Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Regeringen lægger i et udspil op til en større reform af optaget til de videregående uddannelser. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen vil reservere en fjerdedel af studiepladserne til kvote 2

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder hos Jyllands-Posten, der kan fortælle, at regeringen har store planer for en reform af optaget til de videregående uddannelser.

Står det til regeringen, må adgangskravet til en studieplads højest være et karaktergennemsnit på 10, og hvis flere ansøgere har over 10 i gennemsnit, skal pladserne fordeles på baggrund af en individuel vurdering blandt alle kvalificerede ansøger, skriver avisen.

Og så skal minimum 25 procent af pladserne på hver enkelt uddannelse reserveres til ansøgere fra kvote 2.

- Kombinationen af en maksimal grænsekvotient på 10 og en større kvote 2, der giver de unge et reelt andet skud i bøssen, er begge bidrag til at få en sundere læringskultur og mindske det usunde karakterræs, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) til Jyllands-Posten.

Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for universitetsrektorerne, forholder sig dog skeptisk til særligt regeringens forslag om også at indføre en national optagelsesprøve for alle, der vil i betragtning til en studieplads på kvote 2.

- Det er bare for meget, det der. Store, nationale fælles test gør vi rigeligt i ved, at vi har et ganske udmærket og fremragende skolesystem, der udmåler folk. Det kan jeg slet ikke se behovet for, siger han til avisen.

Stigning i anmeldelser af psykisk vold

Vi fortsætter på forsiden af dagens udgave af Berlingske, der kan fortælle, at antallet af anmeldelser for psykisk vold på kort tid er mere end fordoblet.

Siden psykisk vold blev kriminaliseret og sidestillet med fysisk vold i straffeloven i 2019, har antallet af anmeldelser ligget stabilt mellem 72 og 109 anmeldelser hvert kvartal.

Men i første kvartal af 2022 er antallet af anmeldelser steget til 263.

Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd, henviser til, at en undersøgelse, rådet har lavet, viste, at op imod 100.000 danskere hvert år kan være udsat for psykisk vold.

- Så hvis man skal bruge det som et estimat over, hvor mange der selv angiver, at de har været udsat for psykisk vold, så er der rigtig lang vej ned til det aktuelle antal anmeldelser, siger hun til Berlingske.

Hos Lolland-Falsters Politi fortæller senioranklager Lotte Nielsen, at der er kommet flere sager om psykisk vold i politikredsen.

- Det er ikke overraskende, at tallene er sådan. Det er svært at sige, men jeg tror, at det kan skyldes, at der er større fokus på at efterforske og oplyse den her type kriminalitet, siger hun til Avisen.

Danske soldater i Letland mangler ammunition

Vi runder nyhedsoverblikket af ved at tage en tur til Letland, hvor 350 danske kampsoldater blev sendt til i maj for at styrke Natos tilstedeværelse i Baltikum og afskrække den russiske præsident, Vladimir Putin, fra at angribe landet.

Men soldaterne kan ikke holde niveauet højt til skarp kamp, for de mangler ammunition til at træne med, skriver DR Nyheder, der har talt med 41-årige Dennis, der overkonstabel og fællestillidsrepræsentant for de udsendte soldater.

- Vi mangler alt fra ammunition til underbukser for at sige det mildt. Det er den sørgeligste periode, jeg har været i Forsvaret. Og jeg har set lidt af hvert i 20 år, siger Dennis, der ifølge DR ikke vil stå frem med sit fulde navn af sikkerhedsmæssige årsager.

Forsvarskommandoen bekræfter overfor DR, at flere træningsaktiviteter er blevet aflyst, fordi der ikke har været ammunition til dem.

- Jeg er desværre enig i, at der manglede uddannelsesammunition fra starten. Det kom ikke med derover, da man tog afsted, siger Jens Lønborg, oberst og chef for operationsafdelingen i Forsvarskommandoen, til DR.

Der er ifølge obersten tale om et logistisk problem, der betyder, at løs og skarp ammunition til soldaternes træning skulle ankomme til Letland senest i næste uge.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu.

Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Mikael Dynnes Holmbo
Billede af skribentens underskrift Mikael Dynnes Holmbo Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Dyre middage, statsmandsmodtagelser og møder med medlemmer af Kongehuset. Forud for Danmarks tre Tour de France-etaper ligger en årelang lobbykampagne, hvor Tour de France-direktør Christian Prudhomme (på billedet) har fået kærligheden at føle - og før ham tidligere Tour-direktør Jean-Marie Leblanc. Kampen om en dansk Grand Départ har taget næsten et kvart århundrede, og de oprindelige initiativtager er ikke folkevalgte politikere, men private erhvervsmænd fra Herning. Deres historie får du her. Foto: Mads Claus Rasmussen.

To årtiers bejlen til franske cykelbosser: Sådan kom Touren til Danmark

Tirsdag er der 10 dage, til Tour de France starter i Danmark, og for nogen er det kulminationen på en meget lang rejse. 
Georg Sørensen, direktør i MCH Messecenter Herning, stod på Champs-Élysées i Paris i 1996, så Bjarne Riis blive den første dansker til at vinde Tour de France og tænkte: “Det skal vi have til Herning det der.”
Georgs drøm brast. Men to andre midtjyder samlede stafetten op i 2012: Den tidligere profesionelle cykelrytter Alex Pedersen og erhvervsmanden Joachim Andersen foldede franske vejkort ud på gulvet i en lejlighed i Herning, rejste til Paris med gule papskilte og gik i gang med at overbevise Tour de France-arrangørrene om, “at verdens største cykelløb skulle møde verdens største cykelby, København.”

Her kommer den store fortælling om Tourens vej til Danmark.

Idéen om en dansk Tour-start blev sået i en "gal" herningensers hoved 1. januar 1996, da han så Bjarne Riis løbe igennem meterhøj sne i i Søndervig. Dopingskandaler og logistik punkterede drømmen, før to andre herningensere flere år senere tog på selvbetalt lobbytur til Paris og fik Tour de France-direktøren med hjem til middag med kronprinsen. Fra første til sidste håndtryk, her kommer historien om Tourens vej til Danmark.

I næste uge starter Tour de France i Danmark, og vejen dertil har været lang og stejl som en kongeetape i Pyrenæerne. Det har taget næsten et kvart århundrede. Skiftende statsministre og borgmestre har trykket hænder, kronprinsen har ageret bordherre, og Danmark har betalt mindst 180 millioner kroner for værtsskabet (og kommer reelt til at betale en del mere).

Selvfølgelig handler det om penge, ufatteligt mange penge. Om brandværdi, sponsorkroner, tv-seere, globalt markedsherredømme og en international cykelorganisation med så meget magt, at den kan give danske politikere mundkurv på.

