Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Avisen Danmark i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Region Midtjylland er kommet i vælten, efter at en undersøgelse har vist, at regionen årligt har foretaget op mod 47 benamputationer, der kunne være undgået. Nu vil tre øvrige regioner undersøge, om de står med lignende skandaler. Foto: Jens Thaysen

Amputationer skal undersøges i flere regioner efter skandalesag fra Midtjylland

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

I dag lægger vi ud med en opfølgning på amputationsskandalen. Sagen begyndte i Region Midtjylland, hvor en undersøgelse viste, at man årligt har foretaget op mod 47 benamputationer, der kunne være undgået.

Nu vil flere andre regioner undersøge, om der også hos dem er foretaget unødvendige amputationer som følge af mangelfuld behandling - det gælder både Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det skriver Avisen Danmark.

Organisationen Danske Patienter kalder det en god idé, at andre regioner nu undersøger, hvordan det står til hos dem.

- Men vi frygter også, at andre regioner gennem en årrække har for mange amputationer, fordi de ikke har prioriteret at forebygge tilstrækkeligt, siger direktør Morten Freil til avisen.

Flere børn indlægges med overdosis

Vi bliver i sundhedsvæsenet lidt endnu - denne gang med børnene i centrum. Det ser nemlig ud til, at stigningen i antallet af indlæggelser af børn med paracetamolforgiftning fortsætter i 2022. Det skriver Berlingske.

De seneste to år har antallet af indlæggelser af børn med overdosis af paracetamol, som er det virksomme stof, der gør, at panodiler virker smertelindrende, steget. I 2019 var der 156 indlæggelser, i 2020 173 og sidste år 294 indlæggelser. Indtil videre har der i 2022 været 70.

Klaus Birkelund Johansen, formand for børnelægernes sammenslutning Dansk Pædiatrisk Selskab, kalder udviklingen bekymrende. Særligt fordi der er tale om aktive handlinger fra børnenes side.

- I en del tilfælde er det et direkte selvmordsforsøg, og i andre tilfælde er det det, vi betragter som et råb om hjælp, siger han til avisen.

Både Klaus Birkelund Johansen og Vibeke Brix Christensen, overlæge på Rigshospitalet, ser udviklingen i antallet af typen af indlæggelser som et udtryk for, at unge er i mistrivsel. En mistrivsel, som blandt unge især steg under coronapandemien.

Ukrainske soldater evakueret fra stålværk

Vi runder af i Ukraine, hvor det i går aftes lykkedes at evakuere soldater fra det enorme stålværk Azovstal i byen Mariupol. I alt 264 soldater er blevet evakueret, oplyser Ukraines viceforsvarsminister Hanna Malyar.

De fleste af soldaterne er ifølge viceforsvarsministeren bragt til byen Olenivka, mens de resterende 53, som er hårdt sårede, er blevet bragt til et hospital i byen Novoazovsk for at blive behandlet. Det skriver Ritzau.

Begge byer, som ligger i det østlige Ukraine, er kontrollerede af prorussiske seperatister og har været det siden 2014. Men ifølge Hanna Malyar får alle de evakuerede soldater mulighed for at "vende hjem" ved hjælp af fangeudvekslinger.

Det vides ikke, hvor mange soldater der er tilbage på stålværket i Mariupol efter gårsdagens evakuering. Tidligere har det forlydt, at i omegnen af 600 soldater havde søgt tilflugt på stålværket.

Ifølge Ukraines væbnede styrker fortsætter arbejdet med at evakuere de resterende soldater fra Azovstal. I en udtalelse fra i går aftes lyder det desuden, at soldaternes kampmission er overstået, og at de nu i stedet er blevet beordret til at redde hinandens liv.

Det var alt for dagens nyhedsoverblik. Men bliv hængende lidt endnu, for her får du serveret fire udvalgte historier fra tirsdagens udgave af Avisen Danmark.

Billede af Sarah Bech
Billede af skribentens underskrift Sarah Bech Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Blandt andre Region Syddanmark vil nu undersøge, om patienter i regionen også har fået amputationer, der kunne være undgået med den rette og rettidige behandling. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skandalesag breder sig igen: Fire ud af fem regioner vil nu undersøge, om fejl har kostet patienter benene

Flere regioner vil nu undersøge, om mangelfuld behandling har kostet patienter benene på landets hospitaler. Det sker, efter en opsigtsvækkende kortlægning af amputationer i Region Midtjylland har vist, at omkring 47 patienter om året kan have fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået.

