Ti års prisfest på boligmarkedet er for alvor udfordret med en stribe nøgletal og nyheder, der peger i den gale retning for boligejerne - og dem, der skal underskrive en købsaftale for første gang.

Torsdag ankom - med nogen forsinkelse - tallene for bolighandler i april og maj. Den Europæiske Centralbank varslede højere renter. Nationalbanken er bekymret over danskernes boliglån.

Kan du mærke, at jorden begynder at ryste under det boligmarked, der ellers har klaret sig særdeles robust igennem de første kaotiske måneder af 2022?

Inflationen er gået op, og det samme er boligrenterne, hvor et fastforrentet lån på 1,5 procent først på året nu er erstattet af 4-procent-lån. De variable F5-lån koster pludselig i omegnen af 2 procent i stedet for en nulrente ved årsskiftet.

Samtidig stiller Den Europæiske Centralbank (ECB) nu renteforhøjelser i udsigt for første gang i 10 år. Det vil ramme danske boligejere med variabelt forrentede lån hårdt. Måske især dem, der i frustration over renten på fastforrentede lån lige har søgt ly ved at vælge de helt korte variabelt forrentede lån.

- Der er næppe tvivl om, at ECB i de kommende kvartaler vil flå taget af det ly og blæse væggene væk, så man heller ikke her helt kan gemme sig for højere renter. Det vil gøre ondt på boligejere, virksomheder og forbrugere, men det er sådan set også meningen. Det er nemlig kun sådan, at ECB kan bidrage til at dæmpe inflationen, påpeger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Men tingene skal gå deres gang. Boligmarkedet er som en supertanker, der skal i bevægelse. Den flytter sig langsomt, men til gengæld er det svært at overse, når den får fart på og pløjer sig igennem bølgerne. Faretruende høje bølger, der minder om turbulensen i verdensøkonomien, der for alvor er sat i bevægelse med Ruslands invasion af Ukraine. Alle økonomiske analyser er lige nu præget af massiv usikkerhed.

- Det tager tid før, at ændringer i renter og økonomien sætter sig i boligpriserne, og vi venter derfor også, at det er et spørgsmål om tid før, at vi vil komme til at se et mere vedvarende fald i boligpriserne. Både hvad angår parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse, skriver Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i en analyse.

For vi kommer ikke udenom de dystre tal, der har præget foråret og de første sommerdage. Når der korrigeres for sæsonudsving, så faldt priserne på huse i maj med 0,5 procent. Det er vi helt uvante med. Isoleret set er det i småtingsafdelingen, for inden da steg priserne både i marts og april. Der spores også stadig prisstigninger på ejerlejligheder - især i København - og sommerhuse.

Sommerhusene overrasker stadig, da dette marked normalt rammes med det samme, når forbrugerne kommer i krisestemning. Og det er forbrugerne i den grad, hvis man fæster lid til målingerne om forbrugertillid, der sidst i maj nåede det laveste niveau nogensinde.

Men så er der andre tal, der bekræfter, at supertankeren er sat i bevægelse. Boliger har salgsskilte i forhaven i længere tid, før de bliver solgt. Antallet af boliger, der er til salg, vokser. Der gives større prisnedslag på de boliger, der rent faktisk bliver solgt. Det viser friske opgørelser fra Boligsiden.

Nationalbanken er også bekymret. Her er det danskernes valg af boliglån, der skræmmer. 27 procent af de nye lån har afdragsfrihed og variabel rente, og det gør boligejerne mere sårbare, når priserne på fast ejendom begynder at falde. Det advarer vores centralbank om i en helt frisk analyse af landets finansielle stabilitet.

Det lyder som en jammerdal. Men husk på, at dansk økonomi stadig er bomstærk med rekordhøj beskæftigelse. Masser af boligejere har masser af friværdi. Opsparingen i bankerne slår rekorder.

Det er ikke det værste udgangspunkt for det stormvejr, der anes forude.

