Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Aftalen mellem kommunerne og regeringen om kommunernes økonomi for næste år landede sent i går aftes. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kommuner skal spare 1,4 milliarder kroner på byggeri

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Landets kommuner skal frem med sparekniven.

I går aftes landede der nemlig en økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) - og det betyder, at kommunerne næste år skal bruge 1,4 milliarder mindre på byggeri af skoler, plejehjem og børnehaver.

Budgettet for anlægsbyggeri ligger således på 18,5 milliarder kroner i 2023 mod 19,9 milliarder kroner i år. 

Begge forhandlingsparter betegner aftalen som stram. Finansminister Nicolai Wammen (S) udtalte i går aftes, at vi står i en "ekstraordinær situation" på grund af den højeste inflation i næsten 40 år. 

- Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op særligt i bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt, sagde han ifølge DR.

Formand for KL Martin Damm (V) kaldte ifølge Jyllands-Posten forløbet for "meget langt og sejt", da han kom ud fra forhandlingsbordet i Finansministeriet.

- Vi kunne have ønsket os andre omstændigheder, for nu skal kommunerne ud i meget svære prioriteringer. Det bliver en svær opgave, sagde han ifølge avisen.

I den årlige forhandling om kommunernes økonomi er der for 2023 også afsat 1,3 milliarder kroner til den kommunale velfærd. Pengene går blandt andet til at dække udviklingen i befolkningen med flere børn og ældre.

Desuden er der afsat 1 milliard kroner til grønne investeringer.

Regioner håber på flere penge til sundhed

Vi bliver ved økonomien, for også regionernes pengepung for 2023 er til forhandling netop nu.

I dag går forhandlingerne mellem regeringen og Danske Regioner ind i slutfasen, og regionerne håber, at der bliver afsat langt mere end den milliard kroner, der i forvejen er lovet til at dække udviklingen i befolkningen.

- Succeskriteriet er at få så mange penge hjem som overhovedet muligt til at sikre en fortsat udvikling af vores sundhedsvæsen, så vi kan give en moderne behandling af danskerne - også i fremtiden, siger formand Anders Kühnau (S) ifølge Ritzau.

Også cybersikkerhed, uddannelse af medarbejdere, rensning af forurenede grunde, vedligehold af hospitaler og udvikling af ny medicin er på regionernes dagsorden. 

Pengene skal fordeles mellem landets fem regioner, og ifølge formanden vil man prioritere cybersikkerhed og penge til renovering af sygehuse.

- Det med at modernisere og renovere sygehuse er altså vigtigt også de kommende år for at sikre, at vi kan give danskerne behandlinger i ordentlige rammer, som medarbejderne kan holde ud at være i, siger Anders Kühnau.

Regionerne foreslår desuden at skære ned på overflødige konsultationer, behandlinger og kontroller ved at indføre flere konsultationer med borgerne på video.

Huspriser falder for første gang i to år

Til slut runder vi boligmarkedet, hvor priserne på huse for første gang i to år er faldet. Det skriver Ritzau.

En ny analyse fra chefanalytiker og boligøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen, der er landet her til morgen, giver indikationer af, at priserne på boligmarkedet er ramt af "markante rentestigninger på boliglån og prisstigninger i samfundet".

Analysen er lavet på baggrund af tal fra Boligsiden. Fraregner man normale prisstigninger på huse fra april til maj, er der ifølge Mira Lie Nielsen tale om et prisfald på 0,5 procent.

Det er to år siden, det sidst er sket, når man har taget højde for sæsonudsving.

- Det er et tegn på, at det er blevet dyrere for køberne, når de kommer ned i banken og skal låne til at købe drømmehuset. Nogle vælger at gå en prisklasse ned, andre trækker sig fra markedet, siger Mira Lie Nielsen.

Priserne på ejerlejligheder holder dog stand. Her er priserne fra april til maj i år steget med 0,6 procent.

Det var alt fra dagens nyhedsoverblik - bliver du hængende, får du fire gode historier fra Avisen Danmark.

Billede af Peter Rasmussen
Billede af skribentens underskrift Peter Rasmussen Chefredaktør

Få Dagens Danmark læst op her

Kan et mærke få os til at handle mere klimavenligt ind? Det er et af de spørgsmål, som supermarkedskæden Coop håber at få svar på, når de sætter mærket på de grønneste og mindst klimabelastende produkter. I første omgang findes mærket dog kun i Kvickly-butikken i Bruuns Gallari i Aarhus. Foto: Emilie Bonde Aagaard

Kød er gemt væk: Sådan ser dit supermarked (måske) ud om få år

Tiden, hvor supermarkedets fornemmeste opgave er at sælge os så meget som muligt, uden skelen til om det er godt for os og kloden, er måske ved at være slut.

