Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sofie Carsten Nielsen og De Radikale truer med at vælte regeringen. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Radikale smider bombe: Rwanda-plan er afgørende for støtte til regeringen

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Vi begynder fredagens nyheder i politik. For i et interview med Jyllands-Posten truer De Radikale og politisk leder Sofie Carsten Nielsen nu med at trække støtten til regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) inden et Folketingsvalg.

Dramaet handler om, at partiet ikke vil være med til modellen om at sende asylansøgere til Rwanda, der lige nu er på tegnebrættet. Hvis den bliver gennemført i sin nuværende form, lyder konsekvensen således fra Sofie Carsten Nielsen i avisen:

- Så kan vi ikke støtte den længere. Det kan jeg ikke se for mig.

Radikale mener, at det er forkert, at planen kan ske uden om EU, og at den siges at bryde med menneskerettighederne. Men hvis de ting ellers er i orden, er partiet ikke ”principielt imod” et modtagecenter i udlandet, lyder det.

Regeringen har dog ikke sat en underskrift på en aftale om et modtagecenter med Rwanda endnu, men sidste år blev en ændring af udlændingeloven vedtaget, der gør det muligt at oprette et asylcenter uden for Europa. Ændringen fik opbakning fra de blå partier, mens alle regeringens støttepartier er imod den nuværende plan om Rwanda.

Anderledes går det i Storbritannien, her indgik man i april en aftale med Rwanda om at sende asylansøgere til landet. De første asylansøgere fra Storbritannien ventes at flyve mod Rwanda 14. juni.

Coronaudstyr for milliarder og stigende smitte

Nyhedssporet fortsætter med corona, som altså stadig spøger i kulissen. Først og fremmest kunne Statens Serum Institut (SSI) i går fortælle, at smitten stiger for første gang siden februar. Og en ny risikovurdering fra instituttet med varsler om yderligere smitte gør, at Folketingets sundhedsordførere er indkaldt til orientering i Sundhedsministeriet her til morgen. Det skriver TV 2.

Derudover kan Politiken afsløre, at myndighederne under pandemien har købt coronaudstyr for 13 milliarder kroner uden udbud. Det fremgår i et skriftligt svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Epidemiudvalg og Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Og at indkøbene er sket uden konkurrence, kan ifølge en vurdering fra professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard betyde, at det offentlige har spildt en masse penge.

- Her taler vi om indkøb uden udbud for knap 13 milliarder, og jeg mener ikke, det er usandsynligt, at det offentlige kunne have sparet i omegnen af fire milliarder, siger han til Politiken.

Justitsminister Mattias Tesfaye skriver i et svar til avisen, at "det ville være forkert ikke at drage læring af coronapandemien, og det gælder selvfølgelig også de mange indkøb, der er foretaget som en del af håndteringen af pandemien".

V og K har nye krav til grøn skattereform

Fra asylpolitik og coronapolitik skal vi nu videre til skattepolitik. For i et fælles udspil med navnet "Et grønnere og rigere Danmark" vil Venstre og Konservative have skattelettelser med i en kommende grøn skattereform. Det skriver Berlingske.

Konkret vil V og K sætte selskabsskatten ned med 1,3 milliarder kroner årligt fra 2025. Frem mod 2030 vil det koste 7,8 milliarder og svarer til en sænkelse af selskabsskatten på et procentpoint.

De to partier bakker ellers op om regeringens forslag til reformen om at indføre en afgift for virksomheder på 750 kroner per udledt ton CO2. Men de frygter, at den går for hårdt ud over virksomhedernes konkurrenceevne.

- Vores pointe er, at vi både kan nå i mål med noget, som er grønnere, og samtidig sørger for, at Danmark ikke bliver varigt fattigere, som nuværende regering har knæsat en politik, der gør, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

Venstre og Konservative vil blandt andet finansiere skattelettelserne gennem øget konkurrence i den offentlige sektor og en reform af landets jobcentre. Hvor mange penge, de tiltag vil give, er der dog ikke nogen klar beregning af.

Udvalg: Trump stod bag voldelig storm på Kongressen

Vi slutter dagens nyheder i USA, hvor de offentlige høringer i sagen om angrebet mod Kongressen 6. januar sidste år er begyndt. Et udvalg skal nemlig finde ud af, hvad der lå bag stormen, hvor demonstranter trængte ind i kongresbygningen og skabte så meget ballade, at hundredvis af politibetjente kom til skade og fem mennesker mistede livet.

Oprøret skete, kort efter at Donald Trump igen havde proklameret sig selv som den sande vinder af det amerikanske præsidentvalg, som han havde tabt til Joe Biden. Og nu lyder konklusionen fra udvalget i den første høring, at det var Trump, som stod i spidsen for det hele.

