig sammen i store enheder. Den digitale udvikling betyder, at man kan sidde i en landsby og have arbejde i en større by. Jeg ser en masse muligheder i det nye samfund, der kan blive en kæmpe fordel for landsbyerne. Man kan få et billigt hus, plads til børnene og sidde hjemme og arbejde digitalt.

Der er næsten altid gode, sammenhængende, rationelle argumenter for alle enkeltdele i en centralisering. Man kunne komme med lignende argumenter for færre politistationer, domhuse, kommunekontorer osv. Men er der også en tendens til at miste blikket for, hvad det betyder overordnet for samfundet, når den enkelte rationelle beslutning oftest har været at centralisere?

- Det er jeg sådan set enig i. Tag politiet - jeg har altid ment, at det var politiets opgave at være til stede i lokalsamfundet. Når det handler om indviklede forbrydelser, cyberkriminalitet og virkelig alvorlige forbrydelser, behøver man helt klart centraliserede ekspertenheder, men jeg har altid været tilhænger af nærpolitistationer. Politiets opgave er også at være synligt tilstede og på den måde forebygge småkriminalitet rundt omkring.

Men hvor er det store, samlende blik for samfundet, som en forfatter som Jens Smærup Sørensen og faktisk også dig selv kan have, når I ser tilbage på det?

- Man er selvfølgelig nødt til at se på helheden også. Det er også derfor, jeg lægger vægt på, at fremtiden er lys. I dag ser vi mange forsømte og nedslidte landbyer, men fremtiden for dem er lysere, end mange forudser på grund af digitalisering, ønsker om decentralisering, lys og luft. Alt det der.

"At træde i karakter" er ikke kun en bog om barndom og ungdom i et opløsningsramt bondesamfund på vej mod en skinnende ny fremtid med muligheder for alle.

Anders Fogh Rasmussen med datteren Christina i julen 1984. Med et overskæg anlagt i ferien, så offentligheden ikke fik indsigt i eksperimentet. Foto fra bogen.

Den indeholder også Anders Fogh Rasmussen fortolkning af trosbekendelsen (det viser sig, at den kan nærmest kan læses som en grundlag for liberalismen), en lang indføring i Foghs læsning af Søren Kierkegaards skrifter, et tilspidset opgør med samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig og en kærlighedserklæring til Foghs kone Anne-Mette Rasmussen, der i øvrigt inkluderer en forbløffende lang og detaljeret beskrivelse af forskellene mellem Anne Mette og Anders illustreret ved, hvordan de skærer ost. Hun udhuler den! Han retter frustreret op.

Et uddrag om at skære ost

Fra kapitlet "Kærlighed gør alting let" om Anne-Mette Rasmussen, et uddrag af Anders Fogh Rasmussen afsnit om ostedynamik i et parforhold:

"Og så er der selvfølgelig osten. Jeg sætter en ære i at skære osten helt lige. Før jeg lader osteklingen snitte en skive af den mellemlagrede ost fra Klovborg, har jeg omhyggeligt fjernet osteskorpen, så der er et fint, rent og regulært stykke ost at afskære. Ved at skære fra alle sider og vinkler kan jeg tilfreds tage osteklokken og lægge en ost tilbage, som er så lige, at den ville gøre enhver ingeniør lykkelig. Når jeg næste dag forventningsfuldt rækker ud efter osteklokken, ser jeg til min rædsel, at osten er mishandlet til ukendelighed: Den er udhulet. Det er Anne-Mette, som ikke har udvist en passende respekt for mit ingeniørarbejde. Jeg kan satte forfra med at rette osten af."

Og så er der et afsnit om ungdomsoprøret. Hippierne. Et overraskende positivt blik på den tid formuleret som en tak til 68'erne. Man fornemmer nærmest en vis imødekommenhed over for Christiania.

Hvor kom det fra?

- Jeg synes, vi lever i en nypuritansk tid, hvor folk vi blande sig i, hvordan andre mennesker lever og tænker. Krænkelsesdebatten peger i den retning. Jeg har tænkt igennem om, der er noget, jeg kan blive udsat for, som vil krænke mig. Mit svar er: Nej. Hvorfor? Jeg tog meget afstand fra 68'erne, men jeg er også vokset op i den tid. De positive sider af ungdomsoprøret var et opgør med gamle vaneforestillinger og nedgroede fordomme om, hvordan man skal leve.

Man kunne kalde det et opgør med borgerlighed?

- Småborgerlighed vil jeg kalde det, og det støtter jeg fuldstændig. Hvis ikke de var blevet kapret af kommunisterne, ville jeg formodentlig have været at finde blandt ungdomsoprørerne. I stedet formede mit livssyn sig i en protest mod dem, fordi jeg fandt dem naive over for Sovjetunionen, men nu gør jeg så brutalt op med krænkelseskulturen. Den er forfærdelig. Man oplever, at højere læreanstalter vil lægge begrænsninger på udklædningsfester osv., fordi det kunne finde på at krænke nogle. Sikke noget vås! Ikke mindst på de højere læreanstalter synes jeg næsten, at man skal blive krænket, fordi krænkelsen, provokationen, er forudsætningen for, at man tænker nyt, gør op med det gamle. Det er forudsætningen for fremgang i samfundet.