Men det her er ikke historien om økonomien i Danmarks Grand Départ. Det her er historien om tre "gale" mænd fra Herning, der fik idéen til det. Og om franske cykelbosser, der har skulle smøres som kæden på en cykel.

En fortælling, der begynder i et sommerhusområde i Vestjylland i 1996, hvor Bjarne Riis løber igennem sneen, og slutter med en hemmelig besked gemt i et håndtryk i Tivoli i København mere end to årtier senere.

Og som her er fortalt efter timelange interviews med alle tre “gale herningensere”, Georg Sørensen, Alex Pedersen og Joachim Andersen, med Tour de Frances direktør Christian Prudhomme og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Artikelserie: Tour-starten i Danmark

Fra 1. til 3. juli drøner Tour de France gennem Danmark, og vi stiller skarpt på alt det, der foregår uden om cykelløbet.

21. juni: Den store fortælling om, hvordan Touren kom til Danmark

23. juni: Dansk Tour-start ingen guldgrube

25. juni: Jagten på den gule feber kapitel 1

26. juni: Jagten på den gule feber kapitel 2

28. juni: Danmarkshistoriens største trafikkaos

30. juni: Retten til rettighederne: Trademark Tour de France

1. juli: Ikke ren, men rørt: Interview med Rolf Sørensen

Desuden vil journalist Emil Jørgensen skrive reportager fra alle tre etaper i Danmark: Enkeltstarten i København, turen fra Roskilde til Nyborg og den sidste etape fra Vejle til Sønderborg.

Bjarne i sneen

Vi begynder for 26 og et halvt år siden.

Nytårsaften, hvor 1995 blev til 1996, tilbragte Georg Sørensen sammen med Bjarne Riis i et sommerhus i Søndervig ved Vesterhavet. Forretningsmanden fra Messecenter Herning og cykelrytteren fra Team Telekom sad til langt ud på natten og talte om en drøm. Bjarnes drøm.

- Han sagde til mig, at han ville vinde Tour de France, siger Georg Sørensen og trækker sit skjorteærme tilbage.

- Se! Selv så mange år senere får jeg gåsehud, når jeg tænker tilbage på det.

Fysisk sidder vi på Georg Sørensens kontor i Messecenter Herning, men mentalt er direktøren i fortiden.

Han fortæller om sin morgen den 1. januar 1996. Udenfor lå en halv meter sne, og fodsporene afslørede Bjarne Riis. Som filmkarakteren Rocky Balboa oksede han rundt i sneen.

Georg Sørensen kiggede betaget på ham, og en tanke begyndte at vokse. En idé, som spirede  i Paris, da Georg Sørensen deltog i fejringen, da Bjarne Riis seks måneder senere sprang op på det øverste trin på podiet som Danmarks første Tour de France-vinder: Herning skulle danne rammen for en Tour de France-start.

Da Bjarne Riis vandt Tour de France i 1996 - og offentligheden ikke vidste, at “ørnen fra Herning” havde taget epo, cortison og væksthormoner - var der så meget cykeleufori i Danmark, at Georg Sørensen hurtigt fik stablet en dansk komité på benene med en mission for øje: At få Touren til Danmark. Arkivfoto. 

Et grænseløst cykelløb

Her hopper vi lige ud af fortællingen og foregriber et spørgsmål, du måske har på læben: Hvordan kan Tour de France overhovedet starte andre steder end Frankrig?

Det korte svar er penge.

Et lidt længere svar er, at det simpelthen er en god forretning for Amaury Sport Organisation (ASO) - den familieejede virksomhed, som står bag Tour de France - at brede løbet ud til andre lande.

Det udvider cykelløbets rækkevide; det genererer flere fans, sponsorer og medier. Og værten, som låner Tour-starten, betaler selvfølgelig også en stor pose penge til ASO.

Første gang, Touren tog til udlandet, var i 1954 (England), og siden har den også været forbi Belgien, Holland, Spanien, Tyskland, Schweiz, Luxembourg og Irland. Det har været med til at gøre Tour de France til den tredjemest sete sportsbegivenhed, kun overgået af VM i fodbold og de olympiske sommerlege.

Og tilbage i 1996 ville Georg Sørensen altså stikke et dansk flag i kagen.

Dopingskandalen som knuste Georgs drøm

Hans idé blev kaldt både "vanvittig" og "gal". Og Tour de Frances daværende generaldirektør, Jean-Marie Leblanc, var klar i spyttet, da han modtog sit første brev fra Herning:

- Helt umuligt. Der er simpelthen for langt til Danmark, sagde han i et TV-interview.

Leblanc blev inviteret til Herning, og takket være Bjarne Riis’ stjernestatus kom den franske cykelboss i oktober 1996 for at se seks-dagesløbet, som Riis stillede op i (og sejrede i).

For Georg Sørensen var det chancen sendt fra himlen - bogstavelig talt. Han hentede Jean-Marie Leblanc i lufthavnen, og de spiste en bøf af oksetournedos på Georgs kontor i Messecenter Herning. Da franskmanden nogle dage senere forlod Danmark igen, sagde han til TV-journalisterne i lufthavnen:

- Måske er det ikke helt umuligt alligevel.

Hvad skete der herinde på det her kontor? spørger jeg Georg Sørensen 26 år senere.

Han smiler, rejser sig op fra sofaen og sætter sig i en ny position.

- Jeg tror, at Leblanc kunne se, at jeg mente det.

Med Georg Sørensen som medunderskriver, og på anbefaling fra den danske regering, præsenterede en komité i 1998 et officielt bud til ledelsen for det franske cykelløb. Men drømmen på heden blev blæst omkuld af en afsløring, der var ved at koste hele Touren livet: den såkaldte Festina-skandale.

Festina var navnet på datidens bedste cykelhold, og skandalen bestod i, at der den 8. juli 1998 blev fundet mere end 400 dopingampuller med blandt andet epo, amfetamin og anabolske steroider i holdets officielle bil.

I et absurd teater af nølende Tour-ledere, strejkende cykelstjerner og intensive dopingrazziaer fra politiet blev feltet reduceret fra 189 til 96 ryttere.

Situationen, som man i dag ville kalde for en shitstorm i tornadostyrke, gjorde, at Tour de France-ledelsen besluttede sig for at holde cykelløbet på fransk grund i en årrække.

- Festina-skandalen ødelagde det hele dengang, siger Georg Sørensen i dag.