Avisen Danmark fortalte fredag, at Region Hovedstaden vil starte en undersøgelse i kølvandet på amputationsskandalen. Og nu oplyser Region Sjælland og Region Syddanmark, at de følger trop.

Patientforeningen Danske Patienter frygter, at undersøgelserne vil vise, at ikke kun patienter i Region Midtjylland har fået amputeret ben ved operationer, der kunne være undgået med den rette og rettidige behandling.

Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden vil nu også undersøge, om patienter har fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået. Det sker i kølvandet på skandalesag i Region Midtjylland. Patientforening frygter, at flere hospitaler har amputeret for mange ben.

Amputationsskandalen: Flere regioner vil nu undersøge, om mangelfuld behandling har kostet patienter benene på landets hospitaler. Det sker, efter en opsigtsvækkende kortlægning af amputationer i Region Midtjylland har vist, at omkring 47 patienter om året kan have fået amputeret ben, selv om amputationerne kunne være undgået med den rette og rettidige behandling.

Avisen Danmark fortalte fredag, at Region Hovedstaden vil indlede en undersøgelse i kølvandet på amputationsskandalen. Og nu oplyser Region Sjælland og Region Syddanmark, at de følger trop.

- I Region Syddanmark har vi sat et arbejde i gang med at se på antallet af amputationer på de syddanske sygehuse, og om tallene giver anledning til eventuelle tiltag, oplyser koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Samtidig viser et notat sendt fra Region Midtjylland til politikerne i regionens hospitalsudvalg, at regionen har igangsat en dataanalyse, der skal dække hele landet. Målet er at endevende data for amputationer på tværs af landets hospitaler, så man på langt sigt kan sikre, at folk i fremtiden ikke unødigt får amputeret deres ben.

Er du blevet amputeret, eller har du oplysninger i sagen?

Kan du være en af de patienter, der ikke fik forebyggende behandling i tide og endte med en amputation, som måske kunne være undgået? Eller har du oplysninger om amputationsskandalen i Region Midtjylland?

 Så vil vi gerne høre fra dig. Kontakt journalist Mikkel Vie Jensen på mail: mivje@jfmedier.dk

Hos patientorganisationen Danske Patienter bakker direktør Morten Freil op om regionernes beslutning om at undersøge det karkirurgiske område.

- Vi synes, det er virkelig fornuftigt, at andre regioner nu kigger på, om de har tilsvarende problemer. Vi ser også gerne, at de får input fra de faglige selskaber på, om der er lignende advarsler, der bør tages hånd om, siger han.

Læge venter flere sager

Avisen Danmark har tidligere afdækket, hvordan der mindst otte gange siden 2012 er blevet advaret om problemer på det karkirurgiske område.

Morten Freil frygter, at undersøgelserne vil vise, at ikke kun patienter i Region Midtjylland har fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået med den rette behandling.

- Som vi har forstået dataene, er det særligt alvorligt i Region Midtjylland, som har særligt høje amputationsrater. Men vi frygter også, at andre regioner gennem en årrække har for mange amputationer, fordi de ikke har prioriteret at forebygge tilstrækkeligt, siger Morten Freil.

I Region Hovedstaden fortæller ledende overlæge på den karkirurgiske afdeling på Rigshospitalet Nikolaj Eldrup til Berlingske, at man må forvente, at patienter også her har fået amputeret deres ben, selv om det kunne være undgået.

- Når vi har ventetider på fire uger, kan jeg ikke udelukke, at der er nogle, der mister benet undervejs. Det vil der helt klart være. Det må jeg erkende, siger han til avisen.

Kun Region Nordjylland vil ikke have undersøgt, om regionen har samme problemer som i Region Midtjylland. Det skyldes, at regionens karkirurgiske afdeling i Aalborg allerede indgår i den analyse, der afslørede de omfattende problemer i Midtjylland.

Af analysen fremgår det, at der foretages markant færre amputationer i det nordjyske end det midtjyske.

- På denne baggrund føler vi os overbeviste om, at vores patienter får den korrekte behandling. Vi amputerer færre og færre patienter, skriver regionen i et skriftligt svar.

