Klima: Du har måske bemærket, at der er sket ændringer i mange supermarkeder de seneste år. Der er for eksempel kommet flere låger på frysediskene, så det ikke koster astronomisk meget energi af holde varerne afkølet.

Mange steder er det også blevet populært at gøre en særlig indsats for at sælge varer, der er tæt på sidste holdbarheds-dato. Eller justerer prisen, så selv de krumme agurker finder vej til vores indkøbskurve.

Og endelig er der plastikposerne, der efterhånden er så dyre, at selv de mest glemsomme af os nok gør en indsats for at huske stofnettet.

Klima og miljøhensyn er med andre ord flyttet ind i supermarkederne. Men det er kun begyndelsen.  Her er fem bud på, hvordan dit lokale supermarked vil ændre sig i klimaets tegn.

Alle, der har prøvet at have det hele, ved, at det er svært at dele. Ikke desto mindre er det lige præcis dét, som Mette Frederiksen lægger op til, når hun i pinsen annoncerer muligheden for at danne en flerpartiregering hen over den politiske midte. For flere partier i regeringen betyder automatisk færre socialdemokratiske ministerposter.

I dag har er der 20 ministre i Mette Frederiksens regering, mens der var 22 ministre under de seneste to flerpartiregeringer: Helle Thorning-Schmidts regering med S-RV-SF og Lars Løkke Rasmussens regering med V-LA-K. Danner Mette Frederiksen en flerpartiregering, må man formode, at hun også udvider antallet af ministerier, så der er flere poster at dele ud af. Men den nuværende statsminister har helt sikkert en række røde ressort-områder. Områder, hun under ingen omstændigheder vil afgive - hverken til kolleger fra rød blok eller nogle potentielle nye venner fra de borgerlige partier.

Her er budene på syv ministerier eller områder, som Mette Frederiksen under ingen omstændigheder vil afgive, hvis valgresultatet betyder, at hun skal udvide regeringen med et eller flere partier for at bevare magten:

Finansministeriet: Lige så sikkert som Mette Frederiksen er statsminister, lige så sikkert er det, at Socialdemokratiet vil beholde posten som finansminister. Det er altafgørende for en velfungerende regering, at der er et tillidfuldt samarbejde mellem Statsministeriet og Finansministeriet, og det er bare nemmere, når ministrene kommer fra samme parti.

Forsvarsministeriet: I politik er de områder med flest penge altid mest prestigefyldt. Og hvis der er ét område, som kommer til at vælte i penge i de kommende år, så er det forsvaret. Med det nationale sikkerhedskompromis skal forsvarets budgetter frem mod 2033 vokse med 18 milliarder kroner årligt. I Mette Frederiksens optik må der sidde en socialdemokrat for bordenden, når de mange midler skal fordeles. Samtidig er Forsvarsministeriet med uro og ufred i Europa rykket gevaldigt op i hierarkiet på Slotsholmen, og derfor er ministeriet en "must have" for regeringschefen.

Justitsministeriet: Tryghed har været et nøgleord gennem hele Mette Frederiksens tid som formand for Socialdemokratiet. Tryghed kan være mange ting, men det er blandt andet, at der er styr på lov, orden, grænserne, politiet og fængslerne. Derfor er det også usandsynligt, at Mette Frederiksen er klar til at afgive Justitsministeriet, hvis det bliver nødvendigt for hende at udvide regeringen med flere partier efter et valg.

Beskæftigelsesministeriet: Måned efter måned sætter beskæftigelsen nye rekorder, så er der brug for en socialdemokrat i Beskæftigelsesministeriet? Ja med udråbstegn vil svaret lyde fra Prins Jørgens Gård. For der er usikkerhed i verden, så hvem ved, hvornår det vender, og arbejdsløsheden igen stiger? Samtidig hører Arne-pensionen til hos beskæftigelsesministeren, og derfor har Mette Frederiksen brug for en partikammerat til at stå vagt om Arne og de andre nedslidte danskere, som skal på tidligere pension.