Georg Sørensen, direktør i Messecenter Herning, var den første dansker, der begyndte at arbejde aktivt for at få Tour de France til Danmark. Efter næsten 10 års anstrengelser måtte han opgive drømmen om at se det franske cykelløb i Herning. Foto: Emil Jørgensen

For langt til Danmark

Han lod sig ikke slå ud. Han og den danske Tour-komité prøvede igen i 2004 med et endnu mere ambitiøst bud. Rytterne skulle cykle fra Herning til København over Storebæltsbroen og transporteres via luftbro til Frankrig. Denne gang nåede Georg Sørensen og komitéen helt frem til målstregen. Der blev holdt fælles pressemøder med generaldirektøren Jean-Marie Leblanc, og det lignede længe Tour-start i Danmark i 2008.

- Danskerne fortjener Tour de France-starten, sagde Leblanc.

Her ses Georg Sørensen (i midten) i 2004 sammen med Tour-direktør Jean-Marie LeBlanc (til venstre). Dengang levede drømmen om en Grand Départ i Herning. Foto: Birgitte Rødker

Men det blev ikke til noget.

En journalist ved navn Christian Prudhomme afløste Jean-Marie Leblanc som direktør for Tour de France i år 2005, og det var dårligt nyt for Herning. For Prudhommes konklusion var den samme, som førsteindskydelsen havde været det i 1996: Der var for langt fra Danmark til Frankrig, og det ville kræve en ekstra hviledag, som han ikke ønskede at lægge ind dengang.

- Var Leblanc fortsat, var vi måske lykkedes. Jeg nåede aldrig rigtig at lære Prudhomme at kende, siger Georg Sørensen, der på det tidspunkt slap projektet.

Han understreger, at han ikke er bitter over den tid, han gennem et årti brugte på projektet. Tværtimod.

- Når jeg tænker tilbage på det, var det nogle inspirerende og interessante år, hvor Danmark fik enormt meget omtale i og med vi løbende blev bekræftet i vores kandidatur, siger han.

Christian Prudhomme afløste Jean-Marie Leblanc, og Georg Sørensen fik aldrig for alvor et forhold til den nye løbsdirektør. Her ses Prudhomme under pressemøde på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, torsdag den 21. februar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen

"Glem Herning"

Her kunne historien om den danske Tour-start have været slut.

Men et makkerpar fra Herning - som ikke havde noget med Georg Sørensen at gøre - ville det anderledes. "Talknuseren og cykelrytteren" er de blevet kaldt.

Erhvervsmanden Joachim Andersen og den tidligere verdensmester i cykling Alex Pedersen malede Herning lyserød, da de i 2012 skaffede det italienske cykelløb Giro d’Italia til det midtjyske. Ovenpå den succes så de gult.

- Jeg plejer at sige, at jeg har planket en livsfilosofi fra Disney: If you can dream it, you can do it. Og det var min og Alex’ tilgang.Nu havde vi haft det næststørste cykelløb. Det var tid til det største, siger Joachim Andersen.

- Men vi holdt os under radaren. Vi ville ikke risikere, at medierne pressede Tour-ledelsen, hvis de fik nys om vores planer. Så i 2,5 år arbejdede vi på egen hånd - og af egen lomme, siger Alex Pedersen.

En e-mail blev sendt, og Tour-direktøren Christian Prudhomme læste den. Og ignorerede den. Franskmanden ville teste, hvor meget de to herrer virkelig ville det, har han siden sagt.

Ved hjælp af en ven, Ed Buchette, i AIOCC - en interesseorganisation for verdens største cykelløb, som Prudhomme også er præsident for - fik Alex og Joachim skaffet et kaffemøde i Paris. I "Kærlighedens By" begyndte de at tale om Herning, men blev hurtigt afbrudt.

- Glem Herning, sagde Prudhomme.

- Det kommer ikke til at ske.

Heldigvis for talknuseren og cykelrytteren var den franske cykelboss blevet forelsket i en anden dansk by.

Jeg plejer at sige, at jeg har planket en livsfilosofi fra Disney: If you can dream it, you can do it. Og det var min og Alex’ tilgang. Nu havde vi haft det næststørste cykelløb. Det var tid til det største.

Joachim Andersen, erhvervsmand og intiativtager til Tour-starten i Danmark.
Fra venstre: Alex Pedersen, tidligere professionel cykelrytter, Christian Prudhomme, direktør i Tour de France, og Joachim Andersen, erhvervsmand. Billedet er taget i Det Danske Hus på Champs-Élysées den 20. juni 2016, da Danmark afgav et officielt bud på en Tour-start - noget, som Alex og Joachim på det tidspunkt havde arbejdet på i fire år. Privatfoto

Prudhommes københavnske "wow"-oplevelse

Året forinden - i 2011 - var Christian Prudhomme i København, hvor VM i cykling blev afholdt. Britiske Mark Cavendish vandt guld, men det var nogle andre cyklister, som gjorde størst indtryk på løbsdirektøren. Det var alle de almindelige mennesker, hverdagscyklisterne, som kører til og fra arbejde, fra a til b, og som ovenikøbet slæber deres metalgangere med i togene.

- Wow, tænkte jeg. Jeg havde aldrig set så mange cykler i mit liv. Jeg tog selv toget ind til byen, og det gik op for mig, at vognene var designet til, at man kunne have cyklerne med ind i dem. Jeg var så imponeret, siger Prudhomme på en Teams-forbindelse til mig.

Det samme sagde han til Joachim Andersen og Alex Pedersen i 2012. Og så gav han dem en hel del lektier for: Find på en fortælling, der kan sælge idéen om en dansk Tour-start til franskmændene. Og design en rute, som starter i Købehavn, men ender i bunden af Alperne ugen efter - uden at nogen af rytterne sidder i en flyvemaskine i mere end 45 minutter.

Med landkort fra den lokale boghandel i Herning gik de i gang med at måle og tegne. Agerede selv både ruteplanlæggere, kampagnekonsulenter og forhandlere.

- En dag kiggede vi bare på hinanden. For pokker. Han har jo allerede foræret os fortællingen. Verdens største cykelløb møder verdens største cykelby.

Og de havde et andet trumfkort i ærmet også: Storebæltsbroen.

Metalslangerne som forbinder Danmark er ikke blot visuelt unikke. Sportsligt er de selve kronjuvelen ved de danske etaper. Kommer den rigtige sidevind, kan det afgøre vindere og tabere i det samlede klassement.

En måned før Tour de France-starten blev Storebæltsbroen lyst op i gult. Broen har været en altafgørende faktor for, at Danmark har kunne skaffe Tour-starten til landet. - Det er noget, som ikke eksisterer andre steder, og som vil skabe TV-billeder, som hele verden vil måbe over. Og så er det interessant fra et sportsligt perspektiv, for vinden kan gøre det svært for nogle af rytterne, siger Christian Prudhomme i et interview med Avisen Danmark. Foto: Peter Krogh Frausing

Prudhomme kunne lide, hvad han hørte, men der skete ingenting. De to herningensere rejste til Frankrig, når de kunne, men tvivlen tærede på deres kræfter.