Streaming: Er du også en del af det store danske fællesskab, der stort set samtidigt blev bange for kastanjemænd? Så er du nok en af de mange, der gøs i selskab med Mikkel Boel Følsgaard og Danica Curcic, da de to spillede hovedrollerne i den danske gyser "Kastanjemanden", som blev vist på Netflix. Måske er du slet ikke til gys og fare, og derfor hygger du i stedet sammen med ca. en million andre danskere, hver gang "Badehotellet" toner frem på skærmen, hvor de populære skuespillere Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil giver den som hr. og fru Weyse.

Begge er serier, som er kommet i klemme, fordi der i begyndelsen af 2022 blev indgået en ny rettighedsaftale mellem producenter og filmfolk i Danmark.

Aftalen, som Producentforeningen og Create Denmark står bag, har mildt sagt skabt røre i branchen. Formålet med aftalen var at sikre, at danske skuespillere, forfattere og instruktører bliver bedre betalt, når deres serier og film bliver vist for et stort publikum på forskellige streamingtjenester. Tidligere har kunstnerne fraskrevet sig sine rettigheder mod udbetaling af et engangsbeløb. Men med den nye aftale modtager kunstnere løbende betaling for deres rettigheder. Og det rammer især streamingtjenesterne hårdt.

Siden aftalens indgåelse i begyndelsen af året har nogle af de største producenter af dansk produceret fiktion trukket stikket på at producere nyt dansk fiktion. Og det er ikke så overraskende, siger streamingekspert og medieanalytiker fra Copenhagen FutureTv, Claus Bülow Christensen.

- Det kommer ikke bag på mig, for udgifterne for streamingtjenesterne er simpelthen for store. Men jeg havde på den anden side heller ikke troet, at det kunne komme så langt ud. Man har fra Producentforeningen og Create Denmark helt forsømt at forstå, hvordan det her marked fungerer, og man har på intet tidspunkt kommunikeret med streamingtjenesterne i forsøget på at lande en aftale, som alle parter kunne leve med.

Den første der trak stikket var TV 2 og TV 2 Play, som står bag populære serier som "Badehotellet", "Sommerdahl" og "Sygeplejeskolen". Derefter kom Netflix i denne uge, og for få dage siden var det så Viaplay Groups tur til at melde pas. Alle har de fuldstændig enslydende argumenter. Det bliver for dyrt at producere nyt dansk indhold på de vilkår.

Sagen har udviklet sig til intet mindre end en katastrofe, hvis ingen griber ind og finder en løsning. Hvis både Netflix, TV 2 Play og Viaplay stopper eller begrænser deres produktion af dansk fiktion, så vil det ramme de danske produktioner hårdt.

- Det er en regulær katastrofe for dansk film og en tåbelig udvikling.

- På nuværende tidspunkt er der allerede mange produktioner, som er gået i stå, fordi man i branchen har vidst, at det her kunne gå galt. Der er ikke blevet bestilt nye projekter i et halvt år, siger han.

Ifølge Claus Bülow Christensen skal man huske på, at streamingtjenesterne hurtigt kan miste interessen for Danmark som marked, hvis ikke det kan svare sig at producere indhold til danskerne.

- Især Netflix og Viaplay er i stor konkurrence med hinanden, og hvis ikke de får noget ud af at være på det danske marked, så forsvinder de og lægger alle deres mange penge i andre lande end Danmark. Det gælder også for giganterne Disney og Warner, som kan miste interessen fuldstændig.

TV 2 og TV 2 Play er i en særlig situation sammenlignet med de andre streamingtjenester, da de ikke er på det globale marked. Alligevel har de endnu ikke meldt noget konkret ud om, hvorvidt tv-stationens største og mest populære serier bliver ramt af fiktionsstoppet, men TV 2 skrev selv i en pressemeddelelse tidligere på året, at den ny rammeaftale går ud over alle produktioner - også "Badehotellet".

- TV 2 er gennem de seneste år blevet den absolut største leverandør af danske fiktionsserier til seere og brugere, som i dén grad har taget serier som "Badehotellet", "Sygeplejeskolen", Tinka-julekalendere, krimier i international klasse med "DNA" og "Sommerdahl" samt unikke værker som "Lykke-Per", "Kriger" og "Efterforskningen" til sig, lyder det i pressemeddelelsen.