Det siger demokraten Bennie Thompson, som er medlem af Repræsentanternes Hus og formand for udvalget. Det skriver Ritzau.

Konklusionen bygger blandt andet på videomateriale fra begivenheden og en opfordring fra Trump til demonstranterne inden stormen, der lød således:

 - I skal slås som bare fanden.

Donald Trump er i øvrigt ikke tiltalt for en forbrydelse i forbindelse med sagen.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende hos os lidt endnu. Så får du nemlig fire gode historier fra dagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Ditte Birkebæk Jensen
Billede af skribentens underskrift Ditte Birkebæk Jensen Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Torsdag var en stor nyhedsdag på boligmarkedet, men det var overvejende dystre nyheder for boligejerne og dem, der er på vej til at underskrive deres første købsaftale. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Spænd selen: Sådan rammer krisen boligmarkedet

Torsdag blev en travl nyhedsdag for boligejerne og dem, der er på jagt efter deres drømmebolig. De fleste nyheder var dystre, for høj inflation og stigende renter bider sig fast. For første gang spores der faldende huspriser, og Nationalbanken advarer mod én af danskernes foretrukne låntyper. 
Det lyder slemt, men erhvervsredaktør Jens Bertelsen afslutter sin analyse af boligmarkedet med et opløftende punktum.

Ti års prisfest på boligmarkedet er for alvor udfordret med en stribe nøgletal og nyheder, der peger i den gale retning for boligejerne - og dem, der skal underskrive en købsaftale for første gang.

Torsdag ankom - med nogen forsinkelse - tallene for bolighandler i april og maj. Den Europæiske Centralbank varslede højere renter. Nationalbanken er bekymret over danskernes boliglån.

Kan du mærke, at jorden begynder at ryste under det boligmarked, der ellers har klaret sig særdeles robust igennem de første kaotiske måneder af 2022?

Inflationen er gået op, og det samme er boligrenterne, hvor et fastforrentet lån på 1,5 procent først på året nu er erstattet af 4-procent-lån. De variable F5-lån koster pludselig i omegnen af 2 procent i stedet for en nulrente ved årsskiftet.

Samtidig stiller Den Europæiske Centralbank (ECB) nu renteforhøjelser i udsigt for første gang i 10 år. Det vil ramme danske boligejere med variabelt forrentede lån hårdt. Måske især dem, der i frustration over renten på fastforrentede lån lige har søgt ly ved at vælge de helt korte variabelt forrentede lån.

- Der er næppe tvivl om, at ECB i de kommende kvartaler vil flå taget af det ly og blæse væggene væk, så man heller ikke her helt kan gemme sig for højere renter. Det vil gøre ondt på boligejere, virksomheder og forbrugere, men det er sådan set også meningen. Det er nemlig kun sådan, at ECB kan bidrage til at dæmpe inflationen, påpeger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Kan du mærke, at jorden begynder at ryste under det boligmarked, der ellers har klaret sig særdeles robust igennem de første kaotiske måneder af 2022?

Men tingene skal gå deres gang. Boligmarkedet er som en supertanker, der skal i bevægelse. Den flytter sig langsomt, men til gengæld er det svært at overse, når den får fart på og pløjer sig igennem bølgerne. Faretruende høje bølger, der minder om turbulensen i verdensøkonomien, der for alvor er sat i bevægelse med Ruslands invasion af Ukraine. Alle økonomiske analyser er lige nu præget af massiv usikkerhed.

- Det tager tid før, at ændringer i renter og økonomien sætter sig i boligpriserne, og vi venter derfor også, at det er et spørgsmål om tid før, at vi vil komme til at se et mere vedvarende fald i boligpriserne. Både hvad angår parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse, skriver Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i en analyse.

For vi kommer ikke udenom de dystre tal, der har præget foråret og de første sommerdage. Når der korrigeres for sæsonudsving, så faldt priserne på huse i maj med 0,5 procent. Det er vi helt uvante med. Isoleret set er det i småtingsafdelingen, for inden da steg priserne både i marts og april. Der spores også stadig prisstigninger på ejerlejligheder - især i København - og sommerhuse.

Sommerhusene overrasker stadig, da dette marked normalt rammes med det samme, når forbrugerne kommer i krisestemning. Og det er forbrugerne i den grad, hvis man fæster lid til målingerne om forbrugertillid, der sidst i maj nåede det laveste niveau nogensinde.

Men så er der andre tal, der bekræfter, at supertankeren er sat i bevægelse. Boliger har salgsskilte i forhaven i længere tid, før de bliver solgt. Antallet af boliger, der er til salg, vokser. Der gives større prisnedslag på de boliger, der rent faktisk bliver solgt. Det viser friske opgørelser fra Boligsiden.