For med en galoperende klimakrise, krydret med en fødevarekrise og en biodiverisitetskrise, er det at have en grøn profil meget mere end blot imagepleje for supermarkederne.

Derfor eksperimenterer flere store danske virksomheder i disse år med, hvordan de i fremtiden kan være med til at sikre, at vi handler bæredygtigt ind og ikke spilder hverken energi eller fødevarer i de mængder, som vi gør i dag.

Et af de steder, hvor man prøver forskellige tiltag af, er i Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus. For Coop, der ejer butikken, har nemlig omdøbt den til "Klima Kvickly", og her vil du blandt andet kunne se, at de mest klimavenlige fødevarer har fået et klimamærke.

- Vi vil gerne undersøge, om vi kan hjælpe forbrugerne med at vælge nogle varer, der er mere klimavenlige. Om mærket virker, ved vi ikke endnu, men det forventer jeg, fortæller Signe Frese, der er ansvarlighedschef i Coop.

Supermarkederne skal være med til at drive den grønne omstilling. De skal ikke bare få os til at købe mere klimavenligt ind, de skal også selv reducere deres spild og tænke alt ind som ressourcer. Vi dykker ned i, hvad det kommer til at betyde for dig, når du handler ind i fremtidens supermarked.

Klima: Du har måske bemærket, at der er sket ændringer i mange supermarkeder de seneste år. Der er for eksempel kommet flere låger på frysediskene, så det ikke koster astronomisk meget energi af holde varerne afkølet.

Mange steder er det også blevet populært at gøre en særlig indsats for at sælge varer, der er tæt på sidste holdbarheds-dato. Eller justerer prisen, så selv de krumme agurker finder vej til vores indkøbskurve.

Vi vil gerne undersøge, om vi kan hjælpe forbrugerne med at vælge nogle varer, der er mere klimavenlige.

Signe Frese, Coop

Og endelig er der plastikposerne, der efterhånden er så dyre, at selv de mest glemsomme af os nok gør en indsats for at huske stofnettet.

Klima og miljøhensyn er med andre ord flyttet ind i supermarkederne. Men det er kun begyndelsen.  Her er fem bud på, hvordan dit lokale supermarked vil ændre sig i klimaets tegn.

1 Endnu et mærke skal guide dig til klimavenlige varer

Svanemærket, nøglehulsmærket og økomærket. Det er blot nogle få af de mange mærker, som danske forbrugere i dag kan skele til, når vi handler ind. Men allerede fra næste år håber Fødevareministeriet at endnu et statskontrolleret mærke skal se dagens lys: Klimamærket.

Idéen er at det skal guide os til de mest klimavenlige madvarer. For undersøgelser viser, at mange faktisk gerne vil handle mere klimavenligt ind, men har svært ved at gennemskue hvordan de bedst gør det.

I detailvirksomheden Coop, som blandt andet står bag supermarkedskæder som Fakta, Kvickly og Brugsen, er man så småt ved at afprøve et klimamærke. Det sker i virksomhedens nyåbnede "Klima Kvickly", et supermarked i Bruuns Galleri i Aarhus, der minder om et almindeligt supermarked, men som samtidig bruges af Coop til at afprøve forskellige klimatiltag.

Coop's mærke kommer kun på de varer, der er "et bedre klimavalg". Og fordi det er kompliceret, hvis ikke umuligt, at beregne den nøjagtige belastning af varer indenfor samme varegruppe, skelnes der ikke mellem mærker, men mellem mere og mindre udledende varegrupper. Således er alt frugt og grønt eksempelvis klimamærket, mens ingen typer oksekød har fået mærket.

- Vi vil gerne undersøge, om vi kan hjælpe forbrugerne med at vælge nogle varer, der er mere klimavenlige. Om mærket virker, ved vi ikke endnu, men det forventer jeg, fortæller Signe Frese, der er ansvarlighedschef i Coop.

Hvorvidt det statskontrollerede mærke kommer til at ligne det, som Coop afprøver i Aarhus, er endnu uvist.