Udlændinge- og integrationsministeriet: Rwanda. Aftalen om et modtagecenter for asylansøgere uden for Europas grænser er et socialdemokratisk valgløfte fra folketingsvalget i 2019, og dét skal der leveres på, og her ser Rwanda ud til at være det mest sandsynlige land. Selv om udlændingepolitikken langsomt er gledet mere i baggrunden, må der ikke sås tvivl om, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står for en stram udlændingepolitik. Derfor kan posten ikke overlades til et andet parti i en regering, hvor Socialdemokratiet indgår.

Miljøministeriet: Med sit grønne hamskifte, så hun ikke længere er rød, før hun er grøn, er Mette Frederiksen nødt til at have en socialdemokrat i et grønt ministerium. Ellers mister forsøget på at ændre den fortælling al troværdighed. Klimaministeriet vil der være stor rift om, hvis der kommer flere partier med ind i en regering, så Mette Frederiksen kan af strategiske årsager blive nødt til at gå på kompromis og nøjes med det noget mindre Miljøministerium.

En ministerpost på Asiatisk Plads: Når hun selv er statsminister og har forsvarsministerposten i partiet, så er det ikke altafgørende for Mette Frederiksen at have en ministerpost på Asiatisk Plads, hvor Udenrigsministeriet holder til. Men det vil alligevel være underligt med de udenrigspolitiske kriser, der er blevet håndteret denne valgperiode, hvis Socialdemokratiet ikke er repræsenteret, så mon ikke Mette Frederiksen finder en løsning- eventuelt ved at genopfinde et handelsministerium.

Læg dertil, at Mette Frederiksen også er nødt til at have minimum et ministerium på et stort velfærdsområde. Det kunne være ældre, sundhed eller folkeskolen. Som altid i politik afhænger det endelige resultat af vælgernes dom på valgdagen. Kommer Socialdemokratiet styrket ud af mødet med vælgerne, står Mette Frederiksen i en gunstigere forhandlingssituation - og omvendt hvis vælgerne vender det nuværende regeringsparti ryggen. Alt det ved vi meget mere om om under ét år.

SAS: Økonomien er dykket ned i faretruende lav flyvehøjde i luftfartsselskabet SAS. En gæld på over 30 milliarder kroner og et akut behov for en kapitaltilførsel på næsten syv milliarder har sendt selskabet ned i et økonomisk lufthul, ikke mindst fordi den svenske stat nu har smækket pengekassen i.

I den barskeste af alle konsekvenser står risikoen for  en fremtid helt uden SAS - efter 76 års levetid.

Spørgsmålet er hvilken reel konsekvens, det får for danskernes fremtidige rejseaktivitet i luften. På langt sigt er svaret er: Dybest set ikke så meget, fordi dér, hvor der er et flybehov og dermed en mulighed for at tjene penge, vil andre selskaber byde sig til, vurderer eksperter. Men  rejseruterne og dermed måden, vi rejser på, kan ændre sig. Beskæftigelsesmæssigt vil det givetvis få konsekvenser i Københavns Lufthavn.

- SAS er et enormt forgrenet selskab med både indenrigsruter, nordiske ruter, europæiske ruter og oversøiske ruter. Her betyder det i sig selv ikke så meget, hvis der ikke længere er et statsligt ejerskab, men private kræfter i stedet træder til. Men hvis private investorer synes, det er for gældsplaget et foretagende at gå ind i, må man lade falde, hvad ikke kan stå.

- I så fald vil andre byde ind med flyvninger og overtage de kunder, der er. Der vil være nogle huller i en periode, men så længe, der er kunder, som gør det rentabelt at flyve, vil andre komme til og udføre flyvningerne, vurderer Ole Stouby, der er direktør i prisportalen Travelmarket.

Ole Kirchert Christensen er chefredaktør på luftfartsmediet Check-In.dk. Han hæfter sig ved Københavns Lufthavns rolle som SAS' nordiske hub, som er betegnelsen for et lufttrafikalt knudepunkt.