Nationalbanken er også bekymret. Her er det danskernes valg af boliglån, der skræmmer. 27 procent af de nye lån har afdragsfrihed og variabel rente, og det gør boligejerne mere sårbare, når priserne på fast ejendom begynder at falde. Det advarer vores centralbank om i en helt frisk analyse af landets finansielle stabilitet.

Det lyder som en jammerdal. Men husk på, at dansk økonomi stadig er bomstærk med rekordhøj beskæftigelse. Masser af boligejere har masser af friværdi. Opsparingen i bankerne slår rekorder.

Det er ikke det værste udgangspunkt for det stormvejr, der anes forude.

Serier som "Kastanjemanden" med Mikkel Boel Følsgaard og Danica Curcic kan være nogle af de danskproducerede serier, som Netflix stopper med at producere. Foto: Tine Harden

Slut med Badehotellet, Borgen og Kastanjemanden? Tåbeligt forløb får TV2, Netflix og Viaplay til at droppe dansk fiktion

Først blev det et farvel fra TV 2, så ville Netflix ikke mere - og nu stopper også Viaplay Group med at producere nye danske film og tv-serier. Det sker som følge af en ny rettighedsaftale, som har medført medført, at det bliver væsentligt dyrere at lave danske film og
tv-serier.
Sagen har udviklet sig til intet mindre end en katastrofe, hvis ingen griber ind og finder en løsning. Hvis både Netflix, TV 2 Play og Viaplay stopper eller begrænser deres produktion af dansk fiktion, så vil det ramme de danske produktioner hårdt, siger streamingekspert Claus Bülow Christensen.
- Det er en regulær katastrofe for dansk film og en tåbelig udvikling. På nuværende
tidspunkt er der allerede mange produktioner, som er gået i stå, fordi man i branchen har vidst, at det her kunne gå galt. Der er ikke blevet bestilt nye projekter i et halvt år.

Først blev det et farvel fra TV 2, så ville Netflix ikke mere - og nu stopper også Viaplay Group med at producere nye danske film og tv-serier. Det sker som følge af en ny rettighedsaftale, som har medført, at det bliver væsentligt dyrere at lave danske film og tv-serier. En katastrofe for dansk film og kultur, mener streamingekspert.

Streaming: Er du også en del af det store danske fællesskab, der stort set samtidigt blev bange for kastanjemænd? Så er du nok en af de mange, der gøs i selskab med Mikkel Boel Følsgaard og Danica Curcic, da de to spillede hovedrollerne i den danske gyser "Kastanjemanden", som blev vist på Netflix. Måske er du slet ikke til gys og fare, og derfor hygger du i stedet sammen med ca. en million andre danskere, hver gang "Badehotellet" toner frem på skærmen, hvor de populære skuespillere Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil giver den som hr. og fru Weyse.

Begge er serier, som er kommet i klemme, fordi der i begyndelsen af 2022 blev indgået en ny rettighedsaftale mellem producenter og filmfolk i Danmark.

Aftalen, som Producentforeningen og Create Denmark står bag, har mildt sagt skabt røre i branchen. Formålet med aftalen var at sikre, at danske skuespillere, forfattere og instruktører bliver bedre betalt, når deres serier og film bliver vist for et stort publikum på forskellige streamingtjenester. Tidligere har kunstnerne fraskrevet sig sine rettigheder mod udbetaling af et engangsbeløb. Men med den nye aftale modtager kunstnere løbende betaling for deres rettigheder. Og det rammer især streamingtjenesterne hårdt.

Siden aftalens indgåelse i begyndelsen af året har nogle af de største producenter af dansk produceret fiktion trukket stikket på at producere nyt dansk fiktion. Og det er ikke så overraskende, siger streamingekspert og medieanalytiker fra Copenhagen FutureTv, Claus Bülow Christensen.

- Det kommer ikke bag på mig, for udgifterne for streamingtjenesterne er simpelthen for store. Men jeg havde på den anden side heller ikke troet, at det kunne komme så langt ud. Man har fra Producentforeningen og Create Denmark helt forsømt at forstå, hvordan det her marked fungerer, og man har på intet tidspunkt kommunikeret med streamingtjenesterne i forsøget på at lande en aftale, som alle parter kunne leve med.

Den første der trak stikket var TV 2 og TV 2 Play, som står bag populære serier som "Badehotellet", "Sommerdahl" og "Sygeplejeskolen". Derefter kom Netflix i denne uge, og for få dage siden var det så Viaplay Groups tur til at melde pas. Alle har de fuldstændig enslydende argumenter. Det bliver for dyrt at producere nyt dansk indhold på de vilkår.

