Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Afskaffelsen skal være med til at finansere en klimafond på i alt 12 milliarder kroner, der skal hjælpe danske virksomheder og boliger med at blive grønne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstre og Konservative vil afskaffe seniorjobordning

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder bededagsferien med en udmelding fra de to formænd i Venstre og Konservative, Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen.

De to partier ønsker nemlig at sløjfe seniorjobordningen som et led i den grønne omstilling. Det siger de til Jyllands-Posten

Seniorjobordningen er den ordning, der garanterer et job i kommunen til ledige seniorer uden dagpenge, som er tæt på at gå på efterløn.

Afskaffelsen skal være med til at finansere en klimafond på i alt 12 milliarder kroner, der skal hjælpe danske virksomheder og boliger med at blive grønne. I den proces er det afgørende for de to partier, at skatterne ikke stiger samlet set.

- Den grønne omstilling er en af de vigtigste opgaver, vi står over for. Men hvis det bliver vanskeligere at drive virksomhed, risikerer det at køre i grøften. Det kan vi ikke være bekendt over for næste generation, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til Jyllands-Posten.

Partiernes udmelding kommer på baggrund af regeringens forslag til en grøn skattereform og CO2-afgift, som den fremlagde i april. 

Her lagde regeringen op til at lave en afgift på 750 kroner per ton CO2-udledning - store udledere som cementfabrikken Aalborg Portland vil dog kunne få rabat. Regeringen ønsker at bruge 7 milliarder kroner på støtte og tilskud.

Afgift og rabat ønsker Venstre og Konservative ikke at røre ved. Men også en reform af jobcentrene, salg af CO2-kvoter og øget konkurrence i det offentlige skal gå til at finansiere klimafonden på 12 milliarder kroner, lyder det.

Endnu en region undersøger amputationer

Skandalen om de amputerede ben i Region Midtjylland smitter nu af på flere dele af landet. 

Region Hovedstaden vil undersøge, om regionens praksis også har medført amputationer, som kunne være undgået med forebyggende behandling. Det skriver regionen til Avisen Danmark

Meldingen kommer, efter at det er kommet frem, at man i Region Midtjylland har foretaget op mod 47 årlige amputationer, som man med den rette forebyggende behandling kunne have sparet patienterne for.

- Derfor er det vigtigt, at vi får afdækket praksis for benamputationer også i Region Hovedstaden, oplyser regionen til Avisen Danmark.

Det er dog uvist, hvordan man opgør amputationer på tværs af landet, og derfor vil Region Hovedstaden række ud til den midtjyske region for at sikre, at man kan sammenligne patienterne med hinanden.

Torsdag blev én af de øverste chefer i Region Midtjylland, koncernchef Ole Thomsen, fyret som konsekvens af skandalesagen om de amputerede ben.

Enhedslisten-profiler foreslår at fjerne ønske om EU-exit

Vi runder af med Enhedslistens årsmøde i Valby, der begynder i dag.

På årsmødet har profiler i Enhedslisten som den tidligere politiske ordfører Pernille Skipper, EU-parlamentariker Nikolaj Villumsen samt tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted stillet et forslag til ændring af Enhedslistens syn på EU.

Ifølge dem skal partiet droppe ønsket om en dansk udmeldelse af unionen.

- Vores forslag betyder ikke, at vi skal være blinde for det demokratiske underskud, der er i EU i institutionerne og traktaterne. Men vi skal bruge den spillebane, det er, siger Pernille Skipper til Ritzau.

I Enhedslistens principprogram fra 2016 står der, at partiet er "grundlæggende modstander af EU og ønsker en dansk udmeldelse" - og det har været et mål for partiet, siden det blev grundlagt i 1989.

Politisk kommentator Hans Engell mener ifølge Ritzau, at der de seneste 10-15 år har været en "vandring" for Enhedslisten på netop EU-området - og at man på weekendens årsmøde kan nå et "afgørende punkt".

Den politiske kommentator forklarer, at partiet er splittet mellem "pragmatiske socialister", som er imod udmeldelse, og "fundamentalister", som er for.

- De har prøvet med mange kompromiser gennem mange år, men på et tidspunkt bliver det svært, og så er man nødt til at træffe en beslutning. Der står Enhedslisten nu, siger han.

Ritzau oplyser, at det ikke har været muligt at få et interview med Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, inden årsmødet.

Her slutter dagens nyhedsbrev - men bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark. Du finder blandt andet Kasper Løvkvists analyse som optakt til årsmødet i Enhedslisten.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Svend Dalsgaard Pedersen fra Viborg er en af de mange patienter, der nu frygter, at han kunne have undgået at få amputeret sit ben. Torsdag fik sagen forretningsudvalget i regionsrådet til at fyre topchef i Region Midtjylland. Arkivfoto: Johnny Pedersen

Mindst otte gange blev der advaret i skandalesag om amputerede ben: Fyring af en enkelt chef løser ikke problemet, siger patientforening

Mindst otte advarsler om for høje amputationsrater eller kapacitetsproblemer er blevet sendt til enten Region Midtjylland eller hospitalsledelserne, inden en opsigtsvækkende analyse for nylig afslørede, at op mod flere hundrede patienter gennem årene kunne have undgået at få amputeret deres ben. Det viser en gennemgang, Avisen Danmark har foretaget. Eksperter mener, at skandalesagen burde være opdaget for flere år siden.