- Det har givet os et utroligt stort og godt rutenetværk ud af København, meget større end vores befolkningsunderlag normalt ville medføre. Men SAS har så at sige samlet sin trafik i København, så svenskere og nordmænd har måttet rejse hertil for at komme videre ud. Men tendensen de senere år er direkte ruter fra Norge og Sverige, så hubben i København er allerede udfordret. Hvis SAS forsvinder, er det slut med Københavns Lufthavn som hub.

- Det betyder ikke, at vi ikke længere kan komme ud i verden, men at der formentlig vil være færre direkte ruter, end vi har været vant til. Der skal nok komme andre selskaber til, men det er ikke sikkert, vi vil kunne flyve direkte til f. eks. Tokyo, Shanghai eller Beijing. Vi skal måske en tur omkring Frankfurt, eller en anden udenlandsk lufthavn, først, siger Ole Kirchert Christensen.

Rollen som SAS-flyvningernes knudepunkt har haft betydning for antallet af medarbejdere i Københavns Lufthavn . Før coronapandemien lagde en voldsom dæmper på luftfarten, havde i følge lufthavnens presseafdeling op mod 23.000 mennesker deres daglige arbejde dér - inklusive ansatte i forretninger, restauranter m.v.

Hvis SAS forsvinder vil lufthavnens behov for medarbejdere skrumpe, selv om de nye selskaber, der måtte komme til, i princippet skal udføre samme arbejde med et uændret antal passagerer, mener Ole Kirchert Christensen.

- Der er er ingen tvivl om, at en SAS-flyvning kræver mere mandskab end en flyvning med et lavprisselskab som Ryan Air eller Norwegian. De baserer forretningen på lavest mulige ressourcer og kan have flypersonale ansat med tilknytning til lufthavne i andre lande. SAS har nogle andre servicestandarder og lounge og catering blandt andet. Jeg vil umiddelbart vurdere, at uden SAS vil kun to tredjedele af de lufthavnsansatte blive fastholdt, den sidste tredjedel vil forsvinde, siger han.

Selv om det ikke går ultimativt galt, men SAS skulle  blive reddet, skal vi vænne os til tanken om,  at det bliver et helt anderledes flyselskab, end vi har været vant til, mener Ole Stouby fra Travelmarket.

- SAS' store problem er alt for høje omkostninger i forhold til konkurrenterne, det være sig dyre overenskomster, høje lønninger og brændstofudgifter, hvor man i modsætning til andre ikke har langtidskontrakter med prisgaranti. Hvis SAS skal fortsætte med nye investeringer, hvilket er nødvendigt, er man nødt til at at få ændret disse forhold, siger han.

Ifølge Ole Stouby er der tre muligheder i spil i dramaet om SAS: 1. SAS forsvinder helt, 2. Konkurs med efterfølgende rekonstruktion, hvor andre kommer ind og begynder helt forfra ud fra eksisterende rute- og passagermuligheder, 3. Fortsættelse i nuværende form, men med gælden konverteret til aktier.

- Jeg tror på, at SAS vil fortsætte i en eller anden form - ligesom Norwegian gjorde for halvandet år siden, da selskabet rent faktisk var i teknisk konkurs. Norwegian slap af med kæmpegælden, og det samme ser jeg muligheden for at gøre i SAS ved at konvertere den til aktier.

- Man får i hvert fald ingen til at overtage en gæld på over 30 milliarder kroner uden udsigt til at tjene penge. Men det kræver en konstellation i en eller anden form med betydeligt færre omkostninger, siger Ole Stouby.

I finansministeriet arbejdes der på højtryk med disse muligheder, og de kommende dage inddrages også politikerne fra partierne, der for to år siden indgik en aftale om den seneste rekapitalisering af SAS. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Finansminister Nikolai Wammen (S) har indtil nu ikke villet sige meget andet, end at han forventer et resultat af forhandlingerne i midten af denne måned.

Ender det med, at slutkapitlet i historien om SAS skal skrives, er der ud over de praktiske konsekvenser nogle af mere følelsesmæssig karakter.