Kostede topchef jobbet

Avisen Danmark fortalte i begyndelsen af maj, at tre linjer i analysen fra Region Midtjylland peger på, at patienter også har mistet livet som følge af de for sene forebyggende operationer i regionen. Flere eksperter bakkede op om vurderingen.

Senere kunne avisen fortælle, at både data og rapporter tyder på, at problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland som minimum har stået på de sidste 15 år. Det mødte kras kritik fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Sagen om de unødvendige amputationer og formodede dødsfald i Region Midtjylland har indtil videre kostet regionens koncerndirektør, Ole Thomsen, jobbet og fået ministeren til at bede om en redegørelse. Samtidig har regionsrådet bestilt en ekstern undersøgelse af, hvem der har vidst hvad. Det sker for at finde ud af, hvorfor der ikke er blevet grebet ind i alle de år.

Morten Freil frygter, at undersøgelserne vil vise, at ikke kun patienter i Region Midtjylland har fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået med den rette behandling.

Fra artiklen
Holger K. Nielsen med "konen", Kirsten, og datteren Ida på fire år fotograferet foran en plakat med teksten "Holger og konen siger nej til unionen" ved EU-folkeafstemningen 2. juni 1992. Året efter - i 1993 - sagde han og et flertal af danskerne ja, men med fire forbehold, som Holger K. var hovedarkitekten bag. Arkivfoto: Geert Bardrum/Ritzau Scanpix

Holger og konen sagde nej til unionen og gik fra hinanden - nu siger han ja til at forlade sit eget forbehold

For tidligere SF-formand Holger K. Nielsen er den snarlige EU-folkeafstemning et kapitel i en historie om at bevæge sig fra initiativet til en danmarkshistorisk beslutning til en opfordring til os alle om at kassere noget af denne beslutning.

Holger K. Nielsen var i sin tid, i efteråret 1992, arkitekten bag Danmarks fire EU-forbehold, der fik accept af det danske vælgerkorps ved en folkeafstemning 18. maj 1993. De har siden været bærende søjler i Danmarks EU-medlemskab.

Nu anbefaler både han og partiet, at vi dropper det ene af dem, forsvarsforbeholdet, når vi får chancen for det ved folkeafstemningen 1. juni.

- Forbeholdet var rigtigt dengang, det er forkert at have det nu. Forudsætningerne har ændret sig. Vi var bange for, at vi ville få en europæisk hær. Men det har jo udviklet sig til noget helt andet, siger Holger K. Nielsen til Avisen Danmark.

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen var hovedarkitekten bag det danske forsvarsforbehold i EU. Nu vil han have det afskaffet: - Det var rigtigt dengang, ikke nu, siger han.

EU-forbehold: For tidligere SF-formand Holger K. Nielsen er den snarlige EU-folkeafstemning et kapitel i en personlig historie om at bevæge sig fra et standpunkt til et andet, fra initiativet til en danmarkshistorisk beslutning til en opfordring til os alle om at kassere noget af denne beslutning.

Holger K. Nielsen var i sin tid, i efteråret 1992, arkitekten bag Danmarks fire EU-forbehold, der fik accept af det danske vælgerkorps ved en folkeafstemning  18. maj 1993. De har siden været bærende søjler i Danmarks EU-medlemskab.

Nu anbefaler både han og partiet, at vi dropper det ene af dem, forsvarsforbeholdet, når vi får chancen for det ved folkeafstemningen 1. juni.

- Forbeholdet var rigtigt dengang, det er forkert at have det nu. Forudsætningerne har ændret sig, siger Holger K. Nielsen til Avisen Danmark.

Nationalt kompromis

Forhistorien var  folkeafstemningen i juni 1992 om den Maastricht-traktat, der definerede Den Europæiske Union, EU.

Den folkestemning ville have betydning for Danmarks konstitutionelle fremtid, så det slog gnister mellem politikere og mellem vælgere. SF lagde et personligt og privat snit over kampagnen: "Holger og konen siger nej til unionen", kundgjorde valgplakater over hele landet. Nej sagde også lidt over halvdelen af afstemningens vælgere.

Hvis der er to i dansk politik, der krammer sammen i ønsket om at afskaffe Holger K.s eget forsvarsforbehold, er det ham og Pia Olsen Dyhr - altså en tidligere og den nuværende SF-formand. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var det, der fik daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) til -  da Danmark 24 dage senere sensationelt vandt EM i fodbold -  at udbryde ved et møde i Bruxelles: "If you can't join them - beat them".