Region Midtjylland eller regionens hospitaler er blevet advaret mindst otte gange om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger, hvor en alt for høj andel af patienterne fik amputeret ben. Eksperter er forbløffede og kritiserer, at de mange advarsler blev overhørt i sagen, som torsdag kostede en topchef i regionen jobbet.

Amputationsskandalen: Der blev sendt mindst otte advarsler om for høje amputationsrater eller kapacitetsproblemer, inden en opsigtsvækkende analyse for nylig afslørede, at op mod flere hundrede patienter gennem årene kunne have undgået at få amputeret deres ben.

Det viser Avisen Danmarks gennemgang af amputationsskandalen, der torsdag fik et enigt forretningsudvalg til at fyre regionens koncerndirektør, Ole Thomsen.

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, kalder mængden af advarsler overvældende.

- Det er meget opsigtsvækkende, og det dokumenterer jo, at det her er et problem, man burde have kendt til i årevis, siger han.

Også Jes Sanddahl Lindholt, professor og forskningsleder på karkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, vurderer, at det bør give anledning til selvransagelse, når omfanget af advarsler er så stort:

- Jeg er noget forbløffet over, at der skal så mange advarsler til og over så lang en årrække, før der sker noget. Hvad skal man med advarsler, hvis man ikke forholder sig til dem. Vi kan bare konstatere, at der gik ufattelig lang tid, før de blev taget alvorligt.

Advarsler siden 2012

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan advarselslamperne allerede blev tændt i 2012, da Aarhus Universitetshospital blev bedt om at undersøge, hvorfor amputationsraten på hospitalet var cirka dobbelt så høj som andre steder. Siden er enten Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg eller regionen mindst yderligere syv gange blevet advaret.

Direktør i Danske Patienter Morten Freil er “dybt bekymret” over omfanget af advarsler:

- Det er virkelig alvorligt. Det vidner om, at der har været en viden i mange år, som der ikke er reageret på i en meget alvorlig sag, hvor patienter har mistet førligheden, selv om det kunne have været undgået.

Fyringen af koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen har heller ikke givet Danske Patienter ro i maven.

- Det er klart, at en enkelt persons afskedigelse ikke ændrer hele billedet. Organisationen skal se på, hvordan den reagerer, når der er advarselstegn i kvalitetsdata og bekymringshenvendelser, siger han.

- Vi fik ikke alle advarsler

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) siger til Avisen Danmark, at mange af advarslerne slet ikke er nået frem til regionsrådspolitikerne. Men det skal der i fremtiden laves om på:

- Vi skulle have haft de oplysninger allerede tilbage i 2010-2012, og der skulle have været gennemført flere audits (undersøgelser, red.) og være fulgt op på dem. Det er derfor, vi har igangsat en ekstern undersøgelse af, hvem der har vidst hvad hvornår.

Kühnau fastholder, at regionsrådet først fik kendskab til bekymringerne i 2018, da der blev planlagt besparelser i regionen og Dansk Karkirurgisk Selskab skrev direkte til ham. Men ifølge Kühnau betryggede hospitalsledelsen regionsrådet i, at der blev leveret samme kvalitet som andre steder i landet.

- Det hæfter vi os ved. Så kommer der igen kritik i forbindelse med sundhedsplanen for hospitalerne i et fire siders notat, hvor der står, der amputeres for mange ben, og kapaciteten er for lav. Men det ser vi ikke, for det vi får er et sammenskriv af de 23 høringssvar i et stort ark. Der står intet om amputerede ben eller manglende kapacitet, siger han.

Senest mandag skal regionen aflevere en redegørelse om sagen til Sundhedsstyrelsen.

Her får du overblikket over de advarsler, Avisen Danmark kender til:

1 Første advarsel

De første advarsler var de “bekymrende høje” amputationsrater på hospitalerne i Viborg og Aarhus. Amputationsraten dækker over patienter, som fik foretaget en amputation et år efter, at de ellers havde fået forebyggende behandling. Ifølge eksperter sker det ofte, hvis den forebyggende behandling er sket for sent.

Eksperter vurderer, at Region Midtjylland allerede i 2012 burde have opdaget de mange amputationer. Da havde hospitalerne i Viborg og Skejby en amputationsrate på cirka det dobbelte af landsgennemsnittet. Det medførte, at der skulle udføres en intern undersøgelse.

2 Anden advarsel

Problemet blev dog ikke løst, og i 2016 blev det igen konstateret i en årsrapport fra landsregisteret Karbase, at Aarhus Universitetshospital havde en “bekymrende høj” amputationsrate på 30 procent. Derfor blev der planlagt endnu en intern undersøgelse.

3 Tredje advarsel

I årsrapporten fra 2017 stod det klart, at der igen var udfordringer på Aarhus Universitetshospital. Her konstateres det, at andelen af patienter, som behandles for koldbrand, var væsentlig højere i Aarhus end andre steder.

“Det kan skyldes for ringe behandlingskapacitet”, stod der i rapporten.

4 Fjerde advarsel

I 2018 lå amputationsraterne på Aarhus Universitetshospital over det dobbelte af eksempelvis Kolding Sygehus', og derfor blev der planlagt endnu en intern undersøgelse. Men den blev aflyst i 2018, da det også blev besluttet, at der ikke skulle udføres flere undersøgelser, da det året forinden “ikke gav udslag i nogle brugbare informationer”.