- Mig og Alex brugte en hel del ressourcer på det, så aftalen var fra start, at hvis Prudhomme ikke troede på det, så skulle han tone rent flag. For så gad vi ikke spilde tiden på det. I 2014 sagde jeg til ham, at det jo ikke rykkede sig.

Så smilede Prudhomme.

- Jeg kommer til København i 2015, sagde han.

Men til den tid ville han ikke modtages af talknuseren og cykelrytteren. Prudhomme forhandler med byer eller lande, fortalte han. Borgmestre, ministre eller regeringsledere. Han skulle være sikker på, at det officielle Danmark stod bag de to cykeltosser.

Folketingsvalg spænder ben for Tour-møde

Det gjorde det officielle Danmark. Men et folketingsvalg havde nær stukket en kæp i hjulet på Alex Pedersens og Joachim Andersens store cykelkomplot.

Dagen før Christian Prudhommes rejse til København, den 27. maj 2015, udskrev Helle Thorning Schmidt (S) folketingsvalg. Besøget måtte aflyses. Joachim overgav beskeden i telefonen, og Alex tænkte, at deres dage var talte.

- Man aflyser ikke bare med Prudhomme, siger Alex Pedersen.

Men de to herningensere holdt linjen varm. Og fra alle magtens tinder i Danmark var der fuld opbakning - også da regeringen skiftede, og Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister.

- Jeg var aldrig i tvivl. For mig har Tour de France altid stået som det mest geniale landemarketingskoncept, der overhovedet findes. Andre store sportsbegivenheder foregår i en hal eller på en græsplæne. Det her er et postkortportræt af Danmark for millioner af seere, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

- Men vigtigst af alt er det noget, som kan skabe sammenhold.

I juli 2017 fløj daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (til højre) og hans statsministerielle følge til Frankrig for at overvære 17. etape fra La Mure til Serre Chevalier i alperne. Ved den anledning forsikrede Frankrigs præsident Emmanuel Macron (i midten), at Lars Løkke ikke skulle bekymre sig: "- I skal nok få den Tour-start", husker den danske statsminister, at han sagde. Foto: Christophe Ena

I sin tid som statsminister spillede Lars Løkke Rasmussen på alle de franske tangenter, han kunne. Han involverede Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Og han rejste selv ned til Tour de France. Men han tøver ikke et sekund på spørgsmålet om, hvad der var mest udslagsgivende:

- Det var, at det lykkedes Alex og Joachim at gøre Prudhomme så tilstrækkelig nysgerrig, at han stak hovedet herop. Og derfor mener jeg ubetinget, at de to fortjener den største ros for, at Touren kom hertil.

De to fik også mere end ros: De blev sammen med Ed Buchette forgyldt med 1,5 millioner kroner for indsatsen - en forudaftalt bonus, der udgjorde lønnen for syv års arbejde for de tre. Pengene blev betalt af sekretariatet Grand Départ Copenhagen Denmark, som de fem deltagende kommuner (København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg) samt økonomi- og indenrigsministeriet står bag.

Men nu er vi sprunget for langt frem i fortællingen. For vi mangler stadigvæk at høre om to afgørende møder: Det ene fandt sted på Marienborg, det andet i Tivoli.

Det vigtigste var, at det lykkedes Alex og Joachim at gøre Prudhomme så tilstrækkelig nysgerrig, at han stak hovedet herop. Derfor mener jeg ubetinget, at de to fortjener den største ros for, at Touren kom hertil.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Til bords med kronprinsen

Alex Pedersen husker, at Lars Løkke Rasmussen var meget syg. Det var en aften i november 2015, og statsministeren kæmpede sig igennem middagen, som foregik i ministerboligen på Marienborg.

Maden og vinen var "sublim", selvom ingen af de adspurgte kan huske, hvad de fik at spise. Til gengæld husker de alle Christian Prudhomme siddende ved siden af kronprins Frederik, som talte fransk under hele middagen. Det perfekte våben til at tackle de franske cykelbossers selvforståelse.

På vej hjem fra Marienborg sad Alex Pedersen og Joachim Andersen i en bil med en tydeligt fornøjet Prudhomme. Joachim genkalder hans ord:

"Jeg har mødt konger og kejsere og dronninger i mit virke som Tour-direktør. Men ved I, hvornår jeg møder dem? Når de har fået løbet. Jeg er aldrig blevet behandlet så godt, før jeg overhovedet har lavet en aftale."

Og i dag siger Prudhomme til mig:

- Der var middagen med kronprinsen og statsministeren. Ved et senere besøg blev jeg introduceret for dronningen. Det var fuldstændig vildt. Uforglemmeligt. Hvor meget kan du vise, at du gerne vil Tour de France? Ikke mere end Danmark gjorde. Umuligt.

Kronprins Frederik taler under pressemøde om Tour de France på Københavns Rådhus, torsdag den 21. februar 2019, mens Christian Prudhomme kigger på. Den fransktalende kronprins har spillet en afgørende rolle i det officielle Danmarks årelange kamp for at få cykelløbet til Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen. 

Odenses mavepuster

Et halvt års tid efter middagen på Marienborg - i 2016 - afgav Danmark et officielt bud. Tre etaper. En enkeltstart i København, en etape fra Roskilde til Odense og en rute fra Vejle til Sønderborg. Ministre, borgmestre, regionrådsformænd og præsidenten i Danmarks Idrætsforbund var medunderskrivere og lovede alle fuldt engagement. Også daværende oppositionsleder Mette Frederiksen (S) bidrog med et brev, hvori hun garanterede, at hun ville bakke op, såfremt hun vandt regeringsmagten.

Man byder på tre år, og oprindeligt havde Danmark planlagt at byde på 2018, 2019 eller 2020. Men med et host og et blink havde Christian Prudhomme sagt til Alex Pedersen og Joachim Andersen, at han så frem til deres bud fra 2019-2021. Og så blev det lavet om.

Det lignede en sikker trillen hen til målstregen, men der var et sidste bump på vejen: Af sportslige hensyn krævede Prudhomme, at anden etape skulle slutte ved Storebæltsbroen.

Odense - som i buddet blev omtalt som "birthplace of one of Denmark’s best-known cultural icons Hans Christian Andersen” og "frontier for robotics technologies” - måtte pilles ud af programmet.