2 Slut med at fyre for fuglene

En anden tendens du kommer til at se i fremtidens supermarked, bliver mere usynlig for dig som kunde. Faktisk findes teknologien allerede i flere danske supermarkeder - uden at de fleste af os har bemærket det. Men ifølge Kristian Strand, ekspert i køleområdet og ansvarlig for Danfoss Commercial Compressor, så går udbredelsen lige nu stærkt.

Hvor man førhen lukkede den varme ud, som de mange elektroniske apparater i butikken afgav, så kommer fremtidens supermarkeder til at udnytte den til opvarmning og varmt vand - i stedet for at lade energien gå til spilde.

- At sende varmen ud, kommer vi ikke til at se i fremtiden, fastslår Kristian Strand og uddyber:

- Den grønneste energi er den, vi ikke bruger. Vi kommer til at passe meget bedre på den energi, vi producerer.

Ifølge Kristian Strand er supermarkeder et rigtig godt sted at tage fat, hvis vi skal nå målet i Paris-aftalen, om ikke at opnå temperaturstigninger på mere end halvanden grad.

Der er nemlig mange af dem, og det er let at kopiere de gode løsninger. Ofte ligger de desuden i bynære områder, hvor de kan bidrage til at opvarme de omkringliggende boliger gennem fjernvarmenettet.

3 Kød bliver næppe forbudt, men gemt væk

Det fleste af os ved det jo godt. Der er en grund til at der ofte står masser af slik og andre kalorietunge sager oppe ved kassen: Det sælger!

For når vi står der i køen og har lidt ondt af os selv kvart i seks om aftenen, er en chokoladebar super fristende. Det er hele idéen bag et impulskøb.

Det samme gælder mange andre varer. Ofte har vi for eksempel ikke besluttet, hvad vi skal have at spise, når vi går ind i supermarkedet. Vi lader os i stedet friste. Og netop derfor er for eksempel en køledisk med lette og lækre kødudskæringer ofte placeret midt i grønt-afdelingen i mange supermarkeder: Så bliver vi fristet til at købe det dyre kød, og dernæst vælger vi de grøntsager, der kan gå til kødet.

Men sådan er det ikke i Klima Kvickly'en i Bruuns Galleri i Aarhus.

- Vi har fjernet køledisken med kød, der ofte er at finde midt i frugt-og-grønt afdelingen, i håb om at friste kunderne til et mere klimavenligt valg. Det betyder ikke, at man ikke kan finde oksekød i Klima Kvickly. Men i grøntafdelingen prøver vi at friste med for eksempel et løsvægts-system for lokale grøntsager i stedet, fortæller Signe Frese.

I fremtiden kan oksekødet blive endnu svære at finde i supermarkederne. Om det ligefrem bliver gemt væk i en skammekrog i stil med cigaretter - eller stort set forsvinder fra køledisken - må tiden vise.

4 Køledisken ved, hvornår strømmen er billigst

En anden måde fremtidens supermarked vil blive energieffektiviseret på, er ved hjælp af elektronisk overvågning.

Ved hjælp af computerstyring koblet op på alt fra lamper til kølediske, er det muligt at optimere på alle parametre. Det betyder blandt andet, at den energioptimale køledisk vil sørge for at bruge strøm, når den billigst, hvor den vil give frysegraderne et ekstra nyk nedad. Omvendt har den derfor et par grader at give af, når strømmen er dyrere.

Teknologien kender vi allerede fra moderne huse - smarthomes - hvor forskellige systemer kan være koblet op, så det er muligt at styre varmen, kaffemaskinen eller lyset - også selvom du ikke er hjemme.

- Vi kommer til at se, at mange flere supermarkeder bruger energien bedre, spår Kristian Strand, ekspert i køleområdet og ansvarlig for Danfoss Commercial Compressor, som vurderer, at løsningerne er tjent ind på blot et til tre år.

For tiden, hvor den grønne omstilling især især handlede om image for supermarkederne, er slut. Med prisstigerne, ikke mindst på grund af den nuværende forsyningskrise, er det mere end nogensinde et rent win for supermarkederne at udnytte energien bedst muligt.

5 Slut med mængdetilbud

Sidste år vurderede Miljøstyrelsen for første gang, hvor meget mad, der faktisk går til spilde i Danmark.

Resultatet var skræmmende: 814.000 ton mad bliver smidt ud hvert år, og knap en-tredjedel af dette sker ude i de små hjem.

Men hvorfor smider vi så meget mad ud? I disse tider, hvor priserne på fødevarer er på himmelflugt, er det ikke kun klima og miljø, der burde få os på bedre tanker, men også ønsket om at skåne vores egen pengepung.