En katastrofe!

Sagen har udviklet sig til intet mindre end en katastrofe, hvis ingen griber ind og finder en løsning. Hvis både Netflix, TV 2 Play og Viaplay stopper eller begrænser deres produktion af dansk fiktion, så vil det ramme de danske produktioner hårdt.

- Det er en regulær katastrofe for dansk film og en tåbelig udvikling.

- På nuværende tidspunkt er der allerede mange produktioner, som er gået i stå, fordi man i branchen har vidst, at det her kunne gå galt. Der er ikke blevet bestilt nye projekter i et halvt år, siger han.

Det er en regulær katastrofe for dansk film og en tåbelig udvikling. På nuværende tidspunkt er der allerede mange produktioner, som er gået i stå, fordi man i branchen har vidst, at det her kunne gå galt. Der er ikke blevet bestilt nye projekter i et halvt år

Claus Bülow Christensen, streamingekspert og medieanalytiker fra Copenhagen FutureTv

Ifølge Claus Bülow Christensen skal man huske på, at streamingtjenesterne hurtigt kan miste interessen for Danmark som marked, hvis ikke det kan svare sig at producere indhold til danskerne.

- Især Netflix og Viaplay er i stor konkurrence med hinanden, og hvis ikke de får noget ud af at være på det danske marked, så forsvinder de og lægger alle deres mange penge i andre lande end Danmark. Det gælder også for giganterne Disney og Warner, som kan miste interessen fuldstændig.

Er fremtiden uvis for Badehotellet, Sommerdahl og Sygeplejeskolen?

TV 2 og TV 2 Play er i en særlig situation sammenlignet med de andre streamingtjenester, da de ikke er på det globale marked. Alligevel har de endnu ikke meldt noget konkret ud om, hvorvidt tv-stationens største og mest populære serier bliver ramt af fiktionsstoppet, men TV 2 skrev selv i en pressemeddelelse tidligere på året, at den ny rammeaftale går ud over alle produktioner - også "Badehotellet".

- TV 2 er gennem de seneste år blevet den absolut største leverandør af danske fiktionsserier til seere og brugere, som i dén grad har taget serier som "Badehotellet", "Sygeplejeskolen", Tinka-julekalendere, krimier i international klasse med "DNA" og "Sommerdahl" samt unikke værker som "Lykke-Per", "Kriger" og "Efterforskningen" til sig, lyder det i pressemeddelelsen.

Den konstatering bliver i pressemeddelelsen fulgt op med et citat fra TV 2s fiktionschef Katrine Vogelsang:

- Vi ønsker at fortsætte arbejdet til glæde for både danskerne og fiktionsbranchen, og derfor har vi nøje undersøgt rammeaftalens konsekvenser. Men stigningsprocenter på mellem 100 og 600 procent tvinger os desværre til at stoppe op og analysere situationen. Indtil vi har det fulde overblik, har vi indført et foreløbigt udviklingsstop på serier, der er omfattet af aftalen. På den måde undgår vi at sætte udvikling af fiktionsserier i gang, som det viser sig, at vi ikke kan gennemføre, siger Katrine Vogelsang

Både Netflix og Viaplay Group er kommet med lignende meldinger, og det betyder at produktionen af dansk fiktion for længst er gået i stå.

- Lige nu mærker de danske forbrugere ikke noget til det, fordi vi stadig har en del dansk indhold på lager, som ikke er blevet vist. Men på den lidt længere bane vil vi mangle dansk fiktion, og vi ser allerede nu, at flere af de store producenter begynder at kigge til udlandet for at få produceret deres værker, siger Claus Bülow Christensen.

Skal se på aftale igen

Især den seneste uges reaktioner fra Netflix og Viaplay Group ser ud til at gjort indtryk. I hvert fald er både Producentforeningens formand, Jørgen Ramskov, og Create Denmarks talsperson, Benjamin Boe Rasmussen, nu klar til at se på den fastlåste situation på det danske fiktionsmarked. Den udmelding kom allerede onsdag, men vi ved endnu ikke, hvad det mere specifikt betyder for aftalens vilkår.

Men der er ingen vej uden om en opblødning af aftalen, lyder det fra Claus Bülow Christensen.

- Jeg kan ikke forestille mig andet end, at parterne mærker et stort pres for at se på aftalen igen. Jeg frygter dog, at især Create Denmark står så stejlt på vilkårene i den nye aftale, at det her går helt i hårdknude, og så går alt i stå.

Han bliver bakket op af Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested, som kalder det et gevaldigt tab for dansk kultur, at det er kommet så vidt, at danske produktioner har været sat i stå i store dele af 2022.