5 Femte advarsel

I 2018 blev en række parter bedt om at give høringssvar til det kommende budget, hvor karkirurgien stod over for besparelser. Det fik Dansk Karkirurgisk Selskab til at skrive direkte til blandt andre regionsformand Andes Kühnau (S):

“Konsekvenserne af manglende eller forsinket karkirurgisk behandling er dels amputationer af benene på grund af koldbrand og dels øget risiko for lammelser pga. blodpropper i hjernen”.

Samtidig advarede Dansk Karkirurgisk Selskab om, at den karkirurgiske aktivitet i Region Midtjylland i forvejen var lav.

6 Sjette advarsel

I februar 2019, kort tid efter spareplanen blev vedtaget, skrev Dansk Karkirurgisk Selskab igen til Region Midtjylland. Her gik bekymringen primært på, at der ingen karkirurger ville være i ledelsen, konsekvenserne af den foreslåede nye arbejdsdeling og den manglende vagtdækning.

Arbejdsdelingen og vagtdækningen i regionen er siden ændret. Men manglen på karkirurger i ledelsen er fortsat et kritikpunkt, og det gjorde Dansk Karkirurgisk Selskab allerede da opmærksom på:

“Varetagelsen af den daglige drift og prioritering i den karkirurgiske patientbehandling i hele regionen vil således fremover blive foretaget af ledelser uden karkirurgisk faglig indsigt”.

7 Syvende advarsel

I juni 2019 advarede Det Tværfaglige Specialeråd om, at antallet af benamputationer pga. åreforkalkning lå væsentligt højere i Region Midtjylland end i for eksempel Region Syddanmark.

“En tilstand, der potentielt kan ende i amputation i benene,” skrev rådet og tilføjede: “Der er generelt mangel på speciallæger i karkirurgi, og Region Midtjylland har den laveste andel karkirurger per indbygger”.

8 Ottende advarsel

To måneder, efter de nye besparelser trådte i kraft i Region Midtjylland, skrev Dansk Karkirurgisk Selskab igen til Region Midtjylland. Her skrev selskabet, at det var bekymret for spareplanen, da det allerede er “bekendt med flere sager med uheldig udgang for patienter”. Senere svarede Anders Kühnau direkte på henvendelsen, hvor han efterspurgte konkrete patientforløb. Det svarede Dansk Karkirurgisk Selskab ikke på.

Socialdemokratiet godter og glæder sig, hver gang Enhedslisten roder sig ud i problemer, når det handler om forsvars- og sikkerhedspolitik. S ved, at en stor del af EL-vælgerne ikke bryder sig om det og håber, at de søger mod midten. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Løvkvist: S drømmer om, at Enhedslisten brænder sammen i en sportshal i Valby

Når Enhedslisten holder årsmøde, varer det tre dage. Det vil blive et virvar af afstemninger og åben debat fredag-lørdag-søndag, hvor medlemmerne kan gå på talerstolen og sige deres uforbeholdne mening om dette og hint. Det er kulturen, og den er ikke som i andre partier

Liberal Alliance afviklede for eksempel sit landsmøde på en god eftermiddag med en halv times åben debat, der ikke engang kunne fyldes ud). Avisen Danmarks reporter og politiske analytiker lægger op til weekendens rivegilde om partiets forhold til EU og Nato, som især socialdemokrater har store forventninger til. Men hvor S nærmest håber på total nedsmeltning, går Enhedslisten efter, at årsmødet skal bringe partiet i bedre kontakt med vælgerne, der ikke har nævneværdige problemer med hverken EU eller Nato.

Ingen ser så meget frem til weekendens årsmøde i Enhedslisten som socialdemokrater. Endnu mere end politiske journalister vil de sidde klinet til skærmen og nyhedsmedier og håbe. Håbe på, at den ene gammel- og ungkommunistiske baglandsrepræsentant efter den anden - eller måske, socialdemokratiske fingre krydsede, et folketingsmedlem! - går på talerstolen og taler om Putins retfærdige reaktioner, nazisme i Ukraine og grimme, grumme Nato, der ikke kan se en glød uden at puste til den.

Nogle socialdemokrater taler oven i købet om, at weekendens årsmøde i Hafnia-Hallen i Valby kan blive begyndelsen på enden for Enhedslisten, der vil blive slået tilbage til den verden af splittelse og fraktioneringer, som den del af venstrefløjen levede i før Murens fald og Sovjet-imperiets opløsning.

Det kan godt sige mere om, hvor forbløffende levedygtigt Socialdemokratiets traditionelle og indgroede had til kommunismen er, end om Enhedslisten.

I hvert fald er der tilsyneladende noget, der nærmest ligner tryghed i Enhedslistens top ved, at årsmødet bliver et årsmøde som så mange andre. Et årsmøde, hvor gnisterne springer, hvor baglandet får ventileret, men at det eneste, det er et tegn på, er, at Enhedslisten har et reelt medlemsdemokrati, og at det selvfølgelig kommer til udtryk på årsmøde.

Og noget taler faktisk for, at weekendens årsmødedagsorden, hvor der især skal diskuteres EU og Nato, ikke behøver at blive tolket som en potentiel katastrofe, der bare venter på at ske.