- Det var virkelig en mavepuster for Odense. Men jeg tror til gengæld, at Nyborg tog en historisk hurtig beslutning, da de blev tilbudt at købe sig ind som målområde, siger Alex Pedersen.

- Det ville de gerne.

Snart skulle Alex og Joachim mærke forløsningen.

Overraskelsen i Tivoli

Det var den 23. november 2017. Joachim Andersen var vært på en konference i København for den internationale cykelorganisation AIOCC, og han havde især en ting for øje: at Prudhomme skulle have et godt ophold.

Den aften spiste de sammen med de øvrige AIOCC-medlemmer på Nimb i Tivoli. Folk sivede af, og til sidst var det kun Joachim, hans kone, Christian Prudhomme og et par andre fra Tour-organisationen, der gik en tur gennem Halloween-udstillingerne i haven. De drak gløgg og hyggede sig.

Ved afskeden gjorde Prudhomme noget, han ikke plejer at gøre. Normalt kysser direktøren Joachim på kinden efter klassisk fransk skik, men denne gang rakte han lappen frem til et håndtryk. Da de klemte hinandens hænder, kunne Joachim mærke et stykke stof. Det var et lille stykke tricolore-flag.

- Det er et stykke af startsnoren fra Düsseldorf (Grand Départ i 2017, red.). Jeg synes, du skal være den første til at vide, at Touren kommer til Danmark, sagde Prudhomme.

Joachim Andersen har gemt det lille stykke tricolore-flag, som Christian Prudhomme gav ham i et håndtryk i Tivoli, den 23. november 2017. Det stammer fra startsnoren i Düsseldorf, hvor der var Grand Départ i 2017, og den franske Tour-direktør brugte det til at overbringe Joachim en stor nyhed: Touren kommer til Danmark. Privatfoto

Joachim følte, at hans hjerte holdt op med at slå. Han kiggede på sin kone og tænkte, at de skulle tilbage på deres hotelværelse så hurtigt som muligt, så Joachim kunne ringe til Alex og overbringe ham nyheden.

14 måneder senere - den 21. februar 2019 - kunne Lars Løkke Rasmussen breake nyheden på et pressemøde. Næsten et kvart århundrede efter at Georg Sørensen fik sin vanvittige idé, og syv år efter at Alex Pedersen og Joachim Andersen var startet på deres mission, var det lykkedes.

Corona udskød det hele fra 2021 til 2022, og nu er der efterhånden nogen, som føler, at de har ventet længe nok:

- Det føles som en fest, man har forsøgt at planlægge i 10 år, siger Alex Pedersen.

- På et tidspunkt vil man gerne bare holde festen.

Valentine Lagouche har fungeret som tolk i interviewet med løbsdirektøren Christian Prudhomme.

Torsdag den 23. april kan du læse historien om, hvordan forskerne undsiger politikernes rosenrøde retorik omkring forretningsperspektiverne i danske Tour-start: Ifølge både danske og udenlandske forskere skal de danske værter ikke forvente nogen økonomisk gevinst.


Tidslinje - Tourens vej til Danmark

1996 - Bjarne Riis vinder Tour de France, og Georg Sørensen begynder at arbejde for en Tour-start i Herning.

1998 - Det første officielle bud præsenteres på Den Danske Ambassade i Paris i april. Men samme år bliver cykelholdet Festina afsløret i systematisk doping under Tour de France-løbet, og arrangørerne beslutter sig for at holde løbet i Frankrig i de følgende år.

2004 - Georg Sørensen og den danske komité præsenterer endnu et officielt bud på en dansk Tour-start.

2005 - Christian Prudhomme og Tour-ledelsen slukker drømmen om en Grand Départ i Herning under et besøg i Paris: Begrundelsen er logistikproblemer og afstanden til Danmark.

2012 - Alex Pedersen og Joachim Andersen tager kontakt til Tour-direktør Christian Prudhomme for at skaffe cykelløbet til Danmark.

2015 - Prudhomme er på sit første officielle besøg i Danmark med henblik på en eventuel Tour-start. Her spiser han blandt andet middag med kronprinsen på Marienborg.

2016 - Danmark afgiver et officielt bud på en dansk Grand Départ i 2019, 2020 eller 2021.

2017 - I forbindelse med en AOICC-konference i København er Christian Prudhomme og Joachim Andersen i Tivoli. Her fortæller Prudhomme, at Danmark får en Tour-start.

2019 - Her bliver det officielt: Danmark skal være vært for tre etaper af Tour de France i år 2021.

2020 - På grund af corona bliver den danske Tour-start rykket fra 2021 til 2022.

Mange af de pårørende i amputationsskandalen risikerer at miste store dele af erstatningen, fordi den bliver kraftigt reduceret, hvis den amputerede i mellemtiden er død: Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Sundhedsordførere kræver særlov for døde patienter: - Der er sket et kæmpe svigt

Sundhedsordførere kræver nu en særlov, der skal sikre efterladte til ofre i amputationsskandale en fuld erstatning. Udmeldingen kommer efter, at Avisen Danmark kunne fortælle, at Region Midtjylland kan spare penge, når benamputerede dør, før deres erstatningssager afgøres.

De her patienter er slet ikke behandlet rigtigt, og der er sket et kæmpe svigt. Nu ved vi ikke, hvor mange patienter det drejer sig om, men vi er der, hvor der må en særlov til, siger Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Hvis de pårørende skal have den fulde erstatning, kræver det et politisk flertal for en særlov, fortæller Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, og nu ser flere partier ud til at gå netop den vej i sagen.

Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten ønsker således alle nu en særlov, så de efterladte får ret til fuld erstatning.

Sundhedsordførere kræver nu en særlov, der skal sikre efterladte til ofre i amputationsskandale en fuld erstatning. Meldingen kommer efter Avisen Danmark kunne fortælle, at Region Midtjylland kan spare penge, når benamputerede dør, før deres erstatningssager afgøres.

Efterladte skal have fuld erstatning, hvis deres familiemedlemmer er blevet unødigt amputeret.

Sådan lyder det fra flere partier, som nu kræver en særlov, efter Avisen Danmark mandag kunne fortælle, at flere og flere efterladte til benamputerede risikerer at gå glip af en stor del af erstatningen i amputationsskandalen i Region Midtjylland.

- De her patienter er slet ikke behandlet rigtigt, og der er sket et kæmpe svigt. Nu ved vi ikke, hvor mange patienter det drejer sig om, men vi er der, hvor der må en særlov til, siger Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Hvis benamputerede dør, før deres erstatningssag er afgjort, skal pengene udbetales til de pårørende. Og med det bliver erstatningen for méngraden reduceret med mellem 100 og 33 procent, hvis patienten dør inden for fire år efter fejlamputation.