Det handler naturligvis om, at vi ikke får planlagt godt nok, køber for meget og køber noget, vi ikke får brugt. Det gør vi blandt andet, fordi vi køber for mange impulskøb. Men også mængde-tilbuddene, hvor du får rabat, men kun hvis du køber flere enheder, kan drive os til at købe over evne og behov.

I Rema 1000 er mængdetilbuddene derfor blevet fjernet for mange år siden. Og det er meget muligt, at andre kæder med tiden følger trop - af lyst eller fordi der kommer lovgivning på området.

Derudover er der også en trend, hvor man i visse supermarkeder kan få mindre portioner, eller sågar selv veje af, så man kun køber det, man har brug for. En trend, som særligt den voksende gruppe af single-husstande sætter pris på.

Statsminister Mette Frederiksen præsenterer Mattias Tesfaye (t.h) som ny justitsminister, Kaare Dybvad Bek(t.v) som ny udlændinge- og integrationsminister samt Christian Rabjerg Madsen som ny indenrigs- og boligminister. To af ministrene sidder ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, på områder, som Mette Frederiksen ikke vil afgive, hvis hun udvider regeringen efter et valg. (Arkivfoto: Philip Davali)

Dalls analyse: Danner Mette Frederiksen en flerpartiregering, er disse S-ministre er fredede

I pinsen åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for en ny bogstavleg, når det gælder regeringskonstallationer. Men skulle det ske, at den nuværende socialdemokratiske etpartiregering efter et valg er udvidet med et eller flere partier, så skal Mette Frederiksen også dele ud af ministerierne. Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver i denne analyse et bud på, hvilke syv ministerier som statsministeren under ingen omstændigheder vil afgive til hverken kollegerne i rød blok eller nye venner fra blå blok.

Alle, der har prøvet at have det hele, ved, at det er svært at dele. Ikke desto mindre er det lige præcis dét, som Mette Frederiksen lægger op til, når hun i pinsen annoncerer muligheden for at danne en flerpartiregering hen over den politiske midte. For flere partier i regeringen betyder automatisk færre socialdemokratiske ministerposter.

Den nuværende statsminister har helt sikkert en række røde ressort-områder. Områder, hun under ingen omstændigheder vil afgive - hverken til kolleger fra rød blok eller nogle potentielle nye venner fra de borgerlige partier.

I dag har er der 20 ministre i Mette Frederiksens regering, mens der var 22 ministre under de seneste to flerpartiregeringer: Helle Thorning-Schmidts regering med S-RV-SF og Lars Løkke Rasmussens regering med V-LA-K. Danner Mette Frederiksen en flerpartiregering, må man formode, at hun også udvider antallet af ministerier, så der er flere poster at dele ud af. Men den nuværende statsminister har helt sikkert en række røde ressort-områder. Områder, hun under ingen omstændigheder vil afgive - hverken til kolleger fra rød blok eller nogle potentielle nye venner fra de borgerlige partier.

Her er budene på syv ministerier eller områder, som Mette Frederiksen under ingen omstændigheder vil afgive, hvis valgresultatet betyder, at hun skal udvide regeringen med et eller flere partier for at bevare magten:

Finansministeriet: Lige så sikkert som Mette Frederiksen er statsminister, lige så sikkert er det, at Socialdemokratiet vil beholde posten som finansminister. Det er altafgørende for en velfungerende regering, at der er et tillidfuldt samarbejde mellem Statsministeriet og Finansministeriet, og det er bare nemmere, når ministrene kommer fra samme parti.

Forsvarsministeriet: I politik er de områder med flest penge altid mest prestigefyldt. Og hvis der er ét område, som kommer til at vælte i penge i de kommende år, så er det forsvaret. Med det nationale sikkerhedskompromis skal forsvarets budgetter frem mod 2033 vokse med 18 milliarder kroner årligt. I Mette Frederiksens optik må der sidde en socialdemokrat for bordenden, når de mange midler skal fordeles. Samtidig er Forsvarsministeriet med uro og ufred i Europa rykket gevaldigt op i hierarkiet på Slotsholmen, og derfor er ministeriet en "must have" for regeringschefen.