"Blandt mine erfaringer fra politisk ledelse er der en meget vigtig ledetråd: Du må aldrig lade andre bestemme din dagsorden. Den skal du selv sætte og følge".

Det skriver Anders Fogh Rasmussen i sine nyudkomne erindringer. Det er ikke lige oplagt at beskylde Enhedslisten for at basere partiets politiske strategi på læren fra Anders Fogh Rasmussens ledelse af Danmark i nullerne, men når EL bruger årsmødet på EU og Nato, international sikkerheds-, forsvars- og samarbejdspolitik, kan det faktisk godt være lige i Anders Fogh Rasmussens ånd.

Også selv om især diskussionen om partiets modstand mod Nato, mens Putin terroriserer og truer i øst, har sendt Enhedslisten gennem et brutalt tærskeværk, så partiet er kommet ud med kroppen fyldt med blodudtrædninger i alle nuancer af hvede og himlen over Ukraine.

Også selv om diskussionen om partiets modstand mod EU kommer samtidig med, at partileder Mai Villadsen står skulder ved skulder med udmeldelsesentusiasterne i Dansk Folkeparti og Nye borgerlige i en folkeafstemningsvalgkamp, mens 8 ud af 10 af Enhedslistens vælgere ifølge podcasten "Pollster" bakker op om Danmarks medlemskab af EU.

Når det handler om Nato, er det i øvrigt 9 ud af 10 af partiets vælgere, der er tilhængere af dansk medlemskab. Ud over at en socialdemokrat selvfølgelig straks vil blive oprørt over den ene ud af 10 enhedslistevælgere, der ikke ønsker dansk medlemskab af Nato, viser det klart et parti, der er ude af trit med sine vælgere på områder, der i øjeblikket er afgørende i dansk politik.

Så Enhedslistens håb i forhold til årsmødet er et helt andet end socialdemokraternes: Det er et håb om, at årsmødet ender med, at partiets internationale sikkerheds- og samarbejdspolitik bliver justeret ind efter ikke bare den nuværende ledelses reelle synspunkter, men efter deres vælgeres synspunkter. Et håb, der umiddelbart virker mere realistisk end håbet om, at den røde landsby brænder ned.

Det kan blive et årsmøde, hvor Enhedslisten neden under alle skrig og skrål og balladetendenser bringer sig nærmere de vælgere, der er er villige til at sikre partiet indflydelse i dansk politik. En potentielt givtig investering.

Samtidig slipper Enhedslisten så for, at det hele går op i, at partiet nu i tre år har været parlamentarisk grundlag for en regering, der har øget uligheden, der må trækkes til truget på den grønne dagsorden, der ikke har en udlændingepolitik væsentligt forskellig fra Dansk Folkepartis, der med fornuftig sandsynlighed slipper af sted med at bevare kontanthjælpsloftet, der prioriterer persontransport over kollektiv transport og så videre.

Enhedslistens modstand mod Nato, mens Putin terroriserer og truer i øst, har sendt partiet gennem et brutalt tærskeværk, så det er kommet ud med kroppen fyldt med blodudtrædninger i alle nuancer af hvede og himlen over Ukraine.

Fra analysen
Mange danskere undgår bestemte ingredienser, når de køber ind - blandt andet palmeolie og kunstige sødemidler. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

GMO, sprøjtegift og kunstige sødemidler: Disse seks ting forsøger vi at undgå i maden - men kun to bekymrer eksperterne

Vores mad kan indeholde mange mærkelige ingredienser, som virker fremmedartet, eller vi har hørt dårligt om i for eksempel medierne.

I en ny undersøgelse fra YouGov svarer knap halvdelen af de adspurgte danskere, at de er bekymret for bestemte ingredienser i deres fødevarer. Og de seks ting, som flest forsøger at styre uden om, er GMO, væksthæmmere, antibiotika-rester, palmeolie, transfedtsyrer og kunstige sødemidler.

Men ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv burde vi faktisk bekymre os langt mere om nogle helt andre ting. Det vurderer Max Hansen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og ekspert indenfor kemisk risikovurdering.

- Jeg kan godt være bekymret for metallerne, som kviksølv og bly, i vores fødevarer. Og de naturlige toksiner, som er et ureguleret område, så vi ikke ved nok. PFAS, PFOS og dioxin er også noget, vi reelt skal have bedre styr på, siger han.

Ifølge en ny undersøgelse er 49 procent af de adspurgte danskere bekymrede for, hvad det egentlig er for ingredienser, vores fødevarer indeholder. Derfor går mange uden om blandt andet fødevarer, der indeholder GMO eller rester af sprøjtemidler. Men ifølge en giftekspert er det slet ikke de ting, vi skal være bekymrede for.

Sundhed: E-numre, GMO og kemiske reststoffer. Den mad, du køber i supermarkedet, kan indeholde mange ting, som det kan være svært sådan lige at forholde sig til.

En ny undersøgelse fra analysevirksomheden You Gov viser, at knap halvdelen af de adspurgte danskere frygter, at de mange mærkværdige ingredienser i maden kan være skadelige.

Derfor forsøger mange af os at undgå fødevarer, der kan indeholde eksempelvis sprøjtegift eller kunstige sødemidler.