Den konstatering bliver i pressemeddelelsen fulgt op med et citat fra TV 2s fiktionschef Katrine Vogelsang:

- Vi ønsker at fortsætte arbejdet til glæde for både danskerne og fiktionsbranchen, og derfor har vi nøje undersøgt rammeaftalens konsekvenser. Men stigningsprocenter på mellem 100 og 600 procent tvinger os desværre til at stoppe op og analysere situationen. Indtil vi har det fulde overblik, har vi indført et foreløbigt udviklingsstop på serier, der er omfattet af aftalen. På den måde undgår vi at sætte udvikling af fiktionsserier i gang, som det viser sig, at vi ikke kan gennemføre, siger Katrine Vogelsang

Både Netflix og Viaplay Group er kommet med lignende meldinger, og det betyder at produktionen af dansk fiktion for længst er gået i stå.

- Lige nu mærker de danske forbrugere ikke noget til det, fordi vi stadig har en del dansk indhold på lager, som ikke er blevet vist. Men på den lidt længere bane vil vi mangle dansk fiktion, og vi ser allerede nu, at flere af de store producenter begynder at kigge til udlandet for at få produceret deres værker, siger Claus Bülow Christensen.

Især den seneste uges reaktioner fra Netflix og Viaplay Group ser ud til at gjort indtryk. I hvert fald er både Producentforeningens formand, Jørgen Ramskov, og Create Denmarks talsperson, Benjamin Boe Rasmussen, nu klar til at se på den fastlåste situation på det danske fiktionsmarked. Den udmelding kom allerede onsdag, men vi ved endnu ikke, hvad det mere specifikt betyder for aftalens vilkår.

Men der er ingen vej uden om en opblødning af aftalen, lyder det fra Claus Bülow Christensen.

- Jeg kan ikke forestille mig andet end, at parterne mærker et stort pres for at se på aftalen igen. Jeg frygter dog, at især Create Denmark står så stejlt på vilkårene i den nye aftale, at det her går helt i hårdknude, og så går alt i stå.

Han bliver bakket op af Avisen Danmarks kulturredaktør Anette Hyllested, som kalder det et gevaldigt tab for dansk kultur, at det er kommet så vidt, at danske produktioner har været sat i stå i store dele af 2022.

- Det her er et slag for mangfoldigheden. Ligesom en forfatter kan gå til mange forlag og forsøge at få antaget en bog, er det godt for de større og mindre danske produktionsselskaber, at de kan pitche deres ideer til serier til flere - og søge forskellige samarbejdspartnere. Hvis det ender med, at de kun har DR at gå til, kan det betyde mindre mangfoldighed i form, udtryk og ideer, siger Anette Hyllested.

Hun påpeger også, at lige præcis streamingtjenesterne har så godt fat i de unge, at sagen her kan ramme de unges kulturforståelse hårdt.

- Særligt de yngre streamer, og udover, at det må være godt for deres danske sprog, ordforråd og sprogforståelse i det hele taget at se danske serier, får de samtidig en masse danske værdier indenbords - alt det, vi står på. Vores fælles kulturforståelse, vores samfundsstruktur, vores gode og mindre gode sider, humor, talemåder, traditioner - kort sagt alt det, der gør os danske.

Aftale: Den øjeblikkelig krigsuorden i verden med inflation, forsyningsusikkerhed og stigende priser på hvad som helst, slår i den grad igennem i kommunernes økonomiske formåen næste år - og dermed på vores alle sammens daglige velfærd, hvad enten det handler om børnepasning, ældrepleje eller anlæg af nye cykelstier.

Alene på anlægssiden er der tale om et decideret tilbageslag: Kommunerne har 1,4 milliarder kroner færre at bygge for end i år, fremgår det af den økonomiske aftale, som regeringen  og kommunerne har indgået.