- Siden SAS' etablering i 1946 har mange forbundet selskabet med noget tillidsvækkende, noget skandinavisk, hjemligt, trygt og troværdigt. Virkelig mange har et forhold til SAS, og det vil forsvinde.

- For den almindelige dansker er det et nationalt klenodie, der forsvinder, hvis SAS ophører. Vi kender reklamerne med billeder af SAS-fly i fremmede lufthavne tilsat ordlyden "Næsten hjemme." Det er meget rammende, siger Ole Kirchert Christensen.

Film: Klogt og nyttigt indledes dette opus seks i Jurassic-serien med et grundigt referat af de 30 års begivenheder, der har fundet sted fra den galt-geniale videnskabsmand dr. Hammond uddrog DNA fra en ravklump og genskabte dinosaurerne, som indhegnedes i Jurassic Park, og frem til i dag, hvor disse fortidsskabninger efter et voldsomt jordskælv skal leve sammen med en langt yngre livsform: Mennesket.

Både i 1993 og i 2022 rammer handlingerne noget tidstypisk og aktuelt engagerende: Henholdsvis DNA-forskning og sameksistens på tværs af arter og racer.

Dybt inde i de koldeste og ødeste amerikanske bjergegne kæmper Jurassic World-parret Claire og Owen for at hemmeligholde klonede Maisies mødrene ophav og hendes tilknytning til forsker-organisationen Biosyn.

I hede Utah forenes Jurassic Park-forsker Ellie med sin gamle mentor Alan om at udforske gigantiske horder af gigantiske græshopper, som opæder alt bortset fra Biosyns afgrøder.

Deres "Park-partner", Ian arbejder hos - omend ikke decideret for - Biosyn, så det er selvfølgelig i Biosyns enorme laboratorier beliggende i deres gigantiske dino-område i Dolomitterne, at disse Jurassic-grupper genser hinanden og forener deres viden og kræfter for at føre verden frem til det nødvendige facit: Tålelig sameksistens mellem mennesker og dinosaurer.

Bag den drønende, dundrende dino-adventure-action er der skabt en interessant, spændingsopbyggende konstellation: Sammenkædet af den unge klonede Maisie nærmer to handlingstråde med to velkendte persongrupper fra Jurassic-universet sig stadig tættere hinanden.

Den ene gruppe er forskertrekløveret fra Park-trilogien, Elllie, Alan og Ian, den anden er dino-domptørparret fra World-filmene Claire og Owen spillet af Bryce Dallas Howard og Chris Pratt.

Tilsammen skaber de kontinuitet hele vejen tilbage til Steven Spielbergs uforglemmelige begyndelse.

Claire og Owens adoptivforældreskab til Maisie har modnet dem til en rigtig, tæt familie. De tre ældste, Laura Derns Ellie, Sam Neills Alan og Jeff Goldblums Ian er ældet 30 år med utrolig ynde: Stadig tiltrækkende og stilfuldt sexede og med alle de årtigamle følelser i behold. Uvant sympatisk for en Hollywood-produktion!

Budgettet til special effects er blevet brugt på at gøre de mange-mange slags dinosaurer livagtige og troværdige, for de scener, der foregår i de mest iskolde, tilfrosne og snedækkede egne af USA, fremstår så lune som sortbørs-helvedet på Malta, hvor de stakkels, eksotiske dinoer handles "under bordet". Ikke det mindste spor af "ånde-skyer". Selv når helten har været på en svømmetur under isen, stiger han op veltilpas afslappet.

De usandsynlige stunts og action-adventure-scener er elementært spændende og vellavede, historien fascinerer og seriens hovedskuespillere, der her tørner sammen, vækker minder fra 30 års Jurassic-film, der alle inkorporerede deres tids aktuelle enmer.

Så selvom de mange, lange og larmende adventure-action-optrin ender med at blive noget ensformige, er denne sjette film en tilfredsstillende afslutning på en markant, kendt og elsket filmserie.

"Jurassic World: Dominion", action/thriller/science fiction, amerikansk, spilletid: 146 minutter. Tilladt for børn over 11 år. Premiere torsdag 9. juni i biografer landet over.