Men er der egentlig grund til gøre sig umage med at købe ind, så man undgår netop den slags ingredienser?

Ifølge Max Hansen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet og ekspert inden for kemisk risikovurdering, er svaret overordnet "nej". I hvert fald hvis vi fokuserer på menneskelig sundhed og risikoen for at indtage giftige stoffer.

- Jeg syntes, der er ting i vores fødevarer, som det er værd at være opmærksom på. Men jeg mener ikke, det er de ting, der topper den her liste, forklarer han.

Her er listen af ingredienser, der tilsyneladende volder mest bekymring hos os danskere - og eksperternes dom over, hvor farlige de reelt er.

1 16 procent går uden om GMO

Øverst på listen over, hvad flest forsøger at undgå, er GMO. 16 procent af de adspurgte i undersøgelsen angav, at de går uden om fødevarer, som indeholder GMO. Særligt de ældste voksne er - mildt sagt - lunkne over for idéen.

Men hvad er idéen nu lige? GMO står for "genetisk modificeret organisme". Begrebet dækker over en række teknologier, der alle ender ud i, at man ændrer på et eller få gener i en organisme, for eksempel en plante, således at den får nogle nye og bedre egenskaber.

Det kan være havre, der bliver mere modstandsdygtig over for tørke, eller det kan være et æble, der holder sig frisk lidt længere end de fleste.

På den måde er GMO en type planteforædling. Men hvor man ved traditionel planteforædling ændrer gener tilfældigt og i hobetal ved for eksempel stråling, er GMO et præcist værktøj. Og netop fordi det er en forbedring af en gammel metode, undrer det forskere inden for området, at teknologien ofte møder så stor folkelig modstand.

- Alle moderne afgrødeplanter er genetisk optimerede, men bare med metoder, der er langt mindre præcise. Så det er en klar forbedring, og jeg mener ikke, der er grund til bekymring, vurderer Henrik Brinch-Pedersen fra Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Han bliver bakket op af Max Hansen fra DTU, der fortæller, at man har forsket i GMO siden 1980'erne og endnu ikke mødt sundhedsmæssige problemer med metoden i forbindelse med fødevarer.

- Så GMO ville jeg faktisk rigtig gerne have af den liste. Der er intet, der indikerer, det skulle være sundhedsmæssigt problematisk.

2 Sprøjtemidler er stadig ikke in

Væksthæmmere er en form for pesticider, eller sprøjtemidler, der typisk bruges i det konventionelle landbrug for at optimere afgrødernes vækst.

16 procent af de adspurgte i You Gov-undersøgelsen medgiver, at de gerne går udenom netop væksthæmmere - og ligesom med GMO er det særligt mange af de ældre voksne danskere, der ikke bryder sig om væksthæmmere i deres mad.

Men ifølge Max Hansen fra DTU er det egentlig ikke noget, vi bør bekymre os om.

- Jeg tror, at det kan udvides til alle former for pesticider. Men det gælder generelt, at det er et kontrolleret område, og ved lovlig anvendelse får vi ikke de her ting i doser, der giver anledning til sundhedsmæssige skader.

Det er altså ikke, fordi at væksthæmmere, eller andre sprøjtemidler, ikke kan være giftige. Men det drejer sig om, at der er strenge regler for, hvor meget landmændene må bruge, og dermed hvor meget, der kan ende i vores mad. Og så længe vi kun udsættes for en brøkdel af det bekymrende niveau, skulle de godkendte væksthæmmere være ufarlige for os.

Hvis du alligevel gerne vil minimere mængden af pesticider og væksthæmmere, kan du vælge økologiske og danske fødevarer - og skylle frugt og grønt grundigt, inden du spiser det.

3 Antibiotika vil vi have hos lægen, ikke i køledisken

15 procent af de adspurgte danskere forsøger at undgå fødevarer, som kan indeholder rester af antibiotika. Og her får forbrugerne faktisk opbakning fra en ekspert.

For ifølge Niels Frimodt-Møller, der er overlæge på Rigshospitalet og i mange år har forsket i antibiotika-resistens, kan der være god grund til at vi som samfund ønsker, at der ikke er antibiotika i vores fødevarer.

- Det er jo kødet, det her drejer sig om, fordi der kan være rester af antibiotika i kød, hvis dyret har fået antibiotika kort før slagtning, forklarer han.

- Danskproduceret kød burde ikke indeholde antibiotika, fordi vi ikke bruger det som vækstfremmer, og dyr, der bliver behandlet med antibiotika, må ikke blive slagtet, før de har været medicinfri i en periode. Men vi ser af og til, at der er antibiotika-rester i udenlandsk kød, siger Niels Frimodt-Møller.

Det er ikke i mængder, hvor det er giftigt eller farligt for dig som almindelig forbruger her og nu. Men i længden kan det være med til at fremme antibiotika-resistensen i Danmark, og derfor er Niels Frimodt-Møller glad for, at mange danskere er opmærksomme på problematikken.

- Det er fremragende, at folk tænker på det, så vi fastholder en opmærksomhed på at begrænse antibiotika-forbruget i landbruget, slår han fast.

4 Palmeolie er fy-fy

På listen over de fødevarer, som flest gerne vil undgå, er også palmeolie, som 14 procent går uden om.