- Jeg siger ikke, at man forhaler sagen i Region Midtjylland, men der bør slet ikke kunne opstå en mistanke om, at nogen forhaler en sag, fordi man derfor slipper billigere i erstatninger, lød det mandag fra Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter.

De her patienter er slet ikke behandlet rigtigt, og der er sket et kæmpe svigt. Nu ved vi ikke, hvor mange patienter det drejer sig om, men vi er der, hvor der må en særlov til.

Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Blå og røde partier kræver særlov

De mangelfulde behandlinger på sygehusene i Viborg og Aarhus strækker sig i hvert fald tilbage til 2012, og statistik set dør 30 procent af de amputerede patienter inden for en måned og 54 procent inden for et år. Derfor er der formentlig mange sager, hvor erstatningssummen vil være reduceret markant.

Derfor kan region slippe billigere i erstatninger

Erstatningerne er delt op i forskellige dele, hvor det er méngraden, der bliver reduceret, hvis en patient dør inden for fire år:

Dør en patient inden for en måned efter fejlbehandling, forsvinder hele erstatningen for méngraden. Sker det inden for én til seks måneder, er det 80 procent, der forsvinder. Dør patienten efter syv til 20 måneder, reduceres erstatningen med 66 procent. Og dør patienten inden for 21 måneder til fire år efter en fejlbehandling, reduceres erstatningen for méngraden med 33 procent.

Lever patienten mere end fire år efter en amputation, reduceres beløbet ikke.

Der kan også blive udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne, hvis patienten er på arbejdsmarkedet, når vedkommende er blevet fejlbehandlet. Dør patienten, inden en erstatningssag er afgjort, bortfalder hele erstatningen for tab af erhvervsevne. Det er typisk den største del af en erstatning, men da mange benamputerede er ældre uden for arbejdsmarkedet, er det primært reduktionen i erstatningen for méngraden, som vil ramme de pårørende.

Til gengæld bliver erstatningen for svie og smerte ikke reduceret ved dødsfald, og der kan derudover udbetales et tillæg til begravelsesudgifter til de pårørende.

Samtidig er der patienter lige nu, der risikerer at dø, før erstatningssagerne er afgjort. Regionen har påbegyndt gennemgangen af op mod 1800 journaler, men har endnu ikke kontaktet nogle borgere. Når regionen er færdig med sin undersøgelse, går der i gennemsnit yderligere otte måneder, før der falder en afgørelse hos Patienterstatningen.

Hvis de pårørende skal have den fulde erstatning, kræver det et politisk flertal for en særlov, fortæller Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, og nu ser flere partier ud til at gå netop den vej i sagen.

Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten ønsker således alle nu en særlov, så de efterladte får ret til fuld erstatning:

- Når det er erstatning for fejlbehandlinger bør det ikke være sådan, at man kan spare penge, fordi patienten er død. Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på det her, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men kan det omvendt ikke give god mening, at der ikke udbetales en fuld erstatning til personer, der ikke selv har mistet benene og ikke selv har udgifter til medicin og hjælpemidler?

- Jo, men så skal vi se nærmere på, hvordan erstatningerne er skruet sammen. Det kan vi godt have en diskussion af, men det må bare ikke være sådan, at man kan spekulere i at trække en sag ud, siger han.

Kræver gennemsyn af hele systemet

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, at sagen giver anledning til at kigge hele erstatningssystemet efter i sømmene.

- Det er helt oplagt med en særlov i den konkrete sag, Men det kan ikke stå alene. Vi må få en generel revision af systemet. Der må ikke kunne opstå mistanke om, at der spekuleres i at reagere for sent i en sag, fordi der kan være økonomisk gevinst, siger han.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, har endnu ikke taget stilling til, om hun er tilhænger af en særlov. Hun frygter, at der så vil være behov for at lave særlige regler for flere andre sager, og hun vil nu i stedet have sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at forholde sig til, om der er behov for ændringer af hele patienterstatningssystemet.

- Vi skal se på, om reglerne er indrettet på den rigtige måde. Der må simpelthen ikke være et incitament til at trække sager ud eller til at undlade at handle i tide, siger hun.

Det har ikke været muligt at få et interview med Region Midtjylland om sagen. I et skriftligt svar skriver regionen, at:

“Det er dybt ulykkeligt, hvis fejlbehandlinger først opdages nu. Regionen arbejder og har arbejdet på højtryk for at opruste den karkirurgiske kapacitet og på at finde de patienter, der skal vejledes om muligheden for erstatning”.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Forstå amputationsskandalen

  1. Skandalesagen fra Midtjylland handler om, at hundredvis af patienter formodes at have fået amputeret et ben eller underben, selv om det kunne være forhindret med forebyggende behandling. Dertil kommer et ukendt antal formodede dødsfald, kunne Avisen Danmark fortælle 4. maj.
  2. Det var en ekstern analyse, som Region Midtjylland havde bestilt, der bragte skandalen frem i lyset. I analysen står der, at overhyppigheden af amputationer skyldes for lav behandlingskapacitet på især amputationsforebyggende behandlinger i regionen. Det fremgår, at hospitaler i resten af Jylland har foretaget mere end dobbelt så mange amputationsforebyggende operationer end hospitalerne i Aarhus og Viborg.
  3. Den lavere kapacitet har betydet, at patienter er kommet så sent i behandling, at man har været nødt til at amputere enten ben eller underben. I første omgang lød omfanget af fejlbehandlede patienter på 92 midtjyder om året. Tallet blev senere korrigeret til 47, fordi regionen havde lavet en talbrøler og oplyst forkerte tal til professoren bag analysen.
  4. Det er endnu uvist, præcist hvor mange patienter det er tale om, fordi det er en statistisk beregning, som ligger bag. Hospitalerne i Viborg og Aarhus kan på baggrund af analysen ikke identificere patienterne, og derfor skal regionen gennemgå tusindvis af journaler for at finde frem til de berørte.
  5. Selv om omfanget af sagen endnu ikke står klart, har sagen allerede haft konsekvenser for andre end patienterne. Den 12. maj kostede amputationsskandalen regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet. Samme dag kunne Avisen Danmark fortælle, at Region Midtjylland eller regionens hospitaler mindst otte gange siden 2012 er blevet advaret om, at der var noget helt galt på de karkirurgiske afdelinger.
  6. Tre andre regioner - Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden - har i kølvandet på skandalen I Midtjylland også besluttet at undersøge det karkirurgiske område for at finde ud af, om patienter også der kunne have undgået amputationer. For omkring en uge siden kunne Ekstra Bladet fortælle, at Region Sjælland amputerer næsten lige så mange ben som i Region Midtjylland.
Både i Tyskland og Nordspanien hærgede i weekenden store skovbrande. Det skyldes ekstrem hede, kombineret med et usædvanligt tørt forår. Her ses et billede af spanske brandmænd, der kæmper mod flammerne ved Pumarejo de Tera nær Zamora, Foto: CESAR MANSO/AFP

Ekstrem hede og skovbrande hærger vores yndlings feriedestinationer: Sådan kan det påvirke sommervejret

Over 43 graders varme i Sydfrankrig. Skovbrande i Tyskland og Nordspanien. Og 37 grader så nordligt som Berlin.