Justitsministeriet: Tryghed har været et nøgleord gennem hele Mette Frederiksens tid som formand for Socialdemokratiet. Tryghed kan være mange ting, men det er blandt andet, at der er styr på lov, orden, grænserne, politiet og fængslerne. Derfor er det også usandsynligt, at Mette Frederiksen er klar til at afgive Justitsministeriet, hvis det bliver nødvendigt for hende at udvide regeringen med flere partier efter et valg.

Beskæftigelsesministeriet: Måned efter måned sætter beskæftigelsen nye rekorder, så er der brug for en socialdemokrat i Beskæftigelsesministeriet? Ja med udråbstegn vil svaret lyde fra Prins Jørgens Gård. For der er usikkerhed i verden, så hvem ved, hvornår det vender, og arbejdsløsheden igen stiger? Samtidig hører Arne-pensionen til hos beskæftigelsesministeren, og derfor har Mette Frederiksen brug for en partikammerat til at stå vagt om Arne og de andre nedslidte danskere, som skal på tidligere pension.

Udlændinge- og integrationsministeriet: Rwanda. Aftalen om et modtagecenter for asylansøgere uden for Europas grænser er et socialdemokratisk valgløfte fra folketingsvalget i 2019, og dét skal der leveres på, og her ser Rwanda ud til at være det mest sandsynlige land. Selv om udlændingepolitikken langsomt er gledet mere i baggrunden, må der ikke sås tvivl om, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står for en stram udlændingepolitik. Derfor kan posten ikke overlades til et andet parti i en regering, hvor Socialdemokratiet indgår.

Miljøministeriet: Med sit grønne hamskifte, så hun ikke længere er rød, før hun er grøn, er Mette Frederiksen nødt til at have en socialdemokrat i et grønt ministerium. Ellers mister forsøget på at ændre den fortælling al troværdighed. Klimaministeriet vil der være stor rift om, hvis der kommer flere partier med ind i en regering, så Mette Frederiksen kan af strategiske årsager blive nødt til at gå på kompromis og nøjes med det noget mindre Miljøministerium.

En ministerpost på Asiatisk Plads: Når hun selv er statsminister og har forsvarsministerposten i partiet, så er det ikke altafgørende for Mette Frederiksen at have en ministerpost på Asiatisk Plads, hvor Udenrigsministeriet holder til. Men det vil alligevel være underligt med de udenrigspolitiske kriser, der er blevet håndteret denne valgperiode, hvis Socialdemokratiet ikke er repræsenteret, så mon ikke Mette Frederiksen finder en løsning- eventuelt ved at genopfinde et handelsministerium.

Læg dertil, at Mette Frederiksen også er nødt til at have minimum et ministerium på et stort velfærdsområde. Det kunne være ældre, sundhed eller folkeskolen. Som altid i politik afhænger det endelige resultat af vælgernes dom på valgdagen. Kommer Socialdemokratiet styrket ud af mødet med vælgerne, står Mette Frederiksen i en gunstigere forhandlingssituation - og omvendt hvis vælgerne vender det nuværende regeringsparti ryggen. Alt det ved vi meget mere om om under ét år.

SAS er gået på vingerne gennem 76 år. Økonomisk turbulens kan tvinge selskabet effektivt til jorden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Eksperter: Sådan rammes du, hvis SAS lukker

Økonomien er dykket ned i faretruende lav flyvehøjde i luftfartsselskabet SAS. I den barskeste af alle konsekvenser står risikoen for en fremtid helt uden SAS - efter 76 års levetid.

Spørgsmålet er hvilken reel konsekvens, det får for danskernes fremtidige rejseaktivitet i luften. På langt sigt er svaret er: Dybest set ikke så meget, for andre selskaber vil byde sig til, vurderer eksperter.

-  Der vil være nogle huller i en periode, men så længe, der er kunder, som gør det rentabelt at flyve, vil andre komme til og udfører flyvningerne, vurderer Ole Stouby, der er direktør i prisportalen Travelmarket.

Den stærkeste konsekvens er måske af følelsesmæssig karakter, mener Ole Kirchert Christensen, der er chefredaktør på luftfartsmediet Check-In.dk

- For den almindelige dansker er det et nationalt klenodie, der forsvinder, hvis SAS ophører.  siger han.

SAS kæmper for at overleve. Bliver det en fremtid uden det 76 år gamle flyselskab, vil andre imidlertid sende danskerne ud i verden. Men rutemønstre vil ændre sig, og mange ansatte i Københavns Lufthavn vil miste deres job, vurderer eksperter.