Palmeolie findes i mange typer forarbejdede fødevarer, som for eksempel visse typer kiks, købekager og færdigretter.

Men modstanden mod netop palmeolie skyldes næppe udelukkende en frygt for egen sundhed. For selv om palmeolie indeholder en høj andel af de usunde, mættede fedtsyrer, er det ikke rent sundhedsmæssigt værre end visse andre typer fedtstof, vurderer de eksperter, som Avisen Danmark har talt med.

Men palmeolie har derimod været i vælten, fordi en stor efterspørgsel efter den billige olie har medført, at man i mange tropiske egne har erstattet store områder vild regnskov med oliepalme-plantager.

"Det er skidt for miljø, biodiversitet og klima. Der kan altså være god grund til at forsøge at undgå palmeolie - men det kan være svært, da det findes i utrolig mange fødevarer", skriver Forbrugerrådet Tænk på sin hjemmeside.

5 Transfedtsyrer er et ekko fra fortiden

På femtepladsen over ingredienser, som vi danskere gerne vil undgå, er transfedtsyrer. 13 procent går uden om det, og det tal undrer faktisk Max Hansen fra DTU.

For selv om transfedtsyrer er en type umættede fedtsyrer, der kan være sundhedsskadelige, er der ikke grund til at bruge energi på at holde øje med den ingrediens på indholdslisten.

- Transfedtsyrer er et potentielt problem, men ikke et reelt problem. For det er reguleret i EU og Danmark, fortæller Max Hansen.

Før den regulering kom på plads, var transfedtsyrer dog et reelt problem, og det er måske derfor, at særligt mange af de ældre deltagere i undersøgelsen frygter transfedtsyrerne. Faktisk er der mere end fire gange flere, der undgår transfedtsyrer blandt de adspurgte over 60, sammenlignet med de adspurgte i aldersgruppen 18-29 år.

- Det er lidt ligesom med E-numre. Jeg plejer at sige: Vi skal ikke være bekymrede for at have for mange E-numre, men for få. For når noget har et E-nummer, er det beskrevet og reguleret, og så er jeg sådan set langt mere tryg ved det end ved de ting, der endnu ikke er samme overblik over, forklarer Max Hansen.

6 Kunstige sødemidler er "altså ikke farlige"

Det virker måske for godt til at være sandt: Sodavand, der smager næsten som de plejer, men uden en eneste kalorie! Sukkerfri produkter, som light-sodavand bliver søde, fordi man tilføjer kunstige sødemidler.

Men visse af sødemidlerne, mest fremtrædende aspartam, har været beskyldt for blandt andet at være kræftfremkaldende. Det kan være baggrunden for, at 13 procent af de adspurgte i You Gov-undersøgelsen angiver, at de gerne undgår sødemidler.

Men det behøver man slet ikke, vurderer Max Hansen.

- Så har vi den igen, den har jeg hørt mange gange. Men kunstige sødemidler er altså ikke farlige. Tag aspartam for eksempel, det består af to helt almindelige aminosyrer, som vi er vant til fra kosten, bundet sammen af metanol - altså træsprit. Selv om træsprit er giftigt i store mængder, er de minimale mængder, man kan få fra aspartam, helt uproblematiske. 

- Så nej, vi skal ikke have det i enorme mængder, men får vi det i de mængder, der er lovligt, så er det fint, slår han fast.

Men er der slet ikke nogen fødevarer, der indeholder stoffer, vi bør være opmærksomme på? Jo, bestemt, men vejen til at undgå dem minder utrolig meget om de gode, gamle og kendte kostråd.

- Jeg kan godt være bekymret for metaller som kviksølv og bly, i vores fødevarer. Og de naturlige toksiner, som er et ureguleret område, så vi ikke ved nok. PFAS, PFOS og dioxin er også noget, vi reelt skal have bedre styr på. Udover disse stoffer er der en række andre kemiske stoffer i fødevarer, som det ville være positivt, hvis vi fik lidt mindre af.

Tallene i artiklen stammer fra You Govs Food & Health-rapport fra 2022 og er baseret på svar fra 1000 repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Svarene er indsamlet 11.-14. marts 2022.

Tobias Bukkehave blev ramt på selvtilliden, da han pludselig ikke kunne skrive. Foto: Anette Hyllested

Løj for både kæresten og redaktøren: Bukkehave satsede alt på at blive forfatter, og så gik han i stå

Tobias Bukkehave er Danmarks nye spionforfatter. Hans første bog blev en stor succes, og han satsede derfor alt på forfatterskabet. Men så gik det galt, for pludselig kunne han ikke skrive. 
Tilblivelsen af efterfølgeren, som udkommer i dag, og som hedder "Arvestål" blev derfor på flere måder en rædselsfuld oplevelse for ham med løgne, panik og lav selvtillid.

Tobias Bukkehave er Danmarks nye spionforfatter. Efter succes med sin første roman satsede han alt på forfatterskabet, men endte som sin egen spion ad snørklede og uforudsigelige veje. Ordene svigtede, og boblen af selvtillid brast.

"Vi nærmer os," sagde forfatter Tobias Bukkehave til sin redaktør, men sandheden var, at han var tættere på panik end på målet.

"Jeg har skrevet et par sider," sagde han til kæresten, når han kom hjem til familien fra endnu en arbejdsdag på kontorfællesskabet, hvor han var mødt ind om morgenen for at skrive på en roman.