Vejret i Europa har været ekstremt varmt de seneste uger. Og den ekstreme og langtrukne hede er noget, vi skal vænne os til. Også i Danmark. Det vurderer meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard.

- Det tyder på, at jetstrømmene i atmosfæren slår større bølger, og det kan betyde, at vi får det samme vejr i længere tid, før det skifter, siger han og uddyber.
- At klimaforandringerne fører til ekstra energi i atmosfæren, som så påvirker jetstrømmene, er ikke overraskende. Men hvordan det nøjagtigt påvirker vejrsystemerne i de kommende år, er der stadig usikkerhed omkring.

Det ser ud til at den ekstreme hedebølge, der har hærget Syd-og Vesteuropa de seneste uger, endelig er ved at aftage i styrke. Men hedebølger, der kommer stadig tidligere og varer stadig længere, skal vi vænne os til, både når vi pakker bilen og kører mod syd – og når vi bliver i Danmark. For vejrsystemerne er i forandring, og det bliver kun mere tydeligt fremover.

Klima: Over 43 graders varme visse steder i Sydfrankrig. Skovbrande i både Tyskland og de spanske regioner Catalonien og Navarra.

Vejret i Midt- og Sydvesteuropa har været usædvanligt varmt for årstiden de seneste uger, og i weekenden blev der slået flere varmerekorder. Hele 18 steder i Frankrig målte man eksempelvis den højeste temperatur nogensinde.

At klimaforandringerne fører til ekstra energi i atmosfæren, som så påvirker jetstrømmene, er ikke overraskende. Men hvordan det nøjagtigt påvirker vejrsystemerne i de kommende år, er der stadig usikkerhed omkring.

Jesper Theilgaard, meteorolog

I Berlin, hvor klimaforsker Martin Stendel fra DMI tilfældigvis opholdt sig, var der hele 37 grader. Og det er altså ikke almindeligt, slår han fast.

- Det var altså utrolig varmt. Og det er usædvanligt, at det er så varmt så tidligt på sommeren.

Mandag er varmen aftaget, hvilket mange lokale såvel som turister sikkert sætter pris på. Men den kan hurtigt vænne tilbage, hvis cirkulationsmønstrene i atmosfæren tilsiger det.

- Spanien, Italien og en stor del af Frankrig og Tyskland har haft en tør vinter og forår. Det betyder, at der ikke er meget fugtighed tilbage i jorden. Dermed begunstiger det at temperaturerne bliver høje.

Det skyldes, at vand i jorden normalt vil optage noget af varmeenergien og så fordampe med den konsekvens, at varmen begrænses - hvis altså der er fugt i jorden. Når den er knastør, bliver det lettere rigtig varmt i luften.

Men hvorvidt resten af sommeren faktisk vil byde på flere ekstreme hedebølger, og om nogle af dem kan bugte sig mere mod nord og dermed ramme Danmark, kan Martin Stendel dog ikke sige noget endegyldigt om.

- Sæsonprognoser er noget, vi hele tiden arbejder på, men der er betydelige usikkerheder, når vi forsøger at se mere end to uger frem, slår han fast.

At hedebølgen denne gang ikke nåede helt til Danmark, skyldes i øvrigt tilfældigheder, for vi kan sagtens også blive ramt.

Klimaforandringer ændrer vejrsystemer

Generelt er den ekstreme og langtrukne hede noget, vi skal vænne os til. Ikke kun i Sydeuropa, men også i Danmark. Det vurderer meteorolog, klimaformidler og mangeårig vejrvært Jesper Theilgaard.

- Det tyder på, at jetstrømmene i atmosfæren slår større bølger, og det kan betyde, at vi får det samme vejr i længere tid, før det skifter, siger han og uddyber.

- At klimaforandringerne fører til ekstra energi i atmosfæren, som så påvirker jetstrømmene, er ikke overraskende. Men hvordan det nøjagtigt påvirker vejrsystemerne i de kommende år, er der stadig usikkerhed omkring.

Men somre ligesom den i 2018, hvor tørke og hede ramte Europa, dengang også Danmark, kan vi altså godt forvente flere af, ligesom vi vil se flere og voldsommere skybrud.

FN's Klimapanel slår alarm

FN's Klimapanel (IPCC) udsendte 9. august 2021 første del af panelets 6. hovedrapport om klimaet. Den fastslår:

  • Ekstremt vejr, temperaturstigninger og højere vandstand er konsekvenser af mere CO2 i atmosfæren.
  • Menneskeskabte klimaforandringer kan allerede i dag utvetydigt forbindes med hedebølger, voldsom nedbør, tørke og tropiske orkaner.
  • De næste 20 år vil temperaturen på verdensplan i gennemsnit stige 1,5 grader, sammenlignet med før år 1900. Uanset hvor meget CO2-udledningen sænkes.
  • Fortsætter vi med samme udledning som nu, bliver det mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100.
  • I det værste scenarie bliver det mellem 3,3 og 5,7 grader varmere.
  • Havene vil stige mellem 0,44 og 0,76 meter frem mod 2100, hvis udledningen af drivhusgas fortsætter som nu.
  • Hvis verden primært bruger fossile brændstoffer, vil vandstanden i havet stige op til 1,01 meter inden 2100 og med op til 1,88 meter frem mod 2150.
  • Der er dog muligt, at havniveauet stiger op til 2 meter frem mod 2100 og 5 meter frem mod 2150, hvis indlandsisen og isen i Det Arktiske Hav smelter hurtigere end ventet.
  • Gletsjere fortsætter med at smelte de kommende årtier eller århundreder, og verdenshavene vil fortsætte med at stige i de kommende århundreder - måske i flere tusinde år.
  • Mange klimafænomener forstærkes og bliver hyppigere på grund af den globale opvarmning: Hedebølger, skybrud, tørke, tropiske orkaner og afsmeltning af is, sne og permafrost.

- Sæsonen for skybrud er udvidet. Tidligere var det i juli og august, man skulle være opmærksom, nu kan det være allerede i maj og varer helt til september eller oktober, fortæller Jesper Theilgaard.