Løberen Anders Fogh Rasmussen. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Du har nu fået et nuanceret syn på en bevægelse, du dengang afskyede. Kan man forestille sig, at du også vil nuancere dit blik på de nuværende bevægelser? At manglen på afstand og det faktum, at det er et oprør mod dig, og mig for den sags skyld, den privilegerede, hvide mand, gør dig blind for de positive sider?

- Altså om jeg om 50 år vil skrive en bog, hvor jeg roser krænkelseskulturen?

Nej, bare om der er en pointe i, at du kan have lige så svært ved at se det positive nu, som du havde som ung mand i 60'erne og 70'erne?

- Det kan jeg ikke udelukke, men jeg har altså skrevet min bog nu og bringer min erfaring videre: At 68'erne var naive - totalt afsporede efter min mening - men at ungdomsoprøret var båret af en fornuftig tanke om at gøre op med professorvældet og de autoritære systemer, et krav om frisind, frihed og retten til at leve, som man vil. Det ønsker jeg mig mere af i dag, hvor folk går op i, om man bærer tørklæde eller går hånd i hånd med en af samme køn på gaden. Jamen altså, der er ikke noget, jeg er mere ligeglad med.

"Nu har jeg besluttet at skrive om mit liv, de fejl, jeg selv mener at have begået, og hvad jeg har lært." Foto: Asbjørn Sand.

Kan en del af krænkelseskulturen i virkeligheden være en kamp for retten til at være, den man er, fordi de måske ikke oplever, at de møder det frisind, du taler om?

- Joh, ja, måske ...

Og så oplever de måske ikke dig som en repræsentant for frisind, men som en magtfuld, privilegeret mand, der ikke har blik for, at alle ikke har den samme magt og de samme privilegier?

- Så er det, fordi de ikke kender mig. Så skal de læse bogen.

Måske husker de dig for din udlændingepolitik, som de måske opfatter som det, der ledte til f.eks. burkaforbud og diskussion om tørklædeforbud?

- Ja, det kan du sige. Men altså ... på en måde er det 68'ernes børn, der står for den krænkelseskultur. Det er et oprør mod forældrenes totale laissez faire-holdning, en modreaktion, der er: "Vi vil bestemme, hvordan du skal leve". Der kan jeg godt nostalgisk ønske mig tilbage til et samfund, hvor der var mere frihed til selv at beslutte.

Og når du siger, at de vil bestemme, hvordan andre skal leve, mener du f.eks., at man ikke må klæde sig ud som mexicaner til en fest på universitetet?

- Ja.

Kan den positive side af det være, at de har det udgangspunkt, at man skal holde op med at gøre nar af mennesker, der ikke er som en selv?

- Ja, der er min holdning bare, at det kan jeg ikke blive krænket af. Jeg gør ikke nar af nogen. Jeg synes bare, det er sjovt. Ja.

Tilbage til Anders Fogh Rasmussen, der ikke vil fylde sine erindringer med svigt og svinestreger, fordi alt det er lagt bag ham. Fordi det ikke er væsentligt for ham, der oftest endte med at vinde kampene og nåede det, han ville.

Fogh havde selv tilrettelagt det, så han blev efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen, der så fik en noget mere bumpet tid som formand for Venstre, end Fogh havde.

Nu kan Fogh se tilbage på den tid, der fulgte efter hans stramme styring af partiet. Og det gør han. Ikke meget, ikke direkte, men markant.

- I bog nummer to vil der være et og andet her og der, det tør jeg ikke udelukke, men det er som udgangspunkt ikke mit ærinde at skrive om, hvem der har forfulgt mig, og hvilke beskidte tricks de brugte, siger han.

Jeg vil gerne udfordre dig på, at du slet ikke bruger første bind til at slå ud. Du skriver bl.a. om, at man i voksenpolitik skal droppe alle de personstridigheder, som følger med fra ungdomspolitik, fordi det fører stor skade med sig. Jeg læser den del af bogen som en konkret kritik af Lars Løkke Rasmussens varetagelse af Venstre efter dig.

- Aha.

Har jeg fat i noget?

- Jeg vil slet ikke gå ind i det. Det er en meget generel betragtning, men du har det ret i, at den kan bruges på konkrete eksempler - i Venstre og i andre partier. Konservative og Socialdemokratiet har været plaget af personvendettaer. I mange år var vi fri for det i Venstre. Som formand blev jeg beskyldt for at være håndsky i forhold til de ting, og det er korrekt. Jeg har virkelig holdt mig på lang afstand af det. Jeg har så desværre set ... altså, det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en splittelse i Venstre de senere år. Det er sket efter mig. Det suger kraften ud af partiet, og nu har vi også set alle dem, der desværre har forladt partiet.