Så enkelt, omend charmerende, var Holger K. Nielsens verdensbillede ikke.

- Vi vidste godt, at  hvis det blev et nej, som det så gjorde, ville det blive nødvendigt med en eller anden aftale. Det sagde vi allerede i valgkampen, siger han.

Sammen med andre i SF's top skabte han derefter idéen om de fire forbehold. Det vandt gehør i oppositionen, blandt andet hos Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen. Og ikke mindst hos De Radikale, der ellers var del af den borgerlige Schlüter-regering.

På Folketingets åbningsdag i oktober 1992 fremlagde han forslaget om de fire forbehold og lagde op til det, han i talen kaldte "et nationalt kompromis".

Det var, så vidt han selv husker, første gang betegnelsen "nationalt kompromis" blev brugt.

Bange for EU-hær

Det lød næsten som et ekko, bare med modsat fortegn, da S-regeringen sammen med SF, De Konservative, Venstre og De Radikale, altså de fem gamle partier, for nylig blev enige om at holde en folkeafstemning 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet, og om et øget bidrag til Nato. Det kaldte de også et nationalt kompromis.

Hvis en situation ændrer sig, skal man ændre holdning og politik, det burde alle gøre.

Holger K. Nielsen, tidl. SF-formand

Holger K. Nielsen er enig i den beslutning. Han er ikke længere sammen med konen, med hvem han sagde nej til unionen, og han er ikke længere smedet sammen med sit eget forslag om et forsvarsforbehold.

Årsagen til dette holdningsskifte er historiens gang og udvikling.

- Dengang var det kort efter Murens fald, det var i '89, og der var en vældig optimisme og håb om samarbejde i Europa. Ikke flere risici for militære konflikter som i den kolde krig. Derfor syntes vi ikke, der var nogen grund til, at Europa skulle satse på forsvar, og vi vidste heller ikke, hvad det kunne udvikle sig til. Vi var bange for, at vi ville få en europæisk hær. Men det har jo udviklet sig til noget helt andet, siger Holger K. Nielsen.

Han konstaterer, at det europæiske forsvarssamarbejde har fået, hvad han kalder en fredsbevarende og stabiliserende karakter.

- Det er blevet arbejdsdelingen, at den hårde, militære del tager Nato sig af. Det er en meget fornuftig arbejdsdeling. Med andre ord er det blevet noget helt andet end det, vi var bange for dengang. Mange af de opgaver, EU forsvarspolitisk går ind i, er fornuftige og bør også have dansk deltagelse, siger Holger K. Nielsen.

Tilpasning

Han erkender, at holdningen i dag er diametralt modsat den, han og SF havde for 30 år siden. Men det er ikke holdningsskiftet, men årsagen, der er det væsentlige, mener han.

- Jeg synes, det er meget naturligt, at man tilpasser en politik de forudsætninger, der er. Når forudsætningerne ændrer sig, giver det ingen mening at stå fast på noget, der knytter sig til nogle tidligere gældende forhold. Hvis en situation ændrer sig, skal man ændre holdning og politik, det burde alle gøre, siger Holger K. Nielsen.

I den partilederrunde, der fandt sted i onsdags, bebrejdede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt statsministeren og de øvrige partier i det nye nationale kompromis, at de misbrugte en kedelig krig i Ukraine til at fremme en politisk sag, afskaffelse af forbeholdet, som hverken gør fra eller til i denne krig.

Holger K. Nielsen mener, at det skal ses i et andet lys: At krigen understreger behovet for, at resten af verden står sammen.

- Man kan altid diskutere, hvornår man skal have sådan en folkeafstemning. Når Ukraine-krigen er et argument for at tage den nu, er det, fordi det er Putins strategi at splitte Europa. Det er nu, sammenholdet skal vises.

På det meget konkrete, militære plan gør det aktuelt ingen forskel med forbeholdet.

- Vores forbehold og EU's forsvarspolitik har ingen indflydelse på krigen. Man kunne ikke have hindret russerne i at gå ind. Men EU er dygtig til cyberforsvar, som også er en del af Ukraine-krigen, og der er blevet leveret våben, og jeg kan forestille mig, at, når der engang bliver fred, vil der være behov for nogle stabiliserende styrker. Den rolle kan være EU's, siger Holger K. Nielsen - politikeren, der er gået fra at fremskaffe et forsvarsforbehold til at ville afskaffe det.