Men han havde ikke skrevet mere end et par linjer og følte sig som en sjuft, når han løj. Alligevel gjorde han det, fordi det var for flovt at indrømme, at han var gået i stå, og så var det i øvrigt jul, og han ville ikke ødelægge den gode stemning. I det hele taget bryder han sig ikke om at belemre sin familie med bekymringer.

- Jeg fortæller sjældent om, hvor skidt det kan stå til i min sjæl, siger han og smiler afvæbnende.

Jeg fortæller sjældent om, hvor skidt det kan stå til i min sjæl

Tobias Bukkehave

Det var ellers gået godt for Tobias Bukkehave. Han havde skrevet et par vellykkede børnebøger om Elmer Baltazar, og derefter fulgte hans første spionthriller "Kongetro". Den blev en stor succes hos både læsere og anmeldere og filmrettighederne blev opkøbt af Nordisk Film, der med instruktør Anders Ølholm i spidsen i øjeblikket arbejder på at gøre den til en film, måske en tv-serie.

Så nu skulle det være. Bukkehave ville satse 100 procent på forfatterskabet og dedikere sin tid til at skrive en opfølger til "Kongetro". Det skulle være slut med at stå udenfor som en lille knægt og kigge længselsfuldt ind i det værelse, som er fyldt med  succesrige forfattere. Nu ville han selv stå i rummet og være en af dem, der kunne leve af sine ord - sådan en, der fik udgivet en ny bog cirka en gang om året -  vel at mærke en, der var mindst lige så god som den forrige.

Han droppede derfor alle andre opgaver for at fokusere 100 procent på opfølgeren. Og han gjorde det med forventningsfuld glæde, for både selvtilliden og energiniveauet var i top ... Indtil det ikke var det mere, hvilket var en rædselsfuld oplevelse på flere måder.

Panikfremkaldende

Tobias Bukkehave, der er opvokset på Tåsinge, bor sammen med sin kæreste og parrets to børn på Christianshavn. Verdens mindste elevator fragter dem og deres gæster op på sjette sal - den øverste i etagebyggeriet, hvor deres lejlighed har panoramaudsigt til kanalerne. Her er lyst og fredeligt, og lejen for herligheden er mirakuløst tættere på provins-niveau end de ellers så vanvittige københavnerpriser.

- Men mens jeg skrev på opfølgeren, tjente jeg stort set ingen penge, så da jeg gik i stå, blev jeg selvfølgelig bekymret for økonomien. At jeg pludselig ikke kunne skrive satte også spørgsmålstegn ved alt, jeg havde satset på, siger han.

Tobias Bukkehave lægger sig tæt op ad virkeligheden i sine spionromaner. I "Arvestål" forsøger han at lege med tanken om Danmark som en feteret spiller på den internationale scene. Og de faldgruber en lille nation risikerer at falde i. Foto: Anette Hyllested

Man bliver ikke fuldblodsforfatter, hvis man konstant skal slås med hvert et ord, hver en sætning. Og hvis han ikke skulle være forfatter, hvad så?

-  Situationen var panikfremkaldende, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg var god nok. Min selvtillidsboble, som jeg levede i efter "Kongetro", brast. Jeg var ked af det, fortabt, følte at jeg svigtede, at jeg var håbløs foran et tastatur, fortæller Tobias Bukkehave.

Han stod på hælene, som han siger. I stedet for at være oppe på tæerne og skarp.

Magisk skifte

Tobias Bukkehave gik så småt i gang med opfølgeren til "Kongetro" i slutningen af 2020, men samtidig døde hans far, og Tobias fik brug for at sunde sig.

Da 2021 fandt vintergarderoben frem, begyndte situationen at gå fra træg til slem. Hans deadline var i februar i år, men han vidste længe, at han ikke ville kunne overholde den, og på et tidspunkt gik det så også op for redaktøren, at der stod en stor og altoverskyggende skriveblokade i vejen for de ellers så gyldne planer.

- Den dag, jeg skulle have afleveret det endelige manuskript, hvis jeg ellers havde kunnet, angreb Rusland Ukraine, og det ændrede situationen i bogen, hvor jeg var nødt til at finde på nye twists og ændre lidt på handlingen. Der er ikke noget godt at sige om den krig, men den købte mig mere tid.

Og så skete det endelig. Han fik en ny idé til bogen, og det blev et magisk skifte. Skriveriet blev til en lystfuld, kreativ proces frem for en angstpræget pligt.

En Bukkehave er en livsnyder og ambitiøs og kan også være lidt selvoptaget, men mener det godt, siger Tobias Bukkehave om sig selv og sin slægt. Foto: Anette Hyllested

Resultatet er udkommet nu. Bogen hedder "Arvestål" og ligner visuelt en guldbarre. Hovedpersonen er igen Tom Cortzen, der arbejder for den hemmelige enhed Sektor 7 under Forsvarets Efterretningstjeneste, og stilen er klassisk spion med storpolitik som hos John le Carré og action som hos Tom Clancy.