SAS: Økonomien er dykket ned i faretruende lav flyvehøjde i luftfartsselskabet SAS. En gæld på over 30 milliarder kroner og et akut behov for en kapitaltilførsel på næsten syv milliarder har sendt selskabet ned i et økonomisk lufthul, ikke mindst fordi den svenske stat nu har smækket pengekassen i.

I den barskeste af alle konsekvenser står risikoen for  en fremtid helt uden SAS - efter 76 års levetid.

Spørgsmålet er hvilken reel konsekvens, det får for danskernes fremtidige rejseaktivitet i luften. På langt sigt er svaret er: Dybest set ikke så meget, fordi dér, hvor der er et flybehov og dermed en mulighed for at tjene penge, vil andre selskaber byde sig til, vurderer eksperter. Men  rejseruterne og dermed måden, vi rejser på, kan ændre sig. Beskæftigelsesmæssigt vil det givetvis få konsekvenser i Københavns Lufthavn.

Der vil være nogle huller i en periode, men så længe, der er kunder, som gør det rentabelt at flyve, vil andre komme til og udfører flyvningerne

Ole Stouby, direktør for prisportalen Travelmarket.

- SAS er et enormt forgrenet selskab med både indenrigsruter, nordiske ruter, europæiske ruter og oversøiske ruter. Her betyder det i sig selv ikke så meget, hvis der ikke længere er et statsligt ejerskab, men private kræfter i stedet træder til. Men hvis private investorer synes, det er for gældsplaget et foretagende at gå ind i, må man lade falde, hvad ikke kan stå.

- I så fald vil andre byde ind med flyvninger og overtage de kunder, der er. Der vil være nogle huller i en periode, men så længe, der er kunder, som gør det rentabelt at flyve, vil andre komme til og udføre flyvningerne, vurderer Ole Stouby, der er direktør i prisportalen Travelmarket.

Færre direkte ruter

Ole Kirchert Christensen er chefredaktør på luftfartsmediet Check-In.dk. Han hæfter sig ved Københavns Lufthavns rolle som SAS' nordiske hub, som er betegnelsen for et lufttrafikalt knudepunkt.

- Det har givet os et utroligt stort og godt rutenetværk ud af København, meget større end vores befolkningsunderlag normalt ville medføre. Men SAS har så at sige samlet sin trafik i København, så svenskere og nordmænd har måttet rejse hertil for at komme videre ud. Men tendensen de senere år er direkte ruter fra Norge og Sverige, så hubben i København er allerede udfordret. Hvis SAS forsvinder, er det slut med Københavns Lufthavn som hub.

- Det betyder ikke, at vi ikke længere kan komme ud i verden, men at der formentlig vil være færre direkte ruter, end vi har været vant til. Der skal nok komme andre selskaber til, men det er ikke sikkert, vi vil kunne flyve direkte til f. eks. Tokyo, Shanghai eller Beijing. Vi skal måske en tur omkring Frankfurt, eller en anden udenlandsk lufthavn, først, siger Ole Kirchert Christensen.

Færre ansatte i lufthavnen

Rollen som SAS-flyvningernes knudepunkt har haft betydning for antallet af medarbejdere i Københavns Lufthavn . Før coronapandemien lagde en voldsom dæmper på luftfarten, havde i følge lufthavnens presseafdeling op mod 23.000 mennesker deres daglige arbejde dér - inklusive ansatte i forretninger, restauranter m.v.

Københavns Lufthavn har haft vokseværk og mange passagerer, fordi SAS har haft den som sit trafikale knudepunkt ud og ind af Skandinavien.  Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Hvis SAS forsvinder vil lufthavnens behov for medarbejdere skrumpe, selv om de nye selskaber, der måtte komme til, i princippet skal udføre samme arbejde med et uændret antal passagerer, mener Ole Kirchert Christensen.

- Der er er ingen tvivl om, at en SAS-flyvning kræver mere mandskab end en flyvning med et lavprisselskab som Ryan Air eller Norwegian. De baserer forretningen på lavest mulige ressourcer og kan have flypersonale ansat med tilknytning til lufthavne i andre lande. SAS har nogle andre servicestandarder og lounge og catering blandt andet. Jeg vil umiddelbart vurdere, at uden SAS vil kun to tredjedele af de lufthavnsansatte blive fastholdt, den sidste tredjedel vil forsvinde, siger han.

Tre muligheder

Selv om det ikke går ultimativt galt, men SAS skulle  blive reddet, skal vi vænne os til tanken om,  at det bliver et helt anderledes flyselskab, end vi har været vant til, mener Ole Stouby fra Travelmarket.