- Det her er et slag for mangfoldigheden. Ligesom en forfatter kan gå til mange forlag og forsøge at få antaget en bog, er det godt for de større og mindre danske produktionsselskaber, at de kan pitche deres ideer til serier til flere - og søge forskellige samarbejdspartnere. Hvis det ender med, at de kun har DR at gå til, kan det betyde mindre mangfoldighed i form, udtryk og ideer, siger Anette Hyllested.

Hun påpeger også, at lige præcis streamingtjenesterne har så godt fat i de unge, at sagen her kan ramme de unges kulturforståelse hårdt.

- Særligt de yngre streamer, og udover, at det må være godt for deres danske sprog, ordforråd og sprogforståelse i det hele taget at se danske serier, får de samtidig en masse danske værdier indenbords - alt det, vi står på. Vores fælles kulturforståelse, vores samfundsstruktur, vores gode og mindre gode sider, humor, talemåder, traditioner - kort sagt alt det, der gør os danske.

Lyt til podcasten "Erhvervsklubben"

Podcasten "Erhvervsklubben" handler i denne uge især om konsekvenserne ved at Netflix, Viaplay og TV2 Play har besluttet at indstille alt ny produktion af dansk fiktion. Find "Erhvervsklubben i appen "Nyhedskiosken", på dit lokale dagblads hjemmeside under Podcasts, eller hvor du normalt hører podcast, f.eks. Itunes eller Spotify.

0.25: SAS kan forsvinde som dug for solen uden at du opdager det.

8.50: Katastrofen er total hvis de store streaminggiganter stopper med at producere dansk indhold.

24.35: Lagkagehuset taber historisk mange millioner.

29.20: Bavarian Nordic ser solid ud efter udbrud af abekopper.

Vejle er en af de kommuner, der oplever stor vækst og tilflytning. Som sådan bliver den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne som en bremseklods. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Kriseøkonomi rammer vores velfærd, hvor vi bor: - Meget er udskudt på grund af prisstigninger, så det rammer dobbelt

Den aftale, som finansminister Nicolai Wammen (S) og kommunerne netop har indgået om næste års økonomi, er ikke rar læsning for dem, der har troet, at gaderne ville flyde med mælk og honning, når kalenderen slår over i 2023.

Den øjeblikkelig krigsuorden i verden med inflation, forsyningsusikkerhed og stigende priser på hvad som helst, slår i den grad igennem i kommunernes økonomiske formåen næste år - og dermed på vores alle sammens daglige velfærd, hvad enten det handler om børnepasning, ældrepleje eller anlæg af nye cykelstier.

Det rammer især kommuner i vækst og med tilflytning. Alle planer om opførelser af nye daginstitutioner og skoler, eller renovering af eksisterende, for at imødekomme et stigende antal børnefamilier, skal en ny tur omkring de politiske prioriteringer i kommunerne.

Noget, der måske lyder som det knastørreste i hele verden er en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne. Men den vedrører os alle meget hver eneste dag. Den handler bl.a. om børnepasning, skolegang, ældrepleje, kultur og fritid, veje, fortove, cykelstier - og næste år bliver pengene færre ude i kommunerne. Det bliver at mærke ikke mindst i vækstkommuner.

Aftale: Den øjeblikkelig krigsuorden i verden med inflation, forsyningsusikkerhed og stigende priser på hvad som helst, slår i den grad igennem i kommunernes økonomiske formåen næste år - og dermed på vores alle sammens daglige velfærd, hvad enten det handler om børnepasning, ældrepleje eller anlæg af nye cykelstier.

Alene på anlægssiden er der tale om et decideret tilbageslag: Kommunerne har 1,4 milliarder kroner færre at bygge for end i år, fremgår det af den økonomiske aftale, som regeringen  og kommunerne har indgået.

Det rammer især kommuner i vækst og med tilflytning. Alle planer om opførelser af nye daginstitutioner og skoler, eller renovering af eksisterende, for at imødekomme et stigende antal børnefamilier, skal en ny tur omkring de politiske prioriteringer.

- Vi er ikke engang ude i en nulsums-øvelse; vi skal skære noget af det, vi for længst har planlagt, siger eksempelvis Vejles borgmester Jens Ejner Christensen.

1 Vejle

Vejles borgmester Jens ejner Christensen (V): - Vi er ikke en gang ude i en nulsumsløsning, vi skal decideret skære i anlægsplaner Foto: Mette Mørk

I Vejle har byens fodboldhold tilsyneladende ikke samme tiltrækningskraft som tidligere. Selv under coronaen blev vejlenserne hjemme, hvor flere af dem i stedet udførte et dygtigt stykke avlsarbejde.