"Jeg ved, at uden kendskab til historien er der en stor risiko for at gentage fortidens fejltagelser". Foto: Asbjørn Sand.

Et andet sted i bogen går du også op i et formanende gear. Der er nogle sætninger, der nærmest springer op fra siden, hvor du skriver om, at det var vigtigt for dig at færdiggøre din uddannelse inden Folketinget.

- Du tager virkelig fat de rigtige steder.

Tak. Det er den benhårde og kontante Anders Fogh, der træder frem i den del.

- Ja.

Du skriver: "Der er ikke noget så usselt og svagt som dem, der bliver hængende i politik, fordi de ikke har andre alternativer. De bliver svage politikere og slappe ledere." Du kan godt regne ud, hvem jeg tror, du tænker på, ikke?

- Ha-ha! Ja, det kan jeg, men jeg har altså netop ikke ønsket at gøre det til at spørgsmål om konkrete personer. Jeg står ved synspunktet.

Jeg tror, du skriver om Lars Løkke Rasmussen.

- Hm-hm.

I er ikke partikammerater længere.

- Det handler ikke kun om Løkke. Det er rettet mod enhver, som er blevet så afhængig af politik, at det fratager dem friheden til at sige: "Nu kan I have det så godt, jeg giver mig til noget andet". Hvis man bliver hængene, fordi man ingen alternativer har, bliver man altså en meget, meget svag leder. Det gælder i Venstre såvel som i andre partier. Jeg udtrykker det generelt i bogen, fordi ellers ville det føre til en længere liste over personer, som jeg ikke ville bebyrde min bog med.

Er det ikke din måde at sige på, at Løkke blev hængende som formand for Venstre for længe?

- Altså, hvis du vil, kan jeg da sige, at jeg er meget skuffet over den måde, han har opført sig i forhold til partiet på.


"At træde i karakter" af Anders Fogh Rasmussen. Udkommer 11. maj på Gyldendal. 400 sider. 249 kr.

"Hvornår den næste bog er færdig, ved jeg ikke. Jeg vil bruge den tid, der skal til for at opnå et resultat, jeg selv er tilfreds med." Foto: Asbjørn Sand.


Ved at skære fra alle sider og vinkler kan jeg tilfreds tage osteklokken og lægge en ost tilbage, som er så lige, at den ville gøre enhver ingeniør lykkelig.

Anders Fogh Rasmussen

Der er ikke noget så usselt og svagt som dem, der bliver hængende i politik, fordi de ikke har andre alternativer. De bliver svage politikere og slappe ledere.

Anders Fogh Rasmussen

Ungdomsoprøret var båret af en fornuftig tanke om at gøre op med professorvældet og de autoritære systemer, et krav om frisind, frihed og retten til at leve, som man vil. Det ønsker jeg mig mere af i dag

Anders Fogh Rasmussen

Ikke mindst på de højere læreanstalter synes jeg næsten, at man skal blive krænket, fordi krænkelsen, provokationen, er forudsætningen for, at man tænker nyt

Anders Fogh Rasmussen

Jeg har set for mange politikerbiografier, der handlede mere om benspænd, svigt, og jeg ved ikke hvad. Jeg har lagt det bag mig. Der er ingen grund til at skrive om det, fordi jeg på mange måder har nået, det jeg gerne ville

Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen

Født 26. januar 1953 i Ginnerup Sogn. 69 år.

Generalsekretær i Nato 2009-2014.

Statsminister 2001-2009.

Formand for Venstre 1998-2009.

Tidligere skatteminister og økonomiminister.

Medlem af Folketinget 1978-2009.

Uddannet cand.oecon fra Aarhus Universitet 1978.

Gift med Anne-Mette Rasmussen 1978. Sammen har de tre voksne børn.

Søn af gårdejer Knud Rasmussen og Martha Rasmussen.

Forfatter til "Opgør med skattesystemet", "Kampen om boligen", "Fra socialstat til minimalstat", "Vera og Benefica" og "At træde i karakter".

Søndag åbner valgstederne i Slesvig-Holsten, når der igen er delstatsvalg. Denne gang står det dansk-frisiske mindretalsparti SSW til stor fremgang - og måske det bedste valg siden 1947, hvis altså meningsmålingerne holder stik. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Dansk mindretalsparti står til stor fremgang i Slesvig-Holsten: - Valget kan skabe historie

Dagen i dag kan ende historisk. Tiden vil vise, om det sker. I hvert fald skal indbyggerne i Slesvig-Holsten - lige syd for den dansk-tyske grænse - til stemmeurnerne og vælge, hvem de vil have i delstatens regering i de kommende fem år.