Fire korte om forsvarsforbeholdet

  1. Danmarks forsvarsforbehold i EU betyder, at Danmark ikke deltager dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i generelle snakke om forsvarspolitikken i EU. Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.
  2. Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
  3. Militære missioner er eksempelvis kamp mod pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og at beskytte flygtninge fra krisen i Darfur i det vestlige Sudan.
  4. Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner. Men Danmark er ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet.
Ingrid Rasmussen og Erling Majvang fra Vejle er venner og var sammen mødt op til Avisens Danmarks debatmøde om forsvarsforbeholdet for at finde ud af, om de skal stemme ja eller nej. Efter debatten er de stadig lidt i tvivl. Foto: Amalie Tarp Borup

Ingrid er i syv sind, mens 80-årige Erling overvejer kovending efter debat om forsvarsforbeholdet: - Messerschmidt skuffede

1. juni skal vi stemme om det danske EU-forbehold på forsvarsområdet. Skal det afskaffes eller ej - skal vi stemme ja eller nej?
Avisen Danmark inviterede en af de mest ihærdige ja-sigere og en af de mest hårdnakkede nej-sigere i Folketinget til at debat i Vejle mandag.
Se eller gense debatten med Avisen Danmarks Kasper Løvkvist som ordstyrer - du finder et link nederst i artiklen.
Du kan også møde to af de fremmødte vælgere, der fulgte debatten fra sidelinjen, og læse, om det fik dem til at ændre holdning.

Mandag aften mødtes Sofie Carsten Nielsen (R) og Morten Messerschmidt (DF) for at overbevise vælgerne om henholdsvis at stemme ja og nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU 1. juni. Blandt de fremmødte til debatmødet summede tvivlen, og en enkelt gik - måske - derfra som en omvendt mand.

EU-forbehold: Skal krydset sættes ud for ja eller nej i stemmeboksen 1. juni? Det kunne man mandag aften blive lidt klogere på i Vejle, da Avisen Danmark inviterede til debatmøde om det danske forsvarsforbehold i EU.

Som repræsentant for nej-siden deltog Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis formand, mens Sofie Carsten Nielsen, politisk leder for Radikale Venstre, var mødt op for at argumentere for, at danskerne bør stemme ja til at afskaffe forbeholdet.

Og blandt de fremmødte var der tvivl at spore. For hvilken betydning har det egentlig, hvis Danmark forsætter med at stå uden for døren? Hvad koster det at opgive forbeholdet? Og hvad siger det om vores identitet som danskere, om vi går sammen med EU om forsvarspolitikken eller ej?

Det var nogle af de spørgsmål, som aftenens ordstyrer, Avisens Danmarks politiske reporter og analytiker Kasper Løvkvist, stillede de to uenige debattører.

Mavefornemmelse

Side om side blandt tilhørerne sad venneparret Ingrid Rasmussen og Erling Majvang, der begge er fra Vejle. Før debatmødet gik i gang, sagde mavefornemmelsen dem, at de nok ville følge Morten Messerschmidts anbefaling og stemme nej til at afskaffe forbeholdet.

Men særligt 80-årige Erling Majvang var usikker i sin sag.

- Jeg er lidt i tvivl, fordi hvis vi siger nej, kan vi så nogensinde blive en del af det, eller er det endegyldigt? Det er jo et stort og vigtigt område, så det er lidt svært, lød det fra vejlenseren, som derfor var særligt spændt på at høre Messerschmidts argumenter for et nej.

Mere EU eller ej

DF-formanden indledte med at slå fast, at han jo egentligt ville ønske, at folkeafstemningen ikke bare handlede om at bevare status quo eller at gøre Danmark til fuldbyrdet medlem af det EU, som han er modstander af.

- Sagens kerne er jo, om man vil have mere EU eller ej. Det er det, der bliver definerende i stemmeboksen, lød den afsluttende bemærkning fra Messerschmidt.

De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen (mf.), mener, at vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi har mulighed for at deltage i EU-missioner. DF's formand, Morten Messerschmidt (th.), mener omvendt, vi skal stemme nej - blandt andet for ikke at svække vores bidrag til Nato-missioner. Til venstre ses ordstyrer Kasper Løvkvist. Foto: Amalie Tarp Borup

Undervejs argumenterede han særligt for, at det potentielt kan blive en svækkelse af det danske bidrag til Nato, hvis Danmark skal til at yde ressourcer til EU-missioner.


