"Den såkaldte grønne skattereform er ikke en hovedmotor i den grønne omstilling - den er allerhøjst et haltende æsel, der vil lunte i uforudsigelige retninger frem mod, at Folketinget måske tager sig sammen i 2023".

Sådan sagde den miljøpolitiske leder i Greenpeace, Helene Hagel, da regeringen og et flertal i Folketinget skød en grøn skattereform til hjørne ved at nedsætte en ekspertgruppe op mod julen i 2020.

Onsdag ved frokosttid kom skatteminister Jeppe Bruus (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) så ridende ind ind foran tv-kameraerne klemt sammen på det halte æsel og præsenterede regeringens udspil til en grøn skattereform. Æslet kan ikke have taget mange af de uforudsigelige svinkeærinder, for kalenderen skriver forår 2022 og ikke 2023.

Reformudspillet er også meget langt fra at være uforudsigeligt. Det følger den blide del af ekspertgruppens anbefalinger, så der nok er en forholdsvis høj afgift på forurening - udledning af drivhusgasser - men halv skade til de virksomheder, der allerede er under regulering af EU's kvotesystem og meget lille skade til den virksomhed, der udleder allermest CO2 i Danmark, Aalborg Portland.

Cementproducenten, der producerer cement med en højere forureningsgrad end andre cementproducenter, men som også hører hjemme i Nordjylland, hvor statsministeren er valgt. Mette Frederiksen har med sine mange udtalelser om, at der aldrig må krummes et hår eller bøjes et søm på Aalborg Portland, skabt en sådan aura omkring virksomheden, at den på trods af sin voldsomme forureningsgrad tilsyneladende må opfattes som selve det cement, den socialdemokratiske velfærdsstat er funderet på.

Mette Frederiksen var engang rød, før hun var grøn, og det var hun med en enorm troværdighed. Så sadlede hun om og sagde, at nu var hun lige så grøn, som hun er rød, og var det med noget mindre troværdighed. Den troværdighed fik hun så tilbage i militærgrøn form, da den krigsførende Putin pludselig blev drivkraft for grøn omstilling i Danmark. Sikkerhedspolitik trumfer alt - også røde forbehold for grønne initiativer.

Men det var tirsdag, at alt handlede om at lukke for Ruslands gas, så det engang kan få en ende, at Danmark og resten af den vestlige verden på daglig basis finansierer Putins krig mod Ukraine.

Onsdag var det den grønne skattereform, der skal sørge for, at det engang får en ende, at danske virksomheder på daglig basis lukker drivhusgasser ud i atmosfæren.

Jeppe Bruus, Dan Jørgensen og Simon Kollerup på det halte æsel forsøgte lidt halvhjertet at sætte udspillet til en grøn skattereform ind i en Rusland/Ukraine-kontekst, men lykkedes selvfølgelig ikke. Det var igen rødt, før det var grønt - eller militærgrønt - men til gengæld alligevel så grønt, at processen herfra bliver lettere end nogen havde troet for et år siden.

Alle kan sagtens leve med særlige vilkår til Aalborg Portland og andre virksomheder, der producerer med såkaldte mineralogiske processer (det er kriteriet for at slippe særligt billigt fra at forurene). Her er selv Venstre, Konservative og for den sags skyld Liberal Alliance, der for nylig fik sig en klimapolitik, faktisk også røde, før de er grønne, selv om de vil kalde det noget andet. Venstre og Konservative bliver ikke til at drive ud af forhandlingslokalet, og LA vil gøre meget for at hænge ved. Omkostningerne ved ikke at være med i hovedmotoren i den grønne omstilling er simpelthen for høje.

SF er, hvor partiet plejer at være - klinet op ad regeringen. Selv om SF selv vil sige, at det snarere er omvendt, fordi regeringen kom frem til et udspil, der nærmest er kalkeret efter SF's ønsker.

Radikale er, hvor de plejer at være - stukket af med en klimapolitik, der er langt mere ambitiøs end regeringens, indtil de finder ud af, at de stod inde i en elastik, da de stak af, så resultatet bliver, at de nok skal svuppe tilbage igen.

Og Enhedslisten vil gøre meget for at komme tilbage, hvor partiet var: Partiet, der ikke længere er protest, men reel pragmatik, som er med i aftaler, fordi det er der, at man kan komme til at skrue på de små vigtige knapper. Det har været partiets strategi i i hvert fald al den tid, det har haft Mai Villadsen som leder, og efter at have oplevet at blive udgrænset som et ekstremt yderfløjsparti i debatten om Ruslands aggressioner, vil det være ualmindeligt velgørende for Enhedslisten igen at være med til at lave reel og vigtig politik.