- SAS' store problem er alt for høje omkostninger i forhold til konkurrenterne, det være sig dyre overenskomster, høje lønninger og brændstofudgifter, hvor man i modsætning til andre ikke har langtidskontrakter med prisgaranti. Hvis SAS skal fortsætte med nye investeringer, hvilket er nødvendigt, er man nødt til at at få ændret disse forhold, siger han.

SAS er i stor stil til stede i Københavns Lufthavn, når flyene ikke er i luften. Endnu. En milliardgæld har sendt selskabet ud i en overlevelseskamp.Foto: Johan Nilsson/Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Ole Stouby er der tre muligheder i spil i dramaet om SAS: 1. SAS forsvinder helt, 2. Konkurs med efterfølgende rekonstruktion, hvor andre kommer ind og begynder helt forfra ud fra eksisterende rute- og passagermuligheder, 3. Fortsættelse i nuværende form, men med gælden konverteret til aktier.

- Jeg tror på, at SAS vil fortsætte i en eller anden form - ligesom Norwegian gjorde for halvandet år siden, da selskabet rent faktisk var i teknisk konkurs. Norwegian slap af med kæmpegælden, og det samme ser jeg muligheden for at gøre i SAS ved at konvertere den til aktier.

- Man får i hvert fald ingen til at overtage en gæld på over 30 milliarder kroner uden udsigt til at tjene penge. Men det kræver en konstellation i en eller anden form med betydeligt færre omkostninger, siger Ole Stouby.

I finansministeriet arbejdes der på højtryk med disse muligheder, og de kommende dage inddrages også politikerne fra partierne, der for to år siden indgik en aftale om den seneste rekapitalisering af SAS. Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Finansminister Nikolai Wammen (S) har indtil nu ikke villet sige meget andet, end at han forventer et resultat af forhandlingerne i midten af denne måned.

Nationalt klenodie

Ender det med, at slutkapitlet i historien om SAS skal skrives, er der ud over de praktiske konsekvenser nogle af mere følelsesmæssig karakter.

- For den almindelige dansker er det et nationalt klenodie, der forsvinder, hvis SAS ophører.

Ole Kirchert Christensen, chefredaktør på Check-In.dk

- Siden SAS' etablering i 1946 har mange forbundet selskabet med noget tillidsvækkende, noget skandinavisk, hjemligt, trygt og troværdigt. Virkelig mange har et forhold til SAS, og det vil forsvinde.

- For den almindelige dansker er det et nationalt klenodie, der forsvinder, hvis SAS ophører. Vi kender reklamerne med billeder af SAS-fly i fremmede lufthavne tilsat ordlyden "Næsten hjemme." Det er meget rammende, siger Ole Kirchert Christensen.

SAS gennem 76 år

1946: SAS, som står for Scandinavian Airlines System, kommer til verden 1. august, efter at de tre dominerende skandinaviske luftfartsselskaber Det Danske Luftfartselskab, Det Norske Luftfartselskap og Svensk Interkontinental Lufttrafik går sammen. 47 dage senere - 17. september - sender selskabet interkontinentale fly på vingerne, og der bliver fløjet både fra Stockholm og København til den amerikanske millionby New York City.

1959: SAS går ind i jetalderen. Selskabet indkøber en række caravellefly fra den franske producent Sud Aviation. Flyene benytter jetmotorer i stedet for propeller, og de kan dermed flyve hurtigere og i højere luftlag.

1960: SAS åbner sit første hotel, SAS Royal Hotel i København.

1971: SAS flyver første gang med flytypen Boeing 747, der har to etager. Den går også under navnet Jumbo Jet.

1981: Svenske Jan Carlzon overtager posten som administrerende direktør. I løbet af 1980'erne introducerer han blandt andet Businessclass og EuroClass.

1986: SAS kåres til "Årets flyselskab" i verden.

1997: SAS stifter sammen med United Airlines, Thai Airways, Air Canada og Lufthansa luftfartsalliancen Star Alliance. Efter årtusindskiftet slutter flere store selskaber sig til, og alliancen er med 28 selskaber i dag den største inden for luftfartsindustrien.

2001: SAS bliver noteret på børserne i København, Oslo og Stockholm.

2020: Den danske og svenske stat øger deres ejerandele i SAS, så de nu tilsammen sidder på knap 44 procent med hver deres lige store ejerandel. Før sad de på cirka 29 procent af aktierne.