Det muligvis historiske findes hos det dansk-frisiske mindretalsparti, SSW. I meningsmålingerne står partiet til solid fremgang. Og selv om det "kun" spås seks procent af stemmerne i den seneste måling, kan de medfølgende fem mandater blive afgørende for regeringsdannelsen i Kiel. 


Et sådant valgresultat vil desuden være det bedste for partiet siden 1947 - og derfor historisk.

Uanset hvilken meningsmåling man kigger på, står det dansk-frisiske mindretalsparti SSW til stor fremgang i Slesvig-Holsten, hvor indbyggerne søndag går til delstatsvalg. Holder den seneste måling stik, bliver det partiets bedste valg siden 1947.

Tyskland: Søndag skal tyskerne - og det danske mindretal - i Slesvig-Holsten til stemmeurnerne ved delstatsvalget. Som meningsmålingerne ser ud i skrivende stund, kan det blive et historisk valg af slagsen for et helt bestemt parti.

I flere nylige meningsmålinger har det dansk-frisiske mindretalsparti SSW stået til fem procent af stemmerne ved valget - hvilket allerede ville være det bedste valgresultat for partiet siden 1950. Men det kan måske ikke længere gøre det.


I flere nylige meningsmålinger har det dansk-frisiske mindretalsparti SSW stået til fem procent af stemmerne. Men det kan måske ikke længere gøre det.

Fra artiklen

Ifølge Flensborg Avis står SSW nemlig i en ny måling lavet for ZDF til at få seks procent af stemmerne, hvilket vil være lidt af en fremgang fra de 3,3 procent, partiet fik ved det seneste valg i 2017. Partiet er undtaget fra spærregrænsen på fem procent.

- Hvis de seneste meningsmålinger bare nogenlunde er rigtige, kan valget skabe historie. For så vil vi have skabt et politisk gennembrud i Slesvig-Holsten, som vel ingen havde troet var muligt, siger Martin Lorenzen, landssekretær for SSW, til Flensborg Avis.

Til avisen understreger landssekretæren dog, at intet endnu er sikkert - særligt grundet de 30 procent af de adspurgte i meningsmålingen, der endnu ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes.

Ikke siden 1947

Får det dansk-frisiske mindretalsparti de seks procent af stemmerne, som den seneste måling peger på, går det fra tre til fem mandater - og disse mandater kan vise sig at blive afgørende for regeringsdannelsen i Kiel, skriver avisen.

På Twitter skriver chefredaktør for Flensborg Avis Jørgen Møllekær, at hvis målingerne kommer til at holde stik på valgdagen, vil det være det bedste valgresultat for partiet siden 1947, "dengang Tyskland stadig lå i ruiner".

Udover de pæne udsigter for SSW peger meningsmålingen på en solid slesvig-holstensk valgsejr til Angela Merkels gamle parti, det konservative CDU. Delstatens ministerpræsident Daniel Günthers parti står nemlig til 38 procent af stemmerne.

De Grønne og socialdemokraterne står hver til 18 procent af stemmerne. Det liberale parti FDP står til otte procent af stemmerne, mens det nationalkonservative Alternative für Deutschland står til seks procent og altså er i fare for ikke at nå over spærregrænsen på fem procent.

Det skal du vide om delstatsvalget lige syd for grænsen

  • Slesvig-Holsten har 2,9 millioner indbyggere. Omtrent 50.000 af dem er dansksindede. Mange af de dansksindede i Sydslesvig stemmer typisk på det dansk-frisiske mindretalsparti SSW.
  • Det dansk-frisiske mindretalsparti er fritaget for at leve op til den normale spærregrænse på fem procent - det var en del af Bonn-erklæringen fra 1955. Derfor sidder partiet allerede i parlamentet i Slesvig-Holsten trods sine kun 3,3 procent af stemmerne ved det seneste valg i 2017, der gav SSW tre mandater.
  • I 2012-2017 var SSW med i regeringen i delstaten, hvor SSW sammen med De Grønne og socialdemokraterne i SPD udgjorde et flertal. Det var første gang nogensinde, at partiet indgik i regering i Slesvig-Holsten. 
  • I øjeblikket udgøres regeringen i delstaten af de konservative i CDU, de liberale i FDP og De Grønne. I Tyskland opdeles politik ikke i blokke på samme måde som i Danmark, og derfor er ingen konstellation givet på forhånd.
  • Ved valget til Forbundsdagen sidste år fik SSW for første gang i 68 år stemt en mand ind i parlamentet - Stefan Seidler. Det kunne kun lade sig gøre, fordi partiet også fik stemmer fra andre end mindretalsgrupperne.
  • SSW bygger ikke kun sin politik på mindretal, men brander sig som et parti stærkt inspireret af Norden i sin politik - eksempelvis når det kommer til digitalisering af sundhedsvæsenet.
- Vi har haft en ambition om at gøre det kompakt og eksklusivt at komme med til de potentielt sidste Kashmir-koncerter. Vi skal ikke presse Kashmir ned i halsen på nogen, siger Kasper Eistrup, Henrik Lindstrand, Mads Tunebjerg og Asger Techau.. Foto: Simon Staun, bearbejdelse: Leif Nørmark