Det vigtigste er, at vi er med på det hold, der kæmper for at bevare fred og tryghed for europæerne.

Sofie Carsten Nielsen (R) - anbefaler et ja 1. juni

- En ting er, at man laver en konkurrerende enhed til Nato, som skal have base i EU, men hvad er det også for nogle missioner, Danmark så skal med på? Der gør jo en kæmpe forskel, hvem de danske soldater ligger i skyttegrav med, og hvilke efterretninger de har i ørerne, sagde DF'eren.

Europæisk ansvar

Omvendt mener Sofie Carsten Nielsen, at det er på tide, at Danmark dropper EU-forbeholdet.

- Det vigtigste er, at vi er med på det hold, der kæmper for at bevare fred og tryghed for europæerne, siger De Radikales politiske leder.

Hun ser ikke et styrket EU-forsvarssamarbejde som en trussel for Nato, men som et supplement.

- Det er en helt naturlig udvikling, som amerikanerne jo også har efterspurgt i lang tid - at Europa tager et større ansvar for sine nærområder og for forsvars- og sikkerhedspolitikken i og omkring Europa, siger politikeren, der blandt andet henviser til EU's overtagelse af de fredsbevarende opgaver fra Nato i Bosnien-Hercegovina i 2004.

Danskerne skal stemme om forsvarsforbehold

  • 1. juni skal det afgøres, om det danske EU-forsvarsforbehold skal bevares eller afskaffes. Der er allerede gang i brevafstemningen, og der kan brevstemmes indtil 28. maj.
  • Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i generelle snakke om forsvarspolitikken i EU.
  • Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.
  • Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.

- Vi kan ikke i fremtiden forlade os på amerikanske styrker alene, siger Sofie Carsten Nielsen, som peger på, at USA's fokus på sigt i højere grad vil hvile på Kina, hvorfor EU selv må tage ansvar.


Hvis vi skal på en masse EU-missioner, så har vi ikke tropper herhjemme til at gennemføre de samme Nato-missioner og -øvelser.

Morten Messerschmidt (DF) - anbefaler et nej 1. juni

For Morten Messerschmidt er spørgsmålet dog, hvor soldaterne til EU-missioner skal komme fra?

- Vi har begrænsede ressourcer, hvad end det handler om vores fly, fregatter, hæren og så videre. Hvis vi skal på en masse EU-missioner, så har vi ikke tropper herhjemme til at gennemføre de samme Nato-missioner og -øvelser, mener DF'eren, som er enig i, at Europa skal løfte et ansvar - men ikke at det nødvendigvis skal ske gennem EU.

Kovending

Tilbage hos venneparret fra Vejle er forvirringen total efter debatten.

- Jeg er endnu mere i tvivl, end da jeg kom, siger Ingrid Rasmussen, som dog nok fortsat hælder til et nej, fordi det vil betyde mindre EU.

Erling Majvang erklærer sig dog forsigtigt for en omvendt mand.

- Jeg tror, det bliver et ja. Jeg synes ikke, Messerschmidt havde så gode argumenter, som jeg havde forventet, og jeg tænker, at det måske er meget godt, at vi sidder med ved bordet, siger den 80-årige, som hæfter sig ved Sofie Carsten Nielsens salgstale om, at Danmark uden forbeholdet har mulighed for at sige ja og nej til, hvad vi vil være en del af.

Et flertal blandt Folketingets partier siger ligesom Radikale Venstre ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. Kun DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten er imod.

Det er sporene fra Ruslands angreb på Ukraine, der skræmmer og får Finland og Sverige til at søge medlemskab af Nato. Hvert år markerer Rusland sin sejr over Nazityskland under anden verdenskrig med militærparader 9. maj som på billedet her. Arkivfoto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix

Ekspert om Natos vokseværk: - Fjenden er Rusland, og Rusland er på røven for at sige det på firkantet dansk

Finland og Sverige er i fuld fart på vej ind i Nato - hvis ikke Tyrkiet gør alvor af truslen om at blokere. Men hvad har de to lande med? Og bliver verden et sikrere sted af, at Nato bliver større og større?

Her får du svar på seks oplagte spørgsmål om udvidelse af forsvarsalliancen.