Det ligner en regulær affyringsrampe til et nationalt kompromis om de afgifter på udledning af drivhusgasser, som er regeringens største enkeltstående initiativ til at nå 70 procent-målsætningen. Det betyder ikke, at der ikke kommer til at være al mulig hylen og skrigen og tovtrækning om enhver lille detalje, selvfølgelig vil der komme det, men det ændrer næppe på, at regeringen nærmest skal gøre sig umage for at ikke at komme i mål med et stort resultat hen over midten.

Det kommer ikke til at gøre det lettere for De Radikales Sofie Carsten Nielsen at holde fast i, at dansk politik er gået i stykker, eller for Lars Løkke Rasmussen at overbevise nogen om, at det, politik virkelig mangler, er et nyt parti til at binde rød og blå sammen.

Grøn skat: - Hva' er'et da, du siger?

60-årige Kurt Adsersen, fiskeskipper i Hvide Sande, havde lige lagt til kajs efter seneste fangsttogt og havde endnu ikke hørt det endelige regeringsudspil om en CO2-afgift, da Avisen Danmark kontaktede ham lidt over middag onsdag.

En lynhurtigt hovedregning fortalte ham, at den nyhed vil koste ham halvanden million kroner om året.

- Det bliver dødsstødet, det kan ikke tjenes ind, fastslår han.

Han vidste godt, hvor det kunne bære hen, men  havde alligevel skudt det fra sig, at en CO2-afgift kunne forøge literprisen på diesel med to kroner. Men sådan er det blevet. Med de afgiftsbestemmelser, der ifølge regeringens forslag vil gælde for fiskeriets brændstof, betyder det, at fiskerne fra 2025 får øget brændstofudgiften med 50 procent.

Det fremgår af beregninger, som konsulentvirksomheden Implement Consulting Group har udarbejdet for Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

- Det slår fiskeriet ihjel, store dele af det i hvert fald, siger Kurt Adsersen.

Han ejer én kutter og har en halvpart i en anden. Hver kutter bruger ifølge ham selv omkring 500.000 liter diesel om året.

- Med sådan en afgift bliver hver eneste tur på havet en underskudssejlads. Vi kan jo se det allerede nu. På grund af Ukraine-krigen og de stigende priser betaler vi for øjeblikket tre kroner mere per liter end sidste år.

-  Hvis de høje priser, vi oplever nu, skulle falde igen, er vi lige vidt. For når man så oveni får at vide, at man skal af med to kroner ekstra per liter i varig afgift, så har jeg svært ved at se en fiskerifremtid for mig, siger Kurt Adsersen.

Det er han langtfra ene om. Ifølge rapporten fra Implement Consulting Group vil CO2-afgiften gøre en tredjedel af Danmarks 495 kuttere ulønsomme - altså bevirke, at deres indtægter ikke overstiger udgifterne.

Den danske fiskerflåde har stor variation i størrelse og dermed også i  brændstofforbrug, det gælder derfor også størrelsen af CO2-afgiften. Dansk Fiskeriforening oplyser, at den varierer - typisk fra 220.000 kroner til halvanden million kroner om året per kutter. Og så er der de helt små foretagender.

- Den lille enmandsejede bundgarnsjolle slipper måske med 50.000 kroner. Det er penge, den enkelte skipper skal hale op af baglommen. Det er mærkbart tab af indkomst, der i forvejen ligger under de flestes, siger Svend-Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Ifølge Fiskeriforeningen har fiskerierhvervet gennem de seneste 30 år reduceret CO2-udslippet med 62 procent.

- Vi har et klart ønske om, at komme op på den generelle ambition om 70 procent senest i 2030, men en afgift fremmer ikke den udvikling, siger Svend-Erik Andersen.

Han mener, at konsekvenserne er meget alvorlige, også ud over de mange kuttere, der bliver ulønsomme.

- Når man medregner fiskeriets mange følgevirksomheder, drejer det sig om cirka 1600 arbejdspladser, siger han.

Med i CO2-udspillet er også en pulje til fiskeriet på 250 millioner kroner i omstillingstilskud. Ifølge såvel Svend Erik Andersen som Kurt Adsersen giver det bare ikke mening, da der ingen alternative brændstoffer er at stille om til.

- Vi kan ikke så godt slæbe et kabel efter os til et el-udtag inde på land, og batterier af den kapacitet findes ikke, siger Svend-Erik Andersen.