Kashmir er logget ind på en særlig frekvens: På samme bølgelængde og klar til de måske sidste seks koncerter nogensinde

26. maj spiller Kashmir live for første gang siden 2014. Tilløbet til comebacket med seks koncerter har været langt og bumpet, men i øvelokalet på Amager er de mørke skyer trængt i baggrunden for de fire medlemmer, som både har genfundet den musikalske magi og gruppens eget vokabularium.

- Der er ikke planlagt flere end de seks, og det kan reelt være de sidste Kashmir-koncerter nogensinde. De er tænkt som en afslutning på et kapitel. Måske endda en afslutning på hele fortællingen, siger bandets forsanger Kasper Eistrup.

26. maj spiller Kashmir live for første gang siden 2014. Tilløbet til comebacket med seks koncerter har været langt og bumpet, men i øvelokalet på Amager er de mørke skyer trængt i baggrunden for de fire medlemmer, som både har genfundet den musikalske magi og gruppens eget vokabularium.

Musik: Det føles som at træde ind i et tempel. Sådan har jeg det i hvert fald, da jeg entrerer det dunkle øvelokale i en baggård på Amager, hvor de fire medlemmer i Kashmir i ugevis har forskanset sig mellem Fender- og Vox-forstærkere, Roland-keyboards, Korg-synthesizere, trommesæt og en parade af Fender- og Gibson-guitarer.

Kasper Eistrup, Asger Techau, Mads Tunebjerg og Henrik Lindstrand har netop spist frokost. Stemningen er høj og løssluppen, mens der stemmes guitarer, tændes forstærkere og findes trommestikker.

- Ja, Kashmir er jo et jødisk band, konstaterer Kasper Eistrup tørt, mens han ryster på hovedet, så ledningerne fra hans in ear-system minder om de karakteristiske krøller, ortodokse jøder er kendt for.

De tre andre medlemmer bryder ud i latter.

Joken får Kasper Eistrup til at huske et interview for 20 år siden med en hollandsk journalist.

- Han stillede spørgsmålet: "Hvilket spørgsmål har I aldrig fået?". Hvortil Mads Tunebjerg iskoldt svarede: "Are you Amish people?"

Igen skyller latteren gennem lokalet.

- Hvordan fanden kan du huske sådan noget, spørger Mads Tunebjerg, mens han får remmen fra sin Fender-bas over skulderen.

Nogle har måske troet, at Kashmir på grund af bandets forholdsvis dystre og melankolske sange er en flot mutte og humorforladte mænd. Intet kunne være mere forkert. Humor er i høj grad limen, der har holdt sammen på bandet.

Mads Tunebjerg på bas og Asger Techau bag trommerne giver sig fuldt ud under finalen på "Miss You - Slight Return". Foto: Simon Staun

- Det har været kendetegnende for Kashmir, at vi har grinet meget sammen. Heldigvis. For vi har tilbragt mere tid sammen, end vi har brugt sammen med vores forældre, kærester og koner. Fra vi var teenagere og et årti frem så vi vores familie hver anden weekend. Nogle gange kun hver sjette, siger Kasper Eistrup.

Midt i et inferno

Den første sang, bandet kaster sig over efter frokostpausen, er "Melpomene" fra albummet "Zitilites" fra 2003. Henrik Lindstrand slår koncentreret tonen an på klokkespil, mens Asger Techau sørger for en sagte puls på en hihat. Melpomene er muse for tragediedigtning i den græske mytologi. Men der er ingen grund til at bruge tragedie som metafor, da sangen efter tre minutter og 30 sekunder eksploderer omkring mig, som havde nogen trukket splitten i en håndgranat.

Henrik "Henke" Lindstrand er med afstand det bandmedlem i Kashmir, der mestrer flest instrumenter. Han spiller blandt andet klokkespil, keyboard, synthesizer, orgel, klaver og guitar. Foto: Simon Staun

Jeg står på et tykt gulvtæppe med de fire medlemmer i en cirkel omkring mig. Det er på grænsen af det uvirkelige. Kashmir-fans vil kunne sætte sig ind i, hvor intenst og unikt det er at befinde sig midt i infernoet. Midt i musikken. Midt i magien som så mange har sukket efter.

Mine hår på armene rejser sig, mens jeg noterer, at Kasper Eistrup synger forbløffende godt efter otte års pause.

- Nu husker du lige, at sætlisten ikke skal deles, understreger Asger Techau smilende efter sangen.