Finland og Sverige er i fuld fart på vej ind i Nato - hvis ikke Tyrkiet gør alvor af truslen om at blokere. Men hvad har de to lande med? Og bliver verden et sikrere sted af, at Nato bliver større og større? Her får du svar på seks oplagte spørgsmål om udvidelse af forsvarsalliancen.

Nato: Sverige har fastholdt sin neutralitet gennem to verdenskrige og har de facto været et neutralt land siden 1864. Men i skyggen af Ruslands angreb på Ukraine vil både Sverige og nabolandet Finland nu søge om medlemskab af forsvarsalliancen Nato.

Det ser det ud til, at de to nordiske lande bliver taget imod med åbne arme af de øvrige Nato-lande - vel at mærke bortset fra Tyrkiet, der er meget skeptisk over for at optage ansøgerlandene.

En mulig udvidelse af Nato rejser en lang række spørgsmål om krig og fred - få nogle af svarene her.

1 Hvorfor vil Sverige og Finland med i Nato?

- Fjenden er Rusland. Det har Rusland altid været, og Nato blev jo lavet netop for at forsvare os mod Rusland - eller Sovjetunionen, som det hed, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Finnerne og svenskerne har i mange år været stolte af at være neutrale lande. Men nu er de i gang med at melde sig ind i verdens mest magtfulde våbenstyrke, forsvarsfællesskabet Nato. Hvorfor egentlig det?

Vi har spurgt forsvarsekspert og lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen:

- Det vil de, fordi de er bange for russerne. Når Rusland kan invadere Ukraine, så er de to lande blevet bekymrede for, om Rusland kan finde på at gøre det samme i Sverige eller Finland.

- Invasionen har også betydet, at der nu er flertal i befolkningen for at komme med i Nato i både Finland og Sverige. Det reagerer politikerne nu på. Man kan sige, at der er skabt en mulighed for at komme med i Nato, hvilket befolkningen før var imod, siger han.

Med Finlands og Sveriges indtræden i Nato er der kun ganske få neutrale lande tilbage. De meste kendte er Irland, Østrig, Costa Rica og Schweiz. 

2 Truer det Danmark, når fronterne trækkes så hårdt op?

Nato vokser, og det betyder også, at fronterne bliver trukket benhårdt op. Der er ikke nogen neutrale stødpuder mellem Danmark og Rusland mere. Kan den hårdere konfrontation blive en trussel mod Danmark. Hvad siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen ?

- Jeg ser ikke, at det gør den store forskel, for der var jo alligevel ikke nogen, der betragtede Sverige og Finland som neutrale længere. Det har kun været en formel ting. Rusland har jo godt vidst, at de to lande var på vores side, og at Rusland skulle lade være med at angribe Sverige og Finland, for det ville man reagere på.

- Amerikanerne har endda sagt, at de ville forsvare Sverige i en krisesituation. Når finnerne sidste år købte 64 F-35-kampfly af amerikanerne, så var det en rimelig klar markering af, hvor man hører til. Danmark har købt 27. Så når Finland og Sverige bliver Nato-lande, er det mere en gradsforskel end en revolution.

- Når man ser på, hvor svag Rusland er inde i Ukraine, vil det ikke være en svækkelse af Nato og Danmark at få Finland og Sverige med. Tværtimod. Hverken Sverige eller Finland bruger to procent af deres BNP på forsvaret, som Nato-landene har forpligtet sig til, endnu. Men de arbejder på det, og jeg tænker, at de begge kommer til at nå målet, før Danmark gør.

Når de to nordiske lande træder ind i Nato, vil der være 32 lande i klubben.

3 Hvad kommer de nye ind i Nato med?

Hvad har de to nye medlemmer af Nato så med, hvis de bliver optaget - hvad meget tyder på trods Tyrkiets skepsis? Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen siger:

- Især Finland har et meget stærkt forsvar, som kun er gearet til at bekæmpe russerne, og de kan rekruttere vildt mange soldater rigtig hurtigt. Russerne ville i forvejen være trætte af at skulle angribe Finland. Når finnerne så får hjælp af Nato, vil russerne være endnu mere trætte af det.

- I Sverige har man ligesom i Danmark og Tyskland skåret forsvaret kraftigt ned, men nu er svenskerne ved at genopbygge deres forsvar, ligesom vi er i Danmark og Tyskland.