- Antallet af nyfødte er eksploderet. Efter coronaen er 300 flere børn, end vi havde regnet med, kommet til verden. Det skal vi som kommune håndtere med blandt andet pasningsordninger, skolegang, fritidstilbud, sikre skoleveje og cykelstier og meget andet, siger byens borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Vejle er en af de kommuner med størst vækst og tilflytning. Det samlede indbyggertal har lige rundet 120.000, og kommunen er dermed landets femtestørste. Alene sidste år steg indbyggertallet med 2000. Ifølge borgmesteren tyder intet på en faldende tendens.

Dermed er det lidt af et benspænd, kommunen oplever med den nye økonomiaftale, især hvad angår de indskrænkede anlægs-udgifter.

- I det overslagsbudget, vi sidste år lavede for 2023, har vi sat 378 millioner kroner af på anlægssiden, blandt andet på institutions- og skoleområdet. Når man så kommer til den endelig budgetlægning for overslagsåret er det normalt, at der kommer mere på. Dér er vi langt fra med den økonomiaftale, der nu er lavet.

- Vi er ikke engang ude i en nulsums-øvelse; vi skal skære noget af, for i vores tilfælde er maksimum for anlægsudgifter næste år på 370 millioner kroner, siger borgmesteren.

I overslagsbudgettet for 2023 fremgår det eksempelvis, at der på børne- og familieområdet er afsat 67,5 millioner kroner, heraf de 15 millioner til opførelse af en helt ny daginstitution for at imødekomme efterspørgslen. 10 millioner kroner er sat af til cykelstier, der skal trafiksikre skolevejene, og på idrætsområdet er der forbudgetteret med 93 millioner anlægskroner.

I trit med tidens tendenser og mange borgeres ønsker er der også sat millioner af til klimaforanstaltninger og kloakseparering.

- Det er umuligt her og nu at sige, hvad der ikke kan blive til noget alligevel. Det skal vi først have en politisk forhandling om. Vi skal honorere pasningsbehovene for kommunes børn, men vi kan jo ikke af den grund bare blæse på klimaforanstaltningerne eller droppe kloaksepareringen med forurening i fjorden som konsekvens. Det går jo heller ikke, men der skal godt nok prioriteres på en måde, ingen havde regnet med ville blive nødvendigt for bare kort tid siden, siger Jens Ejner Christensen.

2 Helsingør

Borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær: - Det bliver hårdt  at fortælle borgerne, at der er projekter, der nu må udskydes. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Helsingør Kommune står ligesom de øvrige kommuner her i listen med lidt af en opgave de kommende år, hvor der både kommer flere børn og ældre. Det betyder blandt andet store udgifter til nye byggerier.

- I forvejen er vi i fuld gang med at hive projekter ud af anlægsplanen på grund af stigende priser. Så selvfølgelig rammer den her aftale os rigtig hårdt - også fordi vi står med en masse opgaver, vi skal have udført de kommende år, siger borgmester Benedikte Kiær (K).

Konkret er der planer om at bygge ny daginstitution og nyt plejehjem i Espergærde, som vækster en hel del i disse år. Derudover trænger en del af kommunens skoler til renovering, ligesom der er store planer om renovering af en svømmehal.

- En ting er, at det er en bitter pille som lokalpolitikerne skal sluge. Men det bliver endnu hårdere at fortæller borgerne, at der er projekter, der nu må udskydes. Hvordan vi kan få det til at hænge sammen, er et rigtig godt spørgsmål, siger Benedikte Kiær.

Hun peger på, at både pasnings- og plejegaranti skal overholdes, og derudover har kommunens borgere også en del andre forventninger.

Skal hun selv svare på, hvor hun forestiller sig, at kommunen kommer til at udskyde af projekter, bliver både svømmehallen og renovering af skolerne nævnt.

- Vi har en bunden opgave med at få bygget en daginstitution i Espergærde, som er tilflytterområde. Vi ved også, at vi i 2026 kommer til at mangle plejehjemspladser, og derfor skal vi også i gang med at bygge noget til de ældre nu. Hvis vi skal proppe både daginstitutioner og plejehjemspladser ind i anlægsplanen, er vi nødt til at pille noget ud - og det kunne så for eksempel blive svømmehallen, siger Helsingør Kommunes borgmester.

- Nu tror jeg virkelig, at det står krystalklart, at der ikke er noget at gøre. Man er nødt til at prioritere.

Benedikte Kiær forventer, at anlægsrammen i Helsingør Kommune vil blive strammet med omkring 20 millioner kroner for næste år.

3 Svendborg

Svendborgs borgmester Bo Hansen (S): - Det er opgaver udover områderne børn og ældre, vi kommer til at skære på. Det er cykelstier, større klimaprojekter og vedligehold af kommunens ejendomme. Foto: Katrine Becher Damkjær

I Svendborg Kommune kommer den nye økonomiaftale med regeringen som en dårligt timet udfordring, da også den sydfynske kommune er i vækst.