For tre uger siden var jeg angst, fordi at gå ind i øvelokalet føltes på samme måde som at glo på et blankt lærred. Men angsten er vekslet til nervøsitet. De sorte skyer er byttet ud med en skøn forårssol og enkelte hvide skyer, som blæser væk i løbet af de kommende uger

Kasper Eistrup, forsanger og guitarist i Kashmir

Han har hele sætlisten printet ud på et A4-ark, som er tapet fast på en monitor ved siden af trommesættet. Sætlisten bliver naturligvis ikke delt. Men man skal nok heller ikke være et geni for at regne ud, at Kashmir med de seks koncerter har et ønske om at præsentere sange fra hele karrieren.

En karriere som måske slutter endegyldigt efter koncerterne i Boxen, Royal Arena to dage i træk, Heartland, NorthSide og Tinderbox.

- Der er ikke planlagt flere end de seks, og det kan reelt være de sidste Kashmir-koncerter nogensinde. De er tænkt som en afslutning på et kapitel. Måske endda en afslutning på hele fortællingen, siger Kasper Eistrup.

De sorte skyer er væk

I oktober 2019 mødte jeg Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg, hvor de fortalte om genforeningen, som de ikke ville kalde en genforening. Dengang anede ingen, hvordan verden få måneder senere ville ændre sig radikalt.

- I januar 2020 var jeg i Thailand og Vietnam med min familie. Faktisk for at blive tanket op med sol og vitaminer, så jeg var klar til at øve intenst med Kashmir. Jeg var forfærdelig syg, inden vi tog af sted, men kæmpede mig alligevel på flyveren. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvad corona var. Men efterfølgende er jeg ret overbevist om, at det var det, jeg var ramt af. Symptomerne stemte i hvert fald, siger Kasper Eistrup.

- I bedste fald er en fernisering dybt nedslående. Værker, man måske har brugt fem måneder på, får 12 sekunders opmærksomhed. En koncert giver mig gåsehud på en helt anden måde, siger Kasper Eistrup. Foto: Simon Staun

Mens man i Danmark stadig grinede lidt over corona og håndsprithysteriet, var situationen i Vietnam anderledes. På hotellerne skulle gæsterne have målt temperatur, og der var indrettet karantænerum.

- Jeg kunne godt mærke, at det måske var lidt mere seriøst end først antaget. Da vi kom til marts og den første nedlukning, begyndte vi for alvor at blive nervøse i bandet med tanke på vores koncerter i slutningen af maj. Vi gik alle og trippede for at komme i øvelokalet, men i løbet af april var skyerne så sorte, at vi var tvunget til at udskyde koncerterne, siger Kasper Eistrup.

Da bandet meldte beslutningen ud, var det både et gigantisk antiklimaks og en stor lettelse. Det var ikke tilfældet i 2021, hvor modløsheden begyndte at indfinde sig.

- Det var som et afbrudt samleje to gange i træk, hvor man er lige ved ... at være der ... Vi var i forvejen lidt pressede af forventningen om, at vi skulle blive os selv igen. Altså forstået sådan, at vi skulle træde ind i nogle roller, vi havde haft syv år tidligere. Det var komplet surrealistisk, og jeg glædede mig faktisk ikke til den del, siger Kasper Eistrup.

Et intermusikalsk sprog

Da bandmedlemmerne endelig kunne mødes i øvelokalet i marts i år, forsvandt de sidste rester af sorte skyer dog hurtigt.

- Med det samme vi fik hænderne i sangene, tror jeg, vi alle følte den der muscle memory. Altså hvordan kroppen og bevidstheden bagest i hovedet husker, hvordan man spiller en sang, fordi man har gjort det hundred- eller tusindvis af gange. På forhånd havde jeg frygtet, hvordan jeg skulle genlære alle vores melodier og tekster. Men jeg er blevet overrasket over, hvor relativt let det har været, siger Kasper Eistrup.

Han tilføjer, at der har været både gode og dårlige dage i øvelokalet. Heldigvis flest gode som den i dag.

- Vi fandt hinanden overraskende hurtigt. Det skyldes blandt andet, at vi ikke stoppede i 2014 på grund af uvenskab. Vi tog bare en pause, som endte med at blive længere end ventet. Det har betydet, at vores intermusikalske sprog, som eksisterer i pauserne og rummet mellem os fire musikere, er blevet rustent. I gamle dage skulle jeg bare løfte min guitarhals to centimeter, så vidste alle, hvad det betød. I dag er jeg nødt til at sætte ord på, siger Kasper Eistrup og ler.

Han kalder det en særlig frekvens, kun de fire personer i hele verden kunne logge af og på.

- Når man har været logget af så længe, kræver det tid at finde tilbage. Mange af vores sange har også åbne ender, fordi vi godt kan lide idéen om, at man aldrig spiller en sang på samme måde live. Men når man skal øve dem op, kan det også være en udfordring, fordi den naturlige forståelse halter.