Martin Stendel tilføjer, at en temperaturstigning på bare en grad betyder, at der kan være syv procent mere vanddamp i atmosfæren - og det betyder alt andet lige en større risiko for kraftige nedbørsmængder.

Rekorder er det nye normal

Hverken Jesper Theilgaard eller Martin Stendel er således overrasket over, at Europa allerede midt i juni har været ramt af flere hedebølger, ligesom vi i Danmark allerede har haft flere skybrudsvarslinger.

- Vi forventer, at temperaturen stiger endnu mere de kommende år, og så vil vi også se flere og voldsommere hedebølger. Jeg forventer, at de rekorder, vi får i år, godt kan blive slået igen indenfor få år, siger Martin Stendel.

Man kan dog ikke med sikkerhed fastslå, om en bestemt vejrhændelse er sket på grund af klimaændringer. Men eksperterne er enige i, sandsynligheden for ekstreme vejrbegivenheder stiger og stiger i disse år, i takt med at atmosfæren opvarmes.

- Jeg er ikke overrasket over, at det sker. Det er forventeligt, og beskrevet af FN's klimapanel, IPCC. Vi kan ikke ignorere det, for det vil ske oftere og oftere, ind til at vi gør noget ved det – altså for nedsat vores drivhusgas-udledning betydeligt, slutter Jesper Theilgaard.

Anders Dam, Jyske Banks topchef, har med overtagelsen af Handelsbankens aktiviteter i Danmark overrasket aktionærerne, der frygtede en udvanding af deres aktier. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix  

Analyse: Jyske Bank snød aktionærerne - vokser kraftigt i Danmark

Det blev Jyske Bank, der rendte med svenske Handelsbankens aktiviteter i Danmark, en solid kundeportefølje og et massivt bidrag til Jyske Banks eksisterende forretning. 
Man skal hæfte sig ved to ting: 
Bankboss Anders Dam fra Silkeborg tog fusen på investorerne, der havde frygtet at få udvandet Jyske Bank-aktierne for at skaffe penge til opkøbet. Det bliver ikke nødvendigt. 
For det andet var det ikke Anders Dam, men hans underdirektør, Lars Mørch, der forhandlede købet af Handelsbanken hjem. Han ligner en kronprins, der kan afløse Anders Dam efter en tronperiode på 25 år, skriver erhvervsredaktør Jens Bertelsen.

130.000 danskere får en ny bank, når Jyske Bank senere på året overtager de danske aktiviteter i den svenske storbank, Handelsbanken.

Dermed har Jyske Bank-topchef Anders Dam sikret sig sin måske sidste succes efter 25 år som bankchef i Silkeborg.

Handelen er kørt hjem af hans nye makker i bankledelsen, den tidligere Danske Bank-chef Lars Mørch, der med stor sandsynlighed nu bliver kørt i stilling som Anders Dams efterfølger.

Rygterne om købet af Handelsbanken i Danmark har kørt i noget tid, og aktiemarkedet har kvitteret med en surhed, der sendte Jyske Bank-aktien på rutsjetur. Det skyldes, at investorerne frygtede, at Jyske Bank ville finde pengene til opkøbet ved at udstede nye aktier – og det ville udvande værdien af de eksisterende aktier.

Men Jyske Bank-topchef Anders Dam havde sammen med Lars Mørch udtænkt en anden udvej, som faldt på plads, imens topchefen – iklædt shorts og polotrøje – deltog i debatterne på Folkemødet på Bornholm.

Mandag morgen kunne han sammen med Lars Mørch præsentere en plan, hvor Jyske Bank ender med at betale omkring otte milliarder kroner for Handelsbanken. Prisen er ikke helt på plads, men opgøres på overtagelsesdagen. Men beløbet er ikke større, end at Jyske Bank kan klare sig ved at udstede obligationer i stedet for at trykke nye aktier.

Men Jyske Bank-topchef Anders Dam havde sammen med Lars Mørch udtænkt en anden udvej, som faldt på plads, imens topchefen – iklædt shorts og polotrøje – deltog i debatterne på Folkemødet på Bornholm.

Dét sendte fra morgenstunden Jyske Bank-aktien op med over 13 procent, og da dagen var omme, var værdien af banken vokset med hele 18 procent. Dermed har en investering i Jyske Bank nu givet pote, uanset om du investerede for et år eller en uge siden, selvom aktiemarkedet generelt har været faldende.

Årsag? Med Handelsbanken får Jyske Bank fat en masse attraktive kunder, blandt andet i det velstående Nordsjælland. Banken får også fingre i 600 nye ansatte fordelt på 43 afdelinger, som nu skifter navn på facaden efter 30 års historie med Handelsbanken i Danmark.

Den svenske bank har selv opbygget sine aktiviteter i Danmark, men har undervejs suppleret med opkøb af Midtbank og Lokalbanken.

Jyske Bank overtager nu med et pennestrøg udlån for 66 milliarder kroner og indlån for 36 milliarder kroner. Til sammenligning havde Jyske Bank i forvejen udlån for 480 milliarder kroner og indlån for 142 milliarder kroner.

Banken forventer at øge sit overskud med 10 procent om året, når overtagelsen af Handelsbanken er helt på plads i 2024.

Det trækker heller ikke ned, at bankmændene i Jyske Bank er lykkes med at få Handelsbanken til at dække den milliardregning, der følger med, når den svenske bank skal udtræde af datacentralen BEC til fordel for Jyske Banks it-løsning hos Bankdata.

Det har af omgivelserne været set som én af de store knaster, hvis Jyske Bank skulle komme sejrrigt ud af en budkrig på Handelsbanken i Danmark.

Og Anders Dam? Han er formentlig på vej på pension. Lars Mørch blev sidste år vejet og fundet for let af Finanstilsynet, der ikke ville give ham den nødvendige godkendelse til at indgå i Jyske Banks direktion. 

Siden har han haft en mindre prestigefuld rolle som chef for forretningsstrategi, men utvivlsomt meget tæt på Anders Dams kontor med 180 graders udsigt over Silkeborg Langsø.

Lars Mørch faldt på sin rolle i Danske Banks hvidvaskskandale. Han nåede både at få sit hjem ransaget af Bagmandspolitiet og blive sigtet i sagen, men sigtelsen blev frafaldet. Tiden vil angiveligt læge sårene, og Jyske Bank forventer at få Lars Mørch godkendt i løbet af 2023.

Han er ikke officielt kronprins efter Anders Dam.

Men overtagelsen af Handelsbanken ligner solidt bankhåndværk og vil give Lars Mørch den bedst tænkelige start i Silkeborg.