Det rammer især kommuner i vækst og med tilflytning. Alle planer om opførelser af nye daginstitutioner og skoler, eller renovering af eksisterende, for at imødekomme et stigende antal børnefamilier, skal en ny tur omkring de politiske prioriteringer.

- Vi er ikke engang ude i en nulsums-øvelse; vi skal skære noget af det, vi for længst har planlagt, siger eksempelvis Vejles borgmester Jens Ejner Christensen.

Der er under et år til valget, så nu er det tid til at dele milde gaver ud. Befolkningen skal jo ikke til stemmeboksen med en følelse af, at politikerne ikke vil dem det godt. Skulle man i hvert fald tro.

Der er ingen tvivl om, at havde regeringen fået lov til at sætte sin egen dagsorden og følge en nøje tilrettelagt plan for valgperioden, ville det have været scenariet.

Nu står den i stedet på smalhals, og det er landets kommuner, der blev de første til for alvor at opleve det med onsdag aftens sene aftale om budgetterne for næste år. Og den står på smalhals, fordi regeringen netop ikke har fået lov til at sætte sin egen dagsorden. Corona, krig i Europa og inflation har skabt et politisk klima, hvor det konstant og først og fremmest handler om at reagere og afbøde.

Lige nu er det inflationen. Stigende priser overalt, som sammen med mangel på arbejdskraft har klemt ministrene ud i det defensive spil. Og når regeringen barberer 1,5 milliarder kroner af kommunernes budgetter til at renovere skoler, lave veje osv., er kun starten på indsatsen mod inflationskrisen. Her er den klassisk socialdemokratiske strategi mod økonomisk krise - at pumpe penge ud i samfundet for at få gang i hjulene - nemlig kontraproduktivt. Der skal trækkes penge ud af samfundet.

Så entreprenørerne ikke får forstærket deres problemer med at skaffe arbejdskraft, så efterspørgsel på varer ikke stiger, fordi der er flere på markedet, det vil købe varerne, så inflationen ikke løber løbsk.

Der er simpelthen ingen gavmilde måder at håndtere sådan en situation på.

Nu er det kommunerne, der hyler og skriger og ømmer sig, fordi det er dem, der ikke kommer til at kunne levere det, borgerne forventer af dem. De skal hyle og skrige og ømme sig. Sådan er koreografien, og den laver man bare ikke om på.

Problemet for kommunerne er, at de også befinder sig i virkelighedens verden. Og selv om de havde fået lov til at beholde alle deres penge til at bygge og renovere for, er det ikke så sikkert, det egentlig ville have gavnet dem. Meget taler for, at det faktisk kunne være blevet svært for dem at komme af med pengene, svært at tiltrække entreprenører der allerede har rigeligt at lave. Selv hvis entreprenørerne gerne vil have flere opgaver for kommunerne, vil de være tilbøjelige til at skrue priserne voldsomt op, fordi hvordan skulle de ellers få deres ansatte til at tage overarbejde?

Det er et politisk klima, hvor man måske nok kan lede i skufferne efter penge til at dele varme- og ældrechecks ud hist og her, men hvor Mette Frederiksens regering står og ikke har ret mange andre valg end at kigge tilbage på, hvad det egentlig var, at Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon gjorde, da det var dem, der styrede butikken: Lavede reformer, der udvidede arbejdsmarkedet.

Det er reformer, der i sin natur får nogle til at ømme sig, også selv om man putter dem under en fin hat og kalder det "Danmark kan mere". Lige som folk kommer til at ømme sig, når der skal laves finanslov, hvor alle milde gaver kun vil være kriseforstærkende og sætte blus under inflation og mangel på arbejdskraft.

Enhver plan for regeringsførelse vil altid have en kurve, der går mod den gavmilde ende efterhånden som et valg nærmer sig, men enhver plan for regeringsførelse rammer en virkelighed på et tidspunkt. Virkeligheden nu står på opbremsning, smalhals, indskrænkelser - også selv om det betyder danskere til stemmeboksen fyldt med bange anelser for, hvor der bliver skåret næste gang.