Efter tre uger i øvelokalet halter det ikke voldsomt længere. Det altovervejende positive indtryk, jeg får midt i øvelokalet, bakker Kasper Eistrup op.

Mads Tunebjerg, bassist i Kashmir, udsendte solomateriale i 2015 under navnet Ian Castle. Foto: Simon Staun
Kasper Eistrup benytter en værdsat Fender Fernandez Telecaster på mange af sangene. Foto: Simon Staun

- Asger, Mads og Henke spiller alle sindssygt fedt. Det, de kan, kan man ikke gå ud og købe i en butik. Man kan ikke hyre nogen musikere i hele verden, som kan præcis det, de kan. Det er derfor, vi alle er fans af hinanden.

Respektfuldt er et andet ord, han finder frem om samværet anno 2022. Det er især møntet på måden, man taler til hinanden på.

- Når man begynder at blive metaltræt, kommer man nemmere til at tale grimt til hinanden, fordi linen er kortere. I dag fornemmer jeg en helt anden generøsitet, hvor vi konstant smider positive kugler ind i spillet i stedet for negative. Hvis alle giver lidt mere, går ting op i en højere enhed. Det er præcis de samme mekanismer i et forhold. Man skal være åben og lyttende, hvis det skal fungere.

Kashmirs eget sprog

Når man tilbringer så megen tid sammen, udvikler der sig ofte et internt sprog. Vendinger og ord ingen andre aner, hvad betyder. Det gælder også for Kashmir. Det sprog har været i hi siden 2014, men blot et enkelt ord kan være nok til at vække det til live. For eksempel græfen.

- Hvis man er bedrevidende, uden at have noget at have det i, så er man græfen. Det kan være en person, der praler med at have læst Dostojevskij, men kun har læst bagsiden, siger Kasper Eistrup og smager omhyggeligt på ordet.

Mange af ordene opstod, fordi medlemmerne syntes, de manglede i det danske sprog. Blandt andet deres alternative udgaver af gnaven.

- Vi fandt på flere grader af gnaven. Man starter med at være gnolen, som er lettere irritabel. Derefter er man gnalden, hvor man begynder at være temmelig irritabel og så endelig gnaln, hvor man er rigtig godt gal i skralden. Det er Kashmirs humørbarometer, som er udviklet gennem årtier, forklarer Kasper Eistrup.

Som gammel lingvist kunne man få det indtryk, at Kashmir sværmer for ord, der begynder med g. Men det er blot et tilfælde, understreger Kasper Eistrup og finder straks et bevis frem.

Kashmir

Kashmir er et dansk rockband fra København. Bandet blev dannet af Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg i 1991.

Bandet er opkaldt efter Led Zeppelins sang af samme navn. I 2001 blev svenskfødte Henrik Lindstrand en del af bandet.

Kashmir har siden debutalbummet Travelogue fra 1994 udgivet i alt syv studiealbummer. Seneste album, "E.A.R.", udkom i marts 2013.

Efter en koncert i Valbyparken 27. juli 2014 meldte bandet ud, at medlemmerne havde besluttet at holde en pause. Pausen skulle være endt i foråret 2020 med to store arenakoncerter i Boxen og Royal Arena, men blev forlænget to år på grund af corona.

Siden er der blevet tilføjet en ekstra koncert i Royal Arena og festivalkoncerter på Heartland, NorthSide og Tinderbox. Der er stadig få billetter til koncerterne i Boxen og Royal Arena.

Læs mere på www.kashmir.dk

- Værm for eksempel. Det er en fyr, som sværmer lidt og er om sig. Men på en gentleman-agtig måde. Hvis man har et godt tag på pigerne og er lidt for frisk, kan man være værm. Asger kunne faktisk godt kaldes værm. Hvis der trådte en kvinde ind i øvelokalet, ville han straks springe op fra trommesættet og byde hende på noget koldt at drikke, siger Kasper Eistrup og griner.

Mere smagfulde musikere

I årene efter Kashmir seneste koncert i 2014 gik der rygter om, at bandmedlemmerne havde solgt deres instrumenter. Det var kun et rygte.

- Jeg har rigtignok solgt en del af mine guitarer. Men jeg havde også samlet omkring 70 på et tidspunkt, så jeg havde ikke plads til flere. Min plan er at fokusere på få af mine yndlingsguitarer til de seks koncerter. Blandt andet min grønne Fender Jazzmaster og min elskede røde Fender Fernandez Telecaster.

Kasper Eistrups guitarspil er interessant at dvæle ved. For han har stort set ikke rørt en elektrisk guitar siden 2014.

- Jeg har spillet akustisk guitar for mine børn, når der skulle synges godnatsange. Men de elektriske guitarer har jeg nærmest ikke rørt i otte år. Derfor var jeg lidt nervøs for, om mine fingre kunne følge med. På en underlig måde føles det faktisk, som om pausen har gjort mig til en bedre guitarist. Bedre men knap så hurtig som i gamle dage, hvor jeg terpede shredding - altså at spille vildt hurtigt og komplekst - i timevis, siger Kasper Eistrup.