- Kriser kommer altid på det dårligst tænkelige tidspunkt. Men for os kommer det virkelig på et skidt tidspunkt, i og med at vi bliver flere borgere. På den måde bliver man jo udfordret, når man får en mindre anlægsramme, siger Svendborg Kommunes borgmester Bo Hansen (S).

- Når det er sagt, har jeg selvfølgelig også respekt for, at man skal tænke på tiltag, der kan dæmpe inflationen. Det er jo også regeringens ansvar.

I Svendborg er der ifølge borgmesteren internt i kommunalbestyrelsen bred enighed om, at børn og ældre prioriteres højt, eftersom det er to grupper, der kun bliver flere af over de kommende år.

Derfor er man fast besluttet på fortsat at levere på eksempelvis pasningsgarantien og ikke skære, når det kommer til anlæg af daginstitutioner.

- Det er opgaver udover områderne børn og ældre, vi kommer til at skære på. Det er cykelstier, større klimaprojekter og vedligehold af kommunens ejendomme, siger Bo Hansen.

Ifølge borgmesteren ligger der fra administrationen et forslag om at skære cykelsti-puljen med otte millioner kroner, ligesom der er forslag om at skære et klimatilpasningsprojekt, der skal sikre værdier omkring havnen mod forhøjet vandstand, med 12 millioner samt otte millioner til vedligehold af kommunale bygninger.

- Det er løsninger, hvor man kan spørge, om det nu er klogt at spare på anlæg. Og nej, det er det ikke - men det er nødvendigt på den korte bane, siger han.

Bo Hansen er dog ikke bekymret for, at potentielle tilflyttere kan blive skræmt af spareplanerne, for som han siger, er alle danske kommuner i samme båd. Og kommunen prioriterer det, man mener, der har størst betydning for tilflyttende børnefamilier.

I Svendborg Kommune forventer borgmesteren, at anlægsbudgettet skæres med cirka 20 millioner kroner ud af et gennemsnitligt anlægsbudget på 150 millioner. Dermed vil det forventeligt næste år ende på 130 millioner kroner.

4 Horsens

Horsens borgmester Peter Sørensen (S):  - I forvejen har vi udskudt mange anlægsopgaver på grund af meget store prisstigninger på materialer. Så vi har både et efterslæb og nye opgaver i et år, hvor der er færre penge Foto: Mads Dalegaard

I Horsens Kommune myldrer det også ind med nye borgere, 2000 sidste år, og allerede i løbet af dette års første fem måneder er det steget igen med over tusind.

- Det er primært børnefamilier, der kommer til. Det er vi glade for, men det giver nogle udfordringer lige nu med den nye aftale, som jeg vil kalde en økonomisk kriseaftale, siger borgmester Peter Sørensen (S).

Efter hans opfattelse rammer den indskrænkede økonomi kommunerne med dobbelt effekt.

- I forvejen har vi udskudt mange anlægsopgaver på grund af meget store prisstigninger på materialer. Så vi har både et efterslæb og nye opgaver i et år, hvor der er færre penge, siger Peter Sørensen.

Efter hans opfattelser kommer det især til at gå ud over områder som idræt, fritid og kultur.

- Det er ikke godt, men vi har omvendt nogle skal-opgaver; børnehaver skal bygges og skole renoveres for eksempel. I forvejen kender vi til nødløsninger, for eksempel når vi opfører midlertidige pavilloner på skoler indtil varige løsninger kan iværksættes. Den slags bliver der nok mere af. Som vækstkommune bliver det umuligt at undgå.

Peter Sørensen peger desuden på - hvilket hans kollega i Vejle, Jens Ejner Christensen, i øvrigt også gør - at på et meget stort område lades kommunerne alvorligt i stikken: det specialiserede handikap- og socialområde.

Det er en markant voksende udgiftspost, men det indgår ikke i økonomiaftalen. Det gør det til gengæld, at kommunerne får lov at hæve deres serviceramme med sammenlagt 1,3 milliarder på grund af de ændringer i befolkningssammensætningen, flere ældre f.eks., der medfører udgiftsstigninger.

- Vi bliver bare nødt til at bruge en stor del af disse penge på det specialiserede handicapområde. Vi  har ikke noget valg, for de udgifter er konstant voksende. Det er rigtigt ærgerligt, at man ikke har adresseret det på Christiansborg, siger Peter Sørensen.

Han appellerer samtidig til regering og Folketing om transparens og åbenhed i den forstand, at alle, når støvet har lagt sig, stadig står ved, at der er tale om en økonomisk krisestyring.