Tobias forandrer sig, når han taler om den færdige bog. Han bliver mere løs i kropssproget, smiler og taler så ivrigt, at den sydfynske tone synger med på hans ord. Han taler om den lykke, det er at skrive, hvis folk gider læse det. At det næsten er som hovmod, når man føler "her kommer jeg". Han vover sig sågar ud i beskrivelser af, at når presset stiger, så skriver man bedre. At der kan være energi i desperation.

At være en Bukkehave

Selvtilliden er tilbage og i tråd med forfatterens opfattelse af det at være en Bukkehave. Det forlyder, at hans farfar og farbror en gang fløj under Svendborgsundbroen, men måske er det bare et rygte om den Bukkehave-familie, der med Tobias' ord gerne vil være først med det meste. Bukkehaverne, der i generationer har holdt til på Tåsinge.

- Vi er livsnydere og ambitiøse og kan også være lidt selvoptagede, men vi mener det godt, siger han.

Det ambitiøse giver sig til kende, når vi taler om drømme, for Tobias Bukkehaves drøm er et kommercielt, dygtigt forfatterskab af høj kvalitet, som kan gøre sig på de største scener.

Det livsnydende aner man, når vi taler om "Arvestål". For mens Tom Cortzen lever i en international verden af bedrag helt oppe på magtens tinder og desillusioneret konkluderer, at det eneste konstante blandt mennesker er kampen om netop magten, tror forfatteren på godheden i mennesker og kalder den mindst lige så stærk.

Modsat Cortzen møder Bukkehave tilværelsen med en "positiv og smule blåøjet" tilgang. Han tror på glæden i livet og lykken i det nære, men virkeligheden og dens magtspil, som han lægger sig tæt op af, inspirerer forfatteren i ham.

- Jeg tilsætter fantasi, og så bliver det til min verden.

En verden, hvor Danmark som lille David kæmper med at håndtere store Goliath i form af stormagterne og deres interesser. Det sker i Arktis, men Cortzen når også en tur til Afghanistan og havner midt "i den klodsede tilbagetrækning".

- I Danmark har vi et stort potentiale. Vi er veluddannede, langt med borgerrettigheder, og vi er effektive. I "Arvestål" forsøger jeg at lege med tanken om Danmark som en feteret spiller på den  internationale scene. Og de faldgruber en lille nation risikerer at falde i, når man leger med de store "drenge", siger Tobias Bukkehave.

Tom Cortzen er en gentleman, en højt begavet akademiker, men han er også kyniker.

- Han kan skyde folk, når det er nødvendigt.

Og det gør han, og undervejs skal han som i alle spionromaner ad snørklede, utydelige og farlige veje for at komme i mål og måske eller måske ikke finde og siden overvinde fjenden.

Man ved aldrig, hvem man kan stole på, og hvad der er ægte eller et slør i spionernes intrigante verden.

3 om forfatteren, bogen og tips til underholdning

1. Tobias Bukkehave. 

Født 1980. Har en bachelor i dansk og en kandidat i medievidenskab.
Har arbejdet som gymnasielærer, foredrager, anmelder af tv-serier og som manuskriptkonsulent på diverse serier og film. 

Har skrevet to børnebøger om Elmer Baltazar og spionthrilleren "Kongetro" (udkom i 2019)  og nu "Arvestål". De to bøger er en del af en planlagt trilogi. Den tredje skal hedde "Aftenland". 

Som spionforfatter Inspireret af John le Carré, John Grisham og Leif Davisen, som han kalder for sit idol herhjemme, og på action-delen af Tom Clancy og Lee Child.

Født i Svendborg og fra 3. klasse opvokset på Taasinge, hvor han og kæresten Julie Schieck stadig kommer i deres sommerhus. Hun er sygeplejerske med en kandidat i psykologi. Parret har to børn, Emmely på 9 år og Vincent på 4.  Familien bor på Christianshavn i København.

Tobias Bukkehave bærer en tatovering af Han Solo (Harrison Fords rolle i Starwars) på sin højre arm. En hilsen og en hyldest til fantasien.

2. "Arvestål". 

Hovedpersonen Tom Cortzen er efter at have afsløret valgsvindel i stor stil nu i Arktis for at skygge en dansk geolog, der muligvis er spion for russerne. Hjemme i Danmark venter en international konference om netop Arktis, og vi følger en nyudnævnt forsvarsminister, der må erkende, at hendes ministerium er under indflydelse af stærke og fremmede magter. Undervejs ender Cortzen i Afghanistan, hvor vesten er i færd med at trække sig ud. Cortzen tænker således, da han fra flyet ser ned på landet:

"Han så ned på den by og det land, som Vesten - herunder Danmark - havde investeret et utal af menneskeliv og uendelige summer i. Han havde selv over flere omgange været udstationeret i landet, og han havde set kammerater dø for opgaven. Nu var alt tabt. Set i bakspejlet forekom krigen i Afghanistan som ét stort trafikuheld i slowmotion. En uundgåelig katastrofe, som alle stiltiende havde styret henimod, selvom de burde have vidst bedre."

"Arvestål", 304 sider, udkommer 12. maj på Politikens Forlag.

3. Tips til underholdning.

Bukkehave anbefaler følgende fire aktuelle serier: "We own this City", en politiserie om racer på HBO Max. "Slow Horses", en britisk spionserie på Apple TV+. "Moonknight", en sprudlende skør Marvel-serie på Disney og "Tokyo Vice", en skarp historie på HBO Max.