Han veksler sit "bedre" til smagfuld. Et superlativ han også benytter om kollegerne.

- Asger, Mads og Henke er alle blevet mere smagfulde musikere. Måske fordi de er sunket mere ned i glæden ved enkelheden. I gamle dage havde vi et behov for at være overalt hele tiden. Sådan er det tydeligvis ikke længere.

Spøgelser i kulissen

Efter at have spillet sig gennem "It's OK Now" fra "The Good Life" fra 1999 konstaterer Kasper Eistrup, at han alligevel ikke mener, at sangen skal med på sætlisten. Han synes ikke, den fungerer. Men arbejdet med at støve den 23 år gamle sang af er ingenlunde spildt.

Kashmirs sange har ofte lange, snørklede tekster. Derfor har bandet printet alle tekster ud, så Kasper Eistrup har teksterne at læne sig op ad. Foto: Simon Staun
Trommeslager Asger Techau havde som den eneste Kashmirs sætliste for de tre arena-koncerter liggende. Foto: Simon Staun

- Publikum skal kunne mærke, at vi gerne VILLE have spillet det nummer, men bevidst valgte ikke at gøre det. Stemningen af de udeladte numre skal mærkes, som var de spøgelser i kulissen, siger Mads Tunebjerg.

Næste sang på dagens tjekliste er "Miss You - Slight Return" fra samme album. Faktisk den efterfølgende sang. Titlen er let at filosofere over i Kashmirs situation. Titusindvis af fans har savnet firkløveret og dets musik, og de seks koncerter kan tolkes som et mindre comeback.

Selv om lyden i øvelokalet ikke er optimal, når man ikke er koblet på in ear-systemet, er det fortryllende at overvære de fire medlemmer kommunikere gennem musikken. Med en indgroet forståelse for, hvad det betyder, når noget skal spilles lidt "tykkere", eller når en afslutning på en sang skal være lidt "større".

Som klimakset på "Gorgeous", der er så fortættet, at man må gispe efter vejret. "Still so gorgeous, so enchanted, so forever" synger Kasper Eistrup med en styrke, så han ender med at være blodrød i ansigtet. Det kan godt være comebacket ikke er for evigt. Men smukt og fortryllende bliver det.

Selv om jeg ikke memorerer sætlisten, kan jeg ikke undgå at bemærke, at flertallet af sange denne eftermiddag er fra "The Good Life"-albummet.

- Jeg tror bare, vi havde brug for at befinde os i det land i dag, siger Mads Tunebjerg, mens han forsøger at mosle et stik ind i sin Korg-synthesizer, han kom til at rive ud.

Angsten er blevet til nervøsitet

Efter en time rundt i Kashmirs imponerende sangkatalog runder bandet af med "Back on the Farm Again", som aldrig er udgivet. Det smager af The Band og Allman Brothers. Det er blues`et country og swinger, så det er umuligt at stå stille.

Samtlige medlemmer smiler, mens de hygger med sangen, jeg af gode grunde aldrig har hørt. Sådan nogle arbejdsdage skulle man have flere af. Ingen af de fire medlemmer er i nærheden af at være gnaln.

Mens der takkes af og gives krammere, konstaterer Kasper Eistrup, at det sgu swinger ret godt. Altså ikke blot dagens sidste sang, men sangene generelt.

- For tre uger siden var jeg angst, fordi at gå ind i øvelokalet føltes på samme måde som at glo på et blankt lærred. Men angsten er vekslet til nervøsitet. De sorte skyer er byttet ud med en skøn forårssol og enkelte hvide skyer, som blæser væk i løbet af de kommende uger.

Personligt glæder han sig enormt til at stå foran et stort publikum. Fordi mødet med menneskemasser er unikt inden for musikken. Fordi dynamikken til en koncert ikke kan sammenlignes med noget andet.

- Det er svært at beskrive, fordi der nærmest er tale om en levende organisme. Som ændrer sig fra aften til aften. Den del kan vi ikke forberede os på ud over at øve os så grundigt, at vi kan hypnotisere publikum i vores retning. Men i sidste ende er det publikum, som afgør, om det bliver magisk. Dem, som afgør, om Kashmir ender i nirvana.

Henrik Lindstrand kom med i bandet, da det havde eksisteret i 10 år. Hans øgenavn i bandet er Henke. Foto: Simon Staun

Kasper Eistrup konstaterer, at han ikke længere betragter Kashmirs sange som sine. Eller bandets.

- De er blevet publikums. Vi skal blot forsøge at genskabe sangene, som er blevet en del af en fælles historie, siden de første af dem blev skrevet for snart 30 år siden. De er blevet givet videre og lever videre, hvilket der er noget smukt i. Det vil vi gerne være med til at fejre.