- En dag vil alternative muligheder måske være udviklet, men det er helt urealistisk på så kort tid, vi taler om, inden CO2-afgiften rammer. Det er uholdbart at skulle fiske med underskud i en ukendt årrække. Hvis nogen gerne vil af med fiskeriet, er CO2-afgiften et rigtig stort skridt på vejen, siger Kurt Adsersen.

22. februar i år læste han i et interview her i Avisen Danmark, at fiskeriminister Rasmus Prehn (S) anerkendte, at fiskerne ikke har noget alternativ til diesel, og at det er problematisk i forhold til en CO2-afgift.

"Det er en giftig sag, fordi de ingen valgmuligheder har (...) der skal findes en løsning, selvfølgelig skal der det," sagde Rasmus Prehn i det pågældende interview.

- Det er synd, ministeren ikke fik sit ønske opfyldt. Mest synd for os fiskere, siger Kurt Adsersen.

Energi: Bilister, der er sprunget på elbil-bølgen, mærker nu også de kraftige prisstigninger på energi.

Clever, der er landets største udbyder af ladeløsninger til elbilister, hæver fra 1. juni prisen dramatisk for opladning af elbiler og plugin-hybridbiler. Ifølge FDM er der tale om stigninger på mellem 46 og 86 procent. Det sker i form af et midlertidigt energitillæg.

Som eksempel stiger prisen for frit at kunne oplade sin elbil fra 799 kroner om måneden til 1244 kroner, svarende til en stigning på 55 procent for kunder med et såkaldt All-in-One-abonnement.

Den største stigning rammer bilister med plugin-hybridbiler, der ikke lader hjemme, men bruger Clevers netværk rundt i landet. Her er stigningen på 86 procent.

- Jeg tænker, at tillægget måske kan føles som lidt af en mavepuster i disse tider, hvor priserne på alting stiger, siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller, i en video, som onsdag morgen blev udsendt til Clevers kunder.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Clever, men foreløbigt uden held.

Energitillægget er ifølge Clever midlertidigt og skal tages op til revision hver fjerde måned. Ambitionen er, at det skal bortfalde, når energimarkedet igen normaliseres.

”I marts har vi oplevet en historisk prisstigning på næsten 170 procent på indkøbsprisen på strøm, som er steget fra cirka 0,66 kroner til 1,78 kroner per kilowatttime i forhold til gennemsnittet i 2021”, oplyser Clever til sine kunder.

Clever er en af de få udbydere i markedet, der tilbyder en fastprisaftale, hvor bilisterne frit kan oplade deres biler derhjemme eller på ladestandere og lynladestationer rundt i landet. Ifølge Casper Kirketerp-Møller koster den forretningsmodel lige nu dyrt for Clever, der hver måned taber penge svarende til prisen på at bygge en komplet lynladestation.

Meddelelsen om energitillægget har omgående udløst en storm af kommentarer på Clevers Facebook-side og en uafhængig Facebook-side for Clever-kunder. Mens nogle har forventet en prisstigning, er andre vrede over energitillægget.

Bilejernes interesseorganisation FDM foreslår, at Clevers kunder gennemgår deres abonnementer en ekstra gang.

- Vi har frygtet, at det ville ske, fordi priserne på energi er steget markant på det seneste. Det er ærgerligt, og forbrugerne skal nu kraftigt overveje deres situation. Kan den nye aftale ikke betale sig, så overvej at sætte ladeboksen i bero eller at skifte ladeløsning, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.

Clever tilbyder sine kunder, at de kan opsige deres aftaler, eller stille deres abonnementer i bero, men det vil næppe løse problemet for elbilisterne, der vil have svært ved at finde billig strøm andre steder. Undtagelsen kan være kunder med et lavt kørselsbehov.

- Hvis man har et stort kørselsbehov og lader meget ude, så kan det være en god idé at fortsætte. Som tommelfingerregel kan det betale sig med en Clever-løsning, hvis du kører mere end 25.000 kilometer om året og lader meget ude, siger Ilyas Dogru.

Har du og FDM tillid til, at Clever fjerner tillægget igen, når elpriserne falder til ro?

- Jeg synes, at Clever gør meget ud af at sige, at det er midlertidigt. Men det afhænger jo af, at energipriserne normaliseres, og det er der intet, der tyder på, at de gør nu, siger Ilyas Dogru.

Clever er ejet af de to kundeejede energiselskaber Andel (95 procent) og NRGi (5 procent), der løbende har skudt trecifrede millionbeløb ind i virksomheden.