I øjeblikket kan det svenske forsvar blandt andet bidrage med følgende: 16.000 soldater samt 22.000 hjemmeværnssoldater. 71 jager- og angrebsfly, 53 helikoptere, 121 kampvogne og 3371 pansrede køretøjer.

Finlands befolkning er på størrelse med den danske, og landet bruger mange ressourcer på forsvar. I 2020 brugte landet ifølge Swedish Security and Defense Industry Association fire milliarder dollar, svarende til 1,5 procent af landets BNP, på forsvar. Fra 2021 og frem er budgettet markant øget på grund af store indkøb, og dermed kommer det finske forsvarsbudget med tiden over de gyldne to procent af BNP.

Helt konkret kan det finske forsvar i øjeblikket blandt andet bidrage med følgende: 23.000 soldater samt 14.000 paramilitære soldater. 55 jager- og angrebsfly, 20 helikoptere, 200 kampvogne og 2090 pansrede køretøjer.

4 Er vi tættere på en atomkrig?

Efterhånden som Nato vokser sig større og større, må man spørge sig selv, om der er en fare ved det? Hvem er efterhånden fjenden, når alle vil være med i Nato? Peter Viggo Jakobsen er ikke i tvivl:

- Fjenden er Rusland. Det har Rusland altid været, og Nato blev jo lavet for at forsvare os mod Rusland - eller Sovjetunionen, som det hed. Rusland er på røven for at sige det på firkantet dansk.

Men kan der ikke være en fare i, at alle er imod Rusland?

- Jo, hvis Rusland bliver alt for presset og begynder at miste Donbas-området, så risikerer vi jo, at Rusland bruger atomvåben, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han ser dog igen fare for Danmark.

- Der er jo ikke nogen i Nordeuropa, der har lyst til at angribe Rusland, og det ved russerne godt. Der er heller ingen, der har stillet styrker op, der kan angribe Rusland, så det bliver ikke noget problem i Nordeuropa. Men det kan godt blive spændende i Ukraine, hvis det hele ramler for russerne.

5 Hvad gør russerne nu?

Ingen tvivl om, at Rusland står ret alene nu, og spørgsmålet er, hvad en såret russisk bjørn kan finde på?

- Rusland har allerede reageret. De er sure, de brokker sig diplomatisk, og de siger, at hvis der bliver opstillet atomvåben i Finland og Sverige, vil de reagere på det. Men det er der jo ingen planer om. Jeg forventer, at vi kommer til at se nogle russiske krænkelser af luftrum og søterritorium, som vi har set jævnligt siden 2014, men ellers forventer jeg ikke noget, siger lektor og forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Ruslands tidligere præsident og premierminister Dmitrij Medvedev, der er næstformand i det russiske sikkerhedsråd, har været ude at sige, at Finland og Sverige vil blive to nye modstandere for Rusland, hvis de bliver en del af forsvarsalliancen.

- Hvis Sverige og Finland tilslutter sig Nato, så vil alliancens landegrænse med Rusland blive mere end fordoblet. Derfor vil det naturligvis blive nødvendigt at styrke grænserne, siger Medvedev ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Han varsler samtidig en mulig atomoprustning i det baltiske område, hvor russiske Kaliningrad ligger omgivet af EU-landene Litauen og Polen.

6 Hvorfor opstod Nato i første omgang?

Efter anden verdenskrig opstod den kolde krig, som var et våbenkapløb mellem to af krigens sejrherrer, Sovejetunionen og USA. Her blev Nato - North Atlantic Treaty Organisation - skabt som en kollektiv forsvarsorganisation med det formål at værne om frihed og sikkerhed for medlemslandene gennem politiske og militære midler.

Den nordatlantiske traktat - også kaldet Atlantpagten - blev underskrevet 4. april 1949 af 12 stiftende nationer - heriblandt Danmark.

Ad flere omgange er Nato-alliancen siden udvidet og består nu af i alt 30 medlemslande, mens modparten - Warszawapagten - svandt ind i forbindelse med Sovjetunionens opløsning.

Især siden 1999 har Nato optaget en del nye lande - mestendels blandt tidligere Sovjet-stater - som de baltiske lande, Polen, Ungarn og Rumænien. Senest kom Nordmakedonien med i 2020.

Kernen i Nato er den såkaldte musketéred, der lyder "Ethvert angreb på en allieret vil blive betragtet som et angreb på os alle".