Denne sjette film er en tilfredsstillende afslutning på en markant, kendt og elsket filmserie. Pressefoto: Universal Studios

Sidste kapitel med Jurassic Park-filmene: Tilfredsstillende afslutning på dino-saga

”Jurassic World: Dominion” afrunder filmserien med interessant spændingsopbygning og aktuelt tema.

Film: Klogt og nyttigt indledes dette opus seks i Jurassic-serien med et grundigt referat af de 30 års begivenheder, der har fundet sted fra den galt-geniale videnskabsmand dr. Hammond uddrog DNA fra en ravklump og genskabte dinosaurerne, som indhegnedes i Jurassic Park, og frem til i dag, hvor disse fortidsskabninger efter et voldsomt jordskælv skal leve sammen med en langt yngre livsform: Mennesket.

Både i 1993 og i 2022 rammer handlingerne noget tidstypisk og aktuelt engagerende: Henholdsvis DNA-forskning og sameksistens på tværs af arter og racer.

Dybt inde i de koldeste og ødeste amerikanske bjergegne kæmper Jurassic World-parret Claire og Owen for at hemmeligholde klonede Maisies mødrene ophav og hendes tilknytning til forsker-organisationen Biosyn.

De fem tidligere Jurassic-film

Jurassic Park (1993)

The Lost World: Jurassic Park (1997 )

Jurassic Park III (2001)

Jurassic World (2015)

Jurassic World: Fallen Kingdom (2018)

I hede Utah forenes Jurassic Park-forsker Ellie med sin gamle mentor Alan om at udforske gigantiske horder af gigantiske græshopper, som opæder alt bortset fra Biosyns afgrøder.

Deres "Park-partner", Ian arbejder hos - omend ikke decideret for - Biosyn, så det er selvfølgelig i Biosyns enorme laboratorier beliggende i deres gigantiske dino-område i Dolomitterne, at disse Jurassic-grupper genser hinanden og forener deres viden og kræfter for at føre verden frem til det nødvendige facit: Tålelig sameksistens mellem mennesker og dinosaurer.

Spændingsopbyggende

Bag den drønende, dundrende dino-adventure-action er der skabt en interessant, spændingsopbyggende konstellation: Sammenkædet af den unge klonede Maisie nærmer to handlingstråde med to velkendte persongrupper fra Jurassic-universet sig stadig tættere hinanden.

Den ene gruppe er forskertrekløveret fra Park-trilogien, Elllie, Alan og Ian, den anden er dino-domptørparret fra World-filmene Claire og Owen spillet af Bryce Dallas Howard og Chris Pratt.

Tilsammen skaber de kontinuitet hele vejen tilbage til Steven Spielbergs uforglemmelige begyndelse.

Claire og Owens adoptivforældreskab til Maisie har modnet dem til en rigtig, tæt familie. De tre ældste, Laura Derns Ellie, Sam Neills Alan og Jeff Goldblums Ian er ældet 30 år med utrolig ynde: Stadig tiltrækkende og stilfuldt sexede og med alle de årtigamle følelser i behold. Uvant sympatisk for en Hollywood-produktion!

Budgettet til special effects er blevet brugt på at gøre de mange-mange slags dinosaurer livagtige og troværdige, for de scener, der foregår i de mest iskolde, tilfrosne og snedækkede egne af USA, fremstår så lune som sortbørs-helvedet på Malta, hvor de stakkels, eksotiske dinoer handles "under bordet". Ikke det mindste spor af "ånde-skyer". Selv når helten har været på en svømmetur under isen, stiger han op veltilpas afslappet.

Både Jeff Goldblum (nr. 2 fra venstre), Laura Dern (i midten) og Sam Neill var med i den første film for næsten 30 år siden. Pressefoto: Universal Pictures

De usandsynlige stunts og action-adventure-scener er elementært spændende og vellavede, historien fascinerer og seriens hovedskuespillere, der her tørner sammen, vækker minder fra 30 års Jurassic-film, der alle inkorporerede deres tids aktuelle enmer.

Så selvom de mange, lange og larmende adventure-action-optrin ender med at blive noget ensformige, er denne sjette film en tilfredsstillende afslutning på en markant, kendt og elsket filmserie.

"Jurassic World: Dominion", action/thriller/science fiction, amerikansk, spilletid: 146 minutter. Tilladt for børn over 11 år. Premiere torsdag 9. juni i biografer landet over.