- Den slags aftaler og baggrunden for dem er ofte glemt efter et halvt års tid. Jeg be'r bare til, at man ikke i løbet af næste år kommer og banker os kommuner med, at vi ikke bruger penge på at løse indlysende vigtige opgaver.

- Er det da noget, der tit sker?

- Hahahaha. Mon ikke.

Finansminister Nicolai Wammen ser frem mod, at han i sin sidste tid som finansminister i denne valgperiode skal være spareminister. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Løvkvist: Sparepisk over kommunerne er kun begyndelsen

"Når regeringen barberer 1,5 milliarder kroner af kommunernes budgetter til at renovere skoler, lave veje osv., er det kun starten på indsatsen mod inflationskrisen."

Sådan lyder det fra Avisen Danmarks politiske reporter Kasper Løvkvist. Læs hans analyse af den nye økonomiske aftale for kommunerne lige her.

Der er under et år til valget, så nu er det tid til at dele milde gaver ud. Befolkningen skal jo ikke til stemmeboksen med en følelse af, at politikerne ikke vil dem det godt. Skulle man i hvert fald tro.

Der er ingen tvivl om, at havde regeringen fået lov til at sætte sin egen dagsorden og følge en nøje tilrettelagt plan for valgperioden, ville det have været scenariet.

Nu står den i stedet på smalhals, og det er landets kommuner, der blev de første til for alvor at opleve det med onsdag aftens sene aftale om budgetterne for næste år. Og den står på smalhals, fordi regeringen netop ikke har fået lov til at sætte sin egen dagsorden. Corona, krig i Europa og inflation har skabt et politisk klima, hvor det konstant og først og fremmest handler om at reagere og afbøde.

Lige nu er det inflationen. Stigende priser overalt, som sammen med mangel på arbejdskraft har klemt ministrene ud i det defensive spil. Og når regeringen barberer 1,5 milliarder kroner af kommunernes budgetter til at renovere skoler, lave veje osv., er kun starten på indsatsen mod inflationskrisen. Her er den klassisk socialdemokratiske strategi mod økonomisk krise - at pumpe penge ud i samfundet for at få gang i hjulene - nemlig kontraproduktivt. Der skal trækkes penge ud af samfundet.

Så entreprenørerne ikke får forstærket deres problemer med at skaffe arbejdskraft, så efterspørgsel på varer ikke stiger, fordi der er flere på markedet, det vil købe varerne, så inflationen ikke løber løbsk.

Der er simpelthen ingen gavmilde måder at håndtere sådan en situation på.

Nu er det kommunerne, der hyler og skriger og ømmer sig, fordi det er dem, der ikke kommer til at kunne levere det, borgerne forventer af dem. De skal hyle og skrige og ømme sig. Sådan er koreografien, og den laver man bare ikke om på.

Problemet for kommunerne er, at de også befinder sig i virkelighedens verden. Og selv om de havde fået lov til at beholde alle deres penge til at bygge og renovere for, er det ikke så sikkert, det egentlig ville have gavnet dem. Meget taler for, at det faktisk kunne være blevet svært for dem at komme af med pengene, svært at tiltrække entreprenører der allerede har rigeligt at lave. Selv hvis entreprenørerne gerne vil have flere opgaver for kommunerne, vil de være tilbøjelige til at skrue priserne voldsomt op, fordi hvordan skulle de ellers få deres ansatte til at tage overarbejde?

Det er et politisk klima, hvor man måske nok kan lede i skufferne efter penge til at dele varme- og ældrechecks ud hist og her, men hvor Mette Frederiksens regering står og ikke har ret mange andre valg end at kigge tilbage på, hvad det egentlig var, at Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon gjorde, da det var dem, der styrede butikken: Lavede reformer, der udvidede arbejdsmarkedet.

Det er reformer, der i sin natur får nogle til at ømme sig, også selv om man putter dem under en fin hat og kalder det "Danmark kan mere". Lige som folk kommer til at ømme sig, når der skal laves finanslov, hvor alle milde gaver kun vil være kriseforstærkende og sætte blus under inflation og mangel på arbejdskraft.

Enhver plan for regeringsførelse vil altid have en kurve, der går mod den gavmilde ende efterhånden som et valg nærmer sig, men enhver plan for regeringsførelse rammer en virkelighed på et tidspunkt. Virkeligheden nu står på opbremsning, smalhals, indskrænkelser - også selv om det betyder danskere til stemmeboksen fyldt med bange anelser for, hvor der bliver skåret næste gang.

Når regeringen barberer 1,5 milliarder kroner af kommunernes budgetter til at renovere skoler, lave veje osv., er kun starten på indsatsen mod inflationskrisen