Og ind kommer de kørende. Helt fra København. Ad en smal landevej, der bugter sig mellem brede bakker. En lille familie på vej på sommerferie i det nyerhvervede sommerhus. På jagt efter sommerlykke-dage, hvor det drysser med florlette blomster, dufter af nybagte kager, og hvor gyngen er så vidtrækkende, at man kan få en sky i øjet.

Tv-vært Sofie Linde er landet på Langeland. Her har hun og hendes mand, tv-vært Joakim Ingversen, forelsket sig i og købt et 200 kvadratmeter stort spøgelseshus ved navn Vennely, men drysset, der falder, er gammelt støv. Her er gigantiske huller i husets ellers så smukke skifertag, sætningsskader, rådne vinduer og gulve på gyngende grund. Selv græsset, som de troede, de skulle hygge sig på, viser sig at bestå af et stikkende, fjendtligt brombærkrat.

Nogen vil kalde huset, der er fra 1891 og ligger i den lille landsby Snøde på Nordlangeland, for en ruin, men sådan ser Linde ikke på det. Hun ser muligheder og har allerede købt stearinlys og labre loppefund. Lige tidligt nok taget i betragtning, at huset viser sig ubeboeligt i første omgang.

Hun har dog også medbragt to københavnske tvillingebrødre. De er håndværkere og skal fikse den gamle villa, men i første omgang er de to, der ligner hinanden så meget, at Linde kalder dem begge for Anders, mest optaget af at ryste på hovedet. Man forstår, at de aldrig har været ude i et lignende projekt - og det tror vi på.

Man kan følge Sofie Linde og sommerhusprojektet i TV2-programmerne "Linde på Langeland", og det er tv i højt humør og til beroligelse for alle med tendens til stress. For Linde nægter at gå i gråt med støvet og lever i stedet efter devisen "det går nok, og det går nok godt". Hun insisterer på at være smittende glad og tager gerne rollen som bygherre på sig, for hun har lovet sin mand, at han kan holde fri i sommerferien og være sammen med børnene.

Men hvad vil det sige at være bygherre? Det viser sig at være en rolle, Sofie Linde har  udfordringer med.

"Er der en voksen til stede?", spørger skuespiller Jacob Riising, som dukker op på visit. Og nej, det er der tydeligvis ikke i traditionel forstand, for der er tilsyneladende ikke lavet en decideret renoveringsplan. I stedet vrimler det med "hov", og "gud, det har jeg slet ikke set" om det hullede tag, men også med forbipasserende naboer, der viser sig at være hjælpsomme i en grad, der får Linde til at gå lykke-amok.

Siden optagelserne er også andre dukket op. I Brugsen i Snøde kan man for eksempel høre snak om, at der har været "utrolig mange biler" forbi huset efter første udsendelse 13. april, fordi folk ikke vil nøjes med at se huset i fjernsynet. De vil også se det gennem nedrullede bilvinduer. Sådan en trafik går ikke ubemærket hen i en ellers så stille, lille landsby. 

Der har også været en del sladder om, at det er TV2, som betaler for renoveringen, men det har både Sofie Linde og TV2 tilbagevist. Svaret lyder, at Linde får et medvirkende-honorar og hjælp til at finde håndværkere - lige det sidste kan man godt blive misundelig på - men at hun og hendes mand selv betaler alle udgifter, ligesom de selv har betalt cirka 700.000 kroner for huset.

Det er muligt, at vi alle ryster lidt på hovedet af Sofie Lindes blåøjede tilgang til selve renoveringen, men hun er også respektindgydende, fordi hun er på en mission. Hun vil redde det gamle og engang så smukke hus med alle dets særpræg, som håndværkere i sin tid brugte mange timer på at skabe. Det tjener hende til ære.   

Det er alt for let at rive ned eller ensarte - herregud, sendefladen er fyldt med renoveringstip, hvor det meste ligner hinanden - men "der skal ikke komme nogen og pudse det helt hvidt op og smadre det indvendigt med induktionskogeplader og pis mig i øret", siger Sofie Linde om sit hus.

Dermed kan Vennely igen blive en unik perle, der vil klæde sin landsby. Og på den trængte ø Langeland kan man måske ovenikøbet forvente et større fritidshussalg og endnu flere, der kommer kørende. Helt fra København.

"Linde på Langeland": TV2. Otte programmer. Andet program sendes 20. april kl. 20.50, men kan sammen med det første allerede nu ses